Epoke danske romaner før 1900 En internetlitteraturhistorie ved Silkeborg Bibliotek

Transkript

1 Epoke danske romaner før 1900 En internetlitteraturhistorie ved Silkeborg Bibliotek Evalueringsrapport udarbejdet af Marie Louise Valeur Jaques Silkeborg Bibliotek Maj 2001

2 Indhold Abstract 3 Om Epoke 4 Historie 4 Formål 5 Målgruppe 5 Projektforløb 6 Udvidelsen af Epoke 6 Udbredelsen af kendskabet til Epoke 8 Evaluering 10 Forsiden 10 Øvrige elementer 12 Søg i Epoke 12 Find litteratur om litteraturen på nettet 13 Kronologisk oversigt 13 Spørg Epoke 13 Epoke som litteraturhistorie 14 En ny litteraturhistorie 14 Målgruppen 16 Anvendelsen af links 17 Mediet 18 Udbredelsen af kendskabet til Epoke 19 Opsummering og konklusion 21 Kolofon 23 2

3 Abstract Epoke danske romaner indtil 1920 er Danmarks første og hidtil største litteraturhistorie på internettet. Epoke har til huse på Silkeborg bibliotek og kan besøges på adressen Epoke har eksisteret siden december Nærværende rapport dækker primært perioden fra til , hvor Epoke er blevet videreført med midler fra Biblioteksstyrelsen, Litteraturrådet, Edv. Pedersens Biblioteksfond, Silkeborg Kommunes kulturudvalg og Silkeborg Bibliotek. Da Epoke ikke tidligere har været genstand for evaluering, vil det imidlertid være oplagt at inddrage hele websitet og se samlet på det eksisterende projekt, hvad angår opbygning, funktionalitet m.m. I foråret 2000 havde man håbet at skaffe midler til et års fortsat drift, men dette lykkedes ikke, og planerne for fortsættelsen af Epoke måtte derfor justeres i forhold til fondsansøgningerne. Det var således muligt at fortsætte godt otte måneder med nedjusterede mål. Planen for perioden fra d har således været at få slået hul på det 20. århundrede, således at Epoke ikke længere begrænsede sig til - danske romaner før 1900, men også strakte sig ind i de første tiår af 1900-tallet. Navnet for udvidelsen blev Den store Sommer, titlen på andet bind af Johannes V. Jensens Kongens Fald, og arbejdsplanen indeholder dels en introduktion til perioden, dels en fyldig gennemgang af Johannes V. Jensens hovedværk Den lange Rejse, der udkom i seks bind fra Derudover har redaktionen bag Epoke ønsket at arbejde på at udvide kendskabet til websitet og at få flyttet epoke fra til et selvstændigt domæne. I håb om at kunne fortsætte Epoke-projektet har redaktionen ultimo marts 2001 afsendt fire fondsansøgninger. Evalueringsrapporten er inddelt i tre hovedafsnit. Det første Om Epoke beskriver Epokes historie, samt dets formulerede formål og målgruppe. I det andet hovedafsnit beskrives projektforløbet, og de synlige resultater er opstillet i oversigtsform måned for måned. Endelig indeholder det tredje hovedafsnit den egentlige evaluering, der beskriver og bedømmer Epokes forskellige elementer, herunder dets æstetik og funktionalitet. Dette afsnit indeholder også en beskrivelse af Epoke som litteraturhistorie og indeholder refleksioner over internettet som medie for litteraturformidling. Her sammenholdes Epokes formål og målgruppe med den foreliggende litteraturhistorie. Rapporten er overvejende meget positiv over for Epoke, dog indeholder de enkelte afsnit også anbefalinger til små justeringer og forbedringer. 3

4 Om Epoke Historie Epoke danske romaner før 1900 så sin spæde begyndelse i december 1997 og blev til ud fra et ønske hos afdelingsbibliotekar Per Hofman Hansen om at servicere de biblioteksbrugere, der interesserede sig for det 19. århundredes litteratur noget bedre: I stedet for altid at få anbefalet de samme fem romaner af bibliotekaren, skulle de og bibliotekarerne kunne bruge websitet til at få information om perioden og dens forfattere og værker og dermed lyst og inspiration til at fordybe sig i perioden. Reminiscenser fra denne tidlige del af projektet kan f.eks. ses under H.C. Andersen, der indeholder en kort introduktion til forfatterskabet og til forfatterens seks romaner. I juni 1998 blev litteraturhistorikeren Iben Holk knyttet til projektet som forfatter og medredaktør. Iben Holk har siden han dimitterede som cand.phil. i litteratur i 1977 arbejdet med litteraturformidling i forskellige sammenhænge: som underviser, som forlagskonsulent, som medarbejder ved Danmarks Radio og som kronikør, forfatter og redaktør af en forfatterskabsserie i 8 bind. Med Iben Holk har Epoke udviklet sig fra at indeholde korte informative tekster til en egentlig litteraturhistorie med idé- og åndshistoriske afsnit om periodens -ismer, med en introduktion til romanen som litterær genre og med fyldige analyser og fortolkninger af periodens værker. Fra sommeren 2000 har det været nødvendigt at søge fondsmidler til at fortsætte projektet. Det lykkedes i første omgang at få bevilliget midler til små 8 måneders forlængelse frem til d , der har muliggjort en udvidelse af det dækkede tidsrum til at inkludere de første to årtier af det 20. århundrede. Fra ultimo marts 2001 ligger den egentlige udvikling af Epoke stille, og projektets fremtid er uvis. Silkeborg Bibliotek og webredaktør Per Hofman Hansen vedligeholder dog fortsat Epoke hvad angår opdatering af links og supplering af henvisninger til ny litteratur. Der er søgt midler til dets fortsatte drift hos Velux Fonden, Lillian og Dan Finks Fond, Programstøtteordningen under Mediesektionen i Undervisningsministeriet og Litteraturrådet. Skulle projektet opnå de fornødne midler er redaktionens plan i første omgang at udvide det litteraturhistoriske perspektiv med introduktioner til og læsninger af følgende markante forfatterskaber fra det 19. århundrede: Jens Baggesen ( ), Poul Martin Møller ( ), Steen Steensen Blicher ( ), H.C. Andersen ( ), Mathilde Fibiger ( ), Amalie Skram ( ) og Gustav Wied ( ). 4

5 Formål Som det ses af ovenstående afsnit om projektets historie har formålet med Epoke gradvist ændret sig, efterhånden som litteraturhistorien har taget form. Projektets formål kan delvist aflæses af websitets kolofon, der indledes med følgende tre punkter under overskriften Hvad er Epoke? : Epoke omhandler et udvalg af romankunstens resultater fra 1800-tallet fra H.C. Andersen til Johannes V. Jensen. Epoke bevæger sig op og ind i 1900-tallet, når et forfatterskab og helheden gør det nærliggende. Epoke er en introduktion til det enkelte forfatterskab, og den periode det formes af og er med til at forme. Portrættet er således en kombination af periode- og værkfortolkning. I ansøgning om tilskud til Biblioteksstyrelsens Centralbibliotekspulje (dateret 14. september) præciseres det, nok så vigtigt, at der er tale om en nylæsning. Formålet er altså ikke alene at gøre en litteraturhistorie offentligt tilgængelig, men at give et nyt bud på en sådan. Denne nylæsning fremgår også af formålsbeskrivelsen for det nye afsnit dækkende perioden i Ansøgning til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker vedrørende internet-litteraturhistorien Den sidste sommer / Epoke 2, 6. april 2000: Formålet med Den sidste sommer (Epoke danske romaner ) er [ ] at udarbejde en selvstændig fortsættelse af det hidtidige projekt. Perioden er et overset kapitel i dansk litteraturhistorie, idet perioden rigtignok hverken har noget ordentlig navn eller isme hvilket vi i redaktionen har sat os for at gøre noget ved. I Epoke I [dvs. før 1900] er termen mytisme anvendt. Den søsattes i en antologi udg. af Johannes V. Jensen-Centret ved Aarhus Universitet dette forår [dvs. foråret 2000]. Mytisme-begrebet skal udvikles til at bygge bro over to årtiers dansk litteratur med andre ord mellem symbolisme og ekspressionisme. Epoke II [dvs ] vil i lighed med Epoke I vægte den identitetshistoriske side af litteraturhistorien ved siden af den æstetiske og kulturhistoriske. Målgruppe Epoke henvender sig til en bred målgruppe både den interesserede fritidslæser og til den, der beskæftiger sig med litteratur som del af et studium. I projektets nyoprettede kolofon formuleres det således: Epoke henvender sig til alle, der interesserer sig for dansk litteratur- og kulturhistorie. Epoke er et uundværligt redskab for den, der læser og beskæftiger sig med dansk litteraturhistorie det være sig i gymnasium, HF, VUC eller på universiteterne. 5

6 I ansøgningen til Centralbibliotekspuljen (14. september 2000) er denne målgruppe udvidet til også eksplicit at indeholde forskere og studerende i udlandet, der beskæftiger sig med dansk litteratur. Projektforløb Udvidelsen af Epoke Projektforløbet har først og fremmest budt på en udvidelse af Epokes eksisterende litteraturhistorie. I første omgang er afsnittet om den danske impressionisme i skikkelse af forfatteren Herman Bang blevet færdiggjort med en analyse af Bangs roman Ludvigsbakke fra 1896, med et litteraturhistorisk kapitel Bang og symbolismen, der søger at skabe forbindelseslinjer mellem naturalismen, impressionismen og symbolismen, og med to litteraturkritiske kapitler, I opposition til Brandes, der belyser Bangs forhold til tidens førende kritiker Georg Brandes, og Stilens mester, der forholder sig kritisk til Steen Fiil og Kirsten Skov: Herman Bang prosaens mester (1998), en indføring for gymnasieelever i Bangs alsidige forfatterskab. Samtidig med afsnittet om impressionisme er blevet færdiggjort, startede Iben Holk forberedelsen og indlæsningen af stoffet til kapitlet Den store Sommer Peter Hansen: Ved Faaborg Museums indvielse 24. juni 1910 ( ). Tilhører Faaborg Museum. 6

7 Den store Sommer indledes med en kulturhistorisk introduktion, der beskriver Johannes V. Jensens forhold til Fynsmalerne og deres fælles holdning til kunsten. Efter denne introduktion følger kapitlet om Johannes V. Jensens Den ny Verden (1907), der giver en ånds- og identitetshistorisk introduktion til perioden. Den ny Verden (1907) er en essaysamling, der forbinder og hylder den amerikanske livsånd med den danske og norske folkekarakter og bondekultur. Herefter følger endnu en introduktion, nemlig til Johannes V. Jensens Den lange Rejse, der udkom i 6 bind i årene 1908 til Her gøres der rede for værkets tilblivelseshistorie, værkets komposition, inspirationskilder, genre m.m. Dernæst følger fyldige analyser af hvert enkelt bind, der hver har fået et selvstændigt underkapitel. Kapitlet Den lange Rejse rundes af med en gennemgang af Johannes V. Jensens værk, Æstetik og Udvikling (1923) med undertitlen Efterskrift til Den lange Rejse, hvori Jensen reflekterer over hele sit forfatterskab med udgangspunkt i Den lange Rejse. Dette underkapitel kommer således til at tjene som en opsamling af og en konklusion på de foregående seks analyser. Nedenfor ses i oversigtsform Epokes nye kapitler. Dateringen dækker over tidspunktet for offentliggørelsen på nettet. Forud for hvert kapitel går selvfølgelig en længere arbejdsproces, der ud over selve affattelsen spænder over indlæsning i stoffet, korrektur, fund af billedmateriale og relevante links, udarbejdelse af litteraturliste samt den endelige opsætning på nettet. For at give et indtryk af udvidelsens omfang er antallet af sider anført i parentes. Der er tale om kompakte udprintede A4 sider. Vil man have en fornemmelse af, hvad det svarer til i bogform, bør nedenstående sideantal ganges med 2, da antallet af enheder pr. udprintet side, er dobbelt så højt som på en standard bogside. I bogform ville den samlede nye tekstmængde på Epoke altså udgøre godt 200 sider. August: Ludvigsbakke (1896) (5 sider) September: Stilens mester (4 sider) Oktober: Bang og symbolismen (5 sider) Realisme og Realister I opposition til Brandes (2 sider) November: Den ny Verden (1907), 1: Systemskiftet 1901, Amerika (4 sider) Den ny Verden (1907), 2: Frank Norris (2 sider) Den ny Verden (1907), 3: Folkekarakter (2 sider) Den ny Verden (1907), 4: Bondekultur (3 sider) December: Den ny Verden (1907), 5: Ny humanisme (2 sider) Introduktion til Den lange Rejse 1-6 (4 sider) Den lange Rejse 1: Bræen (1908) (7 sider) 7

8 Januar: Februar: Marts: Den lange Rejse 2: Skibet (1912) (7 sider) Den lange Rejse 3: Norne-Gæst (1919) (10 sider) Den lange Rejse 4: Det tabte Land (1919) (5 sider) Den lange Rejse 5: Christofer Columbus (1921) (8 sider) Den lange Rejse 6: Cimbrernes Tog (1922) (10 sider) Den lange Rejse 7: Æstetik og Udvikling (1923) (10 sider) Kolofon (2 sider) Den store Sommer - Introduktion (6 sider) I marts 2001 har Silkeborg Bibliotek ekstraordinært anvendt ca. 150 timer på at dublere eksisterende links til Silkeborg Biblioteks egen base med tilsvarende links til den nye landsdækkende base bibliotek.dk samt til en forårsrengøring af Epoke, der bl.a. har omfattet et check af alle eksterne links, oprettelse af en særskilt kolofon og en revidering af forsiden. Slutteligt kan det nævnes, at som et brugervenligt tiltag har Epoke fået sit eget domæne på Dette skulle gerne lette adgangen for dem, der ikke har Epoke liggende blandt deres foretrukne links, som slipper for at gå vejen over Silkeborg Biblioteks hovedside. Af hensyn til de mange links til Epoke, vil Epoke også fortsat være at finde på den gamle adresse. Udbredelsen af kendskabet til Epoke Som følge af, at Epoke ikke fik tildelt midler i det omfang, man havde projekteret med, har man måttet se bort fra de gode intentioner om at lave mere pr for projektet i form af artikler, opsøgende pressekontakt og et seminar om litteraturformidling på nettet. Ikke desto mindre har Epoke alligevel fået god omtale i Bogens Verden tidsskrift for litteratur og kultur og i Midtjyllands Avis. Ligeledes er Epoke blevet optaget i fornemt selskab i linksamlingen på Politikens nye store bogsite. Også Undervisningsministeriet har fået øje på Epoke og inviterede Epokes forfatter, Iben Holk, og webredaktør, Per Hofman Hansen, til konference om IT i danskfaget, hvor de deltog med en workshop om Epoke. Konferencedeltagerne var gymnasie-, hf- og VUC-lærere en virkelig god mulighed for Epoke til at få feedback fra brugere og udveksle ideer. Nedenfor følger en oversigt over den positive opmærksomhed, Epoke har genereret i løbet af projektforløbet: 8

9 August: Afsnit om Epoke i stor artikel om Skønlitteratur på nettet i Bogens Verden, nr. 4, 2000 December: Omtalt i dagbladet Aktuelt 5.12 Artikel i Midtjyllands Avis, 14. december Nævnt i Midtjyllands Avis leder december Optaget på Politikens nye bogsite på under forfatterlinks Februar: Inviteret som foredragsholder til konference om IT i danskfaget d i Odense, arrangeret af Undervisningsministeriet I forlængelse af projektforløbet kan det nævnes, at VUC-efteruddannelsesseminar 2001 med 80 deltagere til august vil besøge Silkeborg Bibliotek, hvor Per Hofman Hansen vil give nogle bud på, hvordan biblioteket bl.a. gennem Epoke informerer og skriver for skoleelever, studerende og lærere, mens Iben Holk til oktober er inviteret til Dansklærerforeningens Årsmøde i Kolding med tema om danskfagets fremtid. Til august vil en artikel af Per Hofman Hansen om Epoke blive publiceret i et IT-hæfte, som Undervisningsministeriet udsender til alle landets ungdomsuddannelsessteder. Da disse begivenheder ligger efter projektforløbet, vil de ikke blive nærmere omtalt i rapporten. 9

10 Evaluering Forsiden Epokes forside er som de øvrige dele af websitet holdt i klare og rolige farver. Baggrundsfarven er grå med blå skrift. I menuen i venstre side af skærmen er farverne vendt om, således at baggrundsfarven her er blå, dog med hvid skrift. Som kontrastfarve bruges rød f.eks. i aldusbladet/vignetten i logoet og til at markere nyheder. Til tekstafsnittene er skrifttypen Times New Roman valgt. Både m.h.t. farve- og skriftvalg har Epoke-redaktionen valgt en klassisk løsning, der giver god læsbarhed. Det tidløse layout er et klogt valg, der gør siden langtidsholdbar, da det, der den ene dag er hot, jo kan blive håbløst umoderne kort tid efter. Epokes forside efter en revidering i maj Forsiden fylder adskillige skærmbilleder, så man er nødt til at scrolle nedad, hvis man vil have det hele med. Yderst til venstre befinder der sig som sagt hovedmenuen med et søgefelt 10

11 samt links videre til Epokes forskellige elementer og hovedkapitler inddelt i perioder, -ismer og forfatterskaber. Under søgefeltet øverst på menuen finder man altid links til de nyeste kapitler en fin service til Epokes stamgæster, der derved hurtigt kan orientere sig i, hvad der for tiden sker på websitet. Indholdsmenuen følger i øvrigt med, når man bevæger sig rundt i Epoke og skulle den forsvinde, har brugeren mulighed for at trykke på et ikon, hvorved den gendannes. For brugeren er dette en fin foranstaltning, da man slipper for at skulle tilbage til forsiden, hvis man får lyst til at springe til et andet kapitel. Resten af skærmbilledet udgør naturligvis den egentlige forside. Øverst ligger fast Epokes logo med det røde aldusblad og med undertitel og navnene på de to bagmænd. Nedenunder følger et aktualitetsfelt med skiftende illustrationer og tekst. Feltet er for det meste af dekorativ karakter med afbildninger af forskellige bogforsider, der har forbindelse til det, der for tiden arbejdes med på Epoke. Således har der i løbet af projektperioden været skiftende afbildninger af nogle af de mange bøger, der er skrevet om Johannes V. Jensens forfatterskab. Ved projektperiodens udløb ultimo marts 2001 er feltet helt atypisk et tekstfelt med en velkomst af nye læsere via bibliotek.dk. De skiftende illustrationer i dette felt er ligesom fremhævelsen af de nye kapitler i indholdsmenuen vigtigere for Epokes faste brugere end for de førstegangsbesøgende. Feltet sender et hurtigt signal om, hvor Epoke befinder sig på et givent tidspunkt. Endnu vigtigere er dog signalet som udskiftningen i sig selv sender, nemlig at der arbejdes på siden, og at der er noget nyt at komme efter en vigtig forudsætning for at brugerne vender tilbage igen og igen. Med til dette felt hører en meddelelse om, at Epoke produceres og publiceres af Silkeborg Bibliotek. Under aktualitetsfeltet følger en række mere faste elementer. Først en bjælke på tværs med dem, der (indtil videre) har støttet projektet økonomisk: Litteraturrådet, Edvard Pedersens Biblioteksfond, Silkeborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og Biblioteksstyrelsen. Dette er elegant lavet med brug af de fire instansers logoer, som fungerer som links til de pågældendes hjemmesider. Under logoerne følger afsnittet Epoke introduktion, der i punktform indeholder links til de forskellige afsnit i Epokes nyoprettede kolofon. Dernæst følger under Union Jack afsnittet The Danish Literary History med links til engelsksprogede hjemmesider om dansk litteraturhistorie. Nederst følger afsnittet Sagt om Epoke med citater, der fremhæver Epoke som værende den eneste større internetbaserede danske litteraturhistorie og roser Epokes høje faglige kvalitetsniveau. Samlet set signalerer Epokes forside tekst og soberhed, hvilket stemmer godt over ens med Epokes indhold: Det her er ikke en overfladisk popsmart side, men et sted for refleksion og fordybelse. I det store hele må forsiden siges at være velfungerende, men det, at den indeholder så 11

12 mange elementer, er på samme tid dens force og svaghed. Den helt store fordel er, at når først man har indlæst forsiden, så kan man derfra komme direkte videre til alle dele af Epoke uden at skulle klikke sig igennem en række mellemstationer. Den uheldige bivirkning er dog, at forsiden samtidig kommer til at virke overlæsset og uoverskuelig de første gange, man besøger den. Som førstegangsbruger må man tage en dyb indånding og bruge lidt tid på at få overblik over forsidens elementer og indholdsmenuens mange muligheder en meget utraditionel netadfærd, hvor man jo er vant til hele tiden hurtigt at orientere sig og klikke videre. I marts 2001 gennemgik Epokes forside en mindre revidering, så den fremstår i den form, der er beskrevet ovenfor. Denne revidering har gjort forsiden mere overskuelig, men redaktionen bør løbende overveje, hvordan man får gjort forsiden så overskuelig og brugervenlig som muligt, hvis man ønsker at fastholde denne form, således at man ikke risikere at miste brugere på den bekostning. Efter projektperiodens afslutning er forsiden i april 2001 endnu engang blevet revideret, således at den nu fremstår i en mere enkel form, som det her efterlyses. Øvrige elementer Ud over de litteraturhistoriske kapitler indeholder indholdsmenuen links til en række andre elementer. Disse vil i det følgende blive kort beskrevet og vurderet. Søg i Epoke Som de fleste større informationstunge websites indeholder Epoke en søgefunktion, der giver mulighed for at søge på ord, navne og titler i Epokes sider. Søgeværktøjet hedder FreeFind og kommer fra FreeFind Search Engine ( Som de fleste andre steder kan det imidlertid være svært at få nogle brugbare søgeresultater, da ens søgeord meget let kan vise sig at være for bredt. En søgning på Herman Bang giver f.eks. 30 poster, mens Johannes V. Jensen giver 61. Dette må siges at være flere poster, end man umiddelbart kan overskue, og de fleste ville nok have mere ud af at trykke direkte på forfatternavnet i indholdsmenuen, da hver forfatterpræsentation indledes med en oversigt over underkapitler. Mere overskueligt bliver det, hvis man søger på en titel. Her giver en søgning på Herman Bangs Ludvigsbakke 6 poster, mens Johannes V. Jensens Kongens Fald giver 10. Et brugbart resultat får man også, hvis man søger på en forfatter, der ikke behandles særskilt. Søger man f.eks. på forfatteren Karl Gjellerup, får man tre poster, hvoraf det fremgår at Gjellerup er nævnt en gang i forbindelse med Henrik Pontoppidan og to gange i forbindelse med Herman Bang. 12

13 Brugt med omtanke kan Søg i Epoke altså godt generere nogle overskuelige og brugbare resultater. Man kunne således overveje at forsyne funktionen med nogle anbefalinger til, hvordan man udnytter den mest effektivt. Find litteratur om litteraturen på nettet Under denne overskrift er der links til en række elektroniske databaser og bibliografier, der giver brugeren mulighed for at søge yderligere information om litteraturen og for at finde relevant sekundær litteratur. Der er således et link til Nielsen Litteratur Information, der muligvis er Danmarks bedste linksamling til litterære hjemmesider, og til Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi, der er et glimrende redskab til at finde litteraturhistoriske artikler og bøger. Derudover er der mulighed for at søge i bibliotekernes egne baser over bøger og artikler, enten i Silkeborgs egen base eller i det landsdækkende bibliotek.dk. Man kan måske undre sig over, at Epoke her ikke giver flere links til litterære websteder end til Nielsen Litteratur Information, men det virker som et fornuftigt valg. Der er jo for så vidt ingen grund til at lave og ikke mindst vedligeholde en større linksamling, når der allerede findes en glimrende guide, som man kan henvise til. De øvrige baser, man her kan søge i, er en hjælp til at finde relevante bøger og artikler uden for internettet. Herved adskiller Epoke sig fra de fleste litterære websites, og tilknytningen til et bibliotek bliver pludselig meget tydelig. Det er en fin service til Epokes brugere og må være en stor hjælp for de mange opgaveskrivere, der bruger Epoke. Kronologisk oversigt Den kronologiske oversigt giver en oversigt over de værker, som Epoke har behandlet opstillet skematisk efter årstal og med link fra værktitlen til Epokes analyse. Det er næppe en af de mest besøgte sider på Epoke, men listen er nu et godt hjælpemiddel til at få overblik over 1900-tallets romaner og deres forfattere. Listen udvides naturligvis løbende, efterhånden som der tilføjes nye analyser til Epoke. Spørg Epoke Som en særlig service til Epokes brugere har man mulighed for at stille spørgsmål til Epokes litteraturbrevkasse Spørg Epoke. I projektperioden har Iben Holk således brugt et par timer ugentligt på besvarelse af spørgsmål om 1800-tallets litteratur, primært fra gymnasie- og hf-elever. 13

14 Brevkassen er let at betjene. Den består af 6 felter til indtastning henholdsvis af ens spørgsmål, formål med spørgsmålet, hvad man ved om emnet i forvejen, navn, -adresse og by/uddannelsesinstitution. Oplysningerne sendes af sted med et klik på Send dit brev -knappen. Hvis man ser på mængden af spørgsmål brevkassen modtager, særligt når det er opgavetid, må den betegnes som en succes, og den dækker tilsyneladende et behov hos elever på ungdomsuddannelserne til at få diskuteret problemstillinger, de støder på i deres opgaveskrivning. Danskfagligt udfylder brevkassen således en vigtig pædagogisk funktion, nemlig at der kan være andre indgangsvinkler til og synspunkter på en given periode eller forfatter, end den ens dansklærer eller bøgerne måske umiddelbart lader ane. Spørg Epoke må siges at være en særlig fin service ikke bare til opgaveskrivere, men også for fritidslæsere, der har en enestående mulighed for at få svar på stort og småt inden for litteraturen af en kyndig litteraturmand; og servicen bliver bestemt ikke ringere af, at Epoke lover at vende tilbage til spørgerne inden for 24 timer. Man kunne overveje at føre brevkassen et skridt videre og publicere udvalgte spørgsmål og svar på nettet, som det kendes fra andre websites f.eks. netdoktor.dk, da det sikkert kunne være lærerigt for andre end spørgeren at læse litteraturdoktorens svar. Det ville give en bedre udnyttelse af tiden, da man ud over at nå et større publikum givetvis ville kunne spare en del gentagelser i svarene. Efter projektperiodens udløb varetages hvervet som brevkasseredaktør af Gitte Horsbøl, cand.mag. i dansk og medievidenskab og lektor ved Silkeborg Amtsgymnasium. Epoke som litteraturhistorie En ny litteraturhistorie Epoke er i løbet af projektperioden blevet udvidet med en imponerende mængde nyskrevet materiale, godt 200 bogsider fordelt på kulturhistoriske, ånds- og identitetshistoriske, litteraturteoretiske og -analytiske afsnit. Projektperioden har centreret sig omkring arbejdet med to forfatterskaber, nemlig Herman Bangs og Johannes V. Jensens. Begge forfattere hører til den gruppe af 1800-tallets forfattere som i høj grad stadig læses og diskuteres: Analyser af Herman Bangs fortællinger som eksempler på den impressionistiske stil er fast inventar på pensumlisterne i danskundervisningen på såvel ungdomsuddannelserne som på de videregående uddannelser, mens Johannes V. Jensens Kongens Fald som bekendt blev valgt som det 20. århundredes bedste danske 14

15 roman af både Berlingske Tidendes og Politikens læsere. Det er således ikke den underbelyste del af den danske litteraturhistorie, Epoke-redaktionen her har givet sig i lag med. Et af formålene med Epoke var, som beskrevet ovenfor, at give et nyt bud på en litteraturhistorie en opgave, der i sagens natur ikke er nem, når der er tale om to så kanoniserede forfatterskaber. Ser vi på de afsnit om Herman Bang, der er blevet til i projektperioden, løfter Iben Holk opgaven ved at diskutere betegnelserne naturalisme, impressionisme og symbolisme, som traditionelt fremlægges som modsatrettede strømninger med naturalismen og impressionismen som realistiske kunstretninger på den ene side, og symbolismen, den stemningsprægede kunst med hang til det metafysiske, på den anden. I afsnittet Bang og symbolismen viser Iben Holk, hvorledes strømningerne forenes hos Bang, hvor symbolismen fremtræder som skærpet realisme. Det er ligeledes en diskussionslysten Holk, læseren møder i afsnittet Stilens mester, der er en kritik af Steen Fiil og Kirsten Skovs undervisningsbog om Herman Bang, Herman Bang prosaens mester (Gyldendal Undervisning, 1998) og dens - ifølge Holk - misvisende brug af en række litteraturhistoriske begreber. Med det store nye kapitel Den store Sommer tager Epoke hul på det 20. århundrede med et forfatterskab, der strækker sig fra debuten med romanen Danskere fra 1896 og helt frem til midten af det 20. århundrede. Her er det ikke i diskussionen af litteraturhistoriske og teoretiske begreber, at det nye skal findes, men snarere i de valgte indgangsvinkler til stoffet. Således er Johannes V. Jensens forbindelse til Fynsmalerne ikke ukendt, men at bruge denne som indgangsvinkel til at skildre det 20. århundredes første årtier litterært set er nyt. Ligeledes tilfører Holk også nyt til læsningen af Jensens forfatterskab ved at flankere sin analyse af Jensens Den lange Rejse med læsninger af to af Jensens mere ukendte værker, nemlig Den ny Verden (1907) og Æstetik og Udvikling (1923). Også i de afsnit, hvor det er værkanalyser af forfatternes skønlitterære produktion, der er i centrum som i afsnittene af Bangs Ludvigsbakke og af de seks bind af Jensens Den lange Rejse er der tale om nylæsninger og -fortolkninger af værkerne. Der er her tale om analyser, der på bedste nykritiske maner, lader værkerne selv være det egentlige omdrejningspunkt, hvor faktorer uden for teksterne, som f.eks. forfatterens biografi og historiske data, inddrages i det omfang, det måtte være relevant, men ikke presses ned over teksterne. 15

16 Indgangssiden til det nye kapitel Den store Sommer På trods af at Den lange Rejse må anses for at være Jensens hovedværk, og at det er det værk, der mere end noget andet gav ham Nobelprisen i litteratur i 1944 (jvf. komitéens tale på er værket i den grad blevet fortrængt af Kongens Fald i nyere litteraturhistorier og danskundervisningen, så også her går Holk mod strømmen med sin omfattende læsning af værket. Målgruppen Epokes målgruppe er som beskrevet bred: Epoke er for alle, der interesserer sig for 1800-tallets danske litteratur. Spørgsmålet er, når man ser på det faktiske indhold, om det demokratiske forsæt også holder. Den beskrevne nykritiske indgangsvinkel til værkgennemgangene er vigtig i denne sammenhæng. Den gør det muligt at analysere værkerne i et sprog, hvor antallet af svære 16

17 litteraturteoretiske termer er reduceret til et minimum. Her kan alle med et rimeligt ordforråd være med. Der er her tale om et godt stykke litteraturformidling, da indholdet bestemt ikke er reduceret til laveste fællesnævner. Det er ofte tale om komplicerede forhold, der søges beskrevet i et bredt tilgængeligt sprog, således at der bestemt stadig er noget at komme efter for f.eks. litteraturstuderende på universiteterne og undervisere på ungdomsuddannelserne. Også de afsnit, der er mere biografiske må siges at henvende sig til læsere på alle niveauer som f.eks. introduktion om Jensen og Fynsmalerne. Der er da også afsnit, hvor Epoke sikkert taber en del af sine læsere på gulvet f.eks. i de to ovenfor teoretiske afsnit om Herman Bang. Selvom Holk også her tilstræber en lethed i selve fremstillingen, er selve det indhold, der skal formidles, så komplekst og forudsætter et godt kendskab til litteraturhistorien og teorien, at en del fritidslæsere og gymnasieelever givetvis vil give op. Det er dog afsnit som disse, der for alvor er interessante for de professionelle litterater, studerende som færdiguddannede. Litteraturteoretiske afsnit som disse ville godt kunne undværes på Epoke, men der er ingen tvivl om, at det ville blive en væsentlig mere tam affære, og det ville nok vise sig svært i længden at fastholde den del af brugerne, der har et større kendskab til litteraturhistorien i forvejen. Min vurdering er, at man ved at stile efter så bred en målgruppe, som Epoke gør, må acceptere, at brugernes forudsætninger vil være bestemmende for, hvilke afsnit de vil finde interessante, og at selvom man gør sit yderste for at formidle sit stof, vil der være afsnit, hvor stoffets kompleksitet forhindrer alle i at være med. For at tilgodese brugernes forskellige forudsætninger kunne Epoke-redaktionen måske overveje, om de mere teoretiske afsnit f.eks. kan markeres i indholdsoversigterne under de forskellige forfattere. Anvendelsen af links Det er bl.a. i brugen af links, Epoke for alvor har mulighed for at adskille sig fra de trykte litteraturhistorier. Herom hedder det i kolofonen Epoke udnytter hypertekstmediet og internettets mange muligheder. Og det er ganske vist. Hvert afsnit indeholder således litteraturhenvisninger, hvor der for hver bog/artikel er et link til bibliotek.dk s base. Disse links er markeret med et bogikon for hele bøger og et side-ikon for artikler. Ligeledes bruges interne links i begyndelsen af hvert afsnit, hvor der er links til alle afsnittets underoverskrifter, således at man har mulighed for at springe direkte hen til det, som har ens interesse. Hvert afsnit afsluttes også med interne links f.eks. til toppen af dokumentet, til hovedsiden, til det foregående afsnit og til det efterfølgende. 17

18 Epoke gør naturligvis også brug af eksterne links. Således f.eks. i Herman Bangafsnittet I opposition til Brandes, hvor forfatteren Karl Gjellerup nævnes. Her fører et klik på Gjellerups navn brugeren over til en kort biografi over forfatteren på den officielle svenske Nobelhjemmeside (Gjellerup modtog Nobelprisen i litteratur i 1917 sammen med Henrik Pontoppidan). Et andet eksempel på denne brug af eksterne links finder man i afsnittet om den amerikanske forfatter Frank Norris i kapitlet om Johannes V. Jensens Den ny Verden. Her afsluttes fremstillingen med tre links til websites, man kan besøge, hvis man vil læse mere om Norris. Her er linkene markeret med et lille kæde-ikon. Dette er blot et par eksempler af mange på brugen af eksterne links på Epokes sider. Disse må siges at være en stor gevinst for litteraturhistorien, og Epoke har her en klar fordel frem for en trykt litteraturhistorie, der umuligt ville kunne rumme samme mængde af information. Samtidig er linkene en foræring til brugerne, der bliver opmærksomme på internationale litteratursites, som de måske ikke kendte i forvejen. Et besøg på Epoke kan således været starten på en længere surftur, der kan bringe en vidt omkring i litteraturens verden. Mediet Der er naturligvis både fordele og ulemper ved at publicere en litteraturhistorie på nettet i stedet for i bogform. For at starte med det sidste så må den største ulempe være læsbarheden, hvor computerskærmen endnu ikke kan konkurrere med den trykte bog. Det er næsten ikke til at holde ud at læse på skærmen i længere tid ad gangen. På Epoke har man gjort, hvad man kunne for at afhjælpe dette problem. Man har som sagt valgt farver og skrifttype, der letter læsbarheden, og man tilstræber at skrive i korte underafsnit, der holder sig inden for et skærmbillede, så læseren lettere kan holde sammen på de synspunkter, der præsenteres. Netop fordi det er så svært at læse på skærmen, har man også sørget for at inddele kapitlerne i mindre afsnit, der gør det muligt at printe mindre dele af et kapitel ud. De fleste vil dog nok stadig foretrække at sidde med en almindelig bog fremfor en bunke computerudskrifter. Der er dog også en række fordele at få øje på, der gør Epoke til et spændende projekt inden for litteraturformidling. For det første er der den løbende publicering af afsnit. Man behøver ikke at vente på, der er nok stof til en bog: hver gang et større afsnit er færdigt kan det lægges på nettet. Internettet gør det også muligt at arbejde med en mere fri arbejdsform. Man kan skifte spor undervejs. Det er muligt at finde nye interessante indgangsvinkler og forbindelser, nye værker og forfatterskaber, man vil udforske. Dette er naturligvis også muligt, når man arbejder på et bogprojekt, men her vil man som oftest arbejde med en deadline, som sætter en vis begrænsning på 18

19 udsvingene i forhold til de oprindelige planer. Heri ligger der også et interaktivt aspekt. Epokes forfatter kan ud fra den feedback, han får fra brugere, gå ind og revidere eller skærpe sine synspunkter eller arbejde med vinkler på stoffet, der netop er opstået gennem en dialog med brugerne. Endelig er internettet et herligt demokratisk medium, der er åbent for enhver, der vel at mærke har adgang til en internetforbindelse. Særligt i forhold til de unge, der er vant til at bruge nettet til alskens informationssøgning, har man mulighed for at nå ud til en gruppe, der måske ikke kommer fra hjem med litteraturhistorier på hylderne og ikke er vant til at søge information på bibliotekerne. I det hele taget er Epoke et fornemt tilbud til eleverne på ungdomsuddannelserne, som her har mulighed for at få præsenteret et andet bud på litteraturhistorien end det deres dansklærer fremlægger og mulighed for at spørge og diskutere med en litterat i forbindelse med deres opgaveskrivning i brevkassen Spørg Epoke. I forhold til, hvor mange dansklærere, der er ansat på landsplan, kan det kun undre, at Undervisningsministeriet indtil videre ikke har vist interesse for at støtte Epokes fortsatte drift. Udbredelsen af kendskabet til Epoke Epoke fik desværre ikke i denne omgang nok midler til, at der også blev plads til at afsætte tid og midler til et større pr-fremstød. At Epoke alligevel har fået pæn pressedækning, viser at Danmarks største litteraturhistorie på nettet er en god historie, som flere skribenter selv har fundet frem til. Til hjemmesiden er knyttet statistikprogrammet Hitbox. Heraf fremgår det, at Epoke ikke har forøget antallet af brugere i løbet af projektperioden. Besøgstallene har i løbet af år 2000 ligget nogenlunde stabilt på unikke gæster om måneden, bortset fra sommermånederne og julemåneden, hvor det forventeligt har været lavere. Sammenholder man dette tal med besøgstallet fra besøgstælleren på Epokes forside, der registrerer besøgende om måneden, kan man se at en del brugere må besøge Epoke flittigt. Det er pæne tal, men det er jo beklageligt, at med de store mængde af information, der er at finde på Epoke, at antallet af brugere ikke er blevet forøget ved at fastholde stamgæster samtidig med, at nye brugere er kommet til. Man må håbe, at Epoke i den forhåbentlige næste ombæring får ressourcer til at bruge både tid og penge på en pr-kampagne, da der bestemt må være mange fra Epokes store målgruppe, der ikke kender websitet. Det bør måske ligefrem overvejes, at man i næste omgang opprioriterer pr-delen, således at det at udbrede kendskabet til Epoke må være lige så vigtigt som at få udvidet websitet med nye kapitler. 19

20 Heller ikke det litteraturseminar, der omtales i de oprindelige fondsansøgninger blev der tid til. Det var også ærgerligt, da det må anses for at være vigtigt for den fortsatte udvikling af Epoke, at redaktionen bag får mulighed for at diskutere litteraturformidling på nettet i et forum af ligesindede. Et litteraturseminar kunne være en glimrende mulighed for at skabe et netværk bestående af f.eks. redaktører for alle de større danske litteratursites. Som et plaster på såret blev Epoke-redaktionen inviteret til at deltage med en workshop om Epoke i Undervisningsministeriets konference om IT i danskfaget d i Odense. Workshoppen blev godt besøgt med dansklærere fra ungdomsuddannelser i hele landet en god mulighed for redaktionen for at diskutere Epoke med en af brugergrupperne