Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160"

Transkript

1 Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

2 Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU, nr Ole Hertel, Per Løfstrøm og Steen Solvang Jensen Udarbejdet for Ribe Amt

3 Datablad Titel: Forfattere: Afdeling: Partikel-forurening fra industri og trafik i Esbjerg Ole Hertel, Per Løfstrøm og Steen Solvang Jensen Afdeling for Atmosfærisk Miljø Serietitel og nummer Arbejdsrapport fra DMU nr. 160 Udgiver Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Maj 2002 Bedes citeret: Hertel, O., Løfstrøm, P. & Jensen, S. S. 2002: Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg. Danmarks Miljøundersøgelser 45 s. Arbejdsrapport fra DMU nr 160. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Layout: Tegninger/fotos: ISSN (trykt) ISSN (elektronisk) Maria Pedersen Forfatterne ISSN xxx Sideantal: 45 Oplag 50 Internet-version: Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside samt på Ribe Amt s hjemmeside

4 Indhold 1 Baggrund og problemstilling 5 2 Partikelmålinger Partiklers egenskaber Niveau og udvikling i partikelforurening i Danmark Målinger af PM 2.5 og PM 10 i Esbjerg Resultater af PM 2.5 og PM 10 målinger 14 (PLVVLRQVRSJ UHOVH 3.1 Emissionsområde Emission fra trafik Boligopvarmning Punktkilder Sammenstilling af emissioner 25 4 Spredningsberegninger for PM Metode Beregninger med standard meteorologi Beregninger for Sundhedsmæssig vurdering 33 6 Diskussion og konklusioner 34 7 Referencer 36 Bilag A Kildedata for punktkilder 38 Bilag B Sammenligning af meteorologiske data 40 Bilag C Beregninger for

5 1 Baggrund og problemstilling Tidligere undersøgelse Denne undersøgelse Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gennemførte i foråret 2000 en indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt. Resultaterne blev præsenteret i en rapport DMU (2000), som blev udarbejdet på baggrund af til rådighed værende data for trafik, industri og landbrug. Endvidere omfattede arbejdet beregnede atmosfæriske depositioner til landsbrugs- og naturområder. For naturområdernes vedkommende blev den atmosfæriske deposition vurderet i forhold til områdernes tålegrænser. Rapporten pegede på et muligt behov for mere detaljerede undersøgelser af luftforureningen generelt fra industrien i Esbjerg samt partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg by. Borgergrupper i Esbjerg by har i forskellige miljømæssige sammenhænge vist interesse for luftforureningen i byen, ligesom der er stillet spørgsmål til de sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforureningen. Ribe Amt har på denne baggrund ønsket at forbedre beslutningsgrundlaget for regulering af luftforureningen i Esbjerg. Dette er søgt opnået ved at gennemføre denne undersøgelse af niveauer,af partikelforureningen i Esbjerg med særlig fokus på udslip fra industri, boliger og trafik. Undersøgelsen omfatter såvel målinger af partikelkoncentrationer som beregninger med DMU s OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) model. Undersøgelsen blev forestået af DMU, men med væsentlig bistand fra Ribe Amt. Undersøgelsen omfattede: Målinger af partikelkoncentrationer i Esbjerg by og for en regionalstation uden for Esbjerg. Udarbejdelse af en emissionsopgørelse for partikler fra kilder i Esbjerg by. Beregninger af lokale kilders bidrag til partikelforurening i Esbjerg by. Målinger Emissioner Beregninger Denne rapport Målingerne omfattede PM 10 og PM 2.5 (vægten af partikler med en diameter under hhv. 10 og 2.5 µm) på to lokaliteter udvalgt i samarbejde mellem Ribe Amt og DMU. DMU stod for opsætning og tilvejebringelse af udstyr samt vejning af filtrene, mens Ribe Amt tilså og skiftede filtrene på stationerne. Ribe Amt stod for at opgøre partikelemissionen fra stationære kilder i Esbjerg by, og DMU har ud fra digitale kort, register- og trafikdata opgjort emissionen fra trafik og boligopvarmning. DMU har med udgangspunkt i de udarbejdede emissionsopgørelser foretaget beregninger med røgfanemodellen OML-multi udviklet på DMU. OML-multi er en version af røgfanemodellen, som kan regne på mange kilder spredt over et givet område. De anvendte metoder, resultater og fortolkninger er beskrevet i den foreliggende rapport. 5

6 2 Partikelmålinger Effekter af partikler Karakterisering af partikler Dansk lovgivning EU direktiver Luftforurening med partikler i byområder kan have alvorlig indflydelse på befolkningssundheden. Effekterne omfatter både langtidseffekter som kræft og hjerte/kar sygdomme som korttidseffekter som astma og allergitilfælde samt irritation af øjne, næse og hals (Se fx. Larsen et al., 1997; Palmgren et al., 2001). Partikelforurening er ofte karakteriseret ved vægtbaserede målemetoder som fx TSP (Total Suspended Particulate Matter), der omfatter hovedparten af de luftbårne partikler, eller PM 10 og PM 2.5, der omfatter partikulært materiale med en diameter under hhv. 10 og 2.5 µm. Bekendtgørelsen om luftkvalitet fra Miljø- og Energiministeriet nr. 836 dateret 10. december 1986 fastsætter grænseværdier for TSP, i.e. 300 µg/m 3 som 24 timers gennemsnit og 150 µg/m 3 som årligt gennemsnit. EU direktivet Rådets Direktiv 1999/30/EC af 22. April 1999 om grænseværdier for svovldioxid, kvælstofdioxid og kvælstofoxider, partikler og bly i udeluft giver bl.a. grænseværdier for PM 10, som for 24 timers grænseværdi er sat til 50 µg/m 3. Medlemslandene skal inden 2005 og 2010 skal sørge for, at denne grænse ikke overskrides mere end henholdsvis 35 og 7 gange pr. år (se Tabel 2.1). Grænseværdierne for årsmiddelkoncentrationen er 40 og 20 µg/m 3, som ligeledes skal opfyldes inden hhv og WHO har ikke anbefalede grænseværdier for partikler, begrundet i manglende viden på området, og i at man ikke har kunnet identificere en nedre grænse for effekter. EU Kommission har da også konkluderet, at den nuværende viden om sundhedsskadelige effekter samt kilderne og de fysisk/kemiske egenskaber af partikler er for ufuldstændig. EU vil derfor revidere grænseværdierne indenfor få år, når videngrundlaget er forbedret. Direktiverne forpligter i øvrigt medlemslandene til at indsamle data om mindre partikler, PM 2.5. Tabel 2.1. PM 10. EU grænseværdier (µg/m 3 ). Gyldig fra Grænseværdi 35. højeste døgnmiddel Årsmiddel højeste døgnmiddel Årsmiddel

7 Dansk forskning og udredning Nye tal for sundhedseffekter Partikelforskningsprogram Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen iværksatte i begyndelsen af 2001 to udredningsprojekter vedrørende partikler og sundhed for den danske befolkning (Palmgren et al., 2001; Jensen et al., 2001). Det første projekt havde til formål på aktuelt bedst mulige grundlag at vurdere den sundhedsmæssige gevinst ved indførelse af partikelfiltre på den danske dieselvognpark. Det andet projekt skulle vurdere effekten af indførelse af miljøzoner omkring de større danske byer med påbud om partikelfiltre på dieselkøretøjer inden for zonerne. De sundhedsmæssige effekter af partikulær forurening blev baseret på en metode udviklet i forbindelse med et WHO udredningsprojekt (WHO, 1999) og var baseret på PM 10. Årsagen til dette valgt var, at helbredseffekter er bedst beskrevet for befolkningens eksponering til PM 10. Konklusionen på de to danske projekter var at udsættelse for partikel forurening er skyld i ca årlige dødsfald i Danmark. Det skal understreges, at denne beregning omfatter en teoretisk risikovurdering baseret på alt partikulært materiale inklusiv bidraget fra langtransport samt fx jordstøv og havsprøjt. Det er ganske usikkert om disse naturlige partikelbidrag har samme indflydelse på sundheden som de menneskeskabte udslip. En netop udgivet amerikansk artikel (Pope et al., 2002) har revideret og opdateret tallene for sundhedseffekter, som ligger bag WHO undersøgelsen med 50%. Til gengæld er der stor usikkerhed, når det gælder hvor stor en del af disse dødsfald, der kan tilskrives partikelemissioner fra tunge køretøjer. Disse emissioner bidrager kun i mindre omfang til PM 10, og vurderet p. b. a. dette bidrag kunne ca. 22 årlige dødsfald i Danmark spares ved indførelse af partikelfiltre. Hvis helbredseffekten af partikler imidlertid primært skyldes ultrafine partikler og det er der meget som tyder på (Seaton et al., 1995; Peters et al., 2000) så kan partikelfiltre på tunge køretøjer spare ca. en tredjedel af de 5000 dødsfald som tilskrives effekter af partikelforurening. Udredningen understregede behovet for yderligere forskning på området. I forbindelse med en aftale mellem den daværende regering og venstrefløjen, blev der i 2001 igangsat et forskningsprogram inden for partikler og sundhed med Miljøstyrelsen som koordinerende institution. Dette program skal bidrage til at øge vores viden om den luftbårne partikulære forurenings sammensætning samt dens sundhedsskadelige virkninger. Forskningsprogrammet vil blive gennemført med stærkt tilknytning til projekter under det Strategiske Miljøforskningsprogram (SMP) under Center for Miljø og Luftveje (CML) (www.ami.dk/cml) samt Center for Transport Research on Environmental and Health Impacts and Policy (TRIP) (www.akf.dk/trip). DMU har en central rolle i disse projekter; andre centrale aktører er Københavns Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet, Statens Byggeforskningsinstitut, Kræftens Bekæmpelse og flere andre institutioner medvirker. 2.1 Partiklers egenskaber Karakterisering Luftens partikler har meget forskelligartede egenskaber, som hænger sammen med partiklernes størrelsesfordeling og kemiske sammensætning. En væsentlig del af partiklerne i byluft stammer fra vejtra- 7

8 fikken, specielt fra dieselbiler. Partikler udsendt fra bilmotorer, det gælder benzin- såvel som dieselmotorer, dannes ved høje temperaturer i motorerne, udstødningsrørene eller umiddelbart efter udsendelsen. Disse partikler tilhører den såkaldte kimdannelsesfraktion (betegnes Aitken kim) og er partikler < 0,2 µm, som betegnes ultrafine partikler. Den såkaldte akkumuleringsfraktion (som betegnes fine partikler), 0,2 µm - 2 µm, dannes ved kemiske reaktioner (fx omdannelse af SO 2 og NO x til sulfat og nitrat), koagulation, kondensation af gasser på partikler eller andre relativt langsomme atmosfæriske processer. De grove partikler defineres normalt som partikler > 2 µm og dannes især mekanisk, ved trafikskabt turbulens, vind erosion, jordfygning, ophvirvling af pollen, havsprøjt etc. Disse store partikler kan også have sundhedsskadelige effekter. Størrelsesfordelinger og de væsentligste karakteristika for partikler i byluft er vist skematisk i figur 2.1. Varm gas Kondensation Primære partikler Koagulation Kæde Kemisk omdannelse Gas med lavt damptryk Kimdannelse Kondensation Dråber Koagulation C - SO 4 - NO 3 Vindblæst støv Havsprøjt Emissioner Pollen m.v. Si Ca Fe PM 10 PM Ultrafine Fine Grove Aitken kim Akkumulation Mekanisk µm Figur 2.1 Skematisk tegning af størrelsesfordelingen af partikler i byluft. Den lodrette akse har en arbitrær skala. Formen på fordelingen afhænger af denne akse; hvis den viser massen af partikler vil den ultrafine del af fordelingen stort set forsvinde, og hvis den viser antal af partikler vil den grove del af fordelingen være ubetydelig (Palmgren et al., 2001). 2.2 Niveau og udvikling i partikelforurening i Danmark TSP i Danmark I Danmark bliver TSP målt inden for det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram (LMP) (Kemp and Palmgren, 2000) og foretages ved vejning af partikelfiltre. Prøver af partikler op til ca. 25 µm bliver indsamlet, men afskæringsdiameteren varierer dog fra ca. 10 til 50 µm afhængig af vindhastigheden. TSP i byluft er en blanding fra forskellige kilder, men de grove (> 2.5 µm) fra vindophvirvlet støv af lokal oprindelse har vist sig at dominere massen af denne del af partikelstørrelsesfordelingen. Den fine partikelfraktion omfatter bidrag fra 8

9 fjerntransporteret jordstøv og fra forbrændingsprocesser, fx sulfat og nitrat partikler. TSP niveau Udvikling i TSP TSP måles som 24 timers gennemsnitsværdier på Jagtvej i København, Albanigade samt rådhusbygningen i Odense, på Limfjordsbroen i Aalborg og på den regionale station i Lille Valby. Målingerne på Lille Valby startede i begyndelsen af 1995, hvorimod tidsserierne på de øvrige stationer er betydeligt længere. Statistiske data fra 1999 er vist i tabel 2.2 (Kemp and Palmgren, 2000). De gamle grænseværdier blev ikke overskredet. Tendensen i TSP koncentrationen har været generelt faldende over en årrække, formentlig især på grund af bedre husholdning ved byggerier, andre konstruktionsarbejder, industrier, grønne marker om vinteren m.v. Tendensen forventes at fortsætte de kommende år. En væsentlig del af massen af partiklerne (de grove partikler i figur 2.2) er vindophvirvlet støv og er af naturlig oprindelse, byggerier eller genophvirvlet støv fra veje. Partikler fra forbrændingsprocesser findes i den fine fraktion, også den del forventes at aftage i fremtiden på grund af diverse reduktionskrav til emissioner. Det er et resultat af bedre rensning af røggasser fra kraftværker m.v., krav om trevejs katalysatorer (TWC) på alle nye benzindrevne biler og begrænsninger i dieselbilernes udslip. TSP er blevet målt på målestationen i Lille Valby i knapt 4 år. Resultaterne ligger på et niveau mellem en tredjedel og halvdelen af niveauet i gadestationerne i byerne. Tabel 2.2 Målte gennemsnit, 95-percentiler og maksimum værdier for TSP i Målinger baseret på 24 timers døgnmiddelværdier (Kemp and Palmgren, 2000). Station Antal data Gennemsnit for året TSP (µg/m 3 ) 95-perc. Maksimum København Odense a Odense b Aalborg Lille Valby Grænseværdi Min PM 10 målinger Fine og ultrafine partikler Kontinuerte målinger af PM 10 blev startet i juli 1998 med en OPSIS SM200 prøvetager på Jagtvej i København. Partiklerne opsamles på membranfiltre (Millipore type AA). PM 10 bestemmes såvel on-line med en indbygget β-gauge monitor som ved vejning tilsvarende TSP målingerne. TSP har generelt vist sig at være ca. 35% højere end PM 10. De fine og specielt de ultrafine partikler som emitteres direkte fra diesel- og benzindrevne biler bidrager kun lidt til massen af TSP og PM 10. Det er derfor nødvendigt at anvende andre måleteknikker for disse partikler. Desuden er der meget der tyder på, at antallet af ultrafine partikler, som kan trænge dybt ned i lungerne, er afgørende for udvikling af sundhedsskader forårsaget af luftforurening med partikler (Peters et al., 2000). En sikker bestemmelse af emissionen af 9

10 partikler fra den aktuelle bilpark er nødvendig for undersøgelse af problemet i byområder, det være sig undersøgelse af sundhedsskadelige effekter såvel som valg af metoder til reduktion af forureningen. DMU har derfor i København og Odense gennemført en række målinger med en såkaldt Differential Mobility Analyser, DMA, som er baseret på separation i partikelstørrelsesfraktioner ved hjælp af deres mobilitet bestemt ved deres bevægelse i et elektrisk felt (Palmgren et al., 2001). Målinger i dette studie Hidtidige sundhedsvurderinger for partikler har primært været baseret på PM 10 eller PM 2.5. Målinger med DMA lå endvidere uden for de økonomiske rammer af dette studie. Målingerne i projektet omfattede derfor målinger af PM 2.5 og PM 10 gennemført med bærbart udstyr, som for PM 2.5 tidligere har været anvendt i personlige eksponeringsstudier gennemført af DMU (se bl.a. Hertel et al., 2001). Metoden er beskrevet i slutningen af det følgende afsnit. 2.3 Målinger af PM 2.5 og PM 10 i Esbjerg Esbjerg Formål med målingerne Regionalbaggrund Bybaggrund Esbjerg by er amtets største by og landets 5. største by med ca indbyggere. Byens virksomheder spænder fra håndværksvirksomheder til store maskinfabrikker, foderstofvirksomheder og overfladebehandlingsvirksomheder med mange ansatte. Til byen hører endvidere én af landets største havne med færgeruter og anløb af coastere m.m. Byen forsynes med el og varme fra det kulfyrede Esbjergværket. I tilknytning til værket findes kuloplag samt et flyveaskedepot, som imidlertid er under afvikling. Det overordnede formål med at gennemføre partikelmålinger var at etablere et datagrundlag for validering af beregningerne foretaget for Esbjerg med røgfanemodellen OML-multi. I disse beregninger indgår alene bidraget med partikler fra selve Esbjerg. Da bidraget fra langtransport er betragteligt for såvel PM 2.5 som PM 10 er det nødvendigt at anlægge en målestrategi som tager hensyn til såvel det langtransporterede som det lokale bidrag til partikelforureningen. Det blev sikret ved at anvende en bybaggrundsstation på et tag i Esbjerg (Figur 2.2) samt en regionalstation uden for Esbjerg (Figur 2.3). Det regionale baggrundsbidrag er således primært udtryk for langtransporteret forurening men omfatter også bidrag fra kilder i et større omkringliggende område. En regional målestation må ikke være stærkt påvirket af lokale kilder og skal derfor placeres med omtanke. I denne undersøgelse var formålet med den regionale målestation at kunne adskille den del af partikelforureningen i Esbjerg som er genereret i selve byen fra den del som stammer fra det regionale baggrundsniveau. Bybaggrunden er ligeledes et generelt niveau som er repræsentativt for et valgt område. Den udtrykker det generelle forureningsniveau i et byområde og omfatter således det regional baggrundsbidrag samt bidrag fra alle kilder i byområdet. Enkelte meget lokale kilder må ikke påvirke en bybaggrundsstation for kraftigt. Derfor placeres bybaggrundsstationer typisk over tagniveau eller eventuelt i baggårde eller parkanlæg. Det første er dog oftest at foretrække. 10

11 Byens bidrag Måleperiode og placering af stationerne For at bestemme, hvor stor en del af forureningen, som er genereret i selve byen, kræves det således, at man har samtidige målinger i bybaggrund og regional baggrund. Byens bidrag kan så bestemmes som differencen mellem bybaggrund og regional baggrund. Målingerne blev foretaget på uge basis i perioden 1. august til 26. december I samråd mellem DMU og Ribe Amt blev de to målepunkter valgt: en bystation på taget af en kommunal bygning i Frodesgade 30 i Esbjerg by samt en regional baggrundsstation placeret i villahave på Østertoften i St. Darum. Placeringerne er vist i Figur 2.2 og 2.3. Figur 2.2 Placering af bystationen på taget af den kommunale bygning i Frodesgade 30 i det centrale Esbjerg. Foto: Sonja Knudsen og Helle Kristensen, Ribe Amt. 11

12 Figur 2.3 Placering af regionalstationen i en villahave på Østertoften i St. Darum ca. 15 km syd-øst for Esbjerg. Foto: Sonja Knudsen og Helle Kristensen, Ribe Amt. Selve målemetoden PM 2.5 målinger PM 10 målinger Til partikelmålingerne anvendtes to forskellige cyklon og pumpeudstyr fra BGI i USA. Det ene var en KTL PM2.5 cyklon og en BGI-400 pumpe (se Figur 2.4). KTL cyklonen fungerer ved et flow på 4 liter per minut og opsamling sker på et 37 mm teflon filter. PM 10 målingerne er foretaget med et tilsvarende udstyr - en AFC-123 og en GK-2.69 cyklon, som fungerer ved et flow på 1,6 liter per minut og opsamling blev igen foretaget på et 37 mm teflon filter. Udstyret blev ombygget til at kunne modtage strøm fra lysnet og der blev tilføjet en flow-måler med et let aflæseligt display, idet standard udgaven er udviklet til batteridrift og uden muligheder for check af flow. 12

13 Figur 2.4 Udstyr til PM2.5 målinger. Til venstre KTL cyklon fra BGI og til højre BGI400 pumpe (4 L/min, 0.6 kg) og batteri (24 eller 40 t 0,9 kg) fra BGI. Kilde: Reference: L.C. Kenny and R.A. Gussman, "Characterization and Modelling of a Family of Cyclone Aerosol Preseparators", J. Aerosol Sci. Vol. 28, No. 4, pp , 1997, Pergamon Press. Målinger af flow Vejning og detectionsgrænse Reproducerbarhed Flow blev kontrolleret før og efter start af måling med to bærbare kugleflowmetre fra Zimsen Procesinstrumentering (model no. 5B4- E5-22-VPS Serial no ). Kontrol af flow blev ligesom skiftning af filtre varetaget af Ribe Amt efter supervisering fra DMU. Kugleflowmeteret giver et resultat på en arbitrær skala. En konvertering til et reelt flow blev foretaget ved at lave en måleserie med kugleflowmeterne mod en meget nøjagtig flowmåling på et McMillan 110 Flowmeter S/N En anvendt førsteordensrelation mellem aflæsningen fra kugleflowmeter og McMillan havde en korrelation på 0,999. Efter eksponering blev filtrene sendt til DMU. Vejning blev foretaget før og efter eksponering af filtrene og skete efter konditionering (24 timer ved fast temperatur og luftfugtighed) på en 6 decimalers vægt på DMU-ATMI. Vejningerne foretages af en laborant fra DMU. DMU har erfaring med BGI s udstyr til PM 2.5 målinger fra tidligere undersøgelser relateret til personlig eksponering med partikler. Otte parallelmålinger gav en standardafvigelse på 5 samtidige 48 timers opsamlinger på 22% (Sørensen et al., 2002). Målingerne med udstyr fra BGI har i samme undersøgelse været sammenlignet med TSP målinger foretaget på Jagtvej i København (se Figur 2.5). TSP bør i sagens natur ligge over PM 2.5, og det gælder da også for alle på nær en måling. Den høje korrelation (r=0,91) giver god indikation af at metoden fungerer. 13

14 30 Jagtvej PM2.5 (µg/m3) TSP (µg/m3) Figur 2.5 Sammenligning mellem PM 2.5 og TSP målinger foretaget på Jagtvej i København under tre 5 ugers kampagner gennemført i November 1999, Januar-Februar 2000 samt August Korrelationskoefficienten er 0,5. Imidlertid trækkes korrelationen voldsomt ned af et enkelt punkt i øvrigt den højeste TSP måling. Hvis dette punkt fjernes er korrelationen 0, Resultater af PM 2.5 og PM 10 målinger Analyseusikkerhed Kvalitetsvurdering Der er ikke i denne undersøgelse foretaget en specifik analyse af måleusikkerheder. Det bedste bud på en usikkerhed på partikelmålingerne er derfor usikkerhedsanalysen foretaget for PM 2.5 ved samtidige 48 timer målinger på 22%. Det antages derfor at denne usikkerhed også gælder for PM 10 målingerne. Der er foretaget en analyse af de konkrete måleresultater ved at sammenligne målingerne af PM 2.5 og PM 10 på de to målestationer. Forskellen på de to målinger er alene den øvre afskæring af partikler, som i det konkrete tilfælde foretages i cyklonen. Dvs. at PM 2.5 er en delmængde af PM 10 og derfor per definition aldrig må være større end PM 10. Figur 2.6 viser således forskellene mellem PM 2.5 og PM 10 på hhv. Frodesgade og St. Darum. Negative værdier burde ikke kunne forekomme, men alligevel er målingerne på St. Darum negative den 26. september og den 17. oktober. Fravælges værdierne for 26. september og 17. oktober for St. Darum udgør PM 2.5 ca. 60 og 80% af PM 10 på hhv. Frodesgade og St. Darum (se Figur 2.6). Forskellige internationale studier har vist, at PM 2.5 udgjorde ca. 60% af PM 10. Vi kender ikke umiddelbart til tilsvarende tal for regionale målinger. Målingerne må derfor betegnes som tilfredsstillende inden for de beskrevne usikkerheder. 14

15 )RUVNHOPHOOHP30 RJ30 P J Ã aug-01 8-aug aug aug aug-01 5-sep sep sep sep-01 'DWR 3-okt okt okt okt okt-01 7-nov nov nov nov-01 5-dec dec dec-01 Forskel Frodesgade Forskel St.Darum Figur 2.6 Den målte forskel mellem partikelkoncentrationer af PM 10 og PM 2.5 på hhv. Frodesgade og St. Darum i perioden 1. august til 26 december Tidsserier Figur 2.7 viser et tidsserieplot med alle målingerne fra kampagnen. Som det måtte forventes så svinger alle fire tidsserier rimeligt i takt med hinanden. I perioder med transport af luftmasser fra syd er det langtransporterede bidrag højt og alle stationer vil typisk have store udslag dette ses fx også for sulfat som i mange år blev målt på en række målestationer i de danske overvågningsprogrammer. I perioder med nedbør udvaskes hovedparten af den partikulære forurening, som så bygges op på ny. Gennemsnitskocentrationen for PM 2.5 viste hhv. 13 og 12 µg/m 3 i Frodesgade og St. Darum. Tilsvarende viste PM 10 gennemsnitskoncentrationen hhv. 22 og 17 µg/m 3 i hhv. Frodesgade og St. Darum. 15

16 3DUWLNHOPnOLQJHU(VEMHUJ P J Ã aug-01 8-aug aug aug aug-01 5-sep sep sep sep-01 3-okt okt okt okt okt-01 7-nov nov nov nov-01 5-dec dec dec-01 'DWR Frodegade PM2.5 Frodesgade PM10 St.Darum PM2.5 St.Darum PM10 Figur 2.7 Målte PM 2.5 og PM 10 partikelkoncentrationer i hhv. Frodesgade og St. Darum i perioden 1. august til 26 december Vurdering af bidraget fra Esbjerg by Formålet med partikelmålingerne var som tidligere nævnt at give en vurdering af Esbjerg by s bidrag til den partikulære forurening. Forskellen mellem de målte partikelkoncentrationer på den regionale baggrundsstation i St. Darum og bybaggrundsstationen i Frodegade er vist i Figur 2.8. Negative værdier kan være reelle, hvis en ukendt lokal kilde i St. Darum fører til høje niveauer det kunne være jordfygning, afbrænding af haveaffald eller lignende. Sådanne situationer må imidlertid vurderes som sjældne. Derfor er negative værdier formenlig primært udtryk for måleusikkerheden, som viser sig at være større end den differens vi ønsker at bestemme. 16

17 )RUVNHOPHOOHP(VEMHUJRJ'DUXP P J Ã aug-01 8-aug aug aug aug-01 5-sep sep sep sep-01 'DWR 3-okt okt okt okt okt-01 7-nov nov nov nov-01 5-dec dec dec-01 Forskel PM2.5 Forskel PM10 Figur 2.8 Bidraget fra Esbjerg by vurderet ved differencen mellem den målte bybaggrund ved Frodesgade og det regionale baggrundsbidrag målt i St. Darum i perioden 1. august til 26 december Diskussion og delkonklusion En målekampagne blev gennemført i hhv. Esbjerg by og i et regionalt baggrundsområde i St. Darum ca. 15 km. syd for Esbjerg. Målingerne, som omfattede PM 2.5 og PM 10, skulle give et datagrundlag for validering af OML beregningerne. DMU havde fra tidligere undersøgelser erfaringer med anvendelse af udstyret til PM 2.5. Gennemførelse af målinger af både PM 2.5 og PM 10 gav en vis sikkerhed for at måledata ville være til rådighed for valideringen af beregningerne. OML beregningerne giver PM 10 data for byens eget bidrag til forureningen. Derfor blev målingerne etableret med henblik på netop at bestemme forskellen mellem regional forurening og forurening i byen, dvs. byens eget bidrag til forureningen. Målingerne viste at byens bidrag til forureningen er mindre end den usikkerhed som er gældende for den anvendte målemetode. Imidlertid må det konkluderes, at byen leverer et relativt beskedent bidrag til PM 2.5 og PM 10 sammenlignet med bidraget fra den regionale transport (bl.a. bidraget fra udlandet). Gennemsnitskocentrationen for PM 2.5 viste hhv. 13 og 12 µg/m 3 i Frodesgade og St. Darum. Tilsvarende viste PM 10 gennemsnitskoncentrationen hhv. 22 og 17 µg/m 3 i hhv. Frodesgade og St. Darum. Resultatet er i god overensstemmelse med de vurderinger, som blev foretaget i en udredning for Færdselsstyrelsen foretaget i 2001 (Palmgren et al., 2001). Her blev PM 10 bidraget fra trafikkilder i Esbjerg by skønnet til ca. 0,65 µg/m 3 som årsmiddel. 17

18 (PLVVLRQVRSJ UHOVH Baggrund PM 10 emissionsopgørelsen for Esbjerg kommune omfatter: industriog energiproduktion (punktkilder), trafik og boligopvarmning (arealkilder). Punktkilderne er opgjort af Ribe Amt, mens DMU har stået for opgørelsen af arealkilderne. Opgørelsen er foretaget på grundlag af data fra år 2000, men data vurderes også at være repræsentative for år (PLVVLRQVRPUnGH Domæne Der er valgt et gitternet på 10 km x 10 km, som dækker det lokale område hvori emissioner kan have indflydelse på PM 10 koncentrationerne i Esbjerg. Gitterfelternes størrelse, hvori emissionerne er opgjort, er valgt til 250 m for trafikemissioner og 500 m for boligopvarmning (se Figur 3.1), hvor den geografiske spredning i emissionerne er mindre. Punktkildeemissionen er også opgjort inden for dette område. Figur 3.1 Det valgte 10 km x 10 km emissionsområde vist med 250 m x 250 m gitterfelter for Esbjerg. 18

19 (PLVVLRQIUDWUDILN Emissionen fra trafikken er bestemt udfra trafikmængder på vejnettet samt estimerede PM 10 emissionsfaktorer. 7UDILNYHMH Andre veje Vejstøv medregnet I forbindelse med Trafik og Miljøplanen for Esbjerg kommune er der udarbejdet en oversigt over talt trafikmængde på trafikveje, som omfatter alle veje med mere end omkring 500 køretøjer per døgn. COWI var konsulent for kommunen og har fordelt trafiktællingerne på et GIS vejnet. Opgørelsen omfatter alene årsdøgntrafik (ÅDT) for et gennemsnitskøretøj, dvs. at der ikke er oplysninger om sammensætningen af trafikken. Køretøjssammensætningen er fastsat ud fra erfaringstal fra bygader i mellemstore danske byer (TetraPlan 2001). Til vurdering af trafik på andre veje end trafikveje, er der foretaget en fletning med DAV (Dansk Vej- og Adresseregister). Et GIS program er anvendt til at identificere små veje (blinde veje). Herved er vejnettet opdelt i fire klasser: trafikveje, større fordelingsveje, mindre fordelingsveje samt stamveje. Stamveje er ud fra erfaringstal tildelt 50 køretøjer per døgn, mindre fordelingsveje 200 og større fordelingsveje 400 køretøjer per døgn. Vejnettet er vist i Figur 3.2 og trafikken i Figur 3.3. Det skal bemærkes, at emissioner fra slid af dæk, bremser og asfalt, som er ophvirvlet fra vejbanen, indgår i opgørelsen, sammen med de direkte emissioner som gennemsnitsemissioner. Den metode, som ligger til grund for bestemmelsen af emissionsfaktorerne, kan ikke adskille bidraget fra de enkelte kilder. Metoden tager heller ikke hensyn til, at emissionsfaktorerne vil variere i tid fx. i takt med nedbør og trafikkens hastighed. 19

20 N Stamveje Mindre fordelingsvej Større fordelingsvej Trafikveje Kilometers Figur 3.2 Vejnettet opdelt på fire vejklasser. N Trafikmængder (ÅDT) Kilometers Figur 3.3 Trafikken på vejnet i Esbjerg kommune. Emission Emissionen er bestemt ud fra emissionsfaktorer for de enkelte køretøjskategorier, den gennemsnitlige køretøjssammensætning samt trafikarbejdet (vejlængde gange årsdøgntrafik) i den enkelte gittercelle. PM 10 emissionsfaktoren for gennemsnitlige benzindrevne personbiler, lette diesel køretøjer (person- og varebiler) og lastbiler er henholdsvis 0,03 µg/m 3, 0,25 µg/m 3 og 0,87 µg/m 3 (Palmgren et al. 2001). Køretøjssammensætningen på 94% benzindrevne og 6% dieseldrevne personbiler, fordelingen på 21% benzindrevne og 79% dieseldrevne va- 20

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø miljø og sundhed Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Supplement nr. 2, maj 2003 Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel 1,2 Martin Hvidberg 1, Steen Solvang Jensen 1 og Michael E. Goodsite 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, P.O. Box

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1 NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem Martin Hvidberg, Steen Solvang Jensen, Ruwim Berkowicz, Aalborg Universitet Danmarks Miljøundersøgelser - Afdeling for Atmosfærisk Miljø

Læs mere

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

Læs mere

Notat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING

Notat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 4414 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 Projekt: 10.2365.04 Til : NIMA A/S Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

37/2001 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening

37/2001 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening 37/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder M I LJ Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger Undersøgelsens målesteder Forudsætninger 30% lavere niveau H.C. Andersens Boulevard Kystbane-perronen Bremerholm En

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Notat om Delprogram for luft under NOVANA om placering af gademålestationer og om en målestation i et forstadsområde med fokus på betydningen af brænderøg Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission

Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission Faglig rapport fra DMU, nr. 327 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren 14 MiljøBiblioteket Luftforurening med Partikler et sundhedsproblem Red. Finn Palmgren Hovedland Jesper Christensen er seniorforsker i afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser under

Læs mere

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 9 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Renere luft i vore lunger

Renere luft i vore lunger Nordisk Ministerråd Den nordiske Hav- og luftgruppe Renere luft i vore lunger Research and Development Activities 2003-2006 Nordic Energy Research Indhold 3 Forord Det nordiske samarbejde Det nordiske

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Luftforurening med partikler i Danmark

Luftforurening med partikler i Danmark Luftforurening med partikler i Danmark Finn Palmgren, Marianne Glasius, Peter Wåhlin, Matthias Ketzel, Ruwim Berkowicz, Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Jytte Boll Illerup, Mikael Skou Andersen og

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Effects on public health by the exchange of diesel with biodiesel in Denmark Gruppe: 10, hus: 13.1 Gruppemedlemmer: Emil Tikander,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 EU-lovgivning

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

fsa 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går til København 4 Amalienborg 5 Overnatninger i København i 2007

fsa 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går til København 4 Amalienborg 5 Overnatninger i København i 2007 fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning december 2009 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Formålet med dette dokument er at forklare, hvordan de enkelte brugere i forskellige vejbestyrelser anvender den metode til generering af stræknificerede

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere