Innovationskaravanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationskaravanen"

Transkript

1 Innovationskaravanen En del af Nordjyske Nyskabere

2 Anni Stavnskær Pedersen Lektor, cand. mag., innovationskonsulent University College Nordjylland Jens Boelsmand Projektleder for Innovation og Entreprenørskab Forskning og Udvikling University College Nordjylland Tak til undervisere og ledere, der har medvirket i udarbejdelsen af Innovationskaravanen: Dronninglund Gymnasium Camilla Gram Hjørring Gymnasium og Hf-Kursus Nina Andersen Aalborg Handelsgymnasium Susanne Madsen, Dennis Nicolai Jensen og Jørn Dahl (leder) Aalborg Handelsskole Lars Møller Thy-Mors HF & VUC Jesper Thinnesen og Erik Dose (leder) EUC Nord Rune Petersen (faglærer/koordinator) 2

3 Indhold Forord 4 Former for innovation 5 Tre veje til at arbejde med innovation og kreativitet 5 Innovationspædagogik 8 Det sociale læringsrum 9 Det fysiske læringsrum 11 Det mentale læringsrum 13 Seks trin til en innovativ didaktik 15 Ressourcepersoner 28 Innovationsboostere 29 Litteraturliste 38 3

4 Forord Nordjylland har en væsentlig interesse i, at de nordjyske unge både får stimuleret lysten og evnerne til at arbejde innovativt og kreativt. Dette er vigtige kompetencer, fordi styrker inden for både innovation, kreativitet og entreprenørskab er forudsætninger for vækst og produktivitet blandt virksomheder og i regionen generelt. Netop derfor har Regionsrådet i Nordjylland igangsat og støttet flere initiativer til at udbrede kendskab til kreativitet og innovation på de nordjyske ungdomsuddannelsesinstitutioner. Innovationskavanen er seneste tiltag og skal støtte underviserne i at bringe mere kreativitet og innovation ind i deres undervisning, helt uafhængigt af ungdomsuddannelsestype og fag. Innovationskaravanen er en del af innovationskonkurrencen Nordjyske Nyskabere, som samler elever fra alle typer af ungdomsuddannelser i hele regionen med det mål at give dem redskaber til at videreudvikle på ideer inden for både social innovation og produktinnovation. Innovationskaravanen består af tre dele, der giver inspiration til at gå innovative og kreative veje i undervisningen. Publikationen har således fokus på såvel det innovationspædagogiske som det innovationsdidaktiske område og har dannet et korps af ressourcepersoner og innovationsboostere til yderligere inspiration i undervisningen. Innovationskaravanen kan således både bruges som optakt til at deltage i konkurrencen Nordjyske Nyskabere og i undervisningen generelt. Materialet kan anvendes trin for trin, men det vil også være muligt at dykke ned i lige præcis den teori eller den øvelse, der passer til underviserens aktuelle behov. Innovationskaravanen er udarbejdet i samarbejde med undervisere og ledere fra ungdomsuddannelserne i Nordjylland. I dette samarbejde er det tydeligt, at underviserne allerede er i gang med innovativ undervisning på forskellig vis nogle arbejder med innovativ undervisning, en form for innovationspædagogik, andre arbejder med forskellige former for innovationsfag, mens andre igen arbejder med tidsbegrænsede tværfaglige forløb, hvor innovation er på dagsordenen. Disse tilgange vil ofte blive kombineret i praksis, og Innovationskaravanen vil præsentere øvelser, der både kan rette sig mod hver af disse tre tilgange og som kan anvendes i en kombination af tilgangene. Innovationskaravanen er også at finde på hvor der ligger ekstra øvelser og nyttige links. 4

5 Former for innovation Denne guide lægger op til øvelser til undervisningsbrug på ungdomsuddannelserne, og den inkluderer nedenstående former for innovation, hvor definitionerne er hentet hos Lotte Darsø. En bred definition på innovation er: Innovation er at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde (Darsø, 2011, s. 13). Herunder findes dels den merkantile opfattelse af innovation; som en nyskabelse, der frembringer økonomisk værdi. Dels social innovation, der er fokuseret på skabelse af social, kulturel, mellemmenneskelig eller samfundsmæssig værdi. Den sociale innovation udspringer af sociale behov og kan således handle om nye måder at organisere sig på, nye former for interaktion eller nye konstellationer af mennesker. Desuden er der radikal innovation, der kan føre til helt skelsættende nye opdagelser og inkrementel innovation, der især er kendetegnet ved at omsætte de små forbedringsideer til konkrete handlinger, der skaber værdi. Tre veje til at arbejde med innovation og kreativitet Innovationskaravanen præsenterer tre hovedveje, du, som underviser, kan vælge, når du ønsker at bringe mere innovation og kreativitet ind i din undervisning. 1. Innovationspædagogik Den første hovedvej i guiden er innovationspædagogik, en tilgang der kan anvendes i alle fag på alle ungdomsuddannelser for at fremme innovation og kreativitet i undervisningen. Det sociale læringsrum s. 9 Det fysiske læringsrum s. 11 Innovationspædagogik s. 8 Det mentale læringsrum s. 13 5

6 2. Innovativ didaktik Den anden hovedvej er innovativ didaktik, metodiske veje til et innovativt og kreativt undervisningsforløb. Innovationskaravanen præsenterer seks trin til en innovativ didaktik, disse trin kan anvendes som et samlet undervisningsforløb eller enkeltvis. TRIN 1 Find udfordringen s. 15 TRIN 2 Udforskning af udfordringen s. 17 TRIN 3 Ideudvikling på udfordringen og ideudvælgelse s. 19 TRIN 4 Prototyping af den valgte proces eller produkt s. 20 TRIN 5 Handling s. 22 TRIN 6 Evaluering s Ressourcepersoner og innovationsboostere Den tredje hovedvej er ressourcepersoner og innovationsboostere, denne vej til mere kreativitet og innovation er taget med i Innovationskaravanen, fordi det er særligt givtigt at kombinere overvejelserne omkring innovationspædagogik og didaktik med indspark fra personer, der arbejder med innovation i praksis. Derfor er der i Innovationskaravanen etableret et korps af ressourcepersoner og innovationsboostere. Ressourcepersonerne kan du som underviser kontakte for at få råd og nye ideer til undervisningsforløb med fokus på innovation. De er alle undervisere med erfaring inden for innovationsfeltet og fungerer som en slags livline på området. Innovationsboosterne er alle erfarne folk, der har arbejdet med innovation i praksis det er erhvervsfolk, sociale iværksættere og meget andet. Fælles for dem er, at innovation og kreativitet ligger dem meget på sinde, og hver skole kan gratis få en af disse innovationsboostere ud og holde oplæg og derigennem inspirere undervisere og elever til at arbejde med innovation. For at gøre det nemmere at navigere rundt i Innovationskaravanen er teori og øvelser markeret med hver sin farve i en bjælke i venstre side. Teorien forud for de enkelte øvelser er markeret med en gul bjælke i venstre side, mens trinfor-trin beskrivelserne af de enkelte øvelser er markeret med en bordeaux bjælke i venstre side. På den måde kan du plukke lige netop de sider ud, der passer til dit behov som underviser. 6

7 Hvorfor innovation? Nogle lærere, siger følgende om, hvorfor de mener, at det er værdifuldt at vælge den innovative vej: De løfter sig jo lige nogle centimeter, hvis de ser, de kan bruge det, vi laver. Jeg er næsten ligeglad, om de får ros af tysklæren eller af mig eller. Men at de kommer ud og laver noget virksomhed det er fedt. Det kan de jo leve højt på. Det er super sejt. Jesper Thinnesen, lærer, Thy-Mors HF & VUC De var helt vildt motiverede. Fordi de ved jo, at de spaniere kommer, og at de skal have dem med i en uge. Det er ikke bare en tænkt situation, og de mennesker sidder dernede og læser det, de skriver på spansk. Det er ikke bare hende der spansklæreren, der skal sætte en rød streg i det. Nina Andersen, lærer, Hjørring Gymnasium og Hf-Kursus Vi er virkelig med til at skabe en motivation i nogle elever, som man ikke troede, havde den. Camilla Gram, lærer, Dronninglund Gymnasium 7

8 Innovationspædagogik Et læringsrum kan være både mentalt, socialt og fysisk. Læringsrummet udgør fundamentet for, at læring kan finde sted, vel at mærke den form for læring, der tillader dumme spørgsmål og prøven sig- frem, hvilket indimellem må føre til fejl, som man kan lære af. (Darsø, 2011,s. 97) Skabelsen af et læringsrum er en vigtig forudsætning for, at undervisning i innovation kan lykkes. Her er der tale om en egentlig innovationspædagogik, hvor man designer og tilrettelægger et undervisningsforløb, der giver mulighed for at udvikle innovationskompetence hos eleverne. I denne forståelse er innovation ikke kun et selvstændigt fag, men en tilgang, der kan anvendes til hele fagrækken, også til innovationsfag: Innovationskompetence kan ikke læres gennem undervisning om innovation. Tværtimod må innovationskompetence nødvendigvis udvikles gennem oplevelse og erfaring i innovation. (Darsø,2011,s.14) Senere vil elementer af det mentale, sociale og fysiske læringsrum blive uddybet, og der vil blive inddraget øvelser til, hvordan disse forskellige dele af det innovative rum kan etableres. Lærerrollen At fremme det innovative læringsrum betyder, at læreren må holde rummet og rumme kaos og elevernes usikkerhed over for det nye og ukendte. Samtidigt må læreren være en pionér, der tager initiativer og er nysgerrig og udforskende, for at inspirere eleverne til at træde ind i det innovative rum. Signalet til eleverne må være en tillid og tiltro til deres læreproces. At acceptere, at selv om alt ikke går som planlagt, så er det en del af læreprocessen Det er en rolle, hvor læreren ikke længere er ekspert, men hvor man sammen med eleverne bevæger sig ad nye veje og mod nye løsninger og på ukendt grund. Dette er måske den største udfordring ved innovationspædagogik som lærer. 8 Bagvedliggende viden og en bred tilgang til innovation i de gymnasiale uddannelser.

