bipsnyt 4 : 13 læs om: 4 bips udgiver objektguide 18 Litauen overvejer CCS 22 test: landskabsarkitekt prøver CCS 28 metrocityring og beskrivelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bipsnyt 4 : 13 læs om: 4 bips udgiver objektguide 18 Litauen overvejer CCS 22 test: landskabsarkitekt prøver CCS 28 metrocityring og beskrivelser"

Transkript

1 bipsnyt 4 : 13 læs om: 4 bips udgiver objektguide 18 Litauen overvejer CCS 22 test: landskabsarkitekt prøver CCS 28 metrocityring og beskrivelser

2 du behøver ikke vente på branchen indhold leder bips nyt 4 : 13 2 Virksomheder venter sommetider med at indføre en standard, til den er udbredt til hele branchen. Det skaber en fastlåst situation, hvor ingen rører på sig af frygt for at være den første. Det kender vi også i byggeriet. Leder 2 du behøver ikke vente på branchen Nyt 4 bips udgiver guide til BIM-objekter 6 Next Level 6 8 bips konference Jarle Berggrens konference 14 voxpop 16 gik du glip af konferencen? cuneco 18 Litauen overvejer at importere CCS 22 test: kan en landskabsarkitekt bruge CCS? 26 mellem oldfrueværelser og kancellisale Cases 28 metroprojekt lærte COWI ny struktur på beskrivelserne 31 nordsjællandsk entreprenør glemmer aldrig mere basisbeskrivelsen Udstillercases 32 nyt fænomen bringer BIM til entreprenører bips konferencen indhold bips nyt 4 : 13 3 Lars Coling, formand for bips Denne tøven bygger på en præmis om, at en standard først fungerer, når hele branchen bruger den. Det er kun en delvis sandhed. En standard forbedrer også virksomhedens egne arbejdsgange. I 2014 sætter bips og cuneco trumf på implementeringen med STARTprojekterne. Her får branchens virksomheder gratis støtte til at indføre de cuneco-produkter og relaterede bips-produkter, der matcher netop deres behov. Vil man fx forbedre sit overblik over byggeprojektets bygningsdele, indfører man CCS Klassifikation. Vil man udvikle sin dokumenthåndtering, indfører man bips dokumenthåndteringsmanual A104. Det kan også være noget helt tredje. 22 Pointen er, at man går i gang for at forbedre egne processer, og ikke fordi det giver værdi i samarbejdet med andre. Man møder ikke en alt-i-én-pakke, men plukker de dele af fx CCS, som man kan bruge. Med tiden kan man få del i den samarbejdsgevinst, der knytter sig til fælles standarder, men først handler det blot om at komme i gang for virksomhedens egen skyld og ikke for andres. 28 STARTprojekterne tager i øjeblikket form, og vi modtager mange tilmeldinger. Men du kan stadig nå at tilmelde dig. Læs mere på cuneco.dk/start. Forside: Østergade i Herning er blevet renoveret (foto: Schønherr). bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 2013 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret. Sekretariat for bips Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Solveig Einarsson bips Lyskær Herlev Telefon Fax Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Hans Erik Lund Jesper Salling Nielsen Kristine Dysgaard Design og grafisk tilrettelæggelse Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll René Kjærsgaard- Nielsen, Julius Nielsen og Søn Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

3 Tekst: Stig Neumann, bips. Illustration: Flemming Vestergaard, DTU bips udgiver guide til BIM-objekter Guiden kaster lys over tilbagevendende udfordringer. Fx hvordan forskellige faggrupper arbejder sammen om objekter med delt ejerskab. Den nye guide skal grundlægge en fælles forståelse og bidrage med løsninger på de problemer, der kan opstå, når flere parter skal koordinere objekter. Der er både kapitler for begyndere og for de mere garvede. 4 Guiden introducerer BIM-objekter, og hvordan man arbejder med dem. Den skal løfte det generelle vidensniveau og skabe en fælles forståelse på tværs af fag. Det kan medvirke til bedre samarbejde på projekterne, siger Tore Hvidegaard, én af forfatterne til bips nye guide. Guiden rækker en hånd ud til dem, der ikke kender de problemstillinger, der knytter sig til at arbejde objektorienteret. Nogle af de dygtige BIM-folk har en udfordring med at kommunikere til deres chefer og kolleger, hvad BIM egentlig handler om, og hvorfor objekterne er så centrale. Nu kan de sige: Læs de første tre kapitler af bips objektguide, så ved du, hvad jeg mener med, at vi skal opbygge et objektkatalog, siger Tore Hvidegaard, der til daglig driver en virksomhed, der har specialiseret sig i netop at udvikle objekter. Tror du, folk vil sætte sig ned og rent faktisk læse sådan en guide? Hele guiden kan læses igennem på et par timer. Hvis man tager den med i toget frem og tilbage fra arbejde i et par dage, så har man læst den hele. Og de kapitler, der er interessante for fx ledelsen, fylder kun omkring 15 sider. Også for rutinerede BIM-brugere Også for de mere rutinerede BIM-brugere er der noget at komme efter. Guidens sidste kapitler indeholder cases, der kaster lys over tilbagevendende udfor dringer. Fx hvordan forskellige faggrupper arbejder sammen om objekter med delt ejerskab. Det kan være lysarmaturer: Arkitekten har en mening om designet, og armaturerne skal desuden koordineres med hans lofter. Til gengæld er det ingeniøren, der modellerer armaturerne og er ansvarlig for al el-informationen. Bruger man så to separate objekter, eller deles man om det samme objekt? Det diskuterer guiden og kommer også med en løsning på problemet. Lige præcis den type diskussioner er vigtige, for det er noget, der tit giver problemer. Et andet område, guiden dykker ned i, er de objekter, materialeproducenter stiller til rådighed på deres hjemmesider. På den ene side kan det være en hurtig måde at skaffe et givent objekt. På den anden side risikerer man at komme i karambolage med reglerne om produktneutralt udbudsmateriale i offentlige udbud. Guiden supplerer stof på nettet På nettet er der masser af hjemmesider og fora om BIM. Står der noget i Objektguiden, som man ikke allerede kan finde på nettet? På nettet findes der meget teknisk information om, præcis hvordan man opbygger specifikke objekter i specifikke programmer. Og så findes der helt overfladiske introduktioner til ideen om bygningsmodeller. Men mellemtingen mangler. Der findes ikke en letlæselig, men alligevel faglig og teknisk introduktion til objekter og slet ikke en, der tager afsæt i danske forhold. Guiden er uafhængig af software og er tilgængelig for alle bips CAD-abonnenter. december 2013 vejledning c 214 cad guide om objekter Hvad indebærer det at opbygge et projektbibliotek? Det er ét af de spørgsmål, bips nye guide til BIM-objekter diskuterer. 5

4 Tekst: Søren Sti Andersen, aarhus arkitekterne NEXT LEVEL Learning from BIM UK Også i Storbritannien er der krav om BIM i offentlige projekter. På et BIM Aarhus-arrangement fortalte briterne, hvordan de har grebet det an oktober holdt BIM Aarhus temadag på Arkitektskolen i Aarhus. Temaet var BIM i Storbritannien, og over 250 personer var samlet for at høre, hvad der rører sig på den front. Et heldagsarrangement med foredragsholdere fløjet ind til lejligheden samt forplejning alt sammen gratis grundet sponsorer fra byggebranchen, der gerne vil støtte arrangementet. Et kæmpe arbejde ligger bag, og der skal lyde en stående applaus herfra til det team, der har stablet arrangement på benene! BIM-forandringen er ved at slå igennem i Danmark med konsekvenser for hele byggebranchen, og det er derfor sundt at se på, hvordan de lande, vi omgiver os med, klarer udfordringerne. Behovet for viden og videndeling om emnet er stort. Et paradigmeskifte for byggebranchen er i gang, og det kræver, at alle branchens aktørgrupper står sammen. I England har regeringen og byggebranchen besluttet at bruge fire år på at forberede næste niveau af offentlige bygherrekrav om BIM. Krav, som alle projekter uanset størrelse skal rette sig efter. Under overskriften Industrial Strategy for more effective and better coorporation, er arbejdet i fuld gang, og fire indlægsholdere var inviteret til at komme og fortælle. Fire talere fløjet ind fra England NATIONAL BIM LIBRARY OBJECTS, FOR FREE Stephen Hamil, Director of Design and Innovation hos Royal Institute of British Architecture Entreprise, demonstrerede indholdet af Next Level. Det er et begreb, der referer til de britiske myndigheders krav om, at alle offentlige projekter fra 2016 skal være baseret på et avanceret BIM-setup, hvor data flyder gnidningsfrit mellem projektets fagmodeller. Integrationen er bl.a. baseret på IFC og ISO-standarder. Hamil fortalte også, hvordan National Building Standard (NBS) i praksis har tænkt sig at imødekomme skepsis med konkrete løsninger: Neutrale, gratis objekter for de 3-4 ledende typer modelleringssoftware indeholdende klassifikation og struktur. NBS har udviklet hele set-up et, og udover et medlemskontingent er det leverandørerne, der skal finansiere det ved at tilmelde deres produkter. FOLK ER BANGE FOR TEKNOLOGI Andrew Radley, senior BIM Engineer at Laing O rourke en af Englands store entreprenører. Han fortalte om firmaets erfaringer med implementering af BIM, og hans interessante betragtninger kredsede om forholdet mellem proces, kultur og teknologi. Radleys vurdering var, at det er fordelt med 1% proces, 19% teknologi 80% kultur. Udfordringen er, at folk er bange for teknologi, og fremover handler det om at italesætte internt og eksternt, at det handler om den samarbejdende proces. NEXT LEVEL og ressourcer Martin Simpson, Associate Director hos Aarup Ingeneers, spurgte Hvorfor gøre ting anderledes? Og svarede med en fin argumentation om genbrug og at spare på ressourcer også når det gælder data. Vi har kun én verden og change is the only constant on planet Earth. China Olympic Stadium blev vist som eksempel på, hvordan man har anvendt ny teknologi i et prestigeprojekt. Teknologi, som i dag kommer til gavn i almindelige byggesager. LEARN TO SHARE INFORMATION Stephen Holmes, Partner, Design systems manager hos Forster + Partners lagde ud med at konstatere Next level is comming and we have to be prepared for it. Deres erfaring er, at det er vigtigt at have valide data og have fokus på processerne. Begreber som Risk management og Change management får mere og mere betydning i arbejdet. I 2016 møder den britiske byggebranche skrappe krav om BIM i offentlige projekter. Allerede nu forberedes det (foto: Claire Wanjiru Bay Jensen). bips nyt inviterede Søren Sti Andersen til at fortælle om sine indtryk fra BIM Aarhusarrangementet og pege på tre ting, vi kan lære af briterne. Søren Sti Andersen er arkitekt MAA og ansat hos aarhus arkitekterne, hvor han er BIM-ansvarlig. Han medvirker i øjeblikket til IKT-koordinering på over m 2 hospitalsbyggeri. Forhåbentlig er det en tilbagevendende tradition at benchmarke op imod sammenlignelige nabolande, skriver Søren Sti Andersen efter BIM Aarhus-arrangement om BIM i Storbritannien (foto: aarhus arkitekterne). Tre ting, vi kan lære af briterne: Briterne har gjort meget ud af at opnå en fælles forståelse for, hvad de forskellige Levels er. De arbejder med tre levels, der præcist definerer forskellige måder at bruge BIM gående fra simpel til avanceret brug. I 2016 skal alle offentlige projekter være på det mest avancerede Level 3. Briterne har allerede nu en fælles forståelse af, hvorfor branchen skal til Next Level, og hvordan det skal gøres. Der foreligger en økonomisk afklaring indsat i en tidsplan, som minimerer risikoen ved at implementere ny software og nye processer Briterne er godt på vej: det være sig den enkelte medarbejder, projektteamet, virksomheden, byggeriets parter og byggebranchen. Der var meget at hente i temadagen. Forhåbentlig er det en tilbagevendende tradition at benchmarke op imod sammenlignelige nabolande. Det er et godt bidrag i den omstilling, som vi som branche er i gang med. Perspektivet kan være, at vi bliver så dygtige, at vi kan gøre det til en konkurrencemæssig fordel og eksportere byggeri og rådgivning på linje med dansk bacon og Lurpak. 7

5 Foto: Black Squid bips konference 2013 bips konferencen 2013 hjertet i byggeriet velstruktureret information 8 9 Dagen blev afsluttet med en rundbordsdiskussion. Seks meningsdannere fra branchen diskuterer her konferencens temaer. For niende år i træk mødtes den del af branchen, der interesserer sig for digitalisering og standardisering. I år varede bips konferencen én dag og havde et klart fokus på bips og cunecos nye produkter. For mange konferencedeltagere var det den første introduktion til branchens nye klassifikationssystem CCS. Selvom konferencen på mange måder afveg fra det kendte koncept, var andet ved det gamle: Udstillingen med ny software og den kollegiale snak på gangene mellem indlæggene var der ikke rykket ved. På de næste otte sider har vi samlet nogle af indtrykkene fra konferencen. 295 mand lytter til keynote-talen, hvor det nye klassifikationssystem CCS bliver forklaret i hovedtrækkene. Autodesk-distributøren Betech Data viser det nye program spine til to konferencedeltagere. Hvordan bruger man bips IKT-aftale, når man indgår i offentlige projekter med krav om digitalt byggeri? Det drøfter COWI s Jørgen Emborg med Bryan Karlquist fra Københavns Ejendomme.

6 HVAD SAGDE DELTAGERNE? Det mest populære indlæg handlede om kalkulation og udbud med CCS-måle- og mængderegler. Adspurgt om, hvad de savnede, svarede flere deltagere mere tid til networking og flere real life-cases. 10 Kollegial snak og kaffe kort før keynote-talen. Hvordan klassificerer man rum med CCS? Niels Treldal, Rambøll, forklarer. bips konferencen En live-illustrator samlede op på dagens diskussioner (Illustration: Karen Leth). 86 % vurderer konferencen positivt. 31 % var førstegangsdeltagere.

7 Tekst: Stig Neumann, bips. Foto: Black Squid fra Horsens til Nyborg og retur: En dag med CCS og software JARLE BERGGREEN SIGER: Det er godt at holde sig orienteret omkring CCS, men indtil videre er CCS mest halve eller potentielle løsninger, og jeg har den holdning, at ting skal være nemme og enkle, hvis man skal bruge det. Jeg tror, der er potentiale for, at vi på sigt kommer til at arbejde med CCS i Orbicon. Jeg kan godt se styrken i det, særligt når det bliver integreret i Revit. At være med i dag er en god måde at følge med i udviklingen. 12 bips konferencen Uret ringer. I bad, i tøjet, i gang. Jarle Berggreen er tidligt på færde i dag, for han skal ikke køre fra hjemmet i Horsens til Aarhus, hvor han til daglig arbejder i ingeniørvirksomheden Orbicon Da bilen triller ned af parcelhusvejen, er kursen i stedet sat mod Nyborg, hvor årets bips konference finder sted. Det skal vise sig, at der går mere end et halvt døgn, inden bilen igen står i indkørslen Trafikken glider, og den norskfødte BIM-koordinator ankommer til Nyborg tidsnok til croissant og kaffe, inden programmet skydes i gang Det sker, da direktør i bips Gunnar Friborg går på scenen og byder velkommen til en bips konference, der i år stiller skarpt på nye bips-værktøjer. Særlig opmærksomhed får det nye klassifikationssystem CCS, som i øjeblikket bliver udviklet i cuneco. Det er genstand for den indledende keynote-tale, og det kommer også til at dominere Jarles valg denne dag Keynoten er forbi, og 295 mand strømmer ud af auditoriet. Blandt dem er Jarle, der styrer mod én af de tre sale, hvor konferencens i alt 18 indlæg og 14 softwarepræsentationer finder sted Ind og få en plads i Sal C. Det viser sig at være en god idé at komme tidligt, for netop dette indlæg er populært, og salen bliver så fyldt, at de sidste må stå op. Strukturering af bygningsdele lyder overskriften, der har CCS som sit omdrejningspunkt. De fundamentale regler bliver forklaret med en dør som det gennemgående eksempel. Samtidig sidder der konferencedeltagere i de to andre sale og lytter til indlæg om dokumenthåndteringsmanualen A104 og om bips reviderede IKT-specifikationer Efter en kort pause er Jarle tilbage i Sal C. Nu handler det om, hvordan CCS styrer informationer om rum. Principperne flugter med måden, bygningsdele håndteres Efter dagens to første indlæg er det frokosttid. Jarle finder en plads i den store restaurant og havner tilfældigvis over for en anden horsensianer, der også interesserer sig for Revit. Et program, Jarle netop har været med til at implementere i Orbicon Med maven fuld sætter Jarle sig tilrette i Sal D til endnu et indlæg. Nu handler det om et klassisk bips-værktøj: tegningsstandarderne for bygningsinstallationer. I september, hvor konferencen finder sted, er de ved at blive revideret, så de omfatter 3D-projektering Et kort afbræk bliver det til, inden Orbiconmedarbejderen igen bænker sig til dagens fjerde indlæg. Emnet er igen de principper, man bruger, når man styrer projektinformationer med CCS. I formiddags drejede det sig på et generelt plan om bygningsdele og siden om rum. Nu er det blevet mere specifikt og handler om, hvordan CCS bruges til at håndtere oplysninger om bygningens installationer Så er det software-tid. NTI CADcenter, Byggeweb og Dalux har hver 20 min. til at fortælle om deres nyeste produkter. I tilstødende lokaler sidder der konferencedeltagere og lytter til andre softwarevirksomheder Under eftermiddagens lange kaffepause besøger Jarle softwarestandene på gangene. Han kender de fleste produkter i forvejen, så han spørger ind til nye features. Undervejs møder han nogle tidligere kolleger. Som eneste udsending fra Orbicon er det nærliggende at snakke med gamle bekendtskaber Ned og sidde igen efter kaffepausen. Nu handler det om, hvordan Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme bruger CCS i deres drift. Sideløbende hører andre konferencedeltagere om de nye måle- og mængderegler og om, hvordan man specificerer digitale leverancer med såkaldte IDM er minutters pause er, hvad det bliver til, inden dagens sidste regulære indlæg. Emnet er tegningsstandarder på arkitekt- og konstruktionsområdet. De blev tidligere på året opdateret, så de nu harmonerer med 3D-projektering For første gang siden keynote-talen i morges samles alle 295 konferencedeltagere. Denne gang for at overvære en rundbordsdiskussion mellem seks ledere i byggeriet. På én af stolerækkerne sidder Jarle, der særligt nikker til de budskaber, der kommer fra Gotlieb Paludan-direktøren Kristian Hageman. Han siger bl.a., at CCS er en god begyndelse, men ikke hele løsningen på produktivitetsudfordringen Endelig tid til mad efter frokosten for seks timer siden. Den står på tapas. Denne artikels hovedperson løber ind nogle bekendtskaber fra et kursus, han for nylig var på. Over skinke og champagne får de lejlighed til at vende, hvad der er sket siden sidst En klokke ringer. Nu skal der trækkes lod om en check doneret af softwareudstillerne. Folk stimler sammen i den store sal, en høj hat bæres op på scenen, et navn trækkes ud og det store flertal føler en snert af skuffelse, da de konstaterer, de ikke har vundet. Vinderen, derimod, kan begynde overveje, hvad checken på kr. skal bruges på Så er det af sted. Ind på E20, tværs over Fyn, så til højre i retning mod Horsens. En lang og atypisk arbejdsdag er ved at være til ende Hjemme igen 15 timer efter uret ringede.

8 Tekst: Stig Neumann, bips. Foto: Black Squid voxpop 14 bips konferencen Martin Lyders Johansen, Strunge Jensen Jeg har fulgt CCS til forskellige infomøder og høringer, og jeg er positiv. Hvad angår de andre nye værktøjer, er vi i Strunge Jensen selv ved at implementere A104 (Dokumenthåndtering, red.) på en del af vores mappestruktur. Før vi implementerer CCS, skal der være nogle projekter, hvor bygherren kræver CCS. Jeg tror, det er på vej, selvom jeg endnu ikke har oplevet det som et krav. David Fink, schmidt hammer lassen architects Det er godt, at vi får præsenteret CCS på en mere samlet og koncentreret måde. Der har efterhånden været mange informationsmøder med delvise præsentationer. Jeg tror, schmidt hammer lassen bliver nødt til at bruge det og bare håbe, det virker. Men der skal krav fra bygherrerne til, før vi starter. David Peterson, Hvidovre Kommune Jeg synes, det er dejligt, at CCS-koderne har en ensartet form. At et vindue hedder et vindue hele vejen igennem. Vinduet får flere egenskaber, men ændrer ikke navn. Vi glæder os meget til at bruge klassifikationen på bygningsdele og rum. Det er helt klart nogle krav, vi kommer til at stille videre til vores rådgivere. Trine Melin, EUC Vest CCS er spændende og rimelig let at forstå, og det skal nok blive implementeret, det øjeblik firmaerne har adgang til nogle færdige pakker. Jeg vil gå hjem og overveje, hvordan jeg kan implementere det i min undervisning. Men CCS skal være mere færdigt, før det kommer på tale. Der skal være mindre programmering for den enkelte bruger softwareimplementeringen skal være på plads. Når man fx indsætter en væg, så skal koderne ligge automatisk på væggen.

9 Foto: Black Squid gik du glip af bips konferencen? 16 Alle konferencens indlæg blev optaget på video og er frit tilgængelige på bips hjemmeside. De fleste indlæg varer omkring 30 min. og giver kompakte introduktioner til CCS og til bips nye produkter. Fx: bips konferencen 2013 annonce bips nyt 4 : Hvordan klassificerer man bygningsdele med CCS? Hvordan arkiverer man dokumenter og tegninger i overensstemmelse med branchestandarden A 104? På hvilke områder adskiller de nye tegningsstandarder sig fra de gamle? cuneco kommer med nye, detaljerede informationsniveauer men hvad indebærer det? Hvad betyder den nye IKT-bekendtgørelse med krav om digitalt byggeri i kommuner, regioner og den almene sektor? Der er i alt 18 indlæg om forskellige emner. bips.dk/nyhed/video-se-indlæggene-fra-bips-konferencen

10 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco Litauen overvejer at importere CCS cuneco bips nyt 4 : Litauen står over for omfattende energirenoveringer de kommende år. De ser bl.a. på Danmarks nye klassifikationssystem, CCS, til at håndtere arbejdet. cuneco og Betech Data var med på dansk eksportfremstød i Vilnius i oktober for at præsentere CCS bygninger står til energirenovering i Litauen de kommende år ifølge The Lithuanian Builders Association. Bygninger som blev bygget under kommunistperioden, hvor man ikke bekymrede sig meget om energiforbrug. Det gør man nu. Den Litauiske regering har sat sig som mål at reducere landets samlede energiforbrug med 1,5 % pr. år frem til % af energibesparelserne skal hentes alene fra bygninger. Regeringen poster midler i renoveringerne og forventer yderligere EU-udviklingsmidler frem til Litauen står med andre ord over for en stor byggeopgave de kommende år, og branchen interesserer sig derfor for de nyeste digitale muligheder til at håndtere arbejdet effektivt. Litauen har længe har haft et godt øje til den danske branches udvikling på området. Bl.a. den danske regerings krav til statslige bygherrer om digitalt byggeri (IKT-bekendtgørelsen). De har også fulgt udviklingen af CCS med stor interesse. cuneco tog derfor med, da en dansk erhvervsdelegation på ca. 30 virksomheder med Kronprinsen og energiminister Martin Lidegaard i spidsen tog den 1,5 time lange flyvetur over Østersøen til den litauiske hovedstad Vilnius. DI og Dansk Eksport stod bag eksportfremstødet, som blandt andet fokuserede på løsninger til energieffektivisering af bygninger. cuneco var flankeret af softwaredistributøren Betech Data A/S, som har opbygget et stærkt netværk ind i det litauiske byggebranche. Betech Data har implementeret CCS i flere af deres softwareprodukter og var med til at præsentere CCS på seminarer og møder med bl.a. branchens erhvervsorganisationer, det tekniske universitet i Vilnius, det litauiske energiministerium og økonomiministerium. Generelt blev CCS modtaget meget positivt på både virksomheds-, uddannelses- og erhvervspolitisk niveau, er direktør i Betech Data Michael Schwartz oplevelse. Myndighederne interesserer sig for den danske model, hvor de offentlige bygherrer skal stille krav om digitalt byggeri, og man arbejder med nogle BIM-demoprojekter på offentlige byggeprojekter. Virksomhederne, vi talte med, var særligt interesserede i CCS til at strukturere deres byggeprojekter med. På det tekniske universitet er man særligt interesserede i BIM og er i gang med at implementere det i undervisningen. Det går i det hele taget rigtig stærkt nu i Litauen, i takt med at behovet for renoveringer og nybyggerier og ikke mindst kravene til byggerierne stiger, beretter Michael Schwartz fra møderne i Vilnius. Planer om implementering af CCS Ovenpå møderne bliver planerne om digitalisering og herunder også mulig implementering af CCS nu også for alvor konkretiseret. Vi undersøger i øjeblikket mulighederne for at adoptere CCS, fortæller Vaidotas Šarka, direktør i The Lithuanian Builders Association. Han er en af de dedikerede drivkræfter i den digitale udvikling i den litauiske byggebranche. Han har været med til at opbygge et netværk omkring digitalisering på tværs af branchen og arbejder målrettet med at udbrede viden og erfaringer om digitalt byggeri på tværs af uddannelser og virksomheder. I november står han bl.a. bag et stort roundtable med brancherepræsentanter i Litauen, hvor de videre planer for digitaliseringen skal drøftes. CCS kommer også på bordet. Litauens tekniske universitet, hvor en del af møderne foregik. Litauen skal energirenovere bygninger fra før murens fald. Vi vil henstille til, at der bliver igangsat et projekt, hvor CCS reviewes i forhold til behovet i Litauen, siger de i landets centrale byggeorganisation (foto: DI). Litauen har længe har haft et godt øje til bl.a. den danske regerings krav om digitalt byggeri (IKT-bekendtgørelsen). De har også fulgt udviklingen af CCS. cuneco bips nyt 4 : 13 19

11 Hvis andre lande er interesserede i adoptere CCS, så tager vi gerne en dialog om det. cuneco bips nyt 4 : Vi vil henstille til, at der bliver igangsat et projekt, hvor CCS reviewes i forhold til behovet i Litauen, de nødvendige oversættelser og en strategi for træningsprogrammer og implementering af CCS. Dernæst kommer den hårde del, hvor der skal rejses midler til selve implementeringen. Det tager tid, og vi skal fortsætte med at sprede viden om digitalt byggeri i Litauen, fortæller Vaidotas Šarka, som dog forventer, at der kan være mulighed for finansiering af projektet fra litauiske strukturfondsmidler i løbet af International interesse for CCS Projektdirektør Torben Klitgaard, hvorfor bruge krudt på at promovere CCS internationalt, når det ikke er rullet ud i Danmark endnu? CCS er først og fremmest udviklet til den danske byggebranche, men det har fra starten været et krav, at systemet kan bruges internationalt, da mange af vores virksomheder herhjemme arbejder udenfor Danmarks grænser eller har udenlandske samarbejdsparter. Derfor er CCS baseret på internationale standarder og vil blive lanceret på både dansk og engelsk. CCS er desuden udviklet for EU-midler, og kan vi brede CCS ud over danske grænser, gør vi meget gerne det. Der er ingen grund til at et land som Litauen opfinder den dybe tallerken selv, når vi snart er klar med et internationalt system. Andre lande er velkomne til at anvende strukturen, og må så selv sørge for de nationale tilpasninger i forhold til sprog mv., fortæller Torben Klitgaard, direktør i cuneco. Gennem hele projektperioden har cuneco været i dialog med internationale netværk på klassifikationsområdet. Bl.a. ICIS, buildingsmart og den internationale standardiseringsorganisation ISO. I alt har cuneco og bips præsenteret CCS for mindst 16 forskellige lande i både Europa, Asien og Amerika. Vi har brug for al den eksperterfaring, der er på klassifikationsområdet, og der må vi også ud over danske grænser. Interessen for CCS spreder sig derfor også. Vi får i øjeblikket henvendelser fra udlandet. Det er bemærkelsesværdigt med den internationale interesse, og det vidner om et behov. Hvis andre lande er interesserede i adoptere systemet, så tager vi gerne en dialog om det, siger Torben Klitgaard. cuneco 21 bips nyt 4 : danske virksomheder var i Litauen i efteråret for at opsøge nye eksportmuligheder. cuneco var med (foto: DI).

12 Tekst: Frank Hasling Pedersen, Schønherr test: kan en landskabsarkitekt bruge CCS? cuneco bips nyt 4 : Schønherr har netop afprøvet CCS-klassifikation af bygningsdele for landskab på to projekter. Nu fortæller de om resultaterne. CCS bliver afprøvet, sideløbende med at det bliver udviklet. Schønherr gennemførte fra maj - oktober 2013 et sådant afprøvningsprojekt. Målet var at vurdere, om CCS-klassifikation af bygningsdele egner sig til landskabsarkitektens arbejde. Svaret er ja men det kræver særligt to ting: At cuneco bliver bedre til at fortælle, hvor enkelt det faktisk er for nogle fag, og at denne enkelhed fastholdes i den forsatte udvikling. Sådan gjorde vi Afprøvningen foregik ved at gennemgå CCS-klassifikationen på to måder, en skriftlig og en geometrisk, i to afsluttede og repræsentative projekter. I den skriftlige del gennemgik vi klassifikations tabellerne for bygningsdele på cunecoclassification.dk. Vores fokus var rettet mod, om alle landskabsfagets bygningsdele optræder, og om opdelingen mellem hovedsystem, delsystem og komponenter er logisk og konsistent set med en landskabsarkitekts øjne. I den geometriske del blev Revit brugt til at undersøge, hvordan CCS-klassifikation kan indgå i opbygningen af bygningsdele. Der var særligt fokus på, om der er bygningsdele, som ikke kan klassificeres. Vi blev overraskede De to test-projekter rummer et bredt udvalg af landskabsarkitektens gængse bygningsdele som beplantning, belægninger, inventar m.m. Også terræn blev undersøgt som en mulig bygningsdel, skønt arbejdet med netop terræn er svært at karakterisere som en afgrænset enhed. Ikke desto mindre er den præcise kotering af udearealer blandt de ydelser, som gør landskabsarkitektfaget unikt. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan klassificere terræn som en bygningsdel på lige fod med døre og vinduer har været et emne til diskussion i projekter, hvor BIM-projektering er på dagsordenen. Gennemgangen af CCS klassifikationstabeller viste, at en klassifikation af de to projekters bygningsdele var mulig med ganske få CCS-klasser. Reelt var der kun behov for 6 ud af 64 delsystemer og kun 11 ud af 397 komponenter. Denne enkelhed er en force, men den er desværre godt skjult i cunecos omfattende informationsmateriale. I den parallelle, geometriske afprøvning blev det undersøgt, hvordan CCS-klasserne fungerer i selve opbygningen af en bygningsdel. I dette tilfælde, hvordan Revits families og types arbejder sammen med CCS hovedsystemer, delsystemer og komponenter. Igen viser det sig, at enkelheden kan fastholdes med et overskueligt antal families og types. Alle de afprøvede bygningsdele på nær én klassificeres ved at tilføje CCS-klassen side om side med objektets andre egenskabsdata. I skrivende stund foregår denne klassificering manuelt. Det betyder, at det er let at komme i gang, men desværre lige så let at frembringe en klassifikation, som er uregelmæssig og behæftet med fejl. Hvis en konsistent CCS-klassifikation skal blive en realitet, er det en forudsætning, at der med tiden udvikles en større automatisering end den, der var tilgængelig på afprøvningstidspunktet. Hvad med terræn? I Revit er det muligt at opbygge forholdsvis præcise terrænmodeller. Bl.a. anvendes terrænmodeller i dag med stor fordel til kollisionskontrol, jordberegning og visualiseringer. Disse arbejder kan dog ikke sammenlignes med den præcise kotering af udearealer, som kræves for at opfylde bygningsreglement, tilgængelighedskrav, afvanding m.m. Som nævnt er det en grundlæggende ydelse inden for landskabsarkitektfaget. Den ydelse kan endnu ikke udføres lige så effektivt i Revit eller tilsvarende BIM-værktøjer, som det p.t. lader sig gøre med konventionelle CAD-værktøjer. I skrivende stund foregår klassificeringen manuelt. Det betyder, at det er let at komme i gang, men lige så let at frembringe en klassifikation, som er uregelmæssig og behæftet med fejl. Alle de afprøvede bygningsdele på nær én klassificeres ved at tilføje CCS-klassen side om side med objektets andre egenskabsdata, skriver Frank Hasling Pedersen (foto: Jens Lindhe). cuneco skal blive bedre til at fortælle, hvor enkelt CCS faktisk er. CCS bliver afprøvet, mens det bliver udviklet. Schønherr fortæller her om deres afprøvningsprojekt, hvor de bl.a. klassificerede to afsluttede projekter med CCS (foto: Schønherr). cuneco bips nyt 4 : 13 23

13 foto: Jens Lindhe foto: Christina Capetillo foto: Schønherr illusstration: Schønherr Resultaterne viser, at CCS fungerer sammen med Revit og antageligt også andre BIMprogrammer. cuneco bips nyt 4 : Hvad angår klassifikation af terræn som en bygningsdel, på lige fod med øvrige, har Revit endnu en udfordring. Til modellering af terræn anvendes værktøjet Toposurface, som automatisk opererer med en System family. Den har p.t. ikke de samme muligheder for at tilføje type-parametre efter eget valg. Således vil terrænmodellen ikke kunne optræde på lige fod med andre anvendte bygningsdele, i f.eks. mængdeudtræk m.m. Bl.a. derfor vil den praktiske udvikling af BIM-projektering af landskab fortsat være en vekselvirkning mellem CAD- og BIM-værktøjer. illusstration: Schønherr cuneco bips nyt 4 : Mens det går glat med langt de fleste bygningsdele, er terræn fortsat en udfordring Konklusion Afprøvningen viser, at landskabsarkitekter meget enkelt kan klassificere bygningsdele med CCS enklere end først antaget. Resultaterne viser samtidig, at det fungerer sammen med Revit og antageligt også andre BIM-programmer. Det må dog forventes, at CCS-databasen for bygningsdele med forudbestemte klasser tages i brug, før en reel implementering af CCS lader sig gøre. Mens det går glat med langt de fleste bygningsdele, er terræn fortsat en udfordring. Ikke hvad angår CCSklassificering, men derimod selve håndteringen af terræn som en bygningsdel. Landskabsarkitektfaget er i en overgangsfase. Uanset hvad der sker i den overgangsfase, så rummer CCS-klassifikation af bygningsdele et stort fremtidigt potentiale, hvis det blot lykkes at gøre enkelheden klar og forståelig for enhver. LÆS HELE HISTORIEN OM SCHØNHERRS AFPRØVNING Denne artikel er baseret på et notat, som Schønherr har skrevet i forbindelse med afprøvningen. Her forholder de sig også til bl.a. cunecos måleregler. Læs notatet på cuneco.dk. Det var Frank Hasling Pedersen og Rasmus Grandelag, der gennemførte Schønherrs afprøvning, med bistand fra arkitekt Mette Hønholt Jensen og deltagere i Gødstrup-projektet. Det er enkelt at klassificere gængse bygningsdele, men terræn volder problemer, lyder konklusionen (foto: Christina Capetillo).

14 Tekst: Stig Neumann, bips/cuneco mellem kancellisale og oldfrueværelser Samtlige rum i statens slotte og kulturinstitutioner bliver i øjeblikket klassificeret med CCS. Det medvirker til at skabe overblik, men er kun en lille del af et stort digitaliseringsprojekt. Vi har en række forskellige datalag, og CCS er bare ét af de datalag. Et system som CCS er et fælles sprog, som kun kan række et vist stykke ind i ens eget domæne, siger Clars Danvold. cuneco bips nyt 4 : Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme klassificerer m 2 med høringsudgaven af CCS rumklassifikation. Det er en del af et større digitaliseringsprojekt. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) er i øjeblikket gang med et stort digitaliseringsprojekt. Det skal være let at finde gældende tegninger og trække data ud til analyser. Styrelsen og dens forløbere har altid haft meget fokus på det restaureringsfaglige. Fx hvordan man laver maling med ingredienser som rugmel, osteprotein eller kærnemælk. IT-kompetencer hos disse specialister har ikke været højeste prioritet. Bl.a. derfor har der været knap så meget fokus på metode og ensartethed i dokumentationen. Det betyder, at vores tegningsmasse har været meget spredt. Da vi samtidig stod over for at få udvidet vores ejendomsportefølje, gik vi i gang med digitaliseringsprojektet, siger specialkonsulent Clars Danvold. Arbejdet består i al sin enkelhed i, at man finder de gamle tegninger frem og tegner dem op efter nye tegnings- og lagstandarder. Efterfølgende klassificerer man de enkelte rum med høringsudgaven CCS rumklassifikation og med andre oplysninger. De rum-klassificerede tegninger bliver til sidst lagt ind i et rettighedsstyret onlinearkiv. Det er helt banalt. Når vi fx søger på møderum, skal vi finde alle vores møderum og være sikre på, at folk ikke har kaldt dem noget andet. Korrekte arealer giver sikkerhed, når vi estimerer omkostninger, fx når vi kvalitetssikrer ejendomsskatter og kontrakter. Det er også vigtigt, når vi lejer arealer ud, for vi har forskellige takster for forskellige rumtyper. Jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis du som virksomhed mangler et ordentligt datagrundlag, så afskærer du dig fra mange muligheder. Klassifikation er én af flere brikker i dette datagrundlag, siger Clars Danvold. CCS ét af flere datalag CCS er ikke domænespecifikt. På simpelt dansk betyder det, at CCS rumklasser er generelle og ikke har specialiserede kategorier, som kun enkelte aktører bruger. På slotte har man fx gerne et oldfrueværelse og en kancellisal, men i CCS findes de ord kun som synonymer eller egenskabstyper, da de er gamle, domænespecifikke betegnelser. SLKE supplerer da også CCS: Vi har en række forskellige datalag, og CCS er bare ét af de datalag. Et system som CCS er et fælles sprog, som kun kan række et vist stykke ind i ens eget domæne. Det egner sig til at udveksle informationer mellem forskellige parter, men vi er nødt til at supplere det med egne, mere domænespecifikke oplysninger. Hvad koster det? Når SLKE ensarter tegningerne, tager de ikke ud og måler op. Det rækker ressourcerne ikke til. SLKEmedarbejderne tager i stedet udgangspunkt i de eksisterende tegninger. Når et etageplan er tegnet op og rummene er klassificeret, bliver det kørt gennem en online tjekker, der ligesom en stavekontrol afslører eventuelle fejl i tegningen og dens klassifikation. Tjekkeren kan selvfølgelig ikke vise, om tegningen matcher virkeligheden, men det gør ikke noget: Målet er ikke, at alle tegninger er korrekte. Målet er, at der findes én udgave af hver tegning, som er gældende, og at alle tegninger er ensartede. Når medarbejdere og lejere har adgang til tegningerne, vil de med tiden opdage eventuelle unøjagtigheder. Alene synligheden og centraliseringen driver en forbedret, uformel kvalitetskontrol, siger Clars Danvold. Først DBK, nu CCS I 2010 var SLKE, som dengang hed Slots- Ejendomsstyrelsen, i gang med at klassificere med DBK. Det viste sig, at DBK ikke levede op til jeres behov. Hvordan tør I gå i gang med CCS allerede nu? Vi er bevidste om, at CCS-klassifikation er vores basis, som vi bruger til at udveksle data med resten af branchen. Men vi har brug for at supplere CCS med vores domænespecifikke klassifikation. Én af forskellene mellem DBK og CCS er, at man med CCS ikke har samme tvungne hierarkiske struktur, og at egen- HVAD ER CCS-KLASSIFIKATION AF BRUGSRUM? Du kan bruge CCS til at klassificere dine rum. Principperne er de samme, som når du klassificerer bygningsdele, og strukturen er enkel: I høringsudgaven af klassifikationstabellen skelner man mellem 5 hovedklasser, 17 klasser og 77 underklasser. skabsdata spiller en større rolle. Vi forventer derfor, at vi med CCS lettere kan organisere data ud fra forskellige informations lag og dermed tilpasse visningen efter de data, man interesserer sig for. Der var DBK mere låst. Hvad koster det? Hvad koster jeres digitaliseringsprojekt? Hvert slot er en Pandoras æske. Man ved ikke, hvad der sker, når man åbner. Men vi forventer, at det i intern medarbejdertid kommer til at koste to årsværk til vores m 2. Og vi forventer lidt optimistisk at være færdige i Dermed ligger udgifterne til SLKE s digitaliseringsindsats i omegnen af 1 kr. per m 2. Det er det samme beløb, som Københavns Ejendommes lignende digitaliseringsindsats koster (se bips nyt 1, 2012). ELZBIETA KLASSIFICERER MED CCS Jeg gik i gang inden sommerferien og lærte hurtigt CCS at kende. Der er definitioner af de enkelte rumklasser, så det er relativt let at finde ud af, hvilken klasse jeg skal bruge hvornår. Jeg har efterhånden brugt mange af klasserne. Nogle bygninger kræver, at man tager rigtig mange klasser i brug, mens andre er nemmere at gå til, siger Elzbieta Anna Balinska, SLKE. cunecos bips nyt 4 : 13 27

15 Tekst: Stig Neumann, bips Vibenshus Runddel Poul Henningsens Plads Orientkaj Nordhavn metroprojekt lærte COWI ny struktur på beskrivelserne Vanløse Flintholm Lindevang Nørrebro Skjolds Plads Nørrebroparken Fasanvej Solbjerg Nuuks Plads Aksel Møllers Have Forum Frederiksberg Nørrebros Runddel Rådhuspladsen Gammel Strand Trianglen Sortedams Sø Nørreport Østerport Marmorkirken Kongens Nytorv Christianshavn cases bips nyt 4 : Sats på bygningsdelsbeskrivelserne, og få mere overskueligt udbudsmateriale. Det virker også på små projekter, fortæller udbudskoordinatoren på en del af Metrocityringen. Når bygherren stiller skrappe krav, kan rådgiveren enten knække halsen eller udvikle sig. COWI oplevede det sidste under det såkaldte ARL-projekt, som er en del af Metrocityringen (se faktaboks). ARL-projektet gav nemlig anledning til at afprøve en ny måde at strukturere beskrivelserne. En måde, der ifølge udbudskoordinatoren medvirkede til at reducere beskrivelsernes omfang med 4/5 og øgede overskueligheden drastisk. I dag er denne tilgang til beskrivelserne hverdag i COWI, men det var den ikke i 2009, da ARL-projektet blev indledt, og bygherren indskærpede vilkårene, siger udbudskoordinator fra COWI Henrik Lützhøft Madsen: Metroselskabet stillede skrappe krav og var meget opmærksom på, at udbudsmaterialet for enhver pris skulle være entydigt. Vi skulle lægge kræfter i at gøre det så overskueligt, at det var let for entreprenøren at prissætte og let at følge op på under udførelsen. Det skal man selvfølgelig i ethvert projekt, men her var det særligt vigtigt, bl.a. fordi det var et EU-udbud, og fordi der var så mange delarbejder. Projektets karakter gjorde, at det var svært at opnå denne entydighed og overskuelighed. Det var et totalt virvar af ydelser lige fra voldsomme, konstruktive ændringer i en bygnings bærende system til en dør, der skulle skiftes. Det involverede mange fag og var fordelt over en lang række matrikler 17 steder i byen. første omgang beskrev COWI de enkelte arbejder hver for sig. Der var med andre ord en arbejdsbeskrivelse for beton, en for stål, en for gartnerarbejde osv. Vi endte med 8-10 forskellige arbejder, og det viste sig, at det blev uoverskueligt og rodet. Noget måtte med andre ord gøres, inden ARLprojektet gik i gang. Løsningen blev at strukturere beskrivelserne omkring de enkelte bygningsdele i stedet for at bygge dem op omkring arbejder. Det betød eksempelvis, at man sløjfede den generelle beton beskrivelse, der dækker alt betonarbejde lige fra fundamenter over søjler til dæk. I stedet tog man bygningsdelene efter tur: Man gjorde B2.220 Beton, generelt og pladsstøbt gældende, beskrev den specifikke søjle, punktum og så videre til næste bygningsdel, der blev beskrevet efter samme princip: En basisbeskrivelse, en bygningsdelsbeskrivelse, punktum. Sagt på en anden måde toner man paradigmets Kapitel 3: Generelle specifikationer ned og skriver i stedet al information i Kapitel 4: Bygningsdelsbeskrivelser. Nogle kalder denne metode for garagemetoden, fordi der på bips.dk ligger et eksempel, hvor en garage er beskrevet udelukkende gennem bygningsdelsbeskrivelser. Resultatet er en serie bygningsdelsbeskrivelser, der kan læses uafhængigt, og som frit kan deles op efter lokalisering. Det hjalp i udbuddet af de simple mandskabsfaciliteter, fortæller Henrik Lützhøft Madsen: Henrik Lützhøft Madsen Udbudskoordinator på Cityringens ARL-projekt Projektleder på mange typer projekter gennem 40 år: olieboreplatforme, fabrikker og boliger. Underviser COWIs medarbejdere i beskrivelsesarbejde Kommende Metrostationer - Cityringen Kommende Metrostationer - Nordhavnen Nuværende Metrostationer Tunnelarbejdspladser Skaktarbejdsplads Kontrol- og vedligeholdelsescenter Entreprenørerne var glade Dermed havde COWI fundet metoden til at strukturere det komplicerede ARL-udbud. Med enkelte undtagelser stod al beskrivelsesteksten til det ca. 35 mio. kr. store udbud i separate bygningsdelsbeskrivelser. Bygningsdelsbeskrivelserne blev efterfølgende fordelt på matrikler og gader. Dermed kunne man ét sted se al information om alle bygningsdele på matr. nr. 178 v. Rewentlowsgade uden at skulle bladre frem og tilbage. Hvad sagde entreprenørerne til det? Ved tilbudsgivningen var der i starten lidt utilfredshed. Fx skulle el-entreprenøren ind og kigge under hver matrikel for at regne sit tilbud. Men det viste sig, at de blev glade for det, og de oplevede, at det var meget overskueligt at give priser. Og det kom tifold tilbage i udførelsesfasen, fordi de let kunne se, hvad der skulle laves på den enkelte matrikel. Enghave Plads Frederiksberg Allé København H Sønder Boulevard Otto Busses Vej / Vasbygade Kontrol- og Vedligeholdelsescenter Islands Brygge Amagerbro Sundby Bella Center Ørestad DR Byen Universitetet Lergravsparken Vestamager Kontrol- og vedligeholdelsescenter Illustration: Metroselskabet Øresund HVAD ER CITYRINGENS ARL-PROJEKT? Amager Strand Femøren Kastrup Lufthavnen Copenhagen Airport Metroselskabet bygger i øjeblikket 17 nye stationer i København. På de ejendomme, der ligger klods op af byggepladserne, har man iværksat ombygninger og ledningsomlægninger for i alt 35 mio. kr. Det handler fx om at sikre beboernes brandog flugtveje. ARL står for Areal, rettigheder og ledninger. cases bips nyt 4 : Først afprøvet på simpelt projekt Inden arbejdet med ARL-projektet gik i gang, gennemførte COWI et simpelt udbud af nogle midlertidige mandskabsfaciliteter, ligeledes for Metroselskabet. Det blev hurtigt et slags pilotprojekt, der skulle afklare udbudsteknikken forud for ARL-projektet. I Det blev mere overskueligt. Vi reducerede samtidig beskrivelsen fra 190 sider til 40 sider. Det skyldtes primært, at vi undgik at skrive en masse tekst i Kapitel 3: Generelle specifikationer. Tekst, der for en stor dels vedkommende allerede stod i basisbeskrivelsen. Henrik Lützhøft Madsen vurderer, at beskrivelsesteksten blev reduceret med 4/5 sammenlignet med en traditionel metode. Ikke kun fordi man med få undtagelser samlede al teksten omkring bygningsdelsbeskrivelser, men også fordi man lagde sig i selen for at skære ind til benet og undgå sniksnak og gentagelser.

16 Tekst: Stig Neumann, bips nordsjællandsk entreprenør glemmer aldrig mere basisbeskrivelsen Med 17 store byggepladser midt i København måtte man iværksætte ombygninger på de omkringliggende ejendomme. Her en port på Nørrebro (foto: Metroselskabet/Lene Skytthe). Det var et totalt virvar af ydelser lige fra voldsomme, konstruktive ændringer i en bygnings bærende system til en dør, der skulle skiftes, siger udbudskoordinator Henrik Lützhøft Madsen (foto: Metroselskabet/Lene Skytthe). Her er et aktuelt eksempel på, hvad der kan ske, når entreprenøren ikke læser de basisbeskrivelser, rådgiveren henviser til. Dansk Byggeri og bips holder nu informationsmøder, der skal introducere de udførende for basisbeskrivelserne. cases bips nyt 4 : ARL-projektet var særligt, fordi det bestod af mange forskelligartede ombygningsopgaver fordelt på mange lokaliteter. Dur princippet også, hvis man bygger en fabrik på en bar mark? Man kan kombinere de to principper. Man kan forestille sig en meget kompliceret betonkonstruktion, der beskrives i en traditionel arbejdsbeskrivelse med tekst i samtlige paradigmets kapitler, mens alt andet beskrives udelukkende i Kapitel 4 s bygningsdelsbeskrivelser, altså garage-modellen. Ulempe: Flere afdelinger skriver i samme dokument Når Henrik Lützhøft Madsen i dag underviser sine kolleger i beskrivelsesarbejde på COWI s interne kurser, anbefaler han den såkaldte garage-model. På vores små projekter og i vores renoveringsafdeling bruger vi næsten kun dette princip. Også på de store projekter indgår det, dog kombineret med at meget komplekse arbejder beskrives særskilt og ikke splittes op i separate bygningsdele, siger han. Kan du se nogen ulemper ved metoden? Ulempen kan være, at forskellige fagområder, der sidder i forskellige afdelinger, skal levere bygningsdelsbeskrivelser til det samme dokument. Det kan blive en hurdle rent tidsmæssigt. Og man er nødt til at have en redaktør, der sikrer, at det bliver samlet rigtigt. Afslutningsvis bemærker han, at nogle fagfæller måske er uenige i hans opfattelse af, at overskueligheden bliver større, hvis man udarbejder sin beskrivelse med vægten lagt på bygningsdelsbeskrivelserne. Så er det godt, man selv kan vælge. BESKRIV DE ENKELTE BYGNINGSDELE bips Beskrivelsesværktøj giver mulighed for, at man bygger al beskrivelsesteksten op omkring projektets enkelte bygningsdele. På bips.dk ligger bips garage. Det er et eksempel på et projekt beskrevet udelukkende gennem bygningsdelsbeskrivelser. Bachmann El-Teknik regnede i 2012 et tilbud i forbindelse med en skolerenovering, men hæftede sig ikke ved, at ingeniøren henviste til bips basisbeskrivelse for el i udbuddet. Det skulle senere vise sig at blive et problem. Opgaven kom i hus, og i sommeren 12 startede arbejdet med at skifte over 100 km kabel. Der var fart på, og heller ikke da arbejdet var i gang, tog man sig af henvisningen til bips basisbeskrivelse. Da projektet blev afleveret, kørte det hele imidlertid skævt. El-ingeniøren sagde, at alle ledninger i kabelbakker skulle være mærket for hver 25 m. Det står der i basisbeskrivelsen, men det så Bachmann El-Teknik ikke og havde udelukkende mærket installationer som de plejer det inkluderede ikke særlige hensyn omkring kabelbakkerne. På nuværende tidspunkt sidst i 2013 diskuterer parterne stadig, om arbejdet skal rettes op, eller om ingeniøren burde have opdaget mangelen under tilsynet. Fejlen gentager sig ikke Denne oplevelse er blot ét eksempel på, hvad der kan ske, når den udførende lader være med at læse basisbeskrivelsen, selvom den optræder i udbudsteksten. Efter den dårlige oplevelse på skolerenoveringen talte Martin Bachmann med sit netværk og fik bekræftet sit billede af, at alt for få entreprenører og håndværkere kender basisbeskrivelsernes indhold. FLERE ENTREPRENØRER SKAL KENDE BASISBESKRIVELSERNE Dansk Byggeri og bips afholder informationsmøder for entreprenører og håndværkere om bips basisbeskrivelser. Det sker denne vinter flere steder i landet. Som rådgiver kan du opfordre de entreprenører, du arbejder sammen med, til at tage med. Læs mere på bips.dk. cases bips nyt 4 : Mange ved, de eksisterer, men er ikke klar over, hvad der står i dem, og de lægger dem ikke til grund for tilbuddene, siger han. Fejlen kommer ikke til at gentage sig hos Bachmann El-Teknik. Vi bruger basisbeskrivelsen i tilbudsgivningen, og når vi skal lave det udførende arbejde, hvor vi læser den igennem med byggeledelsen eller formanden. I spørgerunden tager vi så gerne nogle af kravene op med rådgiveren og spørger ind til dem, siger Martin Bachmann, men fortæller, at han af konkurrencehensyn må se bort fra enkelte krav, når han regner sit tilbud, og så drøfte det med rådgiveren i spørgerunden.

17 Magasinpost SMP ID-nr udstillercases bips nyt 4 : Tekst: Jakob Schultz, Tekla. Illustration: Tekla nyt fænomen bringer BIM til entreprenører Hyr en entreprenørrådgiver, og simuler projektet, inden I når ud på byggepladsen. BIM er pludselig inden for rækkevidde for mindre entreprenører. Vi har oplevet op til 18 % forbedring af produktionsraterne, siger direktøren i CN3, som er én af de nye konsulentvirksomheder, som lever af at bygge BIM-modeller for entreprenører. Udstillerne fra bips konferencen får ordet Med en 3D BIM-model kan entreprenøren trække mængder ud og spotte dyre fejl, inden de opstår på byggepladsen. Der er bare ét problem. Indtil i dag har han selv skullet bygge modellen og selv skullet analysere den. Det har været en barriere for mange små og mellemstore entreprenører, og dermed har de misset de åbenlyse fordele, der er forbundet med BIM-teknologien. En ny type rådgivningsvirksomhed er imidlertid begyndt at dukke op. Her kan entreprenøren for en begrænset sum penge aflevere projektmaterialet og få en BIM-model tilbage. Efter denne entreprenørrådgiver har bygget modellen, hjælper han med at optimere projektet og fjerne usikkerhedsmomenterne alt sammen på baggrund af BIM-modellen. Samlet betyder det, at entreprenøren kan få gavn af BIM-fordelene uden at have BIM-kompetencer in house. CN3 er én af de nye virksomheder, der kan hjælpe entreprenørerne med at nå BIM-fordelene. Hos CN3 burger de bl.a. Tekla Structures til at modellere bygningens konstruktioner. Når modellen er færdig, hjælper de med at trække de rigtige informationer ud. Man kan let afprøve forskellige bemandingsplaner og vælge den bedste. Fordele inden for rækkevidde Man kan eksempelvis simulere montagen på særligt udsatte områder på computerskærmen. Det kan spare kostbar tid på byggepladsen, fordi man kender den rigtige fremgangsmåde på forhånd. Man kan også opdage fejl i projektmaterialet i god tid. Hvis udsparingerne ikke er placeret korrekt, slår BIM-modellen alarm. Konceptet hedder kollisionskontrol. Det betyder, at fejlen kan blive rettet i tide, og man slipper for at sende bud efter diamantboret. DTU har dokumenteret fordele Disse fordele og flere endnu er veldokumenterede. Store entreprenører har berettet om kortere produktionstid og færre fejl i årevis, og DTU har vist det i analyser. Spørgsmålet er derfor snarere, hvordan BIM, fx i form af Tekla-modeller, siver ned til de mindre og mellemstore entreprenører. Her er konsulenttjenester som CN3 en mulighed.

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

Klassifikation af bygningsdele. April 2013 Klassifikation af bygningsdele April 2013 2 Projektgruppen og faglig sparring Martin Uhre Mandrup COWI Kenneth Asbech NIRAS Lars Z. Hansen ALECTIA Jakob Alfast JAKON Bent Feddersen RAMBØLL Ole Bruun Pedersen

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Bedre, billigere og hurtigere!

Bedre, billigere og hurtigere! KONFERENCE OM UDVIKLING AF BYGGERIET 14. april 2015. Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K Bedre, billigere og hurtigere! Industrialisering i nybyggeri og renovering - State of the art

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

1 : 12. bipsnyt. læs om:

1 : 12. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 12 læs om: 5 stor revision af Beskrivelsesværktøjet 10 cuneco classification system 18 generalforsamling d. 28. marts 28 Københavns Ejendommes ambitiøse plan 32 bygningsmodeller på tabletcomputeren

Læs mere

NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Aarhus Aalborg

NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Aarhus Aalborg Velkommen til BIM Universe 2014 NTI CADcenter A/S Hvorfor er vi her BIM Universe Programmet Programmet Dag I giver et overblik over vigtige områder Dag II er mere teknisk og ændret i år, således at cases

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo vil du være med til at udpege bips faglige mål? indhold

Læs mere

1 : 13. bips nyt. læs om:

1 : 13. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 13 læs om: 4 nye offentlige krav d. 1. april 20 generalforsamling 2013 36 produktionsplanlægning på superhospital 40 bygningsmodeller

Læs mere

Implementeringsplan for review af støjmålinger.

Implementeringsplan for review af støjmålinger. Implementeringsplan for review af støjmålinger. Implementeringsplan for review af støjmålinger 1.1 Baggrund Pr. 1. juli trådte den ny regulering af støjgener fra metrobyggeriet i kraft. Dette skete som

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

1 : 14. bipsnyt. læs om:

1 : 14. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 14 læs om: 4 forslag om at ændre bips vedtægter 6 to nye beskrivelser 14 de første bygherrer stiller krav om CCS 19 generalforsamling 27. marts 28 passivhusberegning med et snuptag nye tider,

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

bips nyt 4 : 12 læs om:

bips nyt 4 : 12 læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 12 læs om: 4 jysk hospital kodes med CCS 6 cuneco søger afprøvningsprojekter 20 bips konferencen i tal og billeder 28 landets længste

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Gunnar Friborg, bips bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand Agenda for gennemgangen arkitekt og konstruktion Hvorfor CCS klassifikation

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

DaluxFM opgaver til KEA CCS Workshop

DaluxFM opgaver til KEA CCS Workshop DaluxFM opgaver til KEA CCS Workshop Oktober 2013 Indholsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Lidt om DaluxFM... 3 1.2 Forberedelser... 4 1.3 Upload til DaluxFM... 4 2 Bygningerne i DaluxFM... 5 3 Arealforvaltningsmodulet

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Nytænk. Produktiviteten. + reduceret lønandel. + fleksibel teknologi. + leverandører og kunder i h. + øget udvikling af viden

Nytænk. Produktiviteten. + reduceret lønandel. + fleksibel teknologi. + leverandører og kunder i h. + øget udvikling af viden Kundetilpassede løsning + Masseproduktion i små mæ + fleksibel teknologi + reduceret lønandel + øget udvikling af viden + leverandører og kunder i h = konkurrencedygtig fr Nytænk Produktiviteten 8. 9.

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

konference 2013 hjertet i byggeriet velstruktureret information 16. september 2013, Nyborg Strand.

konference 2013 hjertet i byggeriet velstruktureret information 16. september 2013, Nyborg Strand. konference 2013 hjertet i byggeriet velstruktureret information 16. september 2013, Nyborg Strand. Program 8.30-9.30 Registrering og morgenkaffe 9.30-9.40 Velkomst v. Gunnar Friborg, bips sal A+B 9.40-10.15

Læs mere

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer!

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! John Olsen, Maskimmester Grontmij A/S CTS-KonferenceN 2014 Skanderborg 9. september 2014 København 11. september 2014 Program

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Kunderne skal kunne finde dine produkter

Kunderne skal kunne finde dine produkter Kunderne skal kunne finde dine produkter De fleste af dine kunder finder frem til dine produkter via nettet. Her gælder den simple junglelov, at dem, der bliver fundet, er dem, der løber med salget. Hfb.dk

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Industri & Design Forum 2015

Industri & Design Forum 2015 Velkommen Agenda for dagen Mød eksperterne The Future of Making Things Udstillere Industri & Design Forum 2015 Den 22. september 2015 i Roskilde Den 23. september 2015 i Horsens Tilmelding Industri & Design

Læs mere

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering what s in it for me? indhold leder bips nyt 3 : 14 2 Lars Coling,

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne

Velkommen til Informationsmøde for beboerne Velkommen til Informationsmøde for beboerne Afdeling 10, Grønningen Blok 3, Færøvej 20, 22 og 24 Torsdag den 27.02.2014, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014 årsberetning 2014 Virksomhedsprofil Foreningen bips har til formål at udvikle og vedligeholde standarder og værktøjer som grundlag for øget produktivitet i byggeri, anlæg og drift; at understøtte implementeringen

Læs mere

Klassifikation af brugsrum

Klassifikation af brugsrum Klassifikation af brugsrum Offentlig høring 21. august 2013 cuneco en del af bips 2 Processen Indsamlet lister med rådata Omorganiseret klasser efter samme princip som for bygningsdele Definitioner for

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Syv grunde til at vælge ibinder

Syv grunde til at vælge ibinder Syv grunde til at vælge ibinder 1. Nemt at anvende - kræver ingen forkundskaber 2. Let at beregne driftsomkostningerne 3. Fungerer i ethvert IT-miljøkræver blot en webbrowser 4. Udviklet af mennesker til

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference 2012 19 nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne

bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference 2012 19 nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference 2012 19 nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne forretningsmodellen for cuneco-resultaterne tager form

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves

bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves Plug-and-play

Læs mere