IKT baseret rekonstruktion af demokratiske processer fra familieliv til arbejdsliv. Majbrit Vandsø Andersen. Årskortnummer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IKT baseret rekonstruktion af demokratiske processer fra familieliv til arbejdsliv. Majbrit Vandsø Andersen. Årskortnummer:19932728"

Transkript

1 Speciale IKT baseret rekonstruktion af demokratiske processer fra familieliv til arbejdsliv Majbrit Vandsø Andersen Årskortnummer: Vejleder: Elsebeth Korsgaard Sorensen Institut for Informations- og Medievidenskab 1

2 Indhold English abstract... 4 Indledning... 5 Specialeprojektet... 5 Problemformulering... 7 Læsevejledning... 7 Del Del Del Del 1. Metode- og begrebsafklaring af demokrati, læring og rekonstruktion Kapitel 1: Metode og empiri Metodetilgang Afgrænsning Projektdesign Videnskabsteoretisk tilgang Hvordan der er arbejdet med og fundet relevante teorier Empiri Kapitel 2. Begrebsafklaring: demokrati, læring og rekonstruktion Udfoldelse af begreberne: Demokrati, læring og rekonstruktion Demokratibegrebet Læringsbegrebet Rekonstruktionsbegrebet Del 2. Aspekter af familie- og arbejdsliv Familieliv Arbejdsliv Kapitel 3. Demokratibegrebet i familie- og arbejdslivet Forskellige anskuelser på demokratibegrebet Demokratiske processer via storytelling (Re)konstruktion af alternative fortællinger der fremmer en demokratisk proces Kapitel 4. Demokratisk læring i familie- og arbejdslivet Demokratiske læringsprocesser og den institutionelle læringssituation

3 4.2 Viljen til magt som grundlag for demokratiske læringsprocesser Agenthed i demokratiske læringsprocesser Demokratiske læringsprocesser og intimteknologier Kapitel 5: Rekonstruktion af viden om demokratiske læringsprocesser Rekonstruktion af demokratiske værdier En alternativ fortælling om den moderne vidensarbejder Et kritisk blik på Vidensarbejderens arbejdsetik Del 3. Demokrati, læring, rekonstruktion og dialogiske processer Dialogiske processer Kapitel 6: Face-to-face dialog, tekstbaserede dialog og empiri Face-to-face dialogen i forhold til nye muligheder for e-tekstbaserede diskussioner Face-to-face dialog, e-tekstbaserede diskussioner og empiri-materialet Kapitel 7. Empiri og IKT-baseret rekonstruktion af demokratiske læringsprocesser Vurdering af den moderne families potentiale for at fremme demokratiske processer Vurdering af hvorledes der kan benyttes demokratisk viden fra familielivet til arbejdslivet Vurdering af eksistensen af den gode vilje til magt i familie- og arbejdslivet Vurdering af at kunne rekonstruere demokratisk handlen medieret af intimteknologi Vurdering af en IKT-baseret løsning til at rekonstruere demokratiske læringsprocesser Konklusion Giddens Bateson Wenger Demokrati Ledelse Læring IKT Litteraturliste

4 English abstract This master thesis explores the idea of reconstruction democratic processes from family life to career life. The origin of the idea came from an observation, that processes and behavior previously reserved for the professional sector slowly changes arena to the personal life. It has become common to employ professional life coaches to help mold your family life to perfection. Mobile phones, family meetings and other behaviors are now common in most families. This led the author to consider, if it would be beneficial to look at the opposite direction. That is, does the way we interact as a family hold any value for the professional work place? To narrow it down, the focus is on reconstructing democratic processes from the family to work. Processes, proven over time to work in the family. To support the thesis, three theoretical areas will be explored. Democracy, learning and leadership. Several authors will be considered, and three main authors will be chosen for further exploration. These are Etienne Wenger, Gregory Bateson and Anthony Giddens. Giddens will provide insight in how democratic processes in the family life works and how they enabled the family to evolve to the stage we are at today. Bateson will give us the framework to understand meta communication, double listening and language. Wenger will give the learning basics and introduce the community of praxis. Finally, it will be explored how to implement this. Whether Information Technology can do it alone, or it has to be driven by a process consultant, or a combination of both. To further the ideas, several live experiments will be carried out in the form of interviews with leaders from both the public and private sectors. Using the conversational form from systemic coaching they will be interviewed regarding their position to several key ideas. The answers will be used as a litmus test on several of the ideas. Six leaders from various demographics has been chosen and each will be given a one hour session. The primary goal of the interview is, as mentioned, to do a sanity check on the ideas presented. Secondary, half of the interviews will be held electronically to measure, if this has any impact in the quality of the discussions. The thesis concludes, that there is indeed basis for reconstructing democratic processes from the family life to career life. Based on a thorough theoretical breakdown and a representative empirical analysis it is shown, how both career life and family life can benefit from positive story telling and distributing the positive patterns from family life to career life. 4

5 Indledning Specialeprojektet tager afsæt i en observation af, at værdier fra virksomhedskulturen er begyndt at influere på, hvordan familielivet struktureres. Et eksempel på dette er tv-udsendelser, hvor blandt andet psykologer, rådgivere og økonomer giver deres professionelle bud på, hvordan den travle familie kan finde overskud til at opfylde de ønsker og behov, der er nødvendige for at få familielivet til at fungere. I sådan en situation gennemgår familien en top-down læring, der er styret af professionelle udøvere, hvilket gerne skal resultere i en ny praksis. En sådan proces står i skarp kontrast til de demokratiske læringsprocesser, der som oftest er på spil i den moderne familie processer, der lægger vægt på gensidig respekt og anerkendelse via en uformel læring. Samtidig står den professionelle virksomhedskultur i en situation, hvor der er et stadigt stigende krav til medarbejderene om at lære nyt, og som oftest er denne læring styret forholdsvist udemokratisk fra toppen. Jeg mener derfor, at det er på tide at kigge den anden vej og undersøge om de uformelle, demokratiske læringsprocesser i familien kunne rekonstrueres som alternative handlemåder i arbejdslivet, hvorved de kunne tjene som inspiration og som banebryder for mere demokratiske læringsprocesser i arbejdslivet. Specialeprojektet Det er karakteristisk for nutidens arbejdsliv, at den moderne vidensarbejder forsøger at skabe et arbejde med frihed til at influere på egen arbejdsdag. Vidensarbejderen har fået mulighed for at styre og kontrollere eget arbejde ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologisk (IKT) baserede styrings- og kontrolredskaber. Dette er der så vidt ikke noget galt i, udover det ikke nødvendigvis giver vidensarbejderen større indflydelse på det strategiske niveau, der i høj grad er bestemmende for vidensarbejderens arbejdsdag. Dette specialeprojekt foreslår i stedet, at vidensarbejderen kan benytte IKT som værdiskabende refleksionsværktøj frem for udelukkende at fokusere på IKT som middel til kontrol og styring af opgaver. En IKT-baseret læringssituation skal altså tilbyde et alternativ til den IKT-baserede styrings- og kontrol tilgang. Herved kan vidensarbejderen opnå en mere ægte følelse af frihed og ejerskab over arbejdets processer. 5

6 En rekonstruktion af de demokratiske læringsprocesser i familien står muligvis ikke lige for at integrere i den moderne vidensarbejders selvkontrollerende hverdag, men specialeprojektets ide er, at denne rekonstruktion netop kan ske ved brug af IKT-baserede læringssituationer. En måde at mediere familielivets demokratiske processer kunne være ved at lade vidensarbejderen indgå i et web-community et såkaldt learning community, hvor den demokratiske læringsproces er hele dynamikken. Det tekstbaserede web-community kan fordre refleksion på en anden måde end den mundtlige dialog og kan således være med til at bevidstgøre det potentiale, der findes i demokratisk læring fra familielivet. Medlemmerne kunne med hjælp fra en procesvejleder finde detaljer fra egne erfaringer i familielivet og skabe fortællinger, der kunne være udgangspunktet for diskussioner i dette community. Denne diskussion kunne føres et niveau op(meta-læring), hvor de værdier og grundholdninger, der kommer til udtryk i diskussionen, bevidstgøres. I det tekstbaserede webcommunity er der mulighed for at skabe et unikt sammenspil mellem den formelle læringssituation og en mere praksisorienteret uformel læringssituation. Den uformelle læringssituation finder sted i det daglige liv som del af forskellige aktiviteter, der opstår fra medlemmerne selv. Den formelle læringssituation er den mere organiserede, faciliterende rolle, der varetages af en procesvejleder. Dette er en nyere læringsform, der er opstået med informationsteknologiens muligheder, og det er netop specialets projekt at arbejde med at integrere denne læringsform i virksomhedskulturen. Her vil specialet blandt andet inddrage eksisterende forskning i collaborativ læring. Alle aktive medlemmer i et learning community bidrager til, at fællesskabet forøger sin vidensmængde. Medlemmernes aktivitet er selvforstærkende ved, at de gennem aktivitet kan øge deres egen indflydelse og skiftevis give plads til, at andre medlemmers vilje til magt kan blive en realitet. Det betyder, at denne vilje til magt opstår ud af den daglige praksis og ikke fungerer som et forsøg at påvirke ovenfra og ned med reference til det mere traditionelle ledelseshierarki. Det ovenfor beskrevne learning community har langt flere træk til fælles med den moderne familie, hvor ligeværd og respekt mellem familiemedlemmerne er vigtige værdier. Dette speciale tager udgangspunkt i disse fællestræk og vil anskue familielivets demokratiske læringsprocesser som en givtig kontekst for et learning community. Specialeprojektets bidrag skal altså være at forske i, hvordan en IKT-baseret dialogisk form kan anvendes til at rekonstruere og integrere familielivets demokratiske processer i arbejdslivet. Specialeprojektets afsøgning af emnet er både teoretisk og empirisk. Det empiriske materiale skal nuancere og uddyde den teoretiske diskussion. 6

7 Problemformulering Specialeprojektet vil belyse om en rekonstruktion af demokratiske læringsprocesser fra familielivet til arbejdslivet er mulig via IKT-baserede dialogiske processer. Herunder om dialogiske processer kan anvendes som handleforskrift for en sådan rekonstruktionsproces. For at besvare denne problemformulering skal følgende forhold belyses: o Afdækning af relevant læringsteori, ledelsesteori samt kobling til demokratiteori o Aspekter af familie- og arbejdsliv o Praksis i dialogiske processer o IT-medierede samtaleformer herunder vurdering Læsevejledning I det følgende vil specialets forskellige kapitler overordnet blive beskrevet. Der indledes med en beskrivelse af selve delen og efterfølgende en beskrivelse af de enkelte kapitler som de tre dele indeholder. Del 1 Specialets første del skal introducere specialets ide om at rekonstruere demokratiske læringsprocesser fra familielivet til arbejdslivet, herunder hvorledes arbejdet med problemstillingen er foregået. Kapitel 1 skitserer det videnskabsteoretiske ståsted og redegør for, hvilke forudsætninger og metoder samt empiri, der er anvendt for at fremstille dette specialeprojekt. Der reflekteres ligeledes over den kreative proces det er, at fremstille et sådant arbejde. I kapitel 2 introduceres læseren til de hovedteoretikere, der vil være tilstede i diskussionerne gennem hele specialet. Disse hovedteoretikers fremstilling af begreberne demokrati, læring og rekonstruktion begreber, der alle direkte indgår i specialets ide former den første beskrivelse af specialeprojektet. Dette er undersøgelsens udgangspunkt og denne første beskrivelse uddybes og udvikles efterfølgende gennem del 2 og del 3. Del 2 7

8 Den umiddelbare tilgang til aspekter af familie- og arbejdsliv kunne være en værktøjsorienteret liste af mønstre og begreber fra familielivet, der kunne indføres i erhvervslivet. Det er dog ikke en sådan overførelsesproces, der har dette specialeprojekts interesse, men derimod en rekonstruktionsproces. En rekonstruktionsproces, hvor der er tale om en meta-læring, der fortæller os noget om, hvordan vi agerer demokratisk i familielivet med mulighed for at kunne bruge denne læring i arbejdslivet. Det er altså det demokratiske læringspotentiale i relationen mellem familie- og arbejdsliv, der er i fokus i dette speciale. Derfor vil der i anden del af specialet blive diskuteret, hvilke muligheder og aspekter, der findes i relationen mellem familie- og arbejdsliv. Således vil der i den anden del af specialet ikke være samme fokus på den moderne information og kommunikationsteknologi, som tydeligere vil fremgå i del 3. I kapitel 3 diskuteres det, hvorledes demokratiske processer er nærværende i familie- og arbejdslivet, samt i hvilken grad der eksisterer demokratiske processer. Ligeledes diskuteres det, hvorledes det er muligt at tilskrive de demokratiske læringsprocesser i familielivet værdi i en offentlig debat, hvor disse opnåede holdninger således kunne approprieres i arbejdslivet. I kapitel 4 diskuteres det læringspotentiale, der eksisterer i det uudnyttede meningsoverskud, der antageligt findes i familielivets ligeværdige relationer. Det er et læringspotentiale, der eksisterer i de betydningslag, der ikke når frem i den travle hverdag, men som kan lære os, hvordan vi lærer at blive endnu bedre til det, vi i forvejen klarer godt, og ligeledes hvordan vi lærer af en konfliktsituation. Kapitlet samler forskellige læringsbetragtninger over handlemuligheder, der kan hjælpe os i en fremtidig situation. I kapitel 5 diskuteres det, hvorledes blandt andet IKT-baserede fællesskaber kan være basen for en læringssituation, der er både uformel og formel. Der diskuteres, hvorvidt den collaborative læringssituation kan være udgangspunktet, der skaber rammen for at rekonstruere familielivets demokratiske læringsprocesser. IKT-baserede fællesskaber er et eksempel på en collaborativ situation, der kan skabe rammerne for en rekonstruktion af familielivets demokratiske læringsprocesser, men det er ikke dette speciales hensigt at vurdere IKT-baserede fællesskaber som den eneste mulighed og derfor vil diskussionen forblive åben for andre muligheder. Del 3 I tredje del af projektet vurderes, hvilken handleforskrift, der kunne være mulig hvis man vil anvende familielivets læringspotentiale i arbejdslivet. Det er i denne sammenhæng jeg mener at kunne bidrage til mit felt. Der eksisterer allerede meget forskning omkring kommunikation og 8

9 kommunikative mønstre samt hele den terapeutiske tilgang til familielivet. Dog finder jeg et gab mellem denne spændende forskning og de helt almindelige, daglige erfaringer den enkelte familie oplever. Specialet vil se nysgerrigt på de små fortællinger, der findes i den daglige praksis i familielivet. Der vil i del 3 blive diskuteret om en IKT-baseret collaborativ læringssituation muligvis kan bidrage til at skabe en fælles meta-fortælling mellem andre ligesindede medlemmer, og om disse meta-fortællinger kan bidrage til en collaborativ meta-læring, der herefter kan rekonstrueres samt genetableres i medlemmernes arbejdsliv. Der bliver således forslået en IKTbaseret løsning på specialeprojektets ide om at kunne rekonstruere demokratiske læringsprocesser i arbejdslivet. Som allerede beskrevet er det ikke dette specialeprojekts formål at vurdere dette som den eneste mulige løsning, og derfor vil der ligeledes i del 3 føres en diskussion, der er åben for alternativer. Det betyder, at der ikke udelukkende fokuseres på et IKT-baserede løsningsforslag, men også på diskussionen om, hvorledes det kunne være muligt at skabe gode betingelser for at rekonstruere familielivets demokratiske læringsprocesser så disse kan approprieres i arbejdslivet. I kapitel 6 diskuteres der, hvorledes dialogiske processer kan være fremmende for at opnå en metalæring, der er essensen i at kunne rekonstruere viden fra familie- til arbejdslivet. Der diskuteres, hvorvidt mundtlig som skriftlig kommunikation kan være gensidig anvendelig samt om disse dialogiske processer kunne anvendes som handleforskrift i en rekonstruktionsproces. I kapitel 7 vurderes muligheden for at rekonstrueres demokratiske læringsprocesser. I denne vurdering indgår der empiri, der skal teste, hvorvidt det er muligt at rekonstruere denne viden fra familielivet til arbejdslivet. Desuden vurderes der om den foreslåede IKT-baserede collaborative læringssituation kan være rammen for en sådan rekonstruktionsproces. 9

10 Del 1. Metode- og begrebsafklaring af demokrati, læring og rekonstruktion I denne første del af specialet vil der blive redegjort for, hvorledes der er arbejdet med specialeprojektet. Den videnskabsteoretiske tilgang vil blive beskrevet samt relateret til specialeprojekts ide. Endvidere beskrives de valg og fravalg, der er fortaget løbende i specialeprocessen, herunder valg der er fortaget i forbindelse med det empiriske arbejde. Specialets hovedteoretiker præsenteres i en introducerende diskussion, der ligeledes redegør for tre centrale begreber der er essentielle for såvel specialets ide og den overordnede struktur for dette speciale. Kapitel 1: Metode og empiri Der bliver redegjort for i dette kapitel, hvilken metodetilgang der er valgt. Der vil blive beskrevet, hvilken betydning dette valg har for, hvordan der er arbejdet med dette speciale. Der er i opstarten af specialeprocessen blevet søgt bredt for at komme en afgrænsning for projektet nærmere, og der vil blandt andet blive redegjort for dette arbejde samt arbejdet med at indsnævre for derved at berige arbejdet i detaljen. Alt dette præciseres i forhold til den videnskabsteoretiske tilgang samt det løbende arbejde, og overvejelser der har været ved at fremstille specialets empiri. Metodetilgang Specialeprojektet fokuserer på et genstandsfelt, der omhandler menneskelig praksis. En menneskelig praksis, der trods utallige forsøg, ikke nemt lader sig måle og kvantificere. Derfor anvender specialet en kvalitativ metode. Både den kvantitative og kvalitative metode producerer data med henblik på analyse. I dette specialeprojekt inddrages ligeledes empirisk materiale. De empiriske data er indsamlet gennem samtaler med erhvervsledere, der blev stillet over for at debatere en række af de spørgsmål, der opstår i løbet af specialeprocessen. Disse samtaler betragtes her som forsøg/eksperimenter, der skal teste holdbarheden af specialeprojektets opstillede teser. Formålet med at inddrage empirisk materiale er, at kunne diskutere dette i relation til specialets teori og således skabe en mere alsidig viden om muligheden for at rekonstruere demokratiske læringsprocesser fra familielivet til arbejdslivet. 10

11 1.1 Afgrænsning I det følgende afgrænses det brede spektrum af lærings-, demokrati og vidensteori. Der blev i specialeprojektets første fase søgt bredt efter forskellige, relevante bidragydere. Det resulterede i en sammensat vifte af teoretikere, der alle kan bidrage med forskellige vinkler til specialets teoretiske domæne. Der er dog forskel på, hvor tydeligt de forskellige teoritilgange kommer til udtryk i dette speciale og i det følgende skal der redegøres for dette. Afgrænsning af hovedteoretikere Der er specielt seks teoretikere, der med fordel kan inddrages i specialets teoretiske domæne. I dette afsnit beskrives, hvad de bidrager med illustreret ved nedenstående figur. 11

12 Dewey [2005 p101]advokerer for, at demokrati ikke alene er en samfundsmæssig styreform, men også en livsform. Demokratiske processer opstår ikke kun hos professionelle politikere, men er processer som alle borgere i samfundet bidrager til. I disse demokratiske praksisser deltager individer af interesse for både sit eget ve og vel, men også ud af interesse for fællesskabet. Det betyder, at demokratiske processer kan træde frem af daglige handlinger og bevæge sig op gennem samfundets lag for endeligt at resultere i en generel holdningsændring. Dette er interessant, fordi det er de disharmonier, konflikter eller problematikker, der viser sig i den daglige praksis, der er nærværende for individualisterne. Disse nærværende problematikker motiverer til deltagelse og aktivitet. En aktivitet, der kommer fra en lyst til at ville deltage og udøve indflydelse. Dette er grundlæggende for Deweys syn på demokratisk læring, og hans tanker omkring denne tilgang er indirekte benyttet i dette specialeprojekt. Teoretikeren Jean Piaget er optaget af udviklingsteorien hos mennesket, og hans ideer omkring læring er inspireret heraf. Han er interessant, fordi den traditionelle, institutionelle læring er meget præget af Piagets læringsparadigme. Piagets(2000, p28) udgangspunkt er at forklare forholdet mellem mennesket og dets omverden. Han fokuserer på individet, og hvis der f.eks. er indlæringsvanskeligheder, er det individet, der er i fokus også når der undersøges, hvilke omgivelser og miljø, der influerer på individet. Fokuset på individet betyder, at ligevægtsbegrebet defineres som en ligevægt mellem indre og ydre faktorer. Vores adfærd modificeres i forhold til de erkendelsesformer, vi kender til, og som vi har tilegnet os gennem vores erfaring. Piagets individorienterede teoretiseren tangerer dette specialeprojekts forståelse af læringsbegrebet, som dog også går i retningen af den collaborative læring. Dette fokus på en fællesorienteret læring udelukker dog ikke Piagets mere individorienterede læringsparadigme, da der ofte vil ses en vekselvirkning mellem en individ- og fællesorienteret læringsform. Piaget bliver ikke direkte anvendt i specialet, men på grund af hans dominans og indflydelse på den institutionelle læring, vil han alligevel være til stede indirekte i forhold til den formelle læringssituation. Lev Vygotskys udgangspunkt findes inden for retningen Cultural-historical Theory.(Säljö, 2000) Det betyder, at Vygotsky i tråd med Piaget er optaget af menneskenes historiske (udviklingsmæssige) ophav. Vygotsky fokuserer i højere grad på menneskets kulturelle udvikling, hvor han ser menneskets store potentiale for fortsat at udvikle sig. Mennesket har igennem kulturskabte redskaber udviklet sig kraftigt i løbet af de sidste par årtusinder. Det er i modsætning 12

13 til den biologiske evolution, hvor vi har udviklet os forholdsvis lidt i forhold til vores forfædre. Det betyder endvidere, at Vygotsky mener, at sproget er et redskab for læring. I denne sammenhæng er Vygotsky især relevant, fordi han ser sproget som noget essentielt, nemlig som et redskab for læring samt en grundlæggende faktor for at forstå læring som en socialt betinget proces. Disse sproglige redskaber er tillært med støtte fra en ekspert eller en mere erfaren person, hvilket leder videre hen til Vygotskys begreb zone of Proximal Development (ZPD). Begrebet ZPD defineres som: forskellen mellem hvad et barn kan lære selv, og hvad barnet kan lære med støtte fra en mere erfaren person (Pass, 2005, p17). Zone of Proximal Development vil være indirekte repræsenteret i dette speciale i Etienne Wengers videreudvikling af denne tilgang. Wenger udvider Vygotskys forståelse af, hvad de sproglige redskaber for læring kan være. Wenger tilføjer, at disse kulturelle redskaber for læring kan være nonverbale såvel som verbale redskaber (Bodrova & Leong, 2003 p ). For eksempel at en given sindstilstand kan påvirke indlæringsevnen. Denne videreudvikling er i overensstemmelse med de beskrevne tendenser for læring, som specialet støtter sig op af De valgte teoretikere beskæftiger sig alle med læring i forhold til en nutidig diskurs. Jean Piaget, Lev Vygotsky og John Dewey vil som ovenfor beskrevet ikke direkte indgå i det teoretiske materiale i speciale. Piaget arbejder som psykologen Lev Vygotsky med en læringsteori, der har mange sammenfaldende pointer. De spænder begge over et meget kompliceret teoretisk bidrag til læringsbegrebets udvikling frem mod de tendenser, der tegner sig i dag. Dele af denne tradition vil være at spore i det videre specialearbejde, og derfor er de blevet præsenteret i denne afgrænsning. Både Giddens og Dewey peger på vigtigheden af, at demokratisk handlen udspringer af hverdagen. Giddens peger på den store indflydelse den moderne familie har på dette, og derfor forlades Deweys komplicerede tilgang til demokratiske læringsprocesser til fordel for Giddens fortolkning af den moderne, demokratiske familie. 1.2 Projektdesign Den metodiske procesteori kommer fra de svenske forskere Löwgren og Stolterman (2004). Deres arbejde er kraftigt inspireret af Donald A Schön (1991), og de forsøger at konkretisere hans tanker. De gør op med ideen om, at der findes én perfekt metode og tilhører ligeledes den kvalitative metodetilgang. Löwgren og Stolterman bruger begrebet visionen for det, der driver processen frem. Visionen indeholder kontekstramme og de første ideer. I tråd med Löwgren et al. igangsættes nærværende specialeprojekt med en refleksion over en indledende beskrivelse af specialeprojektet, 13

14 som et projekt der vil undersøge muligheden af at rekonstruere demokratiske læringsprocesser fra familielivet til arbejdslivet med afsæt i det ovenfor nævnte metodiske framework. Gennem arbejdsprocessen med nærværende projekt blev der skabt et stadigt rigere billede af specialeprojektet. Dette speciales teoretiske framework forholder sig til spændingsfeltet mellem individuel læring og læring i et praksisfællesskab, der som helhed forholder sig til begrebet collaborative læring. En tilgang til læring, hvor social interaktion har indflydelse på individuel tænkning. For at tilgodese dette spændingsforhold inddrages forskellige collaborative læringsretninger. Ifølge Dillenbourg, Baker, Blaye and O Malley(1995, p192) er Piagets position, at social interaktion er et springbræt for individuel forandring, hvorimod Vygotskys tilhængere mener, at individuel forandring er inkluderet i deltagelse i et fællesskab. Dette spændingsfelt er interessant, fordi det forholder sig til både en formel og uformel læringssituation.(kap.4) Ligeledes er den videnskabsteoretiske tilgang udgangspunktet for refleksion over, hvordan processen er designet, og hvordan dette design revurderes undervejs. I det følgende vil der tages stilling til det videnskabsteoretiske bidrag til projektdesignet. 1.3 Videnskabsteoretisk tilgang Specialeprojektet har i sin indledende fase måttet forholde sig til begreberne viden og læring og til spørgsmålet om, hvorvidt disse to begreber forholder sig til de samme ontologiske præmisser. Der har traditionelt set været en opdeling mellem de faglige discipliner viden og læring i den akademiske verden. Ifølge Buch og Faurfelt(2002, p10) har begrebet viden gennem en hundredårig tradition været genstand for en filosofisk diskussion, mens læring er en relativ ny disciplin. Denne nye disciplin har primært været til debat inden for det pædagogiske felt. Her skal forholdet mellem viden og læring diskuteres med henblik på at klargøre de valg, der er truffet i specialeprojektets afsøgningsfase. Det er disse til- og fravalg, der bliver bestemmende for den videnskabsteoretiske position for dette specialeprojekt. The body mind problem Forholdet mellem viden og læring har givet anledning til megen diskussion diskussioner, som det falder uden for dette specialeprojekt at beskrive, men som projektet alligevel har måttet forholde sig 14

15 til i det indledende arbejde. Problematikken har især været synlig i afsøgningen af forskellige teoretikere inden for både videns og lærings traditionelle område, hvor især the body-mind problem har vist sig at være relevant for specialeprojektet. Typisk har de traditionelle vidensteoretikere fokuseret på mind og mindre eller slet ikke på body-aspektet. Læringsteoretikerne har ligeledes været fokuseret på mind. Grundet specialeprojektets karakter er der inddraget læringsteoretikere, der tillægger body eller erfaring et større fokus end mind. Ideen om at kunne rekonstruere demokratiske læringsprocesser er ligeledes ideen om, at demokratisk praksis indeholder en viden, der kan (gen)opdages og rekonstrueres i en ny sammenhæng. I og med at genstandsfeltet er menneskelig handling, hælder specialeprojektets videnskabsteoretiske position over mod fænomenologien samt praksisteorien, idet man her ser en vægtning mod body i body-mind-aspektet. Denne position er dog ikke tilstrækkelig for dette speciales tese og derfor udvides den omtalte position. Det næste afsnit redegør for dette. Ontologi og epistemologi Tidligere i dette kapitel blev det beskrevet, at praksisteoriens genstandsfelt er den menneskelige praksis, der fordrer en naturlig deltagelse i et praksisfællesskab. En sådan metode distancerer sig fra forestillinger om læring som en individuel, mental proces, der involverer transmission og internalisering af viden. I stedet sker læring ud fra denne metodes perspektiv udelukkende i deltagelse i praksis. Denne tilgang er ikke dækkende i forhold til dette specialeprojekt ståsted. Den meget snævre fokusering på, at læring udelukkende handler om deltagelse i praksis giver et grundlæggende problem. Dette projektdesign tage afsæt i en læringssituation, der både indeholder formel og uformel læring. Den snævre fokusering i praksisteorien udelukker den formelle læring. Det betyder, at praksisteoriens syn på den uformelle læringssituation er anvendelig, men at anden teori må inddrages for at finde en teoretisk position, der kan inddrage den mere abstrakte læring der oftest opnås gennem den formelle læringssituation. Gregory Bateson tilbyder et alternativ til den traditionelle forståelse af menneskelig erkendelse(ølgaard, 2004). Menneskets forestilling om, hvilken verden det lever i, har indflydelse på den måde mennesket tænker om verden i sin helhed. Mennesket er en del af et netværk af epistemologiske og ontologiske præmisser. Ølgaard (2004, p 227) skriver i følgende citat om Batesons epistemologi, 15

16 På den måde kommer ordet (epistemologi) til at betyde sådan noget som menneskets kognitive struktur eller karakterstrukturer, dvs. det mønster, som hans tanker og begreber og handlinger typisk følger. Analyser bygger ofte på sammenligninger. Ud fra nogle rådata forsøges der at finde en fællesmængde og herudfra generalisere en teori. Bateson (Peter Harries-Jones, 1995, p9) pointerer, at man lige så godt kan kigge på de data, der træder uden for og forsøge at finde et mønster i dette. På trods af, at Batesons epistemologi fremtræder ufærdig og ufuldstændig, sætter den netop spørgsmålstegn ved den lineære tankegang. Bateson forener videns- og læringsteori i sin epistemologi. Det giver således et alternativ til body-mind problematikken, idet begge poler inddrages. Bateson interesserer sig for åbne systemer inspireret af kybernetik. Åbne systemer har mulighed for at bryde med deres egen reproduktion. Anses et menneske for et åbent system, der kan bryde med egne vaner, har vi dermed mulighed for at lære, hvordan vi lærer(meta-læring). Det har vi, fordi vi kan iagttage vore egne handlinger og kommunikere om disse iagttagelser. En sådan metakommunikation kan give anledning til, at vi ændrer adfærd eller kan fortsætte med at reproducere og udvikle det, vi er gode til. Nachmanovitch(1984, p114) viser i følgende citat denne tilgang hos Bateson, The principal skill he taught was: to see the world not as a collection of things or persons, but a network of relationship, that network bound together by communication. This way of seeing is not an abstraction, but a tangible experience that can be cultivated by practice. Endvidere påpeger Esposito(1996, 603), at en åben struktur bygger på cirkularitet. Dermed er systemet afhængig af at kunne distancere sig fra omverdenen for at kunne reproducere sig selv. Hvis omverden bliver en del af systemet, vil distancen ophøre og hele systemet ligeledes. Esposito beskriver i følgende citat, hvorledes reproduktion samt distance fra denne reproduktion er en livsbetingelse for den åbne struktur. This as long as it lives - when the cellular reproduction stops, the life of the system also ends, exactly because one can no longer draw a univocal border between inside and outside. From this point of view, death appears as the irruption of the environment inside the system - i.e., as the cancellation of the distinction. 16

17 Det betyder, at de strukturer, som mennesket erkender og orienterer sig efter, er et forsøg på at distancere sig fra egen identitetsmæssige reproduktion. Disse strukturer er under konstant rekonstruktion i en cirkulær bevægelse. En bevægelse væk fra os selv og en bevægelse mod reproduktion af vores identitet. Ifølge Tresch(1998, p4) viderefører Bateson tanken om det åbne system i forhold til læringsprocessen. Det betyder, at Bateson betragter læringsprocessen som en åben proces uden en egentlig begyndelse eller slutning. Den læringssituation, som IKT kan tilbyder, er unik i forhold til denne tilgang. I og med at de lærende ikke skal møde op det samme sted og på samme tid, er illusionen om en læringsproces uden en egentlig begyndelse og slutning skabt. 1.4 Hvordan der er arbejdet med og fundet relevante teorier Löwgren et al s beskrivelse af det operative billede kan suppleres med skitser, modeller, metaforer og visuelle repræsentationer for at mindske abstraktionsniveauet. Det operative billede skærpes ved at forhandle mellem helhed og detalje og ligeledes mellem konkret og abstrakt. Ved at anvende konkrete eksempler, modeller eller billeder præciseres, hvad den abstrakte teori i det praktiske arbejde med projektet betyder for det endelige resultat. Springet mellem den abstrakte vision og det metaforiske operative billede tvinger forskeren til at være kreativ. Alle disse refleksioner giver anledning til nye handlinger og nye fortolkninger. Det åbner op for nye iagttagelser og nye formuleringer af projektdesignet. Målet skal være en dynamisk, selvjusterende proces, der hele tiden søger mod den optimale proces (Schön, 1991). Ud fra ideen om den dynamiske, selvjusterende proces skal fire hovedfaser i specialeprocessen beskrives i de følgende afsnit. Første litteratursøgning I arbejdet med at formulere den første beskrivelse af problemstillingen indgik der en intention om at få skabt et overblik over, hvad der var skrevet omkring demokratiske processer i familie- og arbejdslivet og ligeledes om læringstilgange i familie- og arbejdslivet. Det viste sig, at der findes en meget omfattende forskning med vidt forskellige tilgange til både læring og demokrati i familie- og arbejdslivet. Trods denne store mængde af viden viste der sig hurtig en tendens til, at der ikke findes ret meget forskning omkring koblingen mellem demokratiske processer og læring i familielivet. Der findes forskning, der fokuserer på demokratiske læringsprocesser i arbejdslivet og 17

18 især på manglen af disse. Da der ikke blev fundet litteratur, der direkte beskriver demokratiske læringsprocesser i familielivet, blev det næste skridt at opbygge et teoretisk udgangspunkt for at kunne studere fænomenet demokratiske læringsprocesser i familielivet. Som forudsætning for dette arbejde indledtes en undersøgelse af, hvilket videnskabsteoretisk grundlag, der kunne understøtte et sådant studie. Dette resulterede i et udvalg af læringsteoretikere, hvis teoretiske arbejde udstak en retning for det videre arbejde. Der opstod på dette tidspunkt i arbejdsprocessen en essayistisk stil, hvor brudstykker fra den etablerede forskning indenfor demokrati og læring i familie- og arbejdslivet formede sig til en dialog om demokratiske læringsprocesser i familie- og arbejdslivet. Det har vist sig at være en metode, der giver gode betingelser for den kreative proces i specialearbejdet, men som lever mindre op til tidens krav om effektivitet. De gunstige betingelser for den kreative proces har skabt en lystpræget motivation - en motivation for at planlægge og således få tiden til den kreative proces til at hænge sammen med kravet om effektivitet. Anden litteratursøgning På baggrund af artikler fra den første litteratursøgning blev det klart, at søgningen måtte udvides. For at have noget at forholde søgningen til blev litteraturhenvisninger fra artiklerne benyttet. Denne udvidede søgning gav den ønskede diversitet. Det er dog ikke muligt og heller ikke hensigtsmæssigt at læse alt, hvad der fremkom i anden søgning. Det viste sig, at det overblik, den første artikelsøgning bidrog med, var et godt redskab til at skimte og sortere det nye materiale. I denne fase arbejdedes der meget intuitivt, med en intuitiv kontakt til helheden af arbejdet. En sådan fremgang giver den fordel, at det er muligt at forholde sig til de mere overordnede strukturer på opgaven. Det begrænser til gengæld muligheden for at bedømme den potentielle dybde i det videre arbejde. Første gennemskrivning af specialet Det første udkast til den skriftlige præsentation af specialeprojektet skabte et fint overblik over helheden. Det, der i høj grad var vigtigt i dette første udkast, var at afsøge den potentielle dybde i det materiale, der arbejdedes med. Udgangspunktet for det indledende arbejde var en præsentation af de tre begreber, der udgør essensen af specialets ide om, at det er muligt at rekonstruere 18

19 demokratiske læringsprocesser fra familielivet til arbejdslivet. Det blev det videre arbejde med disse tre begreber, der skabte det teoretiske materiales dybde. Det betyder, at hele den anden del af den skriftlige præsentation af specialet dedikeres til dette formål. Fordelen ved dette valg var, at jeg kunne udfolde en fin detaljerigdom omkrig disse tre essentielle begreber. Begrænsningen ved denne fase er, at fornemmelsen for helheden forsvinder af syne. Gennemlæsning og opstramning af specialeteksten Projektdesignet har forholdt sig til hvad Nielsen og Pedersen (2001, p37) gengiver i følgende citat, Han (Flick)argumenterer for, at man i en kvalitativ forskningsproces ser forskningsdesignet som en cirkulær proces, hvor man hele tiden vender tilbage til forståelsen, forskningsspørgsmålene, tidligere delresultater og foreløbige tolkninger for på den måde at se de nye fortolkninger i et nyt lys. Der var en begrænsning at spore i den foregående arbejdsfase, hvor helheden forsvandt af syne til fordel for detaljearbejdet. For at modvirke dette var det nødvendigt at arbejde skiftevis med helheden og detaljen. Konkret skete dette ved at formulere korte delmål med en intention om at følge op på de detaljer, der ikke nåede frem i den hidtidige tekst for netop ikke at fortabe arbejdet i enkle detaljer på bekostning af helheden. Denne metode krævede is i maven, fordi det først var i den sidste fase, at det bliver klart om den skriftlige præsentation kan bære samt legalisere den forslåede ide der er selve formålet med specialeprojektet. 1.5 Empiri Löwgren et al.(2004) mener, at projektprocessen handler om at kunne vurdere mellem muligheder og begrænsninger. Forskeren kan, for at kunne tilfredsstille nye behov, se muligheder i ny viden, men samtidig kan forskeren undersøge brugernes eksisterende kendskab til konteksten for at lade sig begrænse af en kendt viden, der skal sikre brugernes gunst for det innovative tiltag. Forskeren vil gerne forandre noget, og der kan opstå modstand fra brugeren mod det nye samt ukendte, og en balancegang mellem ny og kendt viden er et dilemma, forskeren kan møde i processen. Ud fra denne tilgang vil arbejdet med det empiriske materiale i det følgende blive beskrevet. Planlægning af samtaler med erhvervsledere Eksperimenterne går ud på at afholde samtaler, der handler om at rekonstruere handlemønstre fra familielivet til erhvervslivet. Hensigten med at lave en empiri i form af nogle eksperimenter, hvor 19

20 ledere med viden inden for feltet deltager, er at komme i kontakt med den fingerspidsfornemmelse, som disse ledere er i besiddelse af gennem deres daglige kontakt til feltet. Det specifikke valg er faldet på at facilitere dialogiske samtaler. Dette valg er taget ud fra den betragtning, at denne tilgang kan fremme en demokratisk proces. Der er således bevidst valgt en tilgang, der i overensstemmelse med specialeprojektet fordrer en demokratisk ligestillet dialogisk tilgang. Det demokratiske i denne symmetriske dialogform hviler på intentionen om, at det er samtalens hovedperson, der selv aktivt definerer indholdet i samtalen. Den faciliterende samtalepartner er medskabende på disse præmisser. Det er desuden den faciliterende samtalepartner, der har til opgave at lytte dobbelt til budskaberne i samtalen og således bidrage til at synliggøre noget af det overskud af mening, der findes i samtalen ved at talesætte dette på et metaniveau. Udover det direkte formål har selve mødeformen også noget at sige, idet halvdelen af eksperimenterne planlægges at udføres udelukkende ved hjælp af IKT. Den anden halvdel udføres ved fysiske møder. Dette bevidste valg vidner om, at eksperimenterne ligeledes afprøver at facilitere ligestillede dialogiske processer gennem både en mundtlig og skriftlig kommunikation. Erfaringerne med dette beskrives mere udførligt i kapitel 6. De personer der må formodes at have mest viden om henholdsvis ledelse og familieliv er naturligvis ledere med familier. Derfor udvælges et antal personer fra ledelsen i både det private erhvervsliv og det offentlige. Dette valg er fortaget ud fra den betragtning at disse vidensarbejdere i mellemledene stillinger både har erfaring med under- og overordnede relationer. Det formodes at disse ledere gennem denne mellemposition har en tilknytning til både vidensarbejderen og virksomhedens topledelse. Det er intentionen at disse eksperimenter med dette udgangspunkt kan være en ledetråd, hvor et eventuelt efterfølgende arbejde ud fra disse eksperimenter kunne udvide studierne til at inkludere forskellige grupper af medarbejder og topledere. Der tilstræbes en diversitet ved at vælge både mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og med børn i forskellige aldre. Det er dog ikke helt så vigtigt i disse eksperimenter med et bredt spektrum af deltagere, da der ikke foretages kvantitativ analyse på det indsamlede data. Eksperimenterne benyttes til at lave en lakmustest på den opstillede ide, samt sekundært at forsøge at afholde en samtale elektronisk. Valget er faldet på netop disse formål med reference til Löwgren et al. om først 20

21 at afprøve forskellige ideer i det små, for derigennem at få en indsigt i de fremtidige brugeres praktiske færdigheder, samt hvordan de forholder sig til den dialogiske ligestillede samtale. Kandidaterne til eksperimenterne blev fundet via det personlige netværk, og aftalerne blev sat i stand via telefon og . Der blev afsat 1 time til både de fysiske møder og de elektroniske. Der er fortaget en vurdering af, at samtaler af en times varighed er af en overkommelig størrelse for selv den travle vidensarbejder at kunne forpligte sig på. Inden mødet blev deltageren bedt om at overveje fire begreber i forbindelse med deres famileliv. Disse begreber er Nærværende, Åben Opmærksomhed, Lyttende og Anerkendende. Dette valg er taget ud fra en intuitiv fornemmelse for, at disse begreber kunne være en velegnet kickstart. Alternativet ville være en indledende samtale, hvor hovedpersonen kunne tale sig ind på nogle små fortællinger fra familielivet, hvor meta-betydninger i disse fortællinger i efterfølgende samtaler kunne være formålet med samtalen. Af hensyn til at skabe en kontakt, der ikke umiddelbart forpligtede på en række samtaler, men som kunne anskues som overskuelig for de deltagende ledere, er det et bevidste valg at opfinde et udgangspunkt for disse små fortællinger. Efterfølgende har erfaringen fra dialogerne vist, at dette opfundende udgangspunkt har bidraget med et varieret empirisk materiale, der med fordel har kunnet teste specialets ide. Der er dog også været begrænsninger ved valget af at opfinde udgangspunktet på forhånd. Deltageren har været meget fokuserede på at finde en relevant viden i forhold til de opstillede begreber. Det har specielt for den faciliterende samtalepartner betydet, at der skulle fokuseres på at lytte dobbelt på et metaniveau uden aktivt at styre indholdet. Dette viste sig svært, fordi jeg som facilitator havde en større forhåndsviden i forhold til det opfundende udgangspunkt end hovedpersonerne i dialogen. Det havde ligeledes den bivirkning, at jeg nemt kunne tage føringen og dermed bryde med den intentionelle ligestillede dialogform. Anvendelse af empirien i specialeprojektet De fysiske møder bliver dokumenteret elektronisk og disse lydfiler er blevet transskriberet. De elektroniske møder bliver logget til en tekstfil. Således er begge mødeformer skriftligt dokumenteret og er vedlagt som bilag på cd. 21

22 Empirien er blevet gennemgået for at finde udtalelser, der kan teste samt bidrage til en vurdering af specialeprojektets ide. Det tilstræbes at dække så bredt et bidrag som muligt, for at få det vigtigste indhold i samtalerne med, der således både kan vise fordele og begrænsninger i det, som den teoretiske diskussion har frembragt. Lige som de teoretiske diskussioner bindes sammen og udfordrer forskellige perspektiver fra forskellige teoriområder, foretages der også i arbejdet med empirien en kobling mellem disse forskellige teoretiske områder og det empiriske materiale. Dette er illustreret ved nedforstående figur. Der gives en yderligere beskrivelse af anvendelsen af det empiriske arbejde i kapitel 7. 22

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere