Å r s r a p p o r t F o r

Transkript

1 Å r s r a p p o r t F o r

2 Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning Præsentation af virksomheden Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Finansielle nøgletal Forventninger til kommende år Målrapportering Målrapporteringens første del skematisk oversigt Målrapporteringens anden del uddybende analyser og vurderinger Redegørelse for reservation Regnskab Anvendt Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten Supplerende noter 30-2-

3 -3- Oversigt over tabeller, noter og bilag Beretning og Målrapportering Tabel 1: Omkostninger og resultatkrav Figur 1: Indtægter og omkostninger Figur 2: Balancens sammensætning Figur 3: Egenkapitalens sammensætning Figur 4: Låneramme og SKB-gæld Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/ydelser Tabel 4: Reservation Regnskabstabeller Tabel 5: Resultatopgørelse Tabel 6: Resultatdisponering Tabel 7: Balancen Tabel 8: Egenkapitalforklaring Tabel 9: Inddækning af merforbrug Tabel 10: Bevillingsregnskab Obligatoriske noter Note 1: Personaleomkostninger Note 2: Immaterielle anlægsaktiver Note 3: Materielle anlægsaktiver Note 4: Hensatte forpligtelser Obligatoriske bilag Bilag 1: Årets resultatopfyldelse Bilag 4b: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (u.k. 97) Bilag 7: Afsluttede projekter Bilag 8: Igangværende anlægsprojekter Bilag 9: Nøgletal Øvrige tabeller Bilag 10: Aktivitetsoplysninger Bilag 11: Klare mål for brugerrettede opgaver Bilag 12: Metode til omkostningsfordeling Supplerende noter til regnskabet Note S1: Gebyrer Note S2: Ekstraordinære indtægter Note S3: Anden kortfristet gæld

4 -4-1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden Statens Museum for Kunst er en statsinstitution på Kulturministeriets område. Museet drives i henhold til museumsloven, og har til opgave at belyse den danske og udenlandske billedkunst, fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år For den danske kunsts vedkommende skal museet anlægge og opretholde repræsentative samlinger. Museet skal synliggøre og perspektivere samlingerne ved at deltage i internationalt samarbejde. Museets samlinger danner grundlag for forskning og alment oplysende virksomhed. Statens Museum for Kunst er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets samlinger består af malerier og skulpturer (hvoraf godt er deponerede, herunder ca. 800 på de kongelige slotte), ca kunstværker på papir (tegninger, grafik, fotos, gouacher m.m.), samt gipsafstøbninger af figurerne fra antikken, middelalderen og renæssancen. Museet har indgået en resultatkontrakt med Kulturministeriet for perioden Museet vil i de kommende år have speciel fokus på: at have flere besøgende, samt øge kendskabet til museet at arbejde for at museets organisatoriske og personlige kompetencer er til stede nu og i fremtiden at sikre at museet har effektive arbejdsprocesser, og at museet kan flyttes i takt med at museets viden vokser og de eksterne krav ændres at søge at øge museets egenindtjening gennem samarbejde med erhvervslivet, og udnytte de kommercielle muligheder, som museet har 1. Mission Statens Museum for Kunst skal berige og bevæge mennesket gennem kunsten. Formuleringen gennem kunsten understreger, at alt arbejde på museet udspringer fra kunsten. Det er museets opgave at bruge kunsten på en måde, så den er væsentlig og relevant i vores nutid og bevares for vores eftertid. Kunsten skabes af mennesker og værdsættes af mennesker. Statens Museum for Kunst skal berige. Museet har stor kunst og stor viden, som sammen og hver for sig kan udvide menneskets horisont og giver mulighed for både personlig og samfundsmæssig vækst og ny erkendelse. Statens