9 Innovationsdiamanten Innovationsdiamanten hos Darsø har fire dimensioner, der alle er lige betydningsfulde for en succesfuld innovation: viden, ikke-viden, relation og koncepter. Darsø har samtidigt skabt fire roller, der tilgodeser fire forskellige dimensioner af innovationsprocessen. Konceptualisering fokuserer på, hvordan de øvrige elementer kan tydeliggøres i et koncept, også benævnt en prototype (se afsnit om prototyping). Rolle: Innovationskonceptudfolderen prøver at få gruppedeltagerne til at tydeliggøre koncepterne. Konceptualisering At turde bevæge sig ud i ikke-vidensfeltet er af afgørende betydning, fordi innovations-processen også kalder på at betræde det ukendte og uforudsigelige. Rolle: Innovationshofnarren hjælper gruppen til at udforske, er ansvarlig for at stimulere til at stille dumme og brændende spørgsmål og foreslår vilde ideer. Ikke-viden Viden Vidensfeltet, fordi viden er en forudsætning for innovationsprocessen. Det kræver en faglig viden at løse en udfordring (se afsnit om mentale læringsrum). Rolle:Innovationsvidendetektiven assisterer gruppen i at opbygge en solid basis af viden ved at udforske og udfordre den eksisterende viden i gruppen. Relationer Relationsfeltet. Kvaliteten af relationerne er af afgørende betydning for, om innovation kan opstå eller ej. Lærerne må arbejde meget bevidst med relationsdimensionen for at fremme innovation (se afsnit om sociale læringsrum). Rolle: Innovationsgartneren arbejder med udvikling af positive relationer i gruppen har opmærksomhed på både gruppeklimaet og energi-niveauet i gruppen samt på, hvordan det enkelte individ trives. Det sociale læringsrum Forskning i relationer viser, at opbyggelsen af sociale relationer har altafgørende betydning for skabelse af læring og dermed innovation. I forhold til innovationsdiamanten skabes dette sociale læringsrum i relationsdimensionen. Øvelse 1-5: Det sociale læringsrum De følgende øvelser kan fremme det sociale læringsrum og dermed relationsdimensionen i innovationsdiamanten. At anvende disse øvelser er en investering i etableringen og udviklingen af relationer. For supplerende øvelser til det sociale læringsrum se: Formål og introduktion: Formålet med følgende øvelser er netop at skabe gode relationer, som fremmer det sociale læringsrum. Forudsætningerne for dette kan være forskellige alt efter, om det er en klasse, der kender hinanden i forvejen, eller om det er en tværfaglig sammensat gruppe, der mødes for første gang. Her må den enkelte lærer selv tilpasse forløbet alt efter formålet med den enkelte undervisning. Tidsforbrug: 8 minutter 2 timer Antal deltagere: 2-60 elever. Mange af disse øvelser vil også egne sig til at fremme relationer og innovationsprocesser i lærerteam. Materialer: Se under de enkelte øvelser. 9

10 Øvelse 1: Det sociale læringsrum 1. En øvelse til at skabe innovation kan være at udvælge en eller flere til at indtage innovationsgartnerrollen undervejs i undervisningen. Det kan være frivilligt. Eller læreren kan udpege en eller flere elever. 2. Eleverne tildeles hermed et særligt ansvar for den sociale proces. De bliver en form for sociale dukse. 3. De vil have et særligt ansvar for, hvordan innovationsprocessen fremmes igennem skabelse af det sociale læringsrum. De skal observere gruppen og være dem, som de andre elever kan komme til med særlige behov eller ønsker. De kan blive tildelt 10 minutter til opstart af hver session til at lave en øvelse eller videregive beskeder i forhold til det, som de har hørt eller observeret. På denne måde tildeles eleverne medansvar for deres læring. Samtidigt er andre elever ofte mere tilgængelige end læreren. 4. Denne rolle kan eleverne også skiftes til at have i projektgrupperne. Eller læreren kan tildele denne medansvarlige rolle til en gruppe af elever i et tværfagligt projektforløb eller i en fagundervisning. Øvelse 2: Det sociale læringsrum 1. Opstarten på et undervisningsforløb er vigtig. Her kan man arbejde på forskellig vis med at fremme relationerne i gruppen. En mulighed er at præsentere sig via billedkort. Billedkort kan anskaffes på forskellig vis: Go-Cards, som er gratis kort, der kan hentes på cafeer eller lignende. Dialoogle-kort, der kan købes på eller download af kort til udprintning på Billedkort findes også i Nordjyske Nyskaberes ideudviklingsboks, som alle deltagende skoler fik tilsendt i Kontakt Nordjyske Nyskabere hvis jeres skole ikke har fået en ideudviklingsboks. Se også instruktionsvideo på Nordjyskenyskabere.dk. 2. Eleverne bedes først om at finde sammen med den, som f.eks. har samme farve sko som dem selv. (Dette er blot et kriterium, så grupperne kan inddeles tilfældigt). 3. Herefter går læreren rundt og lader eleverne trække et kort helt tilfældigt. 4. Læreren trækker også et tilfældigt kort og præsenterer sig ud fra dette. Det er altid en god ide, som lærer, at lave denne demonstration, så det bliver tydeligt, hvad eleverne skal gøre. Samtidigt får man, som regel, som lærer fortalt noget andet om sig selv, end man plejer. Gør opmærksom på, at det er vigtigt blot at sige lige, hvad der falder en ind, altså, hvilke associationer eleven umiddelbart får, når han/hun ser på kortet/genstanden. 5. Herefter gives f.eks. tre minutter pr. elev, stadig to og to. Man giver en instruktion om, at den, som kommer længst væk fra uddannelsesstedet, starter. Herefter starter den første elev med at præsentere sig. Læreren ringer med klokken, når tiden er gået, og der skiftes til næste elev. 6. Alt efter tidsrammen kan øvelsen anvendes én gang, eller man kan skifte flere gange, så man får præsenteret sig for flere elever på samme måde. 7. Variationer: Billedkortene kan også anvendes til alle andre spørgsmål i undervisningen, hvor eleverne kan bedes om at anvende billedkort til, hvilke associationer de får i relation til et givet spørgsmål. Alternativt kan man bede eleverne finde en genstand i lokalet, de kan præsentere sig ved i stedet for billedkort. Derudover er instruktionen fra punkt 5-7- den samme. 10

11 Øvelse 3: Det sociale læringsrum Trin for trin: 1. En anden mulighed er, at man præsenterer sig ved opstarten af undervisningen, ved at alle deltagere afslutter sætningen Jeg er så glad i dag, fordi 2. Eleverne bedes alle rejse sig op og gå rundt og give hånd til de andre deltagere. Hvis det er en gruppe, der ikke kender hinanden, kan man koble på, hvad man hedder, og hvorfor man er så glad i dag. 3. En god måde at koble til menneskers navne på, er at det er forbundet med noget personligt. Øvelsen giver mulighed for at fokusere på det positive fra dagens start og giver derved et godt grundlag for det videre arbejde, samtidigt med, at man på kort tid har skabt kontakt imellem deltagerne forud for dagens arbejde. Øvelse 4: Det sociale læringsrum 1. Ved opstarten til et undervisningsforløb kan det virke relationsdannende at starte hver gang med et check ind, hvor gruppen først lige giver en kort melding på, hvad de f.eks. er optaget af lige nu, hvad der er sket siden sidst, eller hvor langt de er i projektet 2. Spørgsmålene designes af læreren i forhold til, hvad der er relevant for det enkelte forløb, og hvilke elever der er tale om. Det skal kun være et eller to spørgsmål, så det er enkelt. 3. Ved afslutning af undervisningen kan man tilsvarende checke ud med spørgsmålet om, hvor de nu er i læringsprocessen, hvad de tager med sig, og hvad de vil handle på efterfølgende. 4. Læreren kan anvende check ud til at afslutte forløbet ordentligt og få en pejling på, hvor eleverne nu er i innovationsprocessen. 5. Supplerende kan anvendes en fysisk check ind og check ud. Igen må her tænkes i, hvilke elever man har med at gøre i den enkelte kontekst. Om det er high-five, rundkreds, give hånd eller? Øvelse 5: Det sociale læringsrum 1. Ved opstarten til et undervisningsforløb kan man ifølge Darsø skabe et kodeks, der beskriver, hvad det er vigtigt for hver enkelt elev i relation til at skabe et godt læringsrum for dem og for innovationsarbejdet. 2. Eleverne inddeles i grupper og skriver hver især, hvad der er vigtigt for dem for at føle sig trygge i en undervisning, der beder dem om at træde uden for deres komfortzone. 3. Læreren samler afsluttende op på dette kodeks og placerer det i rummet, hver gang de mødes, som et signal om, hvad det er vigtigt for den enkelte gruppe. 4. Læreren kan desuden referere til dette ved fravigelser. Det fysiske læringsrum Lokalet er en betydningsfuld del af at skabe et læringsrum, der fremmer innovation. Lokalet skal indrettes i forhold til, hvad formålet er med undervisningen, og det skal indeholde en vis fleksibilitet. Dog må man realistisk set ofte være kreativ med de muligheder, der er i det rum, som er til rådighed. Ned Herrmann argumenterer for, at de eneste, der kan definere, hvordan et rum skal indrettes, så det fremmer kreativitet, er de personer, som skal anvende rummet. Set fra undervisningsperspektivet er belønningen for dette, at det for eleverne virker selvmotiverende og giver ejerskab til læreprocessen at blive inddraget i processen, og at det fremmer kreativitet og innovation. Øvelse: Det fysiske læringsrum Formål og introduktion: Formålet med at indrette et rum er, at det giver ejerskab hos eleverne til rummet og til læreprocessen. Samtidigt med, at det som beskrevet ovenfor kan have en fremmende effekt på elevernes kreative læring, at rummet er indrettet innovativt og kreativt og at de selv er med til at definere, hvordan det rum, som de skal lære i, er indrettet. Tidsforbrug: 30 min. - 3 ugers forløb Antal deltagere: 2-30 personer Materialer: Et lokale eller område i lokalet til hver gruppe. En udgave af denne øvelse kan være blot at inddrage det, som er i rummet af borde, stole og materialer, eller læreren kan medbringe supplerende materialer. Den helt udvidede udgave er et totalt re-design af læringsrummet, hvor eleverne kan arbejde med selv at skaffe materialer f.eks. via fundraising (jf. afsnit om variationer). 11

12 Trin for trin: 1. Læreren introducerer øvelsen. Hvad er formålet med øvelsen? Hvad er formålet med den efterfølgende undervisning, hvad skal lokalet anvendes til efterfølgende, f.eks. ideudvikling, der kræver gulvplads, gruppearbejde, tavleundervisning. At det samtidig er et rum, der fremmer kreativitet og innovation for hver enkel og for gruppen som helhed. Dette bliver tydeligt formuleret for gruppen. 2. Gruppen har nu minutter til rådighed til at indrette et rum, der understøtter det formål, som læreren har defineret, men samtidig tilgodeser den stemning, de gerne vil skabe, og inddrager deres ideer til rumindretning. 3. Mens eleverne indretter rummet, kan læreren vælge at forlade rummet eller blive i rummet og deltage i processen. Der kender den enkelte lærer deres egen klasse bedst i forhold til, hvad der er en god ide. 4. Refleksion i mindre grupper, hvis eleverne har været opdelt. 5. Opsamling på klassen omkring, hvilke erfaringer de ud fra øvelsen har gjort sig med, hvordan rummet kan fremme deres læring. Variationer over rumindretningsøvelse: En anden udgave kan være i starten af et uddannelsesforløb eller længerevarende undervisningsforløb at lade eleverne selv indrette deres fysiske læringsrum. 1. Ved et sådant længerevarende forløb kan man starte med kreativ ideudvikling f.eks. hentet fra den kreative platform. (Jf. afsnit om ideudvikling) 2. Herefter kan man helt konkret gå i gang med sammen med eleverne at indrette rummet, eller lade eleverne gøre det selv. 3. Her kan på forhånd være lavet aftaler omkring, hvilke midler der er til rådighed af både penge og restmaterialer: f.eks. gamle sofaer, spånplader, paller, rest maling osv. 4. Samtidig er det vigtigt inden at aftale med pedeller og rengøring, hvad der er tilladeligt i forhold til rumindretningen. 5. Eleverne kan i relation til de udviklede ideer skaffe materialer til at indrette rummet. Hvad har de i deres netværk? Og hvad kan de eventuelt skaffe? En øvelse, der fremmer entreprenante egenskaber. 6. En afslutning på et sådant længerevarende forløb kan være en form for fernisering, hvor forældre, lærere eller andre elever inviteres. 7. Læringsmæssigt kan det alt efter typen af ungdomsuddannelse - udover en indlysende kobling til kreativitet og innovation - kobles noget med læringsstile, noget med design, noget med kultur.

13 Det mentale læringsrum Susanne Justesen har igennem omfattende empiri konstateret, at diversitet i grupper fremmer innovations-processen. Når der skal tænkes ud af boksen og findes nye svar på udfordringerne, skal grupperne sammensættes, så der er mest mulig diversitet til stede, og diversiteten skal anerkendes som en ressource. Diversitet er bredt forstået som forskellighed i køn, alder, uddannelse, livserfaring, kulturelt tilhørsforhold. Justesen har en ny forståelse af diversitet, som tilgængeligheden og anvendelsen af forskellige vidensdomæner i en gruppe. Men det kræver bevidst arbejde i grupper for at opnå diversitet, ellers vil de fleste, både elever og lærer, som en naturlig socialpsykologisk proces vælge at være i gruppe med dem, som ligner dem mest og har nogenlunde samme viden. I denne forståelse af innovation handler det således om at arbejde bevidst med vidensdomæner i en gruppe. Vidensdomæner forstået som den viden hver enkelt repræsenterer. Vidensdomæner hos den enkelte: kan være knyttet til en hobby, et fritidsjob, en særlig interesse, deres uddannelse eller hvad som helst, som er knyttet til viden. Nedenfor er en øvelse i, hvordan videns-diversitet i højere grad kan bringes i spil blandt elever. Eleverne bliver bedt om at beskrive et vidensområde pr. seddel. Hvilke vidensdomæner der er i den enkelte gruppe, og hvordan disse kan anvendes i arbejdet med innovation. Øvelse: Det mentale læringsrum Formål og introduktion: At identificere, hvilken viden-diversitet gruppen har adgang til med henblik på at løse den udvalgte udfordring. At blive opmærksom på de mange forskellige vidensdomæner, der eksisterer, så ikke kun et eller to kommer til at dominere innovationsprocessen og hvilken viden der mangler i gruppen. Tidsforbrug: 2 timer Antal deltagere: Det kan også være et lærerteam, der laver øvelsen sammen for at blive bevidst om, hvilke forskellige vidensdomæner de repræsenterer i forhold til at udvikle en innovativ didaktik. Materialer: Flipover-papir og store post-it-blokke. Alternativt farvede blokke og tape. Handouts: Kan direkte kopieres til eleverne via 13

14 Trin for trin: 1. Læreren introducerer kort eleverne til den bagvedliggende viden om, hvorfor det er betydningsfuldt i forhold til at fremme innovation i grupper ikke at være for homogene. 2. Læreren beder eleverne om at interviewe hinanden to og to for at opdage deres forskellige vidensdomæner. Det kan være knyttet til en hobby, et fritidsjob, en særlig interesse, deres uddannelse eller hvad som helst, som er knyttet til viden. Eleverne bliver bedt om at beskrive et vidensområde pr. seddel. Til denne udforskning af de forskellige vidensdomæner er der 15 minutter pr. person. 3. Sæt herefter eleverne sammen i de projektgrupper, som de skal arbejde med udfordringen i. Giv dem et flipover-papir, hvor de kan tegne fire cirkler inde i hinanden. Instruér dem efterfølgende i at placere deres vidensdomæner efter tur i forhold til nedenstående fire kriterier. Placér i midten det, som alle elever deler. Det kunne f.eks. være viden om, hvordan man anvender Facebook. Beskriv i næste ring, hvilke vidensdomæner nogle af eleverne deler. I den yderste ring placeres de vidensdomæner, som er unikke for kun én person i gruppen. Eleverne fortæller efter tur, hvilket vidensdomæne de har repræsenteret, hvorefter de andre i gruppen byder ind i forhold til, om de også har denne viden i deres bunke. Alle. Vidensdomæner, som alle i gruppen deler. Nogle. Vidensdomæner, som nogle i gruppen deler. Unik. Vidensdomæner, som kun en i gruppen har. Ingen. Vidensdomæner, som ingen i gruppen har, men som der er brug for i relation til løsning af en bestemt udfordring. 4. Når vidensdomænerne er placeret og en gruppe-profil, med et overblik over gruppens samlede eksisterende viden, er udarbejdet, kan man gå til næste fase af processen. 5. Hvordan kan disse forskellige vidensdomæner anvendes i relation til den udfordring, der skal arbejdes med i gruppen? Hvordan kan de kombineres til ny viden? Dette bliver eleverne nok ikke færdige med, men de kan bruge gruppeprofilen i relation til at løse udfordringen løbende i deres innovationsproces. 6. Afsluttende taler gruppen om, hvilken viden de mangler i relation til at arbejde med deres udfordring. Hvilken viden skal de have indhentet? Hvordan kan de opsøge denne viden? Her kan de også hente hjælp fra læreren i relation til at blive klogere på, hvor de kan opsøge de manglende vidensdomæner. I forhold til ideer omkring, hvem der kan bidrage med den manglende viden, er det også en mulighed at arbejde med netværksøvelsen (jf. afsnit omkring netværk). 7. Læreren kan afsluttende lade projektgrupperne arbejde med følgende spørgsmål: - Hvilke vidensdomæner plejer vi at opleve som dem, der dominerer? - Hvordan kan vi sørge for at udnytte viden fra alle i gruppen? - Hvordan kan vi sikre os, at vi anvender disse vidensdomæner i vores innovationsprojekt? Variationer over denne øvelse: Denne øvelse kan laves i relation til hvilket som helst fagforløb. Her skal blot tilføjes en større cirkel, så alle klassens sedler kan være der. Samtidig skal der påføres navne, så det er muligt at vide, hvem der har hvilken viden. 14

15 En af lærerne fortæller, hvordan hun kunne forestille sig at lave denne oversigt ved opstart af alle former for fagforløb. Her laver læreren så et fælles klasseoverblik i relation til, hvem der har hvilke videns-ressourcer i forhold til det konkrete fagemne og udfordring. Dette vil hun så placere i klassen under hele undervisningen og trække på de forskellige vidensressourcer på forskellige tidspunkter. Her kan laves innovativ fagundervisning ved at trække på de studerende, der har unik viden, og få dem til at stå for et elevoplæg i relation til projektet. Dette vil give alle ny viden og dermed andre ideer til løsningen af den faglige udfordring. (Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsskole) Seks trin til en innovativ didaktik Det kendte design-firma IDEO har skabt en række trin til innovation, både produktinnovation og procesinnovation. Disse er i Innovationskaravanen videreudviklet til seks trin til en innovativ didaktik. Stadig gælder det, at hvert af de seks trin enten kan anvendes enkeltvis, eller at læreren kan anvende dem som en helhed ved at starte med at finde udfordringen og slutte med evaluering. Trin 1: Udfordringen Det, der sætter hele undervisningsforløbet i gang, er identifikationen af en brændende opgave, relevant udfordring eller problemstilling, som eleverne kan arbejde med i det videre forløb. Sådan en udfordring til et innovativt undervisningsforløb kan findes på forskellig vis: At læreren får en henvendelse fra omverdenen. At læreren henvender sig til en ekstern samarbejdspartner. At læreren tager udgangspunkt i, hvad der er behov for rent fagligt, og finder en virkelig udfordring, der matcher dette. At eleverne via en netværksøvelse finder frem til en ekstern samarbejdspartner. At læreren tager udgangspunkt i eleveres eget liv og de udfordringer, de oplever der. At elever eller lærer finder en brændende samfundsmæssig udfordring, der kalder på nye løsninger. At eleverne via idegenerering får en ide til en udfordring. At læreren co-creater en udfordring med eksterne samarbejdspartnere. Kriterier/krav: Udfordringen skal være fagligt relevant i forhold til fagmål og inspirerende at arbejde med for eleverne. Udfordringen skal have substans nok til, at den kan anvendes i den efterfølgende proces. I formuleringen er det vigtigt, at det bliver til et åbent spørgsmål. Udfordringen skal formuleres så konkret som muligt, så der er noget, man kan ideudvikle på. Det skal helst formuleres som noget, gruppen selv har mulighed for at handle på, som i nedenstående eksempler: 15

16 Det kan være billedassociation, det kan være ting. Jeg har sådan en stor kasse med alverdens ting, som er samlet sammen fra børneværelset og min mands værksted, og ting, vi har kasseret. Og så mærker eleverne på dem og ser, om de kan bidrage til en problemstilling. Susanne Madsen, lærer, Aalborg Handelsskole Så har vi taget folkeskolelærerne med, og så har vi sammen fundet frem til, hvad der kunne være interessant her for at se efter, om der kunne være en eller anden form for udfordring i det. Dennis Nicolai Jensen, Aalborg Handelsskole En udfordring hentet fra Thy-Mors Hf & VUC innovationsfag lyder: Hvordan får vi jer/unge mennesker til, i højere grad, at benytte sig af Thy National Park? En anden udfordring hentet fra et forløb med elever i idræt på Aalborghus Gymnasium lyder: Hvordan kan aerobic/zumba og idrætsfaglig teori inddrages som en del af en sundhedsindsats for en folkeskoleklasse? For yderligere information om forløbet se: innovation_p aalborghus.pdf 16

17 Trin 2: Udforskning Udforskning eller forundersøgelse betyder, at I som lærere kan vælge at få eleverne til at undersøge brugernes perspektiv på den service eller det produkt, der skal innoveres på. Med anvendelse af en af disse øvelser sikrer i et brugerdrevet perspektiv på elevernes innovation og gør den endelige løsning mere anvendelig og implementérbar. Denne tilgang er inspireret af Otto Scharmer og Christian Bason. Vis filmen Shopping cart fra IDEO på YouTube som et eksempel på udforskning, både via interview og skygning. Øvelse: Interview Formål: Interviews. Øget forståelse for den målgruppe, de undersøger, og hvilke ønsker og behov de har i relation til forandring af deres praksis eller af et produkt. Samtidigt får eleverne unik viden om et fagområde. Tidsforbrug: 45 minutter. Interviews gennemføres bedst ansigt til ansigt. Alternativt pr. telefon. Antal deltagere: 2-40 Materialer: Blyant, papir eller lydoptager. Trin for trin: 1. Introducér eleverne til det overordnede formål med øvelsen og definér, hvilken udfordring eleverne skal innovere på. Opfordre eleverne til at søge baggrundsviden om området inden interviewet. 2. Støt eleverne i at udvælge den/dem, de vil interviewe. Målpersonen og vedkommendes kontekst skal være både interessant/relevant og ubekendt/ny for eleverne. 3. Eleverne eller lærerne laver aftaler med den pågældende person, institution eller virksomhed 4. Eleverne udformer spørgsmål, så de passer til konteksten. 5. Eleverne skal finde et sted for interviewet og lave rollefordeling til interviewet. 6. Afvikling af interview. 7. Bed eleverne efterfølgende at tænke over, hvad de lærte om målgruppen og i forhold til udfordringen. 8. Eleverne bearbejder og reflekterer viden fra interviewet og lader det indgå i det videre forløb frem mod det innovative produkt eller proces. 9. Bed eleverne sende en takk til interviewpersonen. Øvelse: Skygning Formål og introduktion: At skygge (shadowing) er at følge en person i et tidsrum, f.eks. 1 time for at observere og for at lære gennem disse observationer. At skygge giver eleverne mulighed for at observere og få en dybere forståelse for brugernes arbejde, hverdag, perspektiv eller anvendelse af et produkt. At skygge giver også et udvidet netværk for eleverne og en viden, de kan anvende fremtidigt. Tidsforbrug: For læreren: 45 minutters introduktion. For elever: 2 timer - 2 dage Antal deltagere: 2-60 elever Materialer: Blyant og papir, film, lydoptager m.m. alt efter målgruppen. 17

18 Fin open source-viden, der findes på Aalborg Universitets Forskningsgruppe for uhæmmet anvendelse af viden, hvor der gives en generel introduktion til den kreative platform, og hvor der findes en masse øvelser til ideudvikling. Innovative undervisningsmaterialer, som er målrettet alle ungdomsuddannelserne. Hvis man er interesseret i øvelser, der er målrettet erhvervsuddannelserne. Den metodiske del af materialet til de gymnasiale uddannelser. Trin for trin: 1. Læreren introducerer formål og udfordringen. 2. Støt eleverne i at udvælge den/dem, du vil skygge, og lav en aftale med dem. Afsæt min. 2 timer pr. skygning helst ½ dag. 3. Definér processens emne/iagttagelsesobjekt, og udvælg en passende person at skygge (målperson). Målpersonen og vedkommendes kontekst skal være både interessant/relevant og ubekendt/ny for eleverne. 4. Lad personen forstå, at eleverne er interesseret i at følge en almindelig dag (de daglige rutiner og den almindelige daglige praksis), og at der ikke skal arrangeres noget særligt på dagen. 5. Bed eleverne forberede følgende: Formålet med skygningen hvad er det, de ønsker at lære? Når de skygger, så bed dem om at lytte, iagttage og tage noter. 6. Gennemfør evt. et kort interview med observationspersonen, når dagen er slut. Stil de spørgsmål, der er dukket op som følge af observationerne. 7. Bed eleverne om efterfølgende at tænke over, hvad de har lært om medarbejderne, brugerne eller produktet, som de vil anvende i det videre arbejde med at udvikle ideer til denne brugergruppes udfordring eller behov. 8. Bed eleverne om efterfølgende at sende en takk til observationspersonen. 18

19 Trin 3: Ideudvikling Mennesket er en vanetænker. Det er der ikke noget mystisk i, men når vi vil bryde med vanetænkning, skal der gøres noget andet, end vi plejer. Det er her, ideudviklingsmetoder kan indtænkes i forhold til elever. På hjemmesiden www. nordjyskenyskabere.dk har vi placeret en PowerPoint med eksempler på, hvordan Trin 3: Ideudvikling kan se ud i undervisningen. Denne PowerPoint kan anvendes bredt, uanset om udfordringen er social innovation eller merkantil innovation. PowerPointen er baseret på den kreative platform af Søren Hansen og Christian Byrge. Samtidig kan KIE-modellen af Ebbe Kromann og Irmelin Funch Jensen anbefales for enkle metoder til at stimulere elevers kreativitet inden for rammerne af alle fag. På foregående side er en liste med links til gratis undervisningsmaterialer til ideudviklingsdelen af innovationsprocessen: Øvelse: Ideudvikling Formål og introduktion: At provokere hjernen til at tænke nye veje og nye ideer til løsning af udfordringen. Tidsforbrug: 30 min. Antal deltagere: 2-70 Materialer: Flipover-papir og tusch Trin for trin: 1. Læreren beder eleverne finde sammen med fire andre, der har det samme kæledyr som dem selv. 2. Læreren beder dernæst eleverne om at finde et arbejdssted. 3. Læreren beder eleverne om i grupperne at nedskrive de fem vigtigste pointer i relation til det produkt eller en proces, udfordringen indeholder. Hvad er de fem vigtigste pointer i relation til? 4. Læreren beder eleverne notere de centrale elementer i en lodret kolonne. 5. Provokation. Bed eleverne slette f.eks. punkt nummer tre i det valgte. 6. Eleverne bedes idegenerere på, hvordan produktet eller processen kunne se ud uden dette element. 7. Eleverne har 15 minutter. 8. Bed dem evt. om også at slette punkt nummer Eleverne bedes idegenerere på, hvordan produktet eller processen kunne se ud uden begge disse elementer. 10. Afsluttende præsenterer eleverne via 5 minutters elevator-pitch deres ide til løsning af udfordringen. Øvelse: Ideudvælgelse Formål og introduktion: Formålet er, at lærerne efter ideudviklingsseancerne lader eleverne arbejde med idesortering og ideudvælgelse. Ideer må udvælges, inden man går til trin 4. Læreren vælger i relation til tidsramme og formål, hvilken vej ideudvælgelsen skal foregå ud fra. Tidsforbrug: min. Antal deltagere: 2-70 Materialer: Blyanter Trin for trin: Forskellige veje til ideudvælgelse, der kan anvendes enkeltvis eller kombineres: 1. Det kan være en form for afstemningsproces blandt eleverne, der afgør ideudvælgelsen. De ideer, der her bliver videreført, er selvfølgelig de, som har flest stemmer. 2. Læreren kan også træffe valget. 3. Det kan være feedback fra den, som har stillet udfordringen, der afgør, hvilken ide der er mest anvendelig og implementérbar. 4. Det kan også være en sortering i ideer i relation til tre kategorier: A) Det er en ide, der er lige til at omsætte. B) Spændende ideer, men det kræver noget længere tid at gøre til virkelighed. C) Radikale ideer: Det vil godt nok være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre. Men jeg ved ikke, om det kan? Herefter afgør den tid, der er til rådighed, om det er A-, B- eller C-kategorien, der vælges. 5. Læreren beder eleverne gå tilbage til Trin 2: Udforskning og undersøge, hvilke ideer der ligner noget eksisteren- 19

20 de, og hvilke der har noget virkeligt nyskabende potentiale. 6. Pointen er, at denne beslutningsproces ikke må tage for lang tid! Trin 4: Prototyping Du kan ikke opdage fremtiden uden først at prototype den. (Schrage, s.30-31, 2000) Et spørgsmål, nogle lærere på ungdomsuddannelserne stiller, er: Hvordan arbejder vi videre fra ideudviklingsøvelserne? Et bud vil være at arbejde med prototyping. Prototyping fremmer konceptualiseringsprocessen i innovationsdiamanten (se afsnit om innovationsdiamanten). Prototyping er typisk forbundet med produktinnovation. I denne fremstilling forstås det bredere og omfatter også mere sociale og procesorienterede former for innovation. Potentialet ved at arbejde med prototyping, både når det er produktinnovation og procesinnovation, er, at denne konceptualisering kan lede processen tættere på en egentlig innovation, der skaber social eller økonomisk værdi for en aftager eller bruger. Tom Kelly understreger, hvordan morgendagens innovatører bør lege med prototyper og modeller, fordi det er den bedste måde at skabe innovation på. Her er øvelsen designet som en egentlig didaktisk øvelse til undervisning på alle ungdomsuddannelser. Prototyping kan netop være en øvelse til at få undervisningsprocessen til at bevæge sig fra ideudvikling til innovation. Øvelse: Prototyping Formål og introduktion: At eleverne går fra de mange ideer til at begynde at skabe produktet eller processen i virkeligheden. Tidsforbrug: 20 minutter - flere uger. Prototyper kan både være meget avancerede modeller, der tager lang tid at producere, og modeller, der hurtigt kan produceres. Den hurtige prototype-proces handler om at producere den, før man helt har svaret og stadig tør tage chancer. Begge typer processer kan have muligheder og begrænsninger. Et eksempel på en prototypeproces fra Dronninglund Gymnasium: Det var et godt emne, og det var sammen med biologi og idræt, og vi havde så valgt at lægge et benspænd ind, der hed motion og bevægelse. Så de skulle nytænke Dronninglund by ift.: Hvordan man kunne få noget motion og bevægelse ind. Der var nogle rigtig gode ideer. Der var nogle, der lavede en model af en udendørs motionsbane, og der var nogle, der lavede en video. Der var nogle, der havde lavet et eksempel på en app og Facebookgrupper. Og alle grupper havde kontakt til eksterne partnere. Der var nogle, der fremlagde for en repræsentant for NT. Og dem med det udendørs motionscenter, den blev fremlagt for borgerforeningen. Camilla Gram, lærer, Dronninglund Gymnasium 20

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Innovation og innovative kompetencer - forløb og øvelser Af: Mette Asaa

Innovation og innovative kompetencer - forløb og øvelser Af: Mette Asaa Innovation og innovative kompetencer - forløb og øvelser Af: Mette Asaa Innovation kan defineres på mange måder. I denne artikel vil jeg kort skitsere hvad, jeg opfatter som innovation i en undervisningssammenhæng

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vækstfabrikkernes Videnmoduler

Vækstfabrikkernes Videnmoduler Vækstfabrikkernes Videnmoduler Videnmodul 1: Strategi Hvordan får jeg overblik over mit forretningsgrundlag? Underviser: Ekstern lektor, konsulent Lone Samuelsson Undervisningsforløb: 3 x 4 timer Formål

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

NIKOLAJ. Inspirerende HYGEBJERG. foredrag og workshops DESIGNER. om design, idéudvikling, apps,

NIKOLAJ. Inspirerende HYGEBJERG. foredrag og workshops DESIGNER. om design, idéudvikling, apps, NIKOLAJ Inspirerende HYGEBJERG foredrag og workshops DESIGNER om design, idéudvikling, apps, FORFATTER arkitekur, design thinking og innovation UNDERVISER & S Nikolaj Hygebjerg, er uddannet industriel

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling

Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling KIEprojektet1 Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling Formulér et fælles mål fra starten Gør dig/gruppen formålet med den kreative session klar:

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG

4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG 4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG DETTE ER ET INNOVATIONSFORLØB ALT ER TILLADT! 4 HVIDE T-SHIRTS UDLEVERES TIL HVER STUDERENDE Med udgangspunkt i sætningen 'fra idé til salg' skal de studerende: generere

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Team 4 Uddannelsesplan August - December 2013

Team 4 Uddannelsesplan August - December 2013 Team 4 Uddannelsesplan August - December 2013 1 Modul 1 Fælles projekt Tid Undervisning Underviser/ Ansvarlige Torsdag d. 15. Aug. Velkommen Velkomst og introduktion til uddannelsens struktur, værdigrundlag

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere