Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning"

Transkript

1 Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer er Celcius-skalaen, Fahrenheitskalaen og Reamur-skalaen. Den nyeste temperaturskala er Kelvin-skalaen. Celcius Reamur Fahrenheit Kelvin Det absolutte nulpunkt Isens smeltepunkt Vands kogepunkt Eksempel 1 Stuetemperatur sættes ofte til 20C. Det svarer til K=293K. Bemærk, at man bruger tegnet til temperaturer på Celsius-skalaen, men ikke på Kelvin-skalaen. Eksempel 2 Vand opvarmes fra stuetemperatur til 60C. Så er temperaturstigningen t = 60C - 20C = 40C Hvis man i steder regner i Kelvin, ser regnestykket således ud: Vandet opvarmes til K=333K, og så bliver temperaturstigningen T = 333K - 293K = 40K. Bemærk, at en temperaturstigning i C og i Kelvin giver samme talværdi. Energi og temperatur, varmefylde og varmekapacitet Når der tilføres energi til et stof (fx vand i en elkedel), vil stoffets temperatur stige. I løbet af nogle minutter vil vandets temperatur nærme sig 100C, den temperatur som vi kalder vands kogepunkt. Sammenhængen mellem energitilførsel og temperaturstigning er givet ved ligningen E tilført = m c T Energitilførsel = masse varmefylde temperaturstigning (1a) (1b) Ligningen gælder, så længe man ikke forsøger at overskride stoffets smeltepunkt eller stoffets kogepunkt. På en temperaturskala kan vi opdele i tre områder, hvor ligningen gælder indenfor hvert af de tre områder, men ikke ved overgangen fra ét område til et andet fast flydende dampform > Temperatur smeltepunkt kogepunkt Måleenheden for energi er, oule, efter den engelske fysiker oule. Ud fra 1a og 1b kan vi dels finde et udtryk for varmefylden c, dels finde måleenheden for varmefylde: Etilført Etilført = m c T c = [ c] = m T kg K (2) Eksempel 3 1L vand opvarmes fra stuetemperatur til 100C. Hvor stor en energimængde skal bruges? I formelsamlingen findes c vand = Så får man Etilført = 1kg 4180 (100C - 20C) = = = 334,4 k Bemærk, at enheden i nævneren og enheden C i tælleren forkortes bort, så slutresultatet angives i. Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning 2b Side 1

2 Sammenhængen mellem energitilførsel og temperaturstigning kan også skrives som hvor E tilført = C T Energitilførsel = varmekapacitet temperaturstigning C = m c varmekapacitet = masse varmefylde (3a) (3b) (4a) (4b) Måleenheden for varmekapacitet C findes ud fra måleenheden for varmefylde: C = m c [ C] = kg [ c] = K Eksempel 4 En kedel af aluminium vejer =0,7 Hvad er varmekapaciteten af kedlen? I formelsamlingen findes c aluminium = 901 C = m c = 0,7kg 901 = 630, Så får man (5) Bemærk, at vi i eksemplet herover har set bort fra kedlens bakelit-håndtag. Det vejer 20g, og har en % 660 varmefylde på ca Dermed har vi set bort fra 0,02kg Den samlede varmekapacitet skulle altså være Vi regner dermed 4,5% forkert. Smeltning og størkning Ved smeltning og størkning gælder eller E = m L Energiforbrug = masse smeltevarme Energiforbrug = masse fordampningsvarme (6a) (6b) (6c) Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Eksempel 5 Vands smeltevarme er 334k/ Hvor meget energi skal der bruges til smeltning af 1,5kg vand? Svar: E = m L = 1,5kg 334 k/kg = 501 k Brændværdi Ved forbrænding af en stofmængde med massen m udvikles energimængden E, hvor E = m L Energi = masse brændværdi (7a) (7b) Eksempel 6 Hvor meget energi leverer spritbrænderen i et Trangia-stormkøkken, når det fyldes med 15g sprit, der har brændværdi 25,3k/g? Svar: E = m L = 15g 25,3 k/g = 379,5 k Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning 2b Side 2

3 Energi og effekt Sammenhængen mellem energien E og effekt P er E P = E = P t t (8a) Effekt = Energi / tid Energi = Effekt tid (8b) Enheden for effekt er W, Watt, opkaldt efter ames Watt. Sammenhængen med energienheden er eller Effekt = Energi / tid W = / s Energi = Effekt tid = Ws (9a) (9b) Ved jævnstrøm kan man beregne effekten som P = U I Effekt = Spænding strøm (10a) (10b) og dermed fås også sammenhængen mellem enhederne for effekt, spænding og strømstyrke W = V A (11) Nye og gamle måleenheder En gammeldags måleenhed for energi er kwh, kilowatttimer. Sammenhængen med den moderne enhed findes af 1kWh = 1000Wh = 1000W 1h = 1000W 3600s = Ws = = 3,6M (12) Isoleret system Definition Et isoleret system er et system, der ikke udveksler energi med omgivelserne Det er vanskeligt at lave et isoleret system i praksis. Men vi kender det da et eksempel på et system, som i det store og hele er et isoleret system: En termokande med kaffe. Når den varme kaffe er hældt på termokanden, håber vi på, at der ikke sker energiudveksling med omgivelserne. Vi håber nemlig på, at kaffen i termokanden kan holde temperaturen i lang tid. Men vi ved også godt, at systemet i virkeligheden ikke er isoleret: Hvis man venter længe nok, vil kaffen i termokanden blive kold, fordi der hele tiden transporteres varmeenergi ud gennem termokanden til omgivelserne uden for termokanden. Ud fra definitionen kan man formulere følgende sætninger om et isoleret system: Sætning I et isoleret system er den samlede energi konstant. E samlet = konstant (13a) Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning 2b Side 3

4 Sætning I et isoleret system er E afgivet = E modtaget (13b) Det er denne sætning, der bruges i praksis. Den betyder jo, at hvis én del af et isoleret system afgiver energi, så vil en anden del af det isolerede system modtage en tilsvarende energimængde. Eksempel 7 Beregn sluttemperaturen, når man blander 2dL kaffe (med temperaturen 95C) med 0,2dL mælk med temperaturen 5C Svar: E afgivet (kaffe) = E modtaget (mælk) Heraf fås m kaffe c vand (95C-t fælles ) = m mælk c vand (t fælles -5C) idet vi antager, at vi kan bruge værdien for vands varmefylde både for kaffen og mælken. Da vands varmefylde indgår på begge sider af lighedstegnet, kan den forkortes bort. Når værdierne indsættes fås 0,2kg(95C-t fælles ) = 0,02kg(t fælles -5C) 0,2kg95C - 0,2kgt fælles = 0,02kgt fælles - 0,02kg5C 0,2kg95C + 0,02kg5C = 0,02kgt fælles + 0,2kgt fælles 19kgC + 0,1kgC = 0,22kgt fælles 19,1kgC = 0,22kgt fælles t fælles = 19,1C/0,22 = 86,82C 86,8C Nyttevirkning Ved nyttevirkning forstår vi forholdet mellem udnyttet energi og forbrugt energi η = E E udnyttet forbrugt (14) Da der sædvanligvis går energi tabt i fysiske processer, vil den udnyttede energi sædvanligvis være mindre end den forbrugte energi, og dermed vil nyttevirkningen sædvanligvis være mindre end 1. I stedet for at angive nyttevirkningen som et tal mellem 0 og 1 kan man angive nyttevirkningen i procent. Nyttevirkningen vil da sædvanligvis være mindre end 100% Eksempel 8 En af skolens elkedler (med effekten 2000W) skal være tændt i 5 minutter for at bringe 1L vand i kog. Hvor stor er nyttevirkningen af denne elkedel? Svar: Vi beregner E tilført = Pt, hvor t er tiden i sekunder, og E modtaget = m c T, hvor T er temperaturstigningen: E tilført = Pt = 2000W 5 60s = = 600k E modtaget = m c T = 1kg 4180 Heraf fås nyttevirkningen E E udnyttet 376, 2k k η = = 600 = 0, 627 = 62, 7% forbrugt (100C - 10C) = = = 376,2k Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning 2b Side 4

5 Hvilke eksperimenter kan man lave? Vandblanding Termobægre, termometer, vægt. Koldt vand i bæger, bestem masse og temperatur. Varmt vand i et andet bæger, bestem masse og temperatur. Hæld det kolde vand over i det varme, mål temperatur. Passer det? (Beregn forventet fælles-temperatur). Varmekapacitet af gryde Bestem grydens masse. Opvarm vand i elkedel. Når vandet koger, hældes noget af vandet over i gryden. Mål temperaturen, aflæs den stabile sluttemperatur. Beregn grydens varmekapacitet ud fra masser og temperaturændring. Kan også gennemføres med kedel, messingkalorimeter, kaffekop... Varmefylde for lod Bestem loddets masse. Hæld koldt vand i termobæger, bestem temperaturen. Opvarm vand i elkedel, og anbring loddet i det kogende vand i nogle minutter. Overfør loddet til termobægeret med koldt vand, og mål fællestemperaturen. Beregn loddets varmefylde. Kan gennemføres med forskellige typer af lodder, messing, bly, aluminium, og med andre objekter, fx sten. Sammenlign varmefylde for forskellige lodder Tag 3 lodder af forskellige materialer, men med samme masse. Opvarm vand i elkedel, og anbring lodderne i det kogende vand i nogle minutter. Hæld koldt vand i 3 termobægre, bestem temperaturen. Overfør loddet til termobægeret med koldt vand, og mål fællestemperaturen. Hvor stiger temperaturen mest? Hvilket lod har størst varmekapacitet? Hvilket stof har størst varmefylde? Beregn loddernes varmefylde. Opvarmning af vand i kedel på kogeplade Energimåler, kogeplade, kedel, termometer. Bestem massen af kedlen. Hæld vand i, og bestem massen af vandet. Bestem vandets (og kedlens) temperatur. Tilslut kogepladen til lysnettet gennem energimåleren. Sæt kedlen på kogepladen, og tænd for kogepladen. Sluk kogepladen når vandet i kedlen koger, og aflæs energimåleren. Beregn hvor meget energi der er tilført til vandet. Det er den nyttiggjorte energi. Beregn den energimængde der er tilført til kogepladen, det er den tilførte energimængde. Bestem nyttevirkningen af kogeplade og kedel. Tilsvarende undersøgelser kan gennemføres for gryde på kogeplade og for elkedel. Smeltevarme Isterning, termobæger, lunkent vand, termometer. Læg isterningen på bordet. Tør vanddråberne af den, lige før den skal bruges. Hæld lunkent vand i termobægeret, og bestem vandets masse og temperatur. Aftør isterningen, og kom den så ned i vandet i termobægeret. Hold insterningen under vandoverfladen hele tiden. Når isterningen er smeltet, berstemmes sluttemperaturen. Herefter bestemmes isens smeltevarme. Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning 2b Side 5

6 Brændværdi af gas Campinggas-brænder, kedel, termometer. Bestem massen af kedlen. Hæld vand i, og bestem massen af vandet. Bestem vandets (og kedlens) temperatur. Bestem massen af gasflasken. Sæt kedlen på gasbrænderen, og tænd for gassen. Sluk for gassen, når vandet koger. Bestem massen af gasflasken, og regn ud, hvor meget gas der er brugt. Beregn hvor meget energi der er tilført til vandet. Det er den nyttiggjorte energi. Find gassens brændværdi i databogen, og beregn hvor meget energi der er brugt til opvarmningen af kedel og vand. Det er den tilførte energimængde. Bestem nyttevirkningen af gasbrænder og kedel. Eftervarme i kogeplade Kogeplade, to kedler, termometer. Hæld 1L vand i hver kedel. Sæt den første kedel på kogepladen, tænd, og bring vandet i kog. Gør samtdig den anden kedel klar. Mål temperaturen i vandet, lige før vandet i den første kedel koger. Sluk kogepladen, når vandet koger, og tag kedlen af. Sæt den anden kedel på den slukkede kogeplade, og mål temperaturen, indtil den ikke stiger mere. Beregn, hvor meget energi der er overført fra kogeplade til kedel og vand, og find på den måde eftervarmen i kogepladen. Energi i lys Plastbæger med låg, hvor der er monteret en elpære. Spændingsforsyning 0-24V=, ledninger, voltmeter, amperemeter, termometer, stanniol. Hæld vand i plastbægeret, indtil pærens glas er dækket. Forbind pæren til spændingsforsyningen, så du kan måle strømstyrke og spænding. Få læreren til at kontrollere kredsløbet inden du tænder! Mål temperaturen. Tænd, og aflæs spænding og strømstyrke. Vent til temperaturen i vandet ikke stiger mere, og aflæs temperaturen. Beregn den tilførte energi til pæren, og beregn den udnyttede energi i vandet. Nyt forsøg, denne gang med stanniol om pæren. Beregn igen den tilførte energi til pæren, og beregn den udnyttede energi i vandet. Sammenlign de to forsøg, og prøv at give en forklaring. Din hånds effekt Lille skål, vand, termometer. Hæld så meget vand i skålen, at din hånd netop er dækket. Bestem vandets masse og temperatur. Mål temperaturen i vandet hvert minut i minutter. Beregn, hvor meget energi din hånd har tilført vandet. Beregn også effekten. Afkølingskurver Fixersalt, reagensglas, termometer. Stoffet opvarmes i reagensglasset. Efter opvarmningen følges temperaturen. Anbring reagensglas og termometer i et stativ, og aflæs temperaturen hvert minut. Pas på ikke at røre ved opstillingen. Når temperaturen er faldet til ca. 40C omrøres let med termometeret, og temperaturen følges igen, med aflæsning hvert minut. Graf på mm-papir. Kan også gennemføres for naftalin, kaffe i kop, varmedunk i sovepose,... Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning 2b Side 6

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge? Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Lærervejledning. Af Erland Andersen og Christian Petresch. Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Lærervejledning. Af Erland Andersen og Christian Petresch. Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Lærervejledning Af Erland Andersen og Christian Petresch Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Udgave: 25.10.2006 Det Store energikørekort Det store energikørekort er fortsættelsen af

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Elkedler. Tænk anbefaler: Elkedler

Elkedler. Tænk anbefaler: Elkedler Elkedler 11.3.2013 Tænk har testet 18 elkedler i vidt forskelligt design, og fraråder 4 af kedlerne, hvor overfladetemperaturen kommer op på 95 grader. 1 kedel er god på alle punkter og vinder Bedst i

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Lineære funktioner. Erik Vestergaard

Lineære funktioner. Erik Vestergaard Lineære funktioner Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Lineære funktioner En vigtig tpe funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner.

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Brugermanual KSB 105

Brugermanual KSB 105 Brugermanual KSB 105 Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Låge til frostboks 3. Termostat 4. Hylde 5. Grønsagsskuffe 6. Grønsagsskuffe 7. Justerbar fod 8. Indsats til æg 9. Dørhylde 10. Flaskeholder

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning.

2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning. Naturvidenskabeligt grundforløb: Frikadeller med kartofler og agurkesalat. Deltagende fag: Biologi og fysik. Varighed: ca. 16 moduler Indhold: 1. (Me)Morgenmad. Appetizer. Introduktion af forløbet og dets

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Teknologien. bag Quooker

Teknologien. bag Quooker Teknologien bag Quooker I denne folder Finder du de tekniske specifikationer til Quooker, samt beskrivelse på hvordan en Quooker fungerer. Haner Vores hanekollektion består af otte modeller; Basic, Classic,

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Fysik og Kemi. Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling

Fysik og Kemi. Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling Fysik og Kemi B Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling Forord Kopimappe B er en integreret del af Ny Prisma 7. Kopimappe B indeholder øvelser, der kan bruges sammen

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Infrarød byggesæt med karbonpaneler

Infrarød byggesæt med karbonpaneler Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert?

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert? Tænker du el-sikkert? - et undervisningsmateriale til natur/teknik i folkeskolens 5. og 6. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Farlig leg

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 12 4 Bestemmelse

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Lærervejledning til varmeværksted:

Lærervejledning til varmeværksted: Lærervejledning til varmeværksted: Dette værksted er med vores erfaringer tidsmæssigt presset, så det kan over vejes at dele det i to, idet man kan reducere de tre punkter som anført under praktisk gennemførelse.

Læs mere

Termodynamisk oplader

Termodynamisk oplader 2014 Termodynamisk oplader Anja Neergaard, Johanne Meidal, Freja Mølgaard og Louise Elvstrøm Hjallerup Skole 24-02-2014 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Beskrivelse af opladeren

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Rengøring af ydersiden... 12 Rengøring af filteret... 13 Afkalkning af elkedlen... 13

Rengøring af ydersiden... 12 Rengøring af filteret... 13 Afkalkning af elkedlen... 13 vejledning TIL Elkedel Indhold SIKKER BRUG AF elkedlen Vigtige sikkerhedsanvisninger... 6 Elektriske krav... 7 Bortskaffelse af elektriske apparater... 7 Batteriaktivering (valgfrit)... 8 DELE OG FUNKTIONER...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

2008/09. Varm vandet. Idé- og arbejdskatalog til den landsdækkende skolekonkurrence

2008/09. Varm vandet. Idé- og arbejdskatalog til den landsdækkende skolekonkurrence 2008/09 Varm vandet Idé- og arbejdskatalog til den landsdækkende skolekonkurrence Varm vandet Indhold 2 Indledning Varm vandet 3 Lærervejledning 7 Specifik lærervejledning 10 Varmt vand med solenergi 14

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand

Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand Næsten alle har en mening om, hvad der er den bedste løsning på fremtidens energi, og de fleste er enige om, at solen vil være en væsentlig

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail. Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.com) 09-03-2015 Indledning I en travl hverdag med mange gøremål er kaffe

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

12V - 24V funktionstester

12V - 24V funktionstester 12V - 24V funktionstester Funktionstesteren kan udføre følgende 6 funktioner: 1. Polaritets test. 2. Gennemgangs test. 3. Komponent aktivering når den er afmonteret. 4. Komponent aktivering kun med plus

Læs mere

VINTER OG ELBILER. Citroën C-Zero Mitsubishi imiev Peugeot ion. Information om

VINTER OG ELBILER. Citroën C-Zero Mitsubishi imiev Peugeot ion. Information om VINTER OG ELBILER, 1. sal Information om Citroën C-Zero Mitsubishi imiev Peugeot ion DET Danske VINTER- VEJR Danskerne elsker elbilen, men elsker elbilen Danmark og så om vinteren? Velkommen til guiden

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Et CAS program til Word.

Et CAS program til Word. Et CAS program til Word. 1 WordMat WordMat er et CAS-program (computer algebra system) som man kan downloade gratis fra hjemmesiden www.eduap.com/wordmat/. Programmet fungerer kun i Word 2007 og 2010.

Læs mere

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO SRO Newtons afkølingslov og differentialligninger Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO 0 Abstract In this assignment I want to illuminate mathematic models and its use in the daily movement. By math

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

FYSISKE EKSPERIMENTER OG

FYSISKE EKSPERIMENTER OG FYSISKE EKSPERIMENTER G MDELLERING pgaven er bearbejdet af: Safa Sarac Rami Kassim Kaddoura Andreas Christian Mikkelsen Klasse: 2.4 Fag: Fysik B, Informationsteknologi B, Matematik A Vejleder(e): Karl

Læs mere

Din brugermanual VOSS DEM 252-0 http://da.yourpdfguides.com/dref/949921

Din brugermanual VOSS DEM 252-0 http://da.yourpdfguides.com/dref/949921 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Bruger Manual GRIPO 4925 GSM-modul

Bruger Manual GRIPO 4925 GSM-modul Bruger Manual GRIPO 4925 GSM-modul GRIPO 4925 er let at tilslutte og anvende. Læs hvor simpelt det kan gøres i denne manual. Indhold 1 Introduktion... 1 Vedligeholdelse...1 Gripo hotline...1 Gripo hjemmeside...1

Læs mere