Værdistyret informationsarkitektur til GIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdistyret informationsarkitektur til GIS"

Transkript

1 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Standard for design og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens GIS- og kartografiydelser Kort & Matrikelstyrelsen version februar 2007

2 2 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

3 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Værdistyret informationsarkitektur til GIS Standard for design og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens GIS-ydelser Udarbejdet af: Lars Brodersen, Aalborg Universitet, Jesper Koch, Landkortområdet, KMS, Anders Nielsen, Landkortområdet, KMS Kopiering af standarden, helt eller delvist, er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2. udgave, 2007 Version 1.0 ISBN Standardens hjemmeside: Forlag: Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV tlf

4 4 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

5 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Resumé Dette dokument er en standard, og hverken en lærebog eller en teoribog. En standard beskriver generelle aspekter ved et produkt eller en procedure (arbejdsprocesser) ved hjælp af regler, terminologidefinitioner og produktspecifikationer (herunder konkrete produktegenskaber). En standard er generel for produkter og procedurer (arbejdsprocesser) med visse fælles egenskaber. En standard kan dermed betragtes som en obligatorisk, generel forskrift for, hvordan givne procedurer leder frem til et produkt, og hvilke elementer produktet består af. De enkelte procedurer og elementer forudsættes kendt og vil typisk være beskrevet og begrundet i lærebøger og teoribøger. Strukturen i standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er bygget op over en tredeling: Først en beskrivelse af problemfelt og potentiale, dernæst en beskrivelse af principper (handlemåde) og dernæst en beskrivelse af handlinger. Dvs. først et kapitel om værdigrundlaget og eksistensberettigelsen for standarden, dvs. begrundelsen for at den overhovedet har været nødvendig at lave. Dernæst et kapitel med principper, regler og terminologidefinitioner, som fastlægger handlemåden i proceduren. Og endelig et tredje kapitel om brugerbehov, løsninger og handlinger, dvs. en beskrivelse af de nødvendige (og obligatoriske) processer og grænseflader i den samlede procedure. Formålet med standarden er at sikre grundlaget for bevidste og systematiske valg af indhold og bevidste og systematiske processer i skabelsen af geoinformation. Gennem bevidste og systematiske valg og processer opnås større sikkerhed for, at slutproduktet (den kartografiske ydelse) bibringer brugeren det fornødne grundlag for beslutning og evt. handling i relation til et givet projekt (en given anvendelse). Tidligere tiders kartografiske metoder og kundskaber rækker ikke længere til at løse nutidens opgaver, og derfor er der behov for at udarbejde eksplicit information om modeller og metoder til det bevidste og systematiske arbejde. Standardens filosofiske grundlag er, at produktion og formidling af kort og anden geoinformation er en kommunikationsproces (se appendiks for en uddybning af dette begreb), og dermed at geokommunikation drager nytte af discipliner fra humanistiske videnskaber, naturvidenskabelige principper og tekniskvidenskabelige metoder. Standardens andet kapitel handler om de nødvendige forudsætninger og relationer. Standardens målgruppe er ledere af geokommunikationsprojekter med et om at levere bl.a. GIS- og kartografiydelser. Standarden skal anvendes i planlægning og styring af den samlede procedure fra den spirende idé til det færdige, distribuerede produkt. Standarden er således ikke en vejledning i de enkelte processer, ligesom den ikke indeholder normer for fx god grafik. Standardens opbygning er inspireret af ISO serien, men er ikke en egentlig profil af ISO-standarderne. Standarden er formel i forhold til procedurer i Kort & Matrikelstyrelsen og er egnet til offentliggørelse udenfor Kort & Matrikelstyrelsen. For at sikre entydigheden i beskrivelsen af handlemåder og handlinger (andet og tredje kapitel) har det været nødvendigt at udarbejde et begrebsapparat i form af en ordbog indeholdende centrale begreber. Proceduren, som leder frem til et distribueret kartografisk udtryk (produkt), starter med en værdimodellering, hvor der sker en fastlæggelse af projektidentitet, udføres en analyse af virkelighed og bruger, modellering af anvendelsen, domænemodellering (identifikation af nødvendige informationstyper) og en klassifikation af informationstyperne. På grundlag af værdimodelleringen modelleres systemet (oftest et itsystem) via use-case-modellering, datamodellering og systemdesign. Værdimodellering og et udviklet system leder frem til informationsforædlingen, hvor de faktiske data inddrages i processen og omformes til information. Den udarbejdede information omsættes til et egentligt udtryk på baggrund af en udtryksmodellering. Den udtrykte information distribueres, hvilket styres på grundlag af en mediemodel og et pas- 5

6 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet sende kanaldesign. Distributionen ledsages af en varedeklaration. Endelig udføres en brugskvalitetstest for at sikre, at brugeren faktisk bliver i stand til at træffe de beslutninger, som blev beskrevet i projektidentitet og værdimodel. 6

7 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Forord Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er skabt, fordi der, som en konsekvens af forandringer i kort og geodatadomænet, opstod behov for udvikling af modeller og metoder til systematisk og kontrolleret udarbejdelse af GIS- og kartografiydelser. Behovet opstod som en konsekvens af en række forandringer i den danske kort- og geodatadomæne begyndende i 1980'erne, såsom overgang til edbbaserede produktionssystemer, demokratisering af retten til at producere kort og geodata og en eksplosiv stigning i anvendelsen af kort og geoinformation i stærkt stigende antal brugerfora og sammenhænge. Som en konsekvens af disse forandringer blev det åbenlyst, at de hidtidige kundskaber ud i kartografisk produktion ikke længere rakte til at løse nutidens opgaver. I Kort & Matrikelstyrelsens kartografiproduktion har forandringerne bl.a. betydet, at det i højere grad er blevet nødvendigt at vurdere indhold (værdier) og produktionsmetoder med henblik på at kunne levere en målrettet behovsdækning i brugerens anvendelse af GIS- og kartografiydelser. Forandringerne har også betydet omlægning til digitale produktionssystemer med følgende ændringer i alle produktionsprocesser, bl.a. med den konsekvens, at pædagogikken ikke længere er synlig i produktionsproduceren, således at kvalitet skal vurderes på et abstrakt plan. Kvalitetskontrol på et abstrakt plan kræver eksplicit formulerede modeller, metoder og kvalitetskriterier, hvilket ikke er indeholdt i de hidtidige kartografimetoder. Målet med dokumentet Værdistyret informationsarkitektur til GIS er en standard, der på kort sigt kan støtte produktionsprocedurer i Kort & Matrikelstyrelsen, således at indhold og informationer i GISog kartografiydelser skabes på et systematisk og kontrolleret grundlag med respekt for anvendelse, systemer, medier og distributionsformer. På længere sigt kan standarden indgå som et element i den danske digitale infrastruktur på kort- og geodataområdet, således at det sikres, at informationer kan aflæses og forstås korrekt på tværs af offentlige, civile og militære anvendelser af kort og geodata uafhængigt af medier og værktøjer. Standarden er hverken en lærebog eller en teoribog, og derfor henvises til anden litteratur indenfor genrene lærebøger og teoribøger (se litteraturlisten) for uddybning af begreber, teorier, modeller og metoder. Deltagerne i projektet har ud over Kort & Matrikelstyrelsens landkortområdes egne medarbejdere været Lars Brodersen, Aalborg Universitet. 7

8 8 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet

9 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Indholdsfortegnelse Formål og værdigrundlag...11 Formålet med standarden...12 Formålet med standarden...12 Standarden er et middel til bevidste valg...12 Værdigrundlag og eksistensberettigelse...13 Paradigmeskift Teknologi Marked Mængder og typer af geoinformation Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Konventioner Resurser...17 Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument...17 Forudsætninger og relationer...19 Målgruppe...20 Anvendelse...20 Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.)...22 Interesser, bindinger (tvang) og roller...23 Begrebsapparat...23 Brugerbehov og løsninger...41 Indledning brugerbehov og løsninger; procedurer og grænseflader...42 Baggrund...42 Værdimodellering Projektidentitet Analyse af virkeligheden Anvendelsesmodel (handlemådemodel) Domænemodellering Semantisk generalisering...49 Konformitetstest...51 Systemmodellering (systemudvikling)...51 Use-case modellering...51 Datamodellering...54 Systemdesign...55 Konformitetstest...56 Informationsforædlings-modellering...57 Konformitetstest...58 Udtryksmodellering

10 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet 1 Formgivning a De Grafiske Variable b Gestaltlovene c Abstraktionsniveau d Visuelt hierarki e Æstetik f Geometrisk generalisering Brugergrænsefladedesign Distributionsmodellering Mediemodellering Kanal-design Konformitetstest Varedeklaration Brugskvalitetstest Appendiks...67 Kommunikationsteori

11 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Kapitel 1 Formål og værdigrundlag Resumé: Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af denne standards formål og værdigrundlag. Der redegøres for begrundelser for selve eksistensen af standarden og for dens indhold. Særlig fokus er der på den betydning, som det paradigmeskift, der finder sted indenfor tilrettelæggelsen af geokommunikation, har for standardens domæne. Indholdsfortegnelse for dette kapitel Formål og værdigrundlag...11 Formålet med standarden...12 Standarden er et middel til bevidste valg...12 Værdigrundlag og eksistensberettigelse...13 Paradigmeskift Teknologi Marked Mængder og typer af geoinformation Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Konventioner Resurser...17 Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument

12 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Formålet med standarden Standarden skal sikre, at et projekts kartografiske resultat opfylder de målsætninger, som er fastholdt i et projekts formål, mål og målgruppe, også kaldet projektidentiteten, altså at det kartografiske udtryk svarer til geokommunikationens behov. Denne sikring sker ved at støtte systematisk (metodisk) og kontrolleret (bevidst) arbejde. Systematikken er beskrevet i diagrammet for informationsflow i en formidling, se Figur 5 og Figur 8 (som begge kan hentes i stort format på standardens hjemmeside Diagrammet viser strukturen for de processer, som et formidlingsprojekt skal gennemløbe i relation til informationsflow. Systematikken giver styringsmulighed mht. indhold, anvendelse af resurser og et kartografisk resultat, ligesom systematikken sikrer dokumentation af proceduren både internt og eksternt i en projektorganisation. Dermed kan arbejdet udføres metodisk og kontrolleret, hvilket muliggør, at kvaliteten kan defineres og måles. Uden den systematik, som informationsflowdiagrammet lægger over processerne, er der ikke noget at styre efter, ikke noget at definere indhold i forhold til og ikke noget at udvikle de enkelte kartografiske elementer i forhold til; dvs. at tilfældighederne vil råde, og kvaliteten vil ikke kunne beskrives! Eksempel vedr. formål og projektidentitet: Hvis man vil bygge sig en motorcykel, kan man fx starte med at finde to hjul, et stel, en kæde, en motor osv., og så skrue det sammen efterhånden, som man finder delene. Det er ganske vist en spændende proces, såfremt man er en Ole-Opfinder-type. Men måske var det hensigtsmæssigt at starte med at formulere et svar på spørgsmålet Hvorfor ønsker jeg mig en motorcykel? Er det for at køre cross, for at køre race på en lukket bane, cruise op-og-ned ad hovedgaden, køre langtur med konen eller måske man bare ønsker sig den som mekanik-hobby. Afhængigt af svaret på hvorfor er der konsekvenser for udførelsen af motorcykelprojektet. Hvis man vil køre cross, skal der fx ikke dobbeltsæde på. Hvis man vil køre cross i ørkenen, var det måske hensigtsmæssigt at se sig om efter et kardantræk frem for en kæde. Svaret på spørgsmålet Hvorfor? er starten på definitionen af en projektidentitet; hvorfor gå i gang med projektet? Når projektidentiteten er kendt, kan der derfra trækkes logiske konsekvenser til selve produktionen, herunder til valg af fx motortype, dæktype, gearing, udstyr osv. Ligeså når det gælder om at fremstille et kort. Husmødre, politikere og soldater har vidt forskellige behov, når det gælder anvendelsen af kort. Disse behov skal klarlægges vha. en omhyggeligt gennemført procedure vedr. projektidentitet. Resultatet af proceduren er et værdigrundlag, der giver mulighed for at fremstille et produkt, som tilfredsstiller projektidentitet og dermed brugeren. Standarden er et middel til bevidste valg I det efterfølgende afsnit om paradigmeskift argumenteres der for, at de nye tider i arbejdet med geokommunikation medfører behov for at styrke: - systematisk og kontrolleret arbejde med at definere og skabe indhold i geokommunikation - systematisk og kontrolleret arbejde med at definere og skabe formen, hvorunder geokommunikation udføres - vejledning i og forstå en procedure, som hjælper til et godt resultat på grundlag af systematisk og kontrolleret arbejde 12

13 Værdistyret informationsarkitektur til GIS - standardiseret dokumentation for procedure, form og indhold. Gennem en således øget systematik og bevidsthed øges samtidig muligheden for resurseoptimering af de procedurer, der ender i et kartografisk resultat. Midlerne til at nå den øgede systematik og bevidsthed gives ved: - en model som muliggør systematisk og kontrolleret tænkning og arbejde - en standard der fører en producent gennem modellen (en vejledning), dvs. gennem de nødvendige elementer for geokommunikation, som er: Værdigrundlag (behov), registrering, datahåndtering, æstetik, visualisering, distribution m.fl. Begrebet geokommunikation omfatter dermed alle processer fra - opgavestillerens identifikation af de værdier (behov), som et projekt skal opfylde - identifikation, fremfinding, filtrering, bearbejdning af indholdet - identifikation af hvilke krav der stilles fx fra infrastrukturen til formidlingen - frembringelse af de kanaler (fx webservices) gennem hvilke formidling skal ske - resultat, præsentation af informationer overfor slutbrugeren (udtrykket) - kvalitetssikring (måling af målelig brugskvalitet) - specifikationer (underdokumenter til standarden) som dokumenterer indhold, form og arbejde. Målet for geokommunikation er, at brugeren af en service, dvs. læseren af resultatet (geoinformationen præsenteret på kortet) får den betydning af informationen, som sætter vedkommende i stand til at beslutte og handle korrekt, hurtigt og sikkert. Værdigrundlag og eksistensberettigelse Geokommunikation, herunder formidling af geoinformation vha. kort, defineres i denne standard som en kommunikationsproces (se appendiks om kommunikationsteori). Det vil sige, at to parter ved hjælp af et antal formidlinger skal opnå enighed om et eller flere aspekter i den givne sag. De to parter kan være to mennesker, to grupper af mennesker, et menneske og en web-service eller en person, som diskuterer en vanskelig sag med sig selv. Standardens værdigrundlag er: - teorier om geokommunikation baseret på fænomenologi, kommunikationsteori og semiotik - et paradigmeskift fra kartografi til geokommunikation - samarbejde på tværs af og inddragelse af værdier fra både tekniske og humanistiske domæner - reel projektkultur - ISO serien af standarder - ikke-systematiseret viden og erfaring fra generationers kortproduktion kanaliseret gennem bl.a. den uddannelse i det kartografiske håndværk, som projektdeltagere samlet repræsenterer. Paradigmeskift De processer, som denne standard beskriver, er faktisk altid blevet udført blot sjældent bevidst og systematisk og sjældent dokumenteret. Fordi der tidligere i produktion af kort og geodata herskede monopollignende tilstande, og fordi det var en begrænset mængde geoinformationer, der blev fremstillet, var det tidligere ikke nødvendigt at dokumentere; man vidste det hele, fordi det ofte var de samme produktions- 13

14 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet processer, som kørte igen og igen. Man havde derfor et overblik over hele faget. Det var begrænset i størrelsen, og produktionssystemer og -procedurer var let gennemskuelige (bl.a. pga. åbenbar pædagogik). Der har dog siden 1980'erne fundet så mange og betydelige forandringer sted i kort og geodatadomænet, at der er grundlag for at definere et paradigmeskifte fra kartografi til geokommunikation. Paradigmeskiftet kendetegnes ved betydelige forandringer indenfor: teknologi marked mængder og typer af geoinformation faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed konventioner resurser Teknologi It-teknologiens indtog i faget har betydet, at omkostninger ved moderne produktionssystemer er små i sammenligning med tidligere tiders produktionssystemer. De gamle produktionssystemer var så kostbare, at de var forbeholdt de få, fx statslige institutioner. Det betød bl.a., at implicit viden om kartografi og besiddelse af produktionssystemer fulgtes ad. Moderne produktionssystemer koster ikke mere, end at alle kan være med. Det betyder, at implicit viden om geokommunikation og kartografi på den ene side og besiddelse af produktionssystemer på den anden side ikke længere nødvendigvis følges ad. Det øger behovet for eksplicit viden (fx standarder og lærebøger). It-teknologien har også betydet, at tidligere tiders opfattelse af teknologi som et værktøj, som fx gravurestiklen og reproduktionskameraet, ikke længere er gyldig. Den nye teknologi skal udfylde mange roller, fx både værktøj til konstruktion af det grafiske billede, som database og som kanal til distribution. Tidligere produktionssystemer blotlagde pædagogikken i produktionsgangen, den var direkte synlig. Moderne produktionssystemer er abstrakte i strukturen, og derfor sværere tilgængelige. Derfor er der behov for eksplicit viden om fx pædagogikken i produktionsstrukturen (fx i form af en standard som vejleder). Marked Skiftet fra monopollignende tilstande til den frie konkurrence betyder, at de geoinformationer, som flyder rundt mellem producenter, udbydere (mellemhandlere og distributører) og brugere, skal kunne udnyttes i mange forskellige brugssituationer. Dette betyder, at geoinformationer vil kunne blive anvendt i brugssituationer, som de ikke er egnede til. Eksemplet i Figur 1 viser, at geoinformationer kan ende i en forkert brugssituation som følge af manglende bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Opgaven for den pågældende web-service var at finde et rejseplansforslag for en rejse mellem Københavns Lufthavns Indenrigsgård til sammes Udenrigsgård. Resultatet i figur 1 viser forslaget fra web-servicen, som sender brugeren ud på en spadseretur, der ender midt inde på rullebanerne mellem flyvemaskinerne. Årsagen til fejlen var, at datagrundlaget opererede med en betydnings- og objektdefinition, der beskriver objektet lufthavn som et areal. Brugere af rejse-webservicen er almindelige rejsende, og for dem er det relevant med en betydnings- og objektdefinition, som beskriver et punkt nemlig døren ind til check-in-faciliteterne. Det er ikke relevant for brugeren af kende til lufthavnens areal eller rullebanernes placering. For at undgå sådanne fejl er det nødvendigt at 14

15 Værdistyret informationsarkitektur til GIS fremme systematisk og kontrolleret arbejde, bl.a. i henseende til bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Figur 1. Eksempel på at geoinformation kan ende i en forkert brugssituation som følge af manglende bevidsthed om indhold og dokumentation af samme. Forskellige betydnings- og objektdefinitioner hos producent og bruger fører til fejlagtig information. Mængder og typer af geoinformation Frem til ca herskede der i den danske kort og geodata-fagverden monopollignende tilstande. Der var i store træk én producent og dennes produkter var i grove træk baseret på én kundes behov (og dermed begrebsdefinitioner). Dermed var kort og geodata-domænet overskueligt. Figur 2. Indtil ca herskede der monopollignende produktionstilstande. Kort og geodata-fagverdenen var overskuelig. I dag er der frit marked i henseende til både produktion og distribution. Det betyder, at der bliver produceret et betydeligt større antal varer af et større antal producenter, som udbyder og sælger til et antal 15

16 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet mellemhandlere, og at der er et stigende antal brugere, som pga. det frie marked har valgfrihed til at shoppe, hvor det synes bedst. Figur 3. Dagens fagverden er præget af et stort antal producenter, et stort antal varer, et stort antal mellemhandlere og et stort antal brugere, som har valgfrihed på det frie marked. Det medfører manglende indsigtsmuligheder og uoverskuelighed. Modtrækket mod den stigende kompleksitet er - at fremme bevidsthed og systematisk og kontrolleret arbejde (bl.a. vejledt af denne standard) - at fremme bevidsthed om indhold - at fremme kommunikation internt i fagverdenen på baggrund af bl.a. forbedret dokumentation. Faglig viden og arbejdskraftens bevægelighed Når den dygtige håndværker (kartografen, planlæggeren m.fl.) tidligere designede et kort på grundlag af de givne principper (om hvordan det bør være ), tog vedkommende faktisk implicit en lang række beslutninger, som burde have været eksplicit diskuteret, besluttet og frem for alt være dokumenteret for alle de processer, som lå forud. En dygtig håndværker er af stor værdi i en stabil verden, bl.a. fordi gode håndværkere besidder den nødvendige implicitte viden, og derfor er det ikke nødvendigt at bruge resurser på at kommunikere om sagen. I en foranderlig verden, som dagens kort og geodata-fag befinder sig i, opstår der behov, som håndværket ikke kan honorere! Arbejdskraftens stigende bevægelighed reducerer mængden af implicit viden, og derfor skal der opbygges eksplicit viden (dokumentation), fx i form af standarder. Konventioner 16

17 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Når både arbejdskraften er bevægelig og faget befinder sig i en foranderlig fase bort fra de monopollignende tilstande, reduceres mulighederne for at opbygge implicit viden. Ud over den logiske konsekvens heraf, som er, at der er behov for at opbygge eksplicit viden, er der også den konsekvens, at konventioner står for fald! I en monopolstyret verden er der stabile konventioner om fx indhold og form. Der hersker i fagverdenen for kort og geodata fx en konvention om indhold fx i henseende til, at kort kun kan udformes baseret på en geometrisk beskrivelse af det visuelt observerbare som fx bygningers størrelse. Som eksemplet i figur 1 illustrerer, kan der være behov for ikke kun at basere geoinformation på den geometriske beskrivelse af det visuelt observerbare, men også inddrage objekternes funktion. Funktionen er ikke nødvendigvis afhængig af geometrien (jf. eksemplet i figur 1). Der er andre konventioner om indholdet, fx i henseende til at veje, vandløb, søer, bygninger skal være en del af ethvert kort. Men den beslutning er hidtil ofte taget ubevidst på grundlag af implicit viden i forhold til en bestemt brugssituation, og dermed låses faget fast med reduceret mulighed for at reagere på omskiftelige konditioner. Der er konventioner om formen, fx i henseende til farvesætningen i kort mht. fx dobbeltstregen langs veje (fx tynd sort bred rød tynd sort). Begrundelsen for denne konvention er bl.a. produktionsteknisk, stammende fra kobbergravurens egenskaber i henseende til ikke at muliggøre produktion af en bred linje 1. Man kan argumentere for at beholde dobbeltstregen af hensyn til kontrast i det grafiske billede. Men den beslutning er hidtil ofte taget ubevidst på grundlag af implicit viden, og dermed låses faget fast med reduceret mulighed for at reagere på omskiftelige konditioner. Resurser It-teknologiens semiautomatiserede kartografiske produktionssystemer medfører, at muligheden for at optimere resurseforbruget i en kartografisk produktion skal findes i selve den nødvendige viden om og formålet med en given kartografisk produktion. Det vil sige, at det er i indsatsen med at undgå at lave fejlbehæftede og utilstrækkelige produktioner, at resurseforbruget kan nedbringes. I dag ligger muligheden for besparelser snarere i de metoder, der sikrer, at produktionen er fejlfri, relevant og nyttig. Tidligere lå de store besparelser i relation til produktionsmidler (og -metoder), fordi disse var ekstremt kostbare, fordi kort og geodata-fagverdenen var stabil og overskuelig og fordi arbejdskraften udførte stabilt og optimeret arbejde. Behovet for viden om hvilke metoder, der sikrer relevante resultater, er vokset på grund af paradigmeskiftet fra kartografi til geokommunikation, idet flere og flere kartografisk ukyndige i dag kan betjene produktionssystemer. Samtidig anvendes kartografiske produktioner til mange flere ofte divergerende formål. Viden om metoder, der klarlægger disse formål, er afgørende for, om produktionen i sidste ende er indsatsen værd. Forbehold i relation til udarbejdelsen af dette dokument Visse dele af den model, som er illustreret i Figur 5 og Figur 8 spejler det øjeblikkelige, delvist modeprægede begrebs- og modelleringsapparat, som hersker i kort og geodata-fagene. Dette gør sig specielt gæl- 1 Man kan ikke fremstille brede linjer i kobbergravure pga. farvestrygningen; hvis den graverede fordybning bliver for bred, fjernes store dele af farven i forbindelse med farveafstrygningen. Derfor fandt man ud af at lave to sorte, tynde, parallelle linjer og efterfølgende pr. håndkraft fylde akvarelfarve mellem de to linjer, som qua dybtrykkets egenskaber lå som forhøjede volde på papiret og muliggjorde en let håndkolorering. 17

18 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet dende i system-delen (det grønne område i modellen), fx mht Use-case-modellering. Nogle af systemelementerne vil givetvis hedde og indeholde noget andet om nogle år eller være erstattet af andre processer. Værdi- og informationsdelen (det orange og røde område) er mere generel og dermed tidløs. 18

19 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Kapitel 2 Forudsætninger og relationer Resumé Kapitel 2 indeholder beskrivelser af, hvem denne standard kan anvendes af, hvordan den kan anvendes og i hvilke sammenhænge den skal indgå. Indholdsfortegnelse for dette kapitel Målgruppe...20 Anvendelse...20 Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.)...22 Interesser, bindinger (tvang) og roller...23 Begrebsapparat

20 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Målgruppe Målgruppe for denne standard er: - de grupper og funktioner (typisk en projektleder), som er ansvarlige for udvikling af ny geokommunikation - de grupper og funktioner, som er udførende i udvikling, gennemførelse og vedligeholdelse af geokommunikation - de personer, der skriver specifikationer til Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Anvendelse Dokumentet, standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS beskriver en model for samtlige processer og tilstande i et geokommunikationsprojekt i relation til informationsflow. Standarden bruges - når man vil skabe sig et overblik over den samlede proces og forstå rækkefølge, afhængigheder og indhold (i relation til informationsflow og dertil knyttede relationer) - som vejledning, således at alle relevante emner behandles korrekt, dvs. i den rigtige rækkefølge med det rigtige indhold af de rigtige personer, når et geokommunikationsprojekt udvikles, gennemføres og vedligeholdes - når der skrives specifikationer i medfør af Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Specifikationer skal skrives med et indhold som er direkte, logisk afledt af Værdistyret informationsarkitektur til GIS - opbygningen af dokumentet Værdistyret informationsarkitektur til GIS (dvs. layout, struktur og "skabeloner") skal benyttes ved udarbejdelsen af de specifikationer m.m., der skrives som underdokumenter til Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Figur 4. Sammenhæng mellem de forskellige dokumenttyper, som udfærdiges på grundlag af standarden. 20

21 Værdistyret informationsarkitektur til GIS Figur 5. Diagram i overblik over informationsdesign med informationsflow (processer). Diagrammet beskriver processer i relation til informationsflow i én formidling. Et projekt indeholder flere formidlinger. Figuren kan hentes i stor størrelse fra web-adressen: 21

22 Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet Figur 6. Arbejdet i de forskellige processer, som beskrevet i Figur 5, forløber ikke nødvendigvis sekventielt. Det vil sandsynligvis være nødvendigt med et antal tilbageløb i processerne med fornyede overvejelser, beslutninger og aktiviteter. Den stiplede linje til højre i figuren betegner en efterrationalisering, en ajourføring e.l. Relationer til andre referencedokumenter (standarder, teoribøger, specifikationer o.l.) Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er formel i forhold de specifikationer, der måtte blive skrevet i fremtidige projekter, således at disse bliver ensartede og sammenlignelige. Specifikationer skrives med reference til begrebsdefinitionerne i Værdistyret informationsarkitektur til GIS. Specifikationer er det sæt dokumenter, som regulerer og specificerer et givet geokommunikationsprojekt. Standardiseringshierarkiet består således af tre niveauer, nemlig - Værdistyret informationsarkitektur til GIS (som i princippet lever uendeligt og vedligeholdes med store tidsintervaller) - domænedokumentation - specifikationer (som lever, vedligeholdes og dør sammen med de respektive, konkrete projekter). De geokommunikationsmæssige aspekter refererer til bogen Semiotik i geokommunikation og "Geokommunikation" af Lars Brodersen. Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er inspireret, men ikke reguleret, af den måde ISO serien er opbygget på. Standarden Værdistyret informationsarkitektur til GIS er dermed ikke en formel profil af ISO standarderne. 22

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Informationsledelse med mindset-map

Informationsledelse med mindset-map Informationsledelse med mindset-map 100 tips til attraktiv og effektiv information for brugeren af Lars Brodersen Forlaget Projektkonsulenten Informationsledelse med mindset-map. 100 tips til attraktiv

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen Version 1.1, 2002-08-19 Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan

Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan Thorbjørn Vang Søndergaard, GISkonsulent, Kolding Kommune Rasmus Klog, GIS-administrator, Vejle Kommune Baggrund Vi har deltaget i s pilotprojekt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Tilgængelighed i Danmark

Tilgængelighed i Danmark Institut for Veje, Trafik og Byplan Danmarks Tekniske Universitet Tilgængelighed i Danmark Af Civilingeniør, Ph.D.-stud. Jacob Kronbak INDLEDNING I forbindelse med den nye landsplanredegørelse har Miljø-

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere