Serviceorientering af Danmarks Miljøportal

Transkript

1 Serviceorientering af Danmarks Miljøportal 1. november 2007 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Arkitekturstrategi for Miljøportalen-v1 Devoteam Consulting. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale med Devoteam Consulting.

2 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume Handlingsplanen i hovedpunkter Resultatet Interessenter Portalens rolle Muligheder ved serviceorienteringen af Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal tilbyder adgang til dets data og funktionalitet gennem services Udstilling af service Miljøhændelser Skærmbilleder til services Web 2.0 Forbinde mennesker Overvejelser som konsekvens af serviceorienteringen Indledning Baggrund Formål Danmarks Miljøportal og omverdenen Interessentkortlægning Myndigheder Andre professionelle brugere Borgere Virksomheder Internationale initiativer Nationale initiativer Digitaliseringsstrategi KL Arbejdsgangsbank KL s GIS-vejledning til kommunerne Borgerportalen og Virksomhedsportalen Serviceorienteret infrastruktur v1 2

3 4. Danmarks Miljøportals rolle Danmarks Miljøportals opgaver Danmarks Miljøportal og andre offentlige portaler Borger.dk og virk.dk Fællesoffentlig integrationsmodel Hjemmesider til indsamling af miljødata Hjemmesider med miljørelateret information Danmarks Miljøportal i relation til Digitaliseringsstrategi Danmarks Miljøportal i relation til forretningsbehovene for serviceorienteret infrastruktur Serviceorientering af Danmarks Miljøportal Karakteristika ved en service Webservices XML SOAP WSDL OpenGIS Elementer i serviceorienteringen Forretningshændelser i miljøsektoren Forretningshændelsers implikationer for arkitekturen Sikkerhed og brugerstyring WS-Security Rammeværket for sikkerheden Autentifikation og autorisation over flere led Autentifikationsinformation deles mellem heterogene systemer Beskrivelse af den krævede sikkerhedspolitik Kryptering og signering med Web Services Kryptering på tværs af flere kommunikationsteknologier Elementvis kryptering og signering Konfidentialitet ved at kryptere udvalgte dele af et XML-dokument Integritet ved at signere udvalgte dele af et XML- dokument #58969 v1 2

4 6.4. Udstilling af web services Partnerkatalog-UDDI Styring af Services Genbrug af eksisterende web services Brug af Web Services i Portaler Yderligere overvejelser Komponenter i infrastrukturen Yderligere opgaver hos Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal og Web Web 2.0 og SOA Data i Danmarks Miljøportal Trådløs/mobil dataindsamling Handlingsplan for serviceorientering af Danmarks Miljøportal...17 Bilag 1. Resumé af interview fra interessentkortlæging...17 Bilag 1.1 Miljøcenter Ribe Bilag 1.2 Region Hovedstaden Bilag 1.3 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Bilag 1.4 Miljøministeriet Bilag 1.5 KL og kommunerne Bilag 1.6 Leverandører og rådgivere Bilag 2. Anbefalinger...17 Bilag 3. Procesmodel for definition af OIOXML services...17 Bilag 3.1 Generelle principper Bilag 3.2 Begrebsmodel for data, som skal deles Bilag 3.3 Arbejdsgange, som udnytter de fælles data Bilag 3.4 Services #58969 v1 3

5 Bilag 3.5 Generel procesmodel #58969 v1 4

6 Figurfortegnelse Figur 1 Serviceinfrastruktur (kilde [VMNI])...17 Figur 2 Danmarks Miljøportals rolle og opgaver i relation til de forskellige grupper af interessenter og andre portaler...17 Figur 3 Serviceorientering handler alene om systemgrænseflader...17 Figur 5-4 Delegere check for værdi og grammatiske fejl til parseren...17 Figur 5 Sammenligning mellem en hændelsesstyret og servicestyret kommunikation Figur 6 Autentificering i begge retninger Figur 7 SSL-kryptering, mens data er under transport Figur 8 Hul mellem dekryptering og kryptering...17 Figur 9 Sikkerhed hele vejen Figur 10 Multipelt sikkerhedsindhold, når SOAP er routet...17 Figur 12 Illustration af elementivs kryptering...17 Figur 13 Traditionel brug af portlet...17 Figur 14 Fremtidig brug af portlet...17 Figur 15 Illustration af dataorienterede- og præsentationsorienterede Web Services...17 Figur 16 Komponenter i Danmarks Miljøportal...17 Figur 17 Hvad er netværkseffekt?...17 Figur 18 Web 2.0's hovedområder (Kilde McKinsey)...17 Figur 19 Kort om REST...17 Figur 21: Generel procesmodel for definition af services...17 #58969 v1 5

7 1. Ledelsesresume Danmarks Miljøportals sekretariat har med bistand fra Devoteam Consulting gennemført et strategiarbejde vedrørende den videre udvikling af portalen med henblik på at serviceorientere denne og understøtte det offentliges digitaliseringsstrategi. Denne rapport er resultatet af strategiarbejdet. Rapporten er dels et beslutningsoplæg til bestyrelsen, dels indeholder den 61 anbefalinger for serviceorienteringen samt en handlingsplan for, hvilke initiativer Danmarks Miljøportal bør igangsætte indenfor de næste 2-3 år ved vedtagelse af strategien (summarisk oversigt over anbefalinger findes i Bilag 2, handlingsplanen findes i kapitel 9). At serviceorientere en applikation som Danmarks Miljøportal drejer sig om, at man går væk fra at fokusere på brugergrænsefladen som den primære indgang for eksterne, til udelukkende at fokusere på andre systemer, som via system-system grænseflader tilgår data og funktionalitet i Danmarks Miljøportal. Det bemærkes, at en brugervendt portal i Danmarks Miljøportals regi betragtes som et specialtilfælde af et eksternt system. Fokus ændres derfor til at udarbejde services, der udstiller data og funktionalitet fra Danmarks Miljøportal. En service tilgås via dets systemgrænseflade, der indeholder en beskrivelse af, hvad servicen gør, hvordan man tilgår den og hvilke krav den sætter. Brugergrænseflader - Designet til mennesker - Beskrevet i HTML - Tilgås typisk vha. en browser - Findes på en portal Systemgrænseflader - Services tilgås gennem deres systemgrænseflade - Designet til maskiner - Beskrevet i XML - Tilgås typisk via System-System - Findes i et register Danmarks Miljøportal vil derved fremstå som et antal byggeklodser baseret på fællesoffentlige databaser og standardiserede snitflader, der tilbyder services, der afspejler myndigheders og andre interessenters behov og arbejdsgange, Formålet med serviceorienteringen er at Danmarks Miljøportal: #58969 v1 6

8 er baseret på en tidssvarende og fleksibel it-platform, der effektivt kan understøtte de behov for adgang til miljødata som myndigheder, andre professionelle brugere, borgere og virksomheder har, kan udnytte de muligheder som den fremtidige udvikling af internettet tilbyder, kan indgå som komponent i det offentliges digitaliseringsstrategi Handlingsplanen i hovedpunkter Handlingsplanen der skal gennemføre serviceorienteringen strækker sig over 2-3 år og kan opdeles i følgende hovedpunkter En infrastruktur-del hvor Danmarks Miljøportal gennem en foranalyse og systemkortlægning opnår overblik over det nuværende systemlandskab og på baggrund af dette overblik identificere aktiviteter, der skal udføres, for at it-infrastrukturen kan understøtte serviceorienteringen Identifikation og udarbejdelse af services Identifikation og definition af miljøhændelser Etablering af governance struktur Organisatoriske aktiviteter såsom deltagelse i standardisering, kommunikationsplan og brugerinvolvering. Figuren nedenfor illustrerer de aktiviteter, som planlægges gennemført, den komplette handlingsplan findes i kapitel 9).. #58969 v1 7

9 Jan 08 Apr 08 Jul 08 Okt 08 Jan 09 Apr 09 Jul 09 Okt 09 Jan 10 Infrastruktur System kortlægning Krav til infrastruktur Omlægning og nyanskaffelser Opbygning af testmiljø Infrastruktur til hændelser Udarbejde service Pilotservices Serviceidentifkation Udvikling af service Brugergrænseflader til servicene Udarbejde hændelser Pilothændelser Hændelsesidentifikation Udtræk af hændelser Governance Betingelser for brug af DMP services Styrings og support metode Styring og Supportering af services Deltage i og influere offentlige standardiseringsinitiativer Forretnings aktiviteter Rammer for effektmåling Definer kommunikationsplan Projektledelse Effekt måling Kommunikation, brugerinvolvering Effekt måling Resultatet Ved at følge handlingsplanen og de anbefalinger, der er angivet i denne rapport, vil kvalitetssikret miljøinformation blive rettidigt tilgængeligt i ensartede og standardiserede formater direkte i interne og eksterne systemer hos de enkelte aktører. Anbefalingerne vil medføre, at Danmarks Miljøportal udgør et væsentligt element i hvordan miljøsektoren kan opfylde Digitaliseringsstrategien og vil forøge anvendelse af miljødata generelt i Danmark (afsnit 4.3 vurderer Danmarks Miljøportal i forhold til Digitaliseringsstrategien ) Interessenter I forbindelse med strategiarbejdet og som forberedelse til serviceorienteringen og denne rapport er der gennemført en række interviews med repræsentanter for portalens interessenter og afholdt to workshops med repræsentanter fra sekretariatet for Danmarks Miljøportal og partnerne bag portalen. Dette har været grundlaget #58969 v1 8

10 for at bestemme kredsen af interessenter og hvilken rolle Danmarks Miljøportal bør have fremover. Danmarks Miljøportal har 4 grupper af interessenter, der har forskellige behov og krav til portalen: Myndigheder, der omfatter landets kommuner, regionerne, de statslige miljøcentre og ministerierne med tilhørende styrelser. De har et krav om stabil og hurtig adgang til aktuelle og valide miljødata. Myndighederne skal have mulighed for at kunne vedligeholde den del af de fælles miljødata, som den enkelte myndighed er ansvarlig for. Andre professionelle brugere, der omfatter virksomheder og institutioner, hvis produktion og leverancer gør brug af data og funktionalitet på Danmarks Miljøportal. Det er for eksempel konsulenter, rådgivere, laboratorier, forskningsinstitutioner, leverandører af it-systemer til miljøopgaver, interesseorganisationer og pressen. Denne gruppe har krav om stabil og hurtig adgang til aktuelle og valide miljødata. De har også et ønske om fleksible og robuste muligheder for at kunne integrere egne it-løsninger med services fra Danmarks Miljøportal. Borgere, der søger information og viden om miljøet i Danmark. De har et krav om, at det skal være nemt og entydigt at finde egentlige og berigede miljødata. Mange myndigheder ser en værdifuld mulighed ved at lade borgere registrere egne observationer om miljøet for på den måde at få flere og aktuelle observationer registreret. Borgere vil have glæde af at kunne downloade data om miljøet til håndholdte enheder som mobiltelefon, PDA og GPS for på den måde at have adgang til data om miljøet, når man færdes i det. Virksomheder, der omfatter virksomheder, hvor produktionen påvirker miljøet og de virksomheder hvor reguleringen af miljøet påvirker virksomhedens produktionsforhold. Det er for eksempel kommunale driftsorganisationer (vand, spildevand og affald), landbrug, dambrug og produktionsvirksomheder med miljøemmisioner. De har et krav om, at det skal være nemt og entydigt at finde egentlige og berigede miljødata. Det vil typiske gælde miljødata om virksomheden eller miljødata, der har betydning for virksomhedens produktionsforhold. Et eksempel er arealreguleringer i det åbne land, som har betydning for landbrugserhvervet. Virksomheder vil også have glæde at kunne downloade data om miljøet til håndholdte enheder som mobiltelefon, PDA og GPS. #58969 v1 9

11 Andre professionelle brugere Myndigheder Virksomheder Borgere Egne Systemer Egne Systemer virk.dk Miljoeportal.dk borger.dk Andre Miljøsite Web service til Datadistribution, funktionalitet og sammenstilling af data Fællesoffentlige Miljødatabaser Hos Danmarks Miljøportal Eksternes miljødatabaser og andre relevante eksterne databaser tilgået via services 1.3. Portalens rolle På baggrund af interviewene er det anbefalet, at Danmarks Miljøportal bør varetage fire opgaver i forhold til at indsamle og formidle data om miljøet (afsnit 4.1): 1. Varetage indsamling af miljødata ved at stille digitale opdateringsservices til rådighed til indsamling af data, som registreres, ajourføres og kvalitetssikres af andre myndigheder. I den forbindelse skal Danmarks Miljøportal sætte standarder for kvalitetsmærkning af data samt simplificere og standardisere oprettelsen af yderligere fagområder og temaer på Danmarks Miljøportal. KL, Dansk Regioner og Miljøministeriet har indgået en dataansvarsaftale Denne aftale fastsætter for det første en række principper for data, tilgængelighed, produktion af data. For det andet fastsætter aftalen, hvilke myndigheder der har ansvar for at producere og ajourføre hvilke data og for at stille dem til rådighed for de øvrige parter i samarbejdet. Denne aftale bør til stadighed revideres for at sikre, at den lever op til serviceorienteringen. 2. Udstille dataservices til videregivelse af data, således at Danmarks Miljøportal er det sted, hvor der altid er aktuelle miljødata af en forudsigelig kvalitet til rådighed. Tilgangen sker både ved at udstille informationerne fra databaserne som webservices, hvormed informationerne kan integreres i interessenters systemer og forretningsprocesser og ved at drive en hjemmeside (miljoeportal.dk) hvor brugere kan få adgang til miljødata, via en browser. #58969 v1 10

12 3. Udstille relevante miljøhændelser vedrørende de data som Danmarks Miljøportal er ansvarlig for og med mulighed for, at interessenter kan abonnere på miljøhændelser. Danmarks Miljøportal bør også opsamle miljøhændelser fra andre organisationer og på længere sigt (efter 2010) sammenstille simple miljøhændelser til mere komplekse sammensatte miljøhændelser (hændelser præsenteres i afsnit 6.1). 4. Udstille funktionalitet og services, der formidler berigede miljødata, f.eks. i form af søgninger på tværs af fagområder og temaer eller ved kombination af miljødata med andre data. Strategiprojektet har samtidigt identificeret et antal opgaver, som Danmarks Miljøportal ikke bør varetage, men som er opgaver, der kan løses tværgående i miljøsektoren: 1. Danmarks Miljøportal bør ikke indtage rollen som miljøsektorens orkestrator af arbejdsprocesser på tværs af myndigheder og interessenter. 2. Danmarks Miljøportal bør ikke understøtte digitale miljøfaglige netværk. 3. Danmarks Miljøportal bør ikke være adgangen til tværgående søgning i ustruktureret information om miljøet i form af rapporter, planer o.lign. Danmarks Miljøportal skal have en veldefineret rolle i forhold til andre offentlige informations- og serviceportaler, hvad enten det er generelle portaler til en bestemt målgruppe eller specifikke portaler om miljøet (afsnit 4.2). Strategien for borger.dk og virk.dk er, at de ikke skal være de eneste offentlige portaler, men at borgeren eller virksomheden her kan finde relevante services eller links til relevante informationer og services. Danmarks Miljøportal skal tage stilling til hvilke brugssitutationer og data fra Danmarks Miljøportal, der skal være tilgængelige på borger.dk og virk.dk. Kriteriet skal være, at de har relevans for borgere og virksomheder og vil hjælpe til at få et overblik over de offentlige services. På miljøområdet findes andre hjemmesider til vidensformidling af miljørelateret information til specifikke formål og sider, som har til formål at indsamle og formidle specifikke miljø- eller plandata. Disse hjemmesider vil eksistere parallelt med Danmarks Miljøportal og der er ikke identificeret et behov for, at Danmarks Miljøportal skal være en fælles teknisk platform for disse portaler. Omvendt bør Danmarks Miljøportal levere dataservices, der kan integreres med disse selvstændige hjemmesider. #58969 v1 11

13 1.4. Muligheder ved serviceorienteringen af Danmarks Miljøportal Serviceorienteringen af Danmarks Miljøportal letter tilgangen til miljødata gennem forskellige tiltag Danmarks Miljøportal tilbyder adgang til dets data og funktionalitet gennem services. Disse services er karakteriseret ved at de skal tilgås af mange forskellige interessenter med hver deres individuelle it-systemer. Fokus på opbygningen af services er derfor at sikre uafhængighed mellem den teknologi, som Danmarks Miljøportal anvender og de teknologier, som interessenterne anvender. Denne uafhængighed opnås gennem anvendelse af webservice-standarderne og overholdelse af de profiler og retningslinier, som det offentlige udarbejder, samt efterlevelse af relevante branchespecifikke standarder. Overholdelse af standarder er dog ikke nok, Danmarks Miljøportals services skal bevidst designes til at begrænse afhængigheden mellem de forskellige systemer, dette kaldes også at it-sytemer skal være løst koblet. Den løse kobling karakteriseres ud fra fire mønstre: - Placeringsuafhængighed. Services kan udføre distribuerede funktioner på den enhed, der passer bedst til opgaven. - Kommunikationsuafhængighed betyder, at alle komponenter kan tale med hinanden uafhængigt af, hvordan de kommunikerer på interface- eller protokolniveauet. - Sikkerhedsuafhængighed refererer til konceptet om at mægle mellem forskelle i sikkerhedsmodeller, så de forskellige interessenter kan anvende deres eksisterende sikkerhedsløsning. - Instansuafhængighed drejer sig om, at arkitekturen skal understøtte komponent til komponent-kommunikation og ikke har noget krav om, at den anden komponent er i en bestemt tilstand, før den modtager beskeden. Den løse kobling giver interessenterne mulighed for at forbinde sig til Danmarks Miljøportal, udelukkende baseret på snitfladespecifikationerne. Integriteten i miljøportalens systemer er bibeholdt, og ændringer kan indkapsles. De væsentligste fordele ved løs kobling er: - Hurtigere tilpasning til nye ændringer: Den tillader hurtigere sammenfletning og samling af applikationer og letter udviklingen af tværgående løsninger i miljøsektoren, da man ikke behøver detaljeret kend- #58969 v1 12

14 skab til partnernes it-systemer. En løs koblet arkitektur tillader, at Danmarks Miljøportal udskifter eller ændrer komponenter uden at partnerne skal lave tilsvarende ændringer i andre komponenter. Det betyder, at Danmarks Miljøportals partnere kan ændre deres forretningssystemer når behovet opstår, uden at Danmarks Miljøportal skal involveres. - Reducering af risici: Den løse kobling reducerer risikoen for, at ændringer i ét modul medfører uventede ændringer i andre moduler. Danmarks Miljøportal behøver ikke vide, hvordan dets service bliver forbrugt (og forbrugeren behøver ikke vide, hvordan Danmarks Miljøportal leverer den). Dette betyder, at Danmarks Miljøportal og dets partnere kan udvikle uafhængigt af hinanden. - Billigere udvikling: Det er kun nødvendigt med moderate investeringer, når nye partnere skal anvende en service fra Danmarks Miljøportal. Omkostninger ved at indgå relationer med en partner kan blive genbrugt, når nye partnere skal tilføjes. Derved reduceres den teknologiske og dermed økonomiske byrde på Danmarks Miljøportal og dets partnere, hvilket ikke kun forøger muligheden for, men også incitamentet til samarbejder. - Understøttelse af forretningsinnovation: Den løse kobling gør det lettere lokalt at eksperimentere med nye måder at gøre ting på. Danmarks Miljøportals services vil forøge muligheden i hele miljøsektoren for hurtigt at lave prototyper over nye produkter, omdesigne forretningsprocesser og lave nye forretningsmodeller. - Teknologiuafhængighed: Udviklere der ønsker at anvende service fra Danmarks Miljøportal, kan vælge den rigtige teknologi til deres opgaver uden at bekymre sig om de tekniske afhængigheder såsom sikkerhedsmodel Udstilling af service Danmarks Miljøportal bør indeholde et centralt register over tilgængelige miljøservices, registeret bør både indeholde services, som Danmarks Miljøportal er ansvarlig for og andre organisationers miljøservices. Standarden Universal Description Discovery and Integration (UDDI) tilbyder denne løsning. UDDI er et standardbaseret og platformuafhængigt register og protokol til at offentliggøre og finde Web Services. Miljøsektoren kan i UDDI en registrere basale forretnings- og Web Services-informationer. Derved fremkom- #58969 v1 13

15 mer et søgbart katalog over organisationer og deres miljø-web Services, som gør det muligt for en virksomhed at finde en egnet Web Service Miljøhændelser Efterhånden som hastigheden i forretningsverdenen øges, må virksomheder hurtigere opfange og reagere på ændringer, trusler og muligheder i det marked, de servicerer, i leverancekanalen og internt i organisationen. Hver enkelt af disse ændringer, trusler eller muligheder manifesterer sig som en forretningshændelse en registrering af noget, der er sket i den virkelige verden. Disse forretningshændelser kommer fra mange forskellige kilder og organisationer og for mange virksomheder indenfor og udenfor miljøområdet er forretningshændelser, der er relateret til miljøområdet, relevante for deres forretning. En hændelse er information om, at noget er sket; et servicekald er et ønske om, at noget skal ske. En afsendelse af en ansøgning til en kommune er et servicekald, mens udsendelse af information til interesserede abonnenter om, at sagen er sendt til politisk behandling er en hændelse. En hændelse kan også være resultatet af analysen af Kommmunekemi s spildevand foreligger fødevarevirksomheden Daloon, som ligger tæt på Kommunekemi, vil være en typisk abonnement på en sådan hændelse, ligesom ornitologer kan abonnere på observationer af fugle. For at forøge reaktionshastigheden på miljøhændelser i Danmark anbefaler rapporten, at Danmark Miljøportal bør udsende hændelser, den registrerer, i de data den opbevarer. Danmarks Miljøportal bør også være den centrale distributør og abonnementsservice for miljøhændelser, som registreres af andre aktører. Derved har interessenter et sted, hvor de kan få et overblik over og abonnere på tilgængelige miljøhændelser i Danmark Skærmbilleder til services Mange organisationer vil anvende services fra Danmarks Miljøportal, som grundlag for skærmbilleder på organisationens egen hjemmeside. Det betyder, at mange organisationer vil udvikle rimelig identiske skærmbilleder ovenpå de services, som Danmarks Miljøportal udstiller. For at undgå dette dobbeltarbejde bør Danmarks Miljøportal opbygge skærmbilleder (portlets) til de enkelte services. Disse portlets kan så direkte genbruges på andre portaler. #58969 v1 14

16 Web 2.0 Forbinde mennesker Både Web 2.0 (præsenteres i kapitel 7) og SOA har to nøgleområder de adresserer: forbindelse og sammensætning. De fleste implementeringer af webservices har gået på at forbinde store egenudviklede systemer, så organsiationer kan få mere værdi ud af de data og applikationer, som de allerede har. SOA handler mest om at forbinde applikationer og databaser - og ikke så meget om at binde mennesker sammen og hjælpe med at understøtte deres interaktion med hinanden. Web 2.0 lægger mere fokus på at forbinde mennesker og understøtte deres muligheder for at samarbejde. Web 2.0 indeholder også muligheden for at forbinde applikationer og data, men Web 2.0 adskiller sig ved den sociale dimension, som den eksplicit adresserer. Organisationers fremtidige mulighed for at arbejde effektivt og skabe værdi afhænger af muligheden for at forbinde personer mere effektivt. Det gælder på alle niveauer i miljøsektoren internt mellem medarbejdere i de enkelte organisationer, på tværs af miljøsektoren samt med organisationer eksternt for miljøsektoren. Formålet for Web 2.0 er ikke at vise en web-side for en bruger, men at kunne indgå i en samlet værdi for brugeren. Danmarks Miljøportal vil også skulle indgå i Web 2.0 sammenhæng, hvilket medfører følgende anbefalinger: - Mash-ups Samlinger af indhold fra flere forskellige online kilder for at kunne danne nye services. - Et eksempel kan være et program der henter servitutter på en ejendom fra en service udstillet af Tinglysningsretten, jordforurening fra en service hos Danmarks Miljøportal og viser begge dele på et satellitkort fra Google Earth. Danmarks Miljøportal bør understøtte mash-ups - Podcast er audio eller video optagelser, en multimedie form for en blog. Danmarks Miljøportal bør designes, så audio og video som redaktionelt materiale er en mulighed - RSS (Really Simple Syndication) Tillader at man abonnerer på online distribution af blog, nyheder, podcast og anden information. Redaktionel information fra Danmarks Miljøportal bør være tilgængelig som RSS Overvejelser som konsekvens af serviceorienteringen Serviceorienteringen af Danmarks Miljøportal medfører nogle konsekvenser for Danmarks Miljøportals arbejdsopgaver og nødvendiggør nogle overvejelser, Danmarks Miljøportal skal foretage. Aktiviteterne vil kræve flere ressourcer til de daglige opgaver hos Danmarks Miljøportal: #58969 v1 15

17 Danmarks Miljøportal bør etablere en organisatorisk enhed, der kan håndtere styringen af services. Enheden har ansvar for at kvalitetssikre de services, der er udviklet af Danmarks Miljøportal. Endvidere skal enheden have kompetencer til at rådgive de organisationer, der ønsker at anvende miljøservices og hjælpe dem under udvikling og test. Danmarks Miljøportal bør udforme retningslinier for versionering af services. Formålet er at etablere en standardiseret fremgangsmåde for håndtering af ændringer i services, serviceoperationer og dokumentationen af services. Danmarks Miljøportal bør etablere retningslinier for hvordan eksterne får support. Der vil være mange hundrede eller tusinde system-system brugere af Danmarks Miljøportals services. Danmarks Miljøportal bør oprette en supportorganisation til håndtering af disse opgaver. Danmarks Miljøportal bør etablere en kommunikationsplan, der kan sikre, at kommunikationen om portalen bliver præcis og fyldestgørende i forhold til de forskellige målgrupper. En Serviceorientering kræver en konstant dialog med både tekniske aktører, der anvender Danmarks Miljøportals services, og forretningsmæssige aktører, der skal informeres om mulighederne i Danmarks Miljøportal og inspireres til at forstå, hvorledes de kan anvende portalens services i forretningssammenhæng. Danmarks Miljøportal bør beslutte hvilke forretningsaftaler, der skal være på plads, før eksterne parter kan bruge services på Danmarks Miljøportal. Danmarks Miljøportal bør definere SLA på dets services. Før eksterne parter vil bruge Danmarks Miljøportals services, må de have en sikkerhed for, hvilket serviceniveau Danmarks Miljøportal tilbyder. Det kan inkludere information som performance, kapacitet, tilgængelighed, svartider, driftssikkerhed og redundans. Danmarks Miljøportal bør oprette et testområde for eksterne hvor eksterne kan teste såvel den tekniske test af kommunikationen og samt den forretningsmæssige sammenhæng, som Danmarks Miljøportal s services indgår i. Danmarks Miljøportal bør sikre, at den infrastruktur der ligger til grund for dets services, kan skalere og Danmarks Miljøportal bør have en plan for, hvorledes den tilfører ekstra kapacitet? Danmarks Miljøportal vil ikke have kontrol over alle de sammenhæng, som dets services indgår i og har derfor ikke mulighed for at forudsige forbruget. Miljøsektoren bør sikre, at sektorstandardiseringen på miljøområdet arbejder målrettet og effektivt. For at kunne bruge Danmarks Miljøportals services er det nødvendigt, at der er enighed om betydningen af de dataelementer, der kommunikeres. Danmarks Miljøportal bør overveje de juridiske konsekvenser og sikre at ansvarsfordelingen indgår i de forretningsmæssige aftaler med brugerne af Danmarks Miljøportal s service. Organisationer vil tage beslutninger på baggrund af information fra Danmarks Miljøportals services. Danmarks Miljøportals rolle som vært for data, som andre myndigheder har ansvaret for, kompli- #58969 v1 16

18 cerer yderligere disse overvejelser. Dataansvarsaftalen bør til stadighed afspejle ansvaret mellem Danmarks Miljøportal og dataleverandørerne (partnerne). #58969 v1 17

19 2. Indledning Danmarks Miljøportals sekretariat har med bistand fra Devoteam Consulting gennemført et strategiarbejde vedrørende den videre udvikling af portalen i forhold til at gøre den mere serviceorienteret og understøtte det offentliges digitaliseringsstrategi. Denne rapport er resultatet af strategiarbejdet. Rapporten er dels et beslutningsoplæg til bestyrelsen, dels indeholder den retningslinier for serviceorienteringen samt en handlingsplan for, hvilke initiativer Danmarks Miljøportal bør igangsætte ved vedtagelse af strategien. Det bemærkes, at Danmarks Miljøportal allerede har iværksat enkelte serviceorienterede aktiviteter i form at udarbejde enkelte isolerede webservices. Denne rapport vil give et fælles billede af mulighederne ved en serviceorienteret tankegang i miljøsektoren generelt og Danmarks Miljøportal specifikt og hvad serviceorienteringen indebærer i form af nye opgaver hos Danmarks Miljøportal og nye muligheder med miljødata. Rapporten beskriver retningslinierne for, hvordan serviceorienteringen af Danmarks Miljøportal bør foregå Baggrund I rapporten Effektiv digital forvaltning på miljøområdet vision, principper og målsætninger [EDFM] fra december 2004 blev Miljøministeriet, KL, ARF og Den Digitale Taskforce enige om, at visionen for digitalisering på miljøområdet er at opnå en effektiv, digital forvaltning på miljøområdet gennem: - Danmarks miljøportal som en fælles portal med én indgang til de relevante miljødata - Digital Sagsbehandling og digitale sagsgange på miljøområdet På denne baggrund er der opstillet følgende pejlemærker, som den langsigtede itarkitektur for miljøområdet bør opfylde: - Relevante miljødata skal være fleksibelt organiseret, så der er åben og ubesværet mulighed for anvendelse i formidling og myndighedsbehandling på tværs af forvaltningsgrænser. - Data skal være aktuelle og kvalitetssikret og dermed udgøre et validt og fyldestgørende grundlag for en effektiv sagsbehandling. - Data skal muliggøre en fyldestgørende afrapportering og sammenstilling af data på tværs og vertikalt mellem de administrative enheder. - Data og dataudveksling skal være baseret på vedtagne fælles standarder inden for de forskellige faglige domæner, således at funktionaliteter (ser- #58969 v1 18

20 vices) og data kan stilles til rådighed for forskellige myndigheder i sagsbehandlingen. Rapporten Tværgående analyse vedr. data og it-systemer [TADI] fra Projekt kommunalreform og digital forvaltning på miljøområdet 1. juli 2005 tilføjer yderligere et pejlemærke - Digitale services skal være sammensat med borgere og virksomhedernes behov i fokus, uanset at data og informationer bliver født af forskellige myndigheder, og uanset at flere myndigheder indgår i sagsbehandlingen. Som en udmøntning af det tværoffentlige samarbejde på miljøområdet gik Danmarks Miljøportal i luften 1. januar Parterne bag Danmarks Miljøportal har indgået en række samarbejdsaftaler, som skal sikre udvikling og drift af Danmarks Miljøportal. - Samarbejdsaftalen omfatter udveksling og offentliggørelse af miljødata samt udvikling af digital forvaltning på miljøområdet. - Dataansvarsaftalen fastsætter principper for data, tilgængelighed, produktion af data samt fastsætter hvilken myndighed, der har ansvar for hvilke datasæt. - Brugeradministrationsaftalen danner grundlag for samarbejdet og placering af ansvaret omkring adgang til data mellem Danmarks Miljøportal og de myndigheder, der anvender data og services i Danmarks Miljøportal. Organisationen bag Danmarks Miljøportal består af en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for udvikling og drift og tager stilling til hvilke data, der skal udstilles i de fælles løsninger. Bestyrelsen består af repræsentanter fra parterne bag Danmarks Miljøportal. Desuden findes et sekretariat, der står får den daglige udvikling og drift af Danmarks Miljøportal og refererer til bestyrelsen Formål I forbindelse med etablering af Danmarks Miljøportal har parterne bag besluttet, at arbejde mod en ny, tidssvarende it-arkitektur. Målet er at opbygge Danmarks #58969 v1 19