På udkig efter de unges invitationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På udkig efter de unges invitationer"

Transkript

1 vol. fokus Universitetsforlaget 2006 På udkig efter de unges invitationer Søren HERTZ Denne artikel skal ses i forlængelse af «At arbejde systemisk i et diagnostisk felt» og «De unge og ungdomspsykiatrien de mange konteksters møde» (Hertz 2003, 2004a). I denne artikel argumenteres der for en foretrukken strategi baseret på nysgerrigheden efter at se emotioner og handlinger som invitationer til et anderledes fællesskab i mødet med de unge. Artiklen indeholder som illustration udvalgte dialoger i kontekst med en ung pige med en såkaldt borderline diagnose. Idéerne bygger på en blanding af socialkonstruktionistiske og poststrukturalistiske tankegange indenfor den systemiske metateori. Artiklen sætter samtidig fokus på risici i forbindelse med en ukritisk, reducerende og individualiserende brug af teorierne på en måde, hvor idéerne kommer til at fremstå som metoder. Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum, Slotsgade 65A, 3400 Hillerød, Danmark. E-post: se: Denne artikel ser dagens lys i respekt for de mange unge, som jeg og mine kolleger i Psyk- Centrum i årenes løb har snakket med. Det drejer sig om unge i udsatte positioner, unge med psykotiske symptomer, unge med selvskadende adfærd, misbrug af stoffer, unge med anoreksi eller med truende eller voldelig adfærd overfor andre, i eller udenfor hjemmet, unge bortvist fra skole eller andre steder. Nogle af de unge har været indlagt på psykiatrisk afdeling, andre har været til afhøring hos politiet, nogle af dem er anbragt udenfor hjemmet. Ud fra samme respekt har jeg drøftet denne artikel med pigen og hendes familie, hvis forløb jeg undervejs har refereret. Så her kommer artiklen: De fleste unge i det moderne samfund klarer sig efter forventningerne, et mindretal skiller sig ud og rejser temaer på vegne af hele gruppen, temaer om forholdet til unge generelt. Som illustration af dette skriver Christian Graugaard i artiklen «Unge skelner mellem cool og klamt»: «Vi lever i en bekymringskultur, hvor vi hele tiden får at vide, at det står skidt til med de unges omgangs- og adfærdsformer». Og han tilføjer: «Vi skal ikke lade de unge være. Fandeme nej, vi skal i dialog med dem, snakke med dem, lytte til dem. Vi skal problematisere deres verden og idealer. Prikke til dem. Udfordre dem. Men respektfuldt. Og med sans for humor» (Graugaard 2005). De unge, som vi ser i konsultation/behandling eller hvad vi nu foretrækker at kalde det, kommer med deres egne anliggender eller fordi andre har fordringer eller ønsker på deres vegne. Samtidig repræsenterer de noget, som er større end dem selv, tendenser i samfundet som vi som behandlere har et

2 26 Søren Hertz ansvar for at tage vare på. På en måde kommer de som enkeltpersoner, «enkeltsager», sammen med de vigtige personer, der er omkring dem, men ved udelukkende at behandle dem som «enkeltsager» risikerer vi ikke at tage vare på det, som de unge også repræsenterer, det som de unge indirekte sætter på dagsordenen, det som andre kan opleve som unødvendigt, irriterende eller endog ubehageligt eller uanstændigt. Fokus flyttes fra disse unge som dem, der skaber besværet og bekymringen, til nogen, der i kraft af deres insisteren på at blive mødt og forstået anderledes er med til at skabe det nye. De unge rejser temaerne på gruppens vegne, men selvfølgelig også på egne vegne ud fra forhåbningen om, at det er muligt at finde de særlige veje til værdige liv. Vores møde som fagpersoner med deres særlige vej er afgørende for, om det bliver muligt at finde frem til fælles veje eller mødesteder. Disse unge udfordrer os, fordi de ikke blot er villige til eller parate til at gå den vej, som den dominerende kultur på en måde ønsker på deres vegne. Nogle af disse unge har i den grad mistet tilliden til de almindelige sammenhænge, som de kender, at de er ekstra opmærksomme på relationerne til omgivelserne. Det er unge som uden den anerkendende tilgang ofte vil foretrække at forsøge at klare vanskelighederne selv. De er tydelige med at de vil væk fra det, der ikke har været OK uden i samme grad at være tydelige med, hvad de ønskede at nå frem til. Disse unge flytter sig udelukkende, hvis de er i stand til at bevæge sig i en anden retning i værdighed. De unge, som i mødet med den institutionelle verden bliver diagnosticeret med en borderline personlighedsstruktur, kan i denne forbindelse ses som de unge, som har deres gode grunde til ikke at kunne få sammenhæng i deres liv. De inviterer således til at blive mødt ud fra en anerkendende tilgang med ønsket om at forstå det, der endnu ikke er blevet fortalt eller forstået, det som gør det så svært at komme videre med livet. Og at opleve sig inviteret ind i et fællesskab med andre om at skabe de konstruktive sammenhænge og dermed en vej videre (jfr. den senere beskrevne case). Denne artikel skal ses som et forsøg på at generalisere enkelterfaringerne og sætte de «større» temaer på dagsordenen, de temaer, som de unge og dem, der er omkring dem, har lært mig at sætte på dagsordenen. Individ i kontekst på den ene side, forpligtelsen til at bringe de unges temaer i spil i en samfundsmæssig kontekst på den anden. Jeg knytter mig i den forbindelse til Michel Foucaults og Michael Whites teorier om den moderne magt og ser opbygning af det udviklende fællesskab som alternativ til den stigende individualisering, som det moderne samfund sætter i højsædet (Dencik 2005). Identitet som samskabt Det narrative perspektiv har igennem en årrække sat sit præg på og dermed inspireret den «systemiske verden», formidlet primært fra Michael White i Australien, men også fra vigtige personer i det nordiske miljø (Lundby 1998). Det narrative er i Michael Whites version bygget på post-strukturalismen (White 2001), men den narrative «approach» er samtidig blevet forstået og håndteret ind i den socialkonstruktionistiske tankegang, som på

3 På udkig efter de unges invitationer 27 mange måder var den platform, som det systemiske havde udviklet sig til. Jeg har i en tidligere artikel argumenteret for en kritisk socialkonstruktionistisk tilgang ud fra oplevelsen af, at det var vigtigt at gøre sig sin egen foretrukne praksis klar. I opgøret med den ikke-vidende position gjorde vi klart, at i kraft af at der findes mange sandheder og beskrivelser af virkeligheden så stiller det krav til os om, hvilke versioner vi som professionelle foretrækker (Hertz & Nielsen 1999). Idéen om at se emotioner og handlinger som invitationer må ses i forlængelse af denne tilgang, en foretrukken idé. Post-strukturalismen repræsenterer en positiv udvidelse af den systemiske teori og metode med fokus på temaer som magt, diskurser og derigennem sociale, historiske og kulturelle temaers betydning for den enkelte. Den leverer således et vigtigt supplement med dets fokus på de større sammenhænges betydning for de levede historier. Som eksempel kan nævnes, at den socialkonstruktionistiske teori fremhæver, at identitet skabes i kraft af de historier, som over tid fortælles om os af andre og af én selv, mens den poststrukturalistiske tankegang supplerer med forestillingen om, at identitet skabes af sociale, historiske og kulturelle kræfter som et produkt af en offentlig og social proces i en stadig interaktion med de institutioner, som er med til at give identitet. Begge teorier fremhæver på hver deres grundlag rollen som professionel som afgørende for, hvilke identiteter der med-skabes (Gergen 1997; White 2002). Begge teorier går dermed ind i æstetikkens domæne og fremhæver betydningen af de moralske valg, som arbejdet i dette felt implicerer (Maturana 1984; Lang et al. 1990). Teorierne fremhæver på den baggrund det moralske ansvar, som vi som fagpersoner har for at være medskabere af andre menneskers identiteter og fremtidsmuligheder. Det er naturligt i forlængelse af dette tema at drøfte de afgørende diskurser om: Magt, modmagt og fællesskab Den franske historiker og filosof Michel Foucault (Foucault 1980) beskriver i sine værker, hvordan den dominerende kultur udvikler sig og holder fast i magten ved For det første en opdeling i, hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Der er således grænser for det tilladelige og det ikke-normale kan have forskellige navne som sygt, kriminelt, terrorist-agtigt eller blot forkert. For det andet en lige så stærk opdeling mellem «dem» og «os». Os som klarer samfundets krav og forventninger og som lever op til det, der direkte og indirekte tages for givet. Dem som ikke klarer det og som præcist er karakteriseret ved ikke at tilhøre dette «os». For det tredje og måske mest afgørende hvordan kulturen tager sin plads i det enkelte menneske i kraft af en internalisering, en «personliggørelse» af dominerende kulturelle historier på en måde, hvor personen selv tager del i det at tage en særlig historie på sig. Michael White beskriver i artiklen «Addressing personal failure» (White 2002), at det moderne samfunds udøvelse af magt funge-

4 28 Søren Hertz rer som et effektivt social kontrol system, hvor personer rekrutterer sig selv til aktivt at deltage i den selvdestruktive tilgang til egen formåen. Dette sker som i den gennemgående case i form af oplevelser af f.eks. ikke at formå at leve op til (egne) krav og forventninger og dermed kommer internaliseringen af den dominerende problem-mættede historie i spil. I balancen mellem den individuelle succes på den ene side, utilstrækkeligheden og oplevelsen af fiasko på den anden, fungerer mange unge på en måde, hvor ydre tegn på succes tilsyneladende bliver vigtige. At tilhøre en gruppe, at være sej og at se ud, som om man har check på tingene, bliver vigtigt og mobiltelefonens opkald og sms er bliver et synligt billede af, hvor populær og ombejlet man er. Og dette sker i en stadig vekselvirkning med et medie-billede repræsenteret ved f.eks. MTV, der dyrker det, de tror, er «in», men samtidig i højeste grad skaber «in». Og som skaber et billede af, at for unge er unge og ungekulturer vigtige, voksne langt mindre vigtige. Og det er lige her, at den langt hyppigere brug af begrebet borderline kommer til at give mening i kraft af den enkelte unges forsøg på at fremtræde succesfuldt og samtidig opleve sig følelsesmæssigt utilstrækkelig og fiasko-agtig. Og lige her, hvor de gode grunde til den unges dobbelthed må forstås i deres sammenhæng og ikke blot sygeliggøres eller gøres til den enkelte unges problem. Samtaler med unge og de personer, der er vigtige i den unges liv, sætter på dagsordenen, hvordan vi som professionelle fokuserer på at med-skabe et alternativ til den ovenfor beskrevne magt og dermed yder modvægt til den oplevelse af dem-og-os, som opstår og forstærkes af den alt for store afstand, som bekymring, afmagt, forstillelse og usikkerhed sætter i spil. Temaet om invitationer Denne artikels alternativ tager sit udgangspunkt i idéen om at se og forstå adfærd og emotioner som invitationer til fællesskab som modsætning til den individuelle eller private oplevelse af utilstrækkelighed. Fællesskabet, som også på et samfundsmæssigt plan kan udgøre et fokus for udvikling af anderledes dominerende identiteter. Idéen om at se emotioner og handlinger som invitationer åbner for fællesskaberne, fordi nysgerrigheden dermed koncentrerer sig om samspil, relationer og nye muligheder (Lang 2005; Fredman 2004). F.eks.: Vrede kan ses som en invitation til at genetablere sin værdighed i mødet med andre Selvmordstanker og -handlinger kan ses som invitation til sammen med andre at genfinde troen på livsglæden Selvhad kan ses som en invitation til at have nogle at dele det svære sammen med. Temaet om invitationer flytter dermed fokus væk fra det individuelle plan til et spørgsmål om, hvordan fællesskabet kan komme til at udgøre en tilstrækkelig forskel. Opgaven som behandler eller konsulent bliver dermed at tage imod invitationen og hen af vejen gøre den forståelig for andre på en måde, som kan være med til at skabe et anderledes fællesskab. Den unge flytter sig dermed også fra rollen som offer for egne eller andres

5 På udkig efter de unges invitationer 29 handlinger eller beskrivelser til at blive den, der har gjort det muligt, at der bliver skabt det nye og store. Idéen om invitationer kan således i kraft af den anerkendende nysgerrighed udvikle sig som en afgørende modbevægelse og dermed en foretrukken bevægelse i mødet. Mere om fællesskaber ansvarlighed i relation Mange unge kan opleve, at de føler sig tvunget til at vælge mellem dem og os, på en måde et meget ultimativt valg, som hænger sammen med deres oplevelse af, at andre i deres bekymring eller afmagt har forsøgt at tvinge dem til at vælge og beskrevet deres foreløbige valg som «yt». Min tilgang er kontakten og det anerkendende uærbødige møde. Udgangspunktet er, at alle unge er ansvarlige, ansvarlige i relation, dvs. ansvarlige i forhold til særlige personer, særlige temaer eller særlige faktorer (Gergen & McNamee 1999). Temaet om ansvarlighed handler om nysgerrigheden efter at forstå de gode grunde og ligger dermed tæt på det tidligere så ofte i systemiske sammenhænge benyttede begreb loyalitet. Nogle unge, der fremtræder borderline, kunne f.eks. være ansvarlige overfor deres frygt for konsekvenserne, hvis de fortalte, hvordan deres liv havde udviklet sig og/eller ansvarlige i forhold til en idé om, at det alligevel var deres egen skyld, at livet havde udviklet sig sådan eller omvendt: ansvarlig i forhold til en oplevelse af at blive uretfærdigt eller nedværdigende behandlet. Den anerkendende kontakt skaber mulighederne for at få de afgørende sammenhænge og temaer i spil. At hjælpe med til at ophæve modsætningen mellem dem-og-os betyder bl.a. at skabe kontakt med de unge og deres moralske værdier uden samtidig selv at blive eller komme til at fremstå som moraliserende. At spørge til de gode grunde, forholde sig til de temaer, som endnu ikke er blevet forstået eller endog misforstået igennem de(n) unges historie og lytte til de drømme og visioner, som hen af vejen er blevet frustreret og de drømme, der fortsat er. Og at gøre det sammen med de personer, som er og har været afgørende for det, som er sket eller i det mindste at sørge for at bringe deres stemmer ind i rummet med den unge. Nogle unge kan have et billede med sig af, at der ikke er andre, for hvem de er vigtige eller som er vigtige for dem, men ved at spørge mere detaljeret dukker billederne op og forløbet kan dermed være med til at gøre dem vigtige. Alliancen med dem, der bringer de unge til os (det er oftest sådan, det foregår i min kontekst) er afgørende. Som jeg plejer at udtrykke det, så ville jeg ikke kunne gøre det, jeg gør, hvis ikke der var andre, der hjalp mig med at få den unge til at komme og med at holde temaerne i spil sammen med den unge. Samtidig repræsenterer det, at de kommer, også et håb om at noget kan blive anderledes, et håb, som ligger som underliggende tema i en samtale, hvor den unge samtidig f.eks. kan fortælle om sin ulyst ved at komme og de mange frustrerende oplevelser tidligere med institutioner og hjælpeapparat. I Danmark/Norden har den narrative «approach» som ovenfor beskrevet fået en dominerende position indenfor det systemiske. Risikoen er, at det narrative får sin plads på bekostning af det systemiske i stedet for

6 30 Søren Hertz som et supplement og en udvidelse af det. Som det fremgår, er denne artikels fokus at være på udkig efter de unges invitationer til andre og dermed en ikke-individualiserende tilgang. Hvis den narrative «approach» bliver forstået som en indsats for at bidrage med nye narrativer i det enkelte menneskes liv, så risikerer det at finde sted i en langt mere individuel sammenhæng end ovenfor beskrevet, en sammenhæng, hvor kun de, der er mest opsatte på at skabe nye narrativer, deltager. Risikoen er, at en mere individuel tilgang ikke i tilstrækkelig grad tager vare på de mange kontekster i spil og dermed lægger ansvaret for forandring på den unges skuldre. At den ikke bidrager med den oplevelse af sammenhæng, som kan give den unge troen på, at personlighedsmæssig integration og vækst kan finde sted også som en fælles udviklingsproces. En proces, hvor lærdommen i det, der er sket, bliver tydelig for flere. Også her sætter de ikke så «motiverede» unge, de, som har allersværest ved at finde en vej videre, et vigtigt spejl op, hvor de på vegne af gruppen af unge rejser spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt med den individuelle tilgang. Som eksempel kan pigen i den nedenfor beskrevne case tilsyneladende godt se behovet for nye narrativer, hun forstår idéerne om at flytte erfaringerne fra «landscapes of actions» til «landscapes of identity», men det bliver for svært for hende at flytte sig væk fra skam og skyld, så længe hun ikke forstår sammenhængene historisk, kulturelt og socialt i hendes familie. Individualitet i kontekst en foretrukken strategi Mange henvendelser om samtaler med unge bærer den forventning, at samtalerne finder sted med den unge på individuel basis. Nogle reagerer med glæde og tilfredshed ved forventningen fra min side om, at andre end den unge selv deltager i samtalerne. Andre reagerer med overraskelse og enkelte med umiddelbar afstandstagen til at ville deltage. Nogle ønsker at drøfte situationen som forældre uden den unges deltagelse, men accepterer når jeg forklarer, at det ikke er min praksis. Nogle unge kan henvende sig med et krav om et individuelt forløb, ofte fordi de har erfaringer med sig, som gør, at de ikke har tillid til, at andre kan bidrage konstruktivt. Det er afgørende at forholde sig uærbødigt til dette ønske, at spørge til de gode grunde og samtidig holde fast i, at kontakten og forløbet skal gøre en forskel. Den individuelle kontakt kan gøre dialoger om temaer, som den unge ikke plejer at tale om, mulig. Risikoen ved en indledende individuel kontakt med den unge er dog, at forløbet implicit bidrager til billedet af, at det er den unge, der er problemet, den unge, der skal forandre sig, en for-forståelse som såvel den unge som andre ofte kan have. Risikoen er samtidig og paradoksalt nok en alliance med den unge med udgangspunkt i den unges syn på de mønstre og relationer, som er i spil. At komme i et sprogspil med den unge i modsætning til andre, som den unge samtidig kan være meget knyttet til og afhængig af, bliver let en risikabel og uhensigtsmæssig strategi. Min foretrukne praksis er således at overveje den bedst mulige kontekst for kommen-

7 På udkig efter de unges invitationer 31 de samtaler med den unge, meget gerne sammen med de betydningsfulde personer omkring den unge, den kontekst som giver mig de bedste muligheder for at komme til at gøre en forskel. Jeg gør rede for denne praksis på en måde, hvor der er mulighed for dialog og forhandling, men hvor erfaringen bag den foretrukne praksis er tydelig ud fra synsvinklen om, at forløbet allerede starter ved den telefoniske eller skriftlige henvendelse. Målet med at inddrage andre betydningsfulde personer (fra starten) i forløbet er således at skabe for sig selv overblik over mulighederne, forstå de afgørende sammenhænge og ikke mindst forholde sig til, på hvilken måde den unges emotioner og handlinger kan forstås som invitationer til hvem og om hvad? Jeg vil som illustration på de ovenfor nævnte temaer om invitationer, magt, identitet og fællesskaber bevæge mig ind i den diagnostiske diskurs. Diagnoser er magtfulde beskrivelser, som kan få stor betydning i folks liv og på deres tro på muligheder i fremtiden. Jeg har tidligere argumenteret for vores moralske forpligtelse til at med-skabe konstruktive identitetsbilleder (Hertz 2003, 2004b). I denne sammenhæng vil jeg forholde mig til diagnosen borderline som en beskrivelse, der risikerer at lukke for nysgerrigheden for at forstå og forholde sig til den unges invitationer og dermed risikerer at vanskeliggøre mulighederne for i fællesskab at med-skabe en anderledes fremtid. Jeg vil beskrive et forløb med en 18 år gammel pige og hendes familie, hvor det undervejs bliver tydeligt, at hun på sin egen måde inviterer os til at tage stilling til, om hun skal blive ved med at bære på det selvhad og dermed den individuelle skyldspålæggelse, som hun har taget på sig så længe eller i modsat fald hvad alternativet kunne være. Nedenstående tilgang repræsenterer et alternativ til traditionelle forståelser af borderline som sygdom eller personlighedspatologi. Kort om borderline-begrebet Borderline er et ord, som bliver brugt i feltet og som nogle gange bliver påhæftet unge eller voksne på en måde, hvor det forudsættes, at vi, som arbejder i feltet, ved, hvad der tales om. Nå ja, så ved vi hvorfor og med en undertone af, at det forklarer, hvorfor situationen er så vanskelig. En selvopfyldende profeti ligger således lige om hjørnet. Det aktuelle diagnosesystem ICD 10 opererer med begrebet emotionelt ustabil personlighedsstruktur og inddeler den i to undergrupper, impulsiv og borderline type (WHO 1994). Der er altså i denne teori tale om en personlighedsstruktur og ikke blot symptomer på, at noget er problematisk. Diagnosen får man som person i dette system, når man opfylder ganske særlige kriterier. I manualen fremgår det, at «borderline typen» karakteriseres ved forstyrret og usikker identitetsfølelse med en kronisk tomhedsfølelse, et uberegneligt og lunefuldt humør med vanskeligheder med at styre (voldsomme) affekter og med tendens til at handle impulsivt og også selvdestruktivt. Der er altså tale om en tilsyneladende neutral, fænomenologisk baseret beskrivelse, en beskrivelse, som mange af de unge som udgangspunkt på mange måder kan nikke gen-

8 32 Søren Hertz kendende til på det tidspunkt, hvor livet synes mest uoverskueligt og hvor de handler, som de bedst synes, de kan. Diagnosen kan således blive én kontekst, som den unge og den unges omgivelser kan se den unge ind i. Afgørende for mig er, at denne kontekst kun repræsenterer én ud af mange. Ud fra en erkendelse af, at implikationerne af de forskellige kontekster, som situationen kan forstås ind i, bliver determinerende for de handlinger, som vi som professionelle bliver optaget af at deltage i. At lede efter invitationerne i problemadfærden åbner således for anderledes forståelser af sammenhængene. Dobbelteller multiple beskrivelser kunne blive metaforen for de adskilte beskrivelser, der udløser forskellige dominerende identitetshistorier. Behandlingen i lyset af konteksten emotionel ustabil personlighedsstruktur borderline type bliver i mange sammenhænge støttende, evt. kombineret med medicinsk, dvs. psykofarmakologisk behandling. Støttende forstået som bidrag til at få en hverdag til at fungere bedst muligt med eller på trods af diagnosen. Medicinsk i nogle tilfælde som op- eller nedjustering, evt. ændring af medicin til et andet lignende præparat. Og ofte med en undertone af, at problemet, «personligheden», bliver personen nødt til at finde en måde at leve med. Og dette på trods af at selve diagnosesystemet er indrettet således, at en person kun «bærer» diagnosen, så længe som adfærden «berettiger» til at bevare den. Case: Psykiatrisk afdeling henvendte sig om en ung 18 år gammel pige, som havde været indlagt i 4 måneder på afdelingen. De havde indledt behandling med antidepressiv og antipsykotisk medicin, hun havde gået til regelmæssige samtaler, hendes mor havde været til samtaler som pårørende, men pigen havde ikke fået det væsentligt bedre, hun ønskede et andet behandlingstilbud. Pigen mødte op sammen med sin mor til samtale. De fortalte med mor som den mest talende, pigen ønskede ikke mors tilstedeværelse at pigen havde været velfungerende, indtil hun fyldte 13 år, derefter havde hun fuldstændig skiftet stil, malet sig sorthåret, fået nye venner, havde en kæreste, som sad i fængsel og var nu skiftevis meget tæt på mor og meget afvisende overfor hende. Humøret var oftest sort med udtalte selvmordstanker og stort selvhad. Hun fulgte kun skole sporadisk, havde ingen idéer om fremtiden. Pigen insisterede selv på individuelle samtaler. Der tegnede sig som ovenfor beskrevet et billede af en pige, der levede en dominerende historie med fokus på, at hun selv havde ansvaret for at komme ud af sin situation, men at hun samtidig havde uhyre svært ved dette og hadede sig selv for det. Billedet så ud som borderline med de store kontraster, et billede, der vækkede min nysgerrighed efter at skabe kontakt og at forstå de sammenhænge, som var i spil. Også i kraft af den markante adfærd og de stærke udsagn fra pigens side, som kommunikerede om noget, der endnu ikke var blevet hørt, forstået og/eller accepteret. En invitation til at bidrage til en integration af de tilsyneladende modsatrettede bevægelser og positioner. Samtidig oplevede jeg, at jeg i første omgang måtte tage udgangspunkt i hendes ønske om individuel kontakt. Det nedenfor beskrevne forløb illustrerer, at det undervejs

9 På udkig efter de unges invitationer 33 viste sig afgørende at finde måder at få de familiære, kontekstuelle, relationelle og samfundsmæssige forhold i spil bevidst og som foretrukken praksis på en måde, hvor nye fællesskaber fik mulighed for at vokse sig stærke som nye dominerende historier: De mange konteksters møde Case: Individuelle samtaler gjorde det muligt, at pigen for første gang fortalte, at hun var blevet seksuelt misbrugt af sin far i forbindelse med samværet med denne far, som havde været skilt fra pigens mor, siden hun var lille. Pigen var tilfreds med samtalerne, men de gjorde ingen forskel i hendes situation. Dette med den manglende forandring blev et tema for samtalerne ud fra min forståelse af, at hun fortsatte med at gøre sig selv meget alene i sine forsøg på at løse op for sin situation, et forsøg på løsning på linje med den årelange privatisering af overgrebsoplevelserne. Pigen gik nødtvungent og grædende med til at inddrage sin mor og storebror i forløbet, en storebror som havde været sammen med hende i forbindelse med samværene hos faderen og viste det sig hen af vejen havde påtaget sig at passe på sin mindre søster. Kontrakten blev, at det fortsatte forløb skiftevis fandt sted som samtaler med familien og som individuelle samtaler. Samtalerne med familien bragte frem, at moderen var gået fra faderen, at mor efterfølgende havde været bange for ham, følt sig truet af ham og af al magt havde forsøgt at lægge afstand fysisk og følelsesmæssigt til ham, hvilket gjorde det forståeligt, at hun ikke havde haft øjne for det, som skete. Desuden kunne det se ud, som om faderen i sin desperation havde set moderen i datteren og dermed ikke havde formået at holde sig fra hende. Som det fremgår, var pigen af gode grunde optaget af at påtage sig forpligtelsen og dermed passe på såvel sin mor som sin storebror. I en sådan grad at hun aktivt forsøgte at flytte fokus i samtalerne væk fra de sammenhænge, som fokuserede på bl.a. mors egen historie. Hun havde i den grad levet sig ind i rollen som den, der på individuel basis måtte bære byrden og også stille noget op med den. Alternativet for hende var tilsyneladende, at andre skulle overtage den nærmest ubærlige byrde. Pigen havde i forlængelse af ovenstående personliggjort sin historie som en beretning om skam og skyld på et individuelt plan. Case: I pigens familie havde der tilsyneladende igennem flere generationer været en erfaring med, at der var historier, der ikke blev fortalt eller ikke kunne fortælles. Moderen selv var opvokset hos adoptivforældre og havde først som voksen fået fortalt dette og baggrunden herfor. Pigen kunne dermed udnævnes til at være den, der brød den sociale arv ved at turde bringe det unævnelige frem på en måde, hvor det også blev til at bære for andre. Ved i kombinationen af samtaler alene og sammen med familien at fokusere på sammenhængene blev det muligt for pigen at fjerne sig fra skyld og skam uden at skylden og skammen blev flyttet over på andres skuldre, men blev til en oplevelse af at være på vej til at skabe noget nyt i fællesskabet. Det beskrevne fokus på moderens barndoms- og ægteskabshistorie repræsenterede et afgørende skridt under forløbet, fordi op-

10 34 Søren Hertz lysningerne herfra skabte mening i det, der var sket og åbnede for samtaler om det afgørende nye i det, der skete. Ikke kun for pigen, men også for resten af familien, som i kraft af den aktive deltagelse kunne se det smertefulde, men også de nye muligheder i det fremtidige fællesskab. I mange forløb bliver det afgørende at bede om denne tilladelse til at trække andres narrativer ind i forløbet ud fra en erfaring om, at dette er vigtigt for at forstå sammenhængene. Det skal i den forbindelse betones, at disse andre narrativer trækkes ind som kontekster for forløbet med den unge på en måde, hvor den unges vanskeligheder hele tiden fungerer som guideline eller omdrejningspunkt for, om det, der tales om, gør en tilstrækkelig forskel. Samtaler om andres narrativer er således ikke vigtige i sig selv, men som afgørende meningsskabende kontekster. At være «coherent» og ikke blot positiv Peter Lang udtrykker i et interview, at han ikke er optaget af polariteten mellem positiv og negativ. Positiv er, som han udtrykker det, et begreb i sig selv, ikke defineret ved sin polaritet, sin modsætning. Peter Lang er optaget af ikke blot at være positiv, men at være «coherent», på dansk optaget af sammenhænge. En positiv nysgerrighed efter «coherence». Han refererer i den forbindelse til Batesons oprindelige arbejde på Ny Guinea, hvor han ud fra en antropologisk forståelsesramme fokuserede på at forstå den indre logik i det, som stammefolkene gjorde (Lang 2005). Vi lever i et samfund, hvor der stilles store krav til os om at være velfungerende og driftige i en samfundsmæssig betydning. Medicinalindustrien har kronede dage, fordi så mange benytter lykkepiller og angstdæmpende medicin til hurtigt at komme ud af livskriser og komme videre med livet. Hvis vi på anden måde er utilfredse med os selv eller ønsker et anderledes udseende, kan vi henvende os til plastikkirurgien for fedtsugning eller en ny næse eller til frisøren for at få limet nyt hår udenpå vores eget. De unge, som er fokus for denne artikel, lever også i dette spændingsfelt. På den ene side ønsker de at slippe af med de mørke og plagsomme temaer, som har fyldt så meget i deres liv, på den anden side har de mange oplevelser med, at disse temaer ikke forsvinder, blot man ønsker det. Nogle af disse unge udtrykker, at det hjælper at skære i sig selv, fordi den fysiske smerte får den psykiske smerte til at synes mindre. Begrebet irreverence (på dansk: uærbødighed) blev introduceret af G. Cecchin som en præcisering af en nysgerrighed, som ikke blot var den dagligdags nysgerrighed mellem mennesker, men en nysgerrighed, der holdt fast i temaer, som ud fra erfaring kunne være centrale at holde fast i (Cecchin et al. 1992). Og på en irreverent måde, hvor det kunne være svært at afvise at drøfte et tema, som man på mange måder havde det ambivalent med at snakke om. Begrebet inkongruens er nyttigt bl.a. i forbindelse med unge med borderline præg, unge som på mange måder lever dobbelthederne i deres liv. Dobbelthederne mellem «stories lived» og «stories told», dobbelthederne mellem de tætte relationer og den store afstand, det succesfyldte og det utilstrækkelige, ønsket om voksenheden og samtidig det meget umodne, det tilsyneladende sorte og

11 På udkig efter de unges invitationer 35 det ligeså hvide og ikke mindst dobbeltheden mellem det (selv)destruktive på den ene side og de store ønsker om at blive værdsat og at opleve sig værdifuld på den anden. Erfaringen er, at uærbødigheden effektivt kommer i spil ved undervejs at forholde sig til dobbelthederne i den unges og også i andres liv på en måde, hvor de i fællesskab oplevede erfaringer bidrager til en større identitetsmæssig integration og hvor afstanden mellem det tilsyneladende modsatrettede mindskes. Når jeg, som i den gennemgående case, holder fast i et tema om, at samtalerne på den ene side opleves gode og frugtbare, men at de ikke gør en tilstrækkelig forskel, så kommenteres en inkongruens fra en uærbødig platform. Pigens foretrukne løsningsstrategi udfordres ud fra den fælles oplevelse, der gør det muligt at forholde sig uærbødigt. Samtidig var jeg nødt til at forholde mig irreverent til min egen foretrukne praksis, fordi pigen insisterede på at tale med mig individuelt. Jeg fik på den måde mulighed for at høre hendes historie. Det afholdt mig dog ikke fra at vende tilbage til idéerne fra min foretrukne praksis undervejs. Irreverencen i forhold til egen praksis er afgørende for det ligeværdige møde, hvor de unge og deres betydningsfulde voksne hjælper med til at skabe et stærkt, dynamisk og forhandlet fællesskab. Fortsat om de tilsyneladende polariteter Invitationen går i en del tilfælde også ud på at komme til at tale om det allermest svære i en tilværelse, det som man har været ude for, det man går og forestiller sig eller det, man frygter mest og samtidig at snakke om disse temaer på en anderledes dekonstruerende måde, hvor begivenheder kan ses i nyt lys, misforståelser kan blive opklaret og hvor det viser sig muligt at snakke om det, som næsten ikke kunne tales om. Dilemmaet ved ressourcefokuseringen eller det absolutte fokus på det positive er, at den unge præcis får endnu en oplevelse af, at der er noget, som ikke kan tales om. I nogle tilfælde kan etableringen af det værdige nye liv lægge så meget afstand til det tidligere så svære, at det ikke er nødvendigt at tale om det. Men i andre tilfælde kan der blive tale om en faktor, der medvirker til, at der ikke skabes den tilstrækkelige forandring. Ved at inddrage andre, som ofte kan bære tvivlen mere end den unge selv, er det muligt at tage vare på fænomenet. Dette vil således være en måde at tage invitationen fra den unge meget alvorligt. Det at vise konkret og bogstaveligt at det er muligt at være sammen i fællesskabet frem for en oplevelse som en del unge har, nemlig at andre i ord udtrykker ønsket om fællesskab, men samtidig signalerer så meget forskrækkelse og bekymring, når disse vanskelige emner kommer på tale, at den unge oplever det mere forsvarligt at beholde temaerne for sig selv. Og samtidig konkret og tydeligt vise de unge, at der er plads til deres måde at fremstå med deres værdier og dermed forebygge, at de oplever det forgæves og trækker sig. Samtalerne kommer på denne måde til at signalere, at polariteterne er tilsyneladende og midlertidige, at de ikke er farlige og ikke behøver at isoleres eller bekæmpes. I fællesskabet med andre opstår mulighederne for, at polariteterne mister deres magt og at rekonstruktionen og de nye historier kan få fyl-

12 36 Søren Hertz de. Dette sker i kraft af det uærbødige møde med det, som den unge eller de vigtige personer omkring den unge endnu ikke har fundet en vej videre med. Begrebet eksternalisering blev introduceret af Michael White som en konkret og enkel del af dekonstruktionen af de dominerende problem-mættede historier, som de mennesker, som opsøgte ham, havde med sig. Ordet eksternalisering opstod som modsætning til den internalisering af dominerende historier, som hang sammen med den moderne magt. Eksternaliseringen blev en leg og en politisk manifestation af et opgør med den moderne magt. Barnet blev spurgt: Er det OK for dig, at har så stor magt og indflydelse i dit liv? Aktiviteten i forlængelsen af dette var at skabe en oplevelse af, at barnet igen bemægtigede sig sit eget liv. Ingen tvivl om, at eksternalisering som del af dekonstruktionen og den efterfølgende rekonstruktion af nye «landscapes of identity» har inspireret et helt felt til nye former for dialoger og dermed hjulpet mange børn, unge og voksne mennesker rundt omkring i verden. Dilemmaet er, når eksternalisering som idé kommer ud af sin sammenhæng og dermed får status som en metode, som kan benyttes ligesom alle andre metoder på en måde, hvor personen kan opleve, at det ultimativt gælder om at hjælpe ham eller hende ud af det besværlige så hurtigt som muligt, så de igen kan komme til at passe ind i samfundets forventninger om almindelig funktion og opførsel. Risikoen bliver dermed, at der bliver tale om en metode til at bekæmpe eller håndtere symptomer, hvor de mere identitets-, menings- og sammenhængsskabende forståelser reduceres. Især i forhold til de unge, som er temaet for denne artikel, kan en sådan metode vise sine begrænsninger. Hvis den unge får en oplevelse af, at det allersværeste skal eksternaliseres og dermed ikke forståes og behandles ind i en større sammenhæng, så kan den unge igen sidde tilbage med en oplevelse af, at det svære ikke er til at komme overens med, men skal bekæmpes og at det er den unges eget ansvar. Oplevelse af sammenhænge skaber fællesskab, ikke skyld Det må i den forbindelse ofte siges eksplicit, at opmærksomheden er på sammenhænge og i særdeleshed ikke på at tillægge nogen skyld. Min erfaring er, at dette ønske om ikke at tillægge skyld kan lægge op til, at der hos behandlere opstår en ulyst eller en ufrihed til at spørge om temaer, som som beskrevet kan vise sig at være centrale. Artiklen her taler for at få temaet om skyld i tale, således at det ikke lukker for den afgørende nysgerrighed. I kraft af mit ønske om at fastholde idéen om invitationer blev det muligt i det konkrete forløb at hjælpe pigen til at flytte sig ud af et individuelt skam-fokus. Håbet og modet blev tydelige i kraft af det nye fællesskab i modsætning til det tidligere fællesskab båret af bekymring, manglende forståelse af sammenhængene og handlingslammelse. Temaet om invitationer rejser spørgsmålene om, hvem invitationerne retter sig imod og hvad invitationerne drejer sig om. I eksemplet rejser pigen indirekte spørgsmål som: Hvad er konsekvenserne, hvis jeg deler mine oplevelser med andre?

13 På udkig efter de unges invitationer 37 Hvorfor skete det? Overgrebene, som jeg fortalte om, var det bare min egen skyld? Er jeg nødt til fortsat at passe på min mor og min storebror og hvad er i givet fald alternativet? Er det fortsat min skyld, hvis relationer til andre bliver besværlige? Hvordan kan jeg skabe muligheder for at etablere et godt og stabilt liv sammen med andre? Dette er afgørende spørgsmål, hvor svarene i højeste grad vil danne retning i den unges og også i andres liv. Oplevelsen af skyld og skam kunne på den måde erstattes, således at erfaringerne fra overgrebene gav pigen vigtige forudsætninger for i fremtiden at have den særlige opmærksomhed på at skabe de gode, åbne og ligeværdige relationer til andre. De efterfølgende samtaler fokuserede på dette alene og sammen med resten af familien. Case: Pigen benyttede efterfølgende de individuelle samtaler til at fokusere på sammenhængene mellem på den ene side overgrebserfaringerne, på den anden side erfaringerne i hendes aktuelle liv med kærester. Hun besluttede at afslutte forholdet til kæresten, som sad i fængsel, ville ikke længere acceptere, at han behandlede hende nedværdigende. Hun ville i fremtiden have kærester, der respekterede hende som hun var og ikke forsøgte at lave hende om. Min kommentar var, at hun på denne måde hen af vejen ville kunne lægge afstand til de tidligere overgrebserfaringer gennem at etablere disse nye oplevelser af gensidighed og ligeværd. Igen dukker det uærbødige møde med det inkongruente op som en nyttig tilgang, der dermed sætter fokus på de fremtidige ønsker. Når pigen kommer ind i erfaringer med kærester, der ligner nedværdigende oplevelser som dem, hun havde fortalt om med faderen, så er der tale om en inkongruens i forhold til de ønsker, hun også har til sit liv og det bliver muligt uærbødigt at undre sig og sammen at udvikle andre mulige handlealternativer. Denne tilgang ligger samtidig i forlængelse af en opmærksomhed på de læringsmæssige aspekter af at se smertefulde historier som monumenter, som afgørende fænomener, som man hen af vejen skal skabe yderligere afstand til på en måde, hvor fokus på det, der engang var så vanskeligt, kan være med til at modvirke gentagelser (Hertz & Nielsen 2000). Temaet om sikkerhed Min ansvarlighed (i relation til samfundet og den enkelte unge) gør, at jeg undervejs må forholde mig til den unges sikkerhed. Nogle gange som i ovenstående case bliver temaet bragt op af den unge, andre gange af andre involverede, og nogle gange fremgår det af henvisningen. Også et konstant fokus på, at samtalerne skal være med til at gøre en forskel, bringer temaet i spil om, hvad forløbet ikke i tilstrækkeligt omfang har taget vare på. En individuel kontakt til den unge kan sætte fokus på dette bl.a. ud fra en snak om de mulige konsekvenser af at tale om det, der kan synes for vanskeligt at sætte ord på. Spørgsmålet om sikkerhed vil altid have den øverste prioritet. Lov om social service kræver i disse tilfælde, at der rettes henven-

14 38 Søren Hertz delse til socialforvaltningen, men det afgørende i de mange tilfælde, hvor der er tale om mistanke og ikke beviser, er, at den unge bringes udenfor fare og andre hjælpes udenfor mistanke. Den enkle måde at afklare, om indsatsen gør den tilstrækkelige forskel, er at benytte den unges adfærd og symptomer som guideline for indsatsen. Store undersøgelser tyder på, at en del af de unge, der fremtræder borderline, har en dominerende historie med sig, der indeholder incest eller andre seksuelle krænkelser. Det vanskelige i den forbindelse er, at disse unge ofte kan være så bange for konsekvenserne af at fortælle om dette pga. trusler om repressalier eller oplevelser af, at det var deres egen skyld, at det skete. Min erfaring er derfor, at den unges sikkerhed må bringes op som et afgørende omdrejningspunkt, således at den unge kan opleve, at temaet om sikkerhed bliver italesat og dermed gjort til guideline for det forløb, som sættes i gang. Nogle af disse unge er så påvirket af forstyrrende flashbacks, hvor de ligesom i en film genoplever de voldsomme og ubehagelige oplevelser. Disse «film» foregår på den indre skærm og beskrives ofte først, når man eksplicit spørger til dem, også fordi de unge skammer sig over at have dem. Det er vigtigt i så tilfælde at forholde sig aktivt til fænomenet og hjælpe den unge med at slippe af med disse ved at flytte sig fra offer for «filmene» til aktivt rekonstruerende nye narrativer. Mogens Holme (1999) beskriver, hvordan han aktivt forsøger at hjælpe klienterne med at slippe af med flashbacks med fokus på at ændre afslutningen af de belastende film. Egne erfaringer fokuserer i forlængelse af Holme på at skabe «flashforwards» og dermed få den unges egne værdier og handlemuligheder til at afløse de gentagne skamfyldte og traumatiserende oplevelser. Samtidig er det afgørende at dekonstruere den internaliserede skam og dermed give næring til lysten til opgøret med flashbacks ene. Fokus på sikkerhed handler også om at gøre en forskel Artiklen repræsenterer en tilgang til arbejdet med unge, der sætter fokus på egne foretrukne værdier i mødet og i den forbindelse fremhæves invitationen til fællesskab, et fællesskab der gør en forskel i den unges liv og dermed lægger afstand til fænomener som individuel skyld og skam. Afgørende bliver det at finde en fælles vej væk fra den afstand og bekymring, som Christian Graugaard så malerisk beskriver tidligere i artiklen, en bekymring som skaber pessimistiske fremtidsbilleder, når de spejles i absolut eller forvrænget form. Ideen om invitationer er beskrevet tidligere i denne artikel. Der blev i den forbindelse fremhævet spørgsmål som: Hvem er dette en invitation til og hvad er dette en invitation om? Dette afsnit handler mest om, at der i den unges invitation også ligger en invitation til os som professionelle. En invitation, som ovenfor beskrevet, til at gøre en forskel sammen med den unge og andre afgørende personer. Det engelske udtryk «confluence» udtrykker denne tilgang på en enkel og ligefrem måde, men ordet findes ikke på samme måde på dansk, kombinationen af con- og influence, influence som det at gøre en forskel, con for at gøre det sammen, men med en tydelighed

15 På udkig efter de unges invitationer 39 om at vi har forskellige positioner i den forbindelse. Denne tilgang ligger i forlængelse af de tidligere beskrevne moralværdier, som den unge inviterer os fagpersoner til at forholde os anerkendende til (Lang 2005). Min erfaring er, at unge, der har mange oplevelser med bekymrede voksne, der skifter mellem hensyntagen og krav, har glæde af en professionel, der optræder uærbødigt i det respektfulde og anerkendende møde og som på den måde kan hjælpe andre til at turde være mere tydelige og mindre bekymrede. På denne måde kan processen i sig selv og den professionelles bidrag til processen udgøre en afgørende inspirationskilde for de betydningsfulde andre, som åbent oplever effekten af den anderledes kommunikation. Det dobbelte perspektiv bliver tydeligt, hvor kontakten til de afgørende personer omkring den unge bliver lige så afgørende som kontakten til den unge selv. Det bliver i den forbindelse vigtigt metakommunikativt at spørge andre i rummet om, hvad de synes om kontakten og dialogen mellem den unge og behandleren/konsulenten for at høre, hvordan andre har oplevet kontakten og i forlængelse af dette, hvad det evt. kunne inspirere dem til. Transparens, åbenhed om egne idéer og for-forståelser i denne metakommunikative dialog kan bidrage til fællesskabet og oplevelsen af ligeværd. Samtidig må de unge og alle andre meget gerne få en oplevelse af, at det betyder noget, at de kommer. De er ikke blot personer på en række i løbet af en dag samtidig med at de også er det. Forandringerne skal ske i hverdagen, så det er sædvanligvis vigtigt, at der går god tid mellem samtalerne, men når de kommer, så må de også gerne opleve, at de gør en forskel for mig. I den gennemgående case opnåede jeg i kraft af i dette tilfælde de individuelle samtaler en kontakt med pigen, som gjorde, at jeg «fik lov til» at invitere hendes familie med til samtalerne. På en måde kan man også sige, at jeg skulle «gøre mig fortjent» til at få fortalt hendes overgrebshistorie. For år tilbage blev betegnelsen grundlæggende faktorer brugt om begreber som empati, kontaktetablering, etc. (Hubble et al. 1999), men jeg foretrækker i dag ordet kontrakt for at lægge vægten på det gensidige i processen hen imod en fælles tro på, at forløbet kan komme til at gøre en forskel. Nogle gange er etablering af kontrakt en enkel, hurtig sag, andre gange er den længe til forhandling. Kontrakt og forhandling er ord hentet fra en anden verden og skal her forstås i den udvidede betydning med fokus på relation, gensidighed og ligeværd. Processen er gensidig på den måde, at den unge har ønsker og krav, men at den professionelle også ud fra den uærbødige position har tydelige ønsker og foretrukne værdier ud fra faglige og personlige erfaringer. Jfr. den beskrevne case, hvor jeg i processen kommer til at se inddragelsen af andre som et afgørende element. Afgørende er det at bevare troen og håbet om, at forløbet kan komme til at gøre en forskel og samtidig bringe det i spil, hvis der undervejs opstår en usikkerhed på, om forløbet gør en tilstrækkelig forskel, en usikkerhed hos behandleren/konsulenten eller hos andre. Erfaringen er, at disse unge i kraft af deres erfaringer er i stand til at læse eller i hvert fald forsøge at læse relationen til andre vigtige personer omkring dem hurtigt

16 40 Søren Hertz ofte hurtigere end vi som professionelle er opmærksomme på. De vil som tidligere beskrevet «spejle sig» i denne usikkerhed og dermed risikere at forstærke den. Dette betyder, at metakommunikationen med disse unge er vigtig. Spørgsmål som: Er det en OK måde, vi snakker sammen på? Snakker vi om de temaer, som er vigtige at tale sammen om? Gør det en forskel at komme her? Gør det en tilstrækkelig forskel? Og i givet fald, hvorfor mon ikke? Ud fra en idé og formodning om, at processen skal gøre den tilstrækkelige forskel. På samme måde stilles spørgsmål ved starten af en samtale om, hvad sidste samtale har betydet eller ændret ud fra for-forståelsen, at samtaler gør en forskel. Jeg spørger ikke blot om, hvordan det går. At bringe produktionens domæne ind på denne måde er samtidig en tydeliggørelse af egne moralske værdier (Maturana 1984; Lang et al. 1990) og bliver især vigtigt, hvis disse unge og deres nærmeste har så mange erfaringer med tidligere processer i det private og professionelle system, som har været med til at give dem oplevelser af at være for vanskelige at hjælpe videre, for forskellige, for Nye invitationer til dialoger i kontekst Det er vigtigt at anerkende det ansvar og de værdier, som de unge i kraft af deres handlinger bringer på dagsordenen. Det er vigtigt at gøre det, de repræsenterer, stort, så det også kommer til at give indtryk af, at det på en måde også var slidet værd. Indtryk af at de med deres symptomer og problemer var med til at gøre en forskel. Hvis piger med anoreksi kommer ud af anoreksien uden samtidig at komme videre med en oplevelse af, at situationen ikke blot er som før, så risikerer de at stå tilbage med oplevelsen af dem selv som dem, der skabte problemet, mens det udvikler sig til en helt anden oplevelse, hvis anoreksien også har været med til at bringe andre vigtige temaer i spil, for dem selv og for andre. Symptombehandling risikerer i dette samfund med dets fokus på effektivitet at blive reducerende og dermed en tilgang, der holder sig på det individuelle plan. Artiklen argumenterer for en tilgang, der er enkel, men samtidig kompleks. Effektivitet er et positivt begreb, der samtidig sætter vores moralske værdier på spil. Vi skal være med til at gøre en forskel, dette tema har højeste prioritet. Og vi kan gennem det, som jeg har beskrevet som vores con-fluerende arbejde give de unge oplevelser af, at de er med til at skabe lærerige erfaringer, der bidrager til forandring for andre end dem selv. Herfra udvikler de gensidige anerkendelser sig, hvor udsigten til det, der gør en forskel, bliver tydelig. Casen illustrerer dette med sit fokus på sammen at skabe en platform, hvor de involverede kan opsamle tydelige lærdomme og en anderledes oplevelse af sammenhæng, som kan give afsæt for nye fremtidsmuligheder. De unge er som beskrevet i indledningen spejl på det samfund, som er i udvikling. Ved at tage imod de unges invitationer kan vi være med til også på den måde at præge udviklingen af det samfund, som vi alle er en del af.

17 På udkig efter de unges invitationer 41 Litteratur Bateson, G. (2005/1972): Mentale systemers økologi. Akademisk, København. Cecchin, G., Lane, G., Ray, W.A. (1992): Irreverence. A strategy for therapists survival. Karnac, London. Dencik, L. (2005): Mennesket i postmoderniseringen: om barndom, familie og identiteter i opbrud. Billesø & Baltzer, København. Foucault, M. (1973): The birth of the clinic. An archaeology of medical perception. Tavistock, London. Foucault, M. (1980): Power/knowledge. Pantheon, New York. Fredman, G. (2004): Transforming emotion. Whurr Publications, London. Gergen, K. (1997): Virkelighed og relationer. Dansk Psykologisk Forlag, København. Gergen, K., McNamée, S. (1999): Relational responsibility. Sage Publications, London. Graugaard, C. (2005): Unge skelner mellem cool og klamt. Politiken 18/6. Hertz, S. (2003): At arbejde systemisk i et diagnostisk felt. Fokus på Familien 1: Hertz, S. (2004a): De unge og ungdomspsykiatrien. De mange konteksters møde. Fokus på Familien 1: Hertz, S. (2004b): Diagnose i kontekst. PsykologNyt 15: Hertz, S., Nielsen, J. (1999): Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne et perspektiv om «preferred meanings». Fokus på Familien 4: Hertz, S., Nielsen, J. (2000): Familieterapeuter ved indgangen til det tyvende århundrede refleksioner efter den 12. internationale familieterapikongres i Oslo, Fokus på familien 4: Holme, M. (1999): Behandling efter incest. PsykologNyt 11. Hubble, M.A., Duncan, B.L. Miller, S.D. (1999): The heart and soul of change what works in therapy. APA, Washington DC. Lang, P. (2005): Interview udarbejdet af Jørn Nielsen og Søren Hertz 7/2. Lang, P., Little, M., Cronen, V. (1990): The systemic professional domains of action and the question of neutrality. Human Systems vol. 1, 1: Lundby, G. (1998): Historier og terapi. Om narrativer, konstruksjonisme og nyskriving av historier. Tano Aschehoug, Oslo. Maturana, H.R. (1984): Bringing forth of reality. Presentation at construction of therapeutic realities conference. University of Calgary Medical School. White, M. (1992): Deconstruction and therapy. In: Epston & White: Experience, Contradiction, narrative and imagination. Dulwich Centre Publications, Adelaide. White, M. (2001): Reflections on narrative practice. Dulwich Centre Publications, Adelaide. White, M. (2002): Addressing personal failure. The International Journal of Narrative and Community Work 3: WHO (1994): ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard, København. Summary In extension of earlier publications «Working systemically in a diagnostic world» and «Youngsters and youth psychiatry the meeting of many contexts» (Hertz 2003, 2004), this article presents a strategy that capitalises on the sense of curiosity and inclination to interpret emotions and actions as invitations to a different kind of cooperation and fellowship with adolescents. Extracts of conversations with a young woman diagnosed as suffering from borderline personality disorder serve to illustrate the approach. Its conceptual building blocks derive from social constructionism, poststructuralism in the fram of systemic meta-theory. The article explores problems and dilemmas likely to arise from an uncritical, reductive and individualized way of enacting the theories, increasing the risk of seeing the ideas primarily in the guise of methodology.

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om,

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE Niels-Henrik Sørensen Cand. Psych. Aut. Post. Grad. Narrative Therapy EMCC Certificeret Systemisk Coach Multiteoretisk organisationspsykologiske KOK konsulent Ekstern lektor CBS, Cand. Merc. Psych MOTIVATION

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere