Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160"

Transkript

1 Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

2 Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU, nr Ole Hertel, Per Løfstrøm og Steen Solvang Jensen Udarbejdet for Ribe Amt

3 Datablad Titel: Forfattere: Afdeling: Partikel-forurening fra industri og trafik i Esbjerg Ole Hertel, Per Løfstrøm og Steen Solvang Jensen Afdeling for Atmosfærisk Miljø Serietitel og nummer Arbejdsrapport fra DMU nr. 160 Udgiver Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Maj 2002 Bedes citeret: Hertel, O., Løfstrøm, P. & Jensen, S. S. 2002: Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg. Danmarks Miljøundersøgelser 45 s. Arbejdsrapport fra DMU nr 160. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Layout: Tegninger/fotos: ISSN (trykt) ISSN (elektronisk) Maria Pedersen Forfatterne ISSN xxx Sideantal: 45 Oplag 50 Internet-version: Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside samt på Ribe Amt s hjemmeside

4 Indhold 1 Baggrund og problemstilling 5 2 Partikelmålinger Partiklers egenskaber Niveau og udvikling i partikelforurening i Danmark Målinger af PM 2.5 og PM 10 i Esbjerg Resultater af PM 2.5 og PM 10 målinger 14 (PLVVLRQVRSJ UHOVH 3.1 Emissionsområde Emission fra trafik Boligopvarmning Punktkilder Sammenstilling af emissioner 25 4 Spredningsberegninger for PM Metode Beregninger med standard meteorologi Beregninger for Sundhedsmæssig vurdering 33 6 Diskussion og konklusioner 34 7 Referencer 36 Bilag A Kildedata for punktkilder 38 Bilag B Sammenligning af meteorologiske data 40 Bilag C Beregninger for

5 1 Baggrund og problemstilling Tidligere undersøgelse Denne undersøgelse Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gennemførte i foråret 2000 en indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt. Resultaterne blev præsenteret i en rapport DMU (2000), som blev udarbejdet på baggrund af til rådighed værende data for trafik, industri og landbrug. Endvidere omfattede arbejdet beregnede atmosfæriske depositioner til landsbrugs- og naturområder. For naturområdernes vedkommende blev den atmosfæriske deposition vurderet i forhold til områdernes tålegrænser. Rapporten pegede på et muligt behov for mere detaljerede undersøgelser af luftforureningen generelt fra industrien i Esbjerg samt partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg by. Borgergrupper i Esbjerg by har i forskellige miljømæssige sammenhænge vist interesse for luftforureningen i byen, ligesom der er stillet spørgsmål til de sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforureningen. Ribe Amt har på denne baggrund ønsket at forbedre beslutningsgrundlaget for regulering af luftforureningen i Esbjerg. Dette er søgt opnået ved at gennemføre denne undersøgelse af niveauer,af partikelforureningen i Esbjerg med særlig fokus på udslip fra industri, boliger og trafik. Undersøgelsen omfatter såvel målinger af partikelkoncentrationer som beregninger med DMU s OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) model. Undersøgelsen blev forestået af DMU, men med væsentlig bistand fra Ribe Amt. Undersøgelsen omfattede: Målinger af partikelkoncentrationer i Esbjerg by og for en regionalstation uden for Esbjerg. Udarbejdelse af en emissionsopgørelse for partikler fra kilder i Esbjerg by. Beregninger af lokale kilders bidrag til partikelforurening i Esbjerg by. Målinger Emissioner Beregninger Denne rapport Målingerne omfattede PM 10 og PM 2.5 (vægten af partikler med en diameter under hhv. 10 og 2.5 µm) på to lokaliteter udvalgt i samarbejde mellem Ribe Amt og DMU. DMU stod for opsætning og tilvejebringelse af udstyr samt vejning af filtrene, mens Ribe Amt tilså og skiftede filtrene på stationerne. Ribe Amt stod for at opgøre partikelemissionen fra stationære kilder i Esbjerg by, og DMU har ud fra digitale kort, register- og trafikdata opgjort emissionen fra trafik og boligopvarmning. DMU har med udgangspunkt i de udarbejdede emissionsopgørelser foretaget beregninger med røgfanemodellen OML-multi udviklet på DMU. OML-multi er en version af røgfanemodellen, som kan regne på mange kilder spredt over et givet område. De anvendte metoder, resultater og fortolkninger er beskrevet i den foreliggende rapport. 5

6 2 Partikelmålinger Effekter af partikler Karakterisering af partikler Dansk lovgivning EU direktiver Luftforurening med partikler i byområder kan have alvorlig indflydelse på befolkningssundheden. Effekterne omfatter både langtidseffekter som kræft og hjerte/kar sygdomme som korttidseffekter som astma og allergitilfælde samt irritation af øjne, næse og hals (Se fx. Larsen et al., 1997; Palmgren et al., 2001). Partikelforurening er ofte karakteriseret ved vægtbaserede målemetoder som fx TSP (Total Suspended Particulate Matter), der omfatter hovedparten af de luftbårne partikler, eller PM 10 og PM 2.5, der omfatter partikulært materiale med en diameter under hhv. 10 og 2.5 µm. Bekendtgørelsen om luftkvalitet fra Miljø- og Energiministeriet nr. 836 dateret 10. december 1986 fastsætter grænseværdier for TSP, i.e. 300 µg/m 3 som 24 timers gennemsnit og 150 µg/m 3 som årligt gennemsnit. EU direktivet Rådets Direktiv 1999/30/EC af 22. April 1999 om grænseværdier for svovldioxid, kvælstofdioxid og kvælstofoxider, partikler og bly i udeluft giver bl.a. grænseværdier for PM 10, som for 24 timers grænseværdi er sat til 50 µg/m 3. Medlemslandene skal inden 2005 og 2010 skal sørge for, at denne grænse ikke overskrides mere end henholdsvis 35 og 7 gange pr. år (se Tabel 2.1). Grænseværdierne for årsmiddelkoncentrationen er 40 og 20 µg/m 3, som ligeledes skal opfyldes inden hhv og WHO har ikke anbefalede grænseværdier for partikler, begrundet i manglende viden på området, og i at man ikke har kunnet identificere en nedre grænse for effekter. EU Kommission har da også konkluderet, at den nuværende viden om sundhedsskadelige effekter samt kilderne og de fysisk/kemiske egenskaber af partikler er for ufuldstændig. EU vil derfor revidere grænseværdierne indenfor få år, når videngrundlaget er forbedret. Direktiverne forpligter i øvrigt medlemslandene til at indsamle data om mindre partikler, PM 2.5. Tabel 2.1. PM 10. EU grænseværdier (µg/m 3 ). Gyldig fra Grænseværdi 35. højeste døgnmiddel Årsmiddel højeste døgnmiddel Årsmiddel

7 Dansk forskning og udredning Nye tal for sundhedseffekter Partikelforskningsprogram Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen iværksatte i begyndelsen af 2001 to udredningsprojekter vedrørende partikler og sundhed for den danske befolkning (Palmgren et al., 2001; Jensen et al., 2001). Det første projekt havde til formål på aktuelt bedst mulige grundlag at vurdere den sundhedsmæssige gevinst ved indførelse af partikelfiltre på den danske dieselvognpark. Det andet projekt skulle vurdere effekten af indførelse af miljøzoner omkring de større danske byer med påbud om partikelfiltre på dieselkøretøjer inden for zonerne. De sundhedsmæssige effekter af partikulær forurening blev baseret på en metode udviklet i forbindelse med et WHO udredningsprojekt (WHO, 1999) og var baseret på PM 10. Årsagen til dette valgt var, at helbredseffekter er bedst beskrevet for befolkningens eksponering til PM 10. Konklusionen på de to danske projekter var at udsættelse for partikel forurening er skyld i ca årlige dødsfald i Danmark. Det skal understreges, at denne beregning omfatter en teoretisk risikovurdering baseret på alt partikulært materiale inklusiv bidraget fra langtransport samt fx jordstøv og havsprøjt. Det er ganske usikkert om disse naturlige partikelbidrag har samme indflydelse på sundheden som de menneskeskabte udslip. En netop udgivet amerikansk artikel (Pope et al., 2002) har revideret og opdateret tallene for sundhedseffekter, som ligger bag WHO undersøgelsen med 50%. Til gengæld er der stor usikkerhed, når det gælder hvor stor en del af disse dødsfald, der kan tilskrives partikelemissioner fra tunge køretøjer. Disse emissioner bidrager kun i mindre omfang til PM 10, og vurderet p. b. a. dette bidrag kunne ca. 22 årlige dødsfald i Danmark spares ved indførelse af partikelfiltre. Hvis helbredseffekten af partikler imidlertid primært skyldes ultrafine partikler og det er der meget som tyder på (Seaton et al., 1995; Peters et al., 2000) så kan partikelfiltre på tunge køretøjer spare ca. en tredjedel af de 5000 dødsfald som tilskrives effekter af partikelforurening. Udredningen understregede behovet for yderligere forskning på området. I forbindelse med en aftale mellem den daværende regering og venstrefløjen, blev der i 2001 igangsat et forskningsprogram inden for partikler og sundhed med Miljøstyrelsen som koordinerende institution. Dette program skal bidrage til at øge vores viden om den luftbårne partikulære forurenings sammensætning samt dens sundhedsskadelige virkninger. Forskningsprogrammet vil blive gennemført med stærkt tilknytning til projekter under det Strategiske Miljøforskningsprogram (SMP) under Center for Miljø og Luftveje (CML) (www.ami.dk/cml) samt Center for Transport Research on Environmental and Health Impacts and Policy (TRIP) (www.akf.dk/trip). DMU har en central rolle i disse projekter; andre centrale aktører er Københavns Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet, Statens Byggeforskningsinstitut, Kræftens Bekæmpelse og flere andre institutioner medvirker. 2.1 Partiklers egenskaber Karakterisering Luftens partikler har meget forskelligartede egenskaber, som hænger sammen med partiklernes størrelsesfordeling og kemiske sammensætning. En væsentlig del af partiklerne i byluft stammer fra vejtra- 7

8 fikken, specielt fra dieselbiler. Partikler udsendt fra bilmotorer, det gælder benzin- såvel som dieselmotorer, dannes ved høje temperaturer i motorerne, udstødningsrørene eller umiddelbart efter udsendelsen. Disse partikler tilhører den såkaldte kimdannelsesfraktion (betegnes Aitken kim) og er partikler < 0,2 µm, som betegnes ultrafine partikler. Den såkaldte akkumuleringsfraktion (som betegnes fine partikler), 0,2 µm - 2 µm, dannes ved kemiske reaktioner (fx omdannelse af SO 2 og NO x til sulfat og nitrat), koagulation, kondensation af gasser på partikler eller andre relativt langsomme atmosfæriske processer. De grove partikler defineres normalt som partikler > 2 µm og dannes især mekanisk, ved trafikskabt turbulens, vind erosion, jordfygning, ophvirvling af pollen, havsprøjt etc. Disse store partikler kan også have sundhedsskadelige effekter. Størrelsesfordelinger og de væsentligste karakteristika for partikler i byluft er vist skematisk i figur 2.1. Varm gas Kondensation Primære partikler Koagulation Kæde Kemisk omdannelse Gas med lavt damptryk Kimdannelse Kondensation Dråber Koagulation C - SO 4 - NO 3 Vindblæst støv Havsprøjt Emissioner Pollen m.v. Si Ca Fe PM 10 PM Ultrafine Fine Grove Aitken kim Akkumulation Mekanisk µm Figur 2.1 Skematisk tegning af størrelsesfordelingen af partikler i byluft. Den lodrette akse har en arbitrær skala. Formen på fordelingen afhænger af denne akse; hvis den viser massen af partikler vil den ultrafine del af fordelingen stort set forsvinde, og hvis den viser antal af partikler vil den grove del af fordelingen være ubetydelig (Palmgren et al., 2001). 2.2 Niveau og udvikling i partikelforurening i Danmark TSP i Danmark I Danmark bliver TSP målt inden for det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram (LMP) (Kemp and Palmgren, 2000) og foretages ved vejning af partikelfiltre. Prøver af partikler op til ca. 25 µm bliver indsamlet, men afskæringsdiameteren varierer dog fra ca. 10 til 50 µm afhængig af vindhastigheden. TSP i byluft er en blanding fra forskellige kilder, men de grove (> 2.5 µm) fra vindophvirvlet støv af lokal oprindelse har vist sig at dominere massen af denne del af partikelstørrelsesfordelingen. Den fine partikelfraktion omfatter bidrag fra 8

9 fjerntransporteret jordstøv og fra forbrændingsprocesser, fx sulfat og nitrat partikler. TSP niveau Udvikling i TSP TSP måles som 24 timers gennemsnitsværdier på Jagtvej i København, Albanigade samt rådhusbygningen i Odense, på Limfjordsbroen i Aalborg og på den regionale station i Lille Valby. Målingerne på Lille Valby startede i begyndelsen af 1995, hvorimod tidsserierne på de øvrige stationer er betydeligt længere. Statistiske data fra 1999 er vist i tabel 2.2 (Kemp and Palmgren, 2000). De gamle grænseværdier blev ikke overskredet. Tendensen i TSP koncentrationen har været generelt faldende over en årrække, formentlig især på grund af bedre husholdning ved byggerier, andre konstruktionsarbejder, industrier, grønne marker om vinteren m.v. Tendensen forventes at fortsætte de kommende år. En væsentlig del af massen af partiklerne (de grove partikler i figur 2.2) er vindophvirvlet støv og er af naturlig oprindelse, byggerier eller genophvirvlet støv fra veje. Partikler fra forbrændingsprocesser findes i den fine fraktion, også den del forventes at aftage i fremtiden på grund af diverse reduktionskrav til emissioner. Det er et resultat af bedre rensning af røggasser fra kraftværker m.v., krav om trevejs katalysatorer (TWC) på alle nye benzindrevne biler og begrænsninger i dieselbilernes udslip. TSP er blevet målt på målestationen i Lille Valby i knapt 4 år. Resultaterne ligger på et niveau mellem en tredjedel og halvdelen af niveauet i gadestationerne i byerne. Tabel 2.2 Målte gennemsnit, 95-percentiler og maksimum værdier for TSP i Målinger baseret på 24 timers døgnmiddelværdier (Kemp and Palmgren, 2000). Station Antal data Gennemsnit for året TSP (µg/m 3 ) 95-perc. Maksimum København Odense a Odense b Aalborg Lille Valby Grænseværdi Min PM 10 målinger Fine og ultrafine partikler Kontinuerte målinger af PM 10 blev startet i juli 1998 med en OPSIS SM200 prøvetager på Jagtvej i København. Partiklerne opsamles på membranfiltre (Millipore type AA). PM 10 bestemmes såvel on-line med en indbygget β-gauge monitor som ved vejning tilsvarende TSP målingerne. TSP har generelt vist sig at være ca. 35% højere end PM 10. De fine og specielt de ultrafine partikler som emitteres direkte fra diesel- og benzindrevne biler bidrager kun lidt til massen af TSP og PM 10. Det er derfor nødvendigt at anvende andre måleteknikker for disse partikler. Desuden er der meget der tyder på, at antallet af ultrafine partikler, som kan trænge dybt ned i lungerne, er afgørende for udvikling af sundhedsskader forårsaget af luftforurening med partikler (Peters et al., 2000). En sikker bestemmelse af emissionen af 9

10 partikler fra den aktuelle bilpark er nødvendig for undersøgelse af problemet i byområder, det være sig undersøgelse af sundhedsskadelige effekter såvel som valg af metoder til reduktion af forureningen. DMU har derfor i København og Odense gennemført en række målinger med en såkaldt Differential Mobility Analyser, DMA, som er baseret på separation i partikelstørrelsesfraktioner ved hjælp af deres mobilitet bestemt ved deres bevægelse i et elektrisk felt (Palmgren et al., 2001). Målinger i dette studie Hidtidige sundhedsvurderinger for partikler har primært været baseret på PM 10 eller PM 2.5. Målinger med DMA lå endvidere uden for de økonomiske rammer af dette studie. Målingerne i projektet omfattede derfor målinger af PM 2.5 og PM 10 gennemført med bærbart udstyr, som for PM 2.5 tidligere har været anvendt i personlige eksponeringsstudier gennemført af DMU (se bl.a. Hertel et al., 2001). Metoden er beskrevet i slutningen af det følgende afsnit. 2.3 Målinger af PM 2.5 og PM 10 i Esbjerg Esbjerg Formål med målingerne Regionalbaggrund Bybaggrund Esbjerg by er amtets største by og landets 5. største by med ca indbyggere. Byens virksomheder spænder fra håndværksvirksomheder til store maskinfabrikker, foderstofvirksomheder og overfladebehandlingsvirksomheder med mange ansatte. Til byen hører endvidere én af landets største havne med færgeruter og anløb af coastere m.m. Byen forsynes med el og varme fra det kulfyrede Esbjergværket. I tilknytning til værket findes kuloplag samt et flyveaskedepot, som imidlertid er under afvikling. Det overordnede formål med at gennemføre partikelmålinger var at etablere et datagrundlag for validering af beregningerne foretaget for Esbjerg med røgfanemodellen OML-multi. I disse beregninger indgår alene bidraget med partikler fra selve Esbjerg. Da bidraget fra langtransport er betragteligt for såvel PM 2.5 som PM 10 er det nødvendigt at anlægge en målestrategi som tager hensyn til såvel det langtransporterede som det lokale bidrag til partikelforureningen. Det blev sikret ved at anvende en bybaggrundsstation på et tag i Esbjerg (Figur 2.2) samt en regionalstation uden for Esbjerg (Figur 2.3). Det regionale baggrundsbidrag er således primært udtryk for langtransporteret forurening men omfatter også bidrag fra kilder i et større omkringliggende område. En regional målestation må ikke være stærkt påvirket af lokale kilder og skal derfor placeres med omtanke. I denne undersøgelse var formålet med den regionale målestation at kunne adskille den del af partikelforureningen i Esbjerg som er genereret i selve byen fra den del som stammer fra det regionale baggrundsniveau. Bybaggrunden er ligeledes et generelt niveau som er repræsentativt for et valgt område. Den udtrykker det generelle forureningsniveau i et byområde og omfatter således det regional baggrundsbidrag samt bidrag fra alle kilder i byområdet. Enkelte meget lokale kilder må ikke påvirke en bybaggrundsstation for kraftigt. Derfor placeres bybaggrundsstationer typisk over tagniveau eller eventuelt i baggårde eller parkanlæg. Det første er dog oftest at foretrække. 10

11 Byens bidrag Måleperiode og placering af stationerne For at bestemme, hvor stor en del af forureningen, som er genereret i selve byen, kræves det således, at man har samtidige målinger i bybaggrund og regional baggrund. Byens bidrag kan så bestemmes som differencen mellem bybaggrund og regional baggrund. Målingerne blev foretaget på uge basis i perioden 1. august til 26. december I samråd mellem DMU og Ribe Amt blev de to målepunkter valgt: en bystation på taget af en kommunal bygning i Frodesgade 30 i Esbjerg by samt en regional baggrundsstation placeret i villahave på Østertoften i St. Darum. Placeringerne er vist i Figur 2.2 og 2.3. Figur 2.2 Placering af bystationen på taget af den kommunale bygning i Frodesgade 30 i det centrale Esbjerg. Foto: Sonja Knudsen og Helle Kristensen, Ribe Amt. 11

12 Figur 2.3 Placering af regionalstationen i en villahave på Østertoften i St. Darum ca. 15 km syd-øst for Esbjerg. Foto: Sonja Knudsen og Helle Kristensen, Ribe Amt. Selve målemetoden PM 2.5 målinger PM 10 målinger Til partikelmålingerne anvendtes to forskellige cyklon og pumpeudstyr fra BGI i USA. Det ene var en KTL PM2.5 cyklon og en BGI-400 pumpe (se Figur 2.4). KTL cyklonen fungerer ved et flow på 4 liter per minut og opsamling sker på et 37 mm teflon filter. PM 10 målingerne er foretaget med et tilsvarende udstyr - en AFC-123 og en GK-2.69 cyklon, som fungerer ved et flow på 1,6 liter per minut og opsamling blev igen foretaget på et 37 mm teflon filter. Udstyret blev ombygget til at kunne modtage strøm fra lysnet og der blev tilføjet en flow-måler med et let aflæseligt display, idet standard udgaven er udviklet til batteridrift og uden muligheder for check af flow. 12

13 Figur 2.4 Udstyr til PM2.5 målinger. Til venstre KTL cyklon fra BGI og til højre BGI400 pumpe (4 L/min, 0.6 kg) og batteri (24 eller 40 t 0,9 kg) fra BGI. Kilde: Reference: L.C. Kenny and R.A. Gussman, "Characterization and Modelling of a Family of Cyclone Aerosol Preseparators", J. Aerosol Sci. Vol. 28, No. 4, pp , 1997, Pergamon Press. Målinger af flow Vejning og detectionsgrænse Reproducerbarhed Flow blev kontrolleret før og efter start af måling med to bærbare kugleflowmetre fra Zimsen Procesinstrumentering (model no. 5B4- E5-22-VPS Serial no ). Kontrol af flow blev ligesom skiftning af filtre varetaget af Ribe Amt efter supervisering fra DMU. Kugleflowmeteret giver et resultat på en arbitrær skala. En konvertering til et reelt flow blev foretaget ved at lave en måleserie med kugleflowmeterne mod en meget nøjagtig flowmåling på et McMillan 110 Flowmeter S/N En anvendt førsteordensrelation mellem aflæsningen fra kugleflowmeter og McMillan havde en korrelation på 0,999. Efter eksponering blev filtrene sendt til DMU. Vejning blev foretaget før og efter eksponering af filtrene og skete efter konditionering (24 timer ved fast temperatur og luftfugtighed) på en 6 decimalers vægt på DMU-ATMI. Vejningerne foretages af en laborant fra DMU. DMU har erfaring med BGI s udstyr til PM 2.5 målinger fra tidligere undersøgelser relateret til personlig eksponering med partikler. Otte parallelmålinger gav en standardafvigelse på 5 samtidige 48 timers opsamlinger på 22% (Sørensen et al., 2002). Målingerne med udstyr fra BGI har i samme undersøgelse været sammenlignet med TSP målinger foretaget på Jagtvej i København (se Figur 2.5). TSP bør i sagens natur ligge over PM 2.5, og det gælder da også for alle på nær en måling. Den høje korrelation (r=0,91) giver god indikation af at metoden fungerer. 13

14 30 Jagtvej PM2.5 (µg/m3) TSP (µg/m3) Figur 2.5 Sammenligning mellem PM 2.5 og TSP målinger foretaget på Jagtvej i København under tre 5 ugers kampagner gennemført i November 1999, Januar-Februar 2000 samt August Korrelationskoefficienten er 0,5. Imidlertid trækkes korrelationen voldsomt ned af et enkelt punkt i øvrigt den højeste TSP måling. Hvis dette punkt fjernes er korrelationen 0, Resultater af PM 2.5 og PM 10 målinger Analyseusikkerhed Kvalitetsvurdering Der er ikke i denne undersøgelse foretaget en specifik analyse af måleusikkerheder. Det bedste bud på en usikkerhed på partikelmålingerne er derfor usikkerhedsanalysen foretaget for PM 2.5 ved samtidige 48 timer målinger på 22%. Det antages derfor at denne usikkerhed også gælder for PM 10 målingerne. Der er foretaget en analyse af de konkrete måleresultater ved at sammenligne målingerne af PM 2.5 og PM 10 på de to målestationer. Forskellen på de to målinger er alene den øvre afskæring af partikler, som i det konkrete tilfælde foretages i cyklonen. Dvs. at PM 2.5 er en delmængde af PM 10 og derfor per definition aldrig må være større end PM 10. Figur 2.6 viser således forskellene mellem PM 2.5 og PM 10 på hhv. Frodesgade og St. Darum. Negative værdier burde ikke kunne forekomme, men alligevel er målingerne på St. Darum negative den 26. september og den 17. oktober. Fravælges værdierne for 26. september og 17. oktober for St. Darum udgør PM 2.5 ca. 60 og 80% af PM 10 på hhv. Frodesgade og St. Darum (se Figur 2.6). Forskellige internationale studier har vist, at PM 2.5 udgjorde ca. 60% af PM 10. Vi kender ikke umiddelbart til tilsvarende tal for regionale målinger. Målingerne må derfor betegnes som tilfredsstillende inden for de beskrevne usikkerheder. 14

15 )RUVNHOPHOOHP30 RJ30 P J Ã aug-01 8-aug aug aug aug-01 5-sep sep sep sep-01 'DWR 3-okt okt okt okt okt-01 7-nov nov nov nov-01 5-dec dec dec-01 Forskel Frodesgade Forskel St.Darum Figur 2.6 Den målte forskel mellem partikelkoncentrationer af PM 10 og PM 2.5 på hhv. Frodesgade og St. Darum i perioden 1. august til 26 december Tidsserier Figur 2.7 viser et tidsserieplot med alle målingerne fra kampagnen. Som det måtte forventes så svinger alle fire tidsserier rimeligt i takt med hinanden. I perioder med transport af luftmasser fra syd er det langtransporterede bidrag højt og alle stationer vil typisk have store udslag dette ses fx også for sulfat som i mange år blev målt på en række målestationer i de danske overvågningsprogrammer. I perioder med nedbør udvaskes hovedparten af den partikulære forurening, som så bygges op på ny. Gennemsnitskocentrationen for PM 2.5 viste hhv. 13 og 12 µg/m 3 i Frodesgade og St. Darum. Tilsvarende viste PM 10 gennemsnitskoncentrationen hhv. 22 og 17 µg/m 3 i hhv. Frodesgade og St. Darum. 15

16 3DUWLNHOPnOLQJHU(VEMHUJ P J Ã aug-01 8-aug aug aug aug-01 5-sep sep sep sep-01 3-okt okt okt okt okt-01 7-nov nov nov nov-01 5-dec dec dec-01 'DWR Frodegade PM2.5 Frodesgade PM10 St.Darum PM2.5 St.Darum PM10 Figur 2.7 Målte PM 2.5 og PM 10 partikelkoncentrationer i hhv. Frodesgade og St. Darum i perioden 1. august til 26 december Vurdering af bidraget fra Esbjerg by Formålet med partikelmålingerne var som tidligere nævnt at give en vurdering af Esbjerg by s bidrag til den partikulære forurening. Forskellen mellem de målte partikelkoncentrationer på den regionale baggrundsstation i St. Darum og bybaggrundsstationen i Frodegade er vist i Figur 2.8. Negative værdier kan være reelle, hvis en ukendt lokal kilde i St. Darum fører til høje niveauer det kunne være jordfygning, afbrænding af haveaffald eller lignende. Sådanne situationer må imidlertid vurderes som sjældne. Derfor er negative værdier formenlig primært udtryk for måleusikkerheden, som viser sig at være større end den differens vi ønsker at bestemme. 16

17 )RUVNHOPHOOHP(VEMHUJRJ'DUXP P J Ã aug-01 8-aug aug aug aug-01 5-sep sep sep sep-01 'DWR 3-okt okt okt okt okt-01 7-nov nov nov nov-01 5-dec dec dec-01 Forskel PM2.5 Forskel PM10 Figur 2.8 Bidraget fra Esbjerg by vurderet ved differencen mellem den målte bybaggrund ved Frodesgade og det regionale baggrundsbidrag målt i St. Darum i perioden 1. august til 26 december Diskussion og delkonklusion En målekampagne blev gennemført i hhv. Esbjerg by og i et regionalt baggrundsområde i St. Darum ca. 15 km. syd for Esbjerg. Målingerne, som omfattede PM 2.5 og PM 10, skulle give et datagrundlag for validering af OML beregningerne. DMU havde fra tidligere undersøgelser erfaringer med anvendelse af udstyret til PM 2.5. Gennemførelse af målinger af både PM 2.5 og PM 10 gav en vis sikkerhed for at måledata ville være til rådighed for valideringen af beregningerne. OML beregningerne giver PM 10 data for byens eget bidrag til forureningen. Derfor blev målingerne etableret med henblik på netop at bestemme forskellen mellem regional forurening og forurening i byen, dvs. byens eget bidrag til forureningen. Målingerne viste at byens bidrag til forureningen er mindre end den usikkerhed som er gældende for den anvendte målemetode. Imidlertid må det konkluderes, at byen leverer et relativt beskedent bidrag til PM 2.5 og PM 10 sammenlignet med bidraget fra den regionale transport (bl.a. bidraget fra udlandet). Gennemsnitskocentrationen for PM 2.5 viste hhv. 13 og 12 µg/m 3 i Frodesgade og St. Darum. Tilsvarende viste PM 10 gennemsnitskoncentrationen hhv. 22 og 17 µg/m 3 i hhv. Frodesgade og St. Darum. Resultatet er i god overensstemmelse med de vurderinger, som blev foretaget i en udredning for Færdselsstyrelsen foretaget i 2001 (Palmgren et al., 2001). Her blev PM 10 bidraget fra trafikkilder i Esbjerg by skønnet til ca. 0,65 µg/m 3 som årsmiddel. 17

18 (PLVVLRQVRSJ UHOVH Baggrund PM 10 emissionsopgørelsen for Esbjerg kommune omfatter: industriog energiproduktion (punktkilder), trafik og boligopvarmning (arealkilder). Punktkilderne er opgjort af Ribe Amt, mens DMU har stået for opgørelsen af arealkilderne. Opgørelsen er foretaget på grundlag af data fra år 2000, men data vurderes også at være repræsentative for år (PLVVLRQVRPUnGH Domæne Der er valgt et gitternet på 10 km x 10 km, som dækker det lokale område hvori emissioner kan have indflydelse på PM 10 koncentrationerne i Esbjerg. Gitterfelternes størrelse, hvori emissionerne er opgjort, er valgt til 250 m for trafikemissioner og 500 m for boligopvarmning (se Figur 3.1), hvor den geografiske spredning i emissionerne er mindre. Punktkildeemissionen er også opgjort inden for dette område. Figur 3.1 Det valgte 10 km x 10 km emissionsområde vist med 250 m x 250 m gitterfelter for Esbjerg. 18

19 (PLVVLRQIUDWUDILN Emissionen fra trafikken er bestemt udfra trafikmængder på vejnettet samt estimerede PM 10 emissionsfaktorer. 7UDILNYHMH Andre veje Vejstøv medregnet I forbindelse med Trafik og Miljøplanen for Esbjerg kommune er der udarbejdet en oversigt over talt trafikmængde på trafikveje, som omfatter alle veje med mere end omkring 500 køretøjer per døgn. COWI var konsulent for kommunen og har fordelt trafiktællingerne på et GIS vejnet. Opgørelsen omfatter alene årsdøgntrafik (ÅDT) for et gennemsnitskøretøj, dvs. at der ikke er oplysninger om sammensætningen af trafikken. Køretøjssammensætningen er fastsat ud fra erfaringstal fra bygader i mellemstore danske byer (TetraPlan 2001). Til vurdering af trafik på andre veje end trafikveje, er der foretaget en fletning med DAV (Dansk Vej- og Adresseregister). Et GIS program er anvendt til at identificere små veje (blinde veje). Herved er vejnettet opdelt i fire klasser: trafikveje, større fordelingsveje, mindre fordelingsveje samt stamveje. Stamveje er ud fra erfaringstal tildelt 50 køretøjer per døgn, mindre fordelingsveje 200 og større fordelingsveje 400 køretøjer per døgn. Vejnettet er vist i Figur 3.2 og trafikken i Figur 3.3. Det skal bemærkes, at emissioner fra slid af dæk, bremser og asfalt, som er ophvirvlet fra vejbanen, indgår i opgørelsen, sammen med de direkte emissioner som gennemsnitsemissioner. Den metode, som ligger til grund for bestemmelsen af emissionsfaktorerne, kan ikke adskille bidraget fra de enkelte kilder. Metoden tager heller ikke hensyn til, at emissionsfaktorerne vil variere i tid fx. i takt med nedbør og trafikkens hastighed. 19

20 N Stamveje Mindre fordelingsvej Større fordelingsvej Trafikveje Kilometers Figur 3.2 Vejnettet opdelt på fire vejklasser. N Trafikmængder (ÅDT) Kilometers Figur 3.3 Trafikken på vejnet i Esbjerg kommune. Emission Emissionen er bestemt ud fra emissionsfaktorer for de enkelte køretøjskategorier, den gennemsnitlige køretøjssammensætning samt trafikarbejdet (vejlængde gange årsdøgntrafik) i den enkelte gittercelle. PM 10 emissionsfaktoren for gennemsnitlige benzindrevne personbiler, lette diesel køretøjer (person- og varebiler) og lastbiler er henholdsvis 0,03 µg/m 3, 0,25 µg/m 3 og 0,87 µg/m 3 (Palmgren et al. 2001). Køretøjssammensætningen på 94% benzindrevne og 6% dieseldrevne personbiler, fordelingen på 21% benzindrevne og 79% dieseldrevne va- 20

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens Notat Beskrivelse af OML-modellens versioner Alment om OML modellen OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening ud til afstande på 10-20

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Notat om indikative partikelma linger

Notat om indikative partikelma linger Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Sundhedsskader fra små partikler i byluft Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 53 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø miljø og sundhed Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Supplement nr. 2, maj 2003 Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Faglig rapport fra DMU, nr. 503 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ. Marts 2003 /hro

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ. Marts 2003 /hro DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ ÃÃ5RVNLOGH 7OIÃÃÃÃ )D[ÃÃÃÃ Marts 2003 /hro $SSHQGLNV2P OGUH20/YHUVLRQHU %LODJWLOQRWDWHW³%HVNULYHOVHDI20/PRGHOOHQVYHUVLRQHU %LODJHWHU

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Luftkvalitet langs motorveje

Luftkvalitet langs motorveje Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet langs motorveje Målekampagne og modelberegninger Faglig rapport fra DMU, nr. 522 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet

Læs mere

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24. Bilag B Sagsnr. 222824B-151-122/Rev.1 Rapport Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning Februar 2015 Rekvirent: Lemvig Biogas A.m.b.A. Lars Kristensen Pillevej 12 7620 Lemvig Dato: Udført af:

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU nr. 165 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU,

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer

Partikelfiltre på tunge køretøjer Partikelfiltre på tunge køretøjer Rapport fra arbejdsgruppen til belysning af mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark. Trafikministeriet Færdselsstyrelsen

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Udgivelsesdato : 14. oktober 2008 Projekt : 40.4492.02 Udarbejdet : Knud Erik Poulsen Side

Læs mere

Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje

Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje Steen Solvang Jensen 1, Per Løfstrøm 1, Ruwim Berkowicz 1, Helge Rørdam Olesen 1, Jan Frydendal 1, Inge-Lise Madsen 1, Karsten Fuglsang 2, Poul Hummelshøj 3

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson:

Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson: Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson: Lugtberegningerne for anlægget, beregnet vha. OML-Multi 6.01 for Nature Energy Månsson er baseret på emissioner fra tre afkast og et planlager:

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Partikelfiltre og målinger

Partikelfiltre og målinger Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel 1,2 Martin Hvidberg 1, Steen Solvang Jensen 1 og Michael E. Goodsite 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, P.O. Box

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening 14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere