NR. 2 ^108. ÅRGANG. (J&rtlG FEBRUAR 1959 % -

Transkript

1 en NR. 2 ^108. ÅRGANG (J&rtlG FEBRUAR 1959 % -

2 DEN danske HT STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr årg. FEBRUAR 1959 Indhold Fra mssonens præsdentskab 39 Den danske msson 40 Krkens adresser 50 Budbrngeren og budskabet 51 Månedens spørgsmål 56 Blleder af alle mssonærerne Fra mssonssekretæren 62 Reterater af fester 64 Genealogsk Forenng 66 Kvndelg hjælpeforenng 68 Nye hovedbestyrelser 69 Søndagsskolen og Prmary 71 Brevet - som aldrg blev skrevet 71 Søndagsskolen 73 Kredslærerndernes budskab 74 Kredslærernes budskab 76 Personlge nyheder fra nær og fjern 77 Forsdebllede Luftfoto af Salt Lake Cty, Utah. Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned og abonnementsprsen (ncl. porto) er kr Danmark og $2.00 U. S. A. Betalng kan ske gennem postgro tl Church of Jesus Chrsl of Latter-day Sanfs, Prorvej 12, København F. Holger P.Petersen, mssonspræsdent, ansvarsh. redaktør. Mary Kaser, redaktør. KLOSTERTRYKKERIET

3 CZ/ra mssonens fræsdenskab Jeg talte fornylg med et menneske, som sagde, at han havde læst hstoren om mormonsmens fremkomst og også havde læst hstoren om oprndelsen tl nogle af de andre krstne krker, og så kom kommentaren : Af alle hstorerne om dsse oprndelser er de sdste dages hellges den mest fantastske. Det mndede mg om en udtalelse, som Ældste Bennon af de Tolv Apostles Råd fremsatte, da han besøgte den danske msson. Han udtalte, at han havde haft lejlghed tl at vrke som turstfører på Tempelpladsen, og når han havde vst statuen af Profeten Joseph Smth, hvorpå der er ndgraveret en oversgt over Faderens og Sønnens besøg og også engelen Morons besøg, blev følgende spørgsmål ofte stllet ham:»tror De på åbenbarng?«hans svar berørte dem ofte ubehagelgt, når han svarede:»ja, gør De kke?«dette stller Dem drekte over for dette spørgsmål: Tror De på åbenbarng? Hvad tror De forårsagede forandrngen Peter, som skælvede og fornægtede Krstus tre gange, og som seks uger senere stod foran en skare og sagde:»så skal da hele Israels hus vde for vst, at den Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort både tl Herre og Krstus«. (Ap. Gern. 2:36). Ford den opstandne Herre åbenbarede sg for Peter, troede lan, Peter, på åbenbarng. Når Peter fortalte om sn oplevelse, da han så Frelseren, troede mange ham. V kunne spørge:»tror De, at Frelseren besøgte og talte med Peter efter opstandelsen?«det var åbenbarng. Tror De på åbenbarng? D\ Gud Faderen og Sønnen Jesus Krstus besøgte Joseph Smth, var det også åbenbarng. Er det vanskelgere at tro på et besøg tl Joseph Smth for 150 år sden, end det er at tro på et besøg tl Peter for næsten 2000 år sden? Vl De tage den magt fra Guddommen at åbenbare sg vore dage? Det er en velsgnelse at kunne sge:»ja, jeg tror på åbenbarng; gør De kke?«hohjev P. Petersen, mssonspræsdent. 39

4 DEN danske MISSION V brnger dette nummer en samlet, llustreret fortegnelse over mssonspræsdentskabet og samtlge mssonærer, der for tden arbejder den danske msson. Mssonærerne er ordnet efter dstrkter, så det vl være let for søskende og venner at fnde de mssonærer, der arbejder deres dstrkt. Fortegnelsen er udarbejdet pr. 21. januar Sosler Ora H. Petersen, mssonspræsdent Holger P. Petersen, 1. rådgver Torkl Dresso, 2. radgver Larry O. Chrstensen Omrejsende ældster: Mssonssekretær: Reed K. Chrstoffersen fra Salt Uake Cty, Utah Donald Rasmussen fra Fllmore, Utah Benjamn R. Monk fra Denver, Colorado 40

5 København dstrkt: Arvl R. Johansen fra Kenlworth, Utah, asssterende mssonssekrefær Don P. Jenkns fra Grace, Idaho, arbejder på mssonskontoret I Arne Foss Jensen fra Magrath, Alberta, Canada, arbejder på mssonskontoret Kobenhavn W. Fred Mortensen fra Paradse, Calforna, arbejder P. Douglas Fonnesbeck fra Howell, Utah, arbejder Kobenhavn Leonard H. Trauntven fra Kenlworth, Utah, arbejder Kobenhavn P\ George E. Rce fra Logan, Utah, arbejder Kobenhavn Rchard S. Ray fra Thatcher, Arzona, arbej. der Kobenhavn Merrll H. Olson fra Orem, Utah, arbejder Kobenhavn Howard Kent Madsen fra Rgby, Idaho, arbejder Kobenhavn Kobenhavn Gary E. Dudley fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Gary W. Atknson fra Murray, Utah, arbejder Kobenhavn 41

6 Robert L. Clark fra Ogden, Utah, arbejder Kobenhavn Rchard J. Mortensen fra Salt Lake Cty, Utah, ar bejder Kobenhavn Verln R. Ncholes fra Orem, Utah, arbejder Kobenhavn Byron A. Rasmussen fra Provo, Utah, arbejder Kobenhavn Darrel C. Gamble fra Preston, Idaho, arbejder Kobenhavn A. Bruce Knudsen fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Kobenhavn Andrew J. Lassen fra Tooele, Utah, arbejder Kobenhavn Kobenhavn Frank S. Poulsen fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Wlford J. Prce fra Rexburg, Idaho, arbejder Kobenhavn J. Maron Nelsen fra Payson, Utah, arbejder Kobenhavn Charles L. Hermansen fra Ephram, Utah, arbejder Kobenhavn k Larry J. Mller fra Drggs, Idaho, arbejder Kobenhavn 42

7 Chrstan A. Anderson fra Alpne, Utah, arbejder Kobenhavn Maron D. Jensen fra Presfon, Idaho, arbejder Kobenhavn Jan F. Petrrson fra Orem, Ufah, arbejder Amager gren :^l!l% : m^mn: Jerry R. Petersen fra Tremonfon, Ufah, arbejder Amager gren Gary Stalnaker Hansen fra Payson, Utah, arbejder Amager gren Kenneth Glen Wllams fra Malad, Idaho, arbejder Amager gren Amager Eunce Pepgrass fra Raymond, Alberta, Canada, arbejder gren Shrley Alleman fra Bern, Idaho, arbejder Amager gren Kurt V. Nagel fra Calgary, Alberta, Canada, arbejder på Bornholm Gary Smth Hansen fra Sf. Geoge, Utah, arbejder på Bornholm Delberf G. Larsen fra Rgby, Idaho, grenspræsdent, Slagelse 43

8 Gary Neal Sorensen fra Blackfoot, Idaho, arbejder Slagelse Nakskov Russell Sorensen fra Salf Lake Cty, Utah, ar bejder Nakskov. James W. Nelsen fra Glenwood Sprngs, Colorado, arbejder Jay R. Thuesen fra Twn Falls, Idaho, arbejder Næstved Terry N. Lee fra Idaho Falls, Idaho, ar bejder Næstved K. Carth L. Sorensen fra Scpa, Utah, arbejder Rosklde Rosklde Norman C. Carlsen fra San Dmas, Calforna, arbejder K Norman J. Hansen rl fra Roosevelt, Utah, arbejder på Færoerne Wllam M. Brofhersen fra Boneta, Utah, arbejder på Færoerne Aalborg dstrkt: Elray L. Pedersen fra Salt Lake Cty, Ufah, dstrktspræsdent, Aalborg Nlo R. Call fra Ogden, Ufah, grenspræsdent, Aalborg Aalborg Wllam B. Olsen fra Salt Lake Cty, Ufah, arbejder 44

9 Maylen V. Bennett fra Pocafello, Idaho, arbejder Aalborg Aalborg Vernon Brd fra Idaho Falls, Idaho, bejder Stewart L. Gudmundsen fra Payson, Utah, arbejder Aalborg J. Chad Thorderson fra Cleveland, Utah, arbejder Frederkshavn Devon S. Dennson fra Clover, Utah, arbejder Frederkshavn Hjørrng Donald S. Coleman fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Hjørrng Donald J. Black fra Long Beach, Calforna, arbejder Thomas S. Johnson fra Prce, Utah, arbejder Holstebro Holstebro Robert J. Blake fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder John C. Jorgensen fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Skve Skve Ross Jack Poulsen fra Brgham Cty, Utah, arbejder 45

10 Aarhus dstrkt: ; W -21 ~ Frank R. Larsen fra Emmeth, Idaho, arbejder Aarhus Aarhus Peter C. Knudson fra Brgham Cty, Ufah, arbejder Aarhus Gene L. Mortensen fra Idaho Fa Ils, Idaho, arbejder Clark L. Ostergaard fra Orem, Utah, arbejder Aarhus Carth D. Johnson fra Elsnore, Utah, arbejder Aarhus Roger L. Olsen fra Gunnson, Utah, arbejder Aarhus Tm J. Malan fra Ogden, Utah, arbejder Aarhus Robert L. Petersen fra Ogden, Ufah, arbejder Aarhus Horsens John James Poulsen fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder % '''' t "' PMPJUNlP > BERj 6 1 Inge Fano fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Aarhus Betty La Ree Larsen fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Aarhus - w. A ^É* k. John M. Petersen fra Fllmore, Utah, arbejder Horsens 46

11 Orlando N. Anderson fra Salt Lake Cty, Utah, grenspræsdent, Randers Agnes Anderson fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Randers Randers Ronald E. Anderson fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Nel C. Anderson fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Randers Randers Kenneth W. Anderson fra Amercan Fork, Utah, arbejder Lyle Oman fra Altamont, Utah, arbejder Randers Kenneth W. Skousen fra Mesa, Arzona, arbejder Hernng Mack V. Jacobsen fra Elk Grove, Calforna, arbejder Hernng Carlo D. Kltgaard fra Salt Lake Cty, Utah, grenspræsdent, Slkeborg J. Charles Keller fra Brgham Cty, Utah, ar bejder Rchard Warner Jensen fra Strlng, Alberta, Canada, arbejder Vejle Parley E. Hansen fra Centervlle, Utah, arbejder Vejle 47

12 Esbjerg dstrkt: Esbjerg Julus R. Madsen Ira Alhambra, Calforna, arbejder Esbjerg Jack B. Morrs fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder J. Sherman Strate tra Sprng Cty, Utah, gre: t- præsdent, Aabenraa Gary M. Hudson fra Provdence, Utah, erbej der Aabenraa LaWayne Chrstensen fra Salt Lake Cty, Utan, ar bejder Esbjerg Sandra S. Sharp fra Logan, Utah, arbejder Esbjerg Karl K. Keeler fra Maqrath, Alberta, Ca da, arbejder Koldng Koldng Hal L. Andersen fra Gabrel, Calforma, bejder Hederslev Leonard N. Burtor Salt Lake Cty, 'Jla', fra ar bejder.^5w*y. (zu>+&. Frank A. Poulsen fra Tooele, Utah, arbejder Haderslev Gordon B. Jensen fra Preston, Idaho, arbejder Rbe Rbe Paul B. Jensen fra Logandale, Nevada, bejder 48

13 Odense dstrkt: Æm v er ' Odense Spencer B. Creer fra Salt Lake Cfy, Utah, arbejder Odense Wally D. Lybbart fra Greenacres, Washngton, arbejder Odense Charles G. Ward fra Idaho Fa Ils, Idaho, arbejder Odense Gerald G. Ashby fra Spansh Fork, Utah, bejder Rosco N. Tolman fra Bancroft, Idaho, arbejder I Odense Carl C. Wlberg fra Orem, Utah, arbejder Odense Rand Sørensen fra København, arbejder Odense Los La Ree Chrstensen fra Elsnore, Utah, arbejder Odense ^^l Julan J. Mercer fra Leh, Utah, arbejder Frederca Ralph L. Hansen Ira Portland, Oregon, arbejder Frederca John B. Butkofer fra Idaho Falls, Idaho, arbejder Svendborg 49

14 4w\ **ø ^ Svendborg Gary M. Larsen fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Nyborg Raymond D. Chrstensen fra Garden Grove, Ca I na, arbejder for Nyborg John G. Holten fra Salt Lake Cty, Utah, arbejder Krkens adresser den danske msson: København gren Prorvej 12, F. Aabenraa gren Møllergade 1 Aalborg gren Valdemarsgade 2 Aarhus gren Langenæs Allé Amager gren Kretavej 37, København S. Bornholm Svanekevej 8, Rønne Esbjerg gren Rolfsgade 123 Frederca gren Gothersgade 27 Frederkshavn gren Enghavevej 32 Haderslev Ny Allégade 15 Hernng gren Vborgvej 8 Hjørrng gren Kongensgade 2A Horsens gren Margrethevej 6 Koldng gren Østerbrogade 32 Odense gren Lahnsgade 58 Randers gren Raadmands Boulevard 27 Slkeborg gren Vestergade 33 o. g. Skve gren Vesterled 2 Slagelse gren Østre Allé 1 Svendborg Klostergaard Hotel, Klostergade Vejle gren Nørre Allé 19 50

15 mnc\4»:c :\ o<* DDNKABET Af Præsdent J. Reuben Clark jr. af Det Første Præsdentskab. Dette er det fjerde uddrag vor sere af forelæsnnger, holdt af Præsdent J. Reuben Clark jr under G.U.F.s auspcer. I denne forelæsnng fremdrager Præsdent Clark nogle af Johannes Døberens bemærkelsesværdge lærdomme. De var forløbere for evangelets store prncpper, som Mesteren senere belærte folket om. Derefter fortsætter præsdent Clark sn forelæsnng med en beretnng om Jesu dåb. Kenneth S. Bennon. En af de tng, jeg gjorde forbndelse med studet af de fre evangeler og 3 Neph var at udarbejde en løbende beretnng, samlet een tekst, af alle de steder, hvor der var to eller tre tekster bøgerne. Jeg vl læse for Dem den samlede tekst under overskrften»budbrngeren og budskabet«. Jeg vl først læse fra Mattæus 3:1-6, Markus 1:1-6 og Lukas 3:3-6:»Dette er begyndelsen tl evangelet om Jesus Krstus, Guds Søn: Som der står skrevet hos Profeten Esajas: Se, jeg sender mn engel for dt åsyn, han skal bane vejen for dg.«(mark. 1:1, 2).»Der er en røst af en, som råber ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans ster jævne.«(matt. 3:3).»I de dage fremstår Johannes Døber og prædker Judæas ørken.«(matt. 3:1).»Og han gk ud hele egnen omkrng Jordan og prædkede omvendelses-dåb tl syndernes forladelse.«(ak. 3:3).» Således fremstod Johannes Døber ørkenen og prædkede omvendelses-dåb tl syndernes forladelse. Og hele Judæas land og alle Jerusalems ndbyggere kom dragende ud tl ham.«(mark. 1:4,5).»Så kom Jerusalem og hele Judæa og hele omegnen om Jordan dragende ud tl ham.«(matt. 3:5).»Og de lod sg døbe af ham Jordanfloden, det de bekendte deres synder.«(mark. 1:5). Hele det blledsprog, som Johannes bruger forbndelse med st værk, er forestllngen om ørkenen.»hver dal skal fyldes og hvert bjerg og høj sænkes.«(luk. 3:5). Dsse ord antyder, at Johannes betragtede sg selv som den, der skulle gå forud for at berede vejen for En, som skulle komme efter ham; han skulle åbne marken, han skulle vende folkets opmærksomhed mod vsse grundprncpper, som Frelseren selv skulle fremhæve, når tden kom. Han skulle vække folkets samvttghed. Han skulle prøve at ndpode dem et ønske om og en tørst efter retfærdghed. Derefter skal jeg læse fra Mattæus 3:7-10 og Lukas 3:l-l': 51

16 »Men da han så mange af farsæerne og saddukæerne komme for at blve dobt «(Matt. 3:7).»Han sagde da tl de folkeskarer, som kom ud for at døbes af ham: I øgleunger, hvem gav jer den tanke at fly fra den kommende vrede?«(luk. 3:7). Akkurat som Frelseren senere gjorde, således gjorde Johannes. Han lod kke nogen lejlghed gå tabt. Allerforst erklærede han krg mod farsæerne og saddukæerne. Som De sandsynlgvs ved, var farsæerne en sekt, som opstod under den makkabteske admnstraton. De anerkendte den uskrevne lov. Saddukæerne var et arstokratsk præstepart, som benvttede sg af de fremmede skkke og den cvlsaton, som var blevet påtvunget hebræerne. De anerkendte kke den uskrevne lov, men holdt sg strengt tl den mosaske lov; de troede kke på et fremtdgt lv eller på engle og ånder. Zeloterne opstod omkrng Frelserens td. Det var deres formål at prove at genoprette den rene jodedom. Det var et fanatsk folk denne retnng. Så var der en anden klasse, kaldet tolderne, skatteopkræverne - på den td temmelg effektve. Sådanne skatteopkrævere er blevet brugt af mange despotske regerngssystemer. Herskeren selv forsøger kke at opkræve skatterne. Han forpagter dem ud. Tænk Dem f. eks. at Utah blev delt ud forskellge amter. Hvs Flab blev regeret af en af dsse slatboldere, vlle en af hans bedste venner få Salt Lake Cty Amt, ford ler er mere ejendom, der kan beskattes, end noget andet sted staten. Sommetder går dsse embeder tl dem, der byder højst. En anden gang kunne man f. eks. sge tl den mand, som skulle være guvernør over Salt Lake Cty Amt :»Jeg må have en mllon dollars om året fra Dem. De kan have alt det, som De kan få ud over dette beløb.«så gver skatteopkræveren sg tl at skaffe sn mllon. Der er ngen bestemte regler, han samler blot alt det, som det på nogen måde er mulgt. Han får sn mllon, og hvs han kan samle halvanden mllon, er den halve mllon tl gengæld hans. Således arbejdede tolderne gamle dage. Da Johannes prædkede omvendelse, lærte han folket: som er»så bær da frugter, omvendelsen værdge, og begynd kke at sge ved jer selv: V har Abraham tl fader; th jeg sger jer, at Gud kan opvække Abrahams børn af stenene dér! Og øksen lgger allerede ved roden af træerne; så skal da hvert træ. som kke bærer god frugt, hugges om og kastes lden.«(luk. 3: 8,9). Johannes fortæller her en fundamental sandhed, det han henvser tl en meget gammel skk, nemlg at Palæstna og Østen er træer som regel kun af værd, hvs de bærer frugt. Hvs de kke bærer frugt, blver de tlntetgjort. Da Jesus forbandede det ufrugtbare fgentræ, udførte han blot ved hjælp af sne ord, hvad der sædvanlgvs vlle være blevet gjort ved hjælp af en økse. 52

17 V fortsætter Johannes's lærdomme:»så spurgte skarerne ham og sagde: Hvad skal v da gøre?«(luk. 3:10). Jeg har aldrg rgtg været stand tl at forstå, hvordan det kunne være, at folket således syntes at være fuldstændg beredt tl Johannes's msson. De syntes at begynde øjeblkkelgt og at gå lge tl selve kernen sagen.»han svarede og sagde tl dem: Den, som har to kjortler, skal dele med den, som ngen har; og den, som har mad, skal gøre lgeså!«(luk. 3:11). Der var kke meget af den slags lærdom den gamle Moselov, så her begynder en slags opbrydnng fra denne lov.»der kom også toldere for at døbes, og de spurgte ham: Mester! Hvad skal v gøre? Han svarede dem: Opkræv kke mere, end der er foreskrevet jer.«(luk. 3:12, 13). Han slog øjeblkkelg ned på deres skødesynd og fortalte dem, hvad de skulle gøre.»også soldater spurgte ham og sagde: Hvad skal så v gøre? Og han sagde tl dem: I må kke mshandle eller udplyndre nogen, men lad jer nøje med jeres lønnng! Da folket var forventnng, og alle tænkte deres hjerter, om kke Johannes skulle være Krstus, så tog Johannes tl orde og sagde tl alle: Jeg døber med vand; men han kom- jer mer, som er stærkere end jeg; jeg er end kke værdg tl at løse remmen på hans sko «(Luk. 3:14-16). Ingen steder Det gamle Testamente anvendes ordene»dåb«og»hellgånd«, og dog syntes folket parat tl at forstå dem, som om de var almndelgt brugte vendnger. Under Moseloven synes der kke at have været forudsat sådanne tng som omvendelse og forsagelse af sjrnd og kke at gøre det mere, som v forstår det dag. Under Moseloven vser det sg, at folket kunne synde og så gøre forsonng for det ved en eller anden form for offer. Nu kommer Johannes og prædker en ny lære; han taler om omvendelse og forsagelse af synden. Den dåb, Johannes foretog, var forskellg fra alle andre former for dåb, som blev praktseret blandt folket på hans td. Vdenskaben prøver som grundlag for Johannes's dåb og for det, som kaldes den krstne dåb, at opbygge skkke af forskellge slags dåb blandt urfolk. De fnder, at nogle slags folk praktserede een dåb, og andre folk brugte en anden metode. De fnder også, at jøderne havde en slags dåb, som de brugte for at optage proselytter den jødske tro. Vdenskabsmændene sger derfor, at den krstne dåb og den jødske dåb havde deres oprndelse renselsesdåben hos dsse urfolk. Men delte er kke tlfældet. V ved, at fra den første uddelng og nedefter fandtes dåben på jorden. Vrkelg dåb tl syndernes forladelse blev lært af Adam tl hans efterkommere og lært hver af de følgende uddelnger derefter. For os er det fuldstændg klart, al dsse forskellge skk- 5,3

18 ke blandt urfolkene over hele verden kke er de klder, hvorfra den krstne dåb kom, men at de er afarter af den sande dåb, som Adam belærte om. (I den oprndelge forelæsnng gav Præsdent Clark på dette sted nogle nteressante og vgtge oplysnnger om former for dåb blandt afrkanske stammer, folk på Malay-halvøen, ndanerne Central- og Sydamerka og Polynesen, specelt maorerne). Medens Johannes prædkede og døbte, kom Jesus, der nu var omkrng 30 år gammel, også tl Johannes for at blve døbt. Stedet for dåben er uvst. Mormons Bog sger, at det var Bethabara, men hvor var Bethabara? Nogle har fastsat stedet for dåben tl den øverste ende af Genesaret Sø, andre har fastsat det tl den anden ende af søen. Det almndelge ndtryk er mdlertd, at der var et Bethabara området lge nord for det Døde Hav. I de tdlge krstne dage antoges det, at Jesu dåb fandt sted her. Jeg vl læse for Dem den kombnerede tekst om beretnngen om denne store dåbshandlng. De vl huske, at jeg fortalte Dem, at jeg havde moret mg med en gang at lave en kombneret beretnng fra alle teksterne. Denne kombnerede beretnng er taget fra Lukas, 3. kap., Markus, 1. kap. og Mattæus, 3. kap. Alle dsse evangelster berettede om begvenheden.»da nu alle folkene var blevet døbt, skete det de dage, at Jesus kom fra Nazaret Gallæa tl Jordan tl Johannes for at blve døbt af ham. Men Johannes afslog det, det han sagde: Jeg trænger tl at døbes af dg, og du kommer tl mg? Og da Jesus var blevet døbt, og kom op af vandet og bad, steg han op af vandet og se, hmlene åbnedes, og han så Ånden dale ned over sg som en due. Og der lød en røst fra hmlene: Du er mn Søn, den elskede, hvem jeg har velbehag.«da Johannes så Jesus, sagde han :»Jeg trænger tl at døbes af dg, og du kommer tl mg!«(matt. 3:14-).»Da svarede Jesus og sagde tl ham: Lad det nu ske; th således bør v opfylde alt, hvad ret er!«(matt. 3:15). Del har altd syntes mg, at med følgende ord antydede Frelseren, hvad der var mønsteret:»gå ud al verden og forkynd evangelet Den, som tror og blver døbt, skal blve frelst.«(mark. 16:15, 16). Dåben er den port, som v alle må gennem for at komme nd rget. Ford Han kom for at gve det fuldkomne eksempel, blev Han døbt. Endog Guddommen selv var ngen undtagelse fra den lov, der blev pålagt dem, der vlle gå nd Guds rge. Mattæus sger:»hmlene blev åbnet, og han så Guds Ånd «. Markus sger blot»ånden«, og Lukas sger»hellgånden«. (Matt. 3:16, Mark. 1:10, Luk. 3:22). Nu er der stor dskusson blandt vdenskabsmændene om, hvorvdt Han alene så, eller hvorvdt folket, som var der, også så. Johannes så det lge så vel som Jesus, for han bevdnede bagefter, at han havde set, og at det 54

19 var det tegn, hvorved han vdste, at Jesus var Messas. Søndag den 29. januar 1843 havde Profeten Joseph Smth, da han var tlstede ved et møde Nauvoo Templet, følgende at sge vedrørende Hellgåndens tlsynekomst:»han (Johannes Døber) fk betroet den vgtge msson, og det blev krævet, at han under sne hænder skulle døbe Menneskesønnen. Hvem ellers har nogensnde haft den ære at gøre det? Hvem har ellers haft så stort et prvlegum og herlghed? Hvem har ellers ledet Guds Søn ned dåbens vande og haft det prvlegum at se Hellgånden form af en due eller snarere en dues tegn, stge ned, tl vdne om denne admnstraton? Duens sndbllede blev ndstftet før verdens skabelse, som et vdne for Hellgånden, og djævelen kan kke komme en dues skkkelse. Hellgånden er en personlghed og er skkkelse af en personlghed. Den ndskrænker sg kke tl en dues skkkelse, men en dues tegn. Hellgånden kan kke blve omskabt tl en due, men duens tegn blev gvet tl Johannes for at tlkendegve handlngens sandhed, lgesom duen er et symbol eller tegn på sandhed og uskyld.«(documentary Hstor] of the Church, Vol. 5, p ). Efter Jesu dåb og efter at Hellgånden var steget ned på ham, kom der en stemme fra hmlen:»du er mn Søn, den elskede, dg har jeg velbehag.«der er kke mange lejlgheder nedskrevet, hvor Faderen har præsenteret sn Søn. Der fndes nogle få. Ved tdspunktet for forklarelsen blev Frelseren præsenteret af Faderen, som atter sagde:»dette er mn Søn.«Den sdste uge af Frelserens gernng, da Andreas kom med budskab om, at der var nogle grækere, der ønskede at se Ham, holdt Frelseren en prædken og fremsagde en bøn, og på den td kom der en stemme, hvor Gud sagde, at han herlggjorde Jesus. Og så er der den smukke beretnng Mormons Bog, Trede Neph, hvor Frelseren blev præsenteret af Gud Faderen. Og endelg er der Joseph Smths syn, som De alle kender. Der er den forskel mellem åbenbarngen tl Joseph Smth og alle de andre tlkendegvelser, der gk foran, at ved alle de foregående tlkendegvelser, som v har beretnng om, var der kun stemmen fra hmlen, der sagde:»dette er mn elskede Søn.«Men med Joseph Smth var der den yderlgere herlghed, den yderlgere anerkendelse, og den yderlgere vgtghed, om De vl, at Gud Faderen og Jesus begge vste sg for drengen lunden, og så vdt vore optegnelser vser, var alt hvad Faderen den gang sagde, følgende:»dette er mn elskede Søn, hør Ham.«Jeg synes, at beretnngen om besøget hos nephterne er smuk ud over al beskrvelse. Den har nogle vdunderlge lekter sg. For det første hørte folket stemmen, lyden; den gennemtrængte dem tl deres nderste, men de forstod kke stemmen. Den vrkede således, som den lød, som en opvækkelse af deres bevdsthed. Stemmen kom gen med det samme resultat, og gen forstod 55

20 de kke. Men da de hørte stemmen trede gang og bevdst prøvede at komme harmon med den og åbnede deres øren for den, hørte de den og forstod den. Og således er det med enhver af os. Der fndes nden os den ånd, som blev ndpodet der af vor Evge Fader, og når den ånd tlkendegver sg det, v sommetder kalder bevdstheden, kontrollerer den os, får os tl at prøve på at høre Ordet, og stadg forstår v kke Ordet, men ånden taler gen, for trede gang. Og hvs v åbner vore øren, vl v høre sandheden, så vl v blve belært om retfærdghed. Så vl Gud tale tl os lge så skkert og vst, som Han har talt tl andre, kke med en hørlg stemme, men med en stemme, som er lge så dyb, ærlg, oprgtg, sand og vrkelg som en vrkelg stemme vlle være, og fortælle os, hvad v skal gøre. Må v alle leve således, at vor hmmelske Fader kan velsgne os tl enden, så v kan høre Hans røst, når Han taler. / la ned neaens SPØRGSMÅL Af Joseph Feldng Smth, præsdent for De Tolv Apostles Råd. Den guddommelge lov om vdner. Spørgsmål: I vort stavs-mssonærarbejde har v mødt følgende spørgsmål:»hvs de plader, som Mormons Bog er oversat efter, kom tlbage og blev bragt frem lyset for at blve undersøgt, vlle det så kke være lettere at omvende resten ;tf verden tl mormonsmen?«svar: Spørgsmål af denne art stlles ofte. Mange turster, som besøger Tempelpladsen, spørger, hvorfor pladerne tl Mormons Bog blev returneret tl engelen, og de sger:»hvs de blev anbragt et museum eller et arkv for sjældne manuskrpter og kunne blve undersøgt af vdenskabsmænd, vlle vdnesbyrdet fra en sådan klde omvende hele verden.«når de får at vde, at en stor del af pladerne var forseglet, og at Herren kke vlle tllade, at de blev oversat nu, ford verden kke er beredt tl at modtage, hvad der er skrevet, vender spørgeren sg bort med en vdende rysten på hovedet eller et vantro sml, det han føler, at han har slået et dødbrngende slag mod sandheden af hstoren om Mormons Bog. Den smple kendsgernng er mdlertd, at Herrens veje og tanker kke er menneskenes veje og tanker. (Esajas 55:8-9). 56

21 Det gøres tydelgt klart Mormons Bog, at den kommer tl verden med tlstrækkelge vdner. Beretnngerne på pladerne er hellge; en stor del af dem er kke blevet åbenbaret, ford endog Krkens medlemmer kke er beredt tl at modtage det, som er skrevet. Og desuden er Herrens plan den at åbenbare st ord gennem udvalgte vdners mund. Han fk Neph tl at skrve angående offentlggørelsen af Mormons Bog, at han, Herren, vlle oprejse tre særlge vdner, som vlle se pladerne ved Guds kraft.»derfor, på den dag, da bogen skal gves manden, som jeg har talt om, skal den være skjult for verdens øjne, så at ngen uden han, tl hvem den skal gves, skal se den, med undtagelse af tre vdner, som skal se den ved Guds kraft, og de skal bevdne, at bogen og de tng, den ndeholder, er sande. Og der er ngen anden, som skal se den, undtagen nogle få, overensstemmelse med Guds vlje, for at bære vdnesbyrd om hans egne ord for menneskenes børn; th Gud Herren har sagt, at de trofastes ord skal tale, som om det var fra de døde. Og således vl Gud Herren lade bogens ord komme frem; og han vl stadfæste st ord så mange vdners mund, som han fnder for godt, og vé den, der forkaster Guds ord.«(2 Neph 27:12-14). Det blev forbudt Joseph Smth at bryde seglene på den del af pladerne, der ndeholder Jareds broders profeter (Ether 5), ford folkets hjerter kke var modtagelge for den guddommelge sandhed, som optegnelsen ndeholdt. Derfor skulle denne del af pladerne blve ved med at være forseglet -»Th Herren sagde tl mg: De skal kke sendes ud tl natonerne, førend den dag kommer, da de omvender sg fra deres ugudelghed og blver rene for Herren. Og på den dag, da de tror på mg, sger Herren, på samme måde som Jareds broder, så at de må blve hellget mg, da vl jeg åbenbare det for dem, som Jareds broder så, ja, udfolde alle mne åbenbarnger for dem, sger Jesus Krstus, Guds Søn, hmlens og jordens og alle skabte tngs Fader.«(Ether 4:6-7). Herren kunne kke anbrnge en hellg optegnelse, som ndeholder oplysnnger, der er langt forud for en krtsk og vantro verdens tænkeevne, ugudelge menneskers hænder. Ydermere får v at vde, at Mormons Bog, således som den er kommet tl os, ndeholder den»mndre del af de tng, som han (Jesus) lærte menneskene«, og Mormon skrev:» og jeg har skrevet den hensgt, at det atter måtte komme tl dette folks kundskab fra kke-jøderne, overensstemmelse med de ord, som Jesus har talt. Og når de har modtaget dette, og det er nødvendgt, at de først modtager dette for at prøve deres tro, og når de tror på dsse tng, da skal de større tng blve åbenbaret for dem. Men om så er, at de kke vl tro dette, da skal det, som er større, tlbageholdes fra dem, tl deres fordømmelse. 57

22 Mssonærerne den danske msson samlet tl konference

23 e København dagene 27., 28., 29. og 30. december 1958.

24 Se, jeg stod begreb med at skrve alt det, der var ndgraveret på Nephs plader, men Herren forbød det og sagde: Jeg vl prøve mt folks tro. Derfor skrver jeg, Mormon, det, som er blevet mg befalet af Herren. Og nu slutter jeg, Mormon, mne ord og skrder tl at skrve det, som er blevet mg befalet.«(3 Neph 26:8-12). Den lov, der blev gvet tl Israel begyndelsen, var at ved to eller tre vdners mund skulle alle tng blve oprettet. Jøderne spurgte Jesus, det de baserede deres beskyldnng mod ham på denne lov:»jesus talte nu atter tl dem og sagde: Jeg er verdens lys; den, som følger mg, skal aldrg vandre mørket, men have lvets lys. Da sagde farsæerne tl ham: Du vdner om dg selv, dt vdnesbyrd er kke gyldgt! Jesus svarede og sagde tl dem: Om jeg også vdner om mg selv, er mt vdnesbyrd dog gyldgt, th jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvorhen jeg går; men I ved kke, hvorfra jeg kommer, eller hvorhen jeg går. I dømmer efter det udvortes, jeg dømmer ngen. Men om også jeg dømmer, er mn dom ret, th jeg er kke ene om den, men sammen med mg er han, som sendte mg. Der står skrevet jeres lov, at hvad to mennesker vdner, er gyldgt. Om mg aflægger jeg selv vdnesbyrd, og også Faderen, som sendte mg, vdner om mg. De spurgte ham da: Hvor er dn Fader? Jesus svarede: I kender hverken mg eller mn Fader; hvs I kendte mg, vlle I også kende mn Fader.«(Johs. 8:12-19). Her henleder Frelseren opmærksomheden på den guddommelge lov om vdner. Ved utallge lejlgheder havde han vst, at han er Guds Søn og verdens Forløser. Ved mange lejlgheder bar hans Fader også vdnesbyrd om, at han var Guds Enbårne Søn: engang ved Jesu dåb, atter tl de tre apostle på Forklarelsens Bjerg, og atter engang nærværelse af en gruppe, da Herren bad tl sn Fader. (Matt. 17:1-13; Mark. 9:2-13; Luk. 9:28-36). Og så vdnede Faderen også om ham, da han blev født, ved at hmlene åbnede sg, da engle sang og en ny stjerne vste sg. Herren taler gennem sne udvalgte vdner, hvem han har gvet guddommelg kraft, kke ved at gve dem dokumenter, der skal kontrolleres af vantro mennesker. Uden tvvl synes det for mange af dem, som kke forstår Herrens vej, at være et meget plausbelt og forståelgt argument at sge:»hvor let vlle det være for jer at bevse sandheden om Mormons Bog for verden ved at skaffe pladerne tl en undersøgelse af eksperter! Hvs de fnder ud af, at dsse plader er ægte, vlle deres vdnesbyrd hjælpe jer at overbevse verden.«dette er mdlertd et tåbelgt argument. Hvad vlle blve resultatet, hvs pladerne var blevet lagt hænderne på sprogforskerne? De vlle have strdt og skændtes ndbyrdes. Og hvorledes kunne Herren lægge opteg- 60

25 nelser, som holdes tlbage fra verden på grund af deres hjerters hårdhed og deres vantro, deres hænder? Det, der vedrører Guds rge og er så vdunderlgt som dsse optegnelser, der er forseglede, vlle kke blve forstået, og vlle derfor kke blve troet. Hvs kun rene snd kunne forstå dem, hvorledes kunne så de krtske vdenskabsmænds urene øjne forstå dem? De vlle blve fordømt af sådanne vdenskabsmænd, ford de er skrevet et sprog, som var»forseglet«, og som ntet menneske kunne læse, før Herren sn rette td gver ham kraft tl at bryde seglet. Hvs de skulle overrækkes vdenskabsmændene, kunne de kke værdsætte dem, og selv medlemmer af Krken vlle fornægte dem. Altfor mange medlemmer af Krken dag, for kke at tale om dem, som kke er medlemmer, undlader at vogte på dsse»mndre tng«, som er blevet os gvet for at prøve vor tro. (3 Neph 26:7-12). Hvorfor løfter dsse krtkere, som kræver, at pladerne fra Mormons Bog skal skaffes frem tl krtsk undersøgelse, kke deres røst tl fordømmelse af vor Herre, ford han efter sn opstandelse kun vste sg for sne dscple og kke for verden? Logkken deres fordømmelse skulle være, at Jesus efter sn opstandelse skulle have vst sg, først for Platus, og han skulle have sagt:»her er jeg; undersøg sårene mne hænder og fødder og sde. Fortalte jeg kke, at jeg var Guds Søn, og at jeg vlle opstå?«hvorfor gk han kke tl den forsamlede Sanhedrn og vste sg for ypperstepræsten og den lovkyndge forsamlng og sagde tl dem:»i spottede mg, spyttede på mg og overgav mg tl at blve korsfæstet, ford jeg sagde, at jeg vlle leve gen. Se nu, at det jeg fortalte var sandt!«det gjorde han kke! Men han vste sg for sne dscple - nogle få ydmyge fskere og nogle få kvnder, som troede på ham. Den smskende bemærknng, der antyder, at Joseph Smth kke havde pladerne, ford han kke vste dem tl verden og tllod ndbldske vdenskabsmænd at undersøge dem, kommer kke fra kloge og ntellgente menneskers mund. Ja! Hvor let vlle det være for Herren at sende sne hærskarer af engle, der kunne råbe hmlen tl hele menneskeheden, og kalde dem tl at modtage hans evangelum. Hvor megen ldelse vlle det kke spare! Hvor mange dages og års sld vlle det kke spare for hans dødelge sendebud og budbrngere? Hvs han vlle prædke st evangelum på denne måde, hvem vlle det så frelse? Menneskene skal vandre ved tro ydmyghed og fra Herren søge kundskaben om det evangelum, som frelser. Herren forkynder st ord gennem sne udvalgte vdner, og vé dem, som bekæmper hans sandhed og gør hans værk tl skamme. Joseph Feldng Smth. 61

26 Fra mssonssekretæren Tende. Når et medlem af Krken betaler fuld tende, har han den tlfredsstllelse at vde, at han nyder Herrens yndest. Brødre og søstre, det er en gunstg lejlghed for os tl at vse Herren, at v er vllge tl at yde ofre tl fuldbyrdelsen af hans mægtge hensgter på jorden, tl frelse af menneskenes børns sjæle, th Krkens tende er et mddel tl at fuldbyrde dette mål. De af os, som har betalt fuld tende, har ydet vor fulde del af alt, hvad der er blevet udført ved hjælp af Krkens tende. Tende er prøven på Krkens medlemmers tro. Det menneske er sandhed heldg, hvs tro har understøttet ham at mødekomme tendeplgten. Der er store velsgnelser knyttet tl den trofaste overholdelse af denne lov, og tl forsømmelse at betale tende er der knyttet alvorlge følger Tende er Guds egen plan tl at fordele Krkens økonomske forplgtelser. Den fordrer ntet, der er urmelgt, uretfærdgt eller umulgt, derfor kan der kke være nogen retfærdggørelse for kke at opfylde den. Tendeloven Krken anses for at være af en sådan vgtghed, som en prøve på troen, at et medlem, som kke tror på den og praktserer den som en guddommelg lov, kke regnes værdg tl at modtage præstedømmets og templets velsgnelser eller tl at ndtage en stllng bestyrelsen nogen af organsatonerne. Opbygnngen af Guds rge er en fælles sag, hvor v som sdste dages hellge er forplgtede. Enhver person, der ser frem tl en evg arv der, bør være vllg tl at gøre sn del henhold tl sne mdler. Det er alt, hvad Herren har krævet af os ved at gve os tendeloven. Et godt medlem en hvlkensomhelst organsaton, som han er tlknyttet, vl vllgt bære sn retfærdge del af udgfterne tl dens opretholdelse. V vlle kke bryde os om at være kendt som andet end gode medlemmer af den Krke, som v tlhører. Fra en tale af Præsdent George F. Rchards Nede Taht har vore medlemmer en sæsonbestemt beskæftgelse med at dykke efter perlemuslnger. De brnger skallen op, hvad der gver dem en del af de mdler, hvormed de opretholder lvet resten af året, ndtl sæsonen gen nærmer sg. En af de unge sdste dages hellge lagde sne perlemuslnger på bredden to bunker, den ene var stor og den anden temmelg llle, og da handelsmanden, som han havde kontrakt om at sælge skallerne tl, kom hen tl ham, spurgte han ham, hvad den llle bunke var. Han sagde:»er det dne?«han svarede:»nej, det er kke mne.«manden spurgte:»hvor er de kommet fra?«han sagde:»jeg har dykket ned efter den.nå, hvorfor er det så kke dne?«han sagde:»det er Guds perleskaller.hvem har ret tl at sælge dem?det har jeg«. 62

27 »Nå, så vl jeg gerne købe dem.ja, du kan godt købe dem, men kke tl kontraktens prs. Du må betale markedsprsen for Guds perleskaller.«markedsprsen var nemlg steget, sden han havde underskrevet kontrakten. Og derfor solgte han Guds skaller tl markedsprsen og sne egne tl den prs, som han havde sluttet kontrakt om. Og da jeg spurgte ham, hvad han vlle have gjort, hvs prsen var gået ned stedet forop. sagde han:»så vlle jeg kke have udsklt Guds skaller. Jeg vlle have lagt dem sammen med mne. Jeg vlle altd sørge for, at Gud får den højeste prs for sne perleskaller «Jeg havde en llle moder, og jeg har hende stadg, nede New Zealand. Jeg kendte hende fra mn første msson, da jeg kun var en ung mand. Dengang kaldte hun mg sn søn. Da jeg kom tlbage for at præsdere, kaldte hun mg sn fader. Engang gk jeg nd for at hlse på hende, som jeg altd gjorde, når jeg besøgte den egn, for at se denne storartede llle kvnde, som nu var frserne og blnd. Hun boede kke en organseret gren, havde ngen kontakt med præstedømmet undtagen når mssonærerne var nærheden. V havde ngen mssonærer på det tdspunkt. De var borte krgen. Jeg gk nd og hlste hende på den måde, maorerne bruger. Hun var ude baggården ved st llle bål. Jeg rakte mn hånd frem for at tage hendes, og jeg skulle tl at gnde næsen mod hendes, da hun sagde:»gv mg kke hånden, fader.«jeg sagde:»å, det er rent snavs på dne hænder. Jeg vl gerne tage dg hånden. Jeg er glad for at gøre det. Jeg ønsker at gøre det.«hun sagde:»nej, kke endnu«. Så gk hun ned på sne hænder og knæ og kravlede over tl st llle hus. Ved hjørnet af huset var der en spade. Hun løftede spaden op og kravlede en anden retnng, det hun målte afstanden, medens hun kravlede afsted. Endelg kom hun tl et sted, hvor hun begyndte at grave ned jorden med spaden. Tl sdst ramte den noget hårdt. Hun tog jorden op med sne hænder og løftede en llle spand op. Hun åbnede den og stak hånden ned den, tog noget ud og rakte mg det, og det vste sg at være nogle new zealandske penge; amerkanske penge vlle det være ca. 100 dollars. Hun sagde:»det er mn tende. Nu kan jeg række Guds præstedømme mn hånd.«jeg sagde:»du skylder kke så meget tende.«hun sagde:»det ved jeg. Jeg skylder det kke nu, men jeg betaler noget forud, for jeg ved kke, hvornår Guds præstedømme gen vl komme denne vej.«og så lænede jeg mg frem og pressede mn næse og mn pande mod hendes, og tårerne fra mne øjne løb ned ad hendes knder, og da jeg forlod hende, bad jeg mt hjerte Gud om at nedkalde en forbandelse over mg, hvs jeg fra den dag og fremefter kke betalte Gud hans perlemuslngeskal, en tendedel af alt, hvad der nogensnde kommer mne hænder. Fra en tale af ældste Matthew Cowley 63

28 1 t 1 19 NITÅRS- J5 1 AFTEN København Nytårsaften afholdt G.U.F. Kobenhavn gren en junglefest. Salen var meget fantasrgt pyntet med flotte palmer, junglekrat, og hvad man ellers kan fnde junglen. V var på besøg en junglelandsby, hvor man netop den aften skulle opføre et bestemt rtual, da man den næste dag havde flere hvde, derblandt et par gode, fede mssonærer (de har skkert været fra den danske msson!), der skulle koges og fortæres. V oplevede deres uhyggelge dans omkrng bålet, en dans, der kun blver opfort ved sådanne lejlgheder. Men selv hovednegre kan være ldt menneskelge, og da der bl. a. mellem de hvde befandt sg en meget berømt gutarst, fk han lov tl at gve et par numre for at vse sne færdgheder, før han skulle koges. Mellem de hvde befandt der sg også andre berømtheder, nemlg Nna og Frederk; dsse skulle dog af en eller anden, for os andre endnu ukendt grund, kke spses den næste dag. Efter denne nervesvækkende oplevelse gk dansen lystgt junglen, og den blev kun afbrudt af forskellge lege: negerkys, junglebesværlgheder og som aftenens store mdtpunkt - hoola hoop konkurrence, hvor årets hoola hoop konge og dronnng blev kåret. Denne konkurrence var opført med et særlgt øjekast tl de ggtsvage grenen. 64

29 For de af de ca. 150 tlstedeværende, der kke havde lyst eller energ tl at tage del den krævende jungledans, var der forskellge jungleseværdgheder som f. eks. pygmæskydnng med pusterør, og for at de hvde kke helt skulle mste deres færdgheder rffelskydnng, var der også en trænngslejr for dette. Af sult skulle v hvert fald kke omkomme, for man kunne få mau-mau-bøffer, congostænger og orangutanguade samt alle urskovens frugter. Ved 24-tden lagde v det vlde af os med et kæmpemæssgt jungleknald, og v gk derefter op krkesalen, hvor der afholdtes en kort gudstjeneste, medens v gk ud af det gamle år. Derefter festede v vdere tl 2 under mere formelle former. M.A. kl. III IC\I\4. G.U.F. Hernng afholdt december en vellykket julefest, der ndledtes krkesalen med»det kmer nu tl julefest«og bon ved broder Verner Sørensen. Efter endnu en salme samt skrftsted og valgsprog gk v over tl aftenens program, hvortl det tlsendte program fra Hovedbestyrelsen blev benyttet. Ind mellem var der taler, en sketch,»de vse mænd«, og duet, og det nyoprettede kor sang»fryd dg, o, jord«. Derefter sk v alle nd G.U.F.- salen, hvor juletræet stod tændt. Julemanden kom også på besøg med en sæk fuld af godter, der blev nydt med stor appett. Der blev også uddelt gaver, det hvert medlem havde medbragt en gave tl kke over halvanden krones værd. Efter forskellge sanglege blev der sluttet med en af vore smukke sange og bøn ved ældste Kenneth Skousen. Der var 35 tlstede, og alle var enge om, at det havde været en dejlg aften. A. H. J. 65

30 HORSENS Søndagsskolen Horsens afholdt juletræsfest fredag den 19. december under ledelse af søndagsskolens præsdent, ældste John Peterson. Der ndledtes med»julen har bragt velsgnet bud«og bon ved søster Andrea Nelsen. Efter afsyngelse af»glade jul«var der oplæsnng af jule-evangelet ved søster Karn Pedersen, hvorefter v sang»det kmer nu tl julefest«. Soster Carla Moller læste derefter en julehstore. Efter sangen»et barn er født Bethlehem«kom der to søde små nssepger og legede med børnene samt uddelte poser med julegodter, og der serveredes saf- Julefest Horsens. tevand og kager. Aftenen sluttede med bøn ved ældste John Peterson. Tlstede 32. A.N. ^yenea logsk cj oven ng Tempeltjenesten og det hellge præstedomme. (Fortsat fra oktober 1958). Det højere eller melksedekske præstedømme blev gengvet af Jesus Krstus selv og forblev hos apostlene og Krken under deres admnstraton efter hans korsfæstelse, men gk atter tabt under det store frafald. Del hellge præstedømme sn fylde er gengvet tl jorden vore dage, kke alene det mndre præstedømmes embeder som dakon, lærer og præst, som tlsammen udgør det aronske eller levtske præstedømme, men også den højere myndghed - ældster, halvfjerds, patrarker, apostle og højpræster. Det aronske pnvstedomme er opkaldt efter Aron, som blev kaldet tl at tale for Moses og tl under Moses's ledelse at vrke for Guds hensgters opfyldelse blandt Israels børn (2. Mos. 4:14-16). Af denne grund kaldes det ofte det mndre præstedomme, men skønt det er mndre end det andet, er det dog hverken llle eller ubetydelgt. Medens Israel vandrede ørkenen, blev Aron og hans sønner kaldet ved åbenbarng og beskkket tl at forrette præstetjeneste Israel. (2. Mos. 28:1). På et senere tdspunkt Israels hstore udvalgte Herren hele Lev stamme tl at være Aron behjælpelg med udførelsen af gudstjenesten. Levternes særlg plg- 66

31 ter bestod at tage vare på tabernaklets hellge kar og nventar og at deltage tabernakeltjenesten. Levterne blev udset tl at træde stedet for de førstefødte af alle stammerne, som Herren fordrede tl at gøre præstetjeneste lge fra den td, da den sdste store plage ramte ægypterne, ved hvlken den førstefødte ethvert ægyptsk hus blev slået hjel, medens de førstefødte Israel blev skånet. (4. Mos. 3:12-13; 39:44-45; 50-51). Denne kaldelse, som levterne således modtog, har derfor fået navnet det levtske præstedømme (Hebr. 7:11). Det må betragtes som en tlføjelse tl det aronske præstedømme og er kke besddelse af den højeste præstelge myndghed. Det aronske præstedømme, således som det er gengvet tl jorden denne uddelng, ndbefatter den levtske orden. (L. & P. 107:1,20). Dette præstedømme holder nøglerne tl engles betjenng og tl at forrette evangelets ydre ordnancer. Det består af dakoner, lærere og præster, og bskoppen er den præsderende myndghed. Det større eller melksedekske præstedømme er opkaldt efter kongen af Salem, en stor ypperstepræst; før hans td»kaldtes det det hellge præstedømme efter Guds Søns orden. Men af respekt eller ærbødghed for det højeste væsens navn og for at undgå at gentage hans navn for ofte, kaldte de, nemlg krken fordums td, dette præstedømme efter Melksedek eller det melksedekske præstedømme.«(1. Mos. 10:18; Heb. 7:1-17; L. & P. 107: 3-4). Dette præstedømme har ret tl præsdentskabet alle Krkens embeder, og dets vgtgste opgave er at gøre tjeneste åndelge tng, th det besdder nøglerne tl alle Krkens åndelge velsgnelser, har ret tl,»at hmlene åbnes for dem, at have samfund med den Førstefødtes forsamlng og menghed, samt nyde samfund med og være nær hos Gud Fader og Jesus Krstus, vor Mægler den nye pagt.«de særlge embeder, som hører tl det melksedekske præstedømme, er apostel, patrark eller evangelst, højpræster, halvfjerds og ældster. Vore dages templer blver betjent af og de hellge ordnancer udføres under det højere eller melksedekske præstedømmes autortet, den højeste myndghed, som nogensnde er beseglet på mennesker. Den guddommelge profet, som Malakas forkynder, er ved at gå hurtg opfyldelse. Elas, profeten, er blevet sendt tl jorden og har meddelt Krken den magt og myndghed, hvormed dette store arbejde for de døde udføres. Som følge af hans komme blver fædrenes hjerter vendt mod deres børn og børnenes hjerter mod fædrene og alt dette som en forberedelse tl Krst andet komme. (Fra apostel James E. Talmage: The House of the Lord). 07

32 GENEALOGISK &.om \\<. Lørdag den 10. januar 1959 opførte Aarhus genealogske forenng skuespllet»kunne det ske for dg?«under ledelse af præsdent Arthur V. Haun. Skuespllet var scenesat af soster Jane Rudholt, og de mandlge roller blev udfort af brodrene Poulsen, Hugo Buchhøj og Knud Jensen og den kvndelge rolle af soster Gurl Nelsen. Både nstruktonen og spllet var ypperlgt, og v takker de medvrkende for den smukke måde, skuespllet blev udfort på. V håber, at det har haft bud tl de tlstedeværende og har manet dem tl eftertanke. Der var 54 tlstede. M. H. L/x'ndelt g III I I r I nt l \ l \ <. Lørdag d. 13. december holdt Kvndelg hjælpeforenng Aarhus gren julefest for de ældre medlemmer; der var 34 tlstede. Festen begyndte kl. 17 med, at præsdentnden, soster Jane Rudholt, bod alle hjertelg velkommen, og efter at v havde sunget en sang, var der bøn ved søster Berthe Lund. Derefter gk v ned den festlg smykkede sal tl det smukt pyntede bord. Broder Orla Nelsen velsgnede maden, og der blev serveret en dejlg mddag. Efter mddagen sang v nogle sange, og nd mellem var der underholdnng. Broder Trust cterede egne dgte, der var valgt tl lejlgheden, skønt og stemnngsfuldt, og søster Jane Rudholt fortalte morsomme hstorer på jysk og sjællandsk. Kl. 19 var der julekoncert krkesalen af grenens kor, og efter koncerten var der chocoladebord underneden for alle, der havde lyst. Tlstede 55. De unge opførte et henrvende tableau. Det var en ualmndelg vellykket fest tl gensdg glæde for Kvndelg hjælpeforenng og gæsterne. B. L. Kvndelg hjælpeforenng Aarhus gren er meget taknemlg for den store nteresse, som søskende både Danmark og Amerka har haft krkens udsmyknng og Kvndelg hjælpeforenngs trvsel. V har modtaget pengebeløb fra søster Boeslund, Ogden, og søster Margrethe Jensen, Salt Lake Cty, hvlket v takker dem meget for. Samtdg ønsker v alle et glædelgt og fredfyldt nytår. Kvndelg bestyrelse, hjælpeforenngs Aarhus, ved Jane Rudholt. 08

33 lre lovejoeshrelser for ^.7 V PR1H 1181»WM 6.U.F.,» Den 4. januar blev ældste Ronald Wlson afløst som præsdent for G.U.F.s hovedbestyrelse og ældste Tm Malan som præsdent for Søndagsskolens og Prmarys hovedbestyrelser. V vl gerne benytte lejlgheden tl gennem STJERNEN at sge de to ældster en nderlg tak for det store arbejde, de har udført den td, de har taget vare på de tre organsatoner, og for den aldrg svgtende hjælpsomhed og venlghed, de har vst overfor alle de problemer og spørgsmål, de har mødt fra alle dele af landet. V ønsker dem begge alt godt deres fremtdge arbejde. Som nye hovedbestyrelser er ndsat: Rroder Poul Petersen, København, præsdent for G.U.Fs hovedbestyrelses mandlge afdelng, søster Maron Als, København, præsdentnde for G.U.F.s hovedbestyrelses kvndelge afdelng, broder Jens Krstoffersen, København, præsdent for Søndagsskolens hovedbestyrelse, og søster Krsten Hermansen, København, præsdentnde for Prmarys hovedbestyrelse. V byder de fre søskende hjertelg velkommen deres nye stllnger, og beder Gud velsgne dem det ansvarsfulde kald, der er pålagt dem. G.U.F.s hovedbestyrelse Poul Petersen. Præsdenten for G.U.F.s mandlge afdelng, broder Poul Petersen, er født den 28. januar Efter at have undersøgt Krken ca. et år, blev han døbt den 2. november 1957 og blev ordneret tl lærer den 7. september Han har altd taget aktvt del Krkens arbejde den td, han har været medlem, og er altd vllg tl at hjælpe tl, hvor der er brug for ham. Han har haft mange stllnger København gren, bl. a. som grenssekretær, 1. rådgver G.U.F. samt leder af Fre Sde og Basket Ball-rådet. Præsdentnden for G.U.F.s kvndelge afdelng, søster Maron Als, er født ndenfor Krken og blev døbt maj 1948, da hun var otte år gammel. Hun har altd været aktv Krken; lge fra Krkens spejderarbejde begyndte København, har hun været aktv medarbejder, hun 69

34 har undervst børnene og de unge pger dans og ballet, har været lærernde søndagsskolen og har taget vrg del G.U.F.s arbejde. I 1958 opholdt hun sg et halvt års td England. Søndagsskolens hovedbestyrelse Præsdenten for Prmarys hovedbestyrelse Søndagsskolens hovedbestyrelse, broder Jens Kresten Krstoffersen, er født den 13. september 1937 og blev døbt Krken den 4. november Han blev ordneret tl præst den 30. jun 1957, har været asssterende sekretær København gren og sekretær G.U.F. Kobenhavn gren, og er nu asssterende drgent Kobenhavn grens sangkor og drgent søndagsskolen København. Præsdentnden for Prmarys hovedbestyrelse, søster Krsten Hermansen, er født den 13. september 1932 Kobenhavn, lærte Krken at kende gennem mssonærerne september 1956 og blev døbt januar Hun har været sekretær G.U.F. København sden august 1957, og blev ndsat som præsden tnde for Prmary Kobenhavn gren aprl Den forhenværende hovedbestyrelse for G.U.F., Søndagsskolen og Prmary har bedt os om at brnge følgende tak: Den forhenværende hovedbestyrelse for G.U.F., Søndagsskolen og Prmary, ældste Ronald Wlson og ældste Tm Malan, ønsker at sge en hjertelg tak tl alle mssonen, som de har arbejdet sammen med det sdste halve år. V har haft mange dejlge oplevelser, som v aldrg vl glemme, og har følt glæde at udføre dette arbejde. V takker for den stotte og hjælp, som er blevet os gvet af vore medarbejdere. Den fremgang, som organsatonerne over hele mssonen har opnået, er kommet på grund af ndbyrdes samarbejde. V ser frem tl et nyt år et år, som skkert vl blve et fremgangens år for den danske msson. Organsatonerne har fået nye hovedbestyrelser hovedbestyrelser sammensat af nogle af de dygtgste medlemmer Københavns gren. Det er godt at vde, at mssonen har haft en sådan fremgang, at medlemmerne selv gen kan overtage de vgtge stllnger ndenfor Krkens organsatoner stedet for mssonærerne. Det er et håndgrbelgt bevs på den fremgang, som den danske msson har opnået. V den forhenværende hovedbestyrelse sger hjertelg tl lykke tl vore efterfølgere. Må Gud velsgne jer det store og bergende arbejde, som I udfører. Ældsterne Ronald Wlson og Tm Malan. 70