Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse"

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Douhet Kaptajn Thomas Larsen Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse Hvilke strategiske muligheder og begrænsninger afføder planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelser efter vestlig doktrin, når målsætningen fastsættes til at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at værtsnationens sikkerhedsstyrker kan håndtere oprørsstrategier? Efterlader det resterende spektrum for strategiteoriers udfoldelse et potentiale som præsenterer alternative muligheder for at fremme fundamentet for en varig fred? Speciale skrevet på Forsvarets Generalstabskursus (STK ), indenfor fagområde ledelses- og organisationsteori (ILO). April 2009 Vejleder: Dr. William Mitchell, Ph.d. UKLASSIFICERET

2 ABSTRACT The main motivation behind this thesis is a feeling of inadequacy dealing with modern insurgency scenarios. The theoretical inspiration is Finn Borum s theoretical quantifications of strategy as a phenomenon of change. The analysis is initiated by describing both the insurgency and the counterinsurgency strategies in terms of Borum s four theoretical perspectives on strategy. Where the insurgency best can be explained through the humanistic perspective the western counterinsurgency doctrines are more likely described as being logically-rational by nature. The analysis questions the use of the military operational planning tools and especially takes a critical position towards the use of the centre of gravity focusing tool. This includes Galula s well known thesis about support from the local populace as the focal point of both the insurgency and counterinsurgency strategies. Effects based operations as a doctrinal term presents the military planner with uncertainties concerning the actual doctrine. This is partly caused by duplications of the term from the strategic level down to the tactical level and partly due to imprecise guidance on the use of effects based planning tools. It all boils down to the interpretation of the doctrine, which might also explain the diversity in western approaches to counterinsurgency in today s conflicts. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: RESUMÉ...4 KAPITEL 1 INDLEDNING...6 Motivation og relevans...6 Opgaveanalyse Formål Opgavediskussion Problemanalyse...8 Foreløbig problemformulering...9 Valg af teori...9 Valg af empiri Empiri for oprørsstrategien Empiri for oprørsbekæmpelsesstrategien Validitet Reliabilitet Operationalisering af teori Afgrænsninger...15 Endelig problemformulering Endelig problemformulering...15 Metode Undersøgelsesdesign Praktisk metodik analysemodel Formalia...17 Kapitelinddeling...18 KAPITEL 2 OPRØR SOM ÆNDRINGSSTRATEGI...19 Indføring i Finn Borums ændringsstrategier...19 Kinesisk skole Sun Tzu Mao Tse-tung...23 Fundamentalistisk sunni-islam T.E. Lawrence Carlos Marighella...26 Sammenfatning af delkonklusioner fra kapitel KAPITEL 3 OPRØRETS TEORETISKE INNOVATIONSPOTENTIALE...29 Kort indføring i Staceys kompleksitets- og innovationsteorier...29 Vurdering af oprørets teoretiske innovationspotentiale...30 Kort indføring i Qvortrups læringsteori...32 Vurdering af oprørets kognitive forandringskraft...33 Sammenfatning af delkonklusioner fra kapitel KAPITEL 4 OPRØRSBEKÆMPELSE SOM ÆNDRINGSSTRATEGI...36 Doktrin NATO værnsfælles doktrin for landoperationer Dansk doktrin for operationer i det fulde spektrum...38 Analyseværktøjer NATO s retningslinjer for operativ planlægning Den danske operative analysemodel...41 Sammenfatning af delkonklusioner fra kapitel

4 KAPITEL 5 OPRØRSBEKÆMPELSENS INNOVATIONSPOTENTIALE...45 Vurdering af innovationspotentiale...45 Vurdering af kognitiv forandringskraft...47 Sammenfatning af delkonklusioner fra kapitel KAPITEL 6 SAMMENFATTENDE ANALYSE...50 Ændringsstrategier Sammenligning af ændringsstrategier Input til oprørsbekæmpelsens ændringsstrategi...51 Innovationshøjde (forandringskraft i det fysiske domæne) Sammenligning af kapacitet til forandring i det fysiske domæne Input til oprørsbekæmpelsens innovationsstrategi...53 Læringsdybde (forandringskraft i det kognitive domæne) Sammenligning af kognitiv forandringskraft Input til oprørsbekæmpelsens kognitive forandringsstrategi...56 KAPITEL 7 KONKLUSION...58 Konklusion...58 Perspektivering...60 BIBLIOGRAFI LITTERATURLISTE

5 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Douhet Kaptajn Thomas Larsen Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse RESUMÉ Motivationen og angrebsvinklen er en oplevelse af, at tidens krige afspejler en række utilstrækkelige eller direkte fejlslagne tiltag, både i Irak og Afghanistan. Inspirationen til problemstillingen er Finn Borums teorier om fire væsensforskellige perspektiver på ændringsstrategier. De fire positioner eller skoler benævnes henholdsvis den teknisk-rationelle-, den humanistiske-, den politiske- og den eksplorative ændringsstrategi. Metoden er at kvalificere den eksisterende metode for planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelse, samt undersøge om inddragelse af ledelses- og organisationsteori kan belyse alternative veje til succes i forbindelse med planlægning af oprørsbekæmpelse. Analysen indledes med en behandling af teoretiske oprørsstrategier med formål at kvalificere disse på Borums ændringsstrategier. Resultatet af undersøgelsen er ikke entydigt, idet fællesmængden af oprørsteorierne bedst kan forklares fra den humanistiske position. Endvidere afslører analysen at oprørsstrategiernes provokative og etisk grænsebrydende aktioner i høj grad indeholder kognitiv forandringskraft, der kan nedbryde aktuelle forståelsesmodeller og skabe ustabilitet. En tilsvarende analyse af vestlige oprørsbekæmpelsesstrategier afdækker at de vestlige militære counterinsurgency doktriner placerer sig med kernen i den teknisk-rationelle position. Den samlede vurdering af oprørsbekæmpelsesdoktrinens teoretiske innovationspotentiale afslører nogle værdifulde tanker og redskaber i relation til en radikal innovationsstrategi, der dog ikke udnyttes pga. en mangelfuld præcisering af formål og mål. Konklusionen er at innovationsstrategien primært kan forklares fra et ortodokst inkrementelt perspektiv. Vurdering af oprørsbekæmpelsesdoktrinens teoretiske forandringskraft i det kognitive domæne resulterede i en erkendelse af, at kapaciteten afgjort er til stede, men samtidig at doktrinen ikke får det maksimale ud af kapaciteten. Analysen indikerer som minimum et behov for at nuancere tolkningen af Galulas velkendte tese om at befolkningens støtte som forudsætningen for at oprørets langsigtede mål. Analysen rejser i det hele taget tvivl om befolkningens støtte som centre of gravity for begge parter i konflikten. Måske er vi i ligeså høj grad afhængige af at kunne identificere og samarbejde med the favourable minority. Altså evnen til at skelne gode og onde kræfter, og herefter bygge effektive samarbejdsrelationer og alliancer. I forlængelse af ovenstående analyse kan denne evne muligvis sidestilles med evnen til at kommunikere meningsfyldt med systemet som helhed. Centre of gravity tankegangen i forbindelse med planlægning af oprørsbekæmpelseskampagner, fastholder idéen om oprøret som et fast koblet system med et tyngdepunkt der kan påvirkes i en sådan grad at oprøret bryder sammen. I den kontekst har analysen vist, at oprøret udgøres af en løst koblet størrelse, hvorfor påvirkninger ikke kan betragtes i 4

6 kausale årsagssammenhænge. Hele opfattelsen af oprørets centre of gravity som noget der blokerer for egen opnåelse af end-state, afføder en fokus på oprørsstyrken og ikke oprørsstrategien i sin helhed, hvorved bekæmpelsesstrategien fokuserer på trusler mod egen styrke frem for trusler mod egen strategi. Sat på spidsen kan man argumentere for at doktrinen fokuserer på at beskytte de militære enheder. Effektbaserede operationer som begreb, rejser uklarheder om den reelle doktrin. Dels grundet duplikering af terminologi og dels fordi motivationen og teorifundamentet bag værktøjerne ikke er godtgjort. Der efterlades rum til fortolkning af effektbaserede operationer som doktrinært begreb, hvorfor det er helt op til brugeren at anvende det fremmende eller hæmmende for strategiens succes. I værste fald fjerner effektbaserede operationer ejerskab for strategien hos det udførende led og komplicerer overvejelserne i en sådan grad, at der kan skabes handlingslammelse. I bedste fald anvendes begrebet i sin oprindelige mere filosofiske form; effect-based approach to operations, som redskab for det operative niveau til at formulere en stærk vision for kampagnen, efter principperne for mission command. En sådan tilgang vil fremme enhedernes mulighed for at lære af egne handlinger og fremme agiliteten i strategien. En teoribasering af de militære planlægningsværktøjer vil trække doktrinen i retning af en balance mellem Borums ændringsstrategier. Ved at koble forskellige metateoretiske antagelser om systemet med kendte situationsdannende faktorer, bringes de grundlæggende antagelser med frem til den endelige beslutning. Princippet er at ophøje tvivlen om hvad der virker, til at skabe værdi og manøvrefrihed. Ovenstående abstraktionsniveau vil endvidere kunne nyttiggøres i en bredere kontekst. Analysen har vist et uudnyttet potentiale i det militære instrument, idet kun mentale eller kulturelle barrierer blokerer for at kunne levere sikkerhed i meget bredere forstand end fysisk sikkerhed. Det vurderes både i forsvarets interesse og indenfor forsvarets ansvar at holde sig relevant i forhold til et ekspanderende sikkerhedsbegreb. Her vurderes forsvaret at stå overfor en intern transformationsopgave. 5

7 KAPITEL 1 INDLEDNING Motivation og relevans Dansk deltagelse i tidens krige, operationer i henholdsvis Irak og Afghanistan, gør oprørsbekæmpelse (counterinsurgency, COIN) til en særligt relevant og aktuel problemstilling. Ved tidens krige forstås oprørsbekæmpelse. Hvor det vestlige engagement kan karakteriseres som wars by choice. Altså ikke krige der handler om statens overlevelse i traditionel forstand men et aktivt tilvalg, hvor truslen mod staten er mere abstrakt. Det danske forsvar er under et historisk pres om tilpasning, idet det militært relaterede sikkerhedsbegreb udvides konstant. Samtidig er forandringerne i sikkerhedspolitikkens betingelser som følge af Murens fald og den stigende globalisering blevet stadig tydeligere, især i perioden efter den 11. september Udfordringerne er oftere diffuse risici end klare trusler udfordringer, der ofte går på tværs af klassiske ressortområder (Breitenbauch, 2008: 6). Det betyder at kompleksiteten på kamppladsen øges eksponentielt i takt med at nye afhængigheder dukker op. Populært kan man postulere, at problemstillinger der tidligere udelukkende var relevante på de strategiske og politiske niveauer, i dag er nødvendige at overveje på det taktiske niveau. Som så ofte før i historien afføder det behov for, at de militære styrker udvikler sig og holder sig relevante i forhold til at kunne levere den efterspurgte sikkerhed. Aldrig før har det danske forsvar dog stået i så skelsættende en position, hvor alle grundlæggende elementer er åbne for genforhandling og redefinering. Hvorfor vil jeg skrive om dette emne? Primært en oplevelse af, at tidens krige afspejler en række utilstrækkelige eller direkte fejlslagne tiltag, både i Irak og Afghanistan. Det er den åbenlyse mangel på succeshistorier, der pirrer min nysgerrighed og angrebslyst på problemstillingen. Min oplevelse er, at der for begge missioners vedkommende formuleres de bedste intentioner og målsætninger udtrykt i nøje planlagte strategier. Desværre opnår man sjældent i praksis de fastsatte målsætninger. Især udebliver de afgørende resultater i forhold til lokalbefolkningens accept og støtte 1, hvilket efterlader en aktuel erkendelse af at militære operationer ikke nødvendigvis styrker lokalbefolkningens opfattelse af sikkerhed og udvikling. Både uddannelsessituationer og praktiske erfaringer med militære analysemodeller på oprørsscenarier, har efterladt mig med en oplevelse af utilstrækkelighed. Motivationen er derfor at kvalificere den eksisterende metode for planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelse i relation til hvilke teoretiske muligheder og begrænsninger den indebærer, samt undersøge om inddragelse af ledelses- og organisationsteori kan belyse alternative veje til succes i forbindelse med planlægning af oprørsbekæmpelse. Opgaveanalyse Formål Formålet med opgaveanalysen er, med udgangspunkt i det overordnede specialeemne, at udlede en specifik problemformulering. Indledningsvis gennemføres en opgavediskussion, hvor specialeemnets ordlyd diskuteres med henblik på at klarlægge og definere det eksplicitte indhold af emnet. På baggrund 1 An insurgency is a competition between insurgents and government for the support of the civilian population (Galula, 1964: viii). 6

8 heraf gennemføres en problemanalyse med formål at indsnævre problemstillingen og afdække en endelig problemformulering Opgavediskussion Det overordnede specialeemne lyder: Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse. Formuleringen indeholder et antal begreber, der afhængig af tolkning og kontekst kan opfattes forskelligt. For efterfølgende at kunne udlede en problemstilling og gennemføre problemanalysen, er det relevant at etablere en fælles forståelse af begreberne. Vejen til en fælles forståelse af oprørsbekæmpelse må i sin natur indledes med at forstå, hvad oprør dækker over. Oprørsbevægelsers mål er at fremtvinge et politisk systemskifte, hvorfor anvendelsen af væbnet magt blot ses at være ét middel til at opnå målet. Oprørsbevægelser trives bedst i stater, som er økonomisk svage, og mangler effektiv og populær regeringsførelse. Således kan oprør (insurgency) definitorisk beskrives: Oprør er en strategi, der tilegnes af grupper eller bevægelser med det fælles mål at fremtvinge en politisk forandring. Strategien fokuseres mod befolkningens accept under anvendelse af vold, propaganda og undergravende virksomhed, og antager et sådant niveau, at den ikke kan håndteres af nationale sikkerhedsstyrker. 2 Tidens krige afslører endvidere den tendens, at oprørsstyrker bekæmpes i en multinational ramme, i form af samordnede koalitions- eller alliancebidrag. Danske enheder indsættes sammen med koalitions- og/eller alliancepartnere i rammen af en combined 3 joint 4 militær kampagne. I denne ramme kan oprørsbekæmpelse (counterinsurgency) definitorisk beskrives: Oprørsbekæmpelse omfatter de militære, paramilitære, politiske, økonomiske, psykologiske og borgerlige aktiviteter der gennemføres med henblik på at overvinde et oprør (AAP-6, 2008: 90). Ovenstående definitioner bryder med tidligere, meget militært fokuserede definitioner, der i stort anvendte oprørsbekæmpelse og irregulær krigsførelse synonymt. Der findes ingen civile definitioner, der er i konflikt med ovenstående. Succeskriteriet eller målsætningen for oprørsbekæmpelse som kampagnetema 5 er at skabe fundamentet for en varig fred, hvilende på demokratiske principper. Det specifikke mål med en oprørsbekæmpelseskampagne er at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at kampagnetemaet kan skifte til peace support 6 (AJP-3.2, 2008: 1-7), dvs. en fredsstøttende kampagne, hvor den fremherskende operationsform er stabiliseringsoperationer. Sammenholdt med definitionen af oprørsbegrebet, er tidspunktet for skift af kampagnetema forbundet med sikkerhedsstyrkerne i værtsnationens evne til at håndtere oprørsstrate- 2 Samskrivning af definitioner fra hhv. NATO Land Operations Working Group og UK Army Field Manual vol. 1, combined arms operations, part 10 counterinsurgency operations. 3 Joint i betydningen; aktiviteter, operationer eller organisationer, der indeholder to eller flere værnskomponenter. Fx deltagelse af både hær, fly og flådestyrker. 4 Combined i betydningen; aktiviteter, operationer eller organisationer, der indeholder to eller flere staters deltagelse (multinationalt). 5 Kampagnetemaet udtrykker det operative niveaus (fx chefen for ISAF) måde at begribe operationsmiljøet og de tilhørende principper for operationernes gennemførelse (AJP-3.2, 2008: 1-8). 6 Operationer der omfatter ligeværdige diplomatiske, civile og militære midler, normalt i bestræbelserne på at håndhæve principperne i FN-pagten mhp. at genoprette eller opretholde fred (AAP-6, 2008: 181). 7

9 gien. Med andre ord er det målet med en oprørsbekæmpelseskampagne at kunne overdrage ansvaret for sikkerheden til de lokale sikkerhedsstyrker, idet det forudsættes at disse opererer under parlamentarisk kontrol af en demokratisk valgt regering. Alternativt lade den multinationale styrker fortsætte kampagnen i rammen af et ændret kampagnetema. Emnet angiver endvidere veje i flertal angiver, hvilket indikerer at der er mere end én mulighed. Disse muligheder opfattes som strategiske valg. For at klarlægge manøvrerummet for dette valg, vurderes det fremmende at udforske strategiteoriernes ydrepunkter (ekstremer), for her imellem at afdække det fulde spektrum for strategiteoriers udfoldelse. Med udgangspunkt i det fulde spektrum for strategiteoriers udfoldelse, kan relevante teorier og strategiske valg vurderes og sammenlignes, for så vidt angår præmisserne der ligger til grund for deres forklaringskraft. Det vil samtidig lægge op til en drøftelse af hvilke præmisser, der lægger til grund for Forsvarets aktuelle model for udarbejdelse af strategier, og successivt en dialog om det resterende spektrum for strategiers udfoldelse efterlader et potentiale som Forsvaret kan udnytte Problemanalyse Planlægning og gennemførelse af militære operationer favnes af strategibegrebet. Strategi er den bærende teoretiske indgangsvinkel. Strategi i relation til oprørsbekæmpelse kan endvidere karakteriseres 7 ved forandring fra en aktuel tilstand til en ønsket tilstand, hvilket naturligt åbner for en diskussion om anvendelse af ændringsstrategier. Som illustreret herunder kan oprørsbekæmpelse karakteriseres i konteksten af et socialt system, hvor oprørsbekæmperen søger at ændre systemets organisering fra tilstand A til tilstand B. SYSTEM TILSTAND A OPRØR ÆNDRINGSSTRATEGI TILSTAND B FUNDAMENT FOR VARIG FRED Figur I forlængelse af definitionerne på henholdsvis oprør og oprørsbekæmpelse, kan oprørsscenarier endvidere karakteriseres som to strategier der påvirker/bekæmper hinanden. Kampen udspilles dels i det fysiske domæne, på strukturelt niveau, hvor den reelle sikkerhed skabes og forbedres. Den gængse militære opfattelse er dog, at den afgørende faktor for succes, nøglen til succes, ligger placeret i lokalbefolkningens perception af sikkerheden og troen på de vestlige styrkers mulighed for at skabe varige resultater (Galula, 1964: 55). Dele af kampen udkæmpes således i det kognitive domæne, i bestræbelserne på at ændre eller genoprette systemet. 7 Denne generalisering bygger dels på definitionen af oprørsbekæmpelse (tidligere angivet), dels på at målsætningen for en oprørsbekæmpelseskampagne er fast defineret i doktrinen. Målsætningen er at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at kampagnens karakter kan skifte til Peace Support (fx fredsstøttende eller fredsbevarende operationer). 8

10 Det interessante spørgsmål i den forbindelse er, i hvilket omfang den aktuelle tilgang til oprørsbekæmpelse understøtter de erkendte målsætninger. Analysen skal besvare hvorvidt den valgte ændringsstrategi er egnet til at fremme udviklingen mod de opstillede mål. Foreløbig problemformulering Ovenstående problemanalyse kan opsummeres i følgende foreløbig problemformulering (undertitel til specialet): Hvilke strategiske muligheder og begrænsninger afføder den militære tilgang til oprørsbekæmpelse. Efterlader det resterende spektrum for strategiers udfoldelse et potentiale som præsenterer alternative muligheder for at skabe fundamentet for en varig fred? Valg af teori Teorien skal dække henholdsvis planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelse. Oprørsbekæmpelse er jf. ovenstående en strategi, der har til formål at bekæmpe en anden strategi, nemlig oprørsstrategien. Det er tidligere godtgjort, at det fulde spektrum for strategiteoriers udfoldelse bør belyses, for herved at præsentere den komplette vifte af strategiske valgmuligheder. Til dette formål søges strategiteorier, der bedst repræsenterer yderpunkterne for strategiteoriers udfoldelse. Det er endvidere godtgjort, at udgangspunktet for både oprør og oprørsbekæmpelsen er et ønske om forandringer af systemet. Det peger på inddragelse af teorier omhandlende forandringsledelse og ændringsstrategier. Konteksten for oprørsbekæmpelse er et samfund som fx Irak eller Afghanistan. Dvs. et komplekst socialt system i samspil med en omverden. Yderpunkterne for ændringsstrategier kan belyses ved modstillingen om enten at opfatte ændringer som en forandring eller en forankring, hvor Lewin og Kotter repræsenterer den ortodokse tilgang, der beskriver ændringer som en forandringsproces, der omfatter en optøning, en forandring og en fastfrysning. Den radikale konstruktivistiske opfattelse kan repræsenteres ved Weicks sensemaking teorier, herunder teorien om den omvendte Lewin (Weick & Quinn, 1999). Heri skitseres en ændringsteori, der opfatter ændringer som en proces, sekvenseret som en fastfrysning, en rebalancering og en optøning. Således opfattes ændringer snarere som en forankring end en forandring. En alternativ teoretisk tilgang kunne være inddragelsen af Borums ændringsstrategier. Fordelen ved denne løsning er, at Borums strategi-skoler repræsenterer et overblik over de dominerende tankegange vedrørende ændringsstrategier, herunder også de ovenfor beskrevne. Borums fire skoler for ændringsstrategier angiver, i modsætning til en mere eksplicit anvendelse af enkeltstående teorier, det fulde spektrum for strategiteoriers udfoldelse, idet alle dominerende strategitraditioner eller tankemåder er kvantificeret i modellen. Ulempen er at modellen retter sig meget direkte på organisationsændringer. Det peger på både at anvende Borums ændringsstrategi-skoler til at kvalificere og beskrive i generelle termer, suppleret af de beskrevne enkeltteorier, i det omfang det er nødvendigt at uddybe tankegangen bag den enkelte skole. Inddragelse af de beskrevne enkeltteorier skal således anvendes til at kvalificere Borums skoler i større dybde. 9

11 Innovationsteori kan inddrages, til kvalificering af hvilke typer af udvikling der kan forekomme under hvilke vilkår. Ændringsstrategierne kan besvare hvilke typer vilkår for udvikling, der ønskes skabt. Innovationsteorierne vil tilbyde forklaringskraft i relation til hvilke former for udvikling, der vil kunne skabes under de etablerede vilkår. Herfra vurderes muligheder og begrænsninger ved respektive strategiske valg at kunne belyses. Valg af innovationsteorier kan dårligt foretages på forhånd, idet vilkårene vil springe uf ad analysen. En kilde, der dækker innovationsteorier bredt er Ralph Staceys Strategic Management and Organizational Dynamics. Den har form af en grundbog og må derfor suppleres med originalkilder i henhold til det afdækkede behov. Et muligt alternativ eller supplement til innovationsteorier er at inddrage læringsteori, herunder teorier om første til fjerde ordens læring, til at kvantificere innovationshøjden på den gennemførte udvikling. Teorier om første til fjerde ordens læring kan introduceres gennem Lars Qvortrups teorier fra Det vidende samfund og/eller Jack Mezirows Learning as Transformation, begge kilder beskriver udvikling i kognitivt perspektiv. Begge kilder harmonerer godt med tidligere pointer om, at kamppladsen strækker sig såvel over det fysiske- som det kognitive domæne. I et valg mellem to umiddelbart ligeværdige teorier vælges den nyeste og mest opdaterede som hovedkilde, i dette tilfælde Lars Qvortrups teorier. Som opsummering på diskussion af teorivalg, omfatter den anvendte teori på strategiområdet Finn Borums strategier for organisationsændring (Borum, 1995), suppleret med bagvedliggende enkeltteorier efter behov. Teorier om ændringsstrategier skal anvendes til at kvalificere og beskrive empirien i organisationsteoretisk sammenhæng. Med henblik på efterfølgende at kunne kvantificere og vurdere det teoretiske udviklingspotentiale, anvendes Ralph Staceys overblik over kompleksitetsteorier til at vurdere hvilken systemforståelse (Stacey, 2000), der ligger bagved den anvendte ændringsstrategi, hvilket vil give et indtryk af muligheder og begrænsninger ved strategivalget i det fysiske domæne. Yderligere anvendes Lars Qvortrups teorier om første til fjerde ordens læring til at kvantificere ændringsstrategiernes teoretiske ændringskraft i det kognitive domæne (Qvortrup, 2001). Valg af empiri Empirien skal dække to strategier, henholdsvis oprøret og oprørsbekæmpelsen Empiri for oprørsstrategien Der findes af indlysende årsager ikke en officiel doktrin for oprør, der kan danne empiri for oprørsstrategien. Der findes til gengæld to skoler for oprør, med hver deres underlæggende inspirationskilder. Det drejer sig om henholdsvis fundamentalistisk islam, der bygger på strategiske tanker fra Marighella 8 og Che Guevara 9, samt en strategisk kultur fra Saladin 10 8 Carlos Marighella ( ). Brasiliansk guerilla aktivist og marxistisk forfatter, der har bidraget til oprørsdoktriner med sin berømte Minimanual Of The Urban Guerrilla. 9 Ernesto Rafael Guevara de la Serna ( ). Marxistisk revolutionær, læge, og cubansk guerillaleder. 10 Saladin ( ; på arabisk Salah ad-din). Kurdisk muslimsk hærfører der grundlagde Ayyubidedynastiet i Egypten og Syrien. 10

12 og T.E. Lawrence 11. Den anden skole er den såkaldte kinesiske skole med ophav i Sun Szus 12 tanker og Mao Tse-Tungs 13 strategiske kultur. Begge skoler er beskrevet i lettilgængelige kilder, hvilket muligvis er medvirkende til deres inspirationskraft af oprørsstrategier. Fundamentalistisk islam vil fx kunne forklare og beskrive den sunni-arabiske oprørskamp i Nordirak, hvorimod den kinesiske skole vil have større forklaringskraft i relation til den shia-arabiske oprørskamp i Sydirak, samt det talibanske oprør i Afghanistan. Med henblik på at kunne koble danske erfaringer med oprørsbekæmpelse, vurderes det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de geografiske områder, hvor danske soldater har opereret. Intet oprør vurderes i praksis entydigt at afspejle den ene skole frem for den anden, hvorfor alle teorier inddrages. Det vil endvidere have den positive gevinst at analysen får en mere generisk og bredt dækkende karakter. For at støtte den røde tråd gennem oprørs-empirien inddrages David Galula Counterinsurgency Warfare Theory and Practice fra 1964 der beskriver oprørskrigens anatomi (Galula, 1964) Empiri for oprørsbekæmpelsesstrategien I forlængelse af den foreløbige problemformulering skal empirien både dække de retningslinjer som det militære apparat gennemfører oprørsbekæmpelse (doktrin), og endnu vigtigere de planlægningsværktøjer der i praksis omsætter retningslinjerne til reelle planer (operative analysemodeller). Doktriner og operative analysemodeller findes i både nationale- og NATO udgaver. Generelt kan man sige at de danske kilder belyser det taktiske niveau (troppeenhedsniveauet), hvorfor man kan argumentere for at de ikke formelt dækker analyseniveauet. Ikke desto mindre gennemføres hovedparten af de nationale strategiske overvejelser på baggrund af den nationale operative analysemodel, Feltreglement III (FR III). Det hænger sammen med den tyngde, som den nationale operative analysemodel har på respektive nationale officersuddannelser. Meso nivaeuet kan i relation til en militær oprørskampagne sidestilles med joint force commander, dvs. den øverste militære chef for en mission, fx chefen for ISAF. Operative overvejelser på joint force commander nivaeu gennemføres i henhold til NATO Guidelines for Operational Planning (GOP). Både GOP og FR III er veldefinerede vejledninger til gennemførelse af operative overvejelser. Det er begge praktiske analyse- og planlægningsværktøjer, der anvendes universelt uanset opgavetype og valgt kampagnetema. I praksis er der stor grad af sammenfald mellem den nationale og NATO modellen. I relation til rækkevidden af specialets konklusioner, er en påvirkning af den nationale metode for operative overvejelser sandsynlig, hvorimod den fastsatte NATO procedure vurderes udenfor specialets påvirkningsfelt. En af årsagerne til at det danske forsvar bruger ressourcer på at formulere og udvikle en national doktrin er, at denne proces giver det bedste grundlag for at deltage i de internationale doktrin working groups, hvor den fælles NATO 11 Thomas Edward Lawrence ( ). Britisk arkæolog, officer og forfatter, også kendt som T.E. Lawrence, dog mest berømt som Lawrence of Arabia. Han blev internationalt kendt for sin rolle som officer ved det arabiske oprør mod det Osmanniske Rige under Første Verdenskrig. 12 Sun Tzu ( før vores tidsregning). Regnes for at have forfattet The Art of War, en grundlæggende militærstrategisk kilde, der har influeret militær tænkning bredt. 13 Mao Tse-Tung ( ). Den kinesiske revolutions ledende teoretiker og organisator og den dominerende kraft i opbygningen af folkerepublikken Kina. 11

13 doktrin udvikles. Sådan kan man betragte en udvikling af den nationale praksis som en indirekte metode til at påvirke den internationale praksis på. Empirien for den specifikke militære planlægning kan således afgrænses til hhv. det danske FR III og NATO GOP, idet evt. anbefalinger begrænses til at omfatte FR III. Der er ligeledes elementer af planlægningsprocessen, hvor den specifikke doktrin for oprørsbekæmpelse bliver interessant. Den danske doktrin for gennemførelse af oprørsbekæmpelse er beskrevet i Feltreglement I, kapitel 1, doktrin for fuldspektrum operationer (FR I, 2008: ). NATO har for nærværende ingen en specifik doktrin på området. Der findes udkast til doktrinen, idet denne er under udarbejdelse i NATO Land Operations Working Group. Yderligere har både USA og Storbritannien udgivet nationale doktriner. Danmark opererer aktuelt i Afghanistan, som et led i NATO s ISAF-mission, under britisk taktisk kontrol. Ligeledes har Danmark opereret i rammen af koalitionen Operation Iraqi Freedom under henholdsvis britisk taktisk kontrol og amerikansk overordnet ledelse. USA og Storbritannien udgør Danmarks væsentligste samarbejdspartnere i relation til internationale missioner, hvorfor der kan argumenteres for at alle publikationer er relevante for danske styrker. Det danske forsvar har dog foreløbigt valgt, at der ikke udvikles en særskilt doktrin for oprørsbekæmpelse på det taktiske niveau, idet den nuværende doktrin for fuldspektrum operationer vurderes dækkende. På baggrund af samme rationale, som ved valget af den danske model for operative overvejelser, vurderes specialets konklusioner nemmere at kunne påvirke den nationale doktrin frem for NATO-doktrinen. Derfor afgrænses det empiriske grundlag til NATO og dansk doktrin for for fuldspektrumoperationer, idet evt. anbefalinger der måtte affødes af analysen begrænses til at omfatte dansk doktrin. Empirien omfatter således på doktrinområdet NATO s overordnede doktrin for landoperationer (AJP-3.2, 2008) og dansk doktrin for for fuldspektrumoperationer (FR I, 2008: ). Empiri til belysning af operative analysemodeller omfatter NATO s Guidelines for Operational Planning (GOP, 2005) og det danske Feltreglement III (FR III, 2008) Validitet Validiteten refererer til analysens gyldighed, altså om den rent faktisk rammer kernen af problemstillingen. Den skriftlige del af empirien er baseret på originalkilder med direkte fokus på planlægning og gennemførelse af oprør. Den skriftlige empiri der retter sig mod oprørsstrategier er igen baseret på originalkilder, men har generel karakter og kan ikke påvises at have direkte anvendelse i hverken Irak eller Afghanistan. Det vurderes ikke muligt at opdrive kilder, der beskriver den specifikke doktrin for shia-militser i Sydirak eller Taliban i Afghanistan. Såfremt de overhovedet eksisterer, vil de af indlysende årsager være vanskelige at tilegne sig ligesom interview af oprørsledere heller ikke ses som en option. Således kan analysen ikke sige noget specifikt om operationerne i Irak eller Afghanistan, men kan til gengæld give en teoretisk funderet tilgang til begrebet oprør af universel karakter. Den samlede validitet af den skriftlige empiri vurderes at være høj Reliabilitet Reliabilitet refererer til analysens pålidelighed, kan man have tillid til analysen? Tillid kræver blandt andet, at de anvendte teorier og ikke mindst empirien er dækkende for under- 12

14 søgelsessubjektet. Dette synes allerede godtgjort under behandling og udvælgelse af empiri. Til gengæld rejser en anden central problemstilling sig. Kan man undersøge sig selv? Da specialet har til hensigt at undersøge muligheder og begrænsninger ved et planlægningsredskab, som jeg som officer har brugt mange år på at nuancere min forståelse- og praktiske anvendelse af, kan man argumentere for at objektivitet bliver vanskeligt at opnå i analysen. I den forbindelse er jeg bevidst om det forhold, at jeg allerede er påvirket af en personlig forståelsesmodel. For at anvende denne forståelsesmodel objektivt og åbne tankerne for alternative muligheder, vil specialets analysemodel bygges op efter principperne for integrativ tænkning (frit oversat fra det engelske integrative thinking), introduceret af professor Roger Martin i The Opposable Mind (Martin, 2007). Tanken bag integrativ tænkning er, at gøre sig bevidst om, at egen forståelsesmodel, blot er en model. Fra dette udgangspunkt søges yderpunkterne af det mulige, og der skabes modsatrettede (ekstreme) modeller på baggrund af de præmisser. Den integrative del af processen, består i at afveje og kombinere fordele og ulemper ved begge modeller og herved erstatte sin hidtidige forståelsesmodel med en mere værdiskabende. I dette tilfælde er det væsentligt at egne forståelsesmodeller afdækkes. Det betyder at gængse militære opfattelser om oprør og oprørsbekæmpelse fremdrages og præsenteres med henblik på analytisk at kunne udfordre dem. Den endelige problemformulering bør formuleres sådan, at analysen ikke får karakter af en konsulentopgave, hvor målsætningen er at give forslag til eksplicitte ændringer eller tiltag. En mere abstrakt og teoretisk funderet problemstilling, vil fjerne analysens fokus fra en officers problemløsning til en akademikers teoretiske undersøgelse. Det er i den forbindelse væsentligt at der drøftes i teoretiske muligheder og begrænsninger, i modsætning til empirisk funderede betragtninger. Til gengæld vil det være oplagt at anvende perspektiveringen til at give en officers vurdering af de afdækkede konklusioner. Dvs. lade den teoretiske analyse ramme virkeligheden, hvad synes officeren om værdien af analysens resultater. En sådan perspektivering vurderes at støtte analysens reliabilitet, forstået således at officeren har nemmere ved at holde sig på måtten med personlige og erfaringsbaserede udsagn, når han ved at chancen byder sig senere Operationalisering af teori For at kunne operationalisere den valgte organisationsteori på problemstillingen, er det væsentligt at forholde sig til spørgsmålet om hvilken organisation vi taler om? Den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmann har beskrevet systemer, som noget der er strukturelt koblet og henviser til hinanden, idet de forbliver omverden for hinanden. Luhmanns mål er at formulere en universel teori for faget sociologi ved at tilslutte sig den almene systemteori. Han forsøger at udvikle en teori, der er overgribende i forhold til faget, og som med systemteoretiske begreber forsøger at beskrive sociologiens samlede genstandsområde. Ved et socialt system forstår Luhmann sammenhængen mellem sociale handlinger der henviser til hinanden. Når flere personers handlinger bliver knyttet sammen med hinanden opstår der altid et socialt system eller et handlingssystem, der afgrænser sig fra en omverden. Alle handlinger, som henviser meningsfuldt til hinanden, tilhører det pågældende system; alle andre handlinger, som ikke opretholder nogen relation til den pågældende meningssammenhæng tilhører systemets omverden. Noget er altså enten system eller omverden. Luhmann foretager et skel mellem simple interaktionssystemer og 13

15 de mere komplekse organisationssystemer, men grundlæggende opfattes sociale systemer universelt (Luhmann, 2000: 37). Ved at betragte sociale systemer som systemer, åbnes der mulighed for at betragte samfundet på tværs af traditionelle teoretiske niveauopdelinger. Herved kan samfundssystemet anskues som en organisation, på lige vilkår med Microsoft eller Toyota. Systemets funktion er at reducere kompleksitet, hvilket systemet i praksis gør ved at udelukke muligheder. Sociale systemer danner øer af reduceret kompleksitet, hvori rationaler forhandles og vedtages. En sådan opfattelse af samfund som organisationer er fint i tråd med tidligere udsagn om, at befolkningens accept eller støtte er afgørende for succes. I det videre arbejde forudsættes, at der kan sættes en grad af lighedstegn mellem samfund og organisation. Rationalet er at begge er sammensat af individer i komplekse sociale systemer, og derfor adlyder samme grundlæggende mekanismer og funktioner. Luhmann påpeger dog, at et samfundssystem adskiller sig fra et organisationssystem på ét område, nemlig at et organisationssystem forudsætter medlemskab. Dette holdes in mente når teorierne bringes i anvendelse. TILSTAND A TILSTAND B FYSISKE FYSISKE OPRØR OPRØRS- BEKÆMP ÆNDRINGS- STRATEGI OPRØR OPRØRS- BEKÆMP KOGNITIVE KOGNITIVE OPERATIONSOMRÅDE (organisation/system) Usikkerhed Lovløshed Mangel på essentielle livsvilkår Magtvakuum Etc. OPERATIONSOMRÅDE (organisation/system) Sikkerhed Lov og orden Tilgang til vand, el, kloak Fungerende administration Etc. Figur Som illustreret ovenfor, bringes teorier om ændringsstrategi i spil ved at betragte det oprørsramte samfund som en organisation (et socialt system). I rammen af denne organisation betragtes to elementer, henholdsvis oprøret og oprørsbekæmperen. På illustrationen optræder disse elementer ligeværdigt, idet fænomenet dog ofte karakteriseres som asymmetrisk, da oprørsbekæmperen typisk vil være militært overlegen i det fysiske domæne. Typisk vil oprørsbekæmperen være tæt forbundet med samfundets legale ledelse (internationalt anerkendte autoritet) og herved udgøre hvad man i organisationsteorien vil karakterisere som ledelsen i organisationen. Kampen mellem ændringsstrategierne udspilles såvel i det fysiske som i det kognitive rum, og det er samspillet mellem resultaterne i disse udfaldsrum, der afgør den reelle succes eller fiasko. 14

16 Afgrænsninger Som allerede nævnt er det militære bidrag til oprørsbekæmpelse kun én af flere brikker i en samtænkt/integreret indsats, der opererer langs flere parallelle lines of operations. I den optimale situation vil de enkelte bidrag under den samtænkte indsats starte simultant, men ofte vil sikkerhedssituationen ikke muliggøre andre end militære indsatser i den første tid. Den militære fører må i denne situation udover kampoperationer, sikkerheds- og kontroloperationer og reformering af sikkerhedsstrukturen også anvende sine styrker til at udføre støtte til civilbefolkningen og støtte til det civile magtapparat, som beskrevet i doktrinen for stabiliseringsoperationer. Efterhånden som andre statslige ressort-områder og civile organisationer får mulighed for at deltage i oprørsbekæmpelsen, kan de to sidstnævnte opgaver helt eller delvist overtages af disse. I den kontekst afgrænses analysen til at omfatte det militære bidrag i rammen af den samtænkte kampagne. Endelig problemformulering 1.6. Endelig problemformulering På baggrund af ovenstående opgaveanalyse, præciseres den endelige problemformulering, således: Hvilke strategiske muligheder og begrænsninger afføder planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelser efter vestlig doktrin, når målsætningen fastsættes til at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at værtsnationens sikkerhedsstyrker kan håndtere oprørsstrategier? Efterlader det resterende spektrum for strategiteoriers udfoldelse et potentiale som præsenterer alternative muligheder for at fremme fundamentet for en varig fred? Metode Undersøgelsesdesign Med udgangspunkt i problemformuleringen og diskussionen heraf, er såvel det teoretiske udgangspunkt som det empiriske grundlag nu tilvejebragt. Dermed er rammerne for specialet fastlagt, og metodevalg kan ske på baggrund heraf. Dette afsnit har til formål at definere en analyseramme, der ud fra metodiske overvejelser kobler den valgte teori, empiri og metode. En problemstilling kan enten sigte mod en beskrivelse af et emne, mod at finde forklaringer på emnet eller mod at være forudsigende. Nærværende speciale tager udgangspunkt i en forklarende problemstilling, hvor sigtet er at afdække, hvad den aktuelle doktrin og de aktuelle planlægningsværktøjer afføder af muligheder og begrænsninger. Specialet vil yderligere udforske, hvilke andre muligheder der findes og give en teoretisk vurdering af konsekvenserne. I denne fase har specialet karakter af teorier, der analyserer og vurderer andre teorier. Når den kvalitative metode anvendes, tolkes og bearbejdes data ud fra forfatterens antagelser. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til disse med henblik på at sikre specialets validitet. I praksis kan dette ske enten ved at diskutere egne holdninger og meninger før de applikeres i forhold til empirien, alternativt ved at forholde observationerne til det teoretiske grundlag. I dette speciale er det min hensigt primært at benytte førstnævnte mulighed, som vurderes at give den bedste kritik af mine personlige antagelser. 15

17 16

18 Praktisk metodik analysemodel Den indledningsvise behandling af problemformuleringen har afdækket behov for en todelt analyse af henholdsvis oprørsstrategi og oprørsbekæmpelsesstrategi. Da de to strategier er hinandens modsætning bær de sammenholdes i en sammenfattende analyse. Analysemodellen kan visualiseres således: INDLEDNING Opgaveanalyse og problemformulering. Valg af egnede hovedteorier og empirisk grundlag Kap. 1 TEORI ÆNDRINGS- STRATEGI (Borums skoler) INNOVATIONS- & LÆRINGSTEORI (Stacy, Qvortrup) EMPIRI OPRØRSSTRATEGIER (Kinesisk skole) (Sunni-Islam) OPRØRSBEKÆMP- ELSESSTRATEGIER (NATO) (Dansk) Kvalificere og beskrive Kap. 2 Kvalificere og beskrive Kap. 4 Vurdere Kap. 3 Vurdere Kap. 5 Delanalyse 1 Delanalyse 2 Sammenfattende analyse af delanalyser 1 og -2, herunder opstilling af alternativer Kap. 6 KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap. 7 Figur Formalia Specialet er udarbejdet i overensstemmelse med Forsvarsakademiets vejledningssamling, Forsvarskommandoens bestemmelse for dokumenters udformning, samt den gennemførte 17

19 undervisning i metodelære. Hvor der er konstateret uoverensstemmelser imellem ovenstående har undervisningen i metodelære været styrende. Kildereferencer er indført som parenteser. Forklaring af begreber og uddybende kommentarer er anført i fodnoter. Specialet er baseret på åbne kilder samt militære kilder klassificeret TIL TJENESTEBRUG. I relation til sidstnævnte har en konkret vurdering af kilderne samt anvendelse og evt. gengivelse heraf løbende fundet sted. Denne vurdering har været styrende for specialets endelige klassificering som UKLASSIFICERET. Kapitelinddeling I forlængelse af analysemodellen, beskrives her kapitelinddelingen med tilhørende formål for respektive kapitler. 1. Indledning: I dette kapitel foretages indledningsvis en opgaveanalyse og problemformulering. På baggrund heraf gennemføres valg af egnede hovedteorier og empirisk grundlag. Teorien operationaliseres og specialemetode beskrives. 2. Kvalificering af oprørets strategiteoretiske fundering: Dette kapitel er det første analysekapitel, som danner grundlaget for besvarelsen af problemformuleringen. Den kinesiske skole og fundamentalistisk sunni-islam analyseres og kvalificeres i forhold til Borums ændringsstrategier. Anvendte skoler og evt. enkeltteorier beskrives kort med henblik på en indføring i emnefeltet. 3. Analyse af oprørets teoretiske innovationspotentiale: Resultatet fra foregående kapitel vurderes i forhold til kompleksitets- og innovationsteorier (Ralph Stacey) mhp. at vurdere hvilken systemforståelse, der ligger bagved den anvendte ændringsstrategi, og yderligere give et indtryk af teoretiske muligheder og begrænsninger ved strategivalget. Yderligere anvendes Lars Qvortrups teorier om første til fjerde ordens læring til at kvantificere ændringsstrategiernes teoretiske ændringskraft i det kognitive domæne. 4. Kvalificering af oprørsbekæmpelsens strategiteoretiske fundering: Kapitlet analyserer og kvalificerer doktrin og planlægningsværktøjer for oprørsbekæmpelse i forhold til Borums ændringsstrategier. 5. Analyse af oprørsbekæmpelsens teoretiske innovationspotentiale: Kapitlet udarbejdes som for kapitel 3 anført, blot for oprørsbekæmpelsen i stedet for oprøret (og på baggrund af resultater fra kapitel 4). 6. Sammenfattende analyse af oprørsbekæmpelse kontra oprørsstrategi: I dette kapitel sammenholdes resultaterne fra hidtidige analyser til en vurdering af overordnede muligheder og begrænsninger ved det strategivalg, som aktuel anvendelse af doktrin og planlægningsværktøjer medfører. På baggrund af resultatet sammensættes og vurderes evt. alternative strategivalg. 7. Konklusion: I dette kapitel opsamles og konkluderes resultatet af de gennemførte analyser med henblik på at besvare problemformuleringen som opstillet i kapitel 1. Der perspektiveres ved at give forfatterens vurdering af analysens teoretiske resultater i forhold til egne erfaringer og holdninger. 18

20 KAPITEL 2 OPRØR SOM ÆNDRINGSSTRATEGI Dette kapitel er det første analysekapitel, der danner grundlaget for besvarelse af problemformuleringen. Den kinesiske skole og fundamentalistisk sunni-islam som oprørsstrategier analyseres og kvalificeres i forhold til Borums ændringsstrategier. Anvendte skoler og evt. enkeltteorier beskrives kort med henblik på en indføring i emnefeltet. Indføring i Finn Borums ændringsstrategier Et af teoriens hovedsynspunkter er, at tvang, overtalelse og købslåen er usikre strategier. Disse typer af processer fører ikke til, at den svagere part opbygger nogen forpligtelse over for ændringerne. Derfor risikerer ændringer baseret på ensidige interesser at udløse betydelig modstand mod forandring. Ydermere vil en gennemført ændring risikere at blive anfægtet på et senere tidspunkt. De interessebaserede processer kan blive genstand for genbesøg, og organisationens konfliktniveau kan potentielt stige - medmindre der i den strategien er indbygget en sikring af den fremtidige regulering af konflikter. En ændring af systemet forudsætter, at man kan få andre til at gøre det, som man gerne vil. Kan man det, har man indflydelse eller magt om man vil. At udøve indflydelse og påvirke andre aktører så der sker ting, der ellers ikke ville være sket, kræver besiddelse af magtbaser, dvs. kontrol over belønninger eller sanktioner som andre tillægger betydning. Magt er altså en social relation. Den er operationaliseret i den socialpsykologiske magtbaseteori, som af Borum er videreudviklet med henblik på anvendelse til analyse af ændringsprocesser. Jeg har tidligere nævnt Niklas Luhmanns teser om det det sociale system, alle handlinger, som henviser meningsfuldt 14 til hinanden, tilhører det pågældende system; alle andre handlinger, som ikke opretholder nogen relation til den pågældende meningssammenhæng tilhører systemets omverden (Luhmann, 2000: 37). I forlængelse af den opfattelse, introducerer Borums teorier en rolleanalyse. I forbindelse med nyetablering og ændring af sociale systemer eksisterer der ofte forskellige opfattelser af, hvorledes en given rolle skal udfyldes, og der kan tilsvarende være en forskel mellem adfærd (det man faktisk gør) og andres forventninger. Der kan også være tale om, at en rolleindehaver har uklare ideer om, hvad andre forventer af ham, og hvilken hjælp han kan få af andre. En sådan uklarhed kan fx medføre manglende handling. Rolleanalyse er derfor en teknik, der specielt er anvendelig i forbindelse med nyetablerede grupper. Teknikken indebærer en systematisk gennemgang af alle roller i systemet med fokus på rolleindehaverens egen fortolkning og oplevelse af rollen, rolleindehaverens oplevelse af andres forventninger til ham, samarbejdspartneres forventninger til rolleindehaveren. Herved kan man få klarlagt de forskellige opfattelser, der eksisterer, af rollerne i systemet, og på basis heraf kortlægge eventuel uklarhed og enighed for hver enkelt rolle. Målet er at udforme en handlingsplan for, hvorledes de enkelte rolleindehavere kan arbejde hen imod en ændring af deres rolleadfærd, således den bedst er i balance med systemets samlede forventninger/behov. Borums teori skelner tilgang til ændringer i dikotomien mellem harmoniopfattelsen og konfliktopfattelsen. Forskellen kan bedst anskueliggøres ved at spørge hvad der er normaltilstanden i systemet? 1) Er det præget af stabilitet afbrudt af episodiske ændringer, eller 2) af kontinuert forandring? Begge opfattelser kræver i Borums perspektiv paradoksalt nok, at der arbejdes med ændringsstrategier, men fra to vidt forskellige positioner og dermed også forskellige metoder. Den ledelsesmæssige udfordring vil i førstnævnte tilfælde være at skabe den fornødne forandringsparathed, inspireret af Kurt Lewins syn på hvorledes forandringsrettet intervention bør gribes an; optø forandre fastfrys (Lewin, 14 Meningsfuldt behøver i denne forbindelse ikke at være rationelt eller konstruktivt. Aggression kan fint henføres under meningsfuldt, idet handlingen anerkender modpartens rolle i systemer. 19

Ledelse af organisatorisk forandring

Ledelse af organisatorisk forandring Stabskursus 06/07, Syndikat Sun Tzu KN Timm W. Larsen April 2007 Ledelse af organisatorisk forandring UKLASSIFICERET Stabskursus 06/07, Syndikat Sun Tzu KN Timm W. Larsen April 2007 SPECIALEEMNE: Ledelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

NATO AGILITY. - in 4 th Generation Warfare UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET

NATO AGILITY. - in 4 th Generation Warfare UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Institut for Militære Operationer VUT II-L/STK 2012/13 Kaptajn Per Jacob Lindgaard Vejleder: Will Mitchell NATO AGILITY - in 4 th Generation Warfare TITELSIDE NATO agility in 4 th Generation

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

X Y Z. De ubekendte i virksomheden

X Y Z. De ubekendte i virksomheden X Y Z De ubekendte i virksomheden Undersøgelse af organisering, kultur, proces og ledelse af Annie Jeppesen, pæd. leder Børneskolen Bifrost Karsten Venborg, vejleder November 2009 Biografiske oplysninger

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd?

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Poli&kere vil kun få succes, hvis de forsøger at behandle mennesker som de fak&sk er, i modsætning &l, hvordan de gerne vil have, at de er.

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere