1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT. Oprindelige folk i Amazonas: Uddannelse på egne betingelser, fase 3. Den danske ansøgende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT. Oprindelige folk i Amazonas: Uddannelse på egne betingelser, fase 3. Den danske ansøgende"

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af CISU). 1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT. Projekttitel: Oprindelige folk i Amazonas: Uddannelse på egne betingelser, fase 3. Den danske ansøgende AXIS, Blågårdsgade 7B, st. th. organisation: 2200 København N Evt. andre danske partnere Lokale partnerorganisation(er): FORMABIAP-Programa de Formación de Maestros Bilingües de la Amazonía Peruana. AIDESEP Asociación Interétnica de Desarrollo de la Selva Peruana. Land(e): Peru Landets BNI per indbygger: US$ (2011) (WB) Undtagelse fra BNI grænse pga. oprindelige folk. Projektstart-dato: Kontaktperson for projektet: Finn Juhl Pedersen Projektslutdato: Antal måneder: 36 Ansøgt beløb fra Civilsamfundspuljen: DK Er der tale om en genansøgning? [ + ] Nej Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) 2015: : : [ + ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Civilsamfundspuljen eller andre). Ønskes svarbrev på (vælg en): [+ ] dansk Resumé: Projektets mål er at sikre børn af oprindelige folk en tosproget interkulturel skoleuddannelse (TIU) med udgangspunkt i egen identitet og egne livsbetingelser. Fase 3 vil konsolidere den model for TIU, projektet allerede har implementeret, samt sikre en bæredygtig forankring i lokalsamfundene og hos uddannelsesmyndighederne. Strategien er: (1) Fortsat pædagogisk kompetenceudvikling af skolelærere, skoleledere, FORMABIAP s pædagogiske team samt repræsentanter for de lokale uddannelsesmyndigheder;(2) Sikring af ejerskab og organisering i lokalsamfundenes udviklingsplaner så de implementerede aktiviteter videreføres; 3) Grundig systematisering af erfaring, vidensproduktion og metodeudvikling bl.a. i form af publikationer; og (4) Fortalervirksomhed nu med fokus på specifikke forpligtende aftaler på det lokale og kommunale plan, hvor fokus tidligere har været rettet mod regionalt og nationalt plan Niels Boe Dato Ansvarlig person (underskrift) AXIS Blågårdsgade 7B 2200 København N Sted Ansvarlig person og position (blokbogstaver) CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 0

2 A. SAMARBEJDSPARTNERNE BILAG 1: Forklaring på forkortelser. A.1 Den danske organisation se BILAG A Generelt: AXIS er en dansk NGO grundlagt i AXIS arbejder med en vision om et globalt samfund, hvor alle mennesker har lige rettigheder til -, i -og igennem uddannelse, og hvor alle er aktive medborgere med lige mulighed for at deltage i demokratiske, sociale, økonomiske og kulturelle beslutningsprocesser. Uddannelse er i AXIS forståelse en rettighed og en forudsætning for bæredygtig demokratisk udvikling både individuelt og kollektivt, samt et af de væsentligste midler til udryddelse af fattigdom og undertrykkelse. Uddannelse skal samtidig åbne op for kendskab til og opnåelse af andre rettigheder. Det skal være en uddannelse, der prioriterer demokratisk dannelse, refleksion og handlekompetence, og som bygger på deltagernes egen viden og behov. Det aktive medborgerskab fremmes ved at understøtte borgerne i at blive kan-vil-tør-gør -mennesker. Endelig skal uddannelsesaktiviteterne være baseret på lighed i forhold til køn, race, etnicitet, seksualitet og religion. AXIS faglige indsatsområder er: - Interkulturel og tosproglig undervisning - Grundskoleundervisning (uddannelse til fattige og uddannelse af lærere) - Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder - Integrerede tekniske uddannelser - Medborgerskab, unges organisering og rettigheder. AXIS arbejder med udviklingsprojekter af pædagogiske metoder i Ghana, Sierra Leone, Bolivia og Peru). AXIS reviderer pt sin overordnede strategi med henblik på et tidspunkt at overgå til programmodalitet. AXIS tilstræber allerede nu på at udnytte synergieffekten under et kommende programarbejde. Dette fokus er styrket under den netop gennemførte partnerskabskonference i Peru. Erfaringer med konteksten og det specifikke emne AXIS har i projektets første fase siden 2008, sammen med FORMABIAP arbejdet med Tosproget Interkulturel Undervisning(TIU) i Amazonas-regnskoven. AXIS har erfaringer med efteruddannelse af lærere fra uddannelsesprojekter i Cusco, Ayacucho og Lima, samt uddannelsesprojekter i Bolivia, Ecuador, Nicaragua, Ghana og Sydafrika. AXIS har haft projekter i Peru siden 1995 og har generel erfaring med undervisning i deltagerorienterede undervisningsmetoder og efteruddannelse af lærere. AXIS samarbejde med andre organisationer i Peru AXIS har pt. et projekt i Cusco-regionen i samarbejde med Andes-Pachatusan om skolerhaver, et projekt om bæredygtig turisme på Taquile i Titicaca-søen og Tarea om elevdemokrati i Ayacucho. AXIS udsender praktikanter til samtlige af vores samarbejdspartnere dags dato godt 300 udsendelser. Det danske FORMABIAP-teams kvalifikationer: Projektkoordinatorer: Karen Prins: Seminarielektor i pædagogik samt International koordinator på pædagoguddannelsen Frøbel i Professionshøjskolen UCC. Cand. scient soc. i pædagogik og kulturgeografi fra RUC. Lotte Lindberg: Cand. mag. i spansk og dansk. Tidligere underviser i dansk som andetsprog og international koordinator på læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC. Faglig baggrundsgruppe: Catherine Watson: Seminarielektor på læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC, projektansat hos AXIS som pædagogisk konsulent. Forfatter på undervisningsmateriale hos Gyldendal og Alinea. Master (MA) i Fremmedsprogsundervisning fra University of Surrey. Flydende i spansk, desuden faglig sparringspartner og gæsteunderviser i projektet. Jette Luna: Uddannet lærer og Cand.pæd. i Pædagogisk Sociologi. Har gennem en årrække været udstationeret i både Mellem og Sydamerika som uddannelsesrådgiver for IBIS inden for tosproget interkulturel undervisning. Er nu fastansat i IBIS. Sekretariatsansvarlig: Finn Juhl Pedersen: Projektmedarbejder hos Axis. Cand.ling.merc. i Spansk og Engelsk. Har arbejdet med udviklingsprojekter i Latinamerika og Afrika siden1982. Udstationeret som regional administrator for MS Mellemamerika og CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 1

3 A.3 Den lokale organisation se BILAG B. FORMABIAP, Program for Uddannelse af Tosprogede Lærere i det Peruanske Amazonas,er et uddannelsesprogram under paraplyorganisationen AIDESEP, den Interetniske Forening for Udvikling af den Peruanske Regnskov, tilknyttet ISEPL,som er det offentlige uddannelsesinstitut for videregående uddannelser i provinsen Loreto. FORMABIAP indledte sine aktiviteter marts 1988 i overensstemmelse med den overenskomst, der blev underskrevet mellem AIDESEP s nationale afdeling for de oprindelige folk og Undervisningsministeriet. Overenskomsten blev ratificeret samme år i Resolutionen N GRL-DREL-D. Gennem sine 26 års virke som institution har FORMABIAP arbejdet med 15 indfødte befolkningsgrupper i Amazonområdet ved primært at uddanne tosprogede interkulturelle lærere til børnehaveklasse og grundskolen til disse grupper. Mission: - At uddanne sociale aktører, der er i stand til at designe, implementere og styre innovative uddannelsesprojekter med fokus på de oprindelige folks rettigheder fra Overenskomsten 169 OIT og fra gældende national lovgivning. - At fremme udveksling af kulturel kendskab, praksis og værdier blandt de oprindelige befolkningsgrupper i et interkulturelt og et ligestillingsperspektiv med henblik på udøvelse af et aktivt medborgerskab og en bæredygtig udvikling i Amazonas. FORMABIAP s hovedaktiviteter. 1.Uddannelse af børnehaveklasselærere med speciale i Tosproget og Interkulturel Undervisning ( fremover :TIU) og med fokus på lige kønslig repræsentation. 2.Interkulturel og tosproget grundskole for befolkningsgrupperne Kichwa, Tikuna, Kukama- Kukamiria, Shawi. 3.Uddannelse til overbygningen (secundaria) via modul i TIU i regionerne: Ucayali, Pasco, Junín, Amazonas, San Martín og Loreto. 4.Opfølgning og evaluering af det pædagogiske arbejde med TIU i CEBES-områderne, CEBES Comunidades y Escuelas para el Bien Estar (Landsbyer og Skoler for Bedre Livsvilkår), og udpegning af monitorer, ressourcelærere fra diverse landsbyer. 5.Dannelse af Uddannelsesnetværker med henblik på øget velfærd i Kichwa (Alto Napo), Tikuna (Bajo Amazonas), Kukama Kukamiria (Bajo Marañón)og Achuar (Corrientes) i Loreto regionen. 6.Miljøundervisning, styrkelse af indiansk lederskab og lighed mellem kønnene i CEBES-områderne. 7.Udvikling af projekter med alternativ produktionsformer indenfor genskovning af truede træarter, udbredelse af medicinale planter, fiskeopdræt, fuglepleje, fredning af træsorter, plurikultur på lokalsamfundets opdyrkede jorde. 8.Styrkelse af ledelsesfunktionen i landsbyerne og deres repræsentative organisationer med henblik på skoleledelse i CEBES. 9.Udarbejdelse af sprogligt og kulturelt differentieret curriculum og udarbejdelse af kontekstrelevant undervisningsmateriale til børnehaveklassen og grundskolen. 10.Forskning i forskelligartede aspekter af den sociokulturelle, sproglige og økologiske virkelighed for de indianske befolkninger i Amazonas samt i deres rettigheder. 11.Udbredelse af TIU og de oprindelige folks rettigheder gennem kvartalsbladet Kúúmú og diverse radioprogrammer. 12.Værdsættelse og udbredelse at den materielle og immaterielle kultur blandt de oprindelige befolkninger gennem web siden Karakteristik af organisationen og dens ledelsesstruktur. FORMABIAP er en uddannelsesorganisation som garanterer de oprindelige folks børn deres rettighed til en Tosproget og Interkulturel Uddannelse (TIU). Skolegangen skal sikre børnenes læring og orientere sig mod at forbedre livsvilkårene, sikre en bæredygtig udvikling af regnskoven og den fulde udøvelse af de individuelle og kollektive rettigheder for hele befolkningen. FORMABIAP s ledelsesstruktur er karakteriseret ved at være tæt knyttet til den overordnede paraplyorganisation AIDESEP, og ser således ud: Direktionen: Presidenten for AIDESEP Direktøren for ISEPL.Udøvende Organer: Koordinator: FORMABIAP, Koordinator: FORMABIAP ISEPL, Koordinator: FORMABIAP- AIDESEP. Støttende Organer: Administrationen, Kontoret for Planlægning og Kommunikation. Teknisk Pædagogisk Organ: Kundskabsområderne, Akademisk Koordination, Akademisk Sekretariat, CEBES-teams. Organer for intern koordinering: Lokale teams, Studenterråd Hvilke erfaringer har organisationen med udviklingsprojekter generelt? CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 2

4 Med udgangspunkt i at uddannelse er en fundamental faktor for udvikling har FORMABIAP gennem de sidste 26 år med succes stået i spidsen for projekter om Tosproglig og Interkulturel Uddannelse (TIU) for børnehaveklasse og grundskole, forskning og produktion af undervisningsmateriale til TIU, og kapacitering af landsbybeboere. Som konsekvens af disse erfaringer grundlagde FORMABIAP for 26 år siden et lærerseminarium, Zungarococha, hvor de studerende bliver uddannet med speciale i tosprogethed og interkulturalitet. FORMABIAP har også med succes ledet specifikke projekter om uddannelse af indianske lærere i følgende fagområder: a) lærerprofessionalisme, b) kapacitering c) anden specialisering inden for miljøuddannelsen og anvendt metodik. FORMABIAP har evalueret implementeringen af tosproget og interkulturel specialuddannelse ved Institutos Superiores Pedagógicos i Yarinacocha-Pucallpa og Nuestra Señora del Rosario - Madre de Dios, i Perú ( ). FORMABIAP har ligeledes rådgivet og evalueret Unidad Académica Multiétnica Indígena de Concepción (UAMIC)- i Bolivia med henblik på udvikling af et forslag til læreruddannelsen i tosprogethed og interkulturalitet for befolkningerne Chiquitano, Guarayo y Ayoreo i Bolivia (1996). Generelt har FORMABIAP s projekter, som ovenfor nævnt, været rettet mod tosproget og interkulturel uddannelse baseret på efteruddannelse af landsbyernes lærere. En model der byggede på ansættelse af tosprogede ressourcelærere/monitorer, der talte de forskellige gruppers modersmål. Disse monitorer aflagde jævnlige besøg for at følge lærernes arbejde i skolerne og i landsbyen generelt. Gennem de sidste år har denne model fra FORMABIAP s projekter været til inspiration for de uddannelsesnetværker, som Undervisningsminsiteriet har nedsat. Partners styrker og svagheder ift projektets specifikke tema: I 2008 startede første fase af projektet om De oprindelige folk i Amazonas: Uddannelse på egne betingelser med deltagelse af 7 skoler med TIU hos følgende oprindelige folk: Kukama Kukamiria, Kichwa og Tikuna. De blev organiseret i CEBES, en strategi der involverer drenge og piger, lærere og landsbybeboere af begge køn med henblik på at udarbejde forslag til pædagogisk fornyelse..projektet sigter mod at forbedre elevernes læring ud fra en integreret uddannelse, der bygger på inklusion og kontinuitet, og samtidig forbedrer befolkningens livsvilkår gennem bæredygtig produktion, bekræftelse af identitet, forsvar af de kollektive rettigheder og bevarelse af miljøet. Eleverne har opnået fremskridt i deres skoleresultater, projektet har forbedret relationen mellem skolen og landsbyen og blandt landsbybeboerne ses fremskridt i f.t. den indianske identitet, udøvelsen af de kollektive rettigheder og revitaliseringen af de indianske sprog. De forventede mål er imidlertid ikke opnået ift elevernes læring, hvilket bl.a. skyldes, at uddannelsesinstanserne ikke har kunnet garantere et team af stabile lærere med de rette kvalifikationer inden for sprog og kultur. En anden svaghed er indsatsen inden for fortalervirksomhed på forskellige niveauer. AIDESEP s politik med at styrke de indfødte befolkningers levevilkår har ikke altid haft som prioritet at styrke uddannelseskomponenten. AIDESEP har opmærksomheden rettet mod territorium, så den haltende politikkohærens er et område, der trænger til at blive styrket. Projektstyring. Som tidligere omtalt har FORMABIAP gennem sit 26 årige virke haft mange succeser og gode resultater som har opnået national og international anerkendelse (XII Premio Bartolomé de las Casas y V Premio Convenio Andrés Bello Somos Patrimonio -2004). Samarbejdsorganisationerne har rost den høje udnyttelsesgrad af de finansielle ressourcer. FORMABIAP har gennem årene udviklet projekter med følgende institutioner: Terra Nouva-Italia ; Agencia Española de Cooperación Internacional para el Desarrollo AECID; Asociación para la Cooperación con el Sur ACSUR- Spanien; Fundación Memorial Strome-Norge; FAFO-Norge; Organización Intereclesiástica para la Cooperación al Desarrollo- ICO-Holland; World Wild Life-Fund-Reserva Pacaya Samiria-Danmark; Cooperación Amazónica COAM- Spanien, Nouvelle Planette Schweiz; Cooperación Internacional para el Desarrollo-CIIR/CID-England; IBIS-Danmark; Oxfam Novib- Holland; Programa FORTE-PE (EU);APRI- EEUU, Leben für die Eine Welte e.v. Tyskland; Finlands Ambassade;; Philphoto Italien; Oxfam América; UNICEF; Fundación Marión EEUU, NORAD-Norge; Ringing Rocks Foundation USA; Biolabs Fundation-USA; Rainforest Norge; Radio Nederland-Holland; PROIDE- Spanien; LED, alternativa: Intercambio con Pueblos indígenas. Formabiaps samarbejder med andre organisationer, netværk eller interessenter i Peru. FORMABIAP har et godt samarbejde med adskillige NGO er og institutioner med relation til uddannelsesområdet og problematikkerne omkring indfødte befolkningsgrupper: ARAUCARIA-AECI; Minga Parú. Radio La Voz de la Selva; Instituto de Investigaciones de la Amazonía Peruana IIAP; Centro de Capacitación Campesina-CENCA; UNICEF; Defensoría del Pueblo; Municipalidades distritales (distriktkommuner); Gobierno Regional de Loreto (den regionale regering i Loreto); Red de colegios Fe y Alegría (skolenetværk), Centro de Teología amazónica-ceta; Instituto Nacional de Cultura-Iquitos, m.fl. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 3

5 På nationalt niveau er FORMABIAP en aktiv medspiller i institutionelle netværker som Grupo Impulsor en Áreas Rurales GIAR. Netværket udvikler fortalervirksomhed til fremme af uddannelse for befolkningerne i Andes og Amazonregionerne. FORMABIAP opretholder en regelmæssig relation til uddannelsesinstanserne i Region Loreto og de lokale Enheder for Styring af Uddannelse på Lokalt plan UGEL ( Unidades de Gestión Educativas Locales). Der er underskrevet specifikke overenskomster med UGEL i Loreto Nauta og Mariscal Ramón Castilla til fremme af Tosproget og Interkulturel Undervisning. FORMABIAP har velfungerende relationer til de nationale organisationer, der arbejder for tosproget og interkulturel uddannelse samt miljøuddannelse i Foro Educativo, Consejo Nacional de Educación, TAREA, Instituto de Pedagogía Popular og EDUCA. På universitetsniveau samarbejder FORMABIAP med: Universidad Nacional de la Amazonía Peruana, Universidad Científica del Perú, Universidad Nacional Intercultural de la Amazonía, Universidad Nacional Mayor de San Marcos og Universidad Nacional de Educación. FORMABIAP opretholder også gode relationer til frivillige, donorer og andre finansieringskilder som har støttet FORMABIAP s arbejde gennem de sidste 26 år. FORMABIAP arbejder på lokalt niveau med nogle af disse, som for eksempel Racimos fra Ungurahui, Instituto del Bien Común som modtager finansiering fra IGWIA og andre europæiske fonde. FORMABIAP, AIDESEP og andre indianske basisorganisationer udgør det vigtigste netværk, til forsvar for de indfødte befolkningers rettigheder herunder retten til uddannelse. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Kontakt mellem parterne og tidligere samarbejdstyper. Kontakten mellem FORMABIAP og AXIS blev etableret i 2007, hvor organisationerne sammen udviklede konceptet og formulerede ansøgningen til Tosproget og Interkulturel Undervisning (TIU) for 3 grupper blandt de indfødte befolkningsgrupper i Loreto-regionen i Amazonas. De 3 befolkningsgrupper er: Kichwa: ved Napo-floden tæt på grænsen til Ecuador, Tikuna ved Amazonfloden ved grænsen til Brasilien og Kukama Kukamiria ved Marañónfloden i det centrale Amazonas. Siden projektets første fase i 2008, er der etableret permanent samarbejde med planlægningsmøder, analyser af fremskridt og udfordringer, monitoreringsbesøg, og workshops med pædagogiske temaer som FORMABIAP definerede. Organisationerne har haft gentagne besøg hos hinanden, således har FORMABIAP s ledelse været i Danmark på et studiebesøg, som havde fokus på skolebesøg og uddannelse. Ovennævnte typer samarbejde handler dels om projektstyring og kapacitering, men bygger først og fremmest på gensidig udvikling af en pædagogik, som kan udmøntes i metoder, der integrerer tosprogethed, interkulturelle aspekter og baseres på aktiv deltagelse. Hvordan projektet vil udvikle relationen mellem partnerne? Det ansøgte projekt vil bygge videre på det allerede konsoliderede samarbejde omkring udveksling af pædagogisk grundsyn, metoder og projektstyring. Arbejdsrelationen bygger videre på de diskussioner og begrebsafklaringer, vi har haft af disse områder på vores aflagte besøg. Kommunikationen har været præget af åbenhed og har medført at parterne er kommet derhen, hvor vi taler samme sprog. Eftersom det ansøgte projekt er et 3.faseprojekt, vil vi udvikle samarbejdet i retning af en fordybelse i projektets mål om kvalitetsfyldt tosproget, interkulturel undervisning. Fordybelsen vil indeholde: a) faglig sparring og endelig systematisering og udarbejdelse af undervisningsmateriale, herunder redigering af materiale ud fra progression i læring, la escalera del aprendizaje ( læringsstigen ). b) erfaringsopsamling fra alle projektperioderne og planlægning af udbredelse, f.eks. afholdelse af konferencer med TIU som tema. c) Endelig vil vi i fællesskab fortsætte processen med udarbejdelse af en strategi for fortalervirksomhed på det lokale og regionale plan. Fortalervirksomhed er centralt indsatsområde for AXIS og samarbejdet med FORMABIAP kan blive eksemplarisk, fordi FORMABIAP befinder sig tæt på målgruppen, har indflydelse på denne, og ved fælles udvikling af kompetencer kan FORMABIAP og AXIS arbejde strategisk- politisk hen mod realisering af projektets mål. Ud over fordybelsen på de nævnte områder er begge parter enige om, at vi i 3. fase vil tage de næste spadestik til at udvikle kønsaspektet og begrebet interkulturalitet. Ved kønsaspektet vil vi udvikle relevant metodik til registrering af deltagelse og involvering blandt kønnene og ved interkulturalitet vil vi nuancere begrebet til at have mere fokus på relationen mellem kulturer. Hvad hver partner bidrager med (ud over penge) ift det specifikke projekt. FORMABIAP bidrager med 26 års erfaring med TIU, oprindelige folk og med viden om den geografiske, sociale og kulturelle kontekst. FORMABIAP s erfaring og relation til de oprindelige befolkningsgrupper bygger på et indgående kendskab og et tillidsfuldt forhold præget af respekt. Det betyder med andre ord, at FORMABIAPs måde at kontekstualisere projektets problematikker på er dybt kvalificeret. De mange års erfaringer med at følge behovet for tosproget, interkulturel undervisning hos de oprindelige folk videreformidles i den daglige undervisning CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 4

6 på Zúngarococha, (FORMABIAPs tosprogede lærerseminarium), som hvert år uddanner lærere, der kan varetage en undervisning af kvalitet i de lokale samfund, de selv stammer fra. AXIS bidrager med projektstyring og udvikling af fortalervirksomhedsstrategi. Tidligere har AXIS introduceret metoden Most Significant Change, som nu er optaget som et fast evalueringsredskab hos FORMABIAP. AXIS bidrager ligeledes med nye metoder til økonomistyring og vil i 3. fase arbejde med Mango Health Check som tilgang til styrkelse af budgetadministration. Først og fremmest bidrager AXIS til den pædagogiske komponent med udvikling af metoder, der styrker den deltagerorienteret undervisning og tager udgangspunkt i deltagernes forskelligartede sproglige og kulturelle vilkår. AXIS støtter med opdateret teoretisk viden om tosprogethed f.eks. hvorledes tosprogethed kan vendes fra at være en hindring for elevernes læring til at være en ressource for deres tilegnelse af skolens kundskaber. Hvordan projektet skærper partners profil og rolle som civilsamfundsaktører lokalt og/eller internationalt (fx fortalervirksomhed i både nord og syd, netværksaktiviteter eller andet). Projektet styrker begge partnere via kapacitetsopbygning og større og mere nuanceret viden om vilkår for tosproget, interkulturel undervisning. FORMABIAP markerer sig i peruanske sammenhænge, som eksperter i TIU, en status, der udbygges gennem indeværende projekt, fordi FORMABIAP får større pondus som civilaktør på lokale, regionale og nationale niveauer. Det gør de, fordi projektet insisterer på involvering på alle niveauer, hvilket f.eks. medfører at, UGEL, de lokale uddannelsesmyndigheder, i højere grad møder op til de efteruddannelseskurser, projektet afholder ude i de lokale samfund. UGEL får herved dybere indblik i de specifikke behov, landsbyerne har. I Loreto-regionen bliver FORMABIAP inviteret til uddannelseskonferencer, hvor de præsenterer projektets mål og metoder. Endelig er tidligere medarbejdere hos FORMABIAP nu ansat som konsulenter for tosproget undervisning i Undervisningsministeriet, hvilket kan sikre fortsat opmærksomhed på området. FORMABIAP har i juni 2014 deltaget i en partnerskabskonference arrangeret af Axis i Ayacucho, og har taget de første skridt til netværksdannelse med andre peruanske AXIS-NGO ere. AXIS på sin side får konkret indblik i kontekstens betydning for TIU. Denne viden kan AXIS anvende på andre AXIS-støttede projekter i Peru og Bolivia, ligesom AXIS kan anvende denne viden i den danske debat om modersmålsundervisning, andetsprogsundervisning og skolens rolle i f.t.inddragelse af elevernes forskellige kulturer. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvordan er projektet blevet forberedt? Projektet udgør 3. fase af projektet: Oprindelige folk i Amazonas:Uddannelse på egne betingelser. Forberedelsesprocessen: Projektansøgningen er forberedt i fællesskab med FORMABIAP gennem løbende kommunikation- og projektbesøg. En mere detaljeret gennemgang af samtlige besøg og deres formål kan læses i vedlagte Bilag 2. Her vil vi blot pege på, at besøgene har været foretaget af AXIS pædagogiske konsulenter, monitorer, koordinatorer, økonomiansvarlige og AXIS udsendte praktikanter, som har opholdt sig et semester på projektet. Samtlige besøg udgør en vigtig forudsætning for at kende projektets og partnerens styrker og svagheder. Projektkoordinatorerne Karen Prins og Lotte Lindberg besøgte Formabiap i februar Her konkluderedes at projektet på den ene side var godt i gang, men at vi behøvede en 3. fase til at konsolidere de pædagogiske forandringer, kategorisere og systematisere det undervisningsmateriale, der jævnligt bliver udarbejdet som en del af projektets aktiviteter, og i det hele taget erfaringsopsamle med henblik på at sikre projektets bæredygtighed. AXIS og FORMABIAP s ledelse arbejdede derfor gennem 14 dage om formulering af en projektansøgning. Fra FORMABIAP deltog: Never Tuesta, leder af FORMABIAP, Carlos Panduro Bartra, projektets koordinator, de tre monitorer/projektlærere fra de 3 CEBES/projektzoner:1) Ivonne M.Sampayo Chanchari fra Tikuna-folket ved Bajo Amazonas nær Brasilien,2) projektlærer Rosa Amanda Flores Pasmiño fra Kukama Kukamiria-folket i det centrale Amazonas og 3) Rusbel Oraco, projektlærer fra Kichwa-folket ved Alto Napo-floden ved den ecuadorianske grænse. Desuden deltog tidligere projektmonitorer Richard Ricopa Yaicate, nu Rektor på FORMABIAPs tosprogede lærerseminarium Zungarococha, projektmonitor Haydeé Rosales, nu fastansat lingvist fra Zungarococha, og Oseas Ríos, seniorrådgiver i FORMABIAP. AXIS koordinatorer afholdt work-shop med fokus på fortalervirksomhed, inspireret af Change Triangle. Deltagerne udarbejdede problemanalyse, prioriterede relevante mål for fortalervirksomhed og udarbejdede interessentanalyse. Produkterne fra disse work-shops er indarbejdet i ansøgningen. I samme projektforberedende fase, februar 2014, havde projektet besøg af Uddannelseskonsulent Isabel Ribera Gonzalez fra Instituto Pedagógico Popular i Lima. Isabel Ribera Gonzalez ledede den eksterne evaluering af fase 2, hvis råd og anbefalinger er indarbejdet i denne ansøgning. (Bilag 3 - Uddrag fra Evalueringsrapporten). Diskussion af evalueringen, herunder bl.a. interviews med nøglepersoner, work-shops med erfaringsopsamling indgår også i denne projektansøgning. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 5

7 Da denne ansøgning er en 3.fasesansøgning vil vi her kort skitsere erfaring og læring fra de tidligere faser. 1. fase havde til formål at udvikle og afprøve nye deltagerorienterede undervisningsmetoder til tosproget og interkulturel undervisning (TIU) i 3 udvalgte områder i Amazonas:,Kichwa, Tikuna og Kukama Kukamiriasamfundene. Disse defineres som CEBES, som er en forkortelse pilotcentre, hvor undervisning skal føre til bedre velfærd. I første fase var der særligt fokus på udviklingen af pædagogiske metoder, udarbejdelse af undervisningsmateriale, samt observation og sparring på lærernes undervisning. Det foregik bl.a. via efteruddannelse af en række lærere og besøg i landsbyerne af de 3 projektansatte monitorer. I denne fase indgik også udvikling af produktionshaver i tilknytning til skolerne, samt radioprogrammer. Der blev anvendt meget tid på at bevidstgøre målgruppen om retten til TIU og på at motivere lokalsamfundene til at bakke op om forandringer i skolen. Samtidig blev der satset på at bevidstgøre myndighederne om de indianske børns grundlovssikrede ret til at modtage en kvalificeret tosproget og interkulturel undervisning og presse dem til at efterleve denne ret i praksis. Der var i første fase problemer med at få dette til at fungere. AXIS/FORMABIAP besluttede derfor at sløjfe radioaktiviteter og produktionshaver i 2.fase. Dette for at kunne lave en mere sammenhængende og fokuseret pædagogisk indsats. Evalueringen af første fase konkluderede at projektets metode var god, men at en af de helt store udfordringer var lærernes ansættelsesvilkår. De bygger på et rotationsystem, hvilket giver stor udskiftning og demotivation i lærergruppen. En anden konklusion gik på monitorernes rolle, som vi ønskede at styrke med yderligere pædagogisk sparring. 2. Fase koncentrerede indsatsen om at styrke monitorer og projektkoordinator. Samtidig målrettedes fortalervirksomheden mod lærernes ansættelsesvilkår og tildelingen af tosprogede lærere på skolerne. Derudover blev der i 2. fase arbejdet målrettet med landsbyerne gennem aktiviteterne omkring den lokale udviklingsplan plan de vida, den årlige olympiade/festival og integrationen af lærerens årsplan, plan escolar i landsbyens øvrige aktiviteter. Mod afslutningen af 2.fase er projektet konsolideret i lokalområderne, hvor opbakningen til projek-tet er øget markant. Dette afspejler sig fx i, at andre landsbyer henvender sig for at blive en del af projektet. Der er stadig udfordringer knyttet til den faglige udvikling og de strukturelle barrierer omkring lærernes ansættelsesvilkår og tildelingen af lærere med kompetence indenfor TIU. Det har givet gode resultater at kvalificere den pædagogiske sparring af monitorerne og projektet fungerer nu i ligeså høj grad som et lokalsamfundsprojekt, som et pædagogisk efteruddannelseskursus. 3. fase vil som det fremgår af strategiafsnittet medføre en yderligere fokusering. Projektet indsnævrer sig til 2 af de tre projektområder, nemlig Tikuna-samfundet ved Bajo Amazonas og Kukama Kukamiria-samfundene ved Bajo Marañon. Kichwa-samfundet ved Alto Napo floden er det område, hvor der i projektets to faser har været størst modstand, selvom der, især i 2.fase, er sket en positiv udvikling, bla. i form af, at lokalbefolkningen i en af de deltagende landsbyer er lykkedes med at holde myndighederne ansvarlige for at allokere tosprogede lærere til skolen. Alto Napo er svært tilgængeligt med store afstande, hvilket gør det dyrt og besværligt for projektets ansatte at monitorere projektet. Samtidig er der netop i dette område sket en stigning i pædagogiske initiativer fra det lokale UGEL s side, der inspireret af FORMABIAP s pædagogiske tilgang, arbejder med TIU i samarbejde med de lokale indianske organisationer. Det betyder at projektets 3. fase vil koncentrere sig om at konsolidere uddannelse på egne betingelser i Tikuna- og Kukamaområderne, som en pilotmodel, der kan bruges andre steder også. Der vil derfor i projektets sidste år indgå aktiviteter omkring publicering af undervisningsmaterialer og formidling af viden og metoder til andre område. Derudover vil projektet i 3. fase styrke fortalervirksomheden blandt de lokale indianske organiseringer med baggrund i den øgede bevidsthed og envolvering i lokalsamfundene. Konkrete erfaringer og læring fra fase 2, der har været brugt til at justere 3. faseansøgningen. Den pædagogiske komponent. Indenfor projektets pædagogiske målsætning har 2.fases satsning på sparring mellem projektkoordinatoren og monitorerne indbyrdes vist sig afgørende. Der er registreret klar fremgang i skolerne. 70 % af lærerne anvender nu tosproglige strategier både i børnehaveklassen og i grundskolen op til 6. klasse (Kilde: FORMABIAP, Informe anual 2013) og elevernes læring er forbedret set ud fra resultaterne fra skolernes afgangsprøver. Eleverne er markant gladere for at gå i skole. (Kilde: Informes Narrativos IV, Formabiap 2013). Den pædagogiske efteruddannelse og kapacitetsopbygning vil fortsat være et vigtigt omdrejningspunkt i 3. fase, dels fordi det er en lang proces at ændre pædagogisk praksis og internalisere ny viden, og dels fordi processen stadig er afhængig af monitorernes 4 årlige besøg i landsbyerne. Erfaringerne viser, at nogle lærere kan have vanskeligt ved selv at kombinere de deltagerorienterede metoder med fagenes indhold. Derfor anbefalede den eksterne evaluering, at 3. fase skulle indeholde grundig erfaringsopsamling i form af systematisering, kategorisering og publicering af undervisningsmateriale, netop med CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 6

1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.)

1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.) 1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.) Projekttitel: Oprindelige folk i Amazonas: Uddannelse på egne betingelser, fase 2 Den danske ansøgende organisation: Lokale partnerorganisation(er):

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under 1 mio. kr.)

MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under 1 mio. kr.) J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under 1 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Elevdemokrati

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed for oprindelige folk i Peru

Seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed for oprindelige folk i Peru 1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT eller faseopdelte projekter (budget mellem 500.000 kr. og 5 mio. kr.) Projekttitel: Seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed for oprindelige

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

PARTNERSKABSINDSATS (under 500.000 kr.)

PARTNERSKABSINDSATS (under 500.000 kr.) J.nr. (udfyldes af CISU) PARTNERSKABSINDSATS (under 500.000 kr.) Titel på partnerskabsindsats: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Konference:

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 500.000 kr. og 5 mio. kr.)

1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 500.000 kr. og 5 mio. kr.) J.nr. (udfyldes af CISU) 1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 500.000 kr. og 5 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er):

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Projekt undervisningsassistenter

Projekt undervisningsassistenter Projekt undervisningsassistenter Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Tlf. 6223 4610 Projektbeskrivelse for pilotprojektet Udgangspunkt Denne projektbeskrivelse omfatter både pilotprojektet,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere