DMI s barometerreference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DMI s barometerreference"

Transkript

1 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT DMI s barometerreference Maj 2002 Claus Nordstrøm ISSN X (print) ISSN (online) København 2002

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Kort beskrivelse af DMI s hidtidige barometerreference 3. Hvilken rang har DMI s barometerreference? 4. Definition af DMI s barometerreference anno Barometerreferencesammenligningsproceduren 6. Diverse tekniske specifikationer omkring barometerreferencen 7. Barometerreferencens niveau over MSL 8. Referencer 1

3 1. Introduktion Denne undersøgelse vil sigte på kortfattet at klarlægge den hidtidige praksis omkring DMI s barometerreference og beskrive hvordan barometerreferencen skal opereres i fremtiden. DMI s barometerreference anno 2002 og kontrolproceduren mht. denne vil blive defineret og nærmere beskrevet, ligesom diverse tekniske specifikationer og usikkerhedsbetragtninger vil blive behandlet. Teksten vil kun omhandle barometerreferencen og ikke underordnede standarder eller praksis omkring den rutinemæssige kalibrering af diverse barometre, hvilket vil blive behandlet i et andet notat. 2. Kort beskrivelse af DMI s hidtidige barometerreference DMI s barometerreference har hidtil bestået af to præcisionsinstrumenter: A] Et automatisk-elektronisk transportabelt barometer af typen DPI 140 fra Druck inc., UK. B] Et Kew-type kviksølvbarometer af typen A-1K fra Hass Instrument Corporation, USA. De to barometre er placeret ved siden af hinanden i et særligt indrettet rum til barometerkalibrering i DMI s såkaldte bombekælder under DMI-bygningens Sydfløj. Med henvisning til bla P.A. Skovmands tekst: Danmarks Meteorologiske Barometer Normal (DMBN), hvor en mere udførlig beskrivelse kan læses, er DMI s barometerreferencen oprindeligt blevet drevet som en kontinuert automatisk trykmåling med DPI 140 og hvor de manuelle trykmålinger med Hass A-1K fungerede som backup og kontrol af DPI 140. Det er dog ikke helt klart, hvad der præcist blev opfattet som DMI s barometerreference. Kalibreringen af DPI 140 blev foretaget mod en primær standard hos DWD i Hamburg (kalibreringen blev ikke programmeret ind i DPI 140, men blev foretaget matematisk i den efterfølgende databehandling), der har status som WMO Regionalt Reference Barometer af typen Ar. Ar er en WMObetegnelse for et primært eller sekundært standard barometer, der er i stand til en uafhængig bestemmelse af tryk til en nøjagtighed bedre end ±0.05 hpa, og som er blevet udvalgt ved regional aftale til reference standard barometer for den pågældende region (WMO, 1996). Med fem manuelle Hass A-1K-aflæsninger dagligt foretaget samtidigt med fem manuelle DPI 140-aflæsninger, blev de to instrumenter løbende dagligt kontrolleret mod hinanden. Udover selvfølgelig at sikre DPI 140 kalibreringsmæssigt, var tanken bag denne praksis formodentlig også, at med DPI 140 at flytte tryk-standarden til Hass A-1K-instrumentet, der som et kviksølvbarometer opfattes mere langtidsstabilt og som løbende kan selvkontrolleres mht vakuum og kviksølvbeholdning mm. Sandsynligvis af disse årsager er Hass A-1K blevet vurderet til at kunne opretholde en uændret kalibrering i to år, der er den tidsperiode der ifølge WMO maximalt må gå mellem to sammenligninger af det enkelte meteorologiske instituts barometerreference med en primær standard. Således har det været tanken, at løbende sammenligninger mellem DPI 140 og Hass A-1K derved vil sikre, at f.eks. springvise ændringer af DPI 140 vil blive opdaget ret snart efter forekomsten, og gradvise ændringer vil blive konstaterede før de antager uacceptable proportioner. (P.A. Skovmand i Intern meddelelse af 29 marts 1996: Til medlemmerne af stationsgruppen). Kriterierne for indgriben følger WMOs anbefalinger som angivet i den tidligere WMOguide dvs WMO Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, no. 8, 2

4 1983 (disse kriterier er tilsyneladende ikke nævnt i den sidste version af Guiden, WMO 1996): a] Når den absolutte fejl overskrider +/- 0.3 hpa. b] Når ændringen af fejlen overskrider +/- 0.1 hpa. c] Når fejlen undergår pludselige ændringer eller udviser uregelmæssig adfærd. d] Når instrumentet udviser mekaniske defekter. Hvordan denne dobbeltkontrol helt præcist er blevet praktiseret er ikke beskrevet klart (i noget kendt tekstmateriale) og der er heller ikke angivet, hvad der givet fald er blevet gjort eller måtte gøres, for at rette opståede problemer. I DMI s barometerreference har der udover ovennævnte to præcisionsinstrumenter også indgået to stk kviksølvbaserede kontrolbarometre af typen R. Fuess 2k som manuelle backup-instrumenter til Hass A-1K. Ligeledes er der indgået et Vaisala PA11 til hurtige kontrolaflæsninger foretaget samtidigt med hver af de tre kviksølvbarometeraflæsninger med henblik på kompensation for evt. trykændringer i den relativt lange aflæsningsperiode for kviksølvbarometrene. Sammenfattende kan det nævnes at dobbeltkontrollen i DMI s barometerreference hidtil er blevet praktiserede rutinemæssigt én gang om dagen og hver kontrol har bestået af en serie på: Fem manuelle trykaflæsninger med DPI 140. Fem manuelle trykaflæsninger med Hass A-1K. To manuelle trykaflæsninger med R. Fuess 2k. Tre manuelle trykaflæsninger med Vaisala PA11A. Derudover ved start i alt fem manuelle temperaturaflæsninger på hhv Hass A-1K, de to R. Fuess 2k samt på to HG-stationstermometre. Aflæsningerne er blevet nedskrevet på nogle fortrykte ark og efterfølgende er værdierne blevet indtastet på PC og efterbehandlet i regneark. Samtidigt med driften af barometerreferencen er der selvfølgelig rutinemæssigt foregået kontrol og justering af et antal stationsbarometre både kviksølvbaserede (hovedsagligt Lambrect 610 og R. Fuess 11a9) og elektroniske (Vaisala PA11 og PA11A). 3. Hvilken rang har DMI s barometerreference? DPI 140 Idet DPI 140 er kalibreret op mod en primær standard, kan DPI 140 i princippet karakteriseres som en Sekundær Standard* og DPI 140 benyttes da også som et sådant referenceinstrument f.eks. ved Dansk Teknologisk Instituts DANAK-akkrediteret trykkalibreringslaboratorium (* en Sekundær Standard er en standard, hvis måleværdi er fastlagt ved sammenligning med en primær standard af samme størrelse). Da DPI 140 ved DMI også er blevet anvendt til at overføre trykstandarden fra den primære standard i Hamburg til det stationære 3

5 Hass A-1K-barometer på DMI, må DPI 140 samtidigt betegnes som en Overførings Standard (Transfer standard). For fuldstændighedens skyld kan det nævnes at DPI 140 også i praksis fungerer som en Reference Standard, hvilket betegner en standard der generelt har den højeste metrologiske kvalitet tilgængelig et givet sted eller i en given organisation, og en standard, hvorfra målingerne foretaget dér (organisationen) er afledt. Ligeledes fungerer DPI 140 i praksis også som en Arbejds Standard, hvilket betegner en standard som rutinemæssigt bliver anvendt til kalibrering og kontrol af måleinstrumenter. Ifølge WMOs klassifikationssystem for barometre i den enkelte nationale meteorologiske organisation, kan DMI s DPI 140 klassificeres som et barometer af type B, der er en betegnelse for et arbejds standard barometer, hvis kalibrering er etableret ved sammenligning med en primær eller sekundær standard og som er designet til rutinemæssige tryksammenligninger. Da DPI 140 har en nøjagtighed på ±0.15 hpa, kan dette instrument ikke klassificeres som et type A barometer, af den årsag at A er en betegnelse for et primært eller sekundært standard barometer i stand til en uafhængig bestemmelse af tryk til en nøjagtighed på ±0.05 hpa eller bedre. De to sidste gange DMI s barometerreference er blevet kalibreret mod en primær standard (i begge tilfælde hos DWD i Hamburg) var i oktober 1977 (Sperry-ADT 321-barometeret) og i form af DPI 140 i marts Endvidere blev Sperry-ADT 321 kalibreret hos SAS i 1982, sandsynligvis mod en sekundær standard muligvis et Hass-barometer. Hvis kalibreringen bliver foretaget i år (2002), er der således gået hhv. 5, 13 og 7 år mellem de tre sidste kalibreringer af DMI s barometerreference. Hass A-1K Før levering til DMI var Hass A-1K blevet kalibreret op mod en primær standard. Hass A- 1K er designet således, at det i princippet kunne karakteriseres som en primær standard, under forudsætning af at en række veldefinerede betingelser er opfyldte (se f.eks. WMO, 1996, s. I.3-13). Disse betingelser er p.t. ikke opfyldte ved DMI, hvorfor det ikke kan forsvares at betegne Hass A-1K som en primær standard, men kun som en sekundær standard. Ifølge Hass-manualen er rekalibrering normalt ikke nødvendig, men rekalibrering bør foretages i forbindelse med reparation eller ekstraordinært eftersyn. Efter WMOs klassifikationssystem for barometre i den enkelte nationale meteorologiske organisation, må DMI s Hass A-1K klassificeres som et barometer af type B (se ovenfor) idet Hass A-1K med en indre diameter på 15 mm for glasrøret med kviksølvsøjlen opfylder det krav, at røret skal have en indre diameter på mindst 12 mm. Den samlede nøjagtighed for Hass model A-1K er ±0.17 hpa, hvilket ikke er godt nok til, at dette instrument kan klassificeres som et type A barometer, hvor nøjagtigheden som før nævnt skal være nede på ±0.05 hpa eller bedre. Den sidste gang Hass A-1K er blevet kalibreret op mod en primær standard, var den 26 december 1990 hos Hass Instrument Corp. i USA umiddelbart før instrumentet blev leveret til DMI. Den primær standard hos Hass er direkte sammenlignet med en primær standard hos NIST (National Institute of Standards and Technology, USA). Hvad der er sket med Hass A-1K mht sammenligning, kalibrering eller særlig kontrol (op mod DPI 140) efter hjembringelsen af DPI 140 fra kalibrering hos DWD i Hamburg marts 1995, er usikkert da det 4

6 ikke har været muligt at finde nogle notater omhandlende dette. Det er mest sandsynligt at status quo er blevet opretholdt for Hass A-1K og ingen justeringer er blevet foretaget i forhold til DPI 140 måske i linje med en evt opfattelse at Hass A-1K bør være selvtilstrækkeligt og operere uafhængigt. Sammenfattende med hvad der er nævnt i det ovenstående, er det således noget uklart, hvilken rolle Hass A-1K præcist har spillet i DMI s barometerreference. 4. Definition af DMI s barometerreference anno 2002 Grundprincippet i den hidtidige praksis mht driften af DMI s barometerreference som kort beskrevet i første afsnit, er velfunderet og vil blive bibeholdt, men den indeholder nogle reminiscenser fra tidligere tiders praksis, hvori hensigtsmæssigheden bør tages op til revurdering. Bør DMI operere med to referencebarometre? Hvorfor opererer DMI med to referencebarometre?, hvilket et af dem er den sande reference? og hvilken rolle spiller Hass A-1K?, er spørgsmål der er nærliggende at stille. Der er ingen tvivl om at Hass A-1K før DPI 140 med P.A. Skovmands egne ord blev opfattet som rygraden i DMI s barometerreference. Efterhånden som elektroniske stationsbarometre imidlertid har vundet indpas, har det været mere hensigtsmæssigt at indføre en barometerreference, der kontinuert kunne registrere trykket automatisk, hvorfor DPI 140 fra medio 1995 er blevet den nye rygrad med Hass A-1K nu fungerende som backup med DPI 140 som den reference Hass A-1K hænges op på når DPI 140 kommer hjem frisk fra kalibrering. Sandsynligvis var Hass A-1K oprindeligt tænkt som en slags primær standard, men instrumentets ikke tilstrækkelige nøjagtighed (±0.17 hpa i forhold til WMO-kravet på ±0.05 hpa for et klasse A-barometer) og det at DMI nok ikke har faciliteter og ressourcer til at opretholde noget, hvor det kan forsvares at kalde det en egentlig uafhængig trykmåling klassificeret som primær standard, har det ikke været passende at bevare Hass A-1K i hovedrollen i DMI s barometerreference. Kviksølvbarometeret Hass A-1K, kan måske derfor lidt opfattes som en reminiscens, idet DPI 140 sammenlignet (i princippet rutinemæssigt mindst hvert andet år) op mod en primær standard alene er bestemt til at udgøre barometerreferencen ved DMI. Grundidéen med at lade den manuelle langtidsstabile selvkontrollable kvasi-primære standard Hass A-1K (som beskrevet i første afsnit) indgå som backup og især kontrol af at den automatiske-elektroniske DMI-reference DPI 140 ikke springer eller glider i løbet af de to år, er imidlertid sund og god og bør bibeholdes. Men det skal være klart, at DPI 140 skal have status som den sande reference alt andet lige, forudsat at DPI 140 ikke mistænkes for at være sprunget eller gledet i kalibreringen. Hvis trykværdier aflæst fra DPI 140 og Hass A-1K glider eller springer i forhold til hinanden jvf ovennævnte kriterier - i toårsperioden mellem to sammenligninger op mod den primær standard, skal DPI 140 derfor i sådanne tilfælde sendes til rekalibrering eller reparation. En arbejdsstandard f.eks. en DPI 141 (som er det instrument OT anvender som arbejdsstandard i elektronikværkstedet) etableret ved sammenligning med referencestandarden DPI 140 før kalibreringen (af DPI 140) blev uacceptabel, kan i et temporært fravær af DPI 140 virke som erstatning for dette instrument. Et aspekt der også har betydning ved anvendelsen af Hass A-1K barometret på ovenfor an- 5

7 førte måde, er den signal værdi der ligger i at DMI - i en vis grad - opretholder en uafhængig trykreference i form af Hass A-1K. Rent praktisk bliver driften af DMI s barometerreference forenklet på følgende punkter: Hass A-1K skal stå alene og være selvtilstrækkelig som kontrolinstrument og backupreference med undtagelse af det toårige check mod overføringsstandard. Den hidtidige daglige manuelle kontrol af Hass A-1K, hvor der indgår de to R. Fuess 2k kviksølvbarometre og Vaisala PA11, må være en reminiscens fra dengang Hass A-1K var referencen. Denne praksis er for ressourcekrævende og for omstændelig i forhold til den rolle Hass A-1K nu spiller (og i princippet har spillet de sidste 7 år), hvorfor den i fremtiden ikke bliver genoptaget. Sammenligningerne mellem DPI 140 og Hass A-1K reduceres til ca. én gang om måneden (hvorfor der skrives ca.: se næste afsnit), da den hidtidige daglige sammenligning mellem DPI 140 og Hass A-1K må betegnes at være for omstændelig og for ressourcekrævende. Én gang om måneden må set i lyset af DPI 140 s gode driftsstabilitet, være fuldt tilstrækkeligt. Tidsmæssigt kan indsatsen, for at opretholde driften af DMI s barometerreference som ovenfor beskrevet, estimeres til omkring 45 minutter månedligt. 5. Barometerreferencesammenligningsproceduren I det følgende beskrives ikke hvordan barometerkontrollen rent teknisk skal fortages, men kun hvad der skal fortages og hvornår. Der kan i øvrigt henvises til diverse instrumentmanualer især Hass-manualen der både beskriver håndteringen af Hass A-1K-barometret, McLeod-manometret til bestemmelse af vakuum i Hass A-1K, samt brug af den fotoelektriske trykaflæsningsskanner. Endvidere kan henvises til P.A. Skovmands danske opsummering af diverse vejledninger og erfaringer med Hass-instrumentet. Barometerkontrollens hyppighed Sammenligningen og kontrollen bør foretages som nævnt ovenfor - ca. én gang om måneden og kun når der hersker ensartede og stabile trykforhold, da store horisontale trykgradienter og derved hurtige ændringer i trykket forøger usikkerheden i sammenligningen. Ud fra målinger i vinterhalvåret 2001/2002 er det fundet at stabile sammenligningsresultater fra DMI s barometerreference, kun kan opnås ved horisontale trykgradienter under 1 hpa/100km, hvorfor den horisontale trykgradient over Danmark/DMI derfor ikke bør overstige 1 hpa/100 km, når sammenligningen foretages. Det kan nævnes at typiske horisontale trykgradienter over Danmark i vinterhalvåret ligger omkring 2hPa/100km i S-N-retningen. Sammenligningen bør også kun foretages under rolige vindforhold (dette må bedømmes i hver enkelt situation) for at undgå vindens pumpende effekt. Derfor er det af mindre betydning at barometersammenligningen foretages præcist en gang om måneden, end at den tilpasses de faktiske meteorologiske forhold. Trykaflæsning Barometerreferencesammenligningsproceduren består nu af tre trykaflæsninger af Hass A- 1K med ca. én times mellemrum: Hass A-1K-barometerets temperatur samt grad af vakuum 6

8 med McLeod-manometret aflæses og noteres umiddelbart før hver trykaflæsning. Hver trykaflæsningen foretage på et helt 10 ende minut f.eks. kl. 15:00 eller kl. 15:20, da den automatiske dataopsamling skanner trykket målt med DPI 140 samt de øvrige automatiske barometre hvert hele 10 ende minut. Således skal der kun som kontrol pr. øjesyn foretages trykaflæsning på displayet af DPI 140; DPI-værdien og tidspunktet noteres i det fortrykte skema (der er vist nedenfor) som kontrol og sikkerhed, men den værdi fra DPI 140 som indgår i tryksammenligningen, er værdien fra den automatiske dataopsamling på det pågældende tidspunkt, hvor Hass-aflæsningen er foretaget. DPI 140-værdien skrives ned på en datafil (med navnet trykdata), som findes beliggende på den computer i OD (der p.t. er placeret hos undertegnede), der opsamler trykdataene. På denne måde undgås usikkerhed og mere eller mindre ubevidste tendentielle trykaflæsninger, hvis anden-decimalen på DPI-displayet svinger meget. Det skal pointeres at den automatiske dataopsamling fast operer på dansk vintertid. DPI 140 og Hass A-1K; Kontrol af DMI s barometerreference Observatør Dato Tid i hele Temp McLeod Hass_raw DPI 140_raw 10-min. vintertid hass hass-vakuum initialer dd-md-aaaa hh:mm C mm HG hpa hpa NN : NN : NN : Skema til notering af aflæsninger i forbindelse med kontrol af DMI s barometerreference med et sæt værdier fra en typisk barometersammenligning. Når værdierne er blevet noteret i skemaet, skal de efterfølgende nedfældes i en Excelregnearksfil, hvor de forskellige korrektioner, de endelige trykværdier samt de resulterende differenser til barometerreferencekontrollen beregnes. Størrelsen og retningen på den horisontale trykgradient noteres også i filen. Stien til og navnet på denne regnearksfil, hvor også en elektronisk version af ovenstående skema kan findes, er p.t. H:\BARONORM\BARO_REF.xls på DMI s fælles server under undertegnedes domæne (CLN). Luftomrøring Det skal præciseres at der skelnes mellem luftomrøring og ventilation: ventilation betegner en egentlig luftudskiftning, mens det der foregår i DMI s lukket barometerrum p.t. kun kan betegnes som luftomrøring. Luftforbindelsen til de omkringliggende lokaler består af to udluftningskanaler: en ud til kælderen og en ud til Sydfløjens trappeopgang. For at undgå evt. fejlkilder forårsaget af effekter fra en uensartet kviksølv- og instrumenttemperatur i Hass A-1K-barometeret (med dets vertikale udstrækning på ca. 1 m) pga. af temperaturlagdeling i barometerrummet, skal en luftomrøring i lokalet påbegyndes ved at starte to elektriske roterende vifter mindst 24 timer før sammenligningen mellem Hass A-1K 7

9 og DPI 140 er påtænkt. Uden luftomrøring og ved temperaturer omkring C er den vertikale lufttemperaturgradient langs barometeret målt til værdier i området mellem 1.3 til 1.8 C/m (april 2002), hvorfor en god luftomrøring er nødvendig. Til standardiseringsformål anbefaler WMO (1996), at barometrene i en barometersammenligning skal stå ved siden af hinanden i de samme omgivelser i mindst 24 timer for at opnå temperaturensartethed, før sammenligningen kan påbegyndes; af denne grund er 24 timer blevet valgt som en passende tidsperiode for temperaturhomogenisering vha. luftomrøring. Men for at undgå at barometerkontrollen påvirkes af luftomrøringen, på samme måde som nævnt ovenfor mht. vindeffekter, skal de to elektriske roterende vifter i barometerrummet derfor slukkes umiddelbart før selve trykaflæsningen i barometersammenligningen. Luftomrøringen har kun betydning for anvendelsen af Hass A-1K, der kun opereres ca. én gang om måneden. De typer af elektroniske barometre som DMI anvender, er ifølge instrumentspecifikationerne ikke temperaturafhængige i barometerrummets temperaturområde (ca C), hvorfor brug af luftomrøring i den daglige rutinemæssige barometerkalibrering ikke skønnes nødvendig. 6. Diverse tekniske specifikationer omkring barometerreferencen DPI 140 DMI s barometerreference består af et automatisk-elektronisk transportabelt barometer at typen DPI 140 fra Druck inc., UK. Instrumentspecifikationer: Måleområde hpa Måleopløsning 0.01 hpa Nøjagtighed ±0.15 hpa Stabilitet mht. kalibreringsdrift under hpa/år Kalibreret temperaturområde C Operationelt temperaturområde 0-50 C Opdateringsrate, RS232/IEEE 5 Hz Opdateringsrate, display 2.5 Hz Sensitivitet for luftfugtighed: Fejl ved en luftfugtighedsændring fra 0 70% Relativ fugtighed (RH) for forskellige temperaturer (fejlen er tilnærmelsesvis proportional med ændringen i RH jvf. DPI manual) % af trykaflæsning ved 10 C 0.010% af trykaflæsning ved 25 C Typisk temperatur og fugtighed i barometerrummet er hhv C og 40% RH. Opholdet i barometerrummet er typisk én person i en ½ time. For at være dækket ind på den sikre side mht. fejlestimering, er der testet for to personer i en ½ time: Temperaturen er stort set uændret men RH stiger fra 40 til 50% RH; dvs. en stigning på 10% RH for dén ½ time. Ved lineær interpolation bliver fejlen = 0.007% ved 17.5 C. Ved en ændring på 10% RH kan fejlen anslås til [0.007/(70/10)=] 0.001% af trykaflæsningen, svarende til ±0.01 hpa. Fejl i trykbestemmelsen med DPI 140 introduceret ved ændring af luftfugtigheden under almindeligt ophold i barometerrummet, kan derfor negligeres (dvs. den 8

10 samlede statistisk korrekte nøjagtighed ved to personers ophold forbliver uændret på anden decimal, altså = ±0.15 hpa ). Hass A-1K Som kontrol af barometerreference anvendes et kviksølvbarometer af typen A-1K fra Hass Instrument Corporation, USA. Instrumentspecifikationer: Barometret: Måleområde hpa Måleopløsning 0.05 (0.025) hpa # Nøjagtighed ±0.17 hpa * Barometrets termometer: Måleområde 0-40 C Måleopløsning 0.2 (0.1) C [skalaen er inddelt i 0.2 C, men kan aflæses til 0.1 C] Nøjagtighed ±0.3 C # skalaen på Hass A-1K er indgraveret således at trykket kan aflæses til nærmeste 0.05 hpa, men kan i følge Hass-manualen strengt taget aflæses til en værdi imellem de enkelte inddelinger; hvis 1.0hPa-indelingerne på hovedskalaen ved indstillingen af barometret ikke ligger lige ud for 0.05hPa-inddelingerne på nonieskalaen, men imellem f.eks og hpa, så kan trykket bestemmes til , hvilket betyder at måleopløsningen i virkeligheden bliver hpa. Trykket i DMI s barometerreference bestemmes dog kun med to decimaler, hvorfor der altid skal afrundes; i dette tilfælde afrundes trykaflæsningen til hpa. * den samlet nøjagtighed for Hass A-1K er sammensat af flere bidrag, nemlig: Nøjagtighed, instrument Nøjagtighed, t-g-korrektion Termometernøjagtighedsbetinget barometernøjagtighed ±0.100 hpa ±0.133 hpa ±0.051 hpa Adderes alle bidragene bliver den maximale samlet nøjagtighedsværdi (dvs. den maximalt mulige fejl) = ±0.28 hpa, mens den statistisk korrekte (samlet) nøjagtighed bliver ( Rx²)^0.5 = ±0.17 hpa. Nøjagtighed, t-g-korrektion: Denne betegner nøjagtigheden på den samlet additive temperatur- og gravitationskorrektion (t-g-korrektion). På Hass A-1K-instrumentet er der mulighed for at sætte t-g-korrektionen mekanisk, således at den samlede t-g-korrektion er inkorporeret i aflæsningen af barometertrykket. I DMI s barometerreference er t-g-korrektionen imidlertid mekanisk nulstillet og t-g-korrektionen foretages matematisk i den efterfølgende dataprocessering. Det skal pointeres at nøjagtigheden på ±0.133 hpa, går på den additive t-gkorrektion alene (mekanisk eller matematisk), hvorfor den samlede nøjagtighed på den t-gkorrigerede trykaflæsning både består af instrumentnøjagtigheden og nøjagtigheden på t-gkorrektionen. 9

11 Termometernøjagtighedsbetinget barometernøjagtighed: Stammer fra Hasstermometernøjagtighedens indflydelse på t-korrektionens størrelse: Hasstermometernøjagtighed = ±0.3 C. I det nedenstående eksempel er en temperatur på 16 C og normaltrykket på hpa anvendt. Differensen ( R t ) mellem t-korrektionen ved t og t C ændrer sig ikke med temperaturen og kun meget lidt med trykket. I det mest almindeligt herskende trykområde i DK spændende fra hpa (normaltrykket hpa ±1 standardafvigelse), ændrer R t sig kun hpa (dvs R t har en relativ usikkerhed 4%), hvorfor R t = ±0.051 hpa repræsenterer en forholdsvis konstant og meget acceptabel termometernøjagtighedsbetinget middelnøjagtighed på t-korrektionen. t (C ) Tryk (hpa) t-korr (hpa) R t (hpa) hvor, t-korr = *[ tryk + (30* )]*(t - 25) (hpa); kilde: Hass-manual. Hass A-1K er i lighed med andre kviksølvbaserede barometre, kalibreret til at vise korrekt tryk ved standard gravitation og temperatur: Standardgravitationen, hvor Hass A-1K viser korrekt er ms -2 (der er vedtaget som WMO standard). Standardtemperaturen, hvor Hass A-1K viser korrekt er 25 C (ikke 0 C som WMO anbefaler som standard og som er den almindeligste standardtemperatur i langt de fleste kviksølvbarometre). Af denne årsag anvendes ligning (b) i Hass-manualen s. 4, til at bestemme t-korrektionen. Det skal bemærkes at ligning (b) er blevet modificeret til hpa-enheder, ved at multiplicere konstanten 30 med hpa/mmhg. Glasrøret med kviksølvsøjlen i Hass A-1K, har en indre diameter på 15 mm (dette fremgår ikke af Hass-manualen, men er estimeret ud fra måling af den ydre diameter), hvilket er mere end det dobbelte af hvad WMO (1996) angiver som mindstekrav (hvilket er 7 mm). Når den indre diameter er mindre end 20 mm, som det gælder for DMI s Hass A-1K, skal det kontrolleres at meniscus* ikke er flad (WMO, 1996). *Fra græsk m nískos 'nymåne, måne i tiltagende' egl. 'lille måne'; i kviksølvbarometerkontekst anvendt for kviksølvoverfladens hvælvet form i glasrøret. Ideelt betragtet burde middelhøjden af meniscus i forhold til den kapillære depression måles umiddelbart efter fabrikskalibreringen eller efter påfyldning af nyt kviksølv, hvorved det vil være muligt at kontrollere ændringer i formen af meniscus. At korrigere for sådanne ændringer anbefales dog ikke (WMO, 1996). Antager meniscus ikke den korrekte form, kan en fejl på op til 0.15 hpa introduceres ved aflæsningen af trykket med Hass A-1K (Hassmanual). Ikke-korrekt meniscus-form kan opstå pga. at kviksølvet i barometeret ikke har sat sig på plads eller at det er blevet forurenet: Det første problem kan løses ved at tappe let på barometeret (hvilket altid skal gøres før en aflæsning), mens det sidste kan kun løses ved at udskifte kviksølvet (i Hass A-1K med tripeldestilleret kviksølv) og rengøre barometrets indre efter forskrifterne i Hass-manualen. Data på den oprindelige meniscusform i Hass 10

12 A-1K eksisterer tilsyneladende ikke, men status for meniscus p.t. - med sin fine hvælvet form - vurderes til sandsynligvis at antage tilfredsstillende proportioner. 7. Barometerreferencens niveau over MSL Barometerrummets gulvniveau er målt ind til 7.26 m over MSL (april 2001). DPI 140 er placeret i niveauet 8.18 m over MSL (målt ind april 2002), hvor de 8.18 m over MSL helt specifikt er niveauet på selve sensorcellen (målt midt på studsen indtil sensorcellen). Hass A-1K er placeret i niveauet 8.17 m over MSL (målt ind april 2002), hvor de 8.17 m over MSL helt specifikt er niveauet for den frie kviksølvoverflade i kviksølvbeholderen i bunden af Hass A-1K barometret ved normaltrykket hpa reduceret i forhold til MSL, når røret med kviksølvsøjlen er blevet evakueret. Værdien repræsenterer således gennemsnitsniveauet for kviksølvet i bundbeholderen, når barometret er i drift. I DMI (1995) defineres niveauet over MSL for kviksølvbarometre helt generelt som niveauet for den frie kviksølvoverflade i beholderen, når barometret er i drift (kviksølvniveauet ændre sig jo med trykket); i ældre litteratur (f.eks. USDC, 1941) til niveauet for elfenbenspunktet i et Fortin-type barometer, hvilket til gengæld er en hel specifik niveauangivelse, idet elfenbenspunktet betegner spidsen af den pegepind (der i visse tidligere barometermodeller var lavet af elfenben), hvortil kviksølvniveauet altid justeres, før en trykaflæsning kan foretages med et Fortin-barometer. Elfenbenspunktet var også den tidligere definition på stationsniveauet, højden over MSL af en meteorologisk målestation. Højdedifferensen mellem DPI 140 og Hass A-1K på 8.18 m 8.17 m = 0.01 m. Hvis trykfaldet med højden ved jordoverfladen regnes som 1 hpa for hver 8 m s stigning, kan indflydelsen fra højdedifferensen svarende til [0.01m x 0.125hPa/m =] hpa, antages at være negligeabelt for barometersammenligningens resultat, idet denne værdi ligger langt under Hass A-1Ks måleopløsning og de to instrumenters nøjagtighedsspecifikationer. Der er derfor ikke nogen grund til, at justere de to barometre niveaumæssigt helt nøjagtigt ind i forhold til hinanden. Højdedifferensen skal være 0.2 m eller større, før den kan få blot den mindste betydning. 11

13 8. Referencer DMI, 1995 Håndbog for vejrobservatorer DPI 140/141-manual, 1992, Druck inc., UK. Hass-manual, 1990? Handbook Type A-1 barometer, Hass Instrument Corporation, USA. Skovmand, P.A. Diverse noter daterede mellem USDC, 1941 Barometers and the measurement of atmospheric pressure. United States Department of Commerce. Weather Bureau F.W. Reichelderfer, Chief. Circular F, Instrument Division Seventh Ed. USA. WMO, 1983 Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, no. 8. WMO, 1996 Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, no

Veria Control T45. Installation guide. Installationsanleitung. Installasjonsveiledning. Installationsguide. Asennusopas. Installationsvejledning

Veria Control T45. Installation guide. Installationsanleitung. Installasjonsveiledning. Installationsguide. Asennusopas. Installationsvejledning Veria Control T45 Installation guide Installationsanleitung Installasjonsveiledning Installationsguide Asennusopas Installationsvejledning EN DE NO SE FI DK Indholdsfortegnelse Introduktion Introduktion

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr. Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.: 1043072 MAJ 2004 Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Funktion Spændvidde Nøjagtighed Luftfugtighed 0,0 til 100 % RF ± 3,0 % RF (40-60 %) ± 5,0 % RF (0-20 % og 80-100 %)

Funktion Spændvidde Nøjagtighed Luftfugtighed 0,0 til 100 % RF ± 3,0 % RF (40-60 %) ± 5,0 % RF (0-20 % og 80-100 %) Brugsanvisning Datalogger Model RHT10 Dataloggeren måler og gemmer op til 16.000 luftfugt- og temperaturmålinger fra 0-100 % RF og i temperaturområdet fra -40 til 70 ºC. Målefrekvens, alarm og start indstilles

Læs mere

MANUAL FOR PUMPESTYRING 703

MANUAL FOR PUMPESTYRING 703 MANUAL FOR PUMPESTYRING 703 Indholdsfortegnelse: Generelt 2 Ultralyd målesystem 2 Tryk målesystem 2 Forstærker 703 3 Montering 3 Elektrisk tilslutning 4 Specifikationer 5 Vedligeholdelse 5 Bestillingsnumre

Læs mere

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet?

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Indledning Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Sidekapaciteten angiver det anslåede antal sider, der kan udskrives med en bestemt tonerpatron. Tidligere har producenterne af

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Polar S1 fodsensor Brugervejledning

Polar S1 fodsensor Brugervejledning Polar S1 fodsensor Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. 6. Tillykke! Polar S1 fodsensor er det bedste valg til måling af hastighed/tempo og distance, mens du løber. Den overfører nøjagtig og meget modtagelig

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Quick Guide. Hvad er inkluderet Kassen med din Fitbit Aria indeholder:

Quick Guide. Hvad er inkluderet Kassen med din Fitbit Aria indeholder: Hvad er inkluderet Kassen med din Fitbit Aria indeholder: Fitbit Aria Wi-Fi Smart Scale 4 AA batterier, der allerede er installeret Aria Quick Start Guide Sådan kommer du i gang Din Aria skala leveres

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

IK Installationskvalificering

IK Installationskvalificering DI-version 2014-06-23 IK Installationskvalificering for Udstyr Alle rettigheder tilhører DI 2-5-3 - TPM - IK - Installationskvalificering - 2014-06-23 (Ant)-23 side 1 af 10 Rettigheder DI ejer alle rettigheder

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version: Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Brugervejledning. LED Alarm

Brugervejledning. LED Alarm Brugervejledning LED Alarm 2 INHOLD 1. FUNKTIONER... 4 2. OPSÆTNING... 4 3. 12/24 TIMERS VISNING... 5 4. CELSIUS OR FAHRENHEIT FORMAT... 5 5. AFLÆS TEMPERATUR, DATO, ALARM og UDSÆT ALARM INTERVAL... 5

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Bluetooth badevægt BLUETOOTH BADEVÆGT 1

Bluetooth badevægt BLUETOOTH BADEVÆGT 1 1. Tekniske specifikationer: Tændes ved pres på vægten eller ved tryk på SET knappen Betjening: UNIT, UP, DOWN, SET knapper Kapacitet max. 180 kg. Enheder: lb/kg Decimaler: 0,2 lb / 0,1 kg. Højde: cm.

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tankvagt Formål Formålet med installation af en tankvagt er, at overvåge mælkens køling og opbevaring til gavn for både mælkeproducenten og mejeriet. Tankvagten

Læs mere

KOMPONENT BESKRIVELSE

KOMPONENT BESKRIVELSE Beskrivelse : S12-20-8A tegningsnummer 630014 Program som styrer 5 individuelle trykforløb på samme tid. Kan køre med intern tryk-reservoir. Kommunikerer med PC-program 714014 Dato Sign. Beskrivelse af

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 5001C

Til lykke med din nye LapTimer 5001C 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 5001C Til lykke med din nye LapTimer 5001C For at sikre dig

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus

RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus Jakob Steensen Rådgivende Ingeniør Wireless Specialist DELTA Welfare Tech 26. oktober 2012 / Odense Agenda Projektets

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Personbiler og Varebiler

Personbiler og Varebiler Opdatering af HPA og HH bremseprøvestande for Personbiler og Varebiler EWJ TEKNIK A/S, INDUSTRIVÆNGET 1, 3320 SKÆVINGE Tel: 45 81 45 45 Κ Fax: 45 81 46 46 Opdatering af HPA og HH bremseprøvestande. Hvorfor

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer

Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer - proaktiv overvågning og fejlfinding Central overvågning af fjernvarmerørsystemer Generering af dynamiske tilstandsrapporter Nøjagtig lokalisering

Læs mere

EPSON COVERPLUS Vilkår

EPSON COVERPLUS Vilkår EPSON COVERPLUS Vilkår 1. Definitioner I disse vilkår: Er "Registrering" den proces på Epson CoverPlus-registreringswebstedet, hvor du angiver aktiveringsnummeret, som købt af (eller på anden måde givet

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

G TECTA 4GP Personlig multigasdetektor

G TECTA 4GP Personlig multigasdetektor G TECTA 4GP Personlig multigasdetektor DK Lynvejledning 2 DK Indhold Sikkerheds- og advarselsoplysninger 2 Kassens indhold 3 Produktoversigt 3 Produktegenskaber 3 Batterikontrol 4 Tænding 4 Startsekvens

Læs mere

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning POLAR s3+ STRIDE SENSOR Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. DANSK Tillykke! Polar s3+ stride sensor TM W.I.N.D. er det bedste valg til at forbedre din løbeteknik og effektivitet. Brug af følsomme interti-sensorer

Læs mere

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Dokumentation Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Forfatter Leonard Rosenthal PDF Standards Architect, Adobe Inc. Oversættelse Søren Frederiksen / Søren Winsløw DDPFF

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

G TECTA SG Enkeltgasdetektor af høj kvalitet

G TECTA SG Enkeltgasdetektor af høj kvalitet G TECTA SG Enkeltgasdetektor af høj kvalitet DK Lynvejledning 2 DK Indhold Sikkerheds- og advarselsoplysninger 2 Kassens indhold 3 Produktoversigt 3 Produktegenskaber 3 Batterikontrol 4 Tænding 4 G-TECTA

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By

TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By Checkliste vedrørende TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By Rapportdato 03.11.2008 Dagsorden : Punkter i checklisten: Gennemgang af: 1. Indledning Identitet, ledelse/organisation.

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

Brugsvandscirkulationsregulator og temperaturlogger type CCR 2

Brugsvandscirkulationsregulator og temperaturlogger type CCR 2 type CCR 2 Funktioner Hvis CCR2 regulatoren registrerer, at det ikke er muligt at opnå den ønskede temperatur i alle stigestrenge samtidigt lukkes nogle af stigestrengene indtil desinfektionstemperaturen

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Guide - Sådan opretter du en backup

Guide - Sådan opretter du en backup Guide - Varighed: ca. 10 min Denne guide gennemgår hvordan en backup oprettes i Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen og vil undervejs introducere de grundlæggende indstillingsmuligheder.

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt NOTAT Dato: 5. januar 2015 Kontor: Boliglovgivningen Sagsnr.: 2014-2004 Sagsbeh.: eta Dok id: 464033 Status for projektet Fugt i danske boliger

Læs mere

TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG

TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG INDHOLDSFORTEGNELSE Hold øje med din måler... 4 Sådan aflæser du din elmåler... 5 Sådan aflæser du din vandmåler... 5 Sådan aflæser du din varmemåler... 5 Vores ansvar

Læs mere

2/3 Akset digital tæller

2/3 Akset digital tæller SERIE Z59E 2/3 Akset digital tæller for Elgo Magnetisk målebånd og / eller Encoder ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Strafle 1 Telefon

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

PUMPESTYRING 701. Instruktion. Specifikationer

PUMPESTYRING 701. Instruktion. Specifikationer Instruktion Generelt Tak fordi De valgte Pumpestyring 701. Pumpestyring 701 er en moderne, kompakt enhed for niveaustyring af 1 pumpe og 1 niveaualarm eller 2 pumper i alternerende drift. Pumpestyringen

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

4Timer. Guide AGT. Touch screen. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger

4Timer. Guide AGT. Touch screen. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger Guide Guide infrared, infrared Guide MobIR er et infrarødt kamera i mobilformat. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger AGT AF IR & Visual

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

Et CAS program til Word.

Et CAS program til Word. Et CAS program til Word. 1 WordMat WordMat er et CAS-program (computer algebra system) som man kan downloade gratis fra hjemmesiden www.eduap.com/wordmat/. Programmet fungerer kun i Word 2007 og 2010.

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v.

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Dok.nr: 48618 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk Energistyrelsen 6. december 2010 ENS j.nr. 1129/1079-0023 Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

Brugervejledning & instruktion MTW 12/1. Varenr. 572096 MTW 12/2. Varenr. 572099 MTW12/1101-1

Brugervejledning & instruktion MTW 12/1. Varenr. 572096 MTW 12/2. Varenr. 572099 MTW12/1101-1 Brugervejledning & instruktion MTW 12/1 Varenr. 572096 MTW 12/2 Varenr. 572099 MTW12/1101-1 INDHOLD 1.0 Beskrivelse 2.0 Installation 3.0 Programmering 4.0 Termostat / P.I.D. funktion 4.1 MTW 12/1 termostat

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh123-mat/b-17122012 Mandag den 17. december 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere