Kommunale planer og strategier samt eventuel beskrivelse af baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunale planer og strategier samt eventuel beskrivelse af baggrund"

Transkript

1 Bilag 1 Indstilling til Miljø i Byggeri og Anlæg Side 1 Tema Nr. Titel Krav Modtager Politisk ophæng og bemærkninger Forventet miljøeffekt Økonomiske konsekven Dokumentation Angiver, hvem der skal overholde krav Kommunale planer og strategier samt eventuel beskrivelse af baggrund Beskriver, hvordan et krav forventes at reducere byggeriets miljøpåvirkning. Effekten kan virke direkte eller indirekte Beskriver, hvilke økonomiske konsekven kravet medfører. Som udgangspunkt fastlægges procedurer og organisatoriske detaljer efter den politiske proces. For enkelte krav er der angivet metode for dokumentation for at belyse implementerbarhed Nybyggeri er Nybyggeri og tilbygninger skal opføres efter Bygningsklasse 2020 byggeri i For at opnå dette er det vigtigt, at energibehovet i bygninger er reduceret mest muligt. F.sv.a. kommunale bygninger er det et overordnet mål, at nybyggeri bygges efter bygningsklasse For andre målgrupper er det i klimaplanen en hovedindsats at sikre nybyggeri med lavt energiforbrug. Ifølge Hovedaftalen mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening 1. kreds vil parterne arbejde for, at nye almene boliger opføres efter bygningsklasse Bygningsklasse 2020 forventes at blive obligatorisk for opførelse af offentlige nybyggerier ved udgangen af For andre nybyggerier bliver bygningsklasse 2020 obligatorisk ved udgangen af 2020 (Kilde: Bygningsreglement 2015). Når nybyggeriet opfylder bygningsklasse 2020 er byggeriets driftsenergiforbrug minimeret. Samtidig forbedres indeklima og dagslysforhold. Københavns Kommune ønsker ifølge klimaplanen at være en drivkraft for udvikling af mere energieffektivt byggeri. Ved at stille krav om bygningsklasse 2020 efterspørges ny optimeret teknologi. Merudgift på 255 kr/m2 (Case KK nybyggeri) Dette svarer til 1% i og knap 2% for alment byggeri (Entreprise på kr/m2). I Cowis analyse af 13 fordyrende krav (Analyse af potentielle krav) lå merudgiften på kr/m2. Dette svarer til 1,6-2,4% i og knap 2,3-3,3% for alment byggeri. Nye erfaringstal vi en nedadgående tendens. Ligger mellem en gevinst på 100 kr/m2 og en udgift på 240 kr/m2. (Analyse af potentielle krav ) Ifølge beregning af KK nybyggeri: 240 kr/m2 (Case KK nybyggeri) Tilbagebetalingstid: Større end teknisk levetid. (Case KK nybyggeri) Ifølge Cowis analyse af 13 krav 29 år. (Analyse af potentielle krav ) Omkostning på kr/m2. (Analyse af potentielle krav) BE10 energirammeberegning optimering i mindre renoveringer Ved en mindre renovering skal det vurderes, om implementering af rentable (rentabilitetsfaktor større end 1,33) energitiltag anført i energimærkningsrapporten er hensigtsmæssig i forbindelse med den konkrete byggesag. I implementeringen af kravet, tages der udover rentabilitet hensyn til, om bygningsdelen er renoveringsmoden og bevaringsværdig. Kravet hænger sammen med krav 1.03, hvor der stilles krav om en helhedsorienteret tilgang til energioptimering i forbindelse med en større renovering. i For at opnå dette er det vigtigt, at energibehovet i bygninger er reduceret mest muligt. optimering af det eksisterende byggeri er en afgørende indsats for at komme i mål med klimaplanen. Ifølge Hovedaftalen mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening 1. kreds er der en overordnet vision om at reducere energiforbrug i den almene sektor med 30% inden Der er et stort energi- og CO2- besparelsespotentiale i den eksisterende bygningsmasse. optimeringen sker mest hensigtsmæssigt i forbindelse med andet renoveringsprojekt i bygningen. Det er derfor formålstjenligt hvis bygherre, som led i et mindre renoveringsprojekt, vurderer mulighederne for at implementere andre rentable energisparetiltag. Fordyrende Positiv, fordi kun rentable tiltag gennemføres. Tilbagebetalingstid: Afhængig af projekt. Afhængig af projekt I almene boliger skal det dokumenteres, at de enkelte energisparetiltag er blevet vurderet ud fra fastlagte kriterier. I forbindelse med implementering fastlægges en bagatelgrænse. I Københavns Kommunes byggeri omfatter kravet en renovering, der ikke er omfattet af helhedsrenovering. Der anvendes en standard til at dokumentere vurderingen af de enkelte energisparetiltag, hvorved det gøres så smidigt som muligt optimering i større renoveringer Ved større renoveringer er målet, at: - bygninger med energimærke G forbedres tre trin - bygninger med energimærke F og E forbedres to trin - øvrige bygninger forbedres et trin I implementeringen af kravet, tages der udover rentabilitet hensyn til, om bygningsdelen er renoveringsmoden og bevaringsværdig. I det almene byggeri skal alle rentable (rentabilitetsfaktor på 1,33) tiltag implementeres. Derudover implementeres tiltag, der er støtteberettigede af Landsbyggefonden (LBF). Kravet hænger sammen med krav 1.02, hvor der stilles krav om vurdering af energisparetiltag i forbindelse med en mindre renovering. i For at opnå dette er det vigtigt, at energibehovet i bygninger er reduceret mest muligt. optimering af det eksisterende byggeri er en afgørende indsats for at komme i mål med klimaplanen. Ifølge Hovedaftalen mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening 1. kreds vil parterne arbejde for, at der anvendes totaløkonomiske vurderinger af mulige energi- og miljøtiltag ved større renoveringer. Med BR15 indføres frivillige renoveringsklas. Renoveringsklasse 1 svarer til BR10 mindste krav, svarende til energimærke A2010. Renoveringsklasse 2 svarer til mærke C. Der er et stort energi- og CO2 besparelsespotentiale i den eksisterende bygningsmasse. Ved større renoveringer, er det helt essentielt at gå helhedsorienteret til værks for at indfri det store potentiale. De økonomiske konsekven af kravet er afhængig af konteksten. Der er beregnet en case for renovering af hhv. en almen bolig og en skole. (Case almen renovering, Case KK nybyggeri)i begge tilfælde giver kravet ikke anledning til meromkostning, da renoveringsprojektet allerede opfyldte kravet. Sædvanligvis vil kravet give anledning til øget anlægsudgifter, da det netop er ønsket, at der med kravet investeres mere i energibesparende tiltag. I nogle tilfælde vil opnåelse af energimærke C give anledning til god totaløkonomi, mens det i andre konkrete byggesager vil være en totaløkonomisk omkostning. Der stilles kun krav til at implementere totaløkonomiske tiltag, så i praksis er kravet en totaløkonomisk gevinst. I almene boliger omfatter kravet renoveringer i en helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden. Kravet omfatter helhedsrenoveringer i Københavns Kommunes bygninger. BE10-beregning anvendes til at dokumentere energirammen efter renovering Måling og 1. Der skal opsættes individuel måling af el, vand og varme hos hver enkelt lejer overvågning af 2.Hovedmålere skal være målere med fjernaflæsning fra forsyningsselskabet, og data skal energiforbrug i kunne eksporteres til KEjds energistyringssystem kommunens egne 3. Omfanget af bimålere aftales med KEjd bygninger i 4. Der skal etableres central overvågning, fjernstyring og logning af tekniske anlæg (varme- og forbindelse med ventilationsanlæg) iht. KEjds specifikationer renovering og nybyggeri i En af hovedindsatne for Københavns Kommunes eget byggeri at etablere energistyring og fjernaflæste målere. Der er et stort energisparepotentiale ved at effektivie driften. Effektiv energistyring er en forudsætning for at have en vedvarende effektiv drift. Det er nødvendigt med overvågning og data om energiforbrug for at kunne udføre god energistyring. Oplysning om energiforbrug overfor brugerne kan medvirke til energirigtig adfærd. 21 kr/m2 ifølge nybyggericase og 18 kr/m2 ifølge renoveringscase (konsulentrapport 2015). Gevinster på hhv. 180 kr/m2 ifølge nybyggericase og 158 kr/m2 ifølge renoveringscase (konsulentrapport 2015). Besparel i drift på hhv. el og varme skønnes til ca % og på vand 20-25%. Tilbagebetalingstid: Hhv. 2 og 3 år for nybyggeri og renovering (Case KK nybyggeri, Case KK renovering) 1.04b styring og adfærd i alment byggeri I forbindelse med større renoveringer og i nybyggeriet skal der etableres fjernvarme-bimålere på hver hovedvarmecentral. Forbrugerne under hver varmecentral afregnes efter deres målte varmeforbrug. Der er et stort energisparepotentiale ved at i Et centralt element for at reducere varmebehovet er en effektivie driften. Effektiv energistyring er en sikker energistyring af varmeanlæggene. forudsætning for at have en vedvarende effektiv drift. Det er nødvendigt med overvågning og data om energiforbrug for at kunne udføre god energistyring. Oplysning om energiforbrug overfor brugerne kan medvirke til energirigtig adfærd. 7 kr/m2 ifølge almen case (Case almen renovering). Der er ikke regnet totaløkonomi. Øget energistyring har sædvanligvis en stor betyding for driften. Rentabiliteten afhænger naturligvis af den konkrete sag, men den forventes at være god.

2 Bilag 1 Indstilling til Miljø i Byggeri og Anlæg Side 2 Tema Nr. Titel Krav Modtager Politisk ophæng og bemærkninger Forventet miljøeffekt Økonomiske konsekven Dokumentation 1.07 effektiv belysning Ved udskiftning og nyinstallering af indendørs belysning skal der vælges energieffektive løsninger. Alt udstyr og alle belysningsanlæg til indendørs belysning skal opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af styrelsens Indkøbsvejledning som mindstekrav. For alment byggeri gælder kravet ved større ændringer af belysningsanlæg på fællesare. styrelsens indkøbsanbefalinger for belysning under Kravet er forankret i "Miljø- Og Klimakrav i Københavns Kommunes Udbud", som baer på Partnerskab for offentlige KBH 2025 klimaplanen. Hovedaftalen mellem Boligselskabernes Landsforening 1. kreds og Københavns Kommune. For Københavns Kommunes eget byggeri gælder yderligere krav via Partnerskabet for grønne offentlige indkøb, herunder til totaløkonomi (TCO) og vejbelysning. Det anbefales også at inddrage udendørs belysning i overvejelne om energieffektivitet, optimering af belysningskvalitet og styring. Belysningen udgør en stor andel af elforbruget i bygninger. Ved valg af den rette belysning kan der både opnås energieffektiv belysning og belysning af høj kvalitet. 0 kr/m2 ifølge kvalitativ vurdering i nybyggeri og renoveringscase (konsulentrapport 2015). effektiv belysning har store besparelsespotentiale i drift, hvorfor der anbefales alle modtagergrupper at anvende totaløkonomiske principper (TCO), som kun er forpligtende for kommunal indkøb og udbud Tøjtørring Hvis der ved nyt boligbyggeri etableres fællesvaskeri, skal der være mulighed for at hænge vasketøjet til tørre. Ved renovering skal mulighed for at hænge vasketøjet til tørre bevares Udnyttelse af fjernvarme Bygninger skal tilsluttes fjernvarme i fjernvarmedistrikter for at udnytte den effektive og miljøvenlige energi fra kraftvarmeproduktionen. Ifølge KBH 2025 klimaplanen skal København være CO2- neutralit i Hovedaftalen mellem Boligselskabernes Landsforening 1. kreds og Københavns Kommune arbejder for sunde, billige og bæredygtige boliger. Ifølge KBH 2025 klimaplanen skal København være CO2- neutralit i Udnyttelse af den miljøvenlige fjernvarme er et centralt element i klimaplanen. Hovedaftalen mellem Boligselskabernes Landsforening 1. kreds og Københavns Kommune. Naturlig tøjtørring er energieffektivt, billigt og slider ikke på tøjet. I almene boliger er der mange der tørrer tøj i lejlighederne, det øger risiko for skimmelforekomst. Kravet kan dermed give beboerne mulighed for at tørre tøj andre steder end i lejlighederne. Tøjtørring i tørretumplere er energiomkostningsfuldt. Fjernvarme i København er både billig og særdeles miljøvenlig. HOFOR har et mål om at kunne levere CO2-neutral fjernvarme i Det er betragteligt billigere og mere miljøvenligt end den alternative opvarmningsform i nybyggeri, som oftest vil være varmepumper. Der vurderes ikke at være væsentlige udgifter forbundet med kravet. 161 kr/m2 billigere end varmepumpeløsning (Case KK nybyggeri) Både anlægsudgifterne og driftsudgifterne er lavere end alternativet. Derfor er totaløkonomien også meget gunstig. Der er ikke nogen tilbagebetalingstid, da der ikke er nogen merudgift. Gevinst på 250 NNV/m2 (sammenlignet med individuelle varmepumper som baseline) ifølge kravanalyse (Analyse af potentielle krav) 1.12 Uddannet driftspersonale Driftspersonalet i fagforvaltningerne skal jf. snitfladen have kompetencer til at betjene og udføre kvalitetskontrol på de installerede tekniske anlæg. Der skal være en målrettet instruktion af driftspersonale til betjening af de konkrete anlæg ved aflevering af nye og renoverede bygninger. KBH 2025 klimaplanen. Optimeret drift bidrager til at opnå mål om CO2-neutralitet. Når driftspersonalet har den rette uddannelse, vil anlæggene driftes mere effektivt, og personalet vil være i stand til at optimere anlæggene. 0 kr/m2 ifølge nybyggeri og renoveringscase (Case KK nybyggeri, Case KK renovering) bortset fra marginal øget rådgiverhonorar. Der vil være en driftsbesparelse, hvilket dog ses i sammenhæng med krav 1.04 om måling og overvågning af energiforbrug. Driftsbesparelsen er således allokeret til krav Optimerede driftsindstillinger Krav om systematisk opfølgning på indstillinger (tider, temperaturer, luftmængder mv.) af varme- og ventilationsanlæg og udstyr ved aflevering og 5-årsgennemgang. KBH 2025 klimaplanen. Optimeret drift bidrager til at opnå mål om CO2-neutralitet. Der er erfaring for, at anlæg tager tid om at blive indreguleret, hvilket betyder, at der kan være stort spild. En systematisk gennemgang af anlæg kan optimere indstillingerne og dermed driften. 0 kr/m2 (Case KK nybyggeri, Case KK renovering) bortset fra marginal øget rådgiverhonorar. 3 kr/m2 (Case almen renovering) Implementeres i afleveringforretning og retningslinjer for 5- årsgennemgang. Der vil være en driftsbesparelse, hvilket dog ses i sammenhæng med krav 1.04 om måling og overvågning af energiforbrug. Driftsbesparelsen er således allokeret til krav En forventet driftsbesparelse på 5-10 % ifølge almen case (Case almen renovering)

3 Bilag 1 Indstilling til Miljø i Byggeri og Anlæg Side 3 Tema Nr. Titel Krav Modtager Politisk ophæng og bemærkninger Forventet miljøeffekt Økonomiske konsekven Dokumentation Byggemateri2.01 Livscyklusvurderi ng (LCA) Der skal udføres livscyklusvurderinger af bygningsdele til at kvalificere valg af konstruktioner med den ringeste miljøpåvirkning. Bygherren vælger mindst én af følgende bygningsdele og vurderer mindst to varianter af bygningsdelen. Valg af bygningsdel og varianter skal begrundes. Bygningsdel: 1. Bygningsbasis 2. Ydervægge 3. Indervægge 4. Dæk, trapper, ramper, altaner, lofter 5. Tage 6. VVS Følgende indikatorer skal vurderes: 1.0 Miljøpåvirkninger: 1.1 Global opvarmning 1.2 Ozonnedbrydning 1.3 Fotokemisk ozondannelse 1.4 Forsuring 1.5 Næringssaltbelastning 2.0 Primærenergiforbrug: 2.1 Forbrug af ikke-vedvarende primærenergi 2.2 Samlet forbrug af primærenergi 2.3 Andel af vedvarende primærenergi Ressouce- og Affaldsplan 2018 har en målsætning om, at materi bliver i kredsløbet så længe som muligt. En af barriererne er manglende viden om byggematerines miljøpåvirkning i hele deres livstid som forudsætning for at kunne træffe de rigtige valg. Kravet skal være med til at etablere og videreudvikle livscyklustilgangen. De forventede miljøeffekter er at nedbringe miljøpåvirkningerne gennem LCA-kvalificeret valg 0,- kr./m2 (Case KK renovering, Case almen renovering). af byggemateri. I renoveringscasen nævnes marginale meromkostninger i Med kravet etableres LCA og miljødata som rådgiverhonorar, som indgår i rækken "Rågiverydel og mindre kerneområde i fremtidens byggeri i København. anlægsudgifter osv.", som vurderes på 0,5% for alle krav. Kravet styrker hele værdikæden indenfor ressourceeffektivt byggeri. Data skal fortrinsvis stamme fra Miljøvaredeklarationer (EPD). Hvis EPDer ikke eksisterer for de anvendte byggevarer, kan der suppleres med data fra anerkendte databa. Afleveringen består i en teknisk rapport, som anbef valg af den løsningsvariant med den ringeste miljøpåvirkning. TMF udarbejder et skema til rapporten og støtter indfasning af kravet i aftale med. Byggemateri 2.02 Reduktion af skadelig kemi Der må ikke benyttes produkter og materi, der indeholder stoffer opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer. Kravet kan kun fraviges, hvis der ikke findes egnede produkter, som kan overholde kravet. Produkter, som overholder krav 2.03*, overholder samtidigt dette krav. Ressouce- og Affaldsplan 2018 har en målsætning om, at Et antal kemikalier med skadelig virkning på materi bliver i kredsløbet så længe som muligt. miljøet og mennesker er stadig tilladt til brug i byggevarer. Derudover er Bygningsreglementets Miljøproblematiske stoffer i byggemateri udgør én af funktionskrav (kap ) for generel til at sikre barriererne for en øget grad af genbrug og genanvendelse i indeklimaet mod afgivelse af kadelige stoffer til dag. mennesker. Med kravet støtter kommunen Miljøstyrelsens Kravet er forankret i "Miljø- Og Klimakrav i Københavns strategi at udfase disse stoffer, således at årsagen Kommunes Udbud", som baer på Partnerskab for offentlige til de uønskede effekter fjernes. Mindre skadelig kemi reducerer belastningen af miljø og mennesker ved materines Det er kommunens forventning at udvikle kravet videre, især produktion, på byggepladsen, i brugsfasen og ved med hensyn til implementerbarhed og miljøeffekt, i forbindelse genanvendelse. med den kommende frivillige Bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet. 0,- kr./m2 (Case KK nybyggeri, Case KK renovering. MBA10 kravanalyse (Analyse af potentielle krav) vurderer meromkostninger på mellem 0-få%. Byggemateri har en højere værdi ved fremtidig genbrug, hvis de ikke er forurenet. Opstilling af relevante byggevarer og deres indhold af skadelige stoffer i henhold til Miljøstyrelsens "Liste over uønskede stoffer". Det skal begrundes, hvis byggevarer ikke kan substitueres. Byggemateri 2.03 Miljømærkning Byggevarer skal overholde krav svarende til miljømærkerne Svanen/ Blomsten eller Indeklimamærket. På grund af begrænset udbud gælder kravet kun for følgende byggevarer: Byggeplader og vægsystemer, gulve og gulvbelægninger og maling (samt lim, spartel, fugemasse). Kravet kan kun fraviges, hvis der ikke findes egnede produkter, som kan overholde kravet. I så tilfælde skal en lav påvirkning på miljø og mennesker dokumenteres på anden vis. Overholdelse af dette krav afdækker samtidigt krav Træbaede byggevarer, som overholder dette krav, afdækker samtidigt krav Ressouce- og Affaldsplan 2018 har en målsætning om, at Byggemateri med reduceret påvirkning af materi bliver i kredsløbet så længe som muligt. Men at det miljøet og mennesker. ofte er svært at vide, hvilke produkter er miljørigtige, udgør én af barriererne for en øget grad af genbrug og genanvendelse. Anvendelse af miljømærkede kan overvinde denne barriere. Kravet er forankret i "Miljø- Og Klimakrav i Københavns Kommunes Udbud", som baer på Partnerskab for offentlige Kravet skal styrker markedet af produkter med dokumenteret lav påvirkning på miljø og mennesker og som ikke kræver specialviden til indkøb. 0 kr./m2 ifølge renoveringscase og alment case (konsulentrapport 2015). 50 kr./m2 ifølge kravanalyse (konsulentrapport 2015). 0 kr./m2 ifølge renoveringscase og alment byggeri case (konsulentrapport 2015). 100 kr./m2 ifølge kravanalyse (konsulentrapport 2015). 100 kr./m2 ifølge kravanalyse (konsulentrapport 2015) Opstilling af byggevarer indenfor de nævnte produktgrupper og dokumentation for lavt miljøpåvirkning, typisk gennem en mærkeordning. Det skal begrundes, hvis dokumenteret miljørigtige byggevarer indenfor produktgrupperne ikke er egnet til formålet. Byggemateri 2.04 Bæredygtigt træ Produkter til byggeri og anlæg samt møbler og legeplad, hvori træ og træbaet materiale indgår herunder nagelfast inventar, skal være dokumenterbart bæredygtigt eller miljørigtigt. Træ må ikke være imprægneret med miljøskadelige stoffer, herunder biocider og tungmetaller. Kravet kan opfyldes på to måder: Bæredygtigt træ: Ved at følge statens regler på området som fastsat i cirkulære om sikring af bæredygtigt træ i statens aft om vareindkøb, tjenesteydel og bygge- og anlægsarbejder. Miljørigtigt træprodukt: Ved at eftervise gyldig licens til det nordiske miljømærke Svanen eller EU's miljømærke Blomsten eller tilsvarende, hvori der bl.a. stilles krav om bæredygtig skovdrift og kemikalie indhold i produktet. Overholdelse af krav 2.03 afdækker samtidigt dette krav. Ressouce- og Affaldsplan 2018 har en målsætning om, at materi bliver i kredsløbet så længe som muligt. Kravet er forankret i "Miljø- Og Klimakrav i Københavns Kommunes Udbud", som baer på Partnerskab for offentlige Træ er en holdbar, recirkulærbar og fornybar naturressource. Fornybarheden forudsætter dog, at træet stammer fra bæredygtigt skovbrug. Bæredygtigt skovbrug sikrer gode økonomiske og sociale forhold og sørger for, at træ bevares som ressource fremover. Mindre skadelig kemi skadelig kemi reducerer belastningen af miljø og mennesker med og forbedrer kvaliteten ved genbrug og genanvendelse. Det skal fremhæves, at træets levetid kan optimeres bl.a. ved konstruktiv beskyttelse (Træinformations "Træ 57" fra 2009), brug af kernetræ, brug af træsorter med en naturlig lang holdbarhed eller brug af dokumenterbart miljørigtigt "Holdbart Træ". Naturstyrelsens vejledning (2014) giver hjælp til indkøb og udbud. Dokumentation sker i henhold til Naturstyrelsens vejledning (Nr. 0 kr./m2 (Case almen renovering, Case KK nybyggeri, Case KK renovering) 9467 af 25. juni 2014). Ved at stille krav om bæredygtigt træ styrkes markedet for træ i de nordiske lande, hvor de fleste skove i forvejen bliver dyrket bæredygtigt. Forbud mod imprægnering opfyldes ved en erklæring om, at træet er ubehandlet. Behandlet træ skal have en dokumenteret lavt miljøpåvirkning svarende til miljømærkerne Svanen eller Blomsten.

4 Bilag 1 Indstilling til Miljø i Byggeri og Anlæg Side 4 Tema Nr. Titel Krav Modtager Politisk ophæng og bemærkninger Forventet miljøeffekt Økonomiske konsekven Dokumentation Byggemateri 2.05 Genanvendelse af Til vejarbejde skal der bruges nedknuste brokker som erstatning af stabilgrus, under nedknuste brokker forudsætning af, at det er teknisk eller økonomisk bæredygtigt. Der skal stilles krav til miljømæssig kvalitet. Senest 6 måneder efter ikrafttræden af MBA 2016 skal brokkerne stamme fra bygninger og anlæg hvor der er foretaget miljøsanering accepteret af kommunen. De nedknuste brokker må ikke indeholde tegl- og beton, som kunne være genbrugt i stedet. Ressouce- og Affaldsplan 2018 har en målsætning om, at materi bliver i kredsløbet så længe som muligt. Kravet fremmer, at restprodukter fra nedrivning af byggerier genanvendes. Hermed sikres efterspørgsel til krav, som fremme udbuddet af materi ved miljørigtig nedrivning i krav 7.06*. Udvinding af grusmateriale til vejfyld reduceres og byggeaffald gøres til en ressource for vejarbejde. Ikke fordyrende. I dag købes stabilgrus og hvis forudsætningerne er til stede for at anvende nedknuste brokker vil dette kunne indebære en besparelse fra både indkøb af stabilgrus og kørsel. Bevaring af ressourcer ved at bevare en så høj værdi som mulig. Hvis det ikke er teknisk eller økonomisk muligt at overholde kravet, indsendes dispensationsansøgning til Jord og Affald i Center for Miljøbeskyttelse i Byens Anvendelse, Teknik- og Miljøforvaltningen. Her kan der også svares på spørgsmål i relation til kravet. Projektleder skal sikre, at kravet indføjes i leverandøraft. Kontrol og dokumentation varetages af Jord og Affald i Center for Miljøbeskyttelse, Teknik- og Miljøforvaltningen. Byggemateri 2.07 Maling Der må kun anvendes malingsprodukter med den laveste MAL-kode svarende til Af hensyn til holdbarhed eller ved restaurering kan det være nødvendigt med en lidt højere malkode Bekendtgørelse nr 302 af 13/05/1993 som også omfatter lime, opløsningsmidler, udfyldningsmidler, fortyndingsmidler mv. Mal-koden er et udtryk for sundhedsfare ved indånding af dampe fra produktet og sundhedsrisikoen ved kontakt. Undgå at udsætte mennesker for unødig sundhedsfare på byggepladsen. 0 kr./m2 (Analyse af potentielle krav) 0,- kr./m2 ifølge kravanalyse (Analyse af potentielle krav). Kravet bidrager til et sundere arbejdsplads. Anmeldelse at kravet er overholdt. I givet fald skal det redegøres, hvorfor der anvendes produkter med højere MAL-kode. Vand 3.01 Måling af koldt og varmt brugsvand Ved nybyggeri skal der installeres individuelle koldt- og varmtvandmålere. Ved renovering af eksisterende brugsvandinstallationer skal der installeres individuelle varmtvandsmålere. Der skal installeres individuelle koldtvandmålere, hvis antallet af koldtvandsmålere kan begrænses til 2 pr. boligenhed. Kravet gælder ved køkken- og badeværelsesmoderniinger. Vandforsyningsplanen Varmtvandsmålere er lovkrav fra 1. januar Til trods for, at der de fleste steder i Danmark er rigelig forsyning af vand, er der mangel på drikkevand af høj kvalitet. Leverancen af vand til København sker fra store dele af Sjælland. Da grundvandsressourcen er under pres, både hvad angår tilgængelige vandmængder og kvaliteten af vandet, er det vigtigt, at beskyttelsen af grundvandet fortsætter. Reduktion af forbruget af drikkevand og udledning af spildevand. 7 kr./m2 ifølge almen case (Case almen renovering). Individuelle vandmålere er rentable i ejendomme, hvor døgnforbruget pr. beboer er større end 130 liter. Det kan stort set altid betale sig at installere vandmålere, hvis man kan nøjes med 2 målere pr. lejlighed. Det kan desuden altid betale sig at montere vandmålere, når man alligevel skifter stigestrenge, og da er det i øvrigt et lovkrav, at der som minimum forberedes til målere. dispensationsansøgninger afklares af og sendes til Vand og VVM i I København har den hidtidige besparelsesindsats bragt det gennemsnitlige husholdningsforbrug ned på under 110 liter pr. indbygger pr. døgn. I den nye vandforsyningsplan er det målet at komme ned på 100 liter pr. indbygger pr. døgn i Samfundsøkonomisk: Installation af vandmålere er gavnligt, da undersøgel vi, at målere giver et permant fald i vandforbruget. Vand 3.02 Håndtering af regnvand Regnvand fra tage og befæstede opholdsare skal i det omfang det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt genanvendes lokalt, nedsives efter principper for lokal afledning af regnvand (LAR) eller om muligt ledes til et vandområde, en skybrudsvej eller et forsinkelsesbassin. Prioriteringstrappe for nybyggeri og større renoveringer: 1. Opsamling og anvendelse af tagvand til fx toiletskyl, fællesvaskeri, vanding eller bilvask 2. Grønne tage og/eller vegetative LAR-løsninger, der samtidig bidrager til bynatur 3. LAR-løsninger i form af f.eks. nedsivningsanlæg, belagte forsinkelsesbassiner, afledning til vandområde eller skybrudsvej 4. Tilslutning til kloak Punkt 2 og 3 kan godt kombineres i samlede løsninger. I forbindelse med alment nybyggeri må opfyldelse af krav ikke overstige 1 % af anlægsbudgettet. Fsva. renoveringsprojekter omfatter kravet for en helhedsrenovering og kravet omfatter i alment byggeri helhedsplansprojekter med støtte fra Landsbyggefonden. For renoveringsprojekter i alment og støttet byggeri gælder det, at krav om håndtering af regnvand administreres i forhold til den samlede anlægsøkonomi. Kravet gøres gældende når renoveringssagen omfatter renovering af tag, vandforsyning, toiletter, kloakarbejde, arbejder på render og nedløb, eller arbejder på tagbrønde. For alment og andet støttet byggeri skal opfyldelse af kravet ikke overstige 2% af de samlede entrepriseudgifter i anlægsbudgetter eller være betydeligt fordyrende i forhold til det konkrete projekt. Spildevandsplan. Vandforsyningsplan. Klimatilpasningsplan. Skybrudsplan. Klimaet ændrer sig, og i fremtiden vil vi blandt andet opleve mere og kraftigere regn. Den primære udfordring ved øgede regnmængder er, at det voksende pres på kloaknettet kan føre til oversvømmel af bygninger og byområder i perioder. Ved at genbruge og håndtere regnvandet lokalt, bliver belastningen af kloaksystemet mindre, og derved kan udbygning af det eksisterende kloaksystem, til at modstå de forøgede regnmængder, undgås eller reduceres. Desuden skal forbruget af drikkevand og udledning af spildevand reduceres. Til trods for, at der de fleste steder i Danmark er tilstrækkelig forsyning af vand, er der mangel på drikkevand af høj kvalitet. Behandlingen af spildevand i et renseanlæg er bekosteligt, hvorfor mængden af spildevand skal reduceres ved bl.a. ikke at lede regnvand til spildevandsledningerne. Højt koncentreret spildevand giver en mere effektiv rensning. Nedsivning eller anvendelse af regnvand på grunden er derfor at foretrække frem for at udlede til kloaksystemet. Nedsivning bidrager til stabiliing af grundvandsspejlet, og fordampning bidrager til forbedring af mikroklimaet. 1. Genanvendelse af regnvand til toiletskyl: Totaløkonomisk vil kravet give overskud, men det vil kun give samfundsøkonomisk gevinst, hvis forsyningsselskaberne kan spare tilsvarende beløb på driften. Det vil være mere økonomisk at genanvende vand fx til fællesvaskeri. 2. Grønne tage: Både totaløkonomisk og samfundsøkonomisk vil denne løsning give et lille underskud, fordi tagene ikke holder så meget vand dispensationsansøgninger afklares af og sendes til Vand og VVM i Jordens kvalitet og nedsivningsevne, koterne, bebyggelsesprocenten, andelen af befæstet areal i området og kloakeringsforhold på og omkring matriklen er af afgørende tilbage, at forsyningsselskaberne kan spare omkostninger til udbygning af betydning for, hvilke løsninger der er teknisk, økonomisk og kloaknet. På baggrund af en god miljømæssig effekt kan ekstensive miljømæssigt hensigtsmæssige. grønne tage anbefales, når de fysiske/arkitektoniske forhold samt Rådgiver skal udarbejde et notat, der bely mulighederne for anlægsomkostninger gør det muligt i det konkrete tilfælde. Intensive håndtering af regnvand med udgangspunkt i prioriteringstrappen grønne tage har helt andre bymæssige og sociale effekter og bør derfor og det konkrete sted og byggeprojekt, hvori eventuelle fravalg af ikke vurderes alene ud fra økonomiske og miljømæssige overvejel. de øverste trin på prioriteringstrappen skal fremgå 3. LAR løsninger: Den økonomiske analyse er baet på en case, der velargumenteret. sammenligner fire forskellige LAR løsninger (faskine, regnbed, permeable Notatet skal indeholde en teknisk, totaløkonomisk, miljømæssig fli og forsinkelsesbassin) for henholdsvis jord med høj og lav og social vurdering og forholde sig til både hverdagsregn, nedsivningsevne. De totaløkonomiske analyse vi, at det ikke er dimensionsgivende regn og skybrud. totaløkonomisk rentabelt for bygherre at lave LAR løsninger. Den Når regnvandet håndteres på egen grund, kræver det tilladelse samfundsøkonomiske analyse vi, at LAR kan give overskud eller efter miljølovgivningen. Der henvises til Rørcenter-anvisning 016 underskud afhængig af forholdene i området. Det er kun de større LAR Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund, og projekter, der virkelig aflaster kloaksystemet, og derfor tillægges højere Rørcenter-anvisning 009 Nedsivning af regnvand i faskiner samt samfundsøkonomisk benefit, end hvis LAR projektet kun har lokal effekt. kommunens egne hjemmesider. I institutioner med offentlig (Analyse af potentielle krav, Case almen renovering) adgang må brug af regnvand til toiletskyl kun ske med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen. Vand 3.04 Skybrudssikring I områder, der er særligt udsatte for oversvømmel ved skybrud (jf. skybrudskort) skal bygninger og anlæg sikres svarende til en vandstand på op til 10 cm. over gadeniveau. Spildevandsplan. Vandforsyningsplan. Klimatilpasningsplan. Skybrudsplan. Byggeri og anlæg beskyttes mod skybrud, så vand ikke trænger ind og ødelægger bygninger og anlæg. Der er ikke lavet særskilte beregninger på økonomien i at lave skybrudssikringer af bygninger og anlæg. Vurderes dog i alle tilfælde at overstige risici og udgifter forbundet med ikke at etablere til det besluttede sikringsniveau i Skybrudsplanen. dispensationsansøgninger afklares og sendes til Vand og VVM i Vand 3.03 Vejvand Vejvand renses og udledes til vandområder, hvor det er muligt. Ellers ledes vejvandet til fælleskloakken. Spildevandsplan. Afkobling fra kloak hvor muligt hjælper til at klimatilpasse byen. dispensationsansøgninger afklares og sendes til Vand og VVM i

5 Bilag 1 Indstilling til Miljø i Byggeri og Anlæg Side 5 Tema Nr. Titel Krav Modtager Politisk ophæng og bemærkninger Forventet miljøeffekt Økonomiske konsekven Dokumentation Bynatur 4.02 Tilført jord på ubefæstede are Tilført jord og andre fyldmateri skal være dokumenteret rene, når de skal udlægges på ubefæstede are. Stramning ift. Jordforureningsloven og i forhold til krav i Kommuneplan Dokumenteret ren jord er tilført jord, der som minimum overholder kriterierne for Miljøstyrelsens Kategori 1, som angivet i jordflytningsbekendtgørelsen. For intakte materi fra råstofgrave kan dokumentation i form af analy erstattes af dokumentation i form af vejesedler eller lignende fra leverandøren. Sikrer renere jord i København og sundere miljøvilkår ved brug af udeopholdsare. 0 kr./m2 (Case KK nybyggeri, Case KK renovering). Omkostninger er afhængig af mængden af jord der skal afgraves og tilkøres. Prisen afhænger således af arealets størrelse, forureningsgrad, afskaffelsesomkostninger og købsomkostninger ved rene materi. Dokumentation for brug af rene materi indsendes til Jord og Affald i Center for Miljøbeskyttelse i Byens Anvendelse, Teknikog Miljøforvaltningen. Her kan der også svares på spørgsmål til kravets håndtering. Bynatur 4.05 Bynatur Forud for et bygge- og anlægsprojekt skal den procentvise andel af bynatur i forhold til bebyggede og befæstede are som minimum fastholdes og helst øges i det enkelte projekt og anlæg Kildesortering i gårde til husholdninger Krav til kildesortering udover de eksisterende kommunale krav: - Farligt affald: Miljøskab - Haveaffald: Efter behov. - Plads til store affaldsemner - Direkte genbrug: byttemuligheder i ejendommen I ejendomme, hvor det er muligt at bruge kompost, skal det være muligt at kompostere haveaffald på friarene på egen grund, og der skal derfor etableres områder, hvor dette kan finde sted. Der skal afsættes ½ m2 pr. bolig til store affaldsemner f.eks. storskrald, træ til genanvendelse og stort elektronikaffald, herunder kølemøbler, men det vil hver gang kræve en konkret vurdering afhængig af antallet af boliger, stedets beskaffenhed mv. Det skal sikres, at mulighederne for direkte genbrug sminimering er til stede ved at gøre det muligt for beboerne i ejendommen at bytte effekter f.eks. på særlige byttehylder i et storskraldsrum, et kælderrum eller lignende. I ejendomme med meget små gårdanlæg eller hvor der skal tages særlige arbejdsmiljømæssige hensyn, skal der i samarbejde med Københavns Kommune findes en alternativ affaldsløsning. Bynatur i København - Strategi Grønne Gårde Kravet støtter op om de mål, der er sat i Kommunens Ressource- og Affaldsplan 2018, særligt hvad angår flagskibet "Københavnerne sorterer". Udvidelse af fraktioner ift. de minimumskrav som fremgår af Regulativ for husholdningsaffald: Der skal afsættes tilstrækkelig plads på grunden til at husholdningerne i ejendomme kan kildesortere deres affald i minimum de affaldsfraktioner, som Regulativ for husholdningsaffald foreskriver. Sikrer både mængden og kvaliteten af bynatur i København. I Københavns Kommune er affaldssystemet baet på kildesortering, da dette giver den bedste kvalitet i forhold til at kunne genbruge og genanvende affaldet jf. Kommunens Ressourceog Affaldsplan Hvis kildesorteringen skal lykkedes, er det vigtigt, at der er plads nok til affaldsmateriel og til at opbevare de forskellige affaldsfraktioner indtil det afhentes. Hvis ikke der stilles krav om at der skal afsættes Tilstrækkelig plads vil sige, at der skal være. plads til affaldet, er der risiko for at det enten Opsummering af eksisterende kommunale krav: bliver glemt eller at der sættes alt for lidt plads af - Dagrenovation/restaffald: 125 l pr. bolig pr. uge med en ringere kildesortering til følge. - Papir: 30 boliger pr. 600 l beholder - Pap & karton: 25 boliger pr. 600 l beholder - Batterier: Én eller flere batteribeholdere - Glas: Her er det muligt at vælge i byrummet (500 boliger pr. 2 m3-beholder) eller ved ejendommen (225 boliger pr. 900 l beholder). Beholder v. ejendommen skal man selv køre frem til tømning - Hård plast: 20 boliger pr. 400 l beholder - Metal: 30 boliger pr. 600 l beholder - Småt elektronikaffald: 70 boliger pr. 140 l beholder det koster det samme at anlægge grønne are som belægning. Der kan være forskel på vedligholdelsesbehovet ved in- eller ekstensiv pleje af arealet. Der opnås generelt den højeste biofaktor ved ekstensiv pleje. Ønskeligt krav af andre hensyn end besparelseshensyn fordele kan ikke gøres op i penge. Anskaffelse af skab til farligt affald, etablering af storskraldsrum og byttehylder og haveaffaldsbeholdere/kompostere. Mange ejendomme efterlever kravet i forvejen Placering af affaldsbeholdere til husholdninger I boliger skal affaldsbeholderne kunne opstilles i enten affaldsrum i bygningen, i skure eller i det fri. Hvis opsamlingsstedet for affald placeres frit i gården, skal beholderne placeres længere væk end 5 meter fra beboelses- og køkkenvindue. Beholderne skal opstilles bolignært for alle, i terræn, og på en måde så renovatøren let kan tømme dem. Det er Københavns Kommune, der ud fra tegninger og beskrivel af affaldsløsningen, vurderer, om der er tale om en bolignær løsning. Ressource- og Affaldsplan Der er flere effekter af placeringskravet: lugt- eller hygiejnemæssig gener undgås,, affaldet udgør ikke en øget brandrisiko og afhentningen af affaldet giver ikke anledning til arbejdsmiljømæssige problemer for skraldemændene. Ingen merudgifter. Specifikke krav til adgangsforholdene er nærmere beskrevet i Regulativ for husholdningsaffald med tilhørende retningslinjer Køkkenindretning i husholdninger Der skal i design af køkkener tages højde for de kildesorteringskrav, som stilles i Regulativ for husholdningsaffald, så der er plads nok til at installere affaldssorteringsløsninger. Ressource- splan 2018, flagskibet "Københavnerne sorterer". Nedbrydning af sorteringsbarrier. For at understøtte kildesortering af affaldet er det vigtigt, at affaldsbeholderne placeres tæt på, hvor affaldet opstår. Det vil sige i hjemmet, særligt i køkkenet. Den indendørs sorteringsløsning skal tilpasses de udendørs affaldssystemer og skal rumme mulighed for at kunne kildesortere i de affaldsfraktioner, som Regulativ for husholdningsaffald foreskriver. Areal i køkken svarende til et standard køkkenskab fx under vasken Kildesortering i kommunale institutioner Affaldssortering i institutioner skal være overskueligt, nemt tilgængeligt og tilstrækkeligt dimensioneret, så alle kan deltage i sorteringen. Der skal være plads til, at der kan opstilles tilstrækkeligt materiel til udendørs opbevaring af affald, så affaldet nemt kan afhentes. Der må ikke installeres skraldesug til restaffald i de kommunale institutioner. Affaldsbekendtgørelsen. Regulativ for erhvervsaffald Ressource- og Affaldsplan Kommunens målsætning er øget kildesortering af affald i kommunale institutioner. Nedbrydning af sorteringsbarrier ved at sikre tilstrækkelig plads til sortering. 0 kr./m2 (Case KK nybyggeri, Case KK renovering) Indendørs beholdere betragtes som inventar med begrænset økonomi og er ikke medtaget.

6 Bilag 1 Indstilling til Miljø i Byggeri og Anlæg Side 6 Tema Nr. Titel Krav Modtager Politisk ophæng og bemærkninger Forventet miljøeffekt Økonomiske konsekven Dokumentation 5.08 Kortlægning med henblik på genbrug Inden en planlagt nedrivning eller renovering skal bygherren lave en kortlægning, der vi, hvilke bygningsdele der er egnede til genbrug. Dette gælder f.eks. mursten, døre og vinduer. Ressource- og Affaldsplan Skabe rammebetingel for et marked for genbrugsmateri. Kravet, den indledende screening, er første trin. Der tages i en evaluering senere stilling til en eventuel senere udvidelse, på baggrund af erfaringerne herfra og fra de nye samarbejdsstrukturer. Da potentialet er svært at generalie, kan der der i de enkelte tilfælde enten være gevinster eller omkostninger. Det vurderes, at markedet for genbrug af byggemateri åbner for økonomiske gevinster og at kravet medvirker til at afdække disse potenti. I casevurderingerne (konsulentrapport 2015) er der ikke grundlag for en kortlægning og derfor ikke ekstra anlægsudgifter. Anmeldelse til Jord og Affald i Center for Miljøbeskyttelse, TMF ved brug af "Anmeldelsesskema for byggeaffald" Screening for miljøfremmede stoffer Ved nedrivning eller renovering af bygninger skal bygherren foretage en screening for miljøfremmede stoffer. Hvis screeningen vi miljøfremmede stoffer, skal der udarbejdes en detaljeret kortlægningsrapport af ejendommen. Miljøscreening er stadig et nationalt lovkrav. Da lovkravet blev anset for usystematisk, blev kravet samt hertil hørende skema indført i MBA2010. Reduktion i eksponering ift. miljøfremmede stoffer. Undgåelse af forurening af byggemateri med skadelige miljøfremmede stoffer som kan og skal genbruges. Denne praksis anses som stadig nødvendigt og anbefales derfor fortsat. 0 kr./m2 (Case KK renovering). En screening medfører ekstra rådgiverhononar til analyse og planlægning af sanering kun i begrænset omfang og er derfor omfattet af baseline, dvs. betragtes som ikke fordyrende. Anmeldelse til Jord og Affald i Center for Miljøbeskyttelse, TMF. Indeklima 6.04 Reduktion af Vinduesudskiftning i boliger skal medføre et indendørs støjniveau fra trafik, som bliver mindre støjgener ved end Lden 38 db. vinduesudskiftnin ger i boliger Støjhandlingsplan. Fællesskab København. Boliger defineres af Miljøstyrelsen som værende støjbelastede når udendørsniveauet overstiger 58 db Lden, og stærkt støjbelastede når udendørsniveauet overstiger 68 db Lden. Ud fra disse grænseværdier er ca boliger i København støjbelastede, heraf stærkt støjbelastede ifølge sidste støjkortlægning For at nedsætte støjgenerne væsentligt for flest mulige beboere i ejendomme beliggende ud til støjbelastede veje (>58 db), giver n til disse ejendomme kun støtte til vinduesrenovering/udskiftning af vinduer, som minimum overholder kravene til klasse D i Dansk Standard 490 (Lydklassifikation af boliger). 0 kr./m2 (Case almen renovering). Dokumentation for overholdelse af støjkrav fra veje indsendes til godkendelse hos enheden for Bæredygtighed, Center for Bydækkende Strategier i Byens Udvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Byggeplads 7.02 Jordforurening skal fjernes Hvis en jordforurening udgør et miljø- eller sundhedsmæssigt problem, skal forureningen fjernes. Stramning ift. Jordforureningsloven og Kommuneplan Kravet er strengere end lovgivningen, hvor man fx kan løse et jordforureningsproblem med ventilering. Med dette krav kan kommunen sikre mere ren jord i København og fx få fjernet gamle olietanke på skoler osv. Der er ellers ikke lovhjemmel til at forlange en olietank opgravet. Det er en forsat opgave at rydde op efter fortidens miljøforureninger. 2 kr./m2 (Case KK nybyggeri, Case KK renovering), som eksemplificerer scenariet ved fjernelse af olietank. Generelt afhænger udgiften for håndtering af jordforurening størrelsen på arealet, typen af forurening mv. Dokumentation indsendes til Jord og Affald i Center for Miljøbeskyttelse, Teknik- og Miljøforvaltningen. Byggeplads 7.04 Plan for affaldssortering under byggeri og anlæg Byggeplads 7.06 Materialenyttiggø relse for at undgå deponi Inden arbejdet påbegyndes skal der indsendes en plan over, hvordan man har planlagt Affaldsbekendtgørelsen. håndteringen og placeringen af de affaldsfraktioner, som byggeri eller anlæg giver anledning til dvs. hvilke affaldsfraktioner kildesorteres på pladsen, hvordan opbevares affaldet og hvor er affaldscontainerne placeret. Andre/private Ved bygge- eller anlægsarbejder, der omfatter nedrivning og/eller renovering, skal alle materi, som egner sig til materialenyttiggørelse, kildesorteres og renses således at man sikrer, at materine kan genbruges eller genanvendes og ikke bliver deponeret. Uforurenede stenmateri skal herefter nedknuses og genanvendes på stedet med mindre Center for miljøbekyttelse vurderer, at det ikke er acceptabelt for omgivelne. Affaldsbekendtgørelsen. Dette krav omhandler kildesortering, hvor krav 5.08 omhandler kortlægningen af de materi, som i praksis vil kunne materialenyttiggøres. Kravet skal bidrage til at Københavns Kommune som bygherre sørger for at entreprenøren på byggepladsen sørger for plads til at sortere sit affald korrekt. Vurderes som ikke fordyrende. Hvad angår nedknusning er Københavns Kommune ikke intereset i transport gennem Potentiel øgede anlægsomkostninger pga. selektiv byen. Derfor skal materialet om muligt nedknuses nedrivning/nedtagning, opbevaring og istandsættelse kan ikke på grunden. Herudover ønsker Københavns værdisættes ifølge nybyggericase (Case KK nybyggeri). Kommune at undgå deponering. Generelt kan rensning både være fordyrende og besparende afhængig af materialetype. Nedknusning og genanvendelse på stedet vurderes i spændet fra begrænset til billigere i anlægsudgift da der spares transport samt udgifter for at komme af med affald. Desuden besparel på køb af de materi som i stedet kan genanvendes. Plan over håndtering og placeringen af affaldsfraktionerne på pladsen fremsendes sammen med kommunens anmeldelsesskema "Anmeldelsesskema for byggeaffald" til Jord og Affald i Center for Miljøbeskyttelse i Teknik- og Miljøforvaltningen. Der skal anmeldes til enheden for Jord og Affald i Center for Miljøbeskyttelse, Teknik- og Miljøforvaltningen. Skal indeholde kortlægning af bygningen efter anmeldelsesskema "Anmeldelsesskema for byggeaffald". Enheden for Støjgener i Center for Miljøbeskyttelse giver i givet fald tilladelse til nedknusning på stedet.

7 Bilag 1 Indstilling til Miljø i Byggeri og Anlæg Side 7 Tema Nr. Titel Krav Modtager Politisk ophæng og bemærkninger Forventet miljøeffekt Økonomiske konsekven Dokumentation Byggeplads 7.07 Partikelfilterkrav Ikke-vejgående arbejdsmaskiner skal kunne overholde krav til stage III b eller nyere Europæiske på ikke-vejgående stage krav. Ældre ikke-vejgående arbejdsmaskiner (Stage IIIa og derunder) > end 19 kw skal arbejdsmaskiner være forsynet med godkendt partikelfilter. Ren Luft til Københavnerne. Partnerskab for offentlige Et af initiativerne omhandler en indsats rettet mod ikkevejgående arbejdsmaskiner med et mål om at alle ikke vejgående arbejdsmaskiner, der er i eller udfører opgaver for Københavns kommune skal være forsynet med partikelfilter eller anvende nye drivmidler, som resulterer i tilsvarende reduktion af partikler. Kravet fremsættes i alle udbud eller opgaver udført for Københavns Kommune. Ikke-vejgående arbejdsmaskiner er reguleret via EU-direktiv og bekendtgørelse Om begrænsning af luftforurening fra ikke vejgående maskiner mv. (nr. 879 af 26. juni 2010), som indeholder normer og krav til arbejdsmaskiner. Anvendelse af nyere ikke vejgående arbejdsmaskiner fra og med Stage IIIa leveres med påmonteret filtre. Ældre arbejdsmaskiner fra stage IIIb og derunder skal have eftermonteret godkendt partikelfiltre, hvis de skal anvendes på opgaver for Københavns Kommune. Ikke-vejgående arbejdsmaskiner bidrager til luftforurening med sundhedsskadelige partikler. Ved anvendelse af arbejdsmaskiner som lever op til EU s stage krav IIIb eller ved påmontering af partikelfilter på ældre arbejdsmaskiner kan luftforurening med partikler nedbringes med op til 80 %. 0 kr./m2 (Case KK nybyggeri, Case KK renovering). Arbejdsmaskiner har en levetid på cirka timer og skiftes derfor efter få år. Store entreprenører lever sandsynligvis op til de nyeste krav til arbejdsmaskiner, mens små og mellemstore entreprenører kan blive påvirket af udgifter til påmontering af partikelfilter på mellem kr. Spørgsmål til kravet kan rettes til Enheden for Bæredygtighed i Center for Bydækkende Strategier i Byens Udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen. Sikring af efterlevelse af kravet foretages ved kontroltilsyn på byggeplad af Center for Miljøbeskyttelse laver kontrol i forbindelse med tilsyn på byggeplad (procedure og aftale efter endelig vedtagelse af MBA 2016). Modtagergrupperne af MBA2016 skal fremsætte krav ifm. og forud for bygge- og anlægsprojekter og modtage og sikre dokumentation for overholdelse af kravet.

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Mere info

introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Mere info 2016 introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Formålet med Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 er, at Københavns Kommunes betragtelige investeringer i bygge- og anlægsopgaver sker på miljømæssigt forsvarlig

Læs mere

introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Dokumentation Denne publikation

introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Dokumentation Denne publikation 2016 introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Formålet med Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 er, at Københavns Kommunes betragtelige investeringer i bygge- og anlægsopgaver sker på miljømæssigt forsvarlig

Læs mere

Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016

Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 Formål Notatet sammenligner meromkostninger i MBA 2010 og den reviderede MBA 2016 ved at sammenholde krav,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Jordregulativ. Dato XXXX

Jordregulativ. Dato XXXX Jordregulativ Dato XXXX Indholdsfortegnelse 1. Formål, lovgrundlag og definitioner... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 3 2. Gyldigheds - og anvendelsesområder... 3 Ordning for jord som er

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse

Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse Bygge- og anlægsaffald -anvendelse og bortskaffelse Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars, Version 1, 2014, dok. nr. - JEAA 2 Bygge- og anlægsaffald. Der findes særlige regler for bygge-

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering... Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Læs mere

MBA16 CASEANALYSER - METODEBESKRIVELSE INDHOLD. 1 Baggrund og opdrag. 1 Baggrund og opdrag 1. 2 Afgrænsning af analyserne 2

MBA16 CASEANALYSER - METODEBESKRIVELSE INDHOLD. 1 Baggrund og opdrag. 1 Baggrund og opdrag 1. 2 Afgrænsning af analyserne 2 KØBENHAVNS KOMMUNE MBA16 CASEANALYSER - METODEBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AFGRÆNSNING OG BEREGNINGSMETODER TIL TOTALØKONOMISK

Læs mere

introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Mere info

introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Mere info 2016 introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Formålet med Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 er, at Københavns Kommunes betragtelige investeringer i bygge- og anlægsopgaver sker på miljømæssigt forsvarlig

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6 REGULATIV FOR JORD Side 1 af 6 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Frederikshavn

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING BILAG 1 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Borgerrepræsentationen har XX. XX 20XX truffet

Læs mere

Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet.

Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet. Dagsordener og referater Ballerup Kommune Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet. Mødetidspunkt 03-11-2015 kl. 08:00

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl NOTAT Anvendelse af regnvand Center for Miljø blev i forbindelse med TMU møde den 9. januar 2008 bedt om følgende i forlængelse af punkt 12: Medlemsforslag om at anvendelse af regnvand indgår i kommunens

Læs mere

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune Vandbesparelser og afledning af regnvand Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune A) Er vandbesparelser vigtige generelt eller kun i de egne af landet, hvor vand er en meget begrænset

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Byggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Byggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Byggeaffald-Regelgrundlaget Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition Ved (forventet) frembringelse MBL om pligten til affaldsforebyggelse og pligt til at undgå forurening ABK

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trækobbel 8A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017

Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017 Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017 Beskrivelse af krav til at udføre tilsynskampagner Kommunerne skal udføre 2 årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og/eller husdyrbrug som målgrupper.

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 32 Postnr./by: 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003636 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 041, Mejerigårdsvej i Lyngerup Dato: August 2011 Sagsbehandler: prybo J.nr.: 018561-2010 Dok.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Affaldssortering der er til at forstå

Affaldssortering der er til at forstå Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Vejledning om bly i byggematerialer

Vejledning om bly i byggematerialer Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sønderhavvej 10A 6340 Kruså BBR-nr.: 580-003034 Energikonsulent: Jakob Bøving Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bakkedraget 59B 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. januar 2016 Til den 21. januar 2026. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

BBR-nr.: 580-024287 Energimærkning nr.: 200013170 Gyldigt 5 år fra: 01-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-024287 Energimærkning nr.: 200013170 Gyldigt 5 år fra: 01-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rugkobbel 182 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-024287 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1.557,88 m³ fjernvarme. 2.485,47 m³ fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1.557,88 m³ fjernvarme. 2.485,47 m³ fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Ivar Huitfeldts vej 1 Postnr./by: 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-594042-001 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt Notat Landsplanområdet J.nr. Ref. Til folketingets ordførere på miljøområdet. Lovforslag nr. 204

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

TOTALLØSNINGER INDEN FOR GENANVENDELSE

TOTALLØSNINGER INDEN FOR GENANVENDELSE TOTALLØSNINGER INDEN FOR GENANVENDELSE IF RECYCLING A/S Det er IF Recycling A/S vision at tilbyde totalløsninger inden for genanvendelse af affald og salg af råstoffer. Hos os er udvikling af nye muligheder

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Byagervej 78B 8330 Beder BBR-nr.: 751-828241 Energikonsulent: Ole Resting-Jeppesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ole

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder. 2220 kwh Fjernvarme 1120 kr. 1210 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder. 2220 kwh Fjernvarme 1120 kr. 1210 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndre Ringgade 63 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-484313 Energikonsulent: Carsten Stig Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald Til KL og Kommunerne Jord & Affald J.nr. MST-7543-00007 Ref. Lejni Den 5. juli 2011 Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Den 25. maj 2011 kom Regeringen med en

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald

Læs mere

MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010

MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010 MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010 KOLOFON MBAtillæg 2012 er udarbejdet af Københavns Ejendomme Projektleder: Bidrag: Projektleder i Projekt og Bygherre Jens

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Politik for fremtidens kommunale byggeri

Politik for fremtidens kommunale byggeri Politik for fremtidens kommunale byggeri Nybyggeri Nybyggeri skal overholde kravet til energiforbrug og tæthed svarende til lavenergiklasse 2020 Energiforbruget produktion og til transport af byggematerialer

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere