Værdistyret informationsarkitektur til GIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdistyret informationsarkitektur til GIS"

Transkript

1 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Standard for design og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens GIS- og kartografiydelser Kort & Matrikelstyrelsen version februar 2007

2 2 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

3 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Værdistyret informationsarkitektur til GIS Standard for design og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens GIS-ydelser Udarbejdet af: Lars Brodersen, Aalborg Universitet, Jesper Koch, Landkortområdet, KMS, Anders Nielsen, Landkortområdet, KMS Kopiering af standarden, helt eller delvist, er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2. udgave, 2007 Version 1.0 ISBN Standardens hjemmeside: Forlag: Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV tlf

4 4 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

5 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Resumé Dette dokument er en standard, og hverken en lærebog eller en teoribog. En standard beskriver generelle aspekter ved et produkt eller en procedure (arbejdsprocesser) ved hjælp af regler, terminologidefinitioner og produktspecifikationer (herunder konkrete produktegenskaber). En standard er generel for produkter og procedurer (arbejdsprocesser) med visse fælles egenskaber. En standard kan dermed betragtes som en obligatorisk, generel forskrift for, hvordan givne procedurer leder frem til et produkt, og hvilke elementer produktet består af. De enkelte procedurer og elementer forudsættes kendt og vil typisk være beskrevet og begrundet i lærebøger og teoribøger. Strukturen i standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er bygget op over en tredeling: Først en beskrivelse af problemfelt og potentiale, dernæst en beskrivelse af principper (handlemåde) og dernæst en beskrivelse af handlinger. Dvs. først et kapitel om værdigrundlaget og eksistensberettigelsen for standarden, dvs. begrundelsen for at den overhovedet har været nødvendig at lave. Dernæst et kapitel med principper, regler og terminologidefinitioner, som fastlægger handlemåden i proceduren. Og endelig et tredje kapitel om brugerbehov, løsninger og handlinger, dvs. en beskrivelse af de nødvendige (og obligatoriske) processer og grænseflader i den samlede procedure. Formålet med standarden er at sikre grundlaget for bevidste og systematiske valg af indhold og bevidste og systematiske processer i skabelsen af geoinformation. Gennem bevidste og systematiske valg og processer opnås større sikkerhed for, at slutproduktet (den kartografiske ydelse) bibringer brugeren det fornødne grundlag for beslutning og evt. handling i relation til et givet projekt (en given anvendelse). Tidligere tiders kartografiske metoder og kundskaber rækker ikke længere til at løse nutidens opgaver, og derfor er der behov for at udarbejde eksplicit information om modeller og metoder til det bevidste og systematiske arbejde. Standardens filosofiske grundlag er, at produktion og formidling af kort og anden geoinformation er en kommunikationsproces (se appendiks for en uddybning af dette begreb), og dermed at geokommunikation drager nytte af discipliner fra humanistiske videnskaber, naturvidenskabelige principper og tekniskvidenskabelige metoder. Standardens andet kapitel handler om de nødvendige forudsætninger og relationer. Standardens målgruppe er ledere af geokommunikationsprojekter med et om at levere bl.a. GIS- og kartografiydelser. Standarden skal anvendes i planlægning og styring af den samlede procedure fra den spirende idé til det færdige, distribuerede produkt. Standarden er således ikke en vejledning i de enkelte processer, ligesom den ikke indeholder normer for fx god grafik. Standardens opbygning er inspireret af ISO serien, men er ikke en egentlig profil af ISO-standarderne. Standarden er formel i forhold til procedurer i Kort & Matrikelstyrelsen og er egnet til offentliggørelse udenfor Kort & Matrikelstyrelsen. For at sikre entydigheden i beskrivelsen af handlemåder og handlinger (andet og tredje kapitel) har det været nødvendigt at udarbejde et begrebsapparat i form af en ordbog indeholdende centrale begreber. Proceduren, som leder frem til et distribueret kartografisk udtryk (produkt), starter med en værdimodellering, hvor der sker en fastlæggelse af projektidentitet, udføres en analyse af virkelighed og bruger, modellering af anvendelsen, domænemodellering (identifikation af nødvendige informationstyper) og en klassifikation af informationstyperne. På grundlag af værdimodelleringen modelleres systemet (oftest et itsystem) via use-case-modellering, datamodellering og systemdesign. Værdimodellering og et udviklet system leder frem til informationsforædlingen, hvor de faktiske data inddrages i processen og omformes til information. Den udarbejdede information omsættes til et egentligt udtryk på baggrund af en udtryksmodellering. Den udtrykte information distribueres, hvilket styres på grundlag af en mediemodel og et pas- 5

6 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet sende kanaldesign. Distributionen ledsages af en varedeklaration. Endelig udføres en brugskvalitetstest for at sikre, at brugeren faktisk bliver i stand til at træffe de beslutninger, som blev beskrevet i projektidentitet og værdimodel. 6

7 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Forord Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er skabt, fordi der, som en konsekvens af forandringer i kort og geodatadomænet, opstod behov for udvikling af modeller og metoder til systematisk og kontrolleret udarbejdelse af GIS- og kartografiydelser. Behovet opstod som en konsekvens af en række forandringer i den danske kort- og geodatadomæne begyndende i 1980'erne, såsom overgang til edbbaserede produktionssystemer, demokratisering af retten til at producere kort og geodata og en eksplosiv stigning i anvendelsen af kort og geoinformation i stærkt stigende antal brugerfora og sammenhænge. Som en konsekvens af disse forandringer blev det åbenlyst, at de hidtidige kundskaber ud i kartografisk produktion ikke længere rakte til at løse nutidens opgaver. I Kort & Matrikelstyrelsens kartografiproduktion har forandringerne bl.a. betydet, at det i højere grad er blevet nødvendigt at vurdere indhold (værdier) og produktionsmetoder med henblik på at kunne levere en målrettet behovsdækning i brugerens anvendelse af GIS- og kartografiydelser. Forandringerne har også betydet omlægning til digitale produktionssystemer med følgende ændringer i alle produktionsprocesser, bl.a. med den konsekvens, at pædagogikken ikke længere er synlig i produktionsproduceren, således at kvalitet skal vurderes på et abstrakt plan. Kvalitetskontrol på et abstrakt plan kræver eksplicit formulerede modeller, metoder og kvalitetskriterier, hvilket ikke er indeholdt i de hidtidige kartografimetoder. Målet med dokumentet Værdistyret informationsarkitektur til GIS er en standard, der på kort sigt kan støtte produktionsprocedurer i Kort & Matrikelstyrelsen, således at indhold og informationer i GISog kartografiydelser skabes på et systematisk og kontrolleret grundlag med respekt for anvendelse, systemer, medier og distributionsformer. På længere sigt kan standarden indgå som et element i den danske digitale infrastruktur på kort- og geodataområdet, således at det sikres, at informationer kan aflæses og forstås korrekt på tværs af offentlige, civile og militære anvendelser af kort og geodata uafhængigt af medier og værktøjer. Standarden er hverken en lærebog eller en teoribog, og derfor henvises til anden litteratur indenfor genrene lærebøger og teoribøger (se litteraturlisten) for uddybning af begreber, teorier, modeller og metoder. Deltagerne i projektet har ud over Kort & Matrikelstyrelsens landkortområdes egne medarbejdere været Lars Brodersen, Aalborg Universitet. 7

8 8 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

9 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Indholdsfortegnelse Formål og værdigrundlag...11 Formålet med standarden...12 Formålet med standarden...12 Standarden er et middel til bevidste valg...12 Værdigrundlag og eksistensberettigelse...13 Paradigmeskift Teknologi Marked Mængder og typer af geoinformation Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Konventioner Resurser...17 Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument...17 Forudsætninger og relationer...19 Målgruppe...20 Anvendelse...20 Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.)...22 Interesser, bindinger (tvang) og roller...23 Begrebsapparat...23 Brugerbehov og løsninger...41 Indledning brugerbehov og løsninger; procedurer og grænseflader...42 Baggrund...42 Værdimodellering Projektidentitet Analyse af virkeligheden Anvendelsesmodel (handlemådemodel) Domænemodellering Semantisk generalisering...49 Konformitetstest...51 Systemmodellering (systemudvikling)...51 Use-case modellering...51 Datamodellering...54 Systemdesign...55 Konformitetstest...56 Informationsforædlings-modellering...57 Konformitetstest...58 Udtryksmodellering

10 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet 1 Formgivning a De Grafiske Variable b Gestaltlovene c Abstraktionsniveau d Visuelt hierarki e Æstetik f Geometrisk generalisering Brugergrænsefladedesign Distributionsmodellering Mediemodellering Kanal-design Konformitetstest Varedeklaration Brugskvalitetstest Appendiks...67 Kommunikationsteori

11 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Kapitel 1 Formål og værdigrundlag Resumé: Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af denne standards formål og værdigrundlag. Der redegøres for begrundelser for selve eksistensen af standarden og for dens indhold. Særlig fokus er der på den betydning, som det paradigmeskift, der finder sted indenfor tilrettelæggelsen af geokommunikation, har for standardens domæne. Indholdsfortegnelse for dette kapitel Formål og værdigrundlag...11 Formålet med standarden...12 Standarden er et middel til bevidste valg...12 Værdigrundlag og eksistensberettigelse...13 Paradigmeskift Teknologi Marked Mængder og typer af geoinformation Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Konventioner Resurser...17 Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument

12 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Formålet med standarden Standarden skal sikre, at et projekts kartografiske resultat opfylder de målsætninger, som er fastholdt i et projekts formål, mål og målgruppe, også kaldet projektidentiteten, altså at det kartografiske udtryk svarer til geokommunikationens behov. Denne sikring sker ved at støtte systematisk (metodisk) og kontrolleret (bevidst) arbejde. Systematikken er beskrevet i diagrammet for informationsflow i en formidling, se Figur 5 og Figur 8 (som begge kan hentes i stort format på standardens hjemmeside Diagrammet viser strukturen for de processer, som et formidlingsprojekt skal gennemløbe i relation til informationsflow. Systematikken giver styringsmulighed mht. indhold, anvendelse af resurser og et kartografisk resultat, ligesom systematikken sikrer dokumentation af proceduren både internt og eksternt i en projektorganisation. Dermed kan arbejdet udføres metodisk og kontrolleret, hvilket muliggør, at kvaliteten kan defineres og måles. Uden den systematik, som informationsflowdiagrammet lægger over processerne, er der ikke noget at styre efter, ikke noget at definere indhold i forhold til og ikke noget at udvikle de enkelte kartografiske elementer i forhold til; dvs. at tilfældighederne vil råde, og kvaliteten vil ikke kunne beskrives! Eksempel vedr. formål og projektidentitet: Hvis man vil bygge sig en motorcykel, kan man fx starte med at finde to hjul, et stel, en kæde, en motor osv., og så skrue det sammen efterhånden, som man finder delene. Det er ganske vist en spændende proces, såfremt man er en Ole-Opfinder-type. Men måske var det hensigtsmæssigt at starte med at formulere et svar på spørgsmålet Hvorfor ønsker jeg mig en motorcykel? Er det for at køre cross, for at køre race på en lukket bane, cruise op-og-ned ad hovedgaden, køre langtur med konen eller måske man bare ønsker sig den som mekanik-hobby. Afhængigt af svaret på hvorfor er der konsekvenser for udførelsen af motorcykelprojektet. Hvis man vil køre cross, skal der fx ikke dobbeltsæde på. Hvis man vil køre cross i ørkenen, var det måske hensigtsmæssigt at se sig om efter et kardantræk frem for en kæde. Svaret på spørgsmålet Hvorfor? er starten på definitionen af en projektidentitet; hvorfor gå i gang med projektet? Når projektidentiteten er kendt, kan der derfra trækkes logiske konsekvenser til selve produktionen, herunder til valg af fx motortype, dæktype, gearing, udstyr osv. Ligeså når det gælder om at fremstille et kort. Husmødre, politikere og soldater har vidt forskellige behov, når det gælder anvendelsen af kort. Disse behov skal klarlægges vha. en omhyggeligt gennemført procedure vedr. projektidentitet. Resultatet af proceduren er et værdigrundlag, der giver mulighed for at fremstille et produkt, som tilfredsstiller projektidentitet og dermed brugeren. Standarden er et middel til bevidste valg I det efterfølgende afsnit om paradigmeskift argumenteres der for, at de nye tider i arbejdet med geokommunikation medfører behov for at styrke: - systematisk og kontrolleret arbejde med at definere og skabe indhold i geokommunikation - systematisk og kontrolleret arbejde med at definere og skabe formen, hvorunder geokommunikation udføres - vejledning i og forstå en procedure, som hjælper til et godt resultat på grundlag af systematisk og kontrolleret arbejde 12

13 Værdistyret informationsarkitektur til GIS - standardiseret dokumentation for procedure, form og indhold. Gennem en således øget systematik og bevidsthed øges samtidig muligheden for resurseoptimering af de procedurer, der ender i et kartografisk resultat. Midlerne til at nå den øgede systematik og bevidsthed gives ved: - en model som muliggør systematisk og kontrolleret tænkning og arbejde - en standard der fører en producent gennem modellen (en vejledning), dvs. gennem de nødvendige elementer for geokommunikation, som er: Værdigrundlag (behov), registrering, datahåndtering, æstetik, visualisering, distribution m.fl. Begrebet geokommunikation omfatter dermed alle processer fra - opgavestillerens identifikation af de værdier (behov), som et projekt skal opfylde - identifikation, fremfinding, filtrering, bearbejdning af indholdet - identifikation af hvilke krav der stilles fx fra infrastrukturen til formidlingen - frembringelse af de kanaler (fx webservices) gennem hvilke formidling skal ske - resultat, præsentation af informationer overfor slutbrugeren (udtrykket) - kvalitetssikring (måling af målelig brugskvalitet) - specifikationer (underdokumenter til standarden) som dokumenterer indhold, form og arbejde. Målet for geokommunikation er, at brugeren af en service, dvs. læseren af resultatet (geoinformationen præsenteret på kortet) får den betydning af informationen, som sætter vedkommende i stand til at beslutte og handle korrekt, hurtigt og sikkert. Værdigrundlag og eksistensberettigelse Geokommunikation, herunder formidling af geoinformation vha. kort, defineres i denne standard som en kommunikationsproces (se appendiks om kommunikationsteori). Det vil sige, at to parter ved hjælp af et antal formidlinger skal opnå enighed om et eller flere aspekter i den givne sag. De to parter kan være to mennesker, to grupper af mennesker, et menneske og en web-service eller en person, som diskuterer en vanskelig sag med sig selv. Standardens værdigrundlag er: - teorier om geokommunikation baseret på fænomenologi, kommunikationsteori og semiotik - et paradigmeskift fra kartografi til geokommunikation - samarbejde på tværs af og inddragelse af værdier fra både tekniske og humanistiske domæner - reel projektkultur - ISO serien af standarder - ikke-systematiseret viden og erfaring fra generationers kortproduktion kanaliseret gennem bl.a. den uddannelse i det kartografiske håndværk, som projektdeltagere samlet repræsenterer. Paradigmeskift De processer, som denne standard beskriver, er faktisk altid blevet udført blot sjældent bevidst og systematisk og sjældent dokumenteret. Fordi der tidligere i produktion af kort og geodata herskede monopollignende tilstande, og fordi det var en begrænset mængde geoinformationer, der blev fremstillet, var det tidligere ikke nødvendigt at dokumentere; man vidste det hele, fordi det ofte var de samme produktions- 13

14 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet processer, som kørte igen og igen. Man havde derfor et overblik over hele faget. Det var begrænset i størrelsen, og produktionssystemer og -procedurer var let gennemskuelige (bl.a. pga. åbenbar pædagogik). Der har dog siden 1980'erne fundet så mange og betydelige forandringer sted i kort og geodatadomænet, at der er grundlag for at definere et paradigmeskifte fra kartografi til geokommunikation. Paradigmeskiftet kendetegnes ved betydelige forandringer indenfor: teknologi marked mængder og typer af geoinformation faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed konventioner resurser Teknologi It-teknologiens indtog i faget har betydet, at omkostninger ved moderne produktionssystemer er små i sammenligning med tidligere tiders produktionssystemer. De gamle produktionssystemer var så kostbare, at de var forbeholdt de få, fx statslige institutioner. Det betød bl.a., at implicit viden om kartografi og besiddelse af produktionssystemer fulgtes ad. Moderne produktionssystemer koster ikke mere, end at alle kan være med. Det betyder, at implicit viden om geokommunikation og kartografi på den ene side og besiddelse af produktionssystemer på den anden side ikke længere nødvendigvis følges ad. Det øger behovet for eksplicit viden (fx standarder og lærebøger). It-teknologien har også betydet, at tidligere tiders opfattelse af teknologi som et værktøj, som fx gravurestiklen og reproduktionskameraet, ikke længere er gyldig. Den nye teknologi skal udfylde mange roller, fx både værktøj til konstruktion af det grafiske billede, som database og som kanal til distribution. Tidligere produktionssystemer blotlagde pædagogikken i produktionsgangen, den var direkte synlig. Moderne produktionssystemer er abstrakte i strukturen, og derfor sværere tilgængelige. Derfor er der behov for eksplicit viden om fx pædagogikken i produktionsstrukturen (fx i form af en standard som vejleder). Marked Skiftet fra monopollignende tilstande til den frie konkurrence betyder, at de geoinformationer, som flyder rundt mellem producenter, udbydere (mellemhandlere og distributører) og brugere, skal kunne udnyttes i mange forskellige brugssituationer. Dette betyder, at geoinformationer vil kunne blive anvendt i brugssituationer, som de ikke er egnede til. Eksemplet i Figur 1 viser, at geoinformationer kan ende i en forkert brugssituation som følge af manglende bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Opgaven for den pågældende web-service var at finde et rejseplansforslag for en rejse mellem Københavns Lufthavns Indenrigsgård til sammes Udenrigsgård. Resultatet i figur 1 viser forslaget fra web-servicen, som sender brugeren ud på en spadseretur, der ender midt inde på rullebanerne mellem flyvemaskinerne. Årsagen til fejlen var, at datagrundlaget opererede med en betydnings- og objektdefinition, der beskriver objektet lufthavn som et areal. Brugere af rejse-webservicen er almindelige rejsende, og for dem er det relevant med en betydnings- og objektdefinition, som beskriver et punkt nemlig døren ind til check-in-faciliteterne. Det er ikke relevant for brugeren af kende til lufthavnens areal eller rullebanernes placering. For at undgå sådanne fejl er det nødvendigt at 14

15 Værdistyret informationsarkitektur til GIS fremme systematisk og kontrolleret arbejde, bl.a. i henseende til bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Figur 1. Eksempel på at geoinformation kan ende i en forkert brugssituation som følge af manglende bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Forskellige betydnings- og objektdefinitioner hos producent og bruger fører til fejlagtig information. Mængder og typer af geoinformation Frem til ca herskede der i den danske kort og geodata-fagverden monopollignende tilstande. Der var i store træk én producent og dennes produkter var i grove træk baseret på én kundes behov (og dermed begrebsdefinitioner). Dermed var kort og geodata-domænet overskueligt. Figur 2. Indtil ca herskede der monopollignende produktionstilstande. Kort og geodata-fagverdenen var overskuelig. I dag er der frit marked i henseende til både produktion og distribution. Det betyder, at der bliver produceret et betydeligt større antal varer af et større antal producenter, som udbyder og sælger til et antal 15

16 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet mellemhandlere, og at der er et stigende antal brugere, som pga. det frie marked har valgfrihed til at shoppe, hvor det synes bedst. Figur 3. Dagens fagverden er præget af et stort antal producenter, et stort antal varer, et stort antal mellemhandlere og et stort antal brugere, som har valgfrihed på det frie marked. Det medfører manglende indsigtsmuligheder og uoverskuelighed. Modtrækket mod den stigende kompleksitet er - at fremme bevidsthed og systematisk og kontrolleret arbejde (bl.a. vejledt af denne standard) - at fremme bevidsthed om indhold - at fremme kommunikation internt i fagverdenen på baggrund af bl.a. forbedret dokumentation. Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Når den dygtige håndværker (kartografen, planlæggeren m.fl.) tidligere designede et kort på grundlag af de givne principper (om hvordan det bør være ), tog vedkommende faktisk implicit en lang række beslutninger, som burde have været eksplicit diskuteret, besluttet og frem for alt være dokumenteret for alle de processer, som lå forud. En dygtig håndværker er af stor værdi i en stabil verden, bl.a. fordi gode håndværkere besidder den nødvendige implicitte viden, og derfor er det ikke nødvendigt at bruge resurser på at kommunikere om sagen. I en foranderlig verden, som dagens kort og geodata-fag befinder sig i, opstår der behov, som håndværket ikke kan honorere! Arbejdskraftens stigende bevægelighed reducerer mængden af implicit viden, og derfor skal der opbygges eksplicit viden (dokumentation), fx i form af standarder. Konventioner 16

17 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Når både arbejdskraften er bevægelig og faget befinder sig i en foranderlig fase bort fra de monopollignende tilstande, reduceres mulighederne for at opbygge implicit viden. Ud over den logiske konsekvens heraf, som er, at der er behov for at opbygge eksplicit viden, er der også den konsekvens, at konventioner står for fald! I en monopolstyret verden er der stabile konventioner om fx indhold og form. Der hersker i fagverdenen for kort og geodata fx en konvention om indhold fx i henseende til, at kort kun kan udformes baseret på en geometrisk beskrivelse af det visuelt observerbare som fx bygningers størrelse. Som eksemplet i figur 1 illustrerer, kan der være behov for ikke kun at basere geoinformation på den geometriske beskrivelse af det visuelt observerbare, men også inddrage objekternes funktion. Funktionen er ikke nødvendigvis afhængig af geometrien (jf. eksemplet i figur 1). Der er andre konventioner om indholdet, fx i henseende til at veje, vandløb, søer, bygninger skal være en del af ethvert kort. Men den beslutning er hidtil ofte taget ubevidst på grundlag af implicit viden i forhold til en bestemt brugssituation, og dermed låses faget fast med reduceret mulighed for at reagere på omskiftelige konditioner. Der er konventioner om formen, fx i henseende til farvesætningen i kort mht. fx dobbeltstregen langs veje (fx tynd sort bred rød tynd sort). Begrundelsen for denne konvention er bl.a. produktionsteknisk, stammende fra kobbergravurens egenskaber i henseende til ikke at muliggøre produktion af en bred linje 1. Man kan argumentere for at beholde dobbeltstregen af hensyn til kontrast i det grafiske billede. Men den beslutning er hidtil ofte taget ubevidst på grundlag af implicit viden, og dermed låses faget fast med reduceret mulighed for at reagere på omskiftelige konditioner. Resurser It-teknologiens semiautomatiserede kartografiske produktionssystemer medfører, at muligheden for at optimere resurseforbruget i en kartografisk produktion skal findes i selve den nødvendige viden om og formålet med en given kartografisk produktion. Det vil sige, at det er i indsatsen med at undgå at lave fejlbehæftede og utilstrækkelige produktioner, at resurseforbruget kan nedbringes. I dag ligger muligheden for besparelser snarere i de metoder, der sikrer, at produktionen er fejlfri, relevant og nyttig. Tidligere lå de store besparelser i relation til produktionsmidler (og -metoder), fordi disse var ekstremt kostbare, fordi kort og geodata-fagverdenen var stabil og overskuelig og fordi arbejdskraften udførte stabilt og optimeret arbejde. Behovet for viden om hvilke metoder, der sikrer relevante resultater, er vokset på grund af paradigmeskiftet fra kartografi til geokommunikation, idet flere og flere kartografisk ukyndige i dag kan betjene produktionssystemer. Samtidig anvendes kartografiske produktioner til mange flere ofte divergerende formål. Viden om metoder, der klarlægger disse formål, er afgørende for, om produktionen i sidste ende er indsatsen værd. Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument Visse dele af den model, som er illustreret i Figur 5 og Figur 8 spejler det øjeblikkelige, delvist modeprægede begrebs- og modelleringsapparat, som hersker i kort og geodata-fagene. Dette gør sig specielt gæl- 1 Man kan ikke fremstille brede linjer i kobbergravure pga. farvestrygningen; hvis den graverede fordybning bliver for bred, fjernes store dele af farven i forbindelse med farveafstrygningen. Derfor fandt man ud af at lave to sorte, tynde, parallelle linjer og efterfølgende pr. håndkraft fylde akvarelfarve mellem de to linjer, som qua dybtrykkets egenskaber lå som forhøjede volde på papiret og muliggjorde en let håndkolorering. 17

18 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet dende i system-delen (det grønne område i modellen), fx mht Use-case-modellering. Nogle af systemelementerne vil givetvis hedde og indeholde noget andet om nogle år eller være erstattet af andre processer. Værdi- og informationsdelen (det orange og røde område) er mere generel og dermed tidløs. 18

19 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Kapitel 2 Forudsætninger og relationer Resumé Kapitel 2 indeholder beskrivelser af, hvem denne standard kan anvendes af, hvordan den kan anvendes og i hvilke sammenhænge den skal indgå. Indholdsfortegnelse for dette kapitel Målgruppe...20 Anvendelse...20 Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.)...22 Interesser, bindinger (tvang) og roller...23 Begrebsapparat

20 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Målgruppe Målgruppe for denne standard er: - de grupper og funktioner (typisk en projektleder), som er ansvarlige for udvikling af ny geokommunikation - de grupper og funktioner, som er udførende i udvikling, gennemførelse og vedligeholdelse af geokommunikation - de personer, der skriver specifikationer til Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Anvendelse Dokumentet, standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS beskriver en model for samtlige processer og tilstande i et geokommunikationsprojekt i relation til informationsflow. Standarden bruges - når man vil skabe sig et overblik over den samlede proces og forstå rækkefølge, afhængigheder og indhold (i relation til informationsflow og dertil knyttede relationer) - som vejledning, således at alle relevante emner behandles korrekt, dvs. i den rigtige rækkefølge med det rigtige indhold af de rigtige personer, når et geokommunikationsprojekt udvikles, gennemføres og vedligeholdes - når der skrives specifikationer i medfør af Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Specifikationer skal skrives med et indhold som er direkte, logisk afledt af Værdistyret informationsarkitektur til GIS - opbygningen af dokumentet Værdistyret informationsarkitektur til GIS (dvs. layout, struktur og "skabeloner") skal benyttes ved udarbejdelsen af de specifikationer m.m., der skrives som underdokumenter til Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Figur 4. Sammenhæng mellem de forskellige dokumenttyper, som udfærdiges på grundlag af standarden. 20

21 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Figur 5. Diagram i overblik over informationsdesign med informationsflow (processer). Diagrammet beskriver processer i relation til informationsflow i én formidling. Et projekt indeholder flere formidlinger. Figuren kan hentes i stor størrelse fra web-adressen: 21

22 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Figur 6. Arbejdet i de forskellige processer, som beskrevet i Figur 5, forløber ikke nødvendigvis sekventielt. Det vil sandsynligvis være nødvendigt med et antal tilbageløb i processerne med fornyede overvejelser, beslutninger og aktiviteter. Den stiplede linje til højre i figuren betegner en efterrationalisering, en ajourføring e.l. Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.) Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er formel i forhold de specifikationer, der måtte blive skrevet i fremtidige projekter, således at disse bliver ensartede og sammenlignelige. Specifikationer skrives med reference til begrebsdefinitionerne i Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Specifikationer er det sæt dokumenter, som regulerer og specificerer et givet geokommunikationsprojekt. Standardiseringshierarkiet består således af tre niveauer, nemlig - Værdistyret informationsarkitektur til GIS (som i princippet lever uendeligt og vedligeholdes med store tidsintervaller) - domænedokumentation - specifikationer (som lever, vedligeholdes og dør sammen med de respektive, konkrete projekter). De geokommunikationsmæssige aspekter refererer til bogen Semiotik i geokommunikation og "Geokommunikation" af Lars Brodersen. Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er inspireret, men ikke reguleret, af den måde ISO serien er opbygget på. Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er dermed ikke en formel profil af ISO standarderne. 22

Geokommunikation. af Lars Brodersen. Forlaget Tankegang a s

Geokommunikation. af Lars Brodersen. Forlaget Tankegang a s 2 Geokommunikation Et synspunkt om indholdsarkitektur for geokommunikation, om betingelser og muligheder for at opnå enighed om sag og sted som grundlag for beslutning på et fænomenologisk, kommunikativt,

Læs mere

Geokommunikation MTM. Find 12 gode farver, og så bruger vi dem!

Geokommunikation MTM. Find 12 gode farver, og så bruger vi dem! Geokommunikation MTM Lars Brodersen www.land.aau.dk/~lars Kursets indhold Find 12 gode farver, og så bruger vi dem! Hvad afgør om en web-service med geokommunikation er god eller dårlig? Hvorfor er det

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

10. Resumé 1. Hvad er geokommunikation? Lars Brodersen - Semiotik i geokommunikation Resumé

10. Resumé 1. Hvad er geokommunikation? Lars Brodersen - Semiotik i geokommunikation Resumé 10. 1 Ordet kort var i gamle dage, dvs. før World Wide Web, klar tale, selv om der fandtes adskillige definitioner på, hvad et kort er. Uanset disse til tider divergerende definitioner var og er der hos

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

Informationsledelse med mindset-map

Informationsledelse med mindset-map Informationsledelse med mindset-map 100 tips til attraktiv og effektiv information for brugeren af Lars Brodersen Forlaget Projektkonsulenten Informationsledelse med mindset-map. 100 tips til attraktiv

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www.

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www. Geodata-info.dk et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer August 2001 www.geodata Få overblik over kort og geografiske informationer Digitale kort og geografiske

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt,

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt, Lagervisning Dina Friis, dina@diku.dk og Niels Boldt, boldt@diku.dk 6. april 2001 Kapitel 1 Sammenfatning Dette dokument er et eksempel på en delvis besvarelse af G-opgaven stillet på Datalogi 0 2000-2001.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Notat om metadata om grunddata

Notat om metadata om grunddata Bilag 16 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Notat om metadata om grunddata 6. december 2013 SAR & PLACE Indledning Metadata data om data betegner ikke en entydig klasse af data. Anvendelsen af betegnelsen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel FOT3 - ny grundkortstandard Set fra en Data-producent synsvinkel Indlæg på Bentleyuser.DK årsmøde 2007 d. 13.11.2007 1 FOT - Fælles Objekt Typer FOT standard Proces startet i 1997 af KL og Boligministeriet:

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007.

Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007. Ref: sabje@kms.dk September 2010 FOT2007 datailægning Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007. Når FOT-data er godkendt af det lokale FOT-samarbejde, skal

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Information om kvalitet Borgere og patienter har krav på nyttig viden om, hvad der foregår i sygehusvæsnet og svaret fra regionerne er åbenhed og gennemsigtighed.

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere