Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse"

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Douhet Kaptajn Thomas Larsen Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse Hvilke strategiske muligheder og begrænsninger afføder planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelser efter vestlig doktrin, når målsætningen fastsættes til at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at værtsnationens sikkerhedsstyrker kan håndtere oprørsstrategier? Efterlader det resterende spektrum for strategiteoriers udfoldelse et potentiale som præsenterer alternative muligheder for at fremme fundamentet for en varig fred? Speciale skrevet på Forsvarets Generalstabskursus (STK ), indenfor fagområde ledelses- og organisationsteori (ILO). April 2009 Vejleder: Dr. William Mitchell, Ph.d. UKLASSIFICERET

2 ABSTRACT The main motivation behind this thesis is a feeling of inadequacy dealing with modern insurgency scenarios. The theoretical inspiration is Finn Borum s theoretical quantifications of strategy as a phenomenon of change. The analysis is initiated by describing both the insurgency and the counterinsurgency strategies in terms of Borum s four theoretical perspectives on strategy. Where the insurgency best can be explained through the humanistic perspective the western counterinsurgency doctrines are more likely described as being logically-rational by nature. The analysis questions the use of the military operational planning tools and especially takes a critical position towards the use of the centre of gravity focusing tool. This includes Galula s well known thesis about support from the local populace as the focal point of both the insurgency and counterinsurgency strategies. Effects based operations as a doctrinal term presents the military planner with uncertainties concerning the actual doctrine. This is partly caused by duplications of the term from the strategic level down to the tactical level and partly due to imprecise guidance on the use of effects based planning tools. It all boils down to the interpretation of the doctrine, which might also explain the diversity in western approaches to counterinsurgency in today s conflicts. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: RESUMÉ...4 KAPITEL 1 INDLEDNING...6 Motivation og relevans...6 Opgaveanalyse Formål Opgavediskussion Problemanalyse...8 Foreløbig problemformulering...9 Valg af teori...9 Valg af empiri Empiri for oprørsstrategien Empiri for oprørsbekæmpelsesstrategien Validitet Reliabilitet Operationalisering af teori Afgrænsninger...15 Endelig problemformulering Endelig problemformulering...15 Metode Undersøgelsesdesign Praktisk metodik analysemodel Formalia...17 Kapitelinddeling...18 KAPITEL 2 OPRØR SOM ÆNDRINGSSTRATEGI...19 Indføring i Finn Borums ændringsstrategier...19 Kinesisk skole Sun Tzu Mao Tse-tung...23 Fundamentalistisk sunni-islam T.E. Lawrence Carlos Marighella...26 Sammenfatning af delkonklusioner fra kapitel KAPITEL 3 OPRØRETS TEORETISKE INNOVATIONSPOTENTIALE...29 Kort indføring i Staceys kompleksitets- og innovationsteorier...29 Vurdering af oprørets teoretiske innovationspotentiale...30 Kort indføring i Qvortrups læringsteori...32 Vurdering af oprørets kognitive forandringskraft...33 Sammenfatning af delkonklusioner fra kapitel KAPITEL 4 OPRØRSBEKÆMPELSE SOM ÆNDRINGSSTRATEGI...36 Doktrin NATO værnsfælles doktrin for landoperationer Dansk doktrin for operationer i det fulde spektrum...38 Analyseværktøjer NATO s retningslinjer for operativ planlægning Den danske operative analysemodel...41 Sammenfatning af delkonklusioner fra kapitel

4 KAPITEL 5 OPRØRSBEKÆMPELSENS INNOVATIONSPOTENTIALE...45 Vurdering af innovationspotentiale...45 Vurdering af kognitiv forandringskraft...47 Sammenfatning af delkonklusioner fra kapitel KAPITEL 6 SAMMENFATTENDE ANALYSE...50 Ændringsstrategier Sammenligning af ændringsstrategier Input til oprørsbekæmpelsens ændringsstrategi...51 Innovationshøjde (forandringskraft i det fysiske domæne) Sammenligning af kapacitet til forandring i det fysiske domæne Input til oprørsbekæmpelsens innovationsstrategi...53 Læringsdybde (forandringskraft i det kognitive domæne) Sammenligning af kognitiv forandringskraft Input til oprørsbekæmpelsens kognitive forandringsstrategi...56 KAPITEL 7 KONKLUSION...58 Konklusion...58 Perspektivering...60 BIBLIOGRAFI LITTERATURLISTE

5 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Douhet Kaptajn Thomas Larsen Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse RESUMÉ Motivationen og angrebsvinklen er en oplevelse af, at tidens krige afspejler en række utilstrækkelige eller direkte fejlslagne tiltag, både i Irak og Afghanistan. Inspirationen til problemstillingen er Finn Borums teorier om fire væsensforskellige perspektiver på ændringsstrategier. De fire positioner eller skoler benævnes henholdsvis den teknisk-rationelle-, den humanistiske-, den politiske- og den eksplorative ændringsstrategi. Metoden er at kvalificere den eksisterende metode for planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelse, samt undersøge om inddragelse af ledelses- og organisationsteori kan belyse alternative veje til succes i forbindelse med planlægning af oprørsbekæmpelse. Analysen indledes med en behandling af teoretiske oprørsstrategier med formål at kvalificere disse på Borums ændringsstrategier. Resultatet af undersøgelsen er ikke entydigt, idet fællesmængden af oprørsteorierne bedst kan forklares fra den humanistiske position. Endvidere afslører analysen at oprørsstrategiernes provokative og etisk grænsebrydende aktioner i høj grad indeholder kognitiv forandringskraft, der kan nedbryde aktuelle forståelsesmodeller og skabe ustabilitet. En tilsvarende analyse af vestlige oprørsbekæmpelsesstrategier afdækker at de vestlige militære counterinsurgency doktriner placerer sig med kernen i den teknisk-rationelle position. Den samlede vurdering af oprørsbekæmpelsesdoktrinens teoretiske innovationspotentiale afslører nogle værdifulde tanker og redskaber i relation til en radikal innovationsstrategi, der dog ikke udnyttes pga. en mangelfuld præcisering af formål og mål. Konklusionen er at innovationsstrategien primært kan forklares fra et ortodokst inkrementelt perspektiv. Vurdering af oprørsbekæmpelsesdoktrinens teoretiske forandringskraft i det kognitive domæne resulterede i en erkendelse af, at kapaciteten afgjort er til stede, men samtidig at doktrinen ikke får det maksimale ud af kapaciteten. Analysen indikerer som minimum et behov for at nuancere tolkningen af Galulas velkendte tese om at befolkningens støtte som forudsætningen for at oprørets langsigtede mål. Analysen rejser i det hele taget tvivl om befolkningens støtte som centre of gravity for begge parter i konflikten. Måske er vi i ligeså høj grad afhængige af at kunne identificere og samarbejde med the favourable minority. Altså evnen til at skelne gode og onde kræfter, og herefter bygge effektive samarbejdsrelationer og alliancer. I forlængelse af ovenstående analyse kan denne evne muligvis sidestilles med evnen til at kommunikere meningsfyldt med systemet som helhed. Centre of gravity tankegangen i forbindelse med planlægning af oprørsbekæmpelseskampagner, fastholder idéen om oprøret som et fast koblet system med et tyngdepunkt der kan påvirkes i en sådan grad at oprøret bryder sammen. I den kontekst har analysen vist, at oprøret udgøres af en løst koblet størrelse, hvorfor påvirkninger ikke kan betragtes i 4

6 kausale årsagssammenhænge. Hele opfattelsen af oprørets centre of gravity som noget der blokerer for egen opnåelse af end-state, afføder en fokus på oprørsstyrken og ikke oprørsstrategien i sin helhed, hvorved bekæmpelsesstrategien fokuserer på trusler mod egen styrke frem for trusler mod egen strategi. Sat på spidsen kan man argumentere for at doktrinen fokuserer på at beskytte de militære enheder. Effektbaserede operationer som begreb, rejser uklarheder om den reelle doktrin. Dels grundet duplikering af terminologi og dels fordi motivationen og teorifundamentet bag værktøjerne ikke er godtgjort. Der efterlades rum til fortolkning af effektbaserede operationer som doktrinært begreb, hvorfor det er helt op til brugeren at anvende det fremmende eller hæmmende for strategiens succes. I værste fald fjerner effektbaserede operationer ejerskab for strategien hos det udførende led og komplicerer overvejelserne i en sådan grad, at der kan skabes handlingslammelse. I bedste fald anvendes begrebet i sin oprindelige mere filosofiske form; effect-based approach to operations, som redskab for det operative niveau til at formulere en stærk vision for kampagnen, efter principperne for mission command. En sådan tilgang vil fremme enhedernes mulighed for at lære af egne handlinger og fremme agiliteten i strategien. En teoribasering af de militære planlægningsværktøjer vil trække doktrinen i retning af en balance mellem Borums ændringsstrategier. Ved at koble forskellige metateoretiske antagelser om systemet med kendte situationsdannende faktorer, bringes de grundlæggende antagelser med frem til den endelige beslutning. Princippet er at ophøje tvivlen om hvad der virker, til at skabe værdi og manøvrefrihed. Ovenstående abstraktionsniveau vil endvidere kunne nyttiggøres i en bredere kontekst. Analysen har vist et uudnyttet potentiale i det militære instrument, idet kun mentale eller kulturelle barrierer blokerer for at kunne levere sikkerhed i meget bredere forstand end fysisk sikkerhed. Det vurderes både i forsvarets interesse og indenfor forsvarets ansvar at holde sig relevant i forhold til et ekspanderende sikkerhedsbegreb. Her vurderes forsvaret at stå overfor en intern transformationsopgave. 5

7 KAPITEL 1 INDLEDNING Motivation og relevans Dansk deltagelse i tidens krige, operationer i henholdsvis Irak og Afghanistan, gør oprørsbekæmpelse (counterinsurgency, COIN) til en særligt relevant og aktuel problemstilling. Ved tidens krige forstås oprørsbekæmpelse. Hvor det vestlige engagement kan karakteriseres som wars by choice. Altså ikke krige der handler om statens overlevelse i traditionel forstand men et aktivt tilvalg, hvor truslen mod staten er mere abstrakt. Det danske forsvar er under et historisk pres om tilpasning, idet det militært relaterede sikkerhedsbegreb udvides konstant. Samtidig er forandringerne i sikkerhedspolitikkens betingelser som følge af Murens fald og den stigende globalisering blevet stadig tydeligere, især i perioden efter den 11. september Udfordringerne er oftere diffuse risici end klare trusler udfordringer, der ofte går på tværs af klassiske ressortområder (Breitenbauch, 2008: 6). Det betyder at kompleksiteten på kamppladsen øges eksponentielt i takt med at nye afhængigheder dukker op. Populært kan man postulere, at problemstillinger der tidligere udelukkende var relevante på de strategiske og politiske niveauer, i dag er nødvendige at overveje på det taktiske niveau. Som så ofte før i historien afføder det behov for, at de militære styrker udvikler sig og holder sig relevante i forhold til at kunne levere den efterspurgte sikkerhed. Aldrig før har det danske forsvar dog stået i så skelsættende en position, hvor alle grundlæggende elementer er åbne for genforhandling og redefinering. Hvorfor vil jeg skrive om dette emne? Primært en oplevelse af, at tidens krige afspejler en række utilstrækkelige eller direkte fejlslagne tiltag, både i Irak og Afghanistan. Det er den åbenlyse mangel på succeshistorier, der pirrer min nysgerrighed og angrebslyst på problemstillingen. Min oplevelse er, at der for begge missioners vedkommende formuleres de bedste intentioner og målsætninger udtrykt i nøje planlagte strategier. Desværre opnår man sjældent i praksis de fastsatte målsætninger. Især udebliver de afgørende resultater i forhold til lokalbefolkningens accept og støtte 1, hvilket efterlader en aktuel erkendelse af at militære operationer ikke nødvendigvis styrker lokalbefolkningens opfattelse af sikkerhed og udvikling. Både uddannelsessituationer og praktiske erfaringer med militære analysemodeller på oprørsscenarier, har efterladt mig med en oplevelse af utilstrækkelighed. Motivationen er derfor at kvalificere den eksisterende metode for planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelse i relation til hvilke teoretiske muligheder og begrænsninger den indebærer, samt undersøge om inddragelse af ledelses- og organisationsteori kan belyse alternative veje til succes i forbindelse med planlægning af oprørsbekæmpelse. Opgaveanalyse Formål Formålet med opgaveanalysen er, med udgangspunkt i det overordnede specialeemne, at udlede en specifik problemformulering. Indledningsvis gennemføres en opgavediskussion, hvor specialeemnets ordlyd diskuteres med henblik på at klarlægge og definere det eksplicitte indhold af emnet. På baggrund 1 An insurgency is a competition between insurgents and government for the support of the civilian population (Galula, 1964: viii). 6

8 heraf gennemføres en problemanalyse med formål at indsnævre problemstillingen og afdække en endelig problemformulering Opgavediskussion Det overordnede specialeemne lyder: Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse. Formuleringen indeholder et antal begreber, der afhængig af tolkning og kontekst kan opfattes forskelligt. For efterfølgende at kunne udlede en problemstilling og gennemføre problemanalysen, er det relevant at etablere en fælles forståelse af begreberne. Vejen til en fælles forståelse af oprørsbekæmpelse må i sin natur indledes med at forstå, hvad oprør dækker over. Oprørsbevægelsers mål er at fremtvinge et politisk systemskifte, hvorfor anvendelsen af væbnet magt blot ses at være ét middel til at opnå målet. Oprørsbevægelser trives bedst i stater, som er økonomisk svage, og mangler effektiv og populær regeringsførelse. Således kan oprør (insurgency) definitorisk beskrives: Oprør er en strategi, der tilegnes af grupper eller bevægelser med det fælles mål at fremtvinge en politisk forandring. Strategien fokuseres mod befolkningens accept under anvendelse af vold, propaganda og undergravende virksomhed, og antager et sådant niveau, at den ikke kan håndteres af nationale sikkerhedsstyrker. 2 Tidens krige afslører endvidere den tendens, at oprørsstyrker bekæmpes i en multinational ramme, i form af samordnede koalitions- eller alliancebidrag. Danske enheder indsættes sammen med koalitions- og/eller alliancepartnere i rammen af en combined 3 joint 4 militær kampagne. I denne ramme kan oprørsbekæmpelse (counterinsurgency) definitorisk beskrives: Oprørsbekæmpelse omfatter de militære, paramilitære, politiske, økonomiske, psykologiske og borgerlige aktiviteter der gennemføres med henblik på at overvinde et oprør (AAP-6, 2008: 90). Ovenstående definitioner bryder med tidligere, meget militært fokuserede definitioner, der i stort anvendte oprørsbekæmpelse og irregulær krigsførelse synonymt. Der findes ingen civile definitioner, der er i konflikt med ovenstående. Succeskriteriet eller målsætningen for oprørsbekæmpelse som kampagnetema 5 er at skabe fundamentet for en varig fred, hvilende på demokratiske principper. Det specifikke mål med en oprørsbekæmpelseskampagne er at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at kampagnetemaet kan skifte til peace support 6 (AJP-3.2, 2008: 1-7), dvs. en fredsstøttende kampagne, hvor den fremherskende operationsform er stabiliseringsoperationer. Sammenholdt med definitionen af oprørsbegrebet, er tidspunktet for skift af kampagnetema forbundet med sikkerhedsstyrkerne i værtsnationens evne til at håndtere oprørsstrate- 2 Samskrivning af definitioner fra hhv. NATO Land Operations Working Group og UK Army Field Manual vol. 1, combined arms operations, part 10 counterinsurgency operations. 3 Joint i betydningen; aktiviteter, operationer eller organisationer, der indeholder to eller flere værnskomponenter. Fx deltagelse af både hær, fly og flådestyrker. 4 Combined i betydningen; aktiviteter, operationer eller organisationer, der indeholder to eller flere staters deltagelse (multinationalt). 5 Kampagnetemaet udtrykker det operative niveaus (fx chefen for ISAF) måde at begribe operationsmiljøet og de tilhørende principper for operationernes gennemførelse (AJP-3.2, 2008: 1-8). 6 Operationer der omfatter ligeværdige diplomatiske, civile og militære midler, normalt i bestræbelserne på at håndhæve principperne i FN-pagten mhp. at genoprette eller opretholde fred (AAP-6, 2008: 181). 7

9 gien. Med andre ord er det målet med en oprørsbekæmpelseskampagne at kunne overdrage ansvaret for sikkerheden til de lokale sikkerhedsstyrker, idet det forudsættes at disse opererer under parlamentarisk kontrol af en demokratisk valgt regering. Alternativt lade den multinationale styrker fortsætte kampagnen i rammen af et ændret kampagnetema. Emnet angiver endvidere veje i flertal angiver, hvilket indikerer at der er mere end én mulighed. Disse muligheder opfattes som strategiske valg. For at klarlægge manøvrerummet for dette valg, vurderes det fremmende at udforske strategiteoriernes ydrepunkter (ekstremer), for her imellem at afdække det fulde spektrum for strategiteoriers udfoldelse. Med udgangspunkt i det fulde spektrum for strategiteoriers udfoldelse, kan relevante teorier og strategiske valg vurderes og sammenlignes, for så vidt angår præmisserne der ligger til grund for deres forklaringskraft. Det vil samtidig lægge op til en drøftelse af hvilke præmisser, der lægger til grund for Forsvarets aktuelle model for udarbejdelse af strategier, og successivt en dialog om det resterende spektrum for strategiers udfoldelse efterlader et potentiale som Forsvaret kan udnytte Problemanalyse Planlægning og gennemførelse af militære operationer favnes af strategibegrebet. Strategi er den bærende teoretiske indgangsvinkel. Strategi i relation til oprørsbekæmpelse kan endvidere karakteriseres 7 ved forandring fra en aktuel tilstand til en ønsket tilstand, hvilket naturligt åbner for en diskussion om anvendelse af ændringsstrategier. Som illustreret herunder kan oprørsbekæmpelse karakteriseres i konteksten af et socialt system, hvor oprørsbekæmperen søger at ændre systemets organisering fra tilstand A til tilstand B. SYSTEM TILSTAND A OPRØR ÆNDRINGSSTRATEGI TILSTAND B FUNDAMENT FOR VARIG FRED Figur I forlængelse af definitionerne på henholdsvis oprør og oprørsbekæmpelse, kan oprørsscenarier endvidere karakteriseres som to strategier der påvirker/bekæmper hinanden. Kampen udspilles dels i det fysiske domæne, på strukturelt niveau, hvor den reelle sikkerhed skabes og forbedres. Den gængse militære opfattelse er dog, at den afgørende faktor for succes, nøglen til succes, ligger placeret i lokalbefolkningens perception af sikkerheden og troen på de vestlige styrkers mulighed for at skabe varige resultater (Galula, 1964: 55). Dele af kampen udkæmpes således i det kognitive domæne, i bestræbelserne på at ændre eller genoprette systemet. 7 Denne generalisering bygger dels på definitionen af oprørsbekæmpelse (tidligere angivet), dels på at målsætningen for en oprørsbekæmpelseskampagne er fast defineret i doktrinen. Målsætningen er at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at kampagnens karakter kan skifte til Peace Support (fx fredsstøttende eller fredsbevarende operationer). 8

10 Det interessante spørgsmål i den forbindelse er, i hvilket omfang den aktuelle tilgang til oprørsbekæmpelse understøtter de erkendte målsætninger. Analysen skal besvare hvorvidt den valgte ændringsstrategi er egnet til at fremme udviklingen mod de opstillede mål. Foreløbig problemformulering Ovenstående problemanalyse kan opsummeres i følgende foreløbig problemformulering (undertitel til specialet): Hvilke strategiske muligheder og begrænsninger afføder den militære tilgang til oprørsbekæmpelse. Efterlader det resterende spektrum for strategiers udfoldelse et potentiale som præsenterer alternative muligheder for at skabe fundamentet for en varig fred? Valg af teori Teorien skal dække henholdsvis planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelse. Oprørsbekæmpelse er jf. ovenstående en strategi, der har til formål at bekæmpe en anden strategi, nemlig oprørsstrategien. Det er tidligere godtgjort, at det fulde spektrum for strategiteoriers udfoldelse bør belyses, for herved at præsentere den komplette vifte af strategiske valgmuligheder. Til dette formål søges strategiteorier, der bedst repræsenterer yderpunkterne for strategiteoriers udfoldelse. Det er endvidere godtgjort, at udgangspunktet for både oprør og oprørsbekæmpelsen er et ønske om forandringer af systemet. Det peger på inddragelse af teorier omhandlende forandringsledelse og ændringsstrategier. Konteksten for oprørsbekæmpelse er et samfund som fx Irak eller Afghanistan. Dvs. et komplekst socialt system i samspil med en omverden. Yderpunkterne for ændringsstrategier kan belyses ved modstillingen om enten at opfatte ændringer som en forandring eller en forankring, hvor Lewin og Kotter repræsenterer den ortodokse tilgang, der beskriver ændringer som en forandringsproces, der omfatter en optøning, en forandring og en fastfrysning. Den radikale konstruktivistiske opfattelse kan repræsenteres ved Weicks sensemaking teorier, herunder teorien om den omvendte Lewin (Weick & Quinn, 1999). Heri skitseres en ændringsteori, der opfatter ændringer som en proces, sekvenseret som en fastfrysning, en rebalancering og en optøning. Således opfattes ændringer snarere som en forankring end en forandring. En alternativ teoretisk tilgang kunne være inddragelsen af Borums ændringsstrategier. Fordelen ved denne løsning er, at Borums strategi-skoler repræsenterer et overblik over de dominerende tankegange vedrørende ændringsstrategier, herunder også de ovenfor beskrevne. Borums fire skoler for ændringsstrategier angiver, i modsætning til en mere eksplicit anvendelse af enkeltstående teorier, det fulde spektrum for strategiteoriers udfoldelse, idet alle dominerende strategitraditioner eller tankemåder er kvantificeret i modellen. Ulempen er at modellen retter sig meget direkte på organisationsændringer. Det peger på både at anvende Borums ændringsstrategi-skoler til at kvalificere og beskrive i generelle termer, suppleret af de beskrevne enkeltteorier, i det omfang det er nødvendigt at uddybe tankegangen bag den enkelte skole. Inddragelse af de beskrevne enkeltteorier skal således anvendes til at kvalificere Borums skoler i større dybde. 9

11 Innovationsteori kan inddrages, til kvalificering af hvilke typer af udvikling der kan forekomme under hvilke vilkår. Ændringsstrategierne kan besvare hvilke typer vilkår for udvikling, der ønskes skabt. Innovationsteorierne vil tilbyde forklaringskraft i relation til hvilke former for udvikling, der vil kunne skabes under de etablerede vilkår. Herfra vurderes muligheder og begrænsninger ved respektive strategiske valg at kunne belyses. Valg af innovationsteorier kan dårligt foretages på forhånd, idet vilkårene vil springe uf ad analysen. En kilde, der dækker innovationsteorier bredt er Ralph Staceys Strategic Management and Organizational Dynamics. Den har form af en grundbog og må derfor suppleres med originalkilder i henhold til det afdækkede behov. Et muligt alternativ eller supplement til innovationsteorier er at inddrage læringsteori, herunder teorier om første til fjerde ordens læring, til at kvantificere innovationshøjden på den gennemførte udvikling. Teorier om første til fjerde ordens læring kan introduceres gennem Lars Qvortrups teorier fra Det vidende samfund og/eller Jack Mezirows Learning as Transformation, begge kilder beskriver udvikling i kognitivt perspektiv. Begge kilder harmonerer godt med tidligere pointer om, at kamppladsen strækker sig såvel over det fysiske- som det kognitive domæne. I et valg mellem to umiddelbart ligeværdige teorier vælges den nyeste og mest opdaterede som hovedkilde, i dette tilfælde Lars Qvortrups teorier. Som opsummering på diskussion af teorivalg, omfatter den anvendte teori på strategiområdet Finn Borums strategier for organisationsændring (Borum, 1995), suppleret med bagvedliggende enkeltteorier efter behov. Teorier om ændringsstrategier skal anvendes til at kvalificere og beskrive empirien i organisationsteoretisk sammenhæng. Med henblik på efterfølgende at kunne kvantificere og vurdere det teoretiske udviklingspotentiale, anvendes Ralph Staceys overblik over kompleksitetsteorier til at vurdere hvilken systemforståelse (Stacey, 2000), der ligger bagved den anvendte ændringsstrategi, hvilket vil give et indtryk af muligheder og begrænsninger ved strategivalget i det fysiske domæne. Yderligere anvendes Lars Qvortrups teorier om første til fjerde ordens læring til at kvantificere ændringsstrategiernes teoretiske ændringskraft i det kognitive domæne (Qvortrup, 2001). Valg af empiri Empirien skal dække to strategier, henholdsvis oprøret og oprørsbekæmpelsen Empiri for oprørsstrategien Der findes af indlysende årsager ikke en officiel doktrin for oprør, der kan danne empiri for oprørsstrategien. Der findes til gengæld to skoler for oprør, med hver deres underlæggende inspirationskilder. Det drejer sig om henholdsvis fundamentalistisk islam, der bygger på strategiske tanker fra Marighella 8 og Che Guevara 9, samt en strategisk kultur fra Saladin 10 8 Carlos Marighella ( ). Brasiliansk guerilla aktivist og marxistisk forfatter, der har bidraget til oprørsdoktriner med sin berømte Minimanual Of The Urban Guerrilla. 9 Ernesto Rafael Guevara de la Serna ( ). Marxistisk revolutionær, læge, og cubansk guerillaleder. 10 Saladin ( ; på arabisk Salah ad-din). Kurdisk muslimsk hærfører der grundlagde Ayyubidedynastiet i Egypten og Syrien. 10

12 og T.E. Lawrence 11. Den anden skole er den såkaldte kinesiske skole med ophav i Sun Szus 12 tanker og Mao Tse-Tungs 13 strategiske kultur. Begge skoler er beskrevet i lettilgængelige kilder, hvilket muligvis er medvirkende til deres inspirationskraft af oprørsstrategier. Fundamentalistisk islam vil fx kunne forklare og beskrive den sunni-arabiske oprørskamp i Nordirak, hvorimod den kinesiske skole vil have større forklaringskraft i relation til den shia-arabiske oprørskamp i Sydirak, samt det talibanske oprør i Afghanistan. Med henblik på at kunne koble danske erfaringer med oprørsbekæmpelse, vurderes det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de geografiske områder, hvor danske soldater har opereret. Intet oprør vurderes i praksis entydigt at afspejle den ene skole frem for den anden, hvorfor alle teorier inddrages. Det vil endvidere have den positive gevinst at analysen får en mere generisk og bredt dækkende karakter. For at støtte den røde tråd gennem oprørs-empirien inddrages David Galula Counterinsurgency Warfare Theory and Practice fra 1964 der beskriver oprørskrigens anatomi (Galula, 1964) Empiri for oprørsbekæmpelsesstrategien I forlængelse af den foreløbige problemformulering skal empirien både dække de retningslinjer som det militære apparat gennemfører oprørsbekæmpelse (doktrin), og endnu vigtigere de planlægningsværktøjer der i praksis omsætter retningslinjerne til reelle planer (operative analysemodeller). Doktriner og operative analysemodeller findes i både nationale- og NATO udgaver. Generelt kan man sige at de danske kilder belyser det taktiske niveau (troppeenhedsniveauet), hvorfor man kan argumentere for at de ikke formelt dækker analyseniveauet. Ikke desto mindre gennemføres hovedparten af de nationale strategiske overvejelser på baggrund af den nationale operative analysemodel, Feltreglement III (FR III). Det hænger sammen med den tyngde, som den nationale operative analysemodel har på respektive nationale officersuddannelser. Meso nivaeuet kan i relation til en militær oprørskampagne sidestilles med joint force commander, dvs. den øverste militære chef for en mission, fx chefen for ISAF. Operative overvejelser på joint force commander nivaeu gennemføres i henhold til NATO Guidelines for Operational Planning (GOP). Både GOP og FR III er veldefinerede vejledninger til gennemførelse af operative overvejelser. Det er begge praktiske analyse- og planlægningsværktøjer, der anvendes universelt uanset opgavetype og valgt kampagnetema. I praksis er der stor grad af sammenfald mellem den nationale og NATO modellen. I relation til rækkevidden af specialets konklusioner, er en påvirkning af den nationale metode for operative overvejelser sandsynlig, hvorimod den fastsatte NATO procedure vurderes udenfor specialets påvirkningsfelt. En af årsagerne til at det danske forsvar bruger ressourcer på at formulere og udvikle en national doktrin er, at denne proces giver det bedste grundlag for at deltage i de internationale doktrin working groups, hvor den fælles NATO 11 Thomas Edward Lawrence ( ). Britisk arkæolog, officer og forfatter, også kendt som T.E. Lawrence, dog mest berømt som Lawrence of Arabia. Han blev internationalt kendt for sin rolle som officer ved det arabiske oprør mod det Osmanniske Rige under Første Verdenskrig. 12 Sun Tzu ( før vores tidsregning). Regnes for at have forfattet The Art of War, en grundlæggende militærstrategisk kilde, der har influeret militær tænkning bredt. 13 Mao Tse-Tung ( ). Den kinesiske revolutions ledende teoretiker og organisator og den dominerende kraft i opbygningen af folkerepublikken Kina. 11

13 doktrin udvikles. Sådan kan man betragte en udvikling af den nationale praksis som en indirekte metode til at påvirke den internationale praksis på. Empirien for den specifikke militære planlægning kan således afgrænses til hhv. det danske FR III og NATO GOP, idet evt. anbefalinger begrænses til at omfatte FR III. Der er ligeledes elementer af planlægningsprocessen, hvor den specifikke doktrin for oprørsbekæmpelse bliver interessant. Den danske doktrin for gennemførelse af oprørsbekæmpelse er beskrevet i Feltreglement I, kapitel 1, doktrin for fuldspektrum operationer (FR I, 2008: ). NATO har for nærværende ingen en specifik doktrin på området. Der findes udkast til doktrinen, idet denne er under udarbejdelse i NATO Land Operations Working Group. Yderligere har både USA og Storbritannien udgivet nationale doktriner. Danmark opererer aktuelt i Afghanistan, som et led i NATO s ISAF-mission, under britisk taktisk kontrol. Ligeledes har Danmark opereret i rammen af koalitionen Operation Iraqi Freedom under henholdsvis britisk taktisk kontrol og amerikansk overordnet ledelse. USA og Storbritannien udgør Danmarks væsentligste samarbejdspartnere i relation til internationale missioner, hvorfor der kan argumenteres for at alle publikationer er relevante for danske styrker. Det danske forsvar har dog foreløbigt valgt, at der ikke udvikles en særskilt doktrin for oprørsbekæmpelse på det taktiske niveau, idet den nuværende doktrin for fuldspektrum operationer vurderes dækkende. På baggrund af samme rationale, som ved valget af den danske model for operative overvejelser, vurderes specialets konklusioner nemmere at kunne påvirke den nationale doktrin frem for NATO-doktrinen. Derfor afgrænses det empiriske grundlag til NATO og dansk doktrin for for fuldspektrumoperationer, idet evt. anbefalinger der måtte affødes af analysen begrænses til at omfatte dansk doktrin. Empirien omfatter således på doktrinområdet NATO s overordnede doktrin for landoperationer (AJP-3.2, 2008) og dansk doktrin for for fuldspektrumoperationer (FR I, 2008: ). Empiri til belysning af operative analysemodeller omfatter NATO s Guidelines for Operational Planning (GOP, 2005) og det danske Feltreglement III (FR III, 2008) Validitet Validiteten refererer til analysens gyldighed, altså om den rent faktisk rammer kernen af problemstillingen. Den skriftlige del af empirien er baseret på originalkilder med direkte fokus på planlægning og gennemførelse af oprør. Den skriftlige empiri der retter sig mod oprørsstrategier er igen baseret på originalkilder, men har generel karakter og kan ikke påvises at have direkte anvendelse i hverken Irak eller Afghanistan. Det vurderes ikke muligt at opdrive kilder, der beskriver den specifikke doktrin for shia-militser i Sydirak eller Taliban i Afghanistan. Såfremt de overhovedet eksisterer, vil de af indlysende årsager være vanskelige at tilegne sig ligesom interview af oprørsledere heller ikke ses som en option. Således kan analysen ikke sige noget specifikt om operationerne i Irak eller Afghanistan, men kan til gengæld give en teoretisk funderet tilgang til begrebet oprør af universel karakter. Den samlede validitet af den skriftlige empiri vurderes at være høj Reliabilitet Reliabilitet refererer til analysens pålidelighed, kan man have tillid til analysen? Tillid kræver blandt andet, at de anvendte teorier og ikke mindst empirien er dækkende for under- 12

14 søgelsessubjektet. Dette synes allerede godtgjort under behandling og udvælgelse af empiri. Til gengæld rejser en anden central problemstilling sig. Kan man undersøge sig selv? Da specialet har til hensigt at undersøge muligheder og begrænsninger ved et planlægningsredskab, som jeg som officer har brugt mange år på at nuancere min forståelse- og praktiske anvendelse af, kan man argumentere for at objektivitet bliver vanskeligt at opnå i analysen. I den forbindelse er jeg bevidst om det forhold, at jeg allerede er påvirket af en personlig forståelsesmodel. For at anvende denne forståelsesmodel objektivt og åbne tankerne for alternative muligheder, vil specialets analysemodel bygges op efter principperne for integrativ tænkning (frit oversat fra det engelske integrative thinking), introduceret af professor Roger Martin i The Opposable Mind (Martin, 2007). Tanken bag integrativ tænkning er, at gøre sig bevidst om, at egen forståelsesmodel, blot er en model. Fra dette udgangspunkt søges yderpunkterne af det mulige, og der skabes modsatrettede (ekstreme) modeller på baggrund af de præmisser. Den integrative del af processen, består i at afveje og kombinere fordele og ulemper ved begge modeller og herved erstatte sin hidtidige forståelsesmodel med en mere værdiskabende. I dette tilfælde er det væsentligt at egne forståelsesmodeller afdækkes. Det betyder at gængse militære opfattelser om oprør og oprørsbekæmpelse fremdrages og præsenteres med henblik på analytisk at kunne udfordre dem. Den endelige problemformulering bør formuleres sådan, at analysen ikke får karakter af en konsulentopgave, hvor målsætningen er at give forslag til eksplicitte ændringer eller tiltag. En mere abstrakt og teoretisk funderet problemstilling, vil fjerne analysens fokus fra en officers problemløsning til en akademikers teoretiske undersøgelse. Det er i den forbindelse væsentligt at der drøftes i teoretiske muligheder og begrænsninger, i modsætning til empirisk funderede betragtninger. Til gengæld vil det være oplagt at anvende perspektiveringen til at give en officers vurdering af de afdækkede konklusioner. Dvs. lade den teoretiske analyse ramme virkeligheden, hvad synes officeren om værdien af analysens resultater. En sådan perspektivering vurderes at støtte analysens reliabilitet, forstået således at officeren har nemmere ved at holde sig på måtten med personlige og erfaringsbaserede udsagn, når han ved at chancen byder sig senere Operationalisering af teori For at kunne operationalisere den valgte organisationsteori på problemstillingen, er det væsentligt at forholde sig til spørgsmålet om hvilken organisation vi taler om? Den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmann har beskrevet systemer, som noget der er strukturelt koblet og henviser til hinanden, idet de forbliver omverden for hinanden. Luhmanns mål er at formulere en universel teori for faget sociologi ved at tilslutte sig den almene systemteori. Han forsøger at udvikle en teori, der er overgribende i forhold til faget, og som med systemteoretiske begreber forsøger at beskrive sociologiens samlede genstandsområde. Ved et socialt system forstår Luhmann sammenhængen mellem sociale handlinger der henviser til hinanden. Når flere personers handlinger bliver knyttet sammen med hinanden opstår der altid et socialt system eller et handlingssystem, der afgrænser sig fra en omverden. Alle handlinger, som henviser meningsfuldt til hinanden, tilhører det pågældende system; alle andre handlinger, som ikke opretholder nogen relation til den pågældende meningssammenhæng tilhører systemets omverden. Noget er altså enten system eller omverden. Luhmann foretager et skel mellem simple interaktionssystemer og 13

15 de mere komplekse organisationssystemer, men grundlæggende opfattes sociale systemer universelt (Luhmann, 2000: 37). Ved at betragte sociale systemer som systemer, åbnes der mulighed for at betragte samfundet på tværs af traditionelle teoretiske niveauopdelinger. Herved kan samfundssystemet anskues som en organisation, på lige vilkår med Microsoft eller Toyota. Systemets funktion er at reducere kompleksitet, hvilket systemet i praksis gør ved at udelukke muligheder. Sociale systemer danner øer af reduceret kompleksitet, hvori rationaler forhandles og vedtages. En sådan opfattelse af samfund som organisationer er fint i tråd med tidligere udsagn om, at befolkningens accept eller støtte er afgørende for succes. I det videre arbejde forudsættes, at der kan sættes en grad af lighedstegn mellem samfund og organisation. Rationalet er at begge er sammensat af individer i komplekse sociale systemer, og derfor adlyder samme grundlæggende mekanismer og funktioner. Luhmann påpeger dog, at et samfundssystem adskiller sig fra et organisationssystem på ét område, nemlig at et organisationssystem forudsætter medlemskab. Dette holdes in mente når teorierne bringes i anvendelse. TILSTAND A TILSTAND B FYSISKE FYSISKE OPRØR OPRØRS- BEKÆMP ÆNDRINGS- STRATEGI OPRØR OPRØRS- BEKÆMP KOGNITIVE KOGNITIVE OPERATIONSOMRÅDE (organisation/system) Usikkerhed Lovløshed Mangel på essentielle livsvilkår Magtvakuum Etc. OPERATIONSOMRÅDE (organisation/system) Sikkerhed Lov og orden Tilgang til vand, el, kloak Fungerende administration Etc. Figur Som illustreret ovenfor, bringes teorier om ændringsstrategi i spil ved at betragte det oprørsramte samfund som en organisation (et socialt system). I rammen af denne organisation betragtes to elementer, henholdsvis oprøret og oprørsbekæmperen. På illustrationen optræder disse elementer ligeværdigt, idet fænomenet dog ofte karakteriseres som asymmetrisk, da oprørsbekæmperen typisk vil være militært overlegen i det fysiske domæne. Typisk vil oprørsbekæmperen være tæt forbundet med samfundets legale ledelse (internationalt anerkendte autoritet) og herved udgøre hvad man i organisationsteorien vil karakterisere som ledelsen i organisationen. Kampen mellem ændringsstrategierne udspilles såvel i det fysiske som i det kognitive rum, og det er samspillet mellem resultaterne i disse udfaldsrum, der afgør den reelle succes eller fiasko. 14

16 Afgrænsninger Som allerede nævnt er det militære bidrag til oprørsbekæmpelse kun én af flere brikker i en samtænkt/integreret indsats, der opererer langs flere parallelle lines of operations. I den optimale situation vil de enkelte bidrag under den samtænkte indsats starte simultant, men ofte vil sikkerhedssituationen ikke muliggøre andre end militære indsatser i den første tid. Den militære fører må i denne situation udover kampoperationer, sikkerheds- og kontroloperationer og reformering af sikkerhedsstrukturen også anvende sine styrker til at udføre støtte til civilbefolkningen og støtte til det civile magtapparat, som beskrevet i doktrinen for stabiliseringsoperationer. Efterhånden som andre statslige ressort-områder og civile organisationer får mulighed for at deltage i oprørsbekæmpelsen, kan de to sidstnævnte opgaver helt eller delvist overtages af disse. I den kontekst afgrænses analysen til at omfatte det militære bidrag i rammen af den samtænkte kampagne. Endelig problemformulering 1.6. Endelig problemformulering På baggrund af ovenstående opgaveanalyse, præciseres den endelige problemformulering, således: Hvilke strategiske muligheder og begrænsninger afføder planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelser efter vestlig doktrin, når målsætningen fastsættes til at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at værtsnationens sikkerhedsstyrker kan håndtere oprørsstrategier? Efterlader det resterende spektrum for strategiteoriers udfoldelse et potentiale som præsenterer alternative muligheder for at fremme fundamentet for en varig fred? Metode Undersøgelsesdesign Med udgangspunkt i problemformuleringen og diskussionen heraf, er såvel det teoretiske udgangspunkt som det empiriske grundlag nu tilvejebragt. Dermed er rammerne for specialet fastlagt, og metodevalg kan ske på baggrund heraf. Dette afsnit har til formål at definere en analyseramme, der ud fra metodiske overvejelser kobler den valgte teori, empiri og metode. En problemstilling kan enten sigte mod en beskrivelse af et emne, mod at finde forklaringer på emnet eller mod at være forudsigende. Nærværende speciale tager udgangspunkt i en forklarende problemstilling, hvor sigtet er at afdække, hvad den aktuelle doktrin og de aktuelle planlægningsværktøjer afføder af muligheder og begrænsninger. Specialet vil yderligere udforske, hvilke andre muligheder der findes og give en teoretisk vurdering af konsekvenserne. I denne fase har specialet karakter af teorier, der analyserer og vurderer andre teorier. Når den kvalitative metode anvendes, tolkes og bearbejdes data ud fra forfatterens antagelser. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til disse med henblik på at sikre specialets validitet. I praksis kan dette ske enten ved at diskutere egne holdninger og meninger før de applikeres i forhold til empirien, alternativt ved at forholde observationerne til det teoretiske grundlag. I dette speciale er det min hensigt primært at benytte førstnævnte mulighed, som vurderes at give den bedste kritik af mine personlige antagelser. 15

17 16

18 Praktisk metodik analysemodel Den indledningsvise behandling af problemformuleringen har afdækket behov for en todelt analyse af henholdsvis oprørsstrategi og oprørsbekæmpelsesstrategi. Da de to strategier er hinandens modsætning bær de sammenholdes i en sammenfattende analyse. Analysemodellen kan visualiseres således: INDLEDNING Opgaveanalyse og problemformulering. Valg af egnede hovedteorier og empirisk grundlag Kap. 1 TEORI ÆNDRINGS- STRATEGI (Borums skoler) INNOVATIONS- & LÆRINGSTEORI (Stacy, Qvortrup) EMPIRI OPRØRSSTRATEGIER (Kinesisk skole) (Sunni-Islam) OPRØRSBEKÆMP- ELSESSTRATEGIER (NATO) (Dansk) Kvalificere og beskrive Kap. 2 Kvalificere og beskrive Kap. 4 Vurdere Kap. 3 Vurdere Kap. 5 Delanalyse 1 Delanalyse 2 Sammenfattende analyse af delanalyser 1 og -2, herunder opstilling af alternativer Kap. 6 KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap. 7 Figur Formalia Specialet er udarbejdet i overensstemmelse med Forsvarsakademiets vejledningssamling, Forsvarskommandoens bestemmelse for dokumenters udformning, samt den gennemførte 17

19 undervisning i metodelære. Hvor der er konstateret uoverensstemmelser imellem ovenstående har undervisningen i metodelære været styrende. Kildereferencer er indført som parenteser. Forklaring af begreber og uddybende kommentarer er anført i fodnoter. Specialet er baseret på åbne kilder samt militære kilder klassificeret TIL TJENESTEBRUG. I relation til sidstnævnte har en konkret vurdering af kilderne samt anvendelse og evt. gengivelse heraf løbende fundet sted. Denne vurdering har været styrende for specialets endelige klassificering som UKLASSIFICERET. Kapitelinddeling I forlængelse af analysemodellen, beskrives her kapitelinddelingen med tilhørende formål for respektive kapitler. 1. Indledning: I dette kapitel foretages indledningsvis en opgaveanalyse og problemformulering. På baggrund heraf gennemføres valg af egnede hovedteorier og empirisk grundlag. Teorien operationaliseres og specialemetode beskrives. 2. Kvalificering af oprørets strategiteoretiske fundering: Dette kapitel er det første analysekapitel, som danner grundlaget for besvarelsen af problemformuleringen. Den kinesiske skole og fundamentalistisk sunni-islam analyseres og kvalificeres i forhold til Borums ændringsstrategier. Anvendte skoler og evt. enkeltteorier beskrives kort med henblik på en indføring i emnefeltet. 3. Analyse af oprørets teoretiske innovationspotentiale: Resultatet fra foregående kapitel vurderes i forhold til kompleksitets- og innovationsteorier (Ralph Stacey) mhp. at vurdere hvilken systemforståelse, der ligger bagved den anvendte ændringsstrategi, og yderligere give et indtryk af teoretiske muligheder og begrænsninger ved strategivalget. Yderligere anvendes Lars Qvortrups teorier om første til fjerde ordens læring til at kvantificere ændringsstrategiernes teoretiske ændringskraft i det kognitive domæne. 4. Kvalificering af oprørsbekæmpelsens strategiteoretiske fundering: Kapitlet analyserer og kvalificerer doktrin og planlægningsværktøjer for oprørsbekæmpelse i forhold til Borums ændringsstrategier. 5. Analyse af oprørsbekæmpelsens teoretiske innovationspotentiale: Kapitlet udarbejdes som for kapitel 3 anført, blot for oprørsbekæmpelsen i stedet for oprøret (og på baggrund af resultater fra kapitel 4). 6. Sammenfattende analyse af oprørsbekæmpelse kontra oprørsstrategi: I dette kapitel sammenholdes resultaterne fra hidtidige analyser til en vurdering af overordnede muligheder og begrænsninger ved det strategivalg, som aktuel anvendelse af doktrin og planlægningsværktøjer medfører. På baggrund af resultatet sammensættes og vurderes evt. alternative strategivalg. 7. Konklusion: I dette kapitel opsamles og konkluderes resultatet af de gennemførte analyser med henblik på at besvare problemformuleringen som opstillet i kapitel 1. Der perspektiveres ved at give forfatterens vurdering af analysens teoretiske resultater i forhold til egne erfaringer og holdninger. 18

20 KAPITEL 2 OPRØR SOM ÆNDRINGSSTRATEGI Dette kapitel er det første analysekapitel, der danner grundlaget for besvarelse af problemformuleringen. Den kinesiske skole og fundamentalistisk sunni-islam som oprørsstrategier analyseres og kvalificeres i forhold til Borums ændringsstrategier. Anvendte skoler og evt. enkeltteorier beskrives kort med henblik på en indføring i emnefeltet. Indføring i Finn Borums ændringsstrategier Et af teoriens hovedsynspunkter er, at tvang, overtalelse og købslåen er usikre strategier. Disse typer af processer fører ikke til, at den svagere part opbygger nogen forpligtelse over for ændringerne. Derfor risikerer ændringer baseret på ensidige interesser at udløse betydelig modstand mod forandring. Ydermere vil en gennemført ændring risikere at blive anfægtet på et senere tidspunkt. De interessebaserede processer kan blive genstand for genbesøg, og organisationens konfliktniveau kan potentielt stige - medmindre der i den strategien er indbygget en sikring af den fremtidige regulering af konflikter. En ændring af systemet forudsætter, at man kan få andre til at gøre det, som man gerne vil. Kan man det, har man indflydelse eller magt om man vil. At udøve indflydelse og påvirke andre aktører så der sker ting, der ellers ikke ville være sket, kræver besiddelse af magtbaser, dvs. kontrol over belønninger eller sanktioner som andre tillægger betydning. Magt er altså en social relation. Den er operationaliseret i den socialpsykologiske magtbaseteori, som af Borum er videreudviklet med henblik på anvendelse til analyse af ændringsprocesser. Jeg har tidligere nævnt Niklas Luhmanns teser om det det sociale system, alle handlinger, som henviser meningsfuldt 14 til hinanden, tilhører det pågældende system; alle andre handlinger, som ikke opretholder nogen relation til den pågældende meningssammenhæng tilhører systemets omverden (Luhmann, 2000: 37). I forlængelse af den opfattelse, introducerer Borums teorier en rolleanalyse. I forbindelse med nyetablering og ændring af sociale systemer eksisterer der ofte forskellige opfattelser af, hvorledes en given rolle skal udfyldes, og der kan tilsvarende være en forskel mellem adfærd (det man faktisk gør) og andres forventninger. Der kan også være tale om, at en rolleindehaver har uklare ideer om, hvad andre forventer af ham, og hvilken hjælp han kan få af andre. En sådan uklarhed kan fx medføre manglende handling. Rolleanalyse er derfor en teknik, der specielt er anvendelig i forbindelse med nyetablerede grupper. Teknikken indebærer en systematisk gennemgang af alle roller i systemet med fokus på rolleindehaverens egen fortolkning og oplevelse af rollen, rolleindehaverens oplevelse af andres forventninger til ham, samarbejdspartneres forventninger til rolleindehaveren. Herved kan man få klarlagt de forskellige opfattelser, der eksisterer, af rollerne i systemet, og på basis heraf kortlægge eventuel uklarhed og enighed for hver enkelt rolle. Målet er at udforme en handlingsplan for, hvorledes de enkelte rolleindehavere kan arbejde hen imod en ændring af deres rolleadfærd, således den bedst er i balance med systemets samlede forventninger/behov. Borums teori skelner tilgang til ændringer i dikotomien mellem harmoniopfattelsen og konfliktopfattelsen. Forskellen kan bedst anskueliggøres ved at spørge hvad der er normaltilstanden i systemet? 1) Er det præget af stabilitet afbrudt af episodiske ændringer, eller 2) af kontinuert forandring? Begge opfattelser kræver i Borums perspektiv paradoksalt nok, at der arbejdes med ændringsstrategier, men fra to vidt forskellige positioner og dermed også forskellige metoder. Den ledelsesmæssige udfordring vil i førstnævnte tilfælde være at skabe den fornødne forandringsparathed, inspireret af Kurt Lewins syn på hvorledes forandringsrettet intervention bør gribes an; optø forandre fastfrys (Lewin, 14 Meningsfuldt behøver i denne forbindelse ikke at være rationelt eller konstruktivt. Aggression kan fint henføres under meningsfuldt, idet handlingen anerkender modpartens rolle i systemer. 19

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Ledelse af organisatorisk forandring

Ledelse af organisatorisk forandring Stabskursus 06/07, Syndikat Sun Tzu KN Timm W. Larsen April 2007 Ledelse af organisatorisk forandring UKLASSIFICERET Stabskursus 06/07, Syndikat Sun Tzu KN Timm W. Larsen April 2007 SPECIALEEMNE: Ledelse

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance.

Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance. Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance. Lille magtdistance Ulighed i samfundet skal være så lille som muligt Alle bør have samme rettigheder

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere