Værdistyret informationsarkitektur til GIS

Transkript

1 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Standard for design og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens GIS- og kartografiydelser Kort & Matrikelstyrelsen version februar 2007

2 2 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

3 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Værdistyret informationsarkitektur til GIS Standard for design og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens GIS-ydelser Udarbejdet af: Lars Brodersen, Aalborg Universitet, Jesper Koch, Landkortområdet, KMS, Anders Nielsen, Landkortområdet, KMS Kopiering af standarden, helt eller delvist, er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2. udgave, 2007 Version 1.0 ISBN Standardens hjemmeside: Forlag: Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV tlf

4 4 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

5 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Resumé Dette dokument er en standard, og hverken en lærebog eller en teoribog. En standard beskriver generelle aspekter ved et produkt eller en procedure (arbejdsprocesser) ved hjælp af regler, terminologidefinitioner og produktspecifikationer (herunder konkrete produktegenskaber). En standard er generel for produkter og procedurer (arbejdsprocesser) med visse fælles egenskaber. En standard kan dermed betragtes som en obligatorisk, generel forskrift for, hvordan givne procedurer leder frem til et produkt, og hvilke elementer produktet består af. De enkelte procedurer og elementer forudsættes kendt og vil typisk være beskrevet og begrundet i lærebøger og teoribøger. Strukturen i standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er bygget op over en tredeling: Først en beskrivelse af problemfelt og potentiale, dernæst en beskrivelse af principper (handlemåde) og dernæst en beskrivelse af handlinger. Dvs. først et kapitel om værdigrundlaget og eksistensberettigelsen for standarden, dvs. begrundelsen for at den overhovedet har været nødvendig at lave. Dernæst et kapitel med principper, regler og terminologidefinitioner, som fastlægger handlemåden i proceduren. Og endelig et tredje kapitel om brugerbehov, løsninger og handlinger, dvs. en beskrivelse af de nødvendige (og obligatoriske) processer og grænseflader i den samlede procedure. Formålet med standarden er at sikre grundlaget for bevidste og systematiske valg af indhold og bevidste og systematiske processer i skabelsen af geoinformation. Gennem bevidste og systematiske valg og processer opnås større sikkerhed for, at slutproduktet (den kartografiske ydelse) bibringer brugeren det fornødne grundlag for beslutning og evt. handling i relation til et givet projekt (en given anvendelse). Tidligere tiders kartografiske metoder og kundskaber rækker ikke længere til at løse nutidens opgaver, og derfor er der behov for at udarbejde eksplicit information om modeller og metoder til det bevidste og systematiske arbejde. Standardens filosofiske grundlag er, at produktion og formidling af kort og anden geoinformation er en kommunikationsproces (se appendiks for en uddybning af dette begreb), og dermed at geokommunikation drager nytte af discipliner fra humanistiske videnskaber, naturvidenskabelige principper og tekniskvidenskabelige metoder. Standardens andet kapitel handler om de nødvendige forudsætninger og relationer. Standardens målgruppe er ledere af geokommunikationsprojekter med et om at levere bl.a. GIS- og kartografiydelser. Standarden skal anvendes i planlægning og styring af den samlede procedure fra den spirende idé til det færdige, distribuerede produkt. Standarden er således ikke en vejledning i de enkelte processer, ligesom den ikke indeholder normer for fx god grafik. Standardens opbygning er inspireret af ISO serien, men er ikke en egentlig profil af ISO-standarderne. Standarden er formel i forhold til procedurer i Kort & Matrikelstyrelsen og er egnet til offentliggørelse udenfor Kort & Matrikelstyrelsen. For at sikre entydigheden i beskrivelsen af handlemåder og handlinger (andet og tredje kapitel) har det været nødvendigt at udarbejde et begrebsapparat i form af en ordbog indeholdende centrale begreber. Proceduren, som leder frem til et distribueret kartografisk udtryk (produkt), starter med en værdimodellering, hvor der sker en fastlæggelse af projektidentitet, udføres en analyse af virkelighed og bruger, modellering af anvendelsen, domænemodellering (identifikation af nødvendige informationstyper) og en klassifikation af informationstyperne. På grundlag af værdimodelleringen modelleres systemet (oftest et itsystem) via use-case-modellering, datamodellering og systemdesign. Værdimodellering og et udviklet system leder frem til informationsforædlingen, hvor de faktiske data inddrages i processen og omformes til information. Den udarbejdede information omsættes til et egentligt udtryk på baggrund af en udtryksmodellering. Den udtrykte information distribueres, hvilket styres på grundlag af en mediemodel og et pas- 5

6 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet sende kanaldesign. Distributionen ledsages af en varedeklaration. Endelig udføres en brugskvalitetstest for at sikre, at brugeren faktisk bliver i stand til at træffe de beslutninger, som blev beskrevet i projektidentitet og værdimodel. 6

7 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Forord Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er skabt, fordi der, som en konsekvens af forandringer i kort og geodatadomænet, opstod behov for udvikling af modeller og metoder til systematisk og kontrolleret udarbejdelse af GIS- og kartografiydelser. Behovet opstod som en konsekvens af en række forandringer i den danske kort- og geodatadomæne begyndende i 1980'erne, såsom overgang til edbbaserede produktionssystemer, demokratisering af retten til at producere kort og geodata og en eksplosiv stigning i anvendelsen af kort og geoinformation i stærkt stigende antal brugerfora og sammenhænge. Som en konsekvens af disse forandringer blev det åbenlyst, at de hidtidige kundskaber ud i kartografisk produktion ikke længere rakte til at løse nutidens opgaver. I Kort & Matrikelstyrelsens kartografiproduktion har forandringerne bl.a. betydet, at det i højere grad er blevet nødvendigt at vurdere indhold (værdier) og produktionsmetoder med henblik på at kunne levere en målrettet behovsdækning i brugerens anvendelse af GIS- og kartografiydelser. Forandringerne har også betydet omlægning til digitale produktionssystemer med følgende ændringer i alle produktionsprocesser, bl.a. med den konsekvens, at pædagogikken ikke længere er synlig i produktionsproduceren, således at kvalitet skal vurderes på et abstrakt plan. Kvalitetskontrol på et abstrakt plan kræver eksplicit formulerede modeller, metoder og kvalitetskriterier, hvilket ikke er indeholdt i de hidtidige kartografimetoder. Målet med dokumentet Værdistyret informationsarkitektur til GIS er en standard, der på kort sigt kan støtte produktionsprocedurer i Kort & Matrikelstyrelsen, således at indhold og informationer i GISog kartografiydelser skabes på et systematisk og kontrolleret grundlag med respekt for anvendelse, systemer, medier og distributionsformer. På længere sigt kan standarden indgå som et element i den danske digitale infrastruktur på kort- og geodataområdet, således at det sikres, at informationer kan aflæses og forstås korrekt på tværs af offentlige, civile og militære anvendelser af kort og geodata uafhængigt af medier og værktøjer. Standarden er hverken en lærebog eller en teoribog, og derfor henvises til anden litteratur indenfor genrene lærebøger og teoribøger (se litteraturlisten) for uddybning af begreber, teorier, modeller og metoder. Deltagerne i projektet har ud over Kort & Matrikelstyrelsens landkortområdes egne medarbejdere været Lars Brodersen, Aalborg Universitet. 7

8 8 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

9 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Indholdsfortegnelse Formål og værdigrundlag...11 Formålet med standarden...12 Formålet med standarden...12 Standarden er et middel til bevidste valg...12 Værdigrundlag og eksistensberettigelse...13 Paradigmeskift Teknologi Marked Mængder og typer af geoinformation Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Konventioner Resurser...17 Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument...17 Forudsætninger og relationer...19 Målgruppe...20 Anvendelse...20 Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.)...22 Interesser, bindinger (tvang) og roller...23 Begrebsapparat...23 Brugerbehov og løsninger...41 Indledning brugerbehov og løsninger; procedurer og grænseflader...42 Baggrund...42 Værdimodellering Projektidentitet Analyse af virkeligheden Anvendelsesmodel (handlemådemodel) Domænemodellering Semantisk generalisering...49 Konformitetstest...51 Systemmodellering (systemudvikling)...51 Use-case modellering...51 Datamodellering...54 Systemdesign...55 Konformitetstest...56 Informationsforædlings-modellering...57 Konformitetstest...58 Udtryksmodellering

10 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet 1 Formgivning a De Grafiske Variable b Gestaltlovene c Abstraktionsniveau d Visuelt hierarki e Æstetik f Geometrisk generalisering Brugergrænsefladedesign Distributionsmodellering Mediemodellering Kanal-design Konformitetstest Varedeklaration Brugskvalitetstest Appendiks...67 Kommunikationsteori

11 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Kapitel 1 Formål og værdigrundlag Resumé: Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af denne standards formål og værdigrundlag. Der redegøres for begrundelser for selve eksistensen af standarden og for dens indhold. Særlig fokus er der på den betydning, som det paradigmeskift, der finder sted indenfor tilrettelæggelsen af geokommunikation, har for standardens domæne. Indholdsfortegnelse for dette kapitel Formål og værdigrundlag...11 Formålet med standarden...12 Standarden er et middel til bevidste valg...12 Værdigrundlag og eksistensberettigelse...13 Paradigmeskift Teknologi Marked Mængder og typer af geoinformation Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Konventioner Resurser...17 Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument

12 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Formålet med standarden Standarden skal sikre, at et projekts kartografiske resultat opfylder de målsætninger, som er fastholdt i et projekts formål, mål og målgruppe, også kaldet projektidentiteten, altså at det kartografiske udtryk svarer til geokommunikationens behov. Denne sikring sker ved at støtte systematisk (metodisk) og kontrolleret (bevidst) arbejde. Systematikken er beskrevet i diagrammet for informationsflow i en formidling, se Figur 5 og Figur 8 (som begge kan hentes i stort format på standardens hjemmeside Diagrammet viser strukturen for de processer, som et formidlingsprojekt skal gennemløbe i relation til informationsflow. Systematikken giver styringsmulighed mht. indhold, anvendelse af resurser og et kartografisk resultat, ligesom systematikken sikrer dokumentation af proceduren både internt og eksternt i en projektorganisation. Dermed kan arbejdet udføres metodisk og kontrolleret, hvilket muliggør, at kvaliteten kan defineres og måles. Uden den systematik, som informationsflowdiagrammet lægger over processerne, er der ikke noget at styre efter, ikke noget at definere indhold i forhold til og ikke noget at udvikle de enkelte kartografiske elementer i forhold til; dvs. at tilfældighederne vil råde, og kvaliteten vil ikke kunne beskrives! Eksempel vedr. formål og projektidentitet: Hvis man vil bygge sig en motorcykel, kan man fx starte med at finde to hjul, et stel, en kæde, en motor osv., og så skrue det sammen efterhånden, som man finder delene. Det er ganske vist en spændende proces, såfremt man er en Ole-Opfinder-type. Men måske var det hensigtsmæssigt at starte med at formulere et svar på spørgsmålet Hvorfor ønsker jeg mig en motorcykel? Er det for at køre cross, for at køre race på en lukket bane, cruise op-og-ned ad hovedgaden, køre langtur med konen eller måske man bare ønsker sig den som mekanik-hobby. Afhængigt af svaret på hvorfor er der konsekvenser for udførelsen af motorcykelprojektet. Hvis man vil køre cross, skal der fx ikke dobbeltsæde på. Hvis man vil køre cross i ørkenen, var det måske hensigtsmæssigt at se sig om efter et kardantræk frem for en kæde. Svaret på spørgsmålet Hvorfor? er starten på definitionen af en projektidentitet; hvorfor gå i gang med projektet? Når projektidentiteten er kendt, kan der derfra trækkes logiske konsekvenser til selve produktionen, herunder til valg af fx motortype, dæktype, gearing, udstyr osv. Ligeså når det gælder om at fremstille et kort. Husmødre, politikere og soldater har vidt forskellige behov, når det gælder anvendelsen af kort. Disse behov skal klarlægges vha. en omhyggeligt gennemført procedure vedr. projektidentitet. Resultatet af proceduren er et værdigrundlag, der giver mulighed for at fremstille et produkt, som tilfredsstiller projektidentitet og dermed brugeren. Standarden er et middel til bevidste valg I det efterfølgende afsnit om paradigmeskift argumenteres der for, at de nye tider i arbejdet med geokommunikation medfører behov for at styrke: - systematisk og kontrolleret arbejde med at definere og skabe indhold i geokommunikation - systematisk og kontrolleret arbejde med at definere og skabe formen, hvorunder geokommunikation udføres - vejledning i og forstå en procedure, som hjælper til et godt resultat på grundlag af systematisk og kontrolleret arbejde 12

13 Værdistyret informationsarkitektur til GIS - standardiseret dokumentation for procedure, form og indhold. Gennem en således øget systematik og bevidsthed øges samtidig muligheden for resurseoptimering af de procedurer, der ender i et kartografisk resultat. Midlerne til at nå den øgede systematik og bevidsthed gives ved: - en model som muliggør systematisk og kontrolleret tænkning og arbejde - en standard der fører en producent gennem modellen (en vejledning), dvs. gennem de nødvendige elementer for geokommunikation, som er: Værdigrundlag (behov), registrering, datahåndtering, æstetik, visualisering, distribution m.fl. Begrebet geokommunikation omfatter dermed alle processer fra - opgavestillerens identifikation af de værdier (behov), som et projekt skal opfylde - identifikation, fremfinding, filtrering, bearbejdning af indholdet - identifikation af hvilke krav der stilles fx fra infrastrukturen til formidlingen - frembringelse af de kanaler (fx webservices) gennem hvilke formidling skal ske - resultat, præsentation af informationer overfor slutbrugeren (udtrykket) - kvalitetssikring (måling af målelig brugskvalitet) - specifikationer (underdokumenter til standarden) som dokumenterer indhold, form og arbejde. Målet for geokommunikation er, at brugeren af en service, dvs. læseren af resultatet (geoinformationen præsenteret på kortet) får den betydning af informationen, som sætter vedkommende i stand til at beslutte og handle korrekt, hurtigt og sikkert. Værdigrundlag og eksistensberettigelse Geokommunikation, herunder formidling af geoinformation vha. kort, defineres i denne standard som en kommunikationsproces (se appendiks om kommunikationsteori). Det vil sige, at to parter ved hjælp af et antal formidlinger skal opnå enighed om et eller flere aspekter i den givne sag. De to parter kan være to mennesker, to grupper af mennesker, et menneske og en web-service eller en person, som diskuterer en vanskelig sag med sig selv. Standardens værdigrundlag er: - teorier om geokommunikation baseret på fænomenologi, kommunikationsteori og semiotik - et paradigmeskift fra kartografi til geokommunikation - samarbejde på tværs af og inddragelse af værdier fra både tekniske og humanistiske domæner - reel projektkultur - ISO serien af standarder - ikke-systematiseret viden og erfaring fra generationers kortproduktion kanaliseret gennem bl.a. den uddannelse i det kartografiske håndværk, som projektdeltagere samlet repræsenterer. Paradigmeskift De processer, som denne standard beskriver, er faktisk altid blevet udført blot sjældent bevidst og systematisk og sjældent dokumenteret. Fordi der tidligere i produktion af kort og geodata herskede monopollignende tilstande, og fordi det var en begrænset mængde geoinformationer, der blev fremstillet, var det tidligere ikke nødvendigt at dokumentere; man vidste det hele, fordi det ofte var de samme produktions- 13

14 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet processer, som kørte igen og igen. Man havde derfor et overblik over hele faget. Det var begrænset i størrelsen, og produktionssystemer og -procedurer var let gennemskuelige (bl.a. pga. åbenbar pædagogik). Der har dog siden 1980'erne fundet så mange og betydelige forandringer sted i kort og geodatadomænet, at der er grundlag for at definere et paradigmeskifte fra kartografi til geokommunikation. Paradigmeskiftet kendetegnes ved betydelige forandringer indenfor: teknologi marked mængder og typer af geoinformation faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed konventioner resurser Teknologi It-teknologiens indtog i faget har betydet, at omkostninger ved moderne produktionssystemer er små i sammenligning med tidligere tiders produktionssystemer. De gamle produktionssystemer var så kostbare, at de var forbeholdt de få, fx statslige institutioner. Det betød bl.a., at implicit viden om kartografi og besiddelse af produktionssystemer fulgtes ad. Moderne produktionssystemer koster ikke mere, end at alle kan være med. Det betyder, at implicit viden om geokommunikation og kartografi på den ene side og besiddelse af produktionssystemer på den anden side ikke længere nødvendigvis følges ad. Det øger behovet for eksplicit viden (fx standarder og lærebøger). It-teknologien har også betydet, at tidligere tiders opfattelse af teknologi som et værktøj, som fx gravurestiklen og reproduktionskameraet, ikke længere er gyldig. Den nye teknologi skal udfylde mange roller, fx både værktøj til konstruktion af det grafiske billede, som database og som kanal til distribution. Tidligere produktionssystemer blotlagde pædagogikken i produktionsgangen, den var direkte synlig. Moderne produktionssystemer er abstrakte i strukturen, og derfor sværere tilgængelige. Derfor er der behov for eksplicit viden om fx pædagogikken i produktionsstrukturen (fx i form af en standard som vejleder). Marked Skiftet fra monopollignende tilstande til den frie konkurrence betyder, at de geoinformationer, som flyder rundt mellem producenter, udbydere (mellemhandlere og distributører) og brugere, skal kunne udnyttes i mange forskellige brugssituationer. Dette betyder, at geoinformationer vil kunne blive anvendt i brugssituationer, som de ikke er egnede til. Eksemplet i Figur 1 viser, at geoinformationer kan ende i en forkert brugssituation som følge af manglende bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Opgaven for den pågældende web-service var at finde et rejseplansforslag for en rejse mellem Københavns Lufthavns Indenrigsgård til sammes Udenrigsgård. Resultatet i figur 1 viser forslaget fra web-servicen, som sender brugeren ud på en spadseretur, der ender midt inde på rullebanerne mellem flyvemaskinerne. Årsagen til fejlen var, at datagrundlaget opererede med en betydnings- og objektdefinition, der beskriver objektet lufthavn som et areal. Brugere af rejse-webservicen er almindelige rejsende, og for dem er det relevant med en betydnings- og objektdefinition, som beskriver et punkt nemlig døren ind til check-in-faciliteterne. Det er ikke relevant for brugeren af kende til lufthavnens areal eller rullebanernes placering. For at undgå sådanne fejl er det nødvendigt at 14

15 Værdistyret informationsarkitektur til GIS fremme systematisk og kontrolleret arbejde, bl.a. i henseende til bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Figur 1. Eksempel på at geoinformation kan ende i en forkert brugssituation som følge af manglende bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Forskellige betydnings- og objektdefinitioner hos producent og bruger fører til fejlagtig information. Mængder og typer af geoinformation Frem til ca herskede der i den danske kort og geodata-fagverden monopollignende tilstande. Der var i store træk én producent og dennes produkter var i grove træk baseret på én kundes behov (og dermed begrebsdefinitioner). Dermed var kort og geodata-domænet overskueligt. Figur 2. Indtil ca herskede der monopollignende produktionstilstande. Kort og geodata-fagverdenen var overskuelig. I dag er der frit marked i henseende til både produktion og distribution. Det betyder, at der bliver produceret et betydeligt større antal varer af et større antal producenter, som udbyder og sælger til et antal 15

16 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet mellemhandlere, og at der er et stigende antal brugere, som pga. det frie marked har valgfrihed til at shoppe, hvor det synes bedst. Figur 3. Dagens fagverden er præget af et stort antal producenter, et stort antal varer, et stort antal mellemhandlere og et stort antal brugere, som har valgfrihed på det frie marked. Det medfører manglende indsigtsmuligheder og uoverskuelighed. Modtrækket mod den stigende kompleksitet er - at fremme bevidsthed og systematisk og kontrolleret arbejde (bl.a. vejledt af denne standard) - at fremme bevidsthed om indhold - at fremme kommunikation internt i fagverdenen på baggrund af bl.a. forbedret dokumentation. Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Når den dygtige håndværker (kartografen, planlæggeren m.fl.) tidligere designede et kort på grundlag af de givne principper (om hvordan det bør være ), tog vedkommende faktisk implicit en lang række beslutninger, som burde have været eksplicit diskuteret, besluttet og frem for alt være dokumenteret for alle de processer, som lå forud. En dygtig håndværker er af stor værdi i en stabil verden, bl.a. fordi gode håndværkere besidder den nødvendige implicitte viden, og derfor er det ikke nødvendigt at bruge resurser på at kommunikere om sagen. I en foranderlig verden, som dagens kort og geodata-fag befinder sig i, opstår der behov, som håndværket ikke kan honorere! Arbejdskraftens stigende bevægelighed reducerer mængden af implicit viden, og derfor skal der opbygges eksplicit viden (dokumentation), fx i form af standarder. Konventioner 16

17 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Når både arbejdskraften er bevægelig og faget befinder sig i en foranderlig fase bort fra de monopollignende tilstande, reduceres mulighederne for at opbygge implicit viden. Ud over den logiske konsekvens heraf, som er, at der er behov for at opbygge eksplicit viden, er der også den konsekvens, at konventioner står for fald! I en monopolstyret verden er der stabile konventioner om fx indhold og form. Der hersker i fagverdenen for kort og geodata fx en konvention om indhold fx i henseende til, at kort kun kan udformes baseret på en geometrisk beskrivelse af det visuelt observerbare som fx bygningers størrelse. Som eksemplet i figur 1 illustrerer, kan der være behov for ikke kun at basere geoinformation på den geometriske beskrivelse af det visuelt observerbare, men også inddrage objekternes funktion. Funktionen er ikke nødvendigvis afhængig af geometrien (jf. eksemplet i figur 1). Der er andre konventioner om indholdet, fx i henseende til at veje, vandløb, søer, bygninger skal være en del af ethvert kort. Men den beslutning er hidtil ofte taget ubevidst på grundlag af implicit viden i forhold til en bestemt brugssituation, og dermed låses faget fast med reduceret mulighed for at reagere på omskiftelige konditioner. Der er konventioner om formen, fx i henseende til farvesætningen i kort mht. fx dobbeltstregen langs veje (fx tynd sort bred rød tynd sort). Begrundelsen for denne konvention er bl.a. produktionsteknisk, stammende fra kobbergravurens egenskaber i henseende til ikke at muliggøre produktion af en bred linje 1. Man kan argumentere for at beholde dobbeltstregen af hensyn til kontrast i det grafiske billede. Men den beslutning er hidtil ofte taget ubevidst på grundlag af implicit viden, og dermed låses faget fast med reduceret mulighed for at reagere på omskiftelige konditioner. Resurser It-teknologiens semiautomatiserede kartografiske produktionssystemer medfører, at muligheden for at optimere resurseforbruget i en kartografisk produktion skal findes i selve den nødvendige viden om og formålet med en given kartografisk produktion. Det vil sige, at det er i indsatsen med at undgå at lave fejlbehæftede og utilstrækkelige produktioner, at resurseforbruget kan nedbringes. I dag ligger muligheden for besparelser snarere i de metoder, der sikrer, at produktionen er fejlfri, relevant og nyttig. Tidligere lå de store besparelser i relation til produktionsmidler (og -metoder), fordi disse var ekstremt kostbare, fordi kort og geodata-fagverdenen var stabil og overskuelig og fordi arbejdskraften udførte stabilt og optimeret arbejde. Behovet for viden om hvilke metoder, der sikrer relevante resultater, er vokset på grund af paradigmeskiftet fra kartografi til geokommunikation, idet flere og flere kartografisk ukyndige i dag kan betjene produktionssystemer. Samtidig anvendes kartografiske produktioner til mange flere ofte divergerende formål. Viden om metoder, der klarlægger disse formål, er afgørende for, om produktionen i sidste ende er indsatsen værd. Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument Visse dele af den model, som er illustreret i Figur 5 og Figur 8 spejler det øjeblikkelige, delvist modeprægede begrebs- og modelleringsapparat, som hersker i kort og geodata-fagene. Dette gør sig specielt gæl- 1 Man kan ikke fremstille brede linjer i kobbergravure pga. farvestrygningen; hvis den graverede fordybning bliver for bred, fjernes store dele af farven i forbindelse med farveafstrygningen. Derfor fandt man ud af at lave to sorte, tynde, parallelle linjer og efterfølgende pr. håndkraft fylde akvarelfarve mellem de to linjer, som qua dybtrykkets egenskaber lå som forhøjede volde på papiret og muliggjorde en let håndkolorering. 17

18 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet dende i system-delen (det grønne område i modellen), fx mht Use-case-modellering. Nogle af systemelementerne vil givetvis hedde og indeholde noget andet om nogle år eller være erstattet af andre processer. Værdi- og informationsdelen (det orange og røde område) er mere generel og dermed tidløs. 18

19 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Kapitel 2 Forudsætninger og relationer Resumé Kapitel 2 indeholder beskrivelser af, hvem denne standard kan anvendes af, hvordan den kan anvendes og i hvilke sammenhænge den skal indgå. Indholdsfortegnelse for dette kapitel Målgruppe...20 Anvendelse...20 Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.)...22 Interesser, bindinger (tvang) og roller...23 Begrebsapparat

20 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Målgruppe Målgruppe for denne standard er: - de grupper og funktioner (typisk en projektleder), som er ansvarlige for udvikling af ny geokommunikation - de grupper og funktioner, som er udførende i udvikling, gennemførelse og vedligeholdelse af geokommunikation - de personer, der skriver specifikationer til Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Anvendelse Dokumentet, standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS beskriver en model for samtlige processer og tilstande i et geokommunikationsprojekt i relation til informationsflow. Standarden bruges - når man vil skabe sig et overblik over den samlede proces og forstå rækkefølge, afhængigheder og indhold (i relation til informationsflow og dertil knyttede relationer) - som vejledning, således at alle relevante emner behandles korrekt, dvs. i den rigtige rækkefølge med det rigtige indhold af de rigtige personer, når et geokommunikationsprojekt udvikles, gennemføres og vedligeholdes - når der skrives specifikationer i medfør af Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Specifikationer skal skrives med et indhold som er direkte, logisk afledt af Værdistyret informationsarkitektur til GIS - opbygningen af dokumentet Værdistyret informationsarkitektur til GIS (dvs. layout, struktur og "skabeloner") skal benyttes ved udarbejdelsen af de specifikationer m.m., der skrives som underdokumenter til Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Figur 4. Sammenhæng mellem de forskellige dokumenttyper, som udfærdiges på grundlag af standarden. 20

21 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Figur 5. Diagram i overblik over informationsdesign med informationsflow (processer). Diagrammet beskriver processer i relation til informationsflow i én formidling. Et projekt indeholder flere formidlinger. Figuren kan hentes i stor størrelse fra web-adressen: 21

22 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Figur 6. Arbejdet i de forskellige processer, som beskrevet i Figur 5, forløber ikke nødvendigvis sekventielt. Det vil sandsynligvis være nødvendigt med et antal tilbageløb i processerne med fornyede overvejelser, beslutninger og aktiviteter. Den stiplede linje til højre i figuren betegner en efterrationalisering, en ajourføring e.l. Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.) Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er formel i forhold de specifikationer, der måtte blive skrevet i fremtidige projekter, således at disse bliver ensartede og sammenlignelige. Specifikationer skrives med reference til begrebsdefinitionerne i Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Specifikationer er det sæt dokumenter, som regulerer og specificerer et givet geokommunikationsprojekt. Standardiseringshierarkiet består således af tre niveauer, nemlig - Værdistyret informationsarkitektur til GIS (som i princippet lever uendeligt og vedligeholdes med store tidsintervaller) - domænedokumentation - specifikationer (som lever, vedligeholdes og dør sammen med de respektive, konkrete projekter). De geokommunikationsmæssige aspekter refererer til bogen Semiotik i geokommunikation og "Geokommunikation" af Lars Brodersen. Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er inspireret, men ikke reguleret, af den måde ISO serien er opbygget på. Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er dermed ikke en formel profil af ISO standarderne. 22