Innovationskaravanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationskaravanen"

Transkript

1 Innovationskaravanen En del af Nordjyske Nyskabere

2 Anni Stavnskær Pedersen Lektor, cand. mag., innovationskonsulent University College Nordjylland Jens Boelsmand Projektleder for Innovation og Entreprenørskab Forskning og Udvikling University College Nordjylland Tak til undervisere og ledere, der har medvirket i udarbejdelsen af Innovationskaravanen: Dronninglund Gymnasium Camilla Gram Hjørring Gymnasium og Hf-Kursus Nina Andersen Aalborg Handelsgymnasium Susanne Madsen, Dennis Nicolai Jensen og Jørn Dahl (leder) Aalborg Handelsskole Lars Møller Thy-Mors HF & VUC Jesper Thinnesen og Erik Dose (leder) EUC Nord Rune Petersen (faglærer/koordinator) 2

3 Indhold Forord 4 Former for innovation 5 Tre veje til at arbejde med innovation og kreativitet 5 Innovationspædagogik 8 Det sociale læringsrum 9 Det fysiske læringsrum 11 Det mentale læringsrum 13 Seks trin til en innovativ didaktik 15 Ressourcepersoner 28 Innovationsboostere 29 Litteraturliste 38 3

4 Forord Nordjylland har en væsentlig interesse i, at de nordjyske unge både får stimuleret lysten og evnerne til at arbejde innovativt og kreativt. Dette er vigtige kompetencer, fordi styrker inden for både innovation, kreativitet og entreprenørskab er forudsætninger for vækst og produktivitet blandt virksomheder og i regionen generelt. Netop derfor har Regionsrådet i Nordjylland igangsat og støttet flere initiativer til at udbrede kendskab til kreativitet og innovation på de nordjyske ungdomsuddannelsesinstitutioner. Innovationskavanen er seneste tiltag og skal støtte underviserne i at bringe mere kreativitet og innovation ind i deres undervisning, helt uafhængigt af ungdomsuddannelsestype og fag. Innovationskaravanen er en del af innovationskonkurrencen Nordjyske Nyskabere, som samler elever fra alle typer af ungdomsuddannelser i hele regionen med det mål at give dem redskaber til at videreudvikle på ideer inden for både social innovation og produktinnovation. Innovationskaravanen består af tre dele, der giver inspiration til at gå innovative og kreative veje i undervisningen. Publikationen har således fokus på såvel det innovationspædagogiske som det innovationsdidaktiske område og har dannet et korps af ressourcepersoner og innovationsboostere til yderligere inspiration i undervisningen. Innovationskaravanen kan således både bruges som optakt til at deltage i konkurrencen Nordjyske Nyskabere og i undervisningen generelt. Materialet kan anvendes trin for trin, men det vil også være muligt at dykke ned i lige præcis den teori eller den øvelse, der passer til underviserens aktuelle behov. Innovationskaravanen er udarbejdet i samarbejde med undervisere og ledere fra ungdomsuddannelserne i Nordjylland. I dette samarbejde er det tydeligt, at underviserne allerede er i gang med innovativ undervisning på forskellig vis nogle arbejder med innovativ undervisning, en form for innovationspædagogik, andre arbejder med forskellige former for innovationsfag, mens andre igen arbejder med tidsbegrænsede tværfaglige forløb, hvor innovation er på dagsordenen. Disse tilgange vil ofte blive kombineret i praksis, og Innovationskaravanen vil præsentere øvelser, der både kan rette sig mod hver af disse tre tilgange og som kan anvendes i en kombination af tilgangene. Innovationskaravanen er også at finde på hvor der ligger ekstra øvelser og nyttige links. 4

5 Former for innovation Denne guide lægger op til øvelser til undervisningsbrug på ungdomsuddannelserne, og den inkluderer nedenstående former for innovation, hvor definitionerne er hentet hos Lotte Darsø. En bred definition på innovation er: Innovation er at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde (Darsø, 2011, s. 13). Herunder findes dels den merkantile opfattelse af innovation; som en nyskabelse, der frembringer økonomisk værdi. Dels social innovation, der er fokuseret på skabelse af social, kulturel, mellemmenneskelig eller samfundsmæssig værdi. Den sociale innovation udspringer af sociale behov og kan således handle om nye måder at organisere sig på, nye former for interaktion eller nye konstellationer af mennesker. Desuden er der radikal innovation, der kan føre til helt skelsættende nye opdagelser og inkrementel innovation, der især er kendetegnet ved at omsætte de små forbedringsideer til konkrete handlinger, der skaber værdi. Tre veje til at arbejde med innovation og kreativitet Innovationskaravanen præsenterer tre hovedveje, du, som underviser, kan vælge, når du ønsker at bringe mere innovation og kreativitet ind i din undervisning. 1. Innovationspædagogik Den første hovedvej i guiden er innovationspædagogik, en tilgang der kan anvendes i alle fag på alle ungdomsuddannelser for at fremme innovation og kreativitet i undervisningen. Det sociale læringsrum s. 9 Det fysiske læringsrum s. 11 Innovationspædagogik s. 8 Det mentale læringsrum s. 13 5

6 2. Innovativ didaktik Den anden hovedvej er innovativ didaktik, metodiske veje til et innovativt og kreativt undervisningsforløb. Innovationskaravanen præsenterer seks trin til en innovativ didaktik, disse trin kan anvendes som et samlet undervisningsforløb eller enkeltvis. TRIN 1 Find udfordringen s. 15 TRIN 2 Udforskning af udfordringen s. 17 TRIN 3 Ideudvikling på udfordringen og ideudvælgelse s. 19 TRIN 4 Prototyping af den valgte proces eller produkt s. 20 TRIN 5 Handling s. 22 TRIN 6 Evaluering s Ressourcepersoner og innovationsboostere Den tredje hovedvej er ressourcepersoner og innovationsboostere, denne vej til mere kreativitet og innovation er taget med i Innovationskaravanen, fordi det er særligt givtigt at kombinere overvejelserne omkring innovationspædagogik og didaktik med indspark fra personer, der arbejder med innovation i praksis. Derfor er der i Innovationskaravanen etableret et korps af ressourcepersoner og innovationsboostere. Ressourcepersonerne kan du som underviser kontakte for at få råd og nye ideer til undervisningsforløb med fokus på innovation. De er alle undervisere med erfaring inden for innovationsfeltet og fungerer som en slags livline på området. Innovationsboosterne er alle erfarne folk, der har arbejdet med innovation i praksis det er erhvervsfolk, sociale iværksættere og meget andet. Fælles for dem er, at innovation og kreativitet ligger dem meget på sinde, og hver skole kan gratis få en af disse innovationsboostere ud og holde oplæg og derigennem inspirere undervisere og elever til at arbejde med innovation. For at gøre det nemmere at navigere rundt i Innovationskaravanen er teori og øvelser markeret med hver sin farve i en bjælke i venstre side. Teorien forud for de enkelte øvelser er markeret med en gul bjælke i venstre side, mens trinfor-trin beskrivelserne af de enkelte øvelser er markeret med en bordeaux bjælke i venstre side. På den måde kan du plukke lige netop de sider ud, der passer til dit behov som underviser. 6

7 Hvorfor innovation? Nogle lærere, siger følgende om, hvorfor de mener, at det er værdifuldt at vælge den innovative vej: De løfter sig jo lige nogle centimeter, hvis de ser, de kan bruge det, vi laver. Jeg er næsten ligeglad, om de får ros af tysklæren eller af mig eller. Men at de kommer ud og laver noget virksomhed det er fedt. Det kan de jo leve højt på. Det er super sejt. Jesper Thinnesen, lærer, Thy-Mors HF & VUC De var helt vildt motiverede. Fordi de ved jo, at de spaniere kommer, og at de skal have dem med i en uge. Det er ikke bare en tænkt situation, og de mennesker sidder dernede og læser det, de skriver på spansk. Det er ikke bare hende der spansklæreren, der skal sætte en rød streg i det. Nina Andersen, lærer, Hjørring Gymnasium og Hf-Kursus Vi er virkelig med til at skabe en motivation i nogle elever, som man ikke troede, havde den. Camilla Gram, lærer, Dronninglund Gymnasium 7

8 Innovationspædagogik Et læringsrum kan være både mentalt, socialt og fysisk. Læringsrummet udgør fundamentet for, at læring kan finde sted, vel at mærke den form for læring, der tillader dumme spørgsmål og prøven sig- frem, hvilket indimellem må føre til fejl, som man kan lære af. (Darsø, 2011,s. 97) Skabelsen af et læringsrum er en vigtig forudsætning for, at undervisning i innovation kan lykkes. Her er der tale om en egentlig innovationspædagogik, hvor man designer og tilrettelægger et undervisningsforløb, der giver mulighed for at udvikle innovationskompetence hos eleverne. I denne forståelse er innovation ikke kun et selvstændigt fag, men en tilgang, der kan anvendes til hele fagrækken, også til innovationsfag: Innovationskompetence kan ikke læres gennem undervisning om innovation. Tværtimod må innovationskompetence nødvendigvis udvikles gennem oplevelse og erfaring i innovation. (Darsø,2011,s.14) Senere vil elementer af det mentale, sociale og fysiske læringsrum blive uddybet, og der vil blive inddraget øvelser til, hvordan disse forskellige dele af det innovative rum kan etableres. Lærerrollen At fremme det innovative læringsrum betyder, at læreren må holde rummet og rumme kaos og elevernes usikkerhed over for det nye og ukendte. Samtidigt må læreren være en pionér, der tager initiativer og er nysgerrig og udforskende, for at inspirere eleverne til at træde ind i det innovative rum. Signalet til eleverne må være en tillid og tiltro til deres læreproces. At acceptere, at selv om alt ikke går som planlagt, så er det en del af læreprocessen Det er en rolle, hvor læreren ikke længere er ekspert, men hvor man sammen med eleverne bevæger sig ad nye veje og mod nye løsninger og på ukendt grund. Dette er måske den største udfordring ved innovationspædagogik som lærer. 8 Bagvedliggende viden og en bred tilgang til innovation i de gymnasiale uddannelser.

9 Innovationsdiamanten Innovationsdiamanten hos Darsø har fire dimensioner, der alle er lige betydningsfulde for en succesfuld innovation: viden, ikke-viden, relation og koncepter. Darsø har samtidigt skabt fire roller, der tilgodeser fire forskellige dimensioner af innovationsprocessen. Konceptualisering fokuserer på, hvordan de øvrige elementer kan tydeliggøres i et koncept, også benævnt en prototype (se afsnit om prototyping). Rolle: Innovationskonceptudfolderen prøver at få gruppedeltagerne til at tydeliggøre koncepterne. Konceptualisering At turde bevæge sig ud i ikke-vidensfeltet er af afgørende betydning, fordi innovations-processen også kalder på at betræde det ukendte og uforudsigelige. Rolle: Innovationshofnarren hjælper gruppen til at udforske, er ansvarlig for at stimulere til at stille dumme og brændende spørgsmål og foreslår vilde ideer. Ikke-viden Viden Vidensfeltet, fordi viden er en forudsætning for innovationsprocessen. Det kræver en faglig viden at løse en udfordring (se afsnit om mentale læringsrum). Rolle:Innovationsvidendetektiven assisterer gruppen i at opbygge en solid basis af viden ved at udforske og udfordre den eksisterende viden i gruppen. Relationer Relationsfeltet. Kvaliteten af relationerne er af afgørende betydning for, om innovation kan opstå eller ej. Lærerne må arbejde meget bevidst med relationsdimensionen for at fremme innovation (se afsnit om sociale læringsrum). Rolle: Innovationsgartneren arbejder med udvikling af positive relationer i gruppen har opmærksomhed på både gruppeklimaet og energi-niveauet i gruppen samt på, hvordan det enkelte individ trives. Det sociale læringsrum Forskning i relationer viser, at opbyggelsen af sociale relationer har altafgørende betydning for skabelse af læring og dermed innovation. I forhold til innovationsdiamanten skabes dette sociale læringsrum i relationsdimensionen. Øvelse 1-5: Det sociale læringsrum De følgende øvelser kan fremme det sociale læringsrum og dermed relationsdimensionen i innovationsdiamanten. At anvende disse øvelser er en investering i etableringen og udviklingen af relationer. For supplerende øvelser til det sociale læringsrum se: Formål og introduktion: Formålet med følgende øvelser er netop at skabe gode relationer, som fremmer det sociale læringsrum. Forudsætningerne for dette kan være forskellige alt efter, om det er en klasse, der kender hinanden i forvejen, eller om det er en tværfaglig sammensat gruppe, der mødes for første gang. Her må den enkelte lærer selv tilpasse forløbet alt efter formålet med den enkelte undervisning. Tidsforbrug: 8 minutter 2 timer Antal deltagere: 2-60 elever. Mange af disse øvelser vil også egne sig til at fremme relationer og innovationsprocesser i lærerteam. Materialer: Se under de enkelte øvelser. 9

10 Øvelse 1: Det sociale læringsrum 1. En øvelse til at skabe innovation kan være at udvælge en eller flere til at indtage innovationsgartnerrollen undervejs i undervisningen. Det kan være frivilligt. Eller læreren kan udpege en eller flere elever. 2. Eleverne tildeles hermed et særligt ansvar for den sociale proces. De bliver en form for sociale dukse. 3. De vil have et særligt ansvar for, hvordan innovationsprocessen fremmes igennem skabelse af det sociale læringsrum. De skal observere gruppen og være dem, som de andre elever kan komme til med særlige behov eller ønsker. De kan blive tildelt 10 minutter til opstart af hver session til at lave en øvelse eller videregive beskeder i forhold til det, som de har hørt eller observeret. På denne måde tildeles eleverne medansvar for deres læring. Samtidigt er andre elever ofte mere tilgængelige end læreren. 4. Denne rolle kan eleverne også skiftes til at have i projektgrupperne. Eller læreren kan tildele denne medansvarlige rolle til en gruppe af elever i et tværfagligt projektforløb eller i en fagundervisning. Øvelse 2: Det sociale læringsrum 1. Opstarten på et undervisningsforløb er vigtig. Her kan man arbejde på forskellig vis med at fremme relationerne i gruppen. En mulighed er at præsentere sig via billedkort. Billedkort kan anskaffes på forskellig vis: Go-Cards, som er gratis kort, der kan hentes på cafeer eller lignende. Dialoogle-kort, der kan købes på eller download af kort til udprintning på Billedkort findes også i Nordjyske Nyskaberes ideudviklingsboks, som alle deltagende skoler fik tilsendt i Kontakt Nordjyske Nyskabere hvis jeres skole ikke har fået en ideudviklingsboks. Se også instruktionsvideo på Nordjyskenyskabere.dk. 2. Eleverne bedes først om at finde sammen med den, som f.eks. har samme farve sko som dem selv. (Dette er blot et kriterium, så grupperne kan inddeles tilfældigt). 3. Herefter går læreren rundt og lader eleverne trække et kort helt tilfældigt. 4. Læreren trækker også et tilfældigt kort og præsenterer sig ud fra dette. Det er altid en god ide, som lærer, at lave denne demonstration, så det bliver tydeligt, hvad eleverne skal gøre. Samtidigt får man, som regel, som lærer fortalt noget andet om sig selv, end man plejer. Gør opmærksom på, at det er vigtigt blot at sige lige, hvad der falder en ind, altså, hvilke associationer eleven umiddelbart får, når han/hun ser på kortet/genstanden. 5. Herefter gives f.eks. tre minutter pr. elev, stadig to og to. Man giver en instruktion om, at den, som kommer længst væk fra uddannelsesstedet, starter. Herefter starter den første elev med at præsentere sig. Læreren ringer med klokken, når tiden er gået, og der skiftes til næste elev. 6. Alt efter tidsrammen kan øvelsen anvendes én gang, eller man kan skifte flere gange, så man får præsenteret sig for flere elever på samme måde. 7. Variationer: Billedkortene kan også anvendes til alle andre spørgsmål i undervisningen, hvor eleverne kan bedes om at anvende billedkort til, hvilke associationer de får i relation til et givet spørgsmål. Alternativt kan man bede eleverne finde en genstand i lokalet, de kan præsentere sig ved i stedet for billedkort. Derudover er instruktionen fra punkt 5-7- den samme. 10

11 Øvelse 3: Det sociale læringsrum Trin for trin: 1. En anden mulighed er, at man præsenterer sig ved opstarten af undervisningen, ved at alle deltagere afslutter sætningen Jeg er så glad i dag, fordi 2. Eleverne bedes alle rejse sig op og gå rundt og give hånd til de andre deltagere. Hvis det er en gruppe, der ikke kender hinanden, kan man koble på, hvad man hedder, og hvorfor man er så glad i dag. 3. En god måde at koble til menneskers navne på, er at det er forbundet med noget personligt. Øvelsen giver mulighed for at fokusere på det positive fra dagens start og giver derved et godt grundlag for det videre arbejde, samtidigt med, at man på kort tid har skabt kontakt imellem deltagerne forud for dagens arbejde. Øvelse 4: Det sociale læringsrum 1. Ved opstarten til et undervisningsforløb kan det virke relationsdannende at starte hver gang med et check ind, hvor gruppen først lige giver en kort melding på, hvad de f.eks. er optaget af lige nu, hvad der er sket siden sidst, eller hvor langt de er i projektet 2. Spørgsmålene designes af læreren i forhold til, hvad der er relevant for det enkelte forløb, og hvilke elever der er tale om. Det skal kun være et eller to spørgsmål, så det er enkelt. 3. Ved afslutning af undervisningen kan man tilsvarende checke ud med spørgsmålet om, hvor de nu er i læringsprocessen, hvad de tager med sig, og hvad de vil handle på efterfølgende. 4. Læreren kan anvende check ud til at afslutte forløbet ordentligt og få en pejling på, hvor eleverne nu er i innovationsprocessen. 5. Supplerende kan anvendes en fysisk check ind og check ud. Igen må her tænkes i, hvilke elever man har med at gøre i den enkelte kontekst. Om det er high-five, rundkreds, give hånd eller? Øvelse 5: Det sociale læringsrum 1. Ved opstarten til et undervisningsforløb kan man ifølge Darsø skabe et kodeks, der beskriver, hvad det er vigtigt for hver enkelt elev i relation til at skabe et godt læringsrum for dem og for innovationsarbejdet. 2. Eleverne inddeles i grupper og skriver hver især, hvad der er vigtigt for dem for at føle sig trygge i en undervisning, der beder dem om at træde uden for deres komfortzone. 3. Læreren samler afsluttende op på dette kodeks og placerer det i rummet, hver gang de mødes, som et signal om, hvad det er vigtigt for den enkelte gruppe. 4. Læreren kan desuden referere til dette ved fravigelser. Det fysiske læringsrum Lokalet er en betydningsfuld del af at skabe et læringsrum, der fremmer innovation. Lokalet skal indrettes i forhold til, hvad formålet er med undervisningen, og det skal indeholde en vis fleksibilitet. Dog må man realistisk set ofte være kreativ med de muligheder, der er i det rum, som er til rådighed. Ned Herrmann argumenterer for, at de eneste, der kan definere, hvordan et rum skal indrettes, så det fremmer kreativitet, er de personer, som skal anvende rummet. Set fra undervisningsperspektivet er belønningen for dette, at det for eleverne virker selvmotiverende og giver ejerskab til læreprocessen at blive inddraget i processen, og at det fremmer kreativitet og innovation. Øvelse: Det fysiske læringsrum Formål og introduktion: Formålet med at indrette et rum er, at det giver ejerskab hos eleverne til rummet og til læreprocessen. Samtidigt med, at det som beskrevet ovenfor kan have en fremmende effekt på elevernes kreative læring, at rummet er indrettet innovativt og kreativt og at de selv er med til at definere, hvordan det rum, som de skal lære i, er indrettet. Tidsforbrug: 30 min. - 3 ugers forløb Antal deltagere: 2-30 personer Materialer: Et lokale eller område i lokalet til hver gruppe. En udgave af denne øvelse kan være blot at inddrage det, som er i rummet af borde, stole og materialer, eller læreren kan medbringe supplerende materialer. Den helt udvidede udgave er et totalt re-design af læringsrummet, hvor eleverne kan arbejde med selv at skaffe materialer f.eks. via fundraising (jf. afsnit om variationer). 11

12 Trin for trin: 1. Læreren introducerer øvelsen. Hvad er formålet med øvelsen? Hvad er formålet med den efterfølgende undervisning, hvad skal lokalet anvendes til efterfølgende, f.eks. ideudvikling, der kræver gulvplads, gruppearbejde, tavleundervisning. At det samtidig er et rum, der fremmer kreativitet og innovation for hver enkel og for gruppen som helhed. Dette bliver tydeligt formuleret for gruppen. 2. Gruppen har nu minutter til rådighed til at indrette et rum, der understøtter det formål, som læreren har defineret, men samtidig tilgodeser den stemning, de gerne vil skabe, og inddrager deres ideer til rumindretning. 3. Mens eleverne indretter rummet, kan læreren vælge at forlade rummet eller blive i rummet og deltage i processen. Der kender den enkelte lærer deres egen klasse bedst i forhold til, hvad der er en god ide. 4. Refleksion i mindre grupper, hvis eleverne har været opdelt. 5. Opsamling på klassen omkring, hvilke erfaringer de ud fra øvelsen har gjort sig med, hvordan rummet kan fremme deres læring. Variationer over rumindretningsøvelse: En anden udgave kan være i starten af et uddannelsesforløb eller længerevarende undervisningsforløb at lade eleverne selv indrette deres fysiske læringsrum. 1. Ved et sådant længerevarende forløb kan man starte med kreativ ideudvikling f.eks. hentet fra den kreative platform. (Jf. afsnit om ideudvikling) 2. Herefter kan man helt konkret gå i gang med sammen med eleverne at indrette rummet, eller lade eleverne gøre det selv. 3. Her kan på forhånd være lavet aftaler omkring, hvilke midler der er til rådighed af både penge og restmaterialer: f.eks. gamle sofaer, spånplader, paller, rest maling osv. 4. Samtidig er det vigtigt inden at aftale med pedeller og rengøring, hvad der er tilladeligt i forhold til rumindretningen. 5. Eleverne kan i relation til de udviklede ideer skaffe materialer til at indrette rummet. Hvad har de i deres netværk? Og hvad kan de eventuelt skaffe? En øvelse, der fremmer entreprenante egenskaber. 6. En afslutning på et sådant længerevarende forløb kan være en form for fernisering, hvor forældre, lærere eller andre elever inviteres. 7. Læringsmæssigt kan det alt efter typen af ungdomsuddannelse - udover en indlysende kobling til kreativitet og innovation - kobles noget med læringsstile, noget med design, noget med kultur.

13 Det mentale læringsrum Susanne Justesen har igennem omfattende empiri konstateret, at diversitet i grupper fremmer innovations-processen. Når der skal tænkes ud af boksen og findes nye svar på udfordringerne, skal grupperne sammensættes, så der er mest mulig diversitet til stede, og diversiteten skal anerkendes som en ressource. Diversitet er bredt forstået som forskellighed i køn, alder, uddannelse, livserfaring, kulturelt tilhørsforhold. Justesen har en ny forståelse af diversitet, som tilgængeligheden og anvendelsen af forskellige vidensdomæner i en gruppe. Men det kræver bevidst arbejde i grupper for at opnå diversitet, ellers vil de fleste, både elever og lærer, som en naturlig socialpsykologisk proces vælge at være i gruppe med dem, som ligner dem mest og har nogenlunde samme viden. I denne forståelse af innovation handler det således om at arbejde bevidst med vidensdomæner i en gruppe. Vidensdomæner forstået som den viden hver enkelt repræsenterer. Vidensdomæner hos den enkelte: kan være knyttet til en hobby, et fritidsjob, en særlig interesse, deres uddannelse eller hvad som helst, som er knyttet til viden. Nedenfor er en øvelse i, hvordan videns-diversitet i højere grad kan bringes i spil blandt elever. Eleverne bliver bedt om at beskrive et vidensområde pr. seddel. Hvilke vidensdomæner der er i den enkelte gruppe, og hvordan disse kan anvendes i arbejdet med innovation. Øvelse: Det mentale læringsrum Formål og introduktion: At identificere, hvilken viden-diversitet gruppen har adgang til med henblik på at løse den udvalgte udfordring. At blive opmærksom på de mange forskellige vidensdomæner, der eksisterer, så ikke kun et eller to kommer til at dominere innovationsprocessen og hvilken viden der mangler i gruppen. Tidsforbrug: 2 timer Antal deltagere: Det kan også være et lærerteam, der laver øvelsen sammen for at blive bevidst om, hvilke forskellige vidensdomæner de repræsenterer i forhold til at udvikle en innovativ didaktik. Materialer: Flipover-papir og store post-it-blokke. Alternativt farvede blokke og tape. Handouts: Kan direkte kopieres til eleverne via 13

14 Trin for trin: 1. Læreren introducerer kort eleverne til den bagvedliggende viden om, hvorfor det er betydningsfuldt i forhold til at fremme innovation i grupper ikke at være for homogene. 2. Læreren beder eleverne om at interviewe hinanden to og to for at opdage deres forskellige vidensdomæner. Det kan være knyttet til en hobby, et fritidsjob, en særlig interesse, deres uddannelse eller hvad som helst, som er knyttet til viden. Eleverne bliver bedt om at beskrive et vidensområde pr. seddel. Til denne udforskning af de forskellige vidensdomæner er der 15 minutter pr. person. 3. Sæt herefter eleverne sammen i de projektgrupper, som de skal arbejde med udfordringen i. Giv dem et flipover-papir, hvor de kan tegne fire cirkler inde i hinanden. Instruér dem efterfølgende i at placere deres vidensdomæner efter tur i forhold til nedenstående fire kriterier. Placér i midten det, som alle elever deler. Det kunne f.eks. være viden om, hvordan man anvender Facebook. Beskriv i næste ring, hvilke vidensdomæner nogle af eleverne deler. I den yderste ring placeres de vidensdomæner, som er unikke for kun én person i gruppen. Eleverne fortæller efter tur, hvilket vidensdomæne de har repræsenteret, hvorefter de andre i gruppen byder ind i forhold til, om de også har denne viden i deres bunke. Alle. Vidensdomæner, som alle i gruppen deler. Nogle. Vidensdomæner, som nogle i gruppen deler. Unik. Vidensdomæner, som kun en i gruppen har. Ingen. Vidensdomæner, som ingen i gruppen har, men som der er brug for i relation til løsning af en bestemt udfordring. 4. Når vidensdomænerne er placeret og en gruppe-profil, med et overblik over gruppens samlede eksisterende viden, er udarbejdet, kan man gå til næste fase af processen. 5. Hvordan kan disse forskellige vidensdomæner anvendes i relation til den udfordring, der skal arbejdes med i gruppen? Hvordan kan de kombineres til ny viden? Dette bliver eleverne nok ikke færdige med, men de kan bruge gruppeprofilen i relation til at løse udfordringen løbende i deres innovationsproces. 6. Afsluttende taler gruppen om, hvilken viden de mangler i relation til at arbejde med deres udfordring. Hvilken viden skal de have indhentet? Hvordan kan de opsøge denne viden? Her kan de også hente hjælp fra læreren i relation til at blive klogere på, hvor de kan opsøge de manglende vidensdomæner. I forhold til ideer omkring, hvem der kan bidrage med den manglende viden, er det også en mulighed at arbejde med netværksøvelsen (jf. afsnit omkring netværk). 7. Læreren kan afsluttende lade projektgrupperne arbejde med følgende spørgsmål: - Hvilke vidensdomæner plejer vi at opleve som dem, der dominerer? - Hvordan kan vi sørge for at udnytte viden fra alle i gruppen? - Hvordan kan vi sikre os, at vi anvender disse vidensdomæner i vores innovationsprojekt? Variationer over denne øvelse: Denne øvelse kan laves i relation til hvilket som helst fagforløb. Her skal blot tilføjes en større cirkel, så alle klassens sedler kan være der. Samtidig skal der påføres navne, så det er muligt at vide, hvem der har hvilken viden. 14

15 En af lærerne fortæller, hvordan hun kunne forestille sig at lave denne oversigt ved opstart af alle former for fagforløb. Her laver læreren så et fælles klasseoverblik i relation til, hvem der har hvilke videns-ressourcer i forhold til det konkrete fagemne og udfordring. Dette vil hun så placere i klassen under hele undervisningen og trække på de forskellige vidensressourcer på forskellige tidspunkter. Her kan laves innovativ fagundervisning ved at trække på de studerende, der har unik viden, og få dem til at stå for et elevoplæg i relation til projektet. Dette vil give alle ny viden og dermed andre ideer til løsningen af den faglige udfordring. (Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsskole) Seks trin til en innovativ didaktik Det kendte design-firma IDEO har skabt en række trin til innovation, både produktinnovation og procesinnovation. Disse er i Innovationskaravanen videreudviklet til seks trin til en innovativ didaktik. Stadig gælder det, at hvert af de seks trin enten kan anvendes enkeltvis, eller at læreren kan anvende dem som en helhed ved at starte med at finde udfordringen og slutte med evaluering. Trin 1: Udfordringen Det, der sætter hele undervisningsforløbet i gang, er identifikationen af en brændende opgave, relevant udfordring eller problemstilling, som eleverne kan arbejde med i det videre forløb. Sådan en udfordring til et innovativt undervisningsforløb kan findes på forskellig vis: At læreren får en henvendelse fra omverdenen. At læreren henvender sig til en ekstern samarbejdspartner. At læreren tager udgangspunkt i, hvad der er behov for rent fagligt, og finder en virkelig udfordring, der matcher dette. At eleverne via en netværksøvelse finder frem til en ekstern samarbejdspartner. At læreren tager udgangspunkt i eleveres eget liv og de udfordringer, de oplever der. At elever eller lærer finder en brændende samfundsmæssig udfordring, der kalder på nye løsninger. At eleverne via idegenerering får en ide til en udfordring. At læreren co-creater en udfordring med eksterne samarbejdspartnere. Kriterier/krav: Udfordringen skal være fagligt relevant i forhold til fagmål og inspirerende at arbejde med for eleverne. Udfordringen skal have substans nok til, at den kan anvendes i den efterfølgende proces. I formuleringen er det vigtigt, at det bliver til et åbent spørgsmål. Udfordringen skal formuleres så konkret som muligt, så der er noget, man kan ideudvikle på. Det skal helst formuleres som noget, gruppen selv har mulighed for at handle på, som i nedenstående eksempler: 15

16 Det kan være billedassociation, det kan være ting. Jeg har sådan en stor kasse med alverdens ting, som er samlet sammen fra børneværelset og min mands værksted, og ting, vi har kasseret. Og så mærker eleverne på dem og ser, om de kan bidrage til en problemstilling. Susanne Madsen, lærer, Aalborg Handelsskole Så har vi taget folkeskolelærerne med, og så har vi sammen fundet frem til, hvad der kunne være interessant her for at se efter, om der kunne være en eller anden form for udfordring i det. Dennis Nicolai Jensen, Aalborg Handelsskole En udfordring hentet fra Thy-Mors Hf & VUC innovationsfag lyder: Hvordan får vi jer/unge mennesker til, i højere grad, at benytte sig af Thy National Park? En anden udfordring hentet fra et forløb med elever i idræt på Aalborghus Gymnasium lyder: Hvordan kan aerobic/zumba og idrætsfaglig teori inddrages som en del af en sundhedsindsats for en folkeskoleklasse? For yderligere information om forløbet se: innovation_p aalborghus.pdf 16

17 Trin 2: Udforskning Udforskning eller forundersøgelse betyder, at I som lærere kan vælge at få eleverne til at undersøge brugernes perspektiv på den service eller det produkt, der skal innoveres på. Med anvendelse af en af disse øvelser sikrer i et brugerdrevet perspektiv på elevernes innovation og gør den endelige løsning mere anvendelig og implementérbar. Denne tilgang er inspireret af Otto Scharmer og Christian Bason. Vis filmen Shopping cart fra IDEO på YouTube som et eksempel på udforskning, både via interview og skygning. Øvelse: Interview Formål: Interviews. Øget forståelse for den målgruppe, de undersøger, og hvilke ønsker og behov de har i relation til forandring af deres praksis eller af et produkt. Samtidigt får eleverne unik viden om et fagområde. Tidsforbrug: 45 minutter. Interviews gennemføres bedst ansigt til ansigt. Alternativt pr. telefon. Antal deltagere: 2-40 Materialer: Blyant, papir eller lydoptager. Trin for trin: 1. Introducér eleverne til det overordnede formål med øvelsen og definér, hvilken udfordring eleverne skal innovere på. Opfordre eleverne til at søge baggrundsviden om området inden interviewet. 2. Støt eleverne i at udvælge den/dem, de vil interviewe. Målpersonen og vedkommendes kontekst skal være både interessant/relevant og ubekendt/ny for eleverne. 3. Eleverne eller lærerne laver aftaler med den pågældende person, institution eller virksomhed 4. Eleverne udformer spørgsmål, så de passer til konteksten. 5. Eleverne skal finde et sted for interviewet og lave rollefordeling til interviewet. 6. Afvikling af interview. 7. Bed eleverne efterfølgende at tænke over, hvad de lærte om målgruppen og i forhold til udfordringen. 8. Eleverne bearbejder og reflekterer viden fra interviewet og lader det indgå i det videre forløb frem mod det innovative produkt eller proces. 9. Bed eleverne sende en takk til interviewpersonen. Øvelse: Skygning Formål og introduktion: At skygge (shadowing) er at følge en person i et tidsrum, f.eks. 1 time for at observere og for at lære gennem disse observationer. At skygge giver eleverne mulighed for at observere og få en dybere forståelse for brugernes arbejde, hverdag, perspektiv eller anvendelse af et produkt. At skygge giver også et udvidet netværk for eleverne og en viden, de kan anvende fremtidigt. Tidsforbrug: For læreren: 45 minutters introduktion. For elever: 2 timer - 2 dage Antal deltagere: 2-60 elever Materialer: Blyant og papir, film, lydoptager m.m. alt efter målgruppen. 17

18 Fin open source-viden, der findes på Aalborg Universitets Forskningsgruppe for uhæmmet anvendelse af viden, hvor der gives en generel introduktion til den kreative platform, og hvor der findes en masse øvelser til ideudvikling. Innovative undervisningsmaterialer, som er målrettet alle ungdomsuddannelserne. Hvis man er interesseret i øvelser, der er målrettet erhvervsuddannelserne. Den metodiske del af materialet til de gymnasiale uddannelser. Trin for trin: 1. Læreren introducerer formål og udfordringen. 2. Støt eleverne i at udvælge den/dem, du vil skygge, og lav en aftale med dem. Afsæt min. 2 timer pr. skygning helst ½ dag. 3. Definér processens emne/iagttagelsesobjekt, og udvælg en passende person at skygge (målperson). Målpersonen og vedkommendes kontekst skal være både interessant/relevant og ubekendt/ny for eleverne. 4. Lad personen forstå, at eleverne er interesseret i at følge en almindelig dag (de daglige rutiner og den almindelige daglige praksis), og at der ikke skal arrangeres noget særligt på dagen. 5. Bed eleverne forberede følgende: Formålet med skygningen hvad er det, de ønsker at lære? Når de skygger, så bed dem om at lytte, iagttage og tage noter. 6. Gennemfør evt. et kort interview med observationspersonen, når dagen er slut. Stil de spørgsmål, der er dukket op som følge af observationerne. 7. Bed eleverne om efterfølgende at tænke over, hvad de har lært om medarbejderne, brugerne eller produktet, som de vil anvende i det videre arbejde med at udvikle ideer til denne brugergruppes udfordring eller behov. 8. Bed eleverne om efterfølgende at sende en takk til observationspersonen. 18

19 Trin 3: Ideudvikling Mennesket er en vanetænker. Det er der ikke noget mystisk i, men når vi vil bryde med vanetænkning, skal der gøres noget andet, end vi plejer. Det er her, ideudviklingsmetoder kan indtænkes i forhold til elever. På hjemmesiden www. nordjyskenyskabere.dk har vi placeret en PowerPoint med eksempler på, hvordan Trin 3: Ideudvikling kan se ud i undervisningen. Denne PowerPoint kan anvendes bredt, uanset om udfordringen er social innovation eller merkantil innovation. PowerPointen er baseret på den kreative platform af Søren Hansen og Christian Byrge. Samtidig kan KIE-modellen af Ebbe Kromann og Irmelin Funch Jensen anbefales for enkle metoder til at stimulere elevers kreativitet inden for rammerne af alle fag. På foregående side er en liste med links til gratis undervisningsmaterialer til ideudviklingsdelen af innovationsprocessen: Øvelse: Ideudvikling Formål og introduktion: At provokere hjernen til at tænke nye veje og nye ideer til løsning af udfordringen. Tidsforbrug: 30 min. Antal deltagere: 2-70 Materialer: Flipover-papir og tusch Trin for trin: 1. Læreren beder eleverne finde sammen med fire andre, der har det samme kæledyr som dem selv. 2. Læreren beder dernæst eleverne om at finde et arbejdssted. 3. Læreren beder eleverne om i grupperne at nedskrive de fem vigtigste pointer i relation til det produkt eller en proces, udfordringen indeholder. Hvad er de fem vigtigste pointer i relation til? 4. Læreren beder eleverne notere de centrale elementer i en lodret kolonne. 5. Provokation. Bed eleverne slette f.eks. punkt nummer tre i det valgte. 6. Eleverne bedes idegenerere på, hvordan produktet eller processen kunne se ud uden dette element. 7. Eleverne har 15 minutter. 8. Bed dem evt. om også at slette punkt nummer Eleverne bedes idegenerere på, hvordan produktet eller processen kunne se ud uden begge disse elementer. 10. Afsluttende præsenterer eleverne via 5 minutters elevator-pitch deres ide til løsning af udfordringen. Øvelse: Ideudvælgelse Formål og introduktion: Formålet er, at lærerne efter ideudviklingsseancerne lader eleverne arbejde med idesortering og ideudvælgelse. Ideer må udvælges, inden man går til trin 4. Læreren vælger i relation til tidsramme og formål, hvilken vej ideudvælgelsen skal foregå ud fra. Tidsforbrug: min. Antal deltagere: 2-70 Materialer: Blyanter Trin for trin: Forskellige veje til ideudvælgelse, der kan anvendes enkeltvis eller kombineres: 1. Det kan være en form for afstemningsproces blandt eleverne, der afgør ideudvælgelsen. De ideer, der her bliver videreført, er selvfølgelig de, som har flest stemmer. 2. Læreren kan også træffe valget. 3. Det kan være feedback fra den, som har stillet udfordringen, der afgør, hvilken ide der er mest anvendelig og implementérbar. 4. Det kan også være en sortering i ideer i relation til tre kategorier: A) Det er en ide, der er lige til at omsætte. B) Spændende ideer, men det kræver noget længere tid at gøre til virkelighed. C) Radikale ideer: Det vil godt nok være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre. Men jeg ved ikke, om det kan? Herefter afgør den tid, der er til rådighed, om det er A-, B- eller C-kategorien, der vælges. 5. Læreren beder eleverne gå tilbage til Trin 2: Udforskning og undersøge, hvilke ideer der ligner noget eksisteren- 19

20 de, og hvilke der har noget virkeligt nyskabende potentiale. 6. Pointen er, at denne beslutningsproces ikke må tage for lang tid! Trin 4: Prototyping Du kan ikke opdage fremtiden uden først at prototype den. (Schrage, s.30-31, 2000) Et spørgsmål, nogle lærere på ungdomsuddannelserne stiller, er: Hvordan arbejder vi videre fra ideudviklingsøvelserne? Et bud vil være at arbejde med prototyping. Prototyping fremmer konceptualiseringsprocessen i innovationsdiamanten (se afsnit om innovationsdiamanten). Prototyping er typisk forbundet med produktinnovation. I denne fremstilling forstås det bredere og omfatter også mere sociale og procesorienterede former for innovation. Potentialet ved at arbejde med prototyping, både når det er produktinnovation og procesinnovation, er, at denne konceptualisering kan lede processen tættere på en egentlig innovation, der skaber social eller økonomisk værdi for en aftager eller bruger. Tom Kelly understreger, hvordan morgendagens innovatører bør lege med prototyper og modeller, fordi det er den bedste måde at skabe innovation på. Her er øvelsen designet som en egentlig didaktisk øvelse til undervisning på alle ungdomsuddannelser. Prototyping kan netop være en øvelse til at få undervisningsprocessen til at bevæge sig fra ideudvikling til innovation. Øvelse: Prototyping Formål og introduktion: At eleverne går fra de mange ideer til at begynde at skabe produktet eller processen i virkeligheden. Tidsforbrug: 20 minutter - flere uger. Prototyper kan både være meget avancerede modeller, der tager lang tid at producere, og modeller, der hurtigt kan produceres. Den hurtige prototype-proces handler om at producere den, før man helt har svaret og stadig tør tage chancer. Begge typer processer kan have muligheder og begrænsninger. Et eksempel på en prototypeproces fra Dronninglund Gymnasium: Det var et godt emne, og det var sammen med biologi og idræt, og vi havde så valgt at lægge et benspænd ind, der hed motion og bevægelse. Så de skulle nytænke Dronninglund by ift.: Hvordan man kunne få noget motion og bevægelse ind. Der var nogle rigtig gode ideer. Der var nogle, der lavede en model af en udendørs motionsbane, og der var nogle, der lavede en video. Der var nogle, der havde lavet et eksempel på en app og Facebookgrupper. Og alle grupper havde kontakt til eksterne partnere. Der var nogle, der fremlagde for en repræsentant for NT. Og dem med det udendørs motionscenter, den blev fremlagt for borgerforeningen. Camilla Gram, lærer, Dronninglund Gymnasium 20

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Nordjyske Nyskabere er en innovationskonkurrence, som handler om at skabe grobund for, at nye ideer kan tage form og blive til virkelighed. Hvad er Nordjyske

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

OPALL d. 19 juni 2013

OPALL d. 19 juni 2013 OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

elever en udfordring

elever en udfordring Giv dine elever en udfordring de sent vil glemme Kære Kontaktlærer Overvejer du at have elever med i Nordjyske Nyskabere eller har du allerede valgt at melde hold til? Denne folder gør både garvede kontaktlærere

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

14-09-2011. Sprogpakken. Forankring af praksis i. Indhold. Om at møde udfordringer: skabe længsler og drømme

14-09-2011. Sprogpakken. Forankring af praksis i. Indhold. Om at møde udfordringer: skabe længsler og drømme Sprogpakken Forankring af praksis i et innovativt perspektiv Udgave 22 05 2011 6 dages kursus SUM, VIA 1 12.30-12.45 Om at skabe længsler og drømme Innovation som en måde at møde udfordringer på Indhold

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Kreativitet og faglig udvikling i skolen

Kreativitet og faglig udvikling i skolen Kreativitet og faglig udvikling i skolen Søren Hansen, Aalborg universitet 1. Introduktion til projektet 2. Undervisningsmodel der skaber øget faglighed gennem at udvikle elevernes kreativitet 3. Skolens

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på Den Kreative Platform Her finder du instruktionerne til de standard 3D cases der anvendes i enhver proces på Den Kreative Platform. De har samme

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden?

Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Entreprenørskab på tværs

Entreprenørskab på tværs Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2016 HF

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE FORMÅL MED DAGEN Få forståelse for innovationsbegrebet i undervisningen Kompetencer og fagfaglige mål Fire-modellen Case vi skal prøve det selv! Vigtigst: At I som team omkring

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale. viaart Hvad er viaart? viaart er et innovativt koncept, med fokus på udvikling via kunsten. Forretningsområdet tager afsæt i en kunstnerisk 7-trins proces, hvor fokus er på at udvikle målrettede produkter

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde

Læs mere