RETNINGSLINJER & HANDLEPLAN RETNINGSLINJER VED VOLD, TRUSLER OG MAGTANVENDELSE MOD BØRN OG ANSATTE. HJERM LANDSBYORDNING.

Transkript

1 RETNINGSLINJER VED VOLD, TRUSLER OG MAGTANVENDELSE MOD BØRN OG ANSATTE. HJERM LANDSBYORDNING. Skole, SFO, Dagtilbud & Dagpleje RETNINGSLINJER & HANDLEPLAN Sidst revideret dec. 2018

2 2 Retningslinjer ved vold, trusler og magtanvendelser i Hjerm Landsbyordning. Målet er At børn og personale oplever Hjerm Landsbyordning som et trygt sted at være, hvor vold eller trusler om vold ikke accepteres,- hverken fra lærer-/ pædagog-/ forældre- eller børns side. At trusler om vold bliver taget alvorligt, og at man derfor som medarbejder eller barn ikke må blive truet eller påført vold uden, der bliver reageret. At der ved vold / trusler om vold bliver reageret straks fra personalets/ledelsens side. At der ved magtanvendelser kun bruges et absolut minimum af magt for at løse situationen på en sikker måde for alle parter. Den følgende handleplan er udarbejdet med henblik på de situationer, hvor en ansat eller et barn føler sig truet eller udsættes for vold, herunder også verbal vold. Handleplanen er udarbejdet i forhold til Vold eller trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd / udtalelser fra forældre i forhold til personalet. Vold eller trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd / udtalelser fra børn i forhold til personalet. Vold eller trusler om vold mellem børn. Magtanvendelse i forhold til børn i dagligdagen. I forlængelse af handleplanen findes konkrete eksempler på handlemuligheder, som kan virke forebyggende og/eller konfliktdæmpende i forhold til voldelig adfærd, mobning og chikane. Eksemplerne har udspring i en anerkendende tilgang til både børn og voksne, som er grundlæggende for den pædagogiske praksis i Hjerm landsbyordning

3 3 Handleplan ved vold eller trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd/udtalelser Fra forældre mod en medarbejder I forhold til den ansatte Ledelsen underrettes, og der gøres notat om hændelsen. Den ansatte tilbydes straks samtale med ledelsen eller/og AMR/TR. Den forulempede medarbejders opgaver overtages umiddelbart af andre. Den krænkede må ikke umiddelbart forlade arbejdspladsen. Det vurderes, om det er forsvarligt at lade den krænkede være alene. Det skal vurderes, om den forulempede har brug for psykologhjælp. Efterfølgende bakker kolleger/ledelsen op med hjælp og støtte. Fremover skal der være mulighed for, at den krænkede medarbejder ikke skal være alene ved møder/samtaler med skadevolder. I forhold til sagen påhviler det ledelsen. Personalet orienteres løbende i det omfang det vurderes nødvendigt. Forvaltningen kontaktes med henblik på korrekt håndtering af sagen. Sagen anmeldes evt. som arbejdsskade, se vejledning på Kom In. Forældregruppen orienteres i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt. I forhold til den krænkende person. Personen kan indkaldes til samtale med ledelsen. Der laves skriftlig advarsel til den pågældende fra ledelsen og forvaltning. Der kan indgives politianmeldelse af personen.

4 4 Handleplan ved vold eller trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd/udtalelser Fra barn mod en medarbejder I forhold til den ansatte Ledelsen underrettes, og der gøres notat om hændelsen, evt. også om arbejdsskade. Den ansatte tilbydes hurtigst muligt en samtale med ledelsen eller/og TR/AMR. Den forulempede medarbejders opgaver overtages umiddelbart af andre - ved behov. Det vurderes, om det voldelige barn skal anvises særligt opholdssted. Den forulempede medarbejder må ikke straks forlade arbejdspladsen. Det vurderes, om det er forsvarligt at lade den ramte medarbejder være alene. Det vurderes, om den forulempede har behov for psykologhjælp. Efterfølgende bakker kolleger/ledelsen op omkring den krænkede med hjælp og støtte. I forhold til barnet Det krænkende barn kan fjernes fra gruppen/legepladsen, skolegården, hvorefter personalet danner sig et overblik over situationen og vurderer, hvad der videre skal ske i sagen. Er der tale om alvorlige forseelser kontaktes nærmeste leder i sagen. Efter en samtale kan personalet vurdere at barnet skal tilbage til gruppen. Barnet udelukkes fra gruppen, hvis denne skønnes til fare for sig selv eller andre. Hjemmet kontaktes og barnet hentes hjem/bringes hjem i særlige tilfælde, dette er altid en ledelsesbeslutning. I forhold til sagen Klasselæreren/stueansvarlig informeres om sagen. Hjemmet kontaktes og informeres. Der laves et notat på episoden af de implicerede. Notatet arkiveres i pågældende barns mappe. Personalet informeres om sagen. Hvis barnet går i SFO, kontaktes denne og orienteres om sagen. Evt. kontaktes familieafdelingen. Der kan laves indberetning på barnet. Alt afhængig af sagens karakter vurderes det, hvad der skal ske i sagen efterfølgende. Sagen anmeldes evt. som arbejdsskade, se vejledning på Kom In.

5 5 Handleplan ved vold/trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd/udtalelser Fra et barn mod et andet barn. Ved disse tilfælde vurderes først, om hændelsen er af en sådan karakter, at handleplanen skal træde i kraft. Denne vurdering foretages som regel af den/de ansatte, der involveres i konflikten. Synlige tegn på vold medfører alt andet lige, at handleplanen træder i kraft. I forhold til det krænkede barn Personalet tager vare på den forulempede. Hvis det vurderes nødvendigt, kontaktes skadestuen. Forældrene til den forulempede kontaktes straks eller senere på dagen af personalet I forhold til det krænkende barn Det krænkende barn fjernes om nødvendigt fra gruppen/legepladsen/ skolegården og bringes på kontoret, hvorefter lederen danner sig et overblik over situationen og vurderer, hvad der skal ske i sagen. Efter samtale kan barnet evt. vende tilbage til gruppen. Barnet kan udelukkes fra aktiviteten den kommende periode/resten af dagen. Hjemmet kontaktes, og barnet hentes evt. bringes hjem. Det aftales med forældrene, hvilke forholdsregler der skal træffes. Bortvisning i længere perioder kan forekomme i helt særlige situationer. Dette er altid en ledelsesbeslutning. I forhold til sagen Klasselæreren/stuepædagogen informeres om sagen Hjemmet kontaktes og informeres af ledelsen hvis andet ikke aftales. Der laves et notat på episoden, notatet arkiveres i pågældende barns mappe. Personalet informeres om sagen. Alt afhængig af sagens karakter vurderes, hvad der skal ske i sagen efterfølgende.

6 6 Handleplan ved personalets magtanvendelse mod et barn. Magtanvendelse i forhold til et barn, er altid sidste udvej, når alle pædagogiske tiltag er afprøvet, eller knyttet til situationer, hvor personalet oplever overhængende fare for barnet selv, andre børn, eller personale i en konkret situation. I forhold til barnet. Barnet mødes med en grundlæggende anerkendende forståelse for, at barnet i situationen handler efter bedste evne, og at barnet ikke som udgangspunkt ønsker at være til fare for sig selv, andre eller personalet, men at barnets adfærd er en konsekvens af situationen/konteksten barnet befinder sig i. Barnet mødes i magtanvendelsen med stor tydelighed fra personalets side, og informeres løbende om hvad der vil/skal ske i situationen, og hvad barnet kan gøre for at bringe magtanvendelsen til ophør omgående. I forhold til personalet. Barnet bringes til ro eller ophør med den farlige adfærd i situationen, med mindst mulig magtanvendelse fra personalets side, oftest gennem en fastholdelse i situationen. Magtanvendelsen må aldrig have karakter af afstraffelse, uanset situationen den forekommer i. Magtanvendelse må aldrig have karakter af fiksering eller slag, uanset situationen den forekommer i. Personalet eller leder har pligt til at informere forældrene til barnet. Hvem der giver information, aftales mellem personalet og leder i den konkrete situation. Barnet mødes efter en magtanvendelse med en undersøgende tilgang til, hvordan / hvorfor situationen kunne/er opstået, her er det barnets adfærd, der er i fokus, ikke barnets personlighed. Alle magtanvendelser noteres efterfølgende med beskrivelse af situationen. Der skelnes mellem grader og karakteren af magtanvendelsen. Mindre magtanvendelser noteres kun i barnets mappe(dagtilbuddet) /klasselog (skolen) Magtanvendelser af mere indgribende karakter registreres i skema til registrering af magtanvendelse der findes i landsbyordningens intrasystem. Disse gemmes både i barnets mappe og i landsbyordningens mappe hertil på intra. I forhold til forældre. Forældrene informeres altid om magtanvendelsen,- enten af personalet eller af en leder. Forældrene inviteres til en samtale om situationen, hvis de ønsker dette. Forældrene kan indkaldes til en samtale omkring situationen, hvis leder skønner, dette er nødvendigt.

7 7 Forældrene informeres og indkaldes til samtale umiddelbart efter / hurtigst muligt ved mere indgribende magtanvendelser. Med henblik på at skabe klarhed omkring situationen. Handleanvisninger for personalet i Hjerm Landsbyordning - den anerkendende tilgang til børn og voksne Anerkendelse handler meget om at tage mennesker alvorligt. Både andre og sig selv. Børnene i Hjerm Landsbyordning skal opleve at de voksne tager dem alvorligt, og at de er ønsket og en vigtig del af vores fællesskab. Det samme med forældrene. Alle skal opleve, at de bliver taget alvorligt. Vi lytter til dig med samme alvor, som vi lytter til os selv. Vi vil gerne samarbejde med dig. Vi vil gerne have, at du er en del af fællesskabet. Vi tilskriver dig samme værdi, som vi tilskriver os selv. Vi anerkender din måde at tænke og føle på. Vi anerkender, at dine sandheder er lige så ægte og virkelige for dig, som vores sandheder er det for os. Derfor må vi sammen fokusere på at skabe positivt samvær i dagligdagen. I forlængelse af ovenstående grundforståelse er følgende pædagogiske forholdemåder, tænkninger og værktøjer egnede til helt at undgå, reducere eller imødegå konfliktsituationer. Aktiviteten skal passe til barnet: Man er nødt til at møde barnet, hvor det er. Mange frustrationer opstår af, at opgaven/udfordringen ikke passer til barnet. Udfordringen kan både være for svær og for let, eller for uvedkommende. Skab krav og opgaver, som passer til barnet. Dette kræver, at vi konstant udforsker barnets tænkemåder og måder at lære på. - At opgaven måske skal gøres lettere, er ikke at sænke ambitionen. Det er blot at begynde udviklings rejsen der, hvor barnet er. Vi skal støtte rejsen så godt vi kan, ingen behøver på forhånd at kloge i, hvor langt barnet når. Det vil vise sig og vi kan justere undervejs. Udstrål venlighed og positivitet: Den korteste afstand mellem to mennesker er smil. Det er svært at fastholde et negativt humør, når man altid bliver mødt af positive menneske i sin omgangskreds, der udstråler venlighed og glæde. Overse negativ adfærd, når det er muligt. Ros ønsket adfærd Skæld ud og brok er surt, og virker dræbende på alle. Det er mere effektivt, og meget mere holdbart, at rose barnet, når det af sig selv gør det rigtige. Men husk at rose, lad det aldrig blive en selvfølge, at børnene opfører sig rigtigt, for det er bestemt IKKE en selvfølge, at børn opfører sig rigtigt. Ved ros og anvisninger løses mange konflikter. Lad f.eks. være at give barnet opmærksomhed, når adfæren er forkert, hvis dette er muligt i situationen. Men bliv glad, sjov, rosende og positiv, når barnet af sig selv udviser den ønskede adfærd. Når dagpleje- og vuggestuebarnet f.eks. for en sikkerheds skyld skal lære at gå og holde ved barnevognen/klapvognen, tager vi ved armen/hånden og føre den hen på vognen. Det kan af og til skulle gentages adskillige gange, samtidig med en sproganvisning.

8 8 Det er en mulighed at benytte sig af fastholdelse i sele af sikkerhedshensyn ved måltiderne, hvis barnet vil rejse sig i den høje stol. Vi træner på at undgå sele efter en kort periode, hvis ikke det lykkes første gang prøver vi med jævne mellemrum. Forældrene får altid at vide, hvis vi bruger denne metode. En anvendt træningsøvelse ved måltiderne, kan være at flytte barnet lidt ud fra bordet, hvis ikke de kan sidde uden at kaste med maden, prøve at skubbe sig selv ud eller rykke i dugen. Hvis barnet ligger og drejer rundt på puslebordet, vil vi lave en fastholdelse, idet der kan opstå en farlig situation, hvis ikke vi gør. Det kan vi også blive nødt til, hvis barnet sparker eller slår. Samtidig fortæller vi barnet, at det ikke er okay, med både stemme og kropssprog, efterfølgende anerkender vi atter barnet. Social og personlig færdighedstræning/udvikling Vi snakker om social- og personlig- adfærd. Vi laver rollespil, ser film om social- og personlig- adfærd, arbejder med forskellige temaer og relationer. Vi træner og øver den adfærd, der gør børnene handlekompetente i sociale sammenhænge. Intet du har lært kommer dig til gode, hvis du ikke kan enes med dig selv og andre mennesker. Smil og giv korte og præcise anvisninger på den rigtige adfærd Drop sætninger, som ikke viser vej. Drop de lange forklaringer. Upræcise sætninger er fx: Jeg vil ikke se det der! -Du skal lade være med det der! Sætningerne er dårlige, fordi de ikke giver præcis information om, hvad det rigtige er. Sig i stedet: Det rigtige er at gå på gangene! -Det rigtige er at tørre op, når man spilder! Kom op og stå på dine ben, så vi kan komme hen og se blomsterne (ved gummiben) osv. Anvis, hvad det rigtige er, når børnene gør noget, vi ikke bryder os om. Tag dem f.eks. glad i hånden og sig: Nu skal jeg vise dig hvordan! Spørg også børnene om, hvad det rigtige er, mens du smiler op til begge øre. Er dine følelser positive, følger barnet typisk med. Hvis du er sur, vil barnet typisk undgå dit selskab/flygte fra dig. Den gode skideballe Den voksne skal gøre det meget klart for barnet, hvorfor den voksne er blevet vred. Det skal samtidig skinne klart igennem, at man godt kan lide barnet som menneske, og at det kun er den konkrete adfærd, man ikke vil have. Det varme øre Børn, som er vrede eller kede af det, har brug for et varmt øre. Helst fra den, som har udløst vreden eller skuffelsen. På den måde tager vi børnene alvorligt. Lad børnene forklare sig, og hjælp børnene til at skille tingene ad. Det gælder for begge parter: 1) Hvad skete der? 2) Hvad tænker du, om det der skete 3) Hvilke følelser fik du 4) Skal vi høre modpartens tanker? 5) Hvad mener du om modpartens tanker, ændrer det dine tanker? Nogle børn er glade igen, når blot de får lov at fortælle om 1 og 2. Andre børn kan profitere af 3, 4 og måske 5, altså hele øvelsen. F.eks. skal personalet efter en konflikt i vuggestuen og dagplejen sætte sig ind i barnets situation og hjælpe med at sætte ord på barnets følelser. Konfliktløsningsmøde Hvis et barn eller en voksen oplever sig chikaneret eller forkert behandlet, vil en mægler (en blandt personalet) tilbyde et konfliktløsningsmøde/børnemøde hurtigst muligt. De involverede parter indbydes, og hver part kan tale frit efter tur. Alt må siges, men man skal tale pænt til hinanden. De fleste konflikter har rod i misforståelser og uklarheder. De fleste samarbejdsvanskeligheder kan derfor løses, hvis der gives tid og rum til at lytte grundigt til hinanden.

9 9 Bevidst og kontrolleret magtanvendelse. Den voksne taler venligt, roligt og helt uden vrede. Den voksne fortæller løbende, hvad han/hun gør og vil gøre fremadrettet, så barnet oplever klarhed, kontrol og tydelighed fra den voksne. Sætningerne er kortere jo yngre barnet er. Nu bliver jeg nødt til at holde om dig og holde dig fast, vi skal jo passe på dig og de andre børn, og vi skal passe på alle tingene. Jeg passer på dig. Jeg slipper dig fri igen, når du er rolig, er du det nu? Er der noget, vi kan snakke om, mens jeg holder dig og du lige bliver rolig igen, hvad skete der osv... Jeg slipper dig fri igen, når du er rolig, er du det nu? Når et barn ikke vil afleveres og personalet tager barnet mod barnets vilje, vil vi sætte ord på barnets følelser og tale trøstende til det. Det er ok, at det kan være svært i situationen. Når et barn bider, slår eller skubber trøster vi det forurettede barn. Derefter tager vi en samtale med begge parter om situationen, om at den forurettede blev ked af det. Det slutter evt. med en time out til den der bed, slog eller skubbede. Hvis barnet bliver ophidset over krav anvisningen, kan personalet ende i en fastholdelse, indtil barnet er faldet til ro. Den voksne trøster, lytter og taler blidt. Den voksne prøver at slippe sit fysiske tag, så snart barnet siger, det er færdig med volden/ødelæggelsen eller udviser ro/kontrol eller vilje til at snakke om tingene. Magt i form af f.eks. fastholdelse begrænses altid til et absolut minimum af varighed for det fastholdte barn. Time out Barnet kan selv ønske en pause fra aktiviteten/undervisningen, eller barnets lærer/pædagog kan sige, at det er nødvendigt med en pause, hvis barnets opførsel ikke er foreneligt med gruppens. I pausen kan man lege, tegne, læse, slappe af, m.m. Når pædagogen/læreren sender barnet på pause, er det tænkt som en hjælp for alle parter, der kan modvirke konfliktoptrapning, give barnet ro eller ny energi til at kontrollere sig selv eller situationen. Læreren / pædagogen begrunder det altid (UDEN AT FORDØMME BARNETS PERSONLIGHED, kun handlingen), hvis han/hun sender barnet på pause. For nogle af børnene er det meget irriterende, at blive sendt væk fra fællesskabet. Andre børn vælger det af og til selv og er glade for muligheden. Sæt evt. tid på alenetiden. Grundreglen er 1 minut pr. år: 3 år = 3 minutters time out. Hensynsreglen v/ hjemsendelse. Der kan komme dage eller perioder, hvor personalet og barnet ikke kan finde hinanden, og hvor dagen slet ikke kan fungere. Her er det vigtigt at kunne trække på forældrene, hvis forældrene har muligheden for at hjælpe. Enten ved at barnet snakker i telefon med forældrene, får besøg af forældrene i/på dagtilbuddet/skolen, eller ved at barnet kommer hjem og samler kræfter og mod til en ny og forhåbentlig bedre dag. Det er træls at skulle skilles og ingen oplever det som en succes. Men det er bedre at stoppe, mens legen er nogenlunde god, frem for at tingene kommer helt der ud, hvor ingen kan bunde. Hvis børnene sendes hjem, er det vigtigt, at alle signalerer en forventning om, at morgendagen bliver bedre. Jo mindre hjemsendelsen opleves som en straf, jo bedre. Der er tale om en nødbremse. Men det gode er, at det jo ikke ender helt galt, fordi vi netop havde en bremse. Politianmeldelse Eksklusion SSP anbefaler, at vold politianmeldes. Det vil dog altid være en vurderingssag, hvornår vi som Landsbyordning politianmelder en voldelig hændelse. Både hændelsens karakter, samt graden af bevidsthed/gentagelighed, vil spille ind. Barnets alder har også betydning.

10 10 Hjerm Landsbyordning - Sidst revideret marts 2019 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR