Blod, en spotguide. Leukocytter /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blod, en spotguide. Leukocytter 7.000 /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!!"

Transkript

1 Blod, en spotguide Blodet kan groft deles op i 2 dele: Formede og uformede del. Den formede består af celler og thrombocytter, mens den uformede del består af plasma, dvs væske med opløste proteiner og elektrolytter. Hvis en blodprøve centrifugeres vil der opstå 3 faser: Den nederste er rød (erythrocytter). Procentdelen af samlet blodprøve = hæmatokrit (43-35% normalt. Undtagelser ved visse sygdomme + cykelryttere). Dernæst er der et tyndt hvidt lag (leukocytter og thrombocytter). Øverst er der plasma (klar, gullig væske). Type Antal Funktion (især, kort fortalt) Størrelse Cytoplasma Kerne Erythrocytter 5 mio /µl Transport af ilt fra lunger til væv. Ca. 7 µm LM: Homogent eosinofilt med central INGEN!!! opklaring. 1% har basofile klumper i spec. farvning (retikulocytter). EM: specielt cytoskelet ligeu nder overflader giver store elasticitet. Thrombocytter /µl Lukning af sår Igangsættelse af koagulations-kaskader Ca. 3 µm Leukocytter /µl Neutrofile gr. 60% LM: central, granuleret zone = granulomeret. Perifær lys zone = hyalomeret. Diskosformet. EM: indeholder alpha granula (PDGF, von Willebrand faktor, fibronogen) og deltagranula (serotonin, ADP). Form opretholdes af ring af mikrotubuli Fagocytose Ca µm LM: fine, lysbrydende ufarvede granula, få farvede granula. EM: 2 typer granula: mod. Primære lysosomer (ca. 0,5µm) + sekundære granula med bakteriocider Eosinofile gr. 3% Bekæmpelse af parasitter Ca µm LM: Stærkt eosinofile granula. EM: Store vesikler (0,5-1µm). Indeholder lysosomale proteiner. Basofile gr. 0,5% Ukendt / som mastceller Ca µm LM: Stærkt basofile granula, farves metakromatisk. EM: vesikler (ca. 0,5µm) indeholder bl.a. heparin (GAG) og histamin (som mastceller) Monocytter 5% Forstadier til makrofager Ca µm LM: Fint granuleret. Ofte formet efter omg. Erythrocytter (kanter) EM: vesikler ca. 0,4µm = mod. Primære lysosomer Lymfocytter 30% Humeralt & cellulært immunforsvar Ca. 7-9 µm LM: meget lidt. EM: få lysosomer INGEN!!! Er ikke celler, men cytoplasmafragmenter 3-5 lapper (stavkernede og hypersegmenterede variationer ses) 2 lapper (briller) forbundet af cytoplasmabro 2-3 lapper ofte skjult af granula Nyreformet Stor, mørk, rund med indkærvning

2 Spotguide til kirtler Erik Brandt, 2003 Endokrine Afgiver produkt til blodbanen Celler ligger trabekulært ( hulter til bulter, uden entydig struktur) (trabekulær endokrin kirtel) Undtagelse: Kirtelepithel i Gl. thyroidea danner follikler omkring en proteinmasse, der farves homogent eosinofilt. Kaldes en follikulær endokrin kirtel. Mange blodkar, evt. med blod (erythrocytter) Ingen udførselsgang Exokrine Udmunder via udførselsgang på ydre/indre overflade Ligger i veldefinerede endestykker Få blodkar Mange udførselsgange Exokrine Kirtler Unicellulære kirtler = Bægerceller (udelukkende) Multicellulære kirtler Secernerende epithelflader (kun i mavesækken) Intraepitheliale kirtler (inde i epithel) Egentlige kirtler Består af endestykker: Serøs eller mukøs Serøse kan ligge for sig selv Mukøse er altid sammen med serøse (varierende forhold) Sekretets art Serøse Mukøse Endestykke Små, regelmæssigt runde Store, uregelmæssige Undt.: Von Ebnerske halvmåner Lumen Lille, ses sjældent i LM Stort, tydeligt Undt: Tydeligt lumen i gl. lacrimalis Kerner Runde, basale halvdel af cellen Flade, ligger helt basalt, basofile(mørke) Cellegrænser Utydelige Tydelige Cytoplasma Relativt mørkt (HE, VGH), basal basofili (HE) Meget lyst (HE, VGH). Stærkt PASpositive. Mørkeblå i Alcian Blue. INGEN Svar muligheder: basal basofili. Rent serøs (gl. parotis, pancreas, gl. lacrimalis) Blandet, overvejende serøs (gl. submandibularis) Blandet, overvejende mukøs (gl. sublingualis) (ellers findes mange spredte endestykker i øvre del af fordøjelseskanalen: mukøse & serøse) Udførselsgange (har følgende karakteristika i modsætning til endestykker) Stort lumen, Kerner ligger centralt Pancreas Faldgruber Blandet kirtel med exokrin del (serøs) og endokrin del (trabekulær) Endokrint væv findes spredt i exokrine væv som øer (Langerhanske øer) Ses som lysere end omgivende væv, ses bedst på LAV forstørrelse Hvad skriver man??? Rent Serøs exokrin kirtel med øer af trabekulært endokrint væv Pancreas: Hvis kirtlen er rent serøs.kig EFTER LANGERHANSKE ØER Gl. Lacrimalis: Lille kirtel, ligger typisk på hele dækglas. Rent serøs. Bemærk dog at den har tydeligt lumen

3 Erik Brandt 03 Muskelvæv spotguide Glat Muskulatur Længdesnit Tværsnit Små celler (korte, smalle, tenformede) (oftest mange) Central, aflang kerne INGEN TVÆRSTRIBNING Lille diameter; kerne ses kun i største (pga tenform) 1 Central kerne Hjertemuskulatur Længdesnit Tværsnit Små celler i forhold til skeletmuskulatur (ca. 15µm i diameter/bredde) TVÆRSTRIBNING Indskudsskiver 1 Central kerne Mange kapillærer (-> erythrocytter) i væv omkring (tænk på funktion) FIND STED I PRÆPARAT MED LÆNGDESKÅRET Findes altid (stort set) pga vekslende fiberretninger MANGE kapillærer (-> dermed mange erythrocytter) (central kerne) Skeletmuskulatur Længdesnit Tværsnit MEGET lange, brede celler (fibre) MANGE perifere kerne TVÆRSTRIBNING Stor diameter Flere perifere kerner i hver fiber

4 Erik Brandt 2003 Spotguide - Differentialdiagnoser 1 Generelt: Spot aldrig ud fra 1 karakteristika (mærkelige farvninger/ snit kan snyde) Hvis du ser 1 egenskab, check for de andre... Giv det mest logiske bud Kig rundt i præparatet, så man ikke bliver snydt af artefakter / mærkelige snit!!!! SPOT EN MASSE!!! Når man først kender præparater / har set dem før -> Så er det rimelig let!!! Diagnose: Udseende (HE) (VGH) Kerner Længdesk. glat musk. Diagnose = glat musk. Kraftigt eosinofil sammenhæng. masse, Kerner spredt i massen Ikke lysbrydende Grøn/gul sammenhæng. Masse (cytoplasma), evt. lidt rødt imellem (kollagen) Aflange, ovale (franskbrød) Tæt, regelmæssigt bindevæv Store parallelle fiberbundter, kerner imellem disse. Svagt/ikke eosinofilt Lysbrydende Kraftige røde fiberbundter, ikke andet ses. Helt affladede (basofile streger) Ligger i rækker mellem fiberbundter Længdesk. perifer nerve Lange, bølgende opklaringer (=axoner) Væv m. Kerner herimellem (Kollagen) Opklaringer(evt. grønlige) med rødt bindevæv imellem Små, mørke (fra Schwannske celler) Forekomst Fx fordøjelseskanal Sener, ligamenter Perifere nerver Andet ofte sammen med tværskåret glat muskulatur. Evt kan man se tværstribet skeletmuskulatur tæt på. Præparat Fx 61, 69, 93 (mange steder) 85 99

5 Erik Brandt Biofysik Indholdsfortegnelse Aktionspotentialet 2 Aktionspotentialets propagering 5 Almen muskelfysiologi 6 Almene sensoriske receptormekanismer Cellulær Signalering 14 Signaltransduktion via G-protein Impulstransmission over cellegrænser Interneuronal transmission. 23 Membranpotential Perifere Nerver. 28 Transportprocesser

6 Erik Brandt Biofysik Aktionspotentialet Alt eller Intet loven Stimulus -> fyrer fuldt aktionspotential -> ikke fyre (subliminalt stimulus) under tærskelværdien -> falder langsomt tilbage til hvilepotential Aktionspotential vil altid have samme form / amplitude Varighed & Amplitude Intracellulært Varighed Ca. 1msek Amplitude Ca. 100mV Extracellulært Varighed Ca. 1msek Amplitude 0,01 1 mv Ionteorien for aktionspotentialet 1) Stimulus (over tærsklen) 2) -> åbning af voltage-gated Na + kanaler -> influx af Na + (grundet dets ligevægtpotential) -> hurtig depolarisation af membranen og Overshoot til spidsværdi (+30mV) 3) -> inaktivering af voltage-gated Na + -kanaler -> åbning af voltage-gated K + -kanaler (Delayed) ->efflux af K + (pga ligevægtspotential) -> repolarisering af membran og Efter-hyperpolarisering (5-15mV < Vm) 4) -> voltage-gated K + kanaler lukker (når -> under åbningstærskel) -> inaktivering af Na+ -kanaler fjernes OG kanalen lukkes (ved repolariseringen) 5) ->Hvilemembranpotentialet genetableres langsomt (-70mV) Voltage-gated Na + -kanaler Aktiverings-gate Den gennemsnitlige gate åbner ved tærsklen (-50mV) Hurtig respons -> hurtig åbning af gaten (kanalen) Selvforstærkende kobling mellem Membrandepolarisering og g Na Idet Åbning af Na+ kanal -> yderligere depolarisation ->større sandsynlighed for åben kanal ( kædereaktion) 2

7 Erik Brandt Biofysik Åbning -> stigning af g Na -> forskydning af V eq m mod E Na (+55mV) -> øget influx af Na + ->depolarisering af membranen (Trin 2) Inaktiverings-gate Begynder at lukke ved tærsklen Forsinket respons -> inaktivering ca. 1msek efter aktiverings-gaten Lukning -> fald i g Na Åbner først ved repolarisering (uanset yderligere depol.) Sænkning af extracellulær Na + koncentration -> fald af aktionspotentialets amplitude ->E Na bliver mindre(pga fald i koncentrationsforholdet int./ext.) Delayed K + -kanaler (voltage gated) Åbning -> øget g K -> forskydning af V eq m mod E K (-90mV) -> øget efflux af K + -> repolarisering af membran Den gennemsnitlige kanal begynder at åbnes omkring tærkslen Langsomt respons g K Peaker når aktionspotentialet er halvt repolariseret ->hurtig repolarisering (sammen med fald i g Na ) Lukning Fald i g K Gennemsnitlig lukning af kanaler ved repolarisering INGEN inaktivering Langsomt respons ->efter-hyperpolarisering Refraktærperioder Her kan axonet/excitable celle ikke exciteres så let som i hvile Absolut refraktær periode Axonet/cellen kan slet IKKE exciteres Relativ refraktær periode Excitation er mulig, men sværere end i hviletilstanden Årsag Inaktivering af Na + -kanaler Aktivering af K + -kanaler (virker som shunt) Hyperpolarisering TEGN AKTIONSPOTENTIAL & KONDUKTANSER Se FIGUR 3-5 s. 34 i B&L Forklaring af alt-eller-intet -loven Ligevægtspotentialerne er konstante Ion-bevægelserne ikke ændrer på koncentrationerne(ikke måleligt) Maximum for g Na er tidsbestemt (inaktivering) 3

8 Erik Brandt Biofysik Ion påvirkninger på excitabilitet Na + erstattes af K + i ydermediet (el. Høj extracellulær K + koncentration) ->membranen depolariserer ->aktionspotentialet blokerer inaktivering af Na + -kanaler -> ingen excitabilitet gk har størst betydning for hvilemembranpotentialet ved høj [K + ]extr : E K -> mod 0 ->Vm -> vægtet sum af betydende ioners ligevægtspotentialer Klinik Kraftige forstyrrelser -> DØD Foretrukne henrettelsesmetode i US stater(i.v. K + injektion) Lav extracellulær K+ koncentration E K mere negativ ->hyperpolarisering forhøjet Ca 2+ el. Mg 2+ koncentration ->hæver tærsklen for udløsning af aktionspotentialet alle negative ladninger på membranproteiner skærmes (af X 2+ ) ->transmembran potentialgradient bliver stejl (spændingsafhængige ionakaneler udsættes for fuld pot.forskel) ->hæver tærskel (stor depol. for at udløse aktionspot.) Klinik Hypercalcæmi Hypotoni (med svækkede reflekser) Nedsat motilitet i tarmene Depression Konfusion Overledningsblok i hjertet Evt. asystole Lav extracellulær Ca 2+ koncentration ØGET excitabilitet INGEN negative ladninger er skærmet -> affladet potentialgradient ->lavere tærskel Klinik (optræder allerede ved <1,15mM) Let Paræstesi karpopedalspasmer Svær Kramper Epileptiforme angreb (uden bevidsløshed) Hjertearrytmier m. Hjerteinsuficiens livstruende 4

9 Erik Brandt Biofysik Aktionspotentialets Propagering Strømsløjfen SE TEGNING I RAPPORT FIG 8 el. FIG s. 39 B&L Ioner i strømsløjferne (bærerne) Extracellulært Na + Cl - Intracellulært K + Transmembran Na + (ind) K + (ud) Axondiametrets betydning for nerveledningshastigheden Større diameter -> større nerveledningshastighed Ved stor diameter -> ri mindre (indre modstand) -> længdekonstanten ( = rm ri ) -> stor Betydning af myelinisering for nerveledningshastighed Højere grad af myelinisering (lag) ->større nerveledningshastighed Længdekonstant øges Myelinisering -> rm større (membran modstand) (isolerer) Ranvierske indsnøringer (nodi) Huller i myelinisering (hver 1-2mm; 1µm bred) ->aktionspotentialet kun regenereret ved nodi (ca. 20µsek) ->øger hastigheden betydeligt = saltatorisk konduktion (impulsudbredning) Monofasisk/ Difasisk aktionspotential Monofasisk AP kortere varighed end difasisk AP (1msek 2msek) Monofasisk AP optegnes under passage af 1 elektrode Difasiske under passage af 2 elektroder 5

10 Erik Brandt Biofysik Almen Myskelfysiologi Alment om Kontraktilitet Sliding Filament Model Cross-bridge cycle 1. trin Myosin hoved bundet til aktin (45 stilling) Rigor konfiguration (jvf. Rigor mortis) ATP/ADP binding site frit 2. trin Binding af ATP (siden af hovedet vendende væk fra aktin) ->medfører konformationsændring ->frigivelse af myosin-hoved (lavere affinitet) 3. trin Spaltning af ATP -> ADP + P(vedbliver bundet til binding site) -> konformationsændring ->spænding af hovedet: 45 > 90 - konfiguration ->flytter sig 5nm herved myosinhoved - løs binding til aktin 4. trin svag binding fra før -> Fraspaltning af P -> kraftig binding af myosin-hoved til aktin 5. trin Fraspaltning af ADP (midt i power-stroke) -> Power-stroke = konformationsændring 90 -> 45 -> bevægelse af aktin (5-10nm) myosin går mod plus-enden 6. trin Tilbage til udgangsposition -> og så videre Vigtigste ATP-kilder under kontraktion 1) Frit ATP ringe mængde kun tilstrækkeligt til ca. 10 enkeltkontraktioner 2) Hurtig transfosforylering mellem ADP og kreatinfosfat ADP + CP -> ATP + C 3) Anaerob glykolyse 4) Oxidativ fosforylering af ADP Funktionelle forskelle mellem muskulatur Skeletmuskulatur Kun kontrolleret af somatiske nervesystem Adskilte fibre Hurtigt system p.g.a. Ca 2+ mobilisering ved hvert sarcomer Hjertemuskulatur Funktionelt syncytium med elektriske synapser (gap junctions) Autorytmik med frekvensmodulation via autonom innervation 6

11 Erik Brandt Biofysik Glat muskulatur Stor heterogen gruppe af korte fibre uden tværstribning Ofte funktionelle syncytier Bevaret evne til celledeling Tonus med overlejrede langsomme og ofte langvarige kontraktioner Kontrolleret af det autonome nervesystem i forbindelse med Forskellige modulerende faktorer Fx hormonale Kontraktionstyper og Mekaniske Egenskaber for en Tværstribet Skeletmuskel Kontraktionstyper Isometrisk Kontraktion med konstant længde Altså uden forkortning af muskelbugen Dog forkortes kontraktile elementer Isotonisk Kontraktion med konstant belastning (ydre) forkortning af muskelbugen Mekanisk latenstid Tiden fra stimulering (aktionspotentialets depolariseringsfase) -> mekanisk respons (isometrisk kraftudvikling) Perioden dækker over excitations-kontraktionskoblingen Hvilelængde (= ligevægtslængde) Længde, hvor ikke kontraherede muskel er udstrakt, men ikke udvikler passiv spænding Tegn længde-spændingsdiagram for muskel i hvile under kontraktion SE FIGUR 17-8 A;B i B&L (s. 278) Tegn sammenhæng mellem & GØR REDE FOR Isometrisk kontraktile kraft / muskellængde ved forsk. Stræk. SE FIGUR 17-8C i B&L (s. 278) Stimuleringsfrekvensens indflydelse på isometriske kontraktionshastighed SKITSER!!!!!! SE FIGUR 18-4 s. 285 B&L Enkeltkontraktion (twitch) Submaximalt respons til enkelt aktionspotential Summation af 2 eller flere stimuli Flere aktionspotentialer -> summation af twitches = partiel tetanus (inkomplet tetanus) Glat tetanus Mange aktionspotentialer -> summation = Komplet tetanus (maximal kontraktion) Der kræves stimulering med vis minimumsfrekvens (fusionsfrekvens) -> for at opretholde maksimal kontraktion (glat tetanus) Dette skyldes den faldende intracellulære Ca 2+ kontraktion Mellem stimuli (aktiv transport / symport) Skitser forkortningshastighed / afhængig af belastning isotonisk SE FIGUR 17-9 s. 280 B&L Isotonisk forkortningshastighed 7

12 Erik Brandt Biofysik Initiale forkortningshastighed er uafhængig af stimuleringsfrekvensen Kontraktile system opnår fuld aktivitet efter 1. stimulus Skitser ydre mekanisk effekt som funktion af belastning Effekt er maximal ved ca. 30% af max. Belastning SE FIGUR 17-9 s. 279 B&L Muskelkraft ved store belastninger Muskelkraft kan overstige max. Kraft som kan ydes af kontraktionsmekanismen større end kryds-broerne kan bære = excentrisk kontraktion (forlængelse af musklen) musklen kan klare 1,6*Fo efter ->kryds-broer brydes mekanisk -> hurtig forlængelse -> muskelskader fibersprængning, sene ruptur, muskelruptur SE FIGUR 17-9 s. 279 B&L Muskelfiberens Funktion I Relation Til Finstrukturen Ændringer i filament-systemers indbyrdes placering under Passiv strækning Filamenter glider væk fra hinanden Mindre overlap ( færre kryds-broer) Forkortelse af fiberen under kontraktion Filamenter glider ind over hinanden Større overlap (flere kryds-broer) Isometrisk kontraktion Næsten ingen forskydning; lidt større overlap Titin-filamenter Titin ( MW) Titin filament(1 polypeptid største kendte) 4nm i diameter (ses ikke normalt i EM) ca. 1,25µm lange Går fra M-linie til Z-skive Bestanddele Del bundet til myosin i hele længden Elastisk fri del i I-båndet Holder myosin-filamenter fast i midten Giver elasticitet til myofibriller (modvirker overstræk) Væsentligt bidrag til fiberens hvilespænding Tværbroers betydning for sliding filament mekanismen Tværbroer = myosinhoveder SE UNDER SLIDING FILAMENT MEKANISMEN Excitations-Kontraktionskoblingen i Tværstribet Muskulatur Begivenhedsforløb af excitations-kontraktionskobling 1) EPP i motorisk endeplade (ME) 2) -> aktionspotential i sarcolemma omkring ME 3) -> breder sig over sarcolemma & i T-tubuli 8

13 Erik Brandt Biofysik > videre via mekanisk kobling Duhydropyridin -> ryanodin-receptor (Ca 2+ -kanal) 4) -> stigning af intracellulær Ca 2+ koncentration især fra Sarcoplasmatisk Reticulum 5) -> binding af Ca 2+ til troponin (4 / troponin - kooperativt) 6) -> flytning af tropomyosin åbning af myosin-binding site på aktin-filament 7) -> påsætning af krydsbroer (binding af myosin-hoveder) 8) -> Sliding Filament Cycle Muskelaktionspotentialets funtionelle betydning Trigger -mekanisme for udløsning af kontraktionsprocessen alt-eller-intet karakter P.G.A. Stort overshoot af Ca 2+ (i forhold til åbning af Ca 2+ -kanaler) Kan ikke nå at pumpes ud ved gentagne stimuli ->summation -> kontraktion fastholdes (se tetanus) Aktionspotentialet -90mV -> +30mV Ca 2+ kanaler i SR Åbnes allerede ved 50mV -> påbegyndelse af kontraktionen her (mest effektiv ved ca. 20mV) T-tubuli Fungerer som elektrisk signalsystem mellem overflademembranen og SR Sarcoplasmatisk Reticulum Fungerer som lager for Ca 2+ Bundet til Calsekvestrin Lav-affinitets Høj-kapacitet Reducerer SR [Ca 2+ ] fra 20mM -> ca. 0,5mM Ca 2+ frigives under excitations-kontraktionskoblingen Via Ca 2+ ionkanal (koblet mekanisk til T-tubulus via Ryanodin recep.) ->betydning for intracellulær [Ca 2+ ] (hævning) ->Kontraktion Stort konstant influx af Ca 2+ i SR Høj-affinitets Ca 2+ -pumpe (Ca 2+ ATPase) -> hurtig sænkning af intracellulær [Ca 2+ ] ->relaxation Udvikling af Rigor (muskelstivhed) ATP-depletion i musklen Rigor mortis Tværbroerne fast bundet til aktin SE UNDER SLIDING-FILAMENT-CYCLE Tegn Membranpotentialvariationer som funkion af tid (angivelse af koordinater) For pacemakercelle i hjertet (SA node - sinusknuden) SE FIGUR / 20 s. 343 B&L (Se også Fig.22-22) Tilgrundsliggende Ionstrømme (konduktansændringer) Influx af Ca2+, ica Hyperpolarisations-induceret influx af Na +, if Efflux af K +, ik 9

14 Erik Brandt Biofysik Detaljer Fase 4 Diastolisk depolarisation Accelereres af ICa aktiveres ved 55mV (slutningen af fasen) If medvirker (aktiveres ved 50mV) MODVIRKES af ik (efflux af K + ) forsinket K + kanal Virkning ophører langsomt grundt langsom depol. Fase 0 / Fase 3 SE FYSIOLOGI-NOTER (HJERTET/KREDSLØB) Tegn et aktionspotential som funktion af tid i(angivelse af koordinater) OG resulterende KONTRAKTIONSRESPONS Skeletmuskelceller (enkeltkontraktion) Hjertemuskelceller SE FIGUR 18-3 s.284 SE FIGUR 22-1 og.22-2 s. 330 B&L Forskel m.h.t. mobilisering af aktiverende Ca 2+ Skeletmuskelfibre Aktiveres (næsten) udelukkende af Ca 2+ fra SR Kan kontrahere sig i Ca 2+ -frit medium Hjertemuskelfibre Kontraktion Calcium-depot i SR utilstrækkeligt til normal kontraktion Kræver influx af Ca 2+ via cellemembranen Svækkes / går i stå ved lav extracellulær [Ca 2+ ] Posttetanisk potentiering (beskriver obs. efter udførelse af bestemt muskelforsøg) Efter tetanus -> pause Efterfølgende stimulering -> potentialændring langt større end forventet Skyldes forandringer i det præsynaptiske område -> frigives større mængde neurotransmitter end ved enkelt stimulus binding af flere vesikler til membran Mere Ca 2+ i forvejen Facilitering Stimuli med pause imellem Større potentialændring end forventet Samme grund som posttetanisk potentiering 10

15 Erik Brandt Biofysik Almene Sensoriske Receptormekanismer Sensorisk receptor Definition En biologisk transducer, som omformer fysisk/kemisk energi til elektrisk energi i form af mebranpotentialændringer Adækvate stimulus En sensorisk receptor er specielt følsom for en bestemt type fysisk eller kemisk energi = det adækvate stimulus Inddeling af sensoriske receptorer (baggrund af ædekvate stimulus) Foto- receptorer Kemo- receptorer Mekano- receptorer Termo-receptorer Nocireceptorer (registrerer vævsbeskadigelse af kemisk/fysisk art) (Elektro-receptorer (hos visse fisk fx elefantfisk) Funtionelle fælles træk Transduktion Omsætning af absorberet energi -> receptorpotential (generatorpotential) transformation af receptorpotentialet -> impulser i tilhørende aff. axon Frekvens stiger med stimulationsstyrken Receptorsystemer (typer) Primære (1 celle receptorer) Indeholder hele primære transmissionskæde (absorption -> ledning af aff. Impulser) ->knyttet til 1 celle (sensorisk neuron) fx Vater Pacini følelegeme perifere terminal specialiseret til følsomhed for stimulus (mekanisk tryk) Sekundære (2 celle receptorer) Sensorisk neuron synaptisk forbundet -> specialiseret sekundær receptorcelle Stimulus -> frigivelse af kemisk transmitter -> neuronet exciteres Tertiære (3 celle receptorer) Fx i retina Bipolære neuroner indskudt mellem Sensoriske neuroner Stave & tappe (tertiære receptorceller) ->Konvergering (pre-processing) Frekvens Sensorisk neuron formidler information til CNS Frekvensområde på ca Hz Øvre grænse 300Hz bestemt af axonets refraktærperiode Nedre grænse af membranens Kalium-konduktans 11

16 Erik Brandt Biofysik Adaptationsmønstre Adaptation Impulsfrekvensen falder som funktion af tiden (ved fastholdt stimulusstyrke) Fuldstændig adaptation Fasiske receptorer Impulsfyringen ophører Registrerer kun ændringer i receptorens omgivelser ->kraftigt signal om (relativt høje frekvenser) karakter af stimulationens dynamiske fase størrelse hastighed af ændringen af adækvate stim. = påvirkningsændringer Ufuldstændig adaptation Toniske receptorer Adapterer til stationær fyringsfrekvens (fastholdt stim.) Informerer om Som Fasiske PLUS Vedvarende om konstant påvirkning stimulationens stationære fase Adaptations mekanismer (kan skyldes mekanismer fra flere steder) Adaptation i modtagerdelen ->ændringer i sammenhæng mellem stimulus-styrke generatorpotential mindskede generatorpotential ->faldende generatorstrøm ->faldende fyringsfrekvens fx. Mekaniske egenskaber i omgivende strukturer (pacini) Spaltning af rhodopsin i retina Inaktivering af kanaler ->generatorpotentialet Adaptation i afsenderdelen Ses som ændringer i frekvens TRODS fastholdt generatorstrøm Årsag (i reglen) Langsom forøgelse af kalium-konduktansen ->hyperpolariserende ->forsinkelse af depolarisering til tærskel Kalium-kanaltyper Forsinkede K + kanaler Sikrer hurtig afslutning af hver impuls (aktionspotential) Voltage-gated (langsommere end Na + -kanaler) Tidlige K + kanaler Sikrer mulighed for lavere frekvens ->hæmme depolarisering Voltage-gated (åbner ved depolariseret membran) (lidt før Na-kanalers tærskel) Indeholder inaktiverings-gate Åbnes ved repolarisering (kanal - ingen effekt før) 12

17 Erik Brandt Biofysik Ca 2+ -aktiverede K + kanaler (ved adaptation) Stigning af Ca 2+ (intracellulært) -> åbning af kanalerne (øget K + konduktans) stigning, p.g.a. voltage-gated Ca 2+ kanaler under aktionspotentialet Ca 2+ ATPase (aktiv transport ud af cellen) Når ikke at pumpe alt Ca 2+ ud ->opbygning af Ca 2+ -> medfører øget hyperpolarisering af K + ->længere tid om at nå tærsklen(lavere frekvens) Fyringsfrekvens når fast niveau (adaptation) -> øget Ca 2+ når fast niveau idet nettoflux af Ca 2+ = 0 Sensorisk Receptors Dynamikområde Forholdet mellem største og mindste stimuleringsenergi, som receptoren kan håndtere Skal kunne indkodes i frekvensbåndet 2-300Hz fx Strækreceptor begrænset dynamikområde (let at indkode) Fotoreceptorer 1:10 10 Akustiske Mekanoreceptorer 1:10 11 Centralt betinget adaptation ( volumenkontrol ) IDET -> Svære at indkode i snævre frekvens Udøves via accesoriske strukturer Øjets pupilreaktion (lys-refleksen) Iris som blænde (m. Sphincter/dilatator pupillae) Øret har m. Stapedius & m. Tensor tympani 13

18 Erik Brandt Biofysik Cellulær Signalering Extracellulære signaler Parakrin Lokale mediatorer Virker i umiddelbare omgivelser af signal-cellen Synaptisk Videreførsel af elektriske impulser mellem celler Dette via synapser og neurotransmitter s Hurtigt Store afstande (axoner) Endokrin Hormoner Via blodbanen Spredt i hele kroppen Afhænger af diffusion / blod strøm Langsom (forhold til synaptisk) Autokrin Signallering af cellen til sig selv / celler af samme type Signal-cellen har overfladereceptorer for egne signalmolekyler Fx Eicosanoider (ofte autokrint signalmolekyle) Fedtsyre-derivater (arachidonic acid) Kløves fra membranphospholipider af phospholipaser Nedbrydes hurtigt 4 forskellige klasser prostaglandins prostacyclins thromboxanes leukotrienes Mange forskellige funktioner Inflydelse på kontraktion af glat muskulatur thrombocyt-samling deltager i smerte/inflammations responser Signalmolekylers funktion/ levetider Kombinatoriel signalering Hver celle har adskillige receptorer Kan reagere på mange signalmolekyler Celle reagerer på kombinationer af signaler Ingen signaler => apoptose Forskellig respons Kan forekomme ved det samme signalmolekyle/ forskellig celle Fx Acetylcholin Skeletmuskulatur Kontraktion Hjertemuskulatur Relaxation Sekretorisk celle 14

19 Erik Brandt Biofysik Sekretion Levetid (Vend tilbage hertil efter opslag i anden bog) Kort levetid -> hurtig turnover = hurtig syntetisering og nedbrydning Lang levetid Omvendt Nitrogenoxid (NO) som signalmolekyle Dannes af enzymet NO synthase Ved fraspaltning fra Arginin Kan diffundere let over membraner ->Ud af signal-cellen -> modtager cellerne virker kun lokalt kort levetid (5-10sek.) -> hurtig effekt I mange celler (fx endothel) Reagerer med jern i aktivt site i Guanylyl cyclase -> produktion af Cyklisk GMP Acetylcholin -> Gq system -> IP 3 -> ser -> [Ca 2+ ] -> Ca 2+ /CalModulin kompleks aktiveres -> aktivering af NO synthase Arginin + O 2 -> citrullin + NO NO diffunderer til modtager celle (glat muskulatur) -> reagerer med hæm-gruppe (Fe) i guanylyl cyclase denne er opløst i cytosol Heterodimer med hæm i midten -> produktion af cgmp -> relaxation af kar via aktivering af cgmp-dependent protein Kinase Brugt af makrofager / neutrofile granulocytter Hjælpe med at dræbe invaderende mikroorganismer Brugt af mange typer nerve celler Signalering til nabo-celler fx acetylcholin ->endothel celler -> produktion af NO -> afslapning af glatte muskelceller Forklarer virkningen af Nitroglycerin (behandling af angina) Afslapper karrene -> mindre arbejdsbyrde på hjertet Afgivelse fra autonome nerver i penis -> øget blodtilstrømning ->erektion 15

20 Erik Brandt Biofysik Ionkanaler (Transmitter-gatede ion kanaler) Funktion Lade ellers impermeable ioner passere membranen Hurtig synaptisk signalering mellem excitable celler Virkning Ved et lille antal neurotransmittere Åbner/lukker kanalerne midlertidigt Bruges ved opbygning af Membranpotential Aktionspotential Enzym-koblede Receptorer Funktion Som enzymer / associeret med enzymer Oftest protein kinaser Receptor udenfor / katalytisk del indenfor membranen (oftest) Eksempel (Receptor Tyrosine Kinaser) Danner dimer -> GRB2 -> SOS -> RAF -> RAS -> MEK -> MAP-kinase (etc) 16

21 Erik Brandt Biofysik Signaltransduktion via G-protein G-protein koblede overflade receptorer Tilhører en superfamilie af homologe 7-pass transmembran-proteiner Medierer celle-responser til en masse forskellige signal molekyler Fx 9 til adrenalin 5 eller flere Acetylcholin min. 15 til Serotonin,...altså flere til samme ligand Trimeric GTP-binding proteins (G-proteiner) GTPaser (GTP aktiv, GDP inaktiv) Ligand bindes til overflade-receptor koblet til G-protein -> Ændrer konformation og inducerer G-protein til at slippe GDP Og optage GTP = aktivering Opbygget af 3 forskellige polypeptid-kæder (subunits) α binder og hydrolyserer GTP β & γ danner et tæt-kompleks binder G fast til plasma-membran via en lipid-kæde (prenyl gr.) kovalent bundet til γ-subunit trimer med GDP bundet α-subunit fraspaltes ved GTP binding (aktiverer/inaktiverer målenzym) Aktiverer kæde af reaktioner -> Ændrer koncentration af 1 el. flere små intracellulære signal-molekyler Fx camp, Ca 2+ Stimulatoriske G-proteiner (Gs) Involveret I enzym activation Via camp amplifikations kaskade Cyklisk AMP Intracellulære koncentration <= 10-7 M Gs stimulerer adenylyl cyklase, der danner camp fra ATP Nedbrydes af camp phosphodiesterraser til 5 AMP (kort levetid) A-Kinase (cyclic-amp-dependent protein kinase) Aktiveres af camp Katalyserer overførslen af P fra ATP til seriner el. Threoniner på specifikke proteiner. >=2 basiske aminosyrer amino-terminalt (for Ser/Thr) Opbygget af: 2 regulatoriske subunits 2 camp på hver (hver øger affinitet for andre) 2 catalytiske subunits Tetramer en splittes op efter camp binding Serine/Threonin phosphoprotein phosphataser Proteinphosphatase I Spiller vigtig rolle i forhold til camp Dephosphorylerer proteiner phosphoryleret af A-kinase 17

22 Erik Brandt Biofysik Proteinphosphatase IIA Bred virkning. Vigtig function I cellecyklus Proteinphosphatase IIB (calcineurin) Aktiveres af Ca 2+. Stor forekomst I hjernen Reaktionskæden: β-adrenerge receptorer binder Adrenalin (epinephrine) αs aktiverer adenylyl cyclase camp aktiverer A-kinase A-kinase phosphorylerer Phosphorylase kinase Phosphorylerer glycogen phosphorylase Aktiveres og spalter glucose-1-phosphat fra glucogen Glycogen synthase Inhiberes og stopper hermed glycogen syntesen Phosphatase inhibitor protein Binder til protein phosphatase I og inaktiverer denne CREB Se nedenfor Protein Phosphatase I Dephosphorylerer alle proteinerne netop nævnt β-blockers virker ved at blokere β1-adrenerge receptorer i hjertemuskulatur og forhindrer adrenalins effekt fx Practolol. CREB (Cyclic-AMP Response Element Binding protein) Proteiner er bundet til CRE-sekvensen uanset hvad Denne sekvens er en del af somatostatin-genet (peptid-hormon) CRE findes også i andre regulatoriske gener, aktiveret af camp CREB Phosphoryleres af A-kinase på 1 serin Aktiveres og tænder for transkription af gener Cholera toxin Enzym fra bakterie(vibrio Cholerae) katalyserer ADP-ribosylation af αs Kan ikke længere hydrolysere GTP Adenylyl cyklase bliver permanent aktivt Langvarigt forhøjet camp koncentration Strøm af Na + og vand ind i maven (slem diarrhea, dehydrering) Inhibitoriske G proteiner (Gi) Kan indeholde samme βγ kompleks Forskellig α-kæde Begge komplekser inhiberer adenylyl cyklase α- Direkte βγ direkte binding til adenylyl cyklase (nogle isoformer) indirekte binding til αs-kæder Åbner K + kanaler i plasma membran (se nedenfor) 18

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Kontrol af bevægelser

Kontrol af bevægelser KAPITEL 2 Kontrol af bevægelser Nils Fallentin 34 Kontrol af bevægelser Kontrol af bevægelser Kontrol af menneskets bevægelser, lige fra stereotype gangbevægelser eller højrepetitive armbevægelser under

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Noter- Biokemi 2. semester

Noter- Biokemi 2. semester Noter- Biokemi 2. semester Side 1 af 35 Noter- Biokemi 2. semester...1 DNA Replikation...4 Proof-reading mekanismer (i kronologisk orden)...4 Proteiner der indgår i Replikations-gaffel...4 Mærkning af

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Generel formel for en aminosyre.

Generel formel for en aminosyre. Proteiner: Cellens molekylare værktøj. Proteinernes betydning er enorm. De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver anvendt i strukturen af cellerne (eks. hair,, horn, fjer..ect.), opbevaring,,

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

DIATERMI. Q = R * I 2 * t

DIATERMI. Q = R * I 2 * t Finn West (DK), februar 2014. DIATERMI Elektrokirurgi med anvendelse af højfrekvent vekselstrøm har i høj grad været medvirkende til den stadige udvikling af terapeutisk endoskopi. Ved korrekt anvendelse

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer

Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer Lektion 13 Lineære differentialligningssystemer Homogene lineære differentialligningssystemer med konstante koefficienter Inhomogene systemer To-kammer modeller Lotka Volterra (ikke lineært) 1 To-kammer

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19 Indholdsfortegnelse 1. Enzymer 3 1.1. Mekanisme 3 1.2. Kinetik 7 1.3. Coenzymer 10 1.4. Hæmmere 12 1.5. Kontrol af enzymaktivitet 14 1.6. Kliniske applikationer 17 2.Citronsyrecyklus 19 3. Kulhydratstofskifte

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Enzymkinetik Nordsjællands biotek fond 24 Forfattere Hans hr. Jensen, Lektor, Frederikssund Gymnasium Ulla hristensen, Kemisk Institut, Københavns

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor

Læs mere

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter August/97/JFS/CM YA-560 Kære XO ODONTOSON/XO ODONTOGAIN bruger Dette lille hæfte er udarbejdet som en hjælp til at sætte Dem istand til at

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Enzyme-linked receptors p557- p566

Enzyme-linked receptors p557- p566 Enzyme-linked receptors p557- p566 2007 Hvor sidder receptoren er agonisten lipid permeabel? 16_09_molecules_bind.jpg Peptid-ligander binder til membran associerede receptorer Receptorer A A A A B A B

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner Noter til 2. Semester Celle-væv-biologi. Disse noter er skrevet ud fra målbeskrivelsen, alt markeret med rød er spørgsmål i målbeskrivelsen, mens alt sort er svar. Meget ofte gør de samme spørgsmål igen

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere