BESTYRELSEN. Nyt fra Assisi-Kredsen ISSN Juni 2002 nr. 35. Gunnar Bach Pedersen Sdr. Boulevard 114,1.tv, 1720 Kbh.
|
|
- Camilla Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt fra Assisi-Kredsen ISSN Juni 2002 nr. 35 BESTYRELSEN Frederik Hjerrild, formand Strindbergsvej 34, 2500 Valby tlf Marianne Plum, sekretær Oliemøllegade 12,3. 2, 2100 Kbh Ø tlf Lotte Abel, kasserer Sandbygårdvej 31,2.tv Brønshøj Assisi-Kredsens giro: Suzanne Scavenius Torp, Jægersborg Alle 45, 2. th Charlottenlund tlf Gunnar Bach Pedersen Sdr. Boulevard 114,1.tv, 1720 Kbh. V tlf Vera Christensen Valhøjs Allé 125 A st.th Rødovre tlf Johan Petersen Frugthegnet 45, 2830 Virum tlf Br. Theodor Jürgensen OFM Conv Frederiksborgvej 11A, 4000 Roskilde tlf Birthe Backhausen Peter Rørdamsvej 28 st., 2400 Kbh NV tlf NYT FRA ASSISI-KREDSEN redigeres af Marianne Plum (ansv) Gunnar Bach Pedersen Assisi-Kredsen på Internet: 16
2 INDHOLD: Ystad-tur 31. august side 3 Formandens beretning side 5 Regnskab side 6 Årsmøde-referat side 8 Max Mizzi i Danmark side 9 Kristne i Palæstina side 10 Bestyrelsen side 16 Rejseprogram Indsat midt i bladet ASSISI-KREDS DATOER 31. maj - 8. juni: Assisi-rejse 31. august: Tur til Ystad 27. september - 5. oktober Assisi-rejse De føler selv, at de trods deres ringe antal har en rolle at spille i arbejdet på at udvikle et demokratisk og pluralistisk palæstinensisk samfund. Det arbejder de for i kraft af deres dannelse, deres mange kontakter til vesten og deres kristne værdigrundlag. Men samtidig er det også nødvendigt for at modvirke presset fra en voksende radikalisering på jødisk og muslimsk side. Og på trods af deres 2000-årige tilstedeværelse som kristne gør de i modsætning til jødiske og muslimske fundamentalister ikke noget eksklusivt krav på landet. Teologisk udtrykt vil de sige, at nok tilhører de landet, men landet tilhører Gud! Det gør det bestemt heller ikke lettere for dem som kristne, at de befinder sig i denne klemme. De kan reelt vælge mellem at isolere sig i en slags kristen ghetto eller i pagt med evangeliet være lys og salt i den verden de lever i. I forhold til den israelskpalæstinensiske konflikt betyder det, at de holder fast i, at en varig fred også må være retfærdig fred, at kampen må føres med ikke-voldelige midler og at der må være plads til alle befolkningsgrupper i en fremtidig løsning. Det kristne begreb forsoning går således hånd i hånd med begrebet retfærdighed når man læser de erklæringer der kommer fra de kristne Litteraturhenvisninger: Colin Chapman: Kløfternes Land Israel eller Palæstina Unitas Forlag 1994 Kirsten Stoffregen Pedersen: De kristne i Det hellige Land, Unitas forlag 1998 Karen Armstrong: Jerusalem tro, historie og politik Munksgaard/Rosinante 1998 Jerusalems Mosaik Folkekirkens Nødhjælp, Det Mellemkirkelige Råd og Det økumeniske Fællesråd, Fra forårets Assisitur: Procession Kristi Legemsfest (mere om turen i næste nummer) på Hjemmeside henvisninger: Sabeel Ecumenical Liberation Theology Center International Center of Bethlehem Middle East Council of Churches World Council of Churches Evangelicals for Middle East Peace Folkekirkens Nødhjælp
3 kristne får generelt færre børn end muslimerne og gennemsnitsalderen er 32 mod 16 år for resten af befolkningen. De kristne er delt op på 15 forskellige kirkesamfund. Ca. 50% tilhører den ortodokse kirke, 30% den katolske, og resten er fordelt på de øvrige 13 kirkesamfund. Hvert samfund har sine egne traditioner og ritualer og sine egne uddannelses- og andre institutioner. Men for den enkelte kristen betyder disse historiske og konfessionelle skel ikke så meget i dag. Det politiske pres de lever under og deres mindretalssituation gør, at de rykker tættere og tættere sammen. Selvom traditionerne vejer tungt i mange af de lokale kirkesamfund, er der også eksempler på fornyelse og på forsøg på at sætte det kristne budskab i forbindelse med de kristnes aktuelle levevilkår. F.eks. har Sabeel det økumeniske center for palæstinensisk befrielsesteologi beskæftiget sig indgående med aktuelle samfundsmæssige spørgsmål. De kristne og Jerusalem 14 I 1944 boede der kristne i Jerusalem. Det skyldtes ikke blot religiøse grunde, men også at de kristne var veluddannede og derfor søgte til byerne. Med blot tilbage i byen hvor moderkirken opstod, er situationen i dag blevet meget kritisk for disse kristne. Det er regnet ud, at der findes en kirke for hver 177 kristne. For de lokale kristne er Jerusalem den hellige stad, men den er også moderstaden for dem som folk - det sted, hvor de lever deres daglige, praktiske, konkrete, liv med alle deres behov, vanskeligheder og kamp. Desuden ligger mange af de kristne skoler og hospitaler i Jerusalem. Jerusalem var således indtil de israelske lukninger i begyndelsen af 1990erne knudepunktet, der bandt hele Vestbredden sammen økonomisk, kulturelt, religiøst og politisk. Disse to aspekter er uadskillelige for de kristne: Jerusalem som hellig stad og som hjemstad. Lokale kristne har derfor sammen med Kirkernes Verdensråd igen og igen gjort sig til talsmænd for en løsning, der sikrer, at Jerusalem bliver en by for to folk (israelere og palæstinensere) og en by, hvor tre religioners rettigheder og frie adgang er sikret (jødedommens, kristendommens og islams). Som det er i dag kan de kristne fra Ramallah og Betlehem for ikke at tale om Gaza ikke engang komme til Jerusalem for at bede til de store kristne højtider som f.eks. påsken. De nyder således ikke den religionsfrihed som de kristne turister der kommer fra hele verden kan nyde godt af. De kristnes aktuelle rolle De kristne driver en række sociale institutioner: skoler, klinikker, hospitaler, handicapcentre, ungdomsaktiviteter, m.v.. De er højt respekteret i lokalsamfundet, bl.a. fordi dette arbejde kommer hele befolkningen til gode, ikke kun de kristne. De kristne er også repræsenteret i de politiske organer f.eks. den palæstinensiske lovgivende forsamling med flere repræsentanter end deres procentuelle andel af befolkningen berettiger dem til. LØRDAGSTUR til Ystad lørdag d. 31. aug Pris pr. person incl. busrejse, entreer og middag kr 525,- Afrejse: Enghave Station kl 9.00 Sønder Boulevard Hjemkomst: Enghave Station kl (ca.) Tilmelding samt mødeafgift senest 10. august i check / giro mrk. Ystad til Lotte Abel (adresse se bagsiden) 3
4 Tilmelding til tur til Ystad 31. august 2002 Navn: Adresse: Tlf: Bemærkninger: FORLØBIGT PROGRAM for Ystad tur Vi kører over Öresundsbroen over Trelleborg i Ystad. Vi holder gudstjeneste i den gamle klosterkirke, der hører til Ystads Gråbrødrekloster. Derefter spises medbragt frokost og vi får lejlighed til at besøge museet, som er indrettet i den bevarede fløj af Gråbrødreklosteret. Fra Ystad kører vi forbi Glimmingehus og spiser middag på en kro på vej mod Malmø inden vi vender hjemad. 4 Fødselskirken i Betlehem - under mere fredelige omstændigheder Kristne i tilbagegang Resultatet har været en voksende udvandring af kristne palæstinensere igennem årene. I kraft af deres ofte gode uddannelse og middelklassestatus har det været lettere for dem at emigrere end for de muslimske palæstinensere. Resultatet heraf er, at fra 1948 da staten Israel blev oprettet hvor de kristne udgjorde 7,7% af den samlede befolkning, udgør de i dag blot 2,2%. 35% af de kristne palæstinensere flygtede eller blev drevet på flugt i Og udvandringen er fortsat i varierende styrke lige siden. Over 50% af de kristne palæstinensere bor således i dag uden for landets grænser, fortrinsvis i Nord- og Sydamerika samt i Australien. Globalt set udgør de kristne palæstinensere 6,5% af alle palæstinensere. I tal betyder det at der i dag findes ca kristne tilbage i Israel/Palæstina af disse bor i Galilæa og i området omkring Jerusalem, hvoraf færre end i selve Jerusalem. I Gaza bor der kun 2000 kristne. De
5 befolkning til gode. Missionærerne fik næppe omvendt mange muslimer, men en del af de lokale, især ortodokse, kristne valgte at blive lutheranerne, anglikanere eller knytte sig til andre protestantiske menigheder, fordi de følte at der her var fornyelse at hente og muligheder for at forbedre deres livsvilkår. Dette er også grunden til, at mange kristne palæstinensere fik en høj uddannelse og bl.a. derved kom til at udgøre en slags middelklasse. På denne baggrund kom de, i forhold til deres antal, til at spille en væsentlig rolle i landet økonomisk, socialt og politisk. De kristne var f.eks. stærkt medvirkende til at formulere en moderne palæstinensisk nationalisme omkring århundredeskiftet. Et eksempel på en kendt kristen politiker i dag er Hanan Ashrawi, der oprindeligt blev kendt for sin deltagelse i fredsforhandlingerne i Madrid. De kristne i dagens Israel/ Palæstina års historie og erfaring har præget de kristne palæstinenseres identitet og rolle i Israel/Palæstina. På den ene side udgør de i dag kun et lille mindretal, men på den anden side er de en fuldstændig integreret del af samfundet. De har igennem århundreder lært, hvordan man kan leve i fredelig sameksistens med muslimer, som man i et vist omfang deler fælles etniske og kulturelle rødder og værdier med. Under det ottomanske styre anerkendtes f.eks. de kristne samfunds ret til at varetage deres egne interne anliggender, især hvad religiøse og civile anliggender angik. Derfor står muslimske og kristne palæstinensere sammen i den fælles kamp mod den israelske besættelse og i drømmen om frihed og en retfærdig fred med en bæredygtig palæstinensisk stat som følge. Der har udviklet sig en gensidig respekt for hinandens religiøse særpræg. For eksempel driver lokale kristne ikke mission over for muslimerne i ordets egentlige eller vestlige forstand. Deres vidnesbyrd består i at leve deres kristendom ud i hverdagen. For dem er eksemplets magt vigtigere end forkyndelse af ordet. At modtage muslimske medborgere i deres skoler, hospitaler o.s.v. er deres måde at vidne om deres kristne tro på. De palæstinensiske kristne lever af historiske grunde fortrinsvis i Galilæa og i området omkring Jerusalem (inkl. Ramallah, Betlehem) med mindre grupper spredt over resten af Vestbredden og i Gaza. Men netop disse områder har ofte i den aktuelle israelsk-palæstinensiske konflikt været hårdt ramt. De kristne har ikke været under angreb af religiøse grunde, men hårdt berørt af økonomiske og politiske faktorer. Sammen med de øvrige palæstinensere har de i Israel lidt under at blive behandlet som andenklassesborgere, og i de besatte områder - Østjerusalem, Vestbredden og Gaza har de oplevet de daglige konsekvenser af den israelske besættelse. Assisi-Kredsens årsmøde og generalforsamling lørdag den 23. februar 2002 i Enghave kirke Beretning Sidste årsmøde blev afholdt her i Enghave Kirke den 17. marts 2001, hvor vi hørte et foredrag af førstebibliotekar Jacob Thomsen om Brorson. Bestyrelsen har afholdt 3 bestyrelsesmøder i årets løb. Der har været afholdt én rejse til Assisi i maj måned 2001 under ledelse af Gunnar Bach Pedersen og Marianne Plum med en gruppe på 13 personer. Efterårsweek-end på Løgumkloster i slutningen af september, hvor universitetslektor Peter Lodberg (nu generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp) holdt et vægtigt foredrag om det økumeniske samarbejde i Danmark. Efterårsmøde m/erik A. Nielsen om Isenheimer-alteret af Grünewald den 24. nov. Hilsener fra: Søstrene i Assisi v/den nye superiora, Sr Carmela, og fra Ingrid og Erik Munck. Tak til bestyrelsen for trofast og muntert samarbejde, ikke mindst til vores kasserer Lotte Abel, til revisor Edith Jensen.og til redaktionen af Nyt fra Assisi-Kredsen for et velredigeret og spændende medlemsblad. Der er p.t. omkring 300 medlemmer af Assisi-Kredsen. Og tak til medlemmerne for fælles oplevelser og godt samvær. Frederik Hjerrild 5 referent: Marianne Plum
6 Driftsregnskab for året 2001 REGNSKAB INDTÆGTER kroner 301 kontingentindbetalinger Gaver i forb. m. kontingentbetaling Indgået ved salg af kort, bøger m.m Obligationsrenter Renter af bankkonti UDGIFTER Porto og gebyrer Kontorartikler og tryksager 524 Telefon Gaver 900 Bogkøb Kirken på Nettet Oprettelse af domæne på nettet Danske Kirkedage 1999 & Økumenisk Fællesråd, kontingent Økumenisk Fællesråd, nyhedsbrev 300 Økumenisk Fællesråd, års- og efterårsmøde Økumenisk mødedeltagelse, rejseudgifter Nyt fra Assisi-Kredsen, trykning og porto NETTOUDGIFTER MØDER m.m.: Årsmøde Efterårsmøde Tur til Løgumkloster I alt Årets underskud Af UFFE GJERDING, projektkoordinator i Folkekirkens Nødhjælp hold. Nu blev kristendommen statsreligion, og der blev bygget en masse kirker på de hellige steder som begyndte at tiltrække pilgrimme fra alverdens lande. Fra den tid stammer f.eks. fødselskirken i Betlehem og Gravkirken i Jerusalem, der begge menes at være grundlagt af kejser Konstantins mor, Helena. De lokale kristne følte sig snart som udvalgt til at være en slags værter for de mange pilgrimme. En rolle som de ønsker fortsat at spille i dag, men hvor de ofte oplever, at turisterne/pilgrimmene er mere interesseret i de historiske steder og bygninger ( de døde sten ) end de levende kristne menigheder ( de levende sten ). Islams indtog og korsfarerne 11 Da araberne overtog herredømmet i området i det 7. århundrede og bragte islam med sig fra Arabien, blev det igen vanskeligere at være kristen. De kristne blev tålt af muslimerne som bogens folk (en anerkendelse der også gjaldt jøder), og kunne derfor vælge at leve videre som kristne og beholde deres kirker og leve fredeligt side om side med deres muslimske brødre og søstre. Men mange kristne valgte af praktiske sociale og politiske grunde at konvertere til islam. Og lettere blev det ikke for de lokale kristne under korsfarertiden. Korsfarerne var kristne fra vesten der havde fået den ide, at de ville befri Det hellige Land fra de vantro. Og de skelnede faktisk ikke så nøje mellem de lokale muslimer og de lokale kristne. Mange af de ortodokse kristne måtte lade livet i de blodige kampe, der blev udkæmpet i det århundrede. Og selv den dag i dag skal man skal ikke kradse meget i overfladen for at få minderne om korsfarertiden til at blusse op. Ofte trækkes der paralleller til den måde vesten behandler Mellemøsten på i dag. For de lokale kristne betød korsfarertiden også en opsplittelse mellem de vestlige/ katolske kristne og de østlige/ortodokse kristne. Kirkens splittelse i 1054 kom til at præge det lokale kirkeliv. Kolonialisering og missionærer Men dermed var det ikke slut med indflydelsen udefra. I det 19. århundrede i kølvandet på den vestlige kolonialisering fulgte også protestantiske missionærer fra Europa og Nordamerika. Men deres tilgang til de lokale muslimer og kristne var en anden. De byggede skole, hospitaler og andre institutioner, der kom den lokale
7 KRISTNE I PALÆSTINA I det historiske Palæstina, som det så ud før masseindvandringen af europæiske jøder tog sin begyndelse i første halvdel af det 20. århundrede bestod den arabisktalende befolkning af muslimer, jøder og kristne. Det kristne indslag i den palæstinensiske befolkning overses ofte i den evige konflikt med den israelske besættelsesmagt. Men de kristne er et levende og aktivt element i den palæstinensiske befolkning, selv om de udgør en minoritet, både i den del af Palæstina som er blevet til staten Israel, og i de besatte områder, specielt i Østjerusalem, Bethlehem og Ramallah. De kristne kirker forsøger at bygge bro til islam og jødedom. Forfatteren, der jævnligt har rejst i Gaza og på Vestbredden som udsending for Folkekirkens Nødhjælp, skriver om en overset minoritet. For mange danskere kommer det som en forbløffende oplysning, at der findes kristne palæstinensere. Når kirkeklokkerne lyder tidligt søndag morgen ud over Jerusalems tage, er de færreste turister på benene. De opdager knap nok, at de lokale kristne tidligt om morgenen holder deres ofte timelange gudstjenester, som de har gjort det siden oldkirkens dage. En kort historisk gennemgang Det kræver lidt indsigt i kirkens årige historie at forstå, hvordan det kan 10 være, at der findes kristne palæstinensere, og hvem de er i dag. Men man behøver blot at slå op i Apostlenes Gerninger i det Nye Testamente for at få en masse interessante oplysninger om de første menigheder i Jerusalem og i Mellemøsten. Det hele startede kort efter Jesu himmelfart, da hans disciple var samlet i Jerusalem pinsedag. I Apostlenes Gerninger kapitel 2 får vi at vide, hvordan apostelen Peter prædikede for de mange forskellige befolkningsgrupper, der befandt sig i Jerusalem, herunder arabere, og den dag blev der føjet næsten tre tusinde mennesker til. De følgende kapitler fortæller om, hvordan apostlene, ikke mindst Paulus, drog rundt i hele Mellemøsten og grundlagde kristne menigheder bestående dels af jøder, der blev kristustroende, og dels af hedninger der besluttede sig for kristendommen. Så langt kan en del af de kristne i Israel/Palæstina i dag faktisk føre deres rødder tilbage. Vilkårene for de kristne i Mellemøsten har været og er stadigvæk meget omskiftelige og ofte vanskelige. Lige fra starten lærte de hvad lidelse martyrium indebærer. De var uglesete af jøderne og forfulgt af romerne i de første århundreder efter Kristus. Først da den romerske kejser Konstantin besluttede sig for at blive kristen i begyndelsen af det 4. århundrede skete der en dramatisk forandring i de kristnes for Status pr. 31. december 2001 AKTIVER kroner Indestående i bank, driftskonto Indestående i banker, rejsekonti kr % statsobligationer PASSIVER Egenkapital ved årets begyndelse Årets underskud if. driftsregnskab Årets underskud, rejsekonti -356 Egenkapital ved årets afslutning Forudbetalinger: 9 kontingentbetalinger for Brønshøj, den 28. januar 2002 Lotte Abel, sign. Regnskabet revideret og beholdningernes tilstedeværelse kontrolleret Amager d. 20/ Edith Jensen, sign
8 Årsmøde 2000 i Assisi-Kredsen, Enghave Kirke, 23. februar 2002 Frederik Hjerrild bød velkommen til Assisi-Kredsens generalforsamling 2002 Dagsorden er udsendt i Nyt fra Assisi-Kredsen nr. 34 Ad. 1. Valg af dirigent. Her blev Anders Christensen valgt enstemmigt. Anders Christensen takkede for valget og startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt. Alle formalia var i orden. Ad. 2.Anders Christensen gav derefter ordet til Frederik Hjerrild for formandens beretning. Denne bringes i kommende nummer af Nyt fra Assisi-Kredsen. Formandens beretning blev godkendt. Ad. 3. Regnskabet blev omdelt og gennemgået af Lotte Abel. Der var derefter tid til spørgsmål til kasserer og dermed regnskab. Vibeke Baadsgaard stillede spørgsmål til turene, hvoraf nogle har givet underskud. Årsagen blev forklaret, idet bestyrelsen forsøger at holde priserne nede, men når tilmeldingerne så svigter, opstår underskud. Erling Brodam stillede spørgsmål vedr. rejsekonti. Bilag mv. var fremlagt til gennemsyn. Regnskabet blev derefter godkendt. Ad. 4. På valg i år var Marianne Plum, Suzanne Scavenius Torp og Vera Christensen. Alle var villige til genvalg og blev genvalgt med akklamation. Ad. 5.Valg af suppleanter. Birthe Backhausen og Johan Petersen blev genvalgt med akklamation. Ad. 6. Valg af revisor. Edith Jensen blev genvalgt. Jørgen Sanderhoff blev genvalgt til revisorsuppleant. Begge med akklamation. Ad. 7. Der var ikke indkommet nogle forslag til bestyrelsen. Ad. 8. Gunnar omtalte den planlagte rejse til Assisi fra 31. maj -8. juni. Der er endnu pladser på turen. Gunnar omtalte turen til Ystad 31. august. Der kommer mere omtale i nr. 35. Efterårsturen under Frederiks ledelse er fra 28. sept. til 6. okt. Der kommer mere omtale i nr. 35. Anders Christensen takkede for god ro og orden under generalforsamlingen. Anders Christensen Frederik Hjerrild Marianne Plum Dirigent Formand Referent 8 DIALOG 2002 En fotografisk temaudstilling i Helligaandshuset den august 2002 I hope that it will be a good exhibition, which will inspire some people and encourage them to do something more to work for peace and justice by means of dialogue with people from different religions, cultures and creed. MAX MIZZI Helligaandshuset. Niels Hemmingsensgade 5, Kbh. K Åbent : august kl Kr. 20. Pater Max Mizzi fortæller om sit arbejde Ons., tors., fre. kl.17.- Lør., søn. kl. 15. Særlige arrangementer Kr. 50.via Onsdag den 7. august kl "Et møde mellem to fredsskabere" - DIALOG mellem: Lakha Lama stifter af World Peace Committee og Tibet Charity og Max Mizzi leder af Det franciskanske internationale center for dialog. Torsdag den 8. august kl Skønheden og udyret - Jacob Holdt og Sherin Khankan i DIALOG 9
INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER
Februar 2002 nr. 34 INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Årsmøde og generalforsamling side 3 Årsmøde-indkaldelse side 4 Generalforsamling side 5 Vedtægter side 6 Ystad og Assisi side 7 Metode for fred side 8 Bestyrelsen
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereINDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER. Kontingentbetaling. Årsmøde side 3 Årsmøde-progarm side 4 Dagsorden til generalforsamling
Februar 2006 nr. 50 INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Årsmøde side 3 Årsmøde-progarm side 4 Dagsorden til generalforsamling Assisi-Kredsens vedtægter side 5 side 7 Blad nr 50 side 8 25. februar 2006: Generalforsamling
Læs mereFebr. 2015 nr. 89. Akvareller af Aage Schneider. Fra La Verna
Febr. 2015 nr. 89 Akvareller af Aage Schneider 1 Fra La Verna INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Årsmøde med generalforsamling Dagsorden side 4 Regnskab s. 5-6+11 Vedtægter side 11 Klara af Assisis testamente
Læs mereKNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:
Læs merePAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns
Læs mereINDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER
Juni 2004 nr. 43 INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Efterårstur til Odense side 3 Årsberetning side 5 Referat af generalforsamling side 6 Den nye salmebog side 7 Regnskab side 8 Historiens vingesus side 12 Bestyrelsen
Læs mereANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
Læs mereReferat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal.
Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereDet hellige land - Tre religioner - To folk
Det hellige land - Tre religioner - To folk -studietur på begge sider af en mur 29. september 9. oktober 2015 Rejseledere: Lektor Peter Lodberg og pastor Leif Vestergaard Det hellige land har gennem århundreder
Læs mereÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen
Læs mereJanuar 2015. nr. 86. Fra La Verna
Januar 2015 nr. 86 Fra La Verna Gudstjeneste ved jubilæumsfesten d. 22. november 2014 INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Årsmøde Side 3 Dagsorden side 4 Eksisterende vedtægter side 5 Forslag til vedtægtsændring
Læs mereKirkelig Aftenundervisning i Esbjerg
Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg 2018-2019 Velkommen til et nyt initiativ! Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg er et tilbud til dem, der gerne vil gå i dybden med den kristne tro. Det er teologi for
Læs mereDen Grønne Gruppe Nyhedsbrev juni 2006
Nyhedsbrev juni 2006 Kære medlem af Den Grønne Gruppe! Vi har herved fornøjelsen at invitere dig og din ægtefælle til Den Grønne Gruppes årlige stævne på Houens Odde Spejdercenter 29. 30 september Stævnet
Læs mereREFERAT AF DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2013 I ANTIKKENS VENNER
REFERAT AF DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2013 I ANTIKKENS VENNER Den ordinære generalforsamling fandt sted lørdag den 23. november 2013 kl. 15.00 på KUA. Formand Jørgen Edl bød velkommen. 1. Valg af dirigent.
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereINDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER. Kontingent 2004. Lotte Abel
Oktober 2004 nr. 44 INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Efterårsmøde i Enghave side 3 Omtale af ture i 2005 side 4 Frans s dødsdag side 5 Odenseturen side 6 Boganmeldelse og Nyt fra pater Mizzi side 9 Danske
Læs merePrædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher
Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.
Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.
Læs mereReferat - Minutes of Meeting
Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer
Læs mereVi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba
En kort guide til Mahabba At hjælpe lokale kirker med at ruste deres medlemmer til at forkynde det kristne budskab for muslimer. For mere information, kontakt: Vi elsker alle muslimer En kort guide til
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereINDHOLD: KONTINGENTET er fortsat 60 kr for 2004 (men giv gerne en ekstra gave, for regeringen har afskaffet vores portotilskud) ASSISI-KREDS DATOER
Februar 2004 nr. 42 INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Årsmødet side 3 Program og dagsorden side 4 Vedtægter side 5 Assisi-rejser i 2004 side 6 Frans - en udfordring side 16 Efterårstur til Odense side 11 Bestyrelsen
Læs mereKirkehøjskole i Aalborg
Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs mereBruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.
Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mereNext Stop Israel-Palæstina
Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen
Læs mereTORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019
TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019 Opdatering af aktivitetsskema den 28.5.2019 ved Lene Klokkeslæt Café ved IM i Herning 9-10 IM gør klar! Storsal (Ca. 100
Læs mereKonfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken
30 Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken De fleste mennesker kan forbinde noget med den første artikel i trosbekendelsen som handler om skabelsen. På en eller anden måde er det nærliggende
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereFOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark
FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Frederiksberg, den 3. april 2014 J.nr. 013 JSS/--- Protokol fra konstituerende møde i Folkekirkens
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereReferat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk
Referat fra Generalforsamlingen den. 25. februar 2016 SLETTEN FRITIDSFISKERLAUG Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl. 18.00 i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen,
Læs mereIFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl
IFU SeniorKlub Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl. 15.00 Formanden bød velkommen til dagens generalforsamling og konstaterede at dagsordenen er i overensstemmelse med vedtægternes
Læs mereGrundejerforeningen Phønix www.gf-phoenix.dk
Grundejerforeningen Phønix www.gf-phoenix.dk Hvidovre, den 11. maj 2012 Til medlemmerne af Grundejerforeningen Phønix LOKALPLAN Generalforsamlingen vedtog sidste år at indgå i en dialog med kommunen omkring
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mereKAN MAN ELSKE SIN FJENDE?
KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden
Læs mereApostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder
Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Hvor og hvornår er det? Paulus 2. missionsrejse (3 i alt foruden den sidste rejse til Rom) Nyt Rejsehold
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereFOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark
FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Frederiksberg, den 2. december 2015 J.nr. 013 BN/rhs Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige
Læs mereI dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.
Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun
Læs mereFrimodighed og mirakler
Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser
Læs mereUGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN
UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereBESTYRELSEN. Februar 2009 nr. 62. Fra La Verna
Assisi-Kredsen Marianne Plum Teglværksgade 3,1.th. DK-2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring Februar 2009 nr. 62 Frederik Hjerrild, formand Dalles Have 24, 3400 Hillerød tlf 48 24 50 60 hjerrild@assisi-kredsen.dk
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereReferat fra Generalforsamling i GF 163 Luftfart
Referat fra Generalforsamling i GF 163 Luftfart onsdag d. 2. april 2014 kl. 16:30 i SAS klubhus, diget 25, 2770 Kastrup Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af klubbens
Læs mereSlægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn
Referat fra SVOO generalforsamling Onsdag den 26. marts Formand Per Sørensen bød velkommen kl. 19. - Vi var 25 fremmødte. Ad. 1: Valg af dirigent, referent og stemmetællere Klaus Roos blev valgt til dirigent
Læs mereKom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn
Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken
Læs mereSå er vi klar med årets sidste nyhedsbrev denne gang med referatet fra generalforsamlingen,
Frederikssund, den 2. december 2015 Kære Alle Så er vi klar med årets sidste nyhedsbrev denne gang med referatet fra generalforsamlingen, som kan ses nedenfor. Vi minder om vores juleafslutning søndag
Læs mereHVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE
1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på
Læs mereGeneralforsamling I henhold til foreningens love indkaldes der herved til ordinær generalforsamling
Grundejerforening Tranagergaard Skovlunde 18. februar 2016 Generalforsamling I henhold til foreningens love indkaldes der herved til ordinær generalforsamling 1. Valg af dirigent og stemmetæller 2. Kontrol
Læs mereProtokol fra MKR møde i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Torsdag, den 27. september 2018, kl til Bispegården, København
Frederiksberg, den 27. september 2018 J.nr. 01.30 Protokol fra MKR 2018-3 møde i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Torsdag, den 27. september 2018, kl. 14.00 til 17.00 Bispegården, København Til stede:
Læs mereRoskilde den 3. juni 2014. Årsmøde 2013 endeligt mødereferat
Roskilde Søndre Sogns Menighedspleje Jakobskirkens Sociale Arbejde Bestyrelsen v. fratrædende formand Alf Mulnæs, Kornvej 10, 4000 Roskilde E-mail: a.mulnaes@webspeed.dk Tlf. 46 75 24 74 Roskilde den 3.
Læs mereVedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus
Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereFOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark
FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, fredag den 5. februar 2016 kl. 15-17
Læs mereProgram for foråret 2016
Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der
Læs mereDialog mellem religionerne
Bearbejdet artikel fra Nordens Stjerne nr. 2, april 2002 Af Bente Wolf Møde på Sacro Convento i december 2005 med medlemmer af den japanske Buddhistbevægelse, Rissho-Kosei kai Dialog mellem religionerne
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereVedtægter for Danske Kirkers Råd
Vedtægter for Danske Kirkers Råd 1. Grundlag Stk. 1. Danske Kirkers Råd er et fællesskab af kristne kirker, trossamfund og menigheder i Danmark, som tilbeder og bekender én Gud - Faderen, Sønnen og Helligånden
Læs mereMEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET
Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere
Læs mereReferat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.
Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl. 19.00 i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Bestyrelsens beretning for
Læs mereSTUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN
ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton
Læs mereTekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.
Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller
Læs mereG r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6
Ref. Generalforsamling nr. 45, 6. juli 2013 kl. 10 på Munchs Hotel, Tornby Strand Dagsorden, jf. vedtægternes 8 om afholdelse af generalforsamling: a. Valg af dirigent b. Formandens beretning vedr. det
Læs mereREFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse
REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse 3. Fremlæggelse af revideret
Læs mereSeptember 2012 nr. 76
September 2012 nr. 76 Fra La Verna INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Efterårsmøde side 3 29. sept. - 7. okt. 2012 Assisi-rejse Årsmødereferat side 4 (Fuldtegnet) Rejseprogram maj 2013 Side 5 Fra Svendborgturen
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereSlægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn
Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af
Læs mereTisvildelejeforeningen
Dagsorden Generalforsamling Tisvildelejeforeningen 22 juni kl. 10.00 Tisvildeleje 1. Valg af dirigent og referent. Tisvildelejeforeningen 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse
Læs mereEtaper i forsoningen. Første etape: Begyndende fællesskab Anden etape: At åbne sig. Sjette etape: Initiativer
Baggrund I bogen møder vi personer og en virkelighed, som er ganske anderledes end den, de fleste af os kender fra Danmark. Af den grund kan det være nyttigt med lidt generel baggrund for interviewene.
Læs mereThyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk
Hvidbjerg 4. marts 2015 MØDEREFERAT Dato: 4. marts 2015 Sted: klubhuset Referent Kirsten Hansesgaard Emne: Generalforsamling Thyholm Idrætsforening. I alt 12 personer var mødt op til TIF s generalforsamling.
Læs mereReferat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken
Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken den 07-05-2017 på Kulhuse Kro. Generalforsamlingen havde samlet 28 deltagere, der repræsenterede 20 parceller. Foreningens formand
Læs mereReferat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.
27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent
Læs mereJeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.
1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser
Læs mereBruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.
Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs meremeget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres
Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereLindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.
Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet
Læs mereglædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn
Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mereFebruar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen
Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereReferat fra Silverstar Linedancers generalforsamling 29. november 2015
Referat fra Silverstar Linedancers generalforsamling 29. november 2015 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab 5. Kassereren
Læs mereSognerejse for Haslev Sogn og andre interesserede til Israel/Palæstina. 10. 19.oktober 2012
Sognerejse for Haslev Sogn og andre interesserede til Israel/Palæstina 10. 19.oktober 2012 Rejseleder: sognepræst Ole Bjerglund Thomsen og skoleleder Niels Jørgen Hansen Denne sognerejse har præg af at
Læs mereFOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark
FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Vejle, den 31. januar 2014 J.nr. 013 JSS/dlv Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige
Læs merePeter og hedningerne
9 TIL SABBATTEN 29. AUGUST 2015 Peter og hedningerne Ugens vers Introduktion Peter svarede: Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mereOrdinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl
Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl. 12.30 Dagsorden: Velkomst Konstitueret formand Berit Gläser bød velkommen. 1. Valg af dirigent og referent. Bestyrelsen foreslog
Læs mere