DMI s barometerreference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DMI s barometerreference"

Transkript

1 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT DMI s barometerreference Maj 2002 Claus Nordstrøm ISSN X (print) ISSN (online) København 2002

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Kort beskrivelse af DMI s hidtidige barometerreference 3. Hvilken rang har DMI s barometerreference? 4. Definition af DMI s barometerreference anno Barometerreferencesammenligningsproceduren 6. Diverse tekniske specifikationer omkring barometerreferencen 7. Barometerreferencens niveau over MSL 8. Referencer 1

3 1. Introduktion Denne undersøgelse vil sigte på kortfattet at klarlægge den hidtidige praksis omkring DMI s barometerreference og beskrive hvordan barometerreferencen skal opereres i fremtiden. DMI s barometerreference anno 2002 og kontrolproceduren mht. denne vil blive defineret og nærmere beskrevet, ligesom diverse tekniske specifikationer og usikkerhedsbetragtninger vil blive behandlet. Teksten vil kun omhandle barometerreferencen og ikke underordnede standarder eller praksis omkring den rutinemæssige kalibrering af diverse barometre, hvilket vil blive behandlet i et andet notat. 2. Kort beskrivelse af DMI s hidtidige barometerreference DMI s barometerreference har hidtil bestået af to præcisionsinstrumenter: A] Et automatisk-elektronisk transportabelt barometer af typen DPI 140 fra Druck inc., UK. B] Et Kew-type kviksølvbarometer af typen A-1K fra Hass Instrument Corporation, USA. De to barometre er placeret ved siden af hinanden i et særligt indrettet rum til barometerkalibrering i DMI s såkaldte bombekælder under DMI-bygningens Sydfløj. Med henvisning til bla P.A. Skovmands tekst: Danmarks Meteorologiske Barometer Normal (DMBN), hvor en mere udførlig beskrivelse kan læses, er DMI s barometerreferencen oprindeligt blevet drevet som en kontinuert automatisk trykmåling med DPI 140 og hvor de manuelle trykmålinger med Hass A-1K fungerede som backup og kontrol af DPI 140. Det er dog ikke helt klart, hvad der præcist blev opfattet som DMI s barometerreference. Kalibreringen af DPI 140 blev foretaget mod en primær standard hos DWD i Hamburg (kalibreringen blev ikke programmeret ind i DPI 140, men blev foretaget matematisk i den efterfølgende databehandling), der har status som WMO Regionalt Reference Barometer af typen Ar. Ar er en WMObetegnelse for et primært eller sekundært standard barometer, der er i stand til en uafhængig bestemmelse af tryk til en nøjagtighed bedre end ±0.05 hpa, og som er blevet udvalgt ved regional aftale til reference standard barometer for den pågældende region (WMO, 1996). Med fem manuelle Hass A-1K-aflæsninger dagligt foretaget samtidigt med fem manuelle DPI 140-aflæsninger, blev de to instrumenter løbende dagligt kontrolleret mod hinanden. Udover selvfølgelig at sikre DPI 140 kalibreringsmæssigt, var tanken bag denne praksis formodentlig også, at med DPI 140 at flytte tryk-standarden til Hass A-1K-instrumentet, der som et kviksølvbarometer opfattes mere langtidsstabilt og som løbende kan selvkontrolleres mht vakuum og kviksølvbeholdning mm. Sandsynligvis af disse årsager er Hass A-1K blevet vurderet til at kunne opretholde en uændret kalibrering i to år, der er den tidsperiode der ifølge WMO maximalt må gå mellem to sammenligninger af det enkelte meteorologiske instituts barometerreference med en primær standard. Således har det været tanken, at løbende sammenligninger mellem DPI 140 og Hass A-1K derved vil sikre, at f.eks. springvise ændringer af DPI 140 vil blive opdaget ret snart efter forekomsten, og gradvise ændringer vil blive konstaterede før de antager uacceptable proportioner. (P.A. Skovmand i Intern meddelelse af 29 marts 1996: Til medlemmerne af stationsgruppen). Kriterierne for indgriben følger WMOs anbefalinger som angivet i den tidligere WMOguide dvs WMO Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, no. 8, 2

4 1983 (disse kriterier er tilsyneladende ikke nævnt i den sidste version af Guiden, WMO 1996): a] Når den absolutte fejl overskrider +/- 0.3 hpa. b] Når ændringen af fejlen overskrider +/- 0.1 hpa. c] Når fejlen undergår pludselige ændringer eller udviser uregelmæssig adfærd. d] Når instrumentet udviser mekaniske defekter. Hvordan denne dobbeltkontrol helt præcist er blevet praktiseret er ikke beskrevet klart (i noget kendt tekstmateriale) og der er heller ikke angivet, hvad der givet fald er blevet gjort eller måtte gøres, for at rette opståede problemer. I DMI s barometerreference har der udover ovennævnte to præcisionsinstrumenter også indgået to stk kviksølvbaserede kontrolbarometre af typen R. Fuess 2k som manuelle backup-instrumenter til Hass A-1K. Ligeledes er der indgået et Vaisala PA11 til hurtige kontrolaflæsninger foretaget samtidigt med hver af de tre kviksølvbarometeraflæsninger med henblik på kompensation for evt. trykændringer i den relativt lange aflæsningsperiode for kviksølvbarometrene. Sammenfattende kan det nævnes at dobbeltkontrollen i DMI s barometerreference hidtil er blevet praktiserede rutinemæssigt én gang om dagen og hver kontrol har bestået af en serie på: Fem manuelle trykaflæsninger med DPI 140. Fem manuelle trykaflæsninger med Hass A-1K. To manuelle trykaflæsninger med R. Fuess 2k. Tre manuelle trykaflæsninger med Vaisala PA11A. Derudover ved start i alt fem manuelle temperaturaflæsninger på hhv Hass A-1K, de to R. Fuess 2k samt på to HG-stationstermometre. Aflæsningerne er blevet nedskrevet på nogle fortrykte ark og efterfølgende er værdierne blevet indtastet på PC og efterbehandlet i regneark. Samtidigt med driften af barometerreferencen er der selvfølgelig rutinemæssigt foregået kontrol og justering af et antal stationsbarometre både kviksølvbaserede (hovedsagligt Lambrect 610 og R. Fuess 11a9) og elektroniske (Vaisala PA11 og PA11A). 3. Hvilken rang har DMI s barometerreference? DPI 140 Idet DPI 140 er kalibreret op mod en primær standard, kan DPI 140 i princippet karakteriseres som en Sekundær Standard* og DPI 140 benyttes da også som et sådant referenceinstrument f.eks. ved Dansk Teknologisk Instituts DANAK-akkrediteret trykkalibreringslaboratorium (* en Sekundær Standard er en standard, hvis måleværdi er fastlagt ved sammenligning med en primær standard af samme størrelse). Da DPI 140 ved DMI også er blevet anvendt til at overføre trykstandarden fra den primære standard i Hamburg til det stationære 3

5 Hass A-1K-barometer på DMI, må DPI 140 samtidigt betegnes som en Overførings Standard (Transfer standard). For fuldstændighedens skyld kan det nævnes at DPI 140 også i praksis fungerer som en Reference Standard, hvilket betegner en standard der generelt har den højeste metrologiske kvalitet tilgængelig et givet sted eller i en given organisation, og en standard, hvorfra målingerne foretaget dér (organisationen) er afledt. Ligeledes fungerer DPI 140 i praksis også som en Arbejds Standard, hvilket betegner en standard som rutinemæssigt bliver anvendt til kalibrering og kontrol af måleinstrumenter. Ifølge WMOs klassifikationssystem for barometre i den enkelte nationale meteorologiske organisation, kan DMI s DPI 140 klassificeres som et barometer af type B, der er en betegnelse for et arbejds standard barometer, hvis kalibrering er etableret ved sammenligning med en primær eller sekundær standard og som er designet til rutinemæssige tryksammenligninger. Da DPI 140 har en nøjagtighed på ±0.15 hpa, kan dette instrument ikke klassificeres som et type A barometer, af den årsag at A er en betegnelse for et primært eller sekundært standard barometer i stand til en uafhængig bestemmelse af tryk til en nøjagtighed på ±0.05 hpa eller bedre. De to sidste gange DMI s barometerreference er blevet kalibreret mod en primær standard (i begge tilfælde hos DWD i Hamburg) var i oktober 1977 (Sperry-ADT 321-barometeret) og i form af DPI 140 i marts Endvidere blev Sperry-ADT 321 kalibreret hos SAS i 1982, sandsynligvis mod en sekundær standard muligvis et Hass-barometer. Hvis kalibreringen bliver foretaget i år (2002), er der således gået hhv. 5, 13 og 7 år mellem de tre sidste kalibreringer af DMI s barometerreference. Hass A-1K Før levering til DMI var Hass A-1K blevet kalibreret op mod en primær standard. Hass A- 1K er designet således, at det i princippet kunne karakteriseres som en primær standard, under forudsætning af at en række veldefinerede betingelser er opfyldte (se f.eks. WMO, 1996, s. I.3-13). Disse betingelser er p.t. ikke opfyldte ved DMI, hvorfor det ikke kan forsvares at betegne Hass A-1K som en primær standard, men kun som en sekundær standard. Ifølge Hass-manualen er rekalibrering normalt ikke nødvendig, men rekalibrering bør foretages i forbindelse med reparation eller ekstraordinært eftersyn. Efter WMOs klassifikationssystem for barometre i den enkelte nationale meteorologiske organisation, må DMI s Hass A-1K klassificeres som et barometer af type B (se ovenfor) idet Hass A-1K med en indre diameter på 15 mm for glasrøret med kviksølvsøjlen opfylder det krav, at røret skal have en indre diameter på mindst 12 mm. Den samlede nøjagtighed for Hass model A-1K er ±0.17 hpa, hvilket ikke er godt nok til, at dette instrument kan klassificeres som et type A barometer, hvor nøjagtigheden som før nævnt skal være nede på ±0.05 hpa eller bedre. Den sidste gang Hass A-1K er blevet kalibreret op mod en primær standard, var den 26 december 1990 hos Hass Instrument Corp. i USA umiddelbart før instrumentet blev leveret til DMI. Den primær standard hos Hass er direkte sammenlignet med en primær standard hos NIST (National Institute of Standards and Technology, USA). Hvad der er sket med Hass A-1K mht sammenligning, kalibrering eller særlig kontrol (op mod DPI 140) efter hjembringelsen af DPI 140 fra kalibrering hos DWD i Hamburg marts 1995, er usikkert da det 4

6 ikke har været muligt at finde nogle notater omhandlende dette. Det er mest sandsynligt at status quo er blevet opretholdt for Hass A-1K og ingen justeringer er blevet foretaget i forhold til DPI 140 måske i linje med en evt opfattelse at Hass A-1K bør være selvtilstrækkeligt og operere uafhængigt. Sammenfattende med hvad der er nævnt i det ovenstående, er det således noget uklart, hvilken rolle Hass A-1K præcist har spillet i DMI s barometerreference. 4. Definition af DMI s barometerreference anno 2002 Grundprincippet i den hidtidige praksis mht driften af DMI s barometerreference som kort beskrevet i første afsnit, er velfunderet og vil blive bibeholdt, men den indeholder nogle reminiscenser fra tidligere tiders praksis, hvori hensigtsmæssigheden bør tages op til revurdering. Bør DMI operere med to referencebarometre? Hvorfor opererer DMI med to referencebarometre?, hvilket et af dem er den sande reference? og hvilken rolle spiller Hass A-1K?, er spørgsmål der er nærliggende at stille. Der er ingen tvivl om at Hass A-1K før DPI 140 med P.A. Skovmands egne ord blev opfattet som rygraden i DMI s barometerreference. Efterhånden som elektroniske stationsbarometre imidlertid har vundet indpas, har det været mere hensigtsmæssigt at indføre en barometerreference, der kontinuert kunne registrere trykket automatisk, hvorfor DPI 140 fra medio 1995 er blevet den nye rygrad med Hass A-1K nu fungerende som backup med DPI 140 som den reference Hass A-1K hænges op på når DPI 140 kommer hjem frisk fra kalibrering. Sandsynligvis var Hass A-1K oprindeligt tænkt som en slags primær standard, men instrumentets ikke tilstrækkelige nøjagtighed (±0.17 hpa i forhold til WMO-kravet på ±0.05 hpa for et klasse A-barometer) og det at DMI nok ikke har faciliteter og ressourcer til at opretholde noget, hvor det kan forsvares at kalde det en egentlig uafhængig trykmåling klassificeret som primær standard, har det ikke været passende at bevare Hass A-1K i hovedrollen i DMI s barometerreference. Kviksølvbarometeret Hass A-1K, kan måske derfor lidt opfattes som en reminiscens, idet DPI 140 sammenlignet (i princippet rutinemæssigt mindst hvert andet år) op mod en primær standard alene er bestemt til at udgøre barometerreferencen ved DMI. Grundidéen med at lade den manuelle langtidsstabile selvkontrollable kvasi-primære standard Hass A-1K (som beskrevet i første afsnit) indgå som backup og især kontrol af at den automatiske-elektroniske DMI-reference DPI 140 ikke springer eller glider i løbet af de to år, er imidlertid sund og god og bør bibeholdes. Men det skal være klart, at DPI 140 skal have status som den sande reference alt andet lige, forudsat at DPI 140 ikke mistænkes for at være sprunget eller gledet i kalibreringen. Hvis trykværdier aflæst fra DPI 140 og Hass A-1K glider eller springer i forhold til hinanden jvf ovennævnte kriterier - i toårsperioden mellem to sammenligninger op mod den primær standard, skal DPI 140 derfor i sådanne tilfælde sendes til rekalibrering eller reparation. En arbejdsstandard f.eks. en DPI 141 (som er det instrument OT anvender som arbejdsstandard i elektronikværkstedet) etableret ved sammenligning med referencestandarden DPI 140 før kalibreringen (af DPI 140) blev uacceptabel, kan i et temporært fravær af DPI 140 virke som erstatning for dette instrument. Et aspekt der også har betydning ved anvendelsen af Hass A-1K barometret på ovenfor an- 5

7 førte måde, er den signal værdi der ligger i at DMI - i en vis grad - opretholder en uafhængig trykreference i form af Hass A-1K. Rent praktisk bliver driften af DMI s barometerreference forenklet på følgende punkter: Hass A-1K skal stå alene og være selvtilstrækkelig som kontrolinstrument og backupreference med undtagelse af det toårige check mod overføringsstandard. Den hidtidige daglige manuelle kontrol af Hass A-1K, hvor der indgår de to R. Fuess 2k kviksølvbarometre og Vaisala PA11, må være en reminiscens fra dengang Hass A-1K var referencen. Denne praksis er for ressourcekrævende og for omstændelig i forhold til den rolle Hass A-1K nu spiller (og i princippet har spillet de sidste 7 år), hvorfor den i fremtiden ikke bliver genoptaget. Sammenligningerne mellem DPI 140 og Hass A-1K reduceres til ca. én gang om måneden (hvorfor der skrives ca.: se næste afsnit), da den hidtidige daglige sammenligning mellem DPI 140 og Hass A-1K må betegnes at være for omstændelig og for ressourcekrævende. Én gang om måneden må set i lyset af DPI 140 s gode driftsstabilitet, være fuldt tilstrækkeligt. Tidsmæssigt kan indsatsen, for at opretholde driften af DMI s barometerreference som ovenfor beskrevet, estimeres til omkring 45 minutter månedligt. 5. Barometerreferencesammenligningsproceduren I det følgende beskrives ikke hvordan barometerkontrollen rent teknisk skal fortages, men kun hvad der skal fortages og hvornår. Der kan i øvrigt henvises til diverse instrumentmanualer især Hass-manualen der både beskriver håndteringen af Hass A-1K-barometret, McLeod-manometret til bestemmelse af vakuum i Hass A-1K, samt brug af den fotoelektriske trykaflæsningsskanner. Endvidere kan henvises til P.A. Skovmands danske opsummering af diverse vejledninger og erfaringer med Hass-instrumentet. Barometerkontrollens hyppighed Sammenligningen og kontrollen bør foretages som nævnt ovenfor - ca. én gang om måneden og kun når der hersker ensartede og stabile trykforhold, da store horisontale trykgradienter og derved hurtige ændringer i trykket forøger usikkerheden i sammenligningen. Ud fra målinger i vinterhalvåret 2001/2002 er det fundet at stabile sammenligningsresultater fra DMI s barometerreference, kun kan opnås ved horisontale trykgradienter under 1 hpa/100km, hvorfor den horisontale trykgradient over Danmark/DMI derfor ikke bør overstige 1 hpa/100 km, når sammenligningen foretages. Det kan nævnes at typiske horisontale trykgradienter over Danmark i vinterhalvåret ligger omkring 2hPa/100km i S-N-retningen. Sammenligningen bør også kun foretages under rolige vindforhold (dette må bedømmes i hver enkelt situation) for at undgå vindens pumpende effekt. Derfor er det af mindre betydning at barometersammenligningen foretages præcist en gang om måneden, end at den tilpasses de faktiske meteorologiske forhold. Trykaflæsning Barometerreferencesammenligningsproceduren består nu af tre trykaflæsninger af Hass A- 1K med ca. én times mellemrum: Hass A-1K-barometerets temperatur samt grad af vakuum 6

8 med McLeod-manometret aflæses og noteres umiddelbart før hver trykaflæsning. Hver trykaflæsningen foretage på et helt 10 ende minut f.eks. kl. 15:00 eller kl. 15:20, da den automatiske dataopsamling skanner trykket målt med DPI 140 samt de øvrige automatiske barometre hvert hele 10 ende minut. Således skal der kun som kontrol pr. øjesyn foretages trykaflæsning på displayet af DPI 140; DPI-værdien og tidspunktet noteres i det fortrykte skema (der er vist nedenfor) som kontrol og sikkerhed, men den værdi fra DPI 140 som indgår i tryksammenligningen, er værdien fra den automatiske dataopsamling på det pågældende tidspunkt, hvor Hass-aflæsningen er foretaget. DPI 140-værdien skrives ned på en datafil (med navnet trykdata), som findes beliggende på den computer i OD (der p.t. er placeret hos undertegnede), der opsamler trykdataene. På denne måde undgås usikkerhed og mere eller mindre ubevidste tendentielle trykaflæsninger, hvis anden-decimalen på DPI-displayet svinger meget. Det skal pointeres at den automatiske dataopsamling fast operer på dansk vintertid. DPI 140 og Hass A-1K; Kontrol af DMI s barometerreference Observatør Dato Tid i hele Temp McLeod Hass_raw DPI 140_raw 10-min. vintertid hass hass-vakuum initialer dd-md-aaaa hh:mm C mm HG hpa hpa NN : NN : NN : Skema til notering af aflæsninger i forbindelse med kontrol af DMI s barometerreference med et sæt værdier fra en typisk barometersammenligning. Når værdierne er blevet noteret i skemaet, skal de efterfølgende nedfældes i en Excelregnearksfil, hvor de forskellige korrektioner, de endelige trykværdier samt de resulterende differenser til barometerreferencekontrollen beregnes. Størrelsen og retningen på den horisontale trykgradient noteres også i filen. Stien til og navnet på denne regnearksfil, hvor også en elektronisk version af ovenstående skema kan findes, er p.t. H:\BARONORM\BARO_REF.xls på DMI s fælles server under undertegnedes domæne (CLN). Luftomrøring Det skal præciseres at der skelnes mellem luftomrøring og ventilation: ventilation betegner en egentlig luftudskiftning, mens det der foregår i DMI s lukket barometerrum p.t. kun kan betegnes som luftomrøring. Luftforbindelsen til de omkringliggende lokaler består af to udluftningskanaler: en ud til kælderen og en ud til Sydfløjens trappeopgang. For at undgå evt. fejlkilder forårsaget af effekter fra en uensartet kviksølv- og instrumenttemperatur i Hass A-1K-barometeret (med dets vertikale udstrækning på ca. 1 m) pga. af temperaturlagdeling i barometerrummet, skal en luftomrøring i lokalet påbegyndes ved at starte to elektriske roterende vifter mindst 24 timer før sammenligningen mellem Hass A-1K 7

9 og DPI 140 er påtænkt. Uden luftomrøring og ved temperaturer omkring C er den vertikale lufttemperaturgradient langs barometeret målt til værdier i området mellem 1.3 til 1.8 C/m (april 2002), hvorfor en god luftomrøring er nødvendig. Til standardiseringsformål anbefaler WMO (1996), at barometrene i en barometersammenligning skal stå ved siden af hinanden i de samme omgivelser i mindst 24 timer for at opnå temperaturensartethed, før sammenligningen kan påbegyndes; af denne grund er 24 timer blevet valgt som en passende tidsperiode for temperaturhomogenisering vha. luftomrøring. Men for at undgå at barometerkontrollen påvirkes af luftomrøringen, på samme måde som nævnt ovenfor mht. vindeffekter, skal de to elektriske roterende vifter i barometerrummet derfor slukkes umiddelbart før selve trykaflæsningen i barometersammenligningen. Luftomrøringen har kun betydning for anvendelsen af Hass A-1K, der kun opereres ca. én gang om måneden. De typer af elektroniske barometre som DMI anvender, er ifølge instrumentspecifikationerne ikke temperaturafhængige i barometerrummets temperaturområde (ca C), hvorfor brug af luftomrøring i den daglige rutinemæssige barometerkalibrering ikke skønnes nødvendig. 6. Diverse tekniske specifikationer omkring barometerreferencen DPI 140 DMI s barometerreference består af et automatisk-elektronisk transportabelt barometer at typen DPI 140 fra Druck inc., UK. Instrumentspecifikationer: Måleområde hpa Måleopløsning 0.01 hpa Nøjagtighed ±0.15 hpa Stabilitet mht. kalibreringsdrift under hpa/år Kalibreret temperaturområde C Operationelt temperaturområde 0-50 C Opdateringsrate, RS232/IEEE 5 Hz Opdateringsrate, display 2.5 Hz Sensitivitet for luftfugtighed: Fejl ved en luftfugtighedsændring fra 0 70% Relativ fugtighed (RH) for forskellige temperaturer (fejlen er tilnærmelsesvis proportional med ændringen i RH jvf. DPI manual) % af trykaflæsning ved 10 C 0.010% af trykaflæsning ved 25 C Typisk temperatur og fugtighed i barometerrummet er hhv C og 40% RH. Opholdet i barometerrummet er typisk én person i en ½ time. For at være dækket ind på den sikre side mht. fejlestimering, er der testet for to personer i en ½ time: Temperaturen er stort set uændret men RH stiger fra 40 til 50% RH; dvs. en stigning på 10% RH for dén ½ time. Ved lineær interpolation bliver fejlen = 0.007% ved 17.5 C. Ved en ændring på 10% RH kan fejlen anslås til [0.007/(70/10)=] 0.001% af trykaflæsningen, svarende til ±0.01 hpa. Fejl i trykbestemmelsen med DPI 140 introduceret ved ændring af luftfugtigheden under almindeligt ophold i barometerrummet, kan derfor negligeres (dvs. den 8

10 samlede statistisk korrekte nøjagtighed ved to personers ophold forbliver uændret på anden decimal, altså = ±0.15 hpa ). Hass A-1K Som kontrol af barometerreference anvendes et kviksølvbarometer af typen A-1K fra Hass Instrument Corporation, USA. Instrumentspecifikationer: Barometret: Måleområde hpa Måleopløsning 0.05 (0.025) hpa # Nøjagtighed ±0.17 hpa * Barometrets termometer: Måleområde 0-40 C Måleopløsning 0.2 (0.1) C [skalaen er inddelt i 0.2 C, men kan aflæses til 0.1 C] Nøjagtighed ±0.3 C # skalaen på Hass A-1K er indgraveret således at trykket kan aflæses til nærmeste 0.05 hpa, men kan i følge Hass-manualen strengt taget aflæses til en værdi imellem de enkelte inddelinger; hvis 1.0hPa-indelingerne på hovedskalaen ved indstillingen af barometret ikke ligger lige ud for 0.05hPa-inddelingerne på nonieskalaen, men imellem f.eks og hpa, så kan trykket bestemmes til , hvilket betyder at måleopløsningen i virkeligheden bliver hpa. Trykket i DMI s barometerreference bestemmes dog kun med to decimaler, hvorfor der altid skal afrundes; i dette tilfælde afrundes trykaflæsningen til hpa. * den samlet nøjagtighed for Hass A-1K er sammensat af flere bidrag, nemlig: Nøjagtighed, instrument Nøjagtighed, t-g-korrektion Termometernøjagtighedsbetinget barometernøjagtighed ±0.100 hpa ±0.133 hpa ±0.051 hpa Adderes alle bidragene bliver den maximale samlet nøjagtighedsværdi (dvs. den maximalt mulige fejl) = ±0.28 hpa, mens den statistisk korrekte (samlet) nøjagtighed bliver ( Rx²)^0.5 = ±0.17 hpa. Nøjagtighed, t-g-korrektion: Denne betegner nøjagtigheden på den samlet additive temperatur- og gravitationskorrektion (t-g-korrektion). På Hass A-1K-instrumentet er der mulighed for at sætte t-g-korrektionen mekanisk, således at den samlede t-g-korrektion er inkorporeret i aflæsningen af barometertrykket. I DMI s barometerreference er t-g-korrektionen imidlertid mekanisk nulstillet og t-g-korrektionen foretages matematisk i den efterfølgende dataprocessering. Det skal pointeres at nøjagtigheden på ±0.133 hpa, går på den additive t-gkorrektion alene (mekanisk eller matematisk), hvorfor den samlede nøjagtighed på den t-gkorrigerede trykaflæsning både består af instrumentnøjagtigheden og nøjagtigheden på t-gkorrektionen. 9

11 Termometernøjagtighedsbetinget barometernøjagtighed: Stammer fra Hasstermometernøjagtighedens indflydelse på t-korrektionens størrelse: Hasstermometernøjagtighed = ±0.3 C. I det nedenstående eksempel er en temperatur på 16 C og normaltrykket på hpa anvendt. Differensen ( R t ) mellem t-korrektionen ved t og t C ændrer sig ikke med temperaturen og kun meget lidt med trykket. I det mest almindeligt herskende trykområde i DK spændende fra hpa (normaltrykket hpa ±1 standardafvigelse), ændrer R t sig kun hpa (dvs R t har en relativ usikkerhed 4%), hvorfor R t = ±0.051 hpa repræsenterer en forholdsvis konstant og meget acceptabel termometernøjagtighedsbetinget middelnøjagtighed på t-korrektionen. t (C ) Tryk (hpa) t-korr (hpa) R t (hpa) hvor, t-korr = *[ tryk + (30* )]*(t - 25) (hpa); kilde: Hass-manual. Hass A-1K er i lighed med andre kviksølvbaserede barometre, kalibreret til at vise korrekt tryk ved standard gravitation og temperatur: Standardgravitationen, hvor Hass A-1K viser korrekt er ms -2 (der er vedtaget som WMO standard). Standardtemperaturen, hvor Hass A-1K viser korrekt er 25 C (ikke 0 C som WMO anbefaler som standard og som er den almindeligste standardtemperatur i langt de fleste kviksølvbarometre). Af denne årsag anvendes ligning (b) i Hass-manualen s. 4, til at bestemme t-korrektionen. Det skal bemærkes at ligning (b) er blevet modificeret til hpa-enheder, ved at multiplicere konstanten 30 med hpa/mmhg. Glasrøret med kviksølvsøjlen i Hass A-1K, har en indre diameter på 15 mm (dette fremgår ikke af Hass-manualen, men er estimeret ud fra måling af den ydre diameter), hvilket er mere end det dobbelte af hvad WMO (1996) angiver som mindstekrav (hvilket er 7 mm). Når den indre diameter er mindre end 20 mm, som det gælder for DMI s Hass A-1K, skal det kontrolleres at meniscus* ikke er flad (WMO, 1996). *Fra græsk m nískos 'nymåne, måne i tiltagende' egl. 'lille måne'; i kviksølvbarometerkontekst anvendt for kviksølvoverfladens hvælvet form i glasrøret. Ideelt betragtet burde middelhøjden af meniscus i forhold til den kapillære depression måles umiddelbart efter fabrikskalibreringen eller efter påfyldning af nyt kviksølv, hvorved det vil være muligt at kontrollere ændringer i formen af meniscus. At korrigere for sådanne ændringer anbefales dog ikke (WMO, 1996). Antager meniscus ikke den korrekte form, kan en fejl på op til 0.15 hpa introduceres ved aflæsningen af trykket med Hass A-1K (Hassmanual). Ikke-korrekt meniscus-form kan opstå pga. at kviksølvet i barometeret ikke har sat sig på plads eller at det er blevet forurenet: Det første problem kan løses ved at tappe let på barometeret (hvilket altid skal gøres før en aflæsning), mens det sidste kan kun løses ved at udskifte kviksølvet (i Hass A-1K med tripeldestilleret kviksølv) og rengøre barometrets indre efter forskrifterne i Hass-manualen. Data på den oprindelige meniscusform i Hass 10

12 A-1K eksisterer tilsyneladende ikke, men status for meniscus p.t. - med sin fine hvælvet form - vurderes til sandsynligvis at antage tilfredsstillende proportioner. 7. Barometerreferencens niveau over MSL Barometerrummets gulvniveau er målt ind til 7.26 m over MSL (april 2001). DPI 140 er placeret i niveauet 8.18 m over MSL (målt ind april 2002), hvor de 8.18 m over MSL helt specifikt er niveauet på selve sensorcellen (målt midt på studsen indtil sensorcellen). Hass A-1K er placeret i niveauet 8.17 m over MSL (målt ind april 2002), hvor de 8.17 m over MSL helt specifikt er niveauet for den frie kviksølvoverflade i kviksølvbeholderen i bunden af Hass A-1K barometret ved normaltrykket hpa reduceret i forhold til MSL, når røret med kviksølvsøjlen er blevet evakueret. Værdien repræsenterer således gennemsnitsniveauet for kviksølvet i bundbeholderen, når barometret er i drift. I DMI (1995) defineres niveauet over MSL for kviksølvbarometre helt generelt som niveauet for den frie kviksølvoverflade i beholderen, når barometret er i drift (kviksølvniveauet ændre sig jo med trykket); i ældre litteratur (f.eks. USDC, 1941) til niveauet for elfenbenspunktet i et Fortin-type barometer, hvilket til gengæld er en hel specifik niveauangivelse, idet elfenbenspunktet betegner spidsen af den pegepind (der i visse tidligere barometermodeller var lavet af elfenben), hvortil kviksølvniveauet altid justeres, før en trykaflæsning kan foretages med et Fortin-barometer. Elfenbenspunktet var også den tidligere definition på stationsniveauet, højden over MSL af en meteorologisk målestation. Højdedifferensen mellem DPI 140 og Hass A-1K på 8.18 m 8.17 m = 0.01 m. Hvis trykfaldet med højden ved jordoverfladen regnes som 1 hpa for hver 8 m s stigning, kan indflydelsen fra højdedifferensen svarende til [0.01m x 0.125hPa/m =] hpa, antages at være negligeabelt for barometersammenligningens resultat, idet denne værdi ligger langt under Hass A-1Ks måleopløsning og de to instrumenters nøjagtighedsspecifikationer. Der er derfor ikke nogen grund til, at justere de to barometre niveaumæssigt helt nøjagtigt ind i forhold til hinanden. Højdedifferensen skal være 0.2 m eller større, før den kan få blot den mindste betydning. 11

13 8. Referencer DMI, 1995 Håndbog for vejrobservatorer DPI 140/141-manual, 1992, Druck inc., UK. Hass-manual, 1990? Handbook Type A-1 barometer, Hass Instrument Corporation, USA. Skovmand, P.A. Diverse noter daterede mellem USDC, 1941 Barometers and the measurement of atmospheric pressure. United States Department of Commerce. Weather Bureau F.W. Reichelderfer, Chief. Circular F, Instrument Division Seventh Ed. USA. WMO, 1983 Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, no. 8. WMO, 1996 Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, no

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Kalibrering i praksis.

Kalibrering i praksis. Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed

Læs mere

Lagtykkelsesmåler Elcometer 345 MARK II

Lagtykkelsesmåler Elcometer 345 MARK II STRENOMETER INFORMATION Lagtykkelsesmåler Elcometer 345 MARK II Elcometer 345 MARK II er en let, bærbar digital lagtykkelsesmåler med vidvinklet (105º) display for nem aflæsning af de gentagelige målinger.

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

Digitalt hygro/termometer med dugvisning FHT 100 Betjeningsvejledning

Digitalt hygro/termometer med dugvisning FHT 100 Betjeningsvejledning Digitalt hygro/termometer med dugvisning FHT 100 Betjeningsvejledning Indholdsfortegnelse I. Indledning II. Egenskaber III. Tastatur og funktioner IV. Gennemførsel af målinger V. Udskiftning af batteri

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:

Læs mere

TEMPERATURMÅLERE STRENOMETER INFORMATION KONTAKTTERMOMETRE. Testo 925, 922 & 935

TEMPERATURMÅLERE STRENOMETER INFORMATION KONTAKTTERMOMETRE. Testo 925, 922 & 935 STRENOMETER INFORMATION TEMPERATURMÅLERE KONTAKTTERMOMETRE Fordelen ved kontakttermometre er deres store nøjagtighed, samt at de kan måle på mange forskellige områder. Andre fordele er det brede følersortiment

Læs mere

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Brugsanvisning, oversættelse

Brugsanvisning, oversættelse Brugsanvisning, oversættelse Funktionsbeskrivelse Top 1. Display (LCD) 2. Read =tryk for Aflæsning 3. Zero =Nulstil 4. ON/Off Tænd/ sluk 5. Primær display 6. Sekundær display 7. Rustfri stål brønd til

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

VETEC ApS. Dynamometer. Brugervejledning & Monteringsvejledning. Copyright 2009, Vetec Aps. Alle rettigheder forbeholdes.

VETEC ApS. Dynamometer. Brugervejledning & Monteringsvejledning. Copyright 2009, Vetec Aps. Alle rettigheder forbeholdes. Dynamometer Brugervejledning & Monteringsvejledning Til lykke med købet af Deres nye Dynamometer. Vetec er ikke ansvarlig for tekniske eller redaktionelle fejl eller udeladelser heri, eller for tilfældige

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

ADDA/ADACDT vejledning

ADDA/ADACDT vejledning ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Veria Control T45. Installation guide. Installationsanleitung. Installasjonsveiledning. Installationsguide. Asennusopas. Installationsvejledning

Veria Control T45. Installation guide. Installationsanleitung. Installasjonsveiledning. Installationsguide. Asennusopas. Installationsvejledning Veria Control T45 Installation guide Installationsanleitung Installasjonsveiledning Installationsguide Asennusopas Installationsvejledning EN DE NO SE FI DK Indholdsfortegnelse Introduktion Introduktion

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Vejledning til farvekvalitet

Vejledning til farvekvalitet Side 1 af 6 Vejledning til farvekvalitet Vejledningen til farvekvalitet beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Menuen Kvalitet Menupunkt Udskriftstilstand Farve

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedurer: Chauvin Arnoux CA 27 Side Fejl! Ukendt argument for parameter.

Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedurer: Chauvin Arnoux CA 27 Side Fejl! Ukendt argument for parameter. Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedure Side 2 Instrumentbeskrivelse Side 3 Display Side 3 Måleprocedure Side 4 Måling med optisk kontakt Side 4 Måling med ekstern input Side 4 Forbindelse Side 5 Instrumentet

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Betjeningsvejledning Kimo VT 300 /PRO/ST

Betjeningsvejledning Kimo VT 300 /PRO/ST Betjeningsvejledning Kimo VT 300 /PRO/ST Kimo VT 300 side 2 Forord...4 Betjeningspanel...4 Tilslutninger...4 Introduktion af menuer...5 Pressure menu Tryk målemenu...fejl! Bogmærke er ikke defineret. Autozero

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

10. Læforhold omkring en nedbørmåler

10. Læforhold omkring en nedbørmåler 10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning

Læs mere

Nanovip Energimåler. El-Nr:

Nanovip Energimåler. El-Nr: Nanovip Energimåler El-Nr: 63 98 300 102 144 Nanovip PLUS Side 2 INTRODUKTION...3 GENERELT...3 MENU OVERSIGT...4 MEM FUNKTION...6 SPIDS MÅLING...8 HARMONISK ANALYSE...9 PROGRAMMERING...15 RESET MENU...17

Læs mere

BRUGSANVISNING MC-3 KONTROLBOKS

BRUGSANVISNING MC-3 KONTROLBOKS BRUGSANVISNING MC-3 KONTROLBOKS MC-3 kontrolboksen er beregnet til kontrol og kalibrering af elektriske træfugtighedsmålere forsynet med nåleelektroder. Ved hjælp af MC-3 er det nemt, hurtigt og sikkert

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning. Garanti. Kære kunde,

BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning. Garanti. Kære kunde, BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning Garanti Kære kunde, Vi er glade for, at du har købt vores termometer BS-37 og vi håber du bliver tilfreds med dit køb. Såfremt der, imod alle forventninger,

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr. Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.: 1043072 MAJ 2004 Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

DK: 6398 969 145/310/323/218 SE: 42 107 98, 42 111 65, 42 006 16 NO: 80 624 65, 80 624 77, 80 624 78/80 628 35

DK: 6398 969 145/310/323/218 SE: 42 107 98, 42 111 65, 42 006 16 NO: 80 624 65, 80 624 77, 80 624 78/80 628 35 Systronik S46XX- serien:01/10/50/80 Dansk/norsk manual Side 4-2 DK: 6398 969 145/310/323/218 SE: 42 107 98, 42 111 65, 42 006 16 NO: 80 624 65, 80 624 77, 80 624 78/80 628 35 EAN: 5706445570386/485/492/588

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

BRUGERMANUAL. BD ProbeTec ET lyseringsvarmeapparat BD ProbeTec ET primer- og opvarmerapparat

BRUGERMANUAL. BD ProbeTec ET lyseringsvarmeapparat BD ProbeTec ET primer- og opvarmerapparat BRUGERMANUAL BD ProbeTec ET lyseringsvarmeapparat BD ProbeTec ET primer- og opvarmerapparat Becton, Dickinson and Company 7 Loveton Circle Sparks, Maryland 21152 USA 800-638-8663 BENEX Limited Bay K 1a/d,

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18

SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18 Brugermanual. Scanomat snegleautomat. 2000/15. SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18 Introduktion: Denne brugermanual forklarer brugen af snegleautomat

Læs mere

NIMAND A/S SINCE 1987

NIMAND A/S SINCE 1987 Control Master M 700 / 3100 spiritus kontrol- & doserings system Bruger- & programmerings manual Aflæsning af salg pr. prop med servicenøgle (kan ikke 0-stilles) Denne aflæsning benyttes kun hvis man ønsker

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

Betjeningsvejledning Zircon i700 Lægte/metal og spændingssøger. El.nr. 63 98 157 245

Betjeningsvejledning Zircon i700 Lægte/metal og spændingssøger. El.nr. 63 98 157 245 Betjeningsvejledning Zircon i700 Lægte/metal og spændingssøger El.nr. 63 98 157 245 Zircon i700 lægtesøger... 3 Generelt... 3 Beskrivelse af instrumentet... 3 Oversigt over instrumentet... 3 Installering

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

1-Funktions multitavle 0300440 Aquatronic

1-Funktions multitavle 0300440 Aquatronic 1-Funktions multitavle 0300440 Aquatronic Manual for program 1FV1.0 (se mærkning på kreds U2) Mærkespænding: Mærkeeffekt: Mærkestrøm: 230 V, 50Hz, 1 fase. 2300 W 10 A Summen af belastninger må ikke overstige

Læs mere

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2 VAV FUNKTION DK Instruktionsmanual 2 DK INDHOLD INDLEDNING... 3 1. MONTAGE AF TRYKTRANSMITTER... 3 2. SLANGE TILSLUTNING PÅ TRYKTRANSMITTER... 3 3. ELEKTRISK TILSLUTNING TIL AGGREGAT... 4 4. INDSTILLING

Læs mere

Funktion Spændvidde Nøjagtighed Luftfugtighed 0,0 til 100 % RF ± 3,0 % RF (40-60 %) ± 5,0 % RF (0-20 % og 80-100 %)

Funktion Spændvidde Nøjagtighed Luftfugtighed 0,0 til 100 % RF ± 3,0 % RF (40-60 %) ± 5,0 % RF (0-20 % og 80-100 %) Brugsanvisning Datalogger Model RHT10 Dataloggeren måler og gemmer op til 16.000 luftfugt- og temperaturmålinger fra 0-100 % RF og i temperaturområdet fra -40 til 70 ºC. Målefrekvens, alarm og start indstilles

Læs mere

Brugervejledning EXHAUSTO Comfort-o-meter

Brugervejledning EXHAUSTO Comfort-o-meter Brugervejledning EXHAUSTO Comfort-o-meter Komponenter: Comfort-o-meter Strømforsyning til Comfort-o-meter Forbindelseskabel fra Comfort-o-meter til computer Comfort-o-meter 1250 CO2-LEVEL ppm 1000 2000

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

YOUR WEATHER - EVERYWERE

YOUR WEATHER - EVERYWERE YOUR WEATHER - EVERYWERE ENGLISH MANUAL DEUTSCH BEDIENUNGSANLEITUNG DANSK MANUAL SVENSK MANUELL SUOMEN KÄSIKIRJA PAGE 1 SIETE 11 SIDE 21 SIDA 31 PUOLI 41 INTRODUKTION Tillykke med din lonobox vejrstation.

Læs mere

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 I Regeringens debatoplæg Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen fra 2003 redegøres for brug af et overordnet

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

FØR BRUG Indstilling af tid. Indstilling af dato

FØR BRUG Indstilling af tid. Indstilling af dato BRUGSANVISNING B877 FØR BRUG Dette ur er ikke drevet med et almindelig batteri, men ved at omdanne lys energi til elektrisk energi. Før du bruger uret, udsættes for dagslys, og sørg for uret er tilstrækkeligt

Læs mere

En konstant luftfugtighed overholdes ved hjælp af et vådhygrometer, som bruger Fahrenheit-skalaen for at få den største nøjagtighed.

En konstant luftfugtighed overholdes ved hjælp af et vådhygrometer, som bruger Fahrenheit-skalaen for at få den største nøjagtighed. Introduktion I-72 rugemaskinen er specielt designet for at opnå den bedst mulige udrugningsevne og for at imødekomme opdrætskravene på den fugl som ønskes opdrættet. Den kombinerede operation af udrugning

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

ROTATIONSVISKOSIMETER ELCOMETER MODEL 2300

ROTATIONSVISKOSIMETER ELCOMETER MODEL 2300 STRENOMETER INFORMATION ROTATIONSVISKOSIMETER ELCOMETER MODEL 2300 BESKRIVELSE Elcometers 2300 serie af rotationsviskosimetre måler væskers viskositet i overensstemmelse med flere forskellige standarder.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Elma 712 Dansk/norsk vejledning Side 3-5 Svensk bruksanvisning Sida 6-8

Elma 712 Dansk/norsk vejledning Side 3-5 Svensk bruksanvisning Sida 6-8 Elma 712 Dansk/norsk vejledning Side 3-5 Svensk bruksanvisning Sida 6-8 El-nummer: 6398204855 EAN-nummer: 5706445340170 Indhold Dansk/norsk betjeningsvejledning... 3 Introduktion... 3 Specifikationer...

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr. RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Differentialregning. Ib Michelsen

Differentialregning. Ib Michelsen Differentialregning Ib Michelsen Ikast 2012 Forsidebilledet Tredjegradspolynomium i blåt med rød tangent Version: 0.02 (18-09-12) Denne side er (~ 2) Indholdsfortegnelse Introduktion...5 Definition af

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A. El.NR: 63 98 720 067

MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A. El.NR: 63 98 720 067 MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A El.NR: 63 98 720 067 INDHOLDSFORTEGNELSE K6010A side 2 1. Sikker Test...3 2. Introduktion...3 3. Instrument Beskrivelse...4 3.1 Front Panel (fig. 1)...4 3.2 Test Terminaler

Læs mere

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning Brugsanvisning Alt-i-én-fugtmåler Model MO290 Måler fugt i træ og byggematerialer uden at skade overfladen eller med ekstern stikbensmåler. Hygrometeret måler luftfugtighed og luftens temperatur. Måleren

Læs mere

Elma Macrotest G3 og Combitest 425 Quickguide

Elma Macrotest G3 og Combitest 425 Quickguide Dansk/Norsk 2 Index Instrumentbeskrivelse... 3 Overblik... 3 Generel beskrivelse... 4 Strømforsyning... 4 Prøveledninger... 5 Tænd instrumentet og foretag første opsætning... 5 Måling... 6 RPE Kontinuitetstest

Læs mere

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu Side 1 af 13 Anvendelse anvendes i varme- og køleanlæg hvor der skal distribueres vand i forskellige områder af systemet. Den dynamiske strengreguleringsventil sikrer en let og stabil indregulering af

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere