At Lundbeck our common language is English

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At Lundbeck our common language is English"

Transkript

1 At Lundbeck our common language is English en kvalitativ, empirisk analyse af engelsk koncernsprog og sprogpolitik Kandidatafhandling af Sara Pedersen Cand.ling.merc. (Translatør & Tolk i Engelsk) November 2011 Under vejledning af Inger M. Mees, institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi, CBS Normalsider: 70 á tegn (svarende til typeenheder) 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ENGLISH SUMMARY... 4 INDLEDNING... 6 TEORETISK BAGGRUND... 9 Koncernsprog Sprogkompetencer Multinational kommunikation Kommunikation på arbejdspladsen Sprogpolitik Kommunikationspolitik METODE Case-virksomheden Undersøgelsesdesign Dataindsamling (interviewguides og spørgeteknik) Pilotinterview Informanter Transskribering Kvalitetsvurdering ANALYSE Lundbecks engelske sprogpolitikoplæg Opsummering, evaluering og diskussion af interviewkategorier Koncernsprog eller ej? Engelsk i dagligdagen Dansk i dagligdagen Sprogkompetencer Generelle sprogpolitiske tanker Lundbecks sprogpolitikoplæg Sprogpolitikkens indvirkning på ansættelsesstrategien i Lundbeck Lederes ansvar i forhold til sprog KONKLUSION REFERENCER BILAG I. Lundbecks sprogpolitikoplæg af juni II. Konventioner for transskribering

3 III. a) Interview III. b) Interview III. c) Interview III. d) Interview III. e) Interview Citatet i denne kandidatafhandlings titel stammer fra Lundbecks oplæg til en engelsk sprogpolitik, se bilagene side 61. 3

4 ENGLISH SUMMARY In this Master s thesis, the concepts of corporate language and language policy have been analysed by means of an empirical case study. Research was carried out at the premises of the international pharmaceutical manufacturer, H. Lundbeck A/S, where until recently no particular regulations regarding language use had been laid down. This year, however, Lundbeck has drafted a language policy, and in the present study, this draft was discussed in relation to existing literature about language policies and the opinions of five employees. These were the Communication Director, the Employee Representative, the HR Manager, a foreign researcher, and the Divisional Director for Service and Technical Operations. In order to learn as much as possible from the informants, the method chosen was that of qualitative interviews. This provides the researcher with large quantities of empirical data, as the informants are able to talk freely. The interviews were transcribed, and direct quotations from these formed the basis for an analysis of how English language is employed in the workplace and of the influence a language policy may have on language use. The results of the analysis showed that at the headquarters of Lundbeck there is (1) variation in the amount of English used, (2) use of Danish in certain contexts, (3) mixed levels of language competencies, and (4) miscellaneous opinions on corporate language policy in general and Lundbeck s language policy draft in particular. English is used to facilitate communication within the group, which consists of subsidiaries throughout the world and a multicultural workforce. However, as Lundbeck is a Danish company, the use of Danish is heard widely across the headquarters building. The mixed levels of language competencies concerns skills in both Danish and English. The most highly educated employees speak English quite fluently, whereas employees with relatively low levels of education barely have any command of English. There are a number of foreign employees at Lundbeck headquarters, and even though some of these have embarked on Danish courses, the level of Danish competency of this group of employees is not high enough to be usable in everyday work. The concept of a language policy is considered reasonable by the informants. They can all see the advantage of standardising communication and regulating language use, which make it easier to attract the best employees in the world. Although Lundbeck s language policy draft places great responsibility on the shoulders of Lundbeck s managers, as these have to ensure that employees understand corporate messages which are distributed in English. Thus managers need sound English skills, something which is also stressed in the language policy draft. In addition, a general high level of English competencies for the staff on the whole is reached through their recruitment strategy. In the course of job interviews, Lundbeck can check whether potential future employees already possess adequate language competencies, or at least are willing to upgrade their skills through courses. This holds true of both English and Danish. As regards foreigners applying for positions at Lundbeck, it is only fair to notify them of the degree of Danish use within the company and to offer them the possibility to attend Danish courses in order to become fully integrated in the company culture. The launching of the language policy draft does not appear to involve major changes in the language use within Lundbeck it simply describes the current situation. It seems wise of Lundbeck to have drafted a somewhat gentle language policy. According to language acquisition theories, it is not prudent to impose 4

5 language usage on people encouragements, invitations, and incitements are the way to proceed. And this is exactly what Lundbeck is trying. English language will undoubtedly find its way into multinational companies such as Lundbeck in the future, as English symbolises internationalisation and is the lingua franca, when it comes to worldwide communication. Being a case study, no general conclusions can be drawn from the analyses. However, the present study may provide inspiration to other scholars in future research into corporate language and language policy, and thus the aspiration of this Master s thesis is to contribute to the on-going debate about English language use in Denmark. 5

6 INDLEDNING Det forekommer * + at danskere må tale engelsk indbyrdes fordi engelsk er deres firmas eller institutions koncernsprog. (Davidsen-Nielsen et al., 1999: 148) Men er situationen nu også, som Davidsen-Nielsen et al. skildrer? Dette er ét af de emneområder, som denne kandidatafhandling omhandler. Selvom engelsk kun ligger på en anden plads, hvad angår antallet af modersmålstalende, er det ubetinget klodens største sprog inden for fremmedsproglig kommunikation. Og den måde som engelsk indvirker på den globale verden er da også helt unik (Phillipson, 2003: 5). Engelsk er ikke længere bare nationalsproget blandt nogle af jordens mest betydningsfulde lande; for at verdenssamfundet kan kommunikere med hinanden, har engelsk udviklet sig til en helt ny og meget interessant sprogform English as a Lingua Franca (eller ELF ). Disse nye situationer, hvori engelsk bruges som lingua franca, minder om traditionelle fremmedsprogssituationer, hvor personer anvender deres tillærte andetsprog til at kommunikere de ønskede budskaber, men den store forskel ligger i, at ELF-talende ved at fokusere mere på andre kommunikative evner end det rent fremmedsproglige får mere vellykkede samtaler, fordi *t+he fact that ELF is being used with success by its non-native speakers for a multiplicity of purposes, in myriad situations all over the world bears testimony to their ability and competence in making strategic use of various interactional practices to avert problems of understanding and, in doing so, to arrive at mutual understanding in ELF (Kaur, 2009: 120). Også danskere konfronteres i dag hyppigere og hyppigere med situationer, hvor de må tale engelsk ( ELF ), og flere og flere domæner, dvs. sprogbrugsområder, overgår fra at være traditionelt dansksprogede til at blive engelsksprogede. Termen domænetab 1 er dog ikke, ifølge Dorte Lønsmann, en præcis beskrivelse af, hvad der foregår i danske virksomheder med engelsk koncernsprog der er intet tab af dansk; snarere en stigning i antallet af kommunikationssituationer med ikke-dansktalende og dermed en stigning i antallet af lingua franca-situationer (2011: 304). Det er dog korrekt, når det påstås, at den øgede engelskbrug i Danmark er kommet med globaliseringen forholdsvis for nyligt. Niels Davidsen-Nielsen forklarer, at den tyske påvirkning af det danske sprog, som mange måske overhovedet ikke er klar over, har stået på og/eller bemærker til dagligt, foregik over 600 år i et forholdsvist moderat tempo, mens den engelske påvirkning kun er fra tiden efter 2. Verdenskrig (citeret i Kristensen, 2003: 15). Jarvad skriver endvidere, at *e+ngelsk har i de sidste 50 år befæstet sin stilling som verdenssprog. Det er internationalt hjælpesprog (lingva franca) for hele verdens samhandel (2001: 23), og hun eksemplificerer med, at *s+lagordet i erhvervslivet og uddannelsessystemet er internationalisering. Danske firmaer fusionerer, og stadig flere indfører engelsk som koncernsprog (Jarvad, 2001: 71). Selvom engelsk er verdens førende forretningssprog, påpeger Louhiala-Salminen & Charles, at der findes overraskende få undersøgelser af brugen af engelsk som business lingua franca (2006: 32). Uagtet at der 1 Domænetab, som er et fænomen, der ofte forekommer i litteraturen omkring engelsk sprogbrug i Danmark, siges at være blevet introduceret for danskerne af sprogforskeren Jørn Lund i 1980 erne; se fx Lund 1989). 6

7 findes masser af de facto brugssituationer, er disse altså kun blevet sporadisk undersøgt, og det kan skyldes de praktiske udfordringer, forskere møder, når de skal have adgang til virksomheders data. Der skal lægges tidskrævende arbejde og argumentation i at skabe kontakt og opnå tilladelse til at lave forskning i erhvervslivet (Louhiala-Salminen & Charles, 2006: 34). Også Phillipson påviser, at trods det at mange aspekter inden for virksomhedskommunikation bliver kontinuerligt undersøgt, findes der få studier som gransker globaliseringens implikationer såsom øget brug af engelsk som internt virksomhedssprog (2003: 187). Valg af koncernsprog indføres ofte gennem en sprogpolitik. Begrebet sprogpolitik kendes typisk fra landes love og regler omkring bevarelsen af deres nationalsprog, og ræsonnementet bag en sådan national sprogpolitik er, at samfundets institutioner såsom uddannelsessystemet kan regulere og kontrollere sproget (Preisler, 1999: 41). Men som Phillipson skriver, er de fundamentale antagelser bag sproglæring, at overtalelse, opmuntring og tilskyndelse er mere behørige end tvang (2003: 69), og det er dermed interessant at undersøge om en virksomhed gennem sin sprogpolitik kan få medarbejderne til at bruge og lære det pågældende sprog på den ønskede måde. Mit fokus i denne kandidatafhandling er at belyse det engelske sprogs betydningsmæssige perspektiv blandt medarbejdere på en stor dansk virksomhed samt analysere hvorledes en koncernfælles sprogpolitik kan påvirke sprogbrugen på en arbejdsplads. Jeg vil forsøge at afdække følgende to forskningsspørgsmål, som hver har fire underspørgsmål: 1. Hvordan oplever fem forskellige medarbejdertyper fra hovedkvarteret i en dansk koncern (Lundbeck) den interne brug af engelsk på arbejdspladsen? a) Er engelsk koncernsproget? Hvorledes beskrives brugen af det engelske sprog? b) Hvordan anvendes det engelske sprog i de forskellige afdelinger på Lundbeck? c) Hvordan kommer det danske sprog til udtryk i de forskellige afdelinger på Lundbeck? d) Hvordan bedømmes sprogkompetencerne i de forskellige afdelinger på Lundbeck? 2. Hvilken påvirkning kan en koncernfælles sprogpolitik have for den interne brug af engelsk på denne arbejdsplads? a) Hvilke tanker har de fem medarbejdertyper omkring sprogpolitik som koncept? b) Hvad synes de fem medarbejdertyper om Lundbecks engelske sprogpolitikoplæg? c) Hvilken indvirkning får sprogpolitikoplægget på ansættelsesstrategien i Lundbeck? d) Hvilket ansvar får lederne i Lundbeck gennem sprogpolitikoplægget? Jeg vil undersøge ovenstående forskningsspørgsmål gennem et empirisk casestudie, og min tilgang er primært deskriptiv. Dette er et udtryk for, at feltet er så nyt, at der endnu ikke findes litteratur med ægte teorier om hverken koncernsprog eller (virksomheders) sprogpolitik. Deri ligger jo så relevansen for undersøgelsen i denne kandidatafhandling, men det er samtidig en hindring i understøttelsen af de fremsatte argumenter og konklusioner. Selvom feltet endnu ikke har udviklet sine egne teorier, kan man låne teorier fra beslægtede områder. Jeg har fx forsøgt at drage paralleller til lingua franca-studier i min koncernsprogsdel og til principper for nationale sprogpolitikker til min analyse af Lundbecks sprogpolitik. Derudover findes der litteratur med definitioner og begrebsafklaringer samt historiske beskrivelser og reflekterende vurderinger, og der er desuden foretaget et antal empiriske undersøgelser og anden feltarbejde. Det er disse kilder, jeg vil trække på i denne kandidatafhandling. Endvidere findes der en del teori om kvalitative forskningsinterview, hvilket 7

8 er den metode, jeg har valgt til indsamling af det empiriske materiale, og denne litteratur har jeg haft meget glæde af (se metodeafsnittet side 21-28). Den teoretiske baggrund i denne kandidatafhandling er derfor tværdisciplinær, og da litteraturen er begrænset og spredt, vil jeg se på alle former for medier - fra avisudklip, brochurer, nedfældede taler og internethjemmesider til andres empiriresultater, videnskabelige artikler og bogpublikationer. 8

9 TEORETISK BAGGRUND Inden der redegøres for den litteratur, som relaterer sig til emneområderne koncernsprog og sprogpolitik, vil jeg beskrive, hvordan jeg har afgrænset emnet for denne kandidatafhandling. Bergenholtz et al. (2003) har udarbejdet følgende typologi over det overordnede koncept sprogpolitik : Generel sprogpolitik Valg eller fremme af et eller flere sprog og herved også fravalg af et eller flere sprog. 1. Multisproglighed i international sammenhæng Valg af officielle sprog i organisationer såsom EU, FN og Nato (se fx Dyrberg 1999, som giver en uddybende analyse af EU s sprogpolitiske regler eller mangel på samme). 2. Mono- eller multisproglighed i koncern-, firma- eller organisationssammenhæng Hvis der er behov for at vælge sprog til arbejde, forhandlinger og dokumenter. Det er generelt dette punkt, som denne kandidatafhandling vil behandle. 3. Multisproglighed i national sammenhæng Valg af officielle sprog i lande. Det er velkendt, at Schweiz har fransk, tysk og italiensk som nationalsprog, men fx Sydafrika har også udarbejdet en omfattende national sprogpolitik med hele 11 officielle sprog (Phillipson, 2002: 20). 4. Multisproglighed i national sammenhæng i relation til sprogundervisning og sproglære Regler om hvilke sprog og på hvilke klassetrin, der undervises i. Denne sprogpolitik udføres som oftest af undervisningsministerier, som bestemmer hvornår og hvor meget borgerne skal undervises i både national- og fremmedsprog. 5. Forsvar for nationalsprog Landes valg af sprogbevarende eller puristiske sprogpolitikker. De mest kendte eksempler er Frankrig med deres Toubon-lov, som bestemmer, at al kommerciel sprogbrug fx i marketing skal være fransk (Grigg, 1997), og Island, som ingen låneord har i deres sprog men som danner nye islandske ord, når det er nødvendigt (Kristinsson, 2009). Denne slags sprogpolitikker bliver typisk udarbejdet og overvåget af sprognævn. Flere forskere har anklaget Dansk Sprognævn for at have en alt for laissez faire-holdning til det danske sprog (se fx Phillipson, 2001: 13). 6. Angreb på nationalsprog Forbud mod et bestemt sprog eller fratagning af dele af sprogets hidtidige brugsområde. Denne slags sprogpolitik anvendes (eller måske snarere anvendtes) i forbindelse med besatte, erobrede og koloniserede områder. Det kan altså diskuteres om denne type sprogpolitik overhovedet finder anvendelse i dag, hvor sprog betragtes som en fundamental menneskerettighed (Phillipson, 2003: 69). 9

10 Specifik sprogpolitik Valg eller fravalg af en eller flere sproglige strukturer eller varianter inden for et eller flere sprog. Eftersom denne sprogpolitiktype er specifik, er det svært at sige noget helhedsdækkende om den, men mange virksomheder anvender denne slags sprogpolitik, typisk i form af håndbøger. Intentionen er ofte at sikre homogent sprogbrug og at skrive kort, klart og målrettet til modtagerne; altså ønsket om kvalitetssikring, som igen relaterer sig til virksomhedens eller institutionens kultur og hermed også dens ansigt udadtil og indadtil, også betegnet corporate image (Bergenholtz et al., 2003: 142). I Bergenholtz et al. gives der eksempler på konkrete sprogpolitikker i offentlige institutioner og private virksomheder i Danmark fx Give Kommune, DR, Topdanmark, TDC og Grundfos, der alle er mere eller mindre specifikke. Det bør pointeres, at alle de analyserede sprogpolitikker i Bergenholtz et al. (2003) umiddelbart kun forholder sig til det skrevne sprog. Bergenholtz et al. nævner også tre principper, som sprogpolitikker kan bygges på: forbudsprincippet, hvor visse sprogelementer forbydes; vildledningsprincippet, hvilket vil sige, at alle sprogelementer beskrives uden stillingstagen; og anbefalingsprincippet, hvormed alle sprogelementer beskrives, men nogle af disse anbefales. 2 Da termen sprogpolitik ikke er veldefineret men indbefatter vidt forskelligt indhold (Bergenholtz et al., 2003: 136), som ovenstående typologi viser, kan det være udfordrende at finde relevant litteratur om emnet. De definitioner som findes, dækker alt fra *e+n offentlig regulering af forholdene mellem to eller flere sprog og en stillingtagen til sprog og sproganvendelse (fra Ordbog over det danske Sprogs supplementsamlinger, citeret i Jarvad, 2001: 26) over det at et land har et ministerium, et nævn el. lign. som gennemfører sproglig normering, fx fastlægger retskrivningen el. begrænser mængden af fremmed- og låneord (Pallesen & Becker-Christensen, 2002: 1150) til de aktiviteter, en virksomhed eller en organisation sætter i værk på en systematisk måde på det sprogligt-kommunikative område med det formål at understøtte virksomhedens fastlagte mål (Kristensen, 2003: 9). Det er sidstnævnte definition, som denne kandidatafhandling berører. Når jeg i de følgende afsnit bruger ordet sprogpolitik, mener jeg kun de regler, som en virksomhed har nedfældet angående sprog. Jeg vil nu belyse de udvalgte emneområder, som jeg har valgt at kalde: Koncernsprog, Sprogkompetencer, Multinational kommunikation, Kommunikation på arbejdspladsen, Sprogpolitik og Kommunikationspolitik. 2 Bemærk, at Bergenholtz et al. anvender begreberne lidt anderledes end i den gængse betydning. 10

11 Koncernsprog I 2001 viste en undersøgelse bragt i Børsens Nyhedsmagasin, at hver tredje store danske virksomhed påtænkte at skifte koncernsproget til engelsk inden for de kommende ti år (som beskrevet i Phillipson, 2003: 71). Allerede i 2007 kunne Dansk Industri dokumentere, at hver fjerde danske virksomhed havde introduceret engelsk som koncernsprog (Ostrynski, 2007). Men hvad dækker begrebet koncernsprog egentlig? Pia Jarvad definerer det som: [E]n betegnelse for et særligt sprog som tales i et ofte større firma. Mange firmaer er i dag multinationale, og for at kommunikere skal man have et fællessprog, og i vores del af verden er det blevet engelsk. I større danske firmaer tilpasser man sig, beherskelse af engelsk er et must for ansatte på et vist niveau. Rapporter, breve, resultater osv. udfærdiges på engelsk direkte for at de skal være tilgængelige ikke bare for den danske kollega, men også for den japanske, tyske eller amerikanske kollega. Om man ligefrem diskuterer på engelsk danskere imellem, er tvivlsomt for øjeblikket, men det er næppe urealistisk på længere sigt (1999: 116). Jarvad har også en anden definition: Koncernsprog er en betegnelse for sprog som benyttes som arbejdssprog i en virksomhed, især større virksomhed [sic] som i særlig grad kommunikerer ud af huset (2001: 120). Hun er altså ikke helt enig med sig selv om, hvad begrebet koncernsprog dækker (er det intern og/eller ekstern kommunikation? Mundtlig og/eller skriftlig kommunikation?), og det kan måske skyldes, som hun selv skriver, at *o+rdet er forholdsvist nyt, Dansk Sprognævn registrerer det første gang i 1989 (Jarvad, 2001: 120). I praksis kan det dog hurtigt konstateres, at engelsk bliver brugt i vid udstrækning på danske arbejdspladser. Udvides horisonten til ikke kun at dække Danmark, konkluderer Gunnarsson, at *n+o linguistic analysis is needed to establish that English is an important language in large companies in Europe and other parts of the world (2006: 243). Også Phillipson skriver, at *t+he trend in leading transnational corporations, whether in pharmaceuticals in Switzerland, telecommunications in France, or cars in Germany, is to shift to English as the in-house corporate language (2003: 71). Den manglende forskning i virksomheders brug af engelsk, som nævnt i indledningen, kan undre, fordi det at indføre engelsk som koncernsprog har konsekvenser. Det forlyder ligefrem, at danske virksomheder snubler i koncernsproget, fordi de ikke er opmærksomme på, at *v+igtige nuancer i sproget går tabt, magtbalancerne blandt de ansatte forskydes og i værste fald kan ordrer glide virksomhederne af hænde (Hansen, 2010b). For som Phillipson skriver, er engelsk clearly not merely a lingua franca but also a lingua economica (2003: 149). Selvom sprog altså er en vigtig konkurrenceparameter, er det at engelsk bruges i praksis i dagligdagen i dansk erhvervsliv dog oftest ikke et bevidst valg. Et forskningsprojekt på Syddansk Universitet viser, at [d]er er sjældent tale om en strategisk beslutning fra ledelsens side. Derimod er engelsk gradvist blevet mere udbredt i den pågældende virksomhed, fordi man jævnligt holder møder med udenlandske kunder eller samarbejdspartnere [eller fordi] den danske arbejdsplads har en del udlændinge ansat. Eller har internationale datterselskaber (Syddansk Universitet, 2010: 15). 11

12 Det betyder også, at der sjældent er nogen afstemning af, hvor godt medarbejderne eller potentielle ansøgere rent faktisk skal kunne tale engelsk. Der er heller ikke nogen formaliserede planer for, hvordan ledelsen klæder personalet på og sikrer, at alle mestrer sproget på et bestemt niveau (Syddansk Universitet, 2010: 15). Selv når internationale virksomheder som udtrykkelig strategi vælger et fælles koncernsprog, er det ikke nogen enkel opgave at føre ud i livet. Fx omtaler Spolsky (2009: 59) et finsk selskab, som selv flere år efter det engelske koncernsprog blev indført, stadig skrev bestyrelsesreferater på finsk. Også i Jarvads interviewundersøgelse blandt 10 virksomheder i Danmark, der nævner engelsk koncernsprog i deres stillingsannoncer, svarer alle interviewpersonerne nej til, at de taler engelsk med deres danske kolleger, og Jarvad konkluderer, at *d+ansk er således omgangssprog mellem danskere (2001: 123) men at engelsk udgør en stor andel af det skriftlige kommunikationssprog, og at engelsk læses via manualer, brugsanvisninger mv. At benytte mere engelsk i virksomhederne er utvivlsomt fremtiden, men det ser ud til at det at udarbejde en sprogpolitik også bliver mere almindeligt (2001: 124). Jeg vil komme ind på netop udarbejdelse af en sprogpolitik om et øjeblik. I Danmark ynder vi at sammenligne os med svenskerne, men også her eksisterer problematikken med engelsk over for svensk på arbejdspladsen. Björn Melander fra Uppsala Universitet har i en tale udtrykt, at [p]å arbejdspladserne bør man have adgang til at få udleveret sikkerhedsforskrifter, arbejdsinstruktioner og ansættelseskontrakter på svensk, hvis man ønsker det. Det har man faktisk ikke i dag. En svensk fagforening bør have ret til at forhandle på svensk med ledelsen af en virksomhed. Der skal i det hele taget rejses en bredere diskussion af engelsk som virksomhedssprog. * + [U]d af de 20 største svenske virksomheder har 17 engelsk som koncernsprog. Hos eksempelvis Ericsson er alt internt kursusmateriale på engelsk, virksomheden ledes på engelsk, og jo højere man kommer op i hierarkiet, og jo mere formel sprogsituationen bliver, desto mere bruges det engelske sprog (citeret i Kristensen, 2003: 25). Men ligesom i Danmark er brugen af engelsk på svenske arbejdspladser også utilstrækkeligt belyst og burde undersøges nærmere (Svenska språknämnden, 1999: 139). En grund til at vælge engelsk som koncernsprog kan fx være, at man ønsker at øge mulighederne for afsætning i udlandet og give virksomhederne et mere internationalt præg (Jarvad, 2001: 120). Men Jarvad har konstateret, at *p+roklamationer som vi-har-engelsk-som-koncernsprog kan se ud til at være en distanceblænder. Rent faktisk er det relativt få, meget store virksomheder som vitterligt benytter engelsk i den daglige kommunikation. Normalt taler man dansk indbyrdes (2001: 20), men hun ræsonnerer også, at engelsk er det internationale hjælpesprog i danske virksomheder, og et højt niveau i engelskkundskaber er derfor påkrævet og det høje niveau signaleres ved at benytte ordet koncernsprog (Jarvad, 2001: 20). Gode engelskfærdigheder har altså stor betydning, og jeg vil derfor nu se på litteratur inden for sprogkompetenceområdet. Sprogkompetencer Europa-Kommissionen proklamerede i forbindelse med Det Europæiske Sprogår 2001, at sprogkundskaber er en faktor af afgørende betydning for enkeltpersoners beskæftigelsesegnethed, for virksomheders konkurrenceevne og for europæisk økonomi som helhed betragtet (citeret i Kristensen, 2003: 10). Også en 12

13 artikel bragt i Business Week den 13.august 2001 skønnede engelskkompetencer som bydende nødvendige i den europæiske forretningsverden (Phillipson 2003: 5). Men som Bacher et al. forklarer, er måling af fremmedsprogsfærdigheder en kompliceret sag. Det gælder også, selv om man anvender egentlige tests. Sprogfolk er ofte uenige om, hvad man bør måle, hvad man måler, og hvordan man måler det (1992: 10). Det vil desuden altid være en individuel vurdering af, om der er behov for at kunne fremmedsprog. Alt taler dog for, at der kræves fremmedsprogskundskaber, når man skal fungere i en verden, som mere og mere bygger på internationale kontakter, ikke mindst i erhvervslivet (Bacher et al., 1992: 107). En test af engelskkompetencer til erhvervsbrug kan fx være læseprøver til jobsamtaler, som der bruges på Danfoss, hvor det også er et krav, at gode engelskkompetencer er til stede, for at en ansat på Danfoss kan avancere (Hansen, 2010a). I en af de tyske virksomheder i Ehrenreichs undersøgelse testes ansøgernes engelskfærdigheder by asking him or her a few questions in English during the job interview (2009: 140). Hvad angår gruppering af sprogkompetencer, skriver Klimpfinger, at since equal competence in both languages is not a prerequisite for bilingualism, ELF speakers are considered to be bi- and/or multilingual (2009: 349), mens Du-Babcock & Babcock opdeler sprogkompetencer i kategorierne fuld bilingval, delvis bilingval og unilingval. Den første gruppe har samme sprogfærdigheder i deres modersmål som i deres fremmedsprog. Den anden gruppe har tilstrækkelige sprogfærdigheder i deres fremmedsprog til at kunne deltage i nogle professionelle diskussioner og de fleste sociale konversationer. Den sidste gruppe har ikke nok sprogfærdigheder inden for fremmedsprog til at kunne fuldføre en komplet kommunikationsproces, men nogle kan dog godt have kendskab til hilsner, almindelige sociale ytringer og simple spørgsmål (2006: 58). I Skandinavien og i Holland kan man, ifølge Phillipson, sagtens betegne engelsk som et andetsprog snarere end et fremmedsprog, fordi engelsk er her både et obligatorisk fag i skolen og et krav til mange uddannelser og jobs, foruden meget brugt i medier og privatliv (2003: 96). Dog er engelskbrug på danske arbejdspladser ikke en simpel ting, og for at alle kan være med, foregår kommunikationen ofte på et så lavt niveau, at nuancerne forsvinder og det bliver et slags børnehavesprog (Hansen, 2010b) det argumenteres, at kommunikationsparter med engelsk som modersmål, fx englændere, muligvis kan se bort fra dette, men når medarbejderne skal tale med en person, som heller ikke selv er så dygtig til engelsk, fx fra Kina eller Frankrig, kan problemerne lure (Hansen, 2010b). Bacher et al. fandt i deres undersøgelse frem til, at for medarbejdere, som har gennemgået gymnasiet/hf, er engelskfærdighederne tilsyneladende så gode, at man generelt ikke føler behov for yderligere undervisning (1992: 32). Overordnet kan man sige, at *j+o længere skoleuddannelse desto bedre færdigheder i fremmedsprog (Bacher et al., 1992: 25), fordi det anslås, at *j+o mere skolegang eller jo længerevarende erhvervsuddannelse, jo mere har man deltaget i sprogundervisning (Bacher et al., 1992: 47). Det betyder samtidig også, at mange af de personer, som anfører, at de ikke kan fremmedsprog, er kortuddannede, der som regel hverken deltager i sprogundervisning eller anden voksenuddannelse. Hvis det nogensinde skal lykkes dem at lære fremmedsprog, stiller det store krav til undervisningen og pædagogikken. Det gælder om at nedbryde de negative fordomme, som mange af dem har om uddannelse (Bacher et al., 1992: 108). Bacher et al. s konklusion er i tråd med Preisler, som har fundet frem til, at de engelsksvages aldersprofil er høj flertallet ligger i aldersgruppen mellem 50 og 75 år og at de fleste gik i skole på et tidspunkt hvor det engelske sprog ikke spillede den rolle i samfundet eller i 13

14 skolen som det gør nu (1999: 58). Og disse engelsksvage vil typisk forblive engelsksvage, fordi *p+ersoner med negative oplevelser i skolen vil ofte senere i livet forsøge at undgå eller ignorere situationer som kan minde dem om deres nederlag (Preisler, 1999: 58). Undersøgelser viser, at danskere slet ikke kan noget som helst fremmedsprog (Bacher et al., 1992: 35), og Preisler skriver, at trods intentioner om, at der skal være dansk-engelsk tosprogethed i Danmark, er der stadig danskere som har problemer med de mange engelske ord og tekster i deres danske hverdag fordi de * + ikke har det nødvendige minimum af engelskkundskaber (1999: 57). Ifølge Phillipson er det netop også forkert, at *m+any claim that English is the world language [because] to describe English in such terms ignores the fact that a majority of the world s citizens do not speak English, whether as a mother tongue or as a second or foreign language (2002: 10). I forbindelse med medarbejderes forbedring af sprogkompetencer skriver Spolsky, at medarbejdere skal bruge mindst three years in fairly intensive study before they are expected to be able to function effectively in the language they have learned (2009: 59). Giménez påpeger, at en forbedring af lyttefærdigheder er noget af det vigtigste, fordi det at lytte omhyggeligt skaber ikke kun større forståelse men også bedre samarbejde mellem mennesker. Derfor er det ikke alene an important part of any type of communication but a vital prerequisite for successful international business communication (2006: 296). Med andre ord er det essential for advanced learners of international business communication to focus on developing a better understanding of the people they meet by listening to them, rather than just hearing them * + [because] [m]any problems in communication arise from people s inability to understand, more than accept, the views of others. This inability may leave problems unresolved and may cause feelings of frustration for not being listened to and understood. In a business situation unresolved problems can prove to be very expensive for the communicators and their company (Giménez, 2006: 296). Også Phillipson argumenterer for, at [l]earners need to develop receptive competence in many Englishes, beginning, of course, with local variants (2002: 22). Danskerne får automatisk et fremmedsprogligt engelsk ind med folkeskolens undervisning, fordi der er strong local traditions of teaching English as a foreign language [in which] the teaching of English has never relied on native speakers (Phillipson, 2002: 17). Udover de traditionelle sprogkompetencer bør fokus ved indlæring i og brug af engelsk som koncernsprog også være på kulturkendskab, fordi som Phillipson ræsonnerer: Doing good business presupposes sensitive insight into a different way of acting and speaking. What is therefore needed as a learning goal is a lingua cultura rather than a crude lingua franca (2003: 89). God sprogbrug er altså en kompliceret sag, fordi sproget er andet og mere end et meddelelsesmiddel, og specielt talesproget er i sin form et særdeles komplekst udtryk for den enkelte sprogbrugers sociale og kulturelle identitet (Preisler, 1999: 41). Phillipson funderer derfor whether it is reasonable to expect that someone speaking a foreign language should use the language in exactly the same way as a native speaker. Anyone who functions regularly in a foreign language knows how extremely challenging it is to express oneself with the same degree of complexity, persuasiveness, and 14

15 correctness as in one s mother tongue. We also know that being funny in a foreign language is extraordinarily difficult, and perhaps more likely to occur unintentionally (2003: 140). Det er desuden velkendt inden for sprogforskningen at den der har et andet sprog end sit modersmål som arbejdsredskab, kun sjældent kan udnytte alle sine evner (Svenska språknämnden, 1999: 129). Alligevel lykkes kommunikationen på fremmedsprog som oftest, som vi skal se i næste afsnit. Multinational kommunikation Når forskellige nationaliteter skal kommunikere sammen, kan der enten vælges en af parternes modersmål eller et fremmedsprog, som alle parterne behersker. Et sådant fællessprog kaldes af teoretikere et lingua franca, og som Davidsen-Nielsen skriver, er engelsk i dag det sprog som folk taler og skriver når de ikke har samme modersmål. Det er et lingva franca som latin var det for de lærde i middelalderens Europa. Det engelsk som benyttes, er ikke et britisk- eller amerikansk-engelsk, men et multietnisk, globalt engelsk som formes af brugerne rundt om i verden (Davidsen-Nielsen et al., 1999: 147). Louhiala-Salminen & Charles konstaterede i deres undersøgelse, at et lingua franca kan lette den byrde, det er at bruge fremmedsprog, fordi alle parter dermed er på samme niveau (2006: 46). Det er uundgåeligt, at alle ikke-modersmålstalende har større eller mindre kommunikationsproblemer, men i en lingua francasituation er ingen sprogmæssigt mere magtfuld end andre, og ingens kulturværdier dominerer. Hülmbauer skriver endda, at grupper af ikke-modersmålstalende har forståelsesfordele i forhold til grupper, der er blandet af modersmålstalende og ikke-modersmålstalende, fordi non-native speakers tend to apply similar schemes in language production and non-native listeners tend to pay attention to similar features of this output (2009: 328). Et typisk træk ved ELF-kommunikation er de såkaldte kodeskift ( codeswitching ), som er en tilpasningsteknik, hvormed deltagerne i en samtale trækker på deres lingvistiske kendskab og skifter mellem forskellige sprog. Cogo påviste, at *d+espite different proficiencies in their linguistic repertoire and their different sociocultural backgrounds, participants in this study are found to use code-switching successfully and in various conversational functions (2009: 265). Klimpfinger skriver, at ELF-talende switch to get assistance from another speaker or because it seems that another language is more appropriate to express a certain idea (2009: 367). Hvad gælder ELF-talendes brug af humor, konkluderer Stark i sin undersøgelse, at deltagerne med succes anvendte humor både i strategiske og i samarbejdsmæssige situationer og at the effective use of humour may be just as, if not more, reliant on social and interpersonal skills as on linguistic competence (2009: 162), men også at *i+ndividuals are likely to use humour in different ways and to a greater or lesser extent, depending, for example, on how well they know each other and, in the case of the workplace, roles and hierarchical differences (2009: 165). Ifølge Giménez (2002, citeret i Meurs et al., 2006: 140) opstår kommunikationsproblemer ikke kun af forståelsesgrunde; forskelle i kulturer kan også gøre, at et hovedkvarter og dets datterselskab ser forskelligt på kommunikationsprocedurer. Men Poncini (2004: 21, citeret i Meurs et al., 2006: 141) har i sin undersøgelse observeret, at *i+n today s business world, however, it can be pointed out that despite difference in their national cultures and competence in using English, many interactants from different 15

16 cultures successfully establish, maintain or enhance their business relationships. At parter i multinationale kommunikationssituationer får samtalen til at glide er også påvist af Kankaanrante (2005: 55, citeret i Gunnarsson, 2006: 250), som konkluderer, at lingua franca interactions are characterized by a high degree of cooperativeness and a consensual style; together the communicators aim at smoothness, and together they construct the situational meanings. På den anden side påstås det dog også, at the lack of shared knowledge and assumptions between ELF speakers of different linguistic and cultural backgrounds frequently lead to misunderstandings (Kaur, 2009: 107). Selvom Phillipson ikke er tilhænger af begrebet ELF, kan han kan godt se gode ting ved det: [N]on-native speakers do interact effectively in English, using whatever competence they have in the language, communication involves negotiating meaning, and correctness in all details is less important than the capacity to reach understanding interactively (2003: 169), og han mener derfor, at an excessive focus, in teaching English, on abtruse points of pronunciation or grammar may be a waste of limited teaching time (2003: 169). Men det skal huskes på, at *t+here is still a great deal of uniformity in written English worldwide, whereas spoken English is much more varied, and invariably signals something of the speaker s background (Phillipson, 2003: 165). Phillipson kalder endda det engelske sprog for lumsk, fordi English is now spoken in so many different ways in all parts of the globe (2002: 9). Dog er Phillipson enig i argumentet, at international English is essentially English for specific professional and academic purposes * +, and that this is what English learning should aim at, rather than social chat with native speakers (2002: 14). Selvom BELF (dvs. Business English as Lingua Franca ) er uundværligt som koncernsprog, er det ifølge Louhiala-Salminen & Charles ikke et universalmiddel, fordi det skaber nye udfordringer, fx når sprogkompetencer danner skyggestrukturer inden for en virksomhed (2006: 48). Næste afsnit omhandler netop sprogbrug i virksomheder. Kommunikation på arbejdspladsen I 1992 fandt Bacher et al. frem til, at knap hver tredje dansker anvendte engelsk på deres arbejdsplads mindst en gang om måneden, hvoraf 13 % benyttede det hver dag eller næsten hver dag, 7 % en eller flere gange om ugen, og de sidste 10 % en eller flere gange om måneden. Der var dog også stadig mange danskere, som anførte, at de ikke anvendte fremmedsprog på deres arbejde, og Bacher et al. vurderede, at i en stor del af sådanne job vil der sandsynligvis heller ikke blive brug for det. Men de fastslår også, at nogle mennesker givetvis ikke bruger fremmedsprog på jobbet, fordi de mangler færdigheder og føler, at de har behov for at kunne mere fremmedsprog (1992: 97). Det er dog ikke kun forskelligheden i stillinger, der kan have indflydelse på differentierende brug af engelsk. Bacher et al. fandt også logiske aldersforskelle i svarene i deres undersøgelse, fordi gruppen af ældre naturligt nok vurderede, at de yngre aldersgrupper vil have større behov for fremmedsprogskundskaber end dem selv (1992: 86). Derudover kan der også være forskelle på, hvordan arbejdsgiveren og arbejdstageren vurderer behovet for engelskfærdigheder; i Bacher et al. s undersøgelse vurderede en tredjedel af de faglærte, at det var vigtigt at kunne engelsk, mens kun knap en fjerdedel af de faglærtes arbejdsgivere følte, at kendskab til engelsk havde nogen betydning for deres ansatte (1992: 101). Bacher et al. angiver en mulig forklaring som, at nogle arbejdsgivere såsom personalechefer nok ikke har så detaljeret et kendskab til medarbejdernes præcise behov for fremmedsprogsfærdigheder fx til læsning af manualer 16

17 og brugsanvisninger, der oftest ikke er oversat til dansk (1992: 103). Blandt de ufaglærte mentes det generelt ikke, at engelskkundskaber er vigtige for at kunne udføre jobbet tilfredsstillende (Bacher et al., 1992: 102). Svarene i Bacher et al. s undersøgelse er i overensstemmelse med Andersson & Nelson (2005: 34, citeret i Gunnarsson, 2006: 261), som i deres undersøgelse i en svensk transnational virksomhed er kommet frem til, at to be able to get an office job with this company, you do not necessarily need to know that much Swedish, but you do need to at least understand English. On the factory floor, on the other hand, you would probably not only become lonely but also have problems if you did not speak Swedish. Nickerson (2000, citeret i Lønsmann, 2011: 39) har i sin undersøgelse blandt hollandske virksomheder fundet frem til, at the use of English is very closely connected with certain departments. Lønsmann skriver, at i Nickersons undersøgelse brugte stort set alle deltagerne fra salgsafdelingen og hhv. godt halvdelen og knap halvdelen af ledelsen og administrationen engelsk regelmæssigt, mens kun 15 % af produktionsafdelingen gjorde det samme (2011: 40). Ehrenreich beretter, at ud fra venners og familiemedlemmers beskrivelser af, hvilken rolle og effekt engelsk som international sprog har i de forskellige brancher, var hun surprised by the relaxed pragmatism they seemed to have developed when it came to dealing with the linguistic challenges in their jobs (2009: 128). Og i den undersøgelse, hun derefter udførte i tyske multinationale virksomheder, fandt hun da også frem til, at efficiency is the key criterion governing communication (2009: 137), men også at linguistic respect is another principle governing international business communication ud fra tankegangen, at man ikke skal gøre andres liv mere besværligt (2009: 139). Ehrenreich konkluderer, at størstedelen af lederne i hendes undersøgelse have successfully developed into skilful and self-confident users of English as a business lingua franca, for whom (in most cases) what they say in ELF is by far more relevant than how they say something (2009: 147). Når det gælder kommunikationen mellem niveauerne på arbejdspladsen, er Johansson (2003, citeret i Gunnarsson, 2006: 252) i sin undersøgelse kommet frem til, at når mellemledere skal gengive toplederes visioner, bliver meddelelsen påvirket af mellemledernes egne holdninger og deres opfattelser af virkeligheden. Når ikke det samme budskab videregives, får medarbejderne dermed ikke det oprindelige, tiltænkte kendskab til virksomhedens strategi som deres overordnede. Hvis der bruges engelsk i vigtige interne dokumenter, kan det altså skabe større afstand mellem topledelsen og almindelige medarbejdere. Dog er det generelle ansvar for medarbejdernes velbefindende altid den nærmeste leders, fordi if people are a company s prime resource, then it is line managers who must bear responsibility for them. They alone are in a position to make key decisions, while human resources managers tend to be handed the resulting problems without having the power to solve them (Lester, 1994: 40). Det gælder også sprogkompetencebehov, fordi som SDU-forskere har fundet frem til, bør det ikke være den enkelte medarbejders ansvar at melde ud, at vedkommende ikke magter sproget. Og det er ikke nok, at ledelsen tilbyder frivillige efteruddannelser (Syddansk Universitet, 2010: 16). Phillipson ræsonnerer også, at på en multinational arbejdsplads er udenlandske medarbejdere non-natives whose professionalism must build on deep knowledge of the culture in which they have chosen to work, which, among many other things, requires learning local languages (2002: 22). Alle sådanne problematikker kan en virksomhed måske undgå ved at udforme en sprogpolitik, som vi nu vil vende os mod. 17

18 Sprogpolitik Bergenholtz har defineret tre kategorier inden for sprogpolitik: Interlingval sprogpolitik er the clear and deliberate choice, recommendation, or promotion of one or more languages (2006: 24) Intralingval sprogpolitik er the choice or recommendation of, the warning against, or the banning of certain linguistic constructions, collocations, phrases, or words in a particular language (2006: 25) Intralingval sprogplanlægning som may result in the production of style guides or handbooks for language use (2006: 26). Som det ses, kan virksomheders sprogpolitikker omhandle forskellige regler og anbefalinger og have forskelligt fokus. Ser man på et par eksempler på virksomheders sprogpolitikker bliver mangfoldigheden tydelig. Princippet i Electrolux sprogpolitik er, at it is better to communicate than to remain silent, even if the language used is not entirely correct (Gunnarsson, 2006: 260). Også i LEGO-koncernen er arbejdet med at udforme en sprogpolitik/kommunikationsstrategi gået i gang, og her er fokus, at *s+elvom engelsk er koncernsprog, er der således fortsat plads til lokale sprog (Kommunikation og Sprog, 2010). På Grundfos er sprogpolitikken blevet udformet som en håndbog, og den sætter ord på det, alle måske godt ved i forvejen, f.eks. at britisk engelsk er koncernsprog. Det har bare ikke stået nogen steder. Nu er der formuleret nogle råd og vink om, hvad godt sprog er. De 4-5 medarbejdere, der var med i gruppen, er ikke nok. Derfor blev der fundet flere alliancepartnere på virksomheden, som ved, hvad der bliver lavet af tekster i de forskellige afdelinger. Det er dem, der ved, hvordan man kommer i dialog med kollegerne. De bliver kaldt sprogambassadører. De er ikke nødvendigvis sprogligt uddannede, men de har en interesse i en fælles holdning til sproget. Det er den måde sprogpolitikken søges implementeret på (sagt i en tale holdt af en projektleder fra Grundfos, citeret i Kristensen, 2003: 32). Netop det at skabe en eksplicit sprogpolitik gør det selvfølgelig nemmere udføre sproglige beslutninger og at granske om disse overholdes, men de implicitte sprogpolitikker baseret på de facto-sprogpraksis er mindst lige så reelle (Shohamy, 2006: 50). I forbindelse med en analyse af Topdanmarks sprogpolitik argumenterer Bergenholtz et al. for, at selv hvis en såkaldt specifik sprogpolitik ikke er udspecificeret nok, er den stadig formålstjenlig, fordi for det første sender den et vigtigt signal fra ledelsen til medarbejderne om, at sproget er vigtigt. Derudover bidrager den til et bedre corporate image (2003: 149). Dog påpeger Bergenholtz et al. også sprogpolitikkers længde, og de konstaterer i forbindelse med en analyse af TDC s sprogpolitik, at den er ganske enkelt for kort til at gøre en virkelig forskel. De elementer, der tages op, er udmærkede, men de bliver kun yderst overfladisk behandlet og lider i mange tilfælde af manglen på eksempler eller uddybende forklaringer på de regler, der opstilles (2003: 151). En sprogpolitik skal altså være anvendelig for dens brugere: Når der formuleres en sprogpolitik for en virksomhed, er det naturligvis af største betydning, at det også er et værktøj, der kan bruges af de ansatte. Det nytter ikke meget, hvis nogle af målsætningerne er helt uopnåelige i en travl hverdag, da der i så fald 18

19 eksisterer en reel risiko for, at sprogpolitikken ikke bliver den sproglige kvalitetssikring, som er et af formålene (Bergenholtz et al., 2003: 159). Bergenholtz et al. s anbefaling lyder: Private virksomheder bør * + i højere grad følge forbudsprincippet for at kunne opretholde en helt ensartet sprogbrug (2003: 163), hvilket betyder, at i deres øjne skal en virksomheds sprogpolitik være fuldkommen udspecificeret omkring, hvordan medarbejderne skal kommunikere via eksempler på rigtige og forkerte ord. Herslund mener, at en national sprogpolitik, som sigter mod tosprogethed, er enten nonsens eller livsfarligt. Det er nonsens fordi mennesker er forskellige, og ikke alle er lige gode til at lære fremmede sprog. Og konsekvensen bliver at en stor del af befolkningen må nøjes med at sige det de kan, ikke det de mener (1999: 21). Lidt i samme stil skriver Lippi-Green (1997, citeret i Shohamy, 2006: 6), at sprogpolitikker, som forsøger at ensure that everyone speaks the same languages and the same varieties are no more realistic than policies attempting to ensure that everyone should be of the same height. Erhvervssprogligt Forbund har lavet en pjece til danske virksomheder, som giver gode råd til, hvordan en sprogpolitik opstilles, men som Jarvad argumenterer, kan de skjulte budskaber i forbundets publikation synes at være rettet mod det profitable og mod at skabe arbejdspladser for forbundets medlemmer, nemlig sprogfolk (2001: 80). Første punkt i forbundets lille håndbog er: Arbejde med sprogpolitik er langsigtet. Det kan tage lang tid før der kommer synlige resultater (Ørsted et al., 1998: 7). Også Phillipson påpeger, at udvikling og implementering af sprogpolitik tager tid (2003: 69). I forbundets hæfte gives desuden ideer til emner, som en sprogpolitik kan indeholde, fx granskning af nuværende forretningsgange for sprog- og kommunikationsopgaver, således at disse tænkes ind i sprogstrategien, samt krav til sprogkvalifikationer ved nyansættelser og i medarbejdersamtaler og uddannelsesplaner, fordi som der argumenteres: Måske gemmer der sig i virksomheden skjulte ressourcer der kan aktiveres (Ørsted et al., 1998: 18). Det anbefales også at søge inspiration i konkurrenters sprogpolitikker (Ørsted et al., 1998: 18). Sprogpolitik vedrører ifølge Bente Kristensen fra Dansk Selskab for Fagsprog og Fagkommunikation meget mere end oversættelser. Sprogpolitik handler om en øget bevidsthed og en holdning til sprog som et vigtigt konkurrenceparameter på linje med øvrige konkurrenceparametre som pris og kvalitet (Kristensen, 2003: 5). Bente Kristensen specificerer yderligere, at *e+n sprogpolitik vedrører hele virksomheden, alle virksomhedens medarbejdere. En sprogpolitik bør eksempelvis omhandle, hvilke sprog virksomheden kommunikerer på internt og eksternt, og hvordan kvalitet af både den mundtlige og den skriftlige kommunikation sikres (2003: 13). Da sprog hænger uløseligt sammen med kommunikation, er det relevant at drage paralleller til politikker på dette område. Kommunikationspolitik Bergenholtz & Johnsen har fundet frem til, at *i+nternational organisations and large companies often include a general description of their basic values in their language policies men at ordet kommunikationspolitik sjældent nævnes i sprogpolitikkerne (2006: 105), og sat lidt på spidsen bør the formulation of a language policy * + presuppose the existence of a communication policy" (Bergenholtz, 2006: 27). 19

20 En kommunikationspolitik bør ifølge Bergenholtz & Johnsen (2006: ) indeholde valg af: kommunikationsværdier visioner og etik kommunikationstyper såsom verbal og ikke-verbal kommunikationskanaler fx breve, s, hjemmeside og aviser kommunikationssteder såsom møder og messer niveauet for hvor kommunikationspolitikken gælder fx internationalt, nationalt eller regionalt kommunikationsregler for deltagerne bestyrelsen, lederne, kunderne osv. graden af den kontrol som kommunikationspolitikken vil medføre, dvs. anbefalinger, forbud eller frit valg En sprogpolitik vil forudsætte disse valg, og en såkaldt interlingval (dvs. omhandlende forholdet mellem to eller flere sprog også kaldet generel ) sprogpolitik vil så typisk indeholde valg af: et eller flere sprog til kommunikationskanalerne et eller flere sprog til kommunikationsstederne niveauet for hvor sprogpolitikken gælder et eller flere sprog til kommunikationsprodukterne, dvs. diverse teksttyper graden af den kontrol som sprogpolitikken vil medføre En såkaldt intralingval (dvs. omhandlende regler inden for ét sprog også kaldet specifik ) sprogpolitik vil bestå af valg af: niveauet for hvor sprogpolitikken gælder anbefalinger eller regler til lingvistikken i kommunikationsprodukterne, dvs. diverse teksttyper graden af den kontrol som sprogpolitikken vil medføre Fælles for sprogpolitikker og kommunikationspolitikker er dog, at *b+oth types of policy should take into account the linguistic and cultural factors that apply to the company (Bergenholtz & Johnsen, 2006: 109). 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Henrik Holt Larsen, CBS Gitte Arnbjerg, COWI 1 Program Workshop nr. 112, AM 2014 Præsentation Om projektet Baggrund Beskrivelse Hvad fandt vi 1 + 2 Gruppedrøftelse

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Transaktionen er gennemført i forkert valuta

Transaktionen er gennemført i forkert valuta Transaktionen er gennemført i forkert valuta Er beløbet er hævet i en forkert valuta, har du mulighed for at gøre indsigelse. Før du kan gøre indsigelse, skal du selv have kontaktet forretningen. Det er

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Jakob Lauring 2010. Dansk ledelse og sproglig mangfoldighed: Hvilke konsekvenser kan det have til søs?

Jakob Lauring 2010. Dansk ledelse og sproglig mangfoldighed: Hvilke konsekvenser kan det have til søs? Dansk ledelse og sproglig mangfoldighed: Hvilke konsekvenser kan det have til søs? Oversigt Præsentation Styrker og svagheder ved dansk ledelse Mangfoldighed og sprogledelse Hvordan fungere det til søs

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt Fra: Michael Prehn [mailto:mip@danskemaritime.dk] Sendt: 24. august 2012 09:37 Til: Thea

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Recycling with care we think about the future

Recycling with care we think about the future Recycling with care we think about the future At RC Plastic, we recycle everything and have been doing so for 30 years RC Plast A/S was founded in 1984 with the aim of collecting factory waste from the

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen LÆR DANSK / LEARN DANISH Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen november 2014 / november 2014 LÆR DANSK Udenlandske statsborgere,

Læs mere

Business Model Genertion

Business Model Genertion Business Model Genertion Some Business Model definitions Porter s the essence of formulating competitive strategy is relating a company to its environment BusinessModelGeneration A business model describes

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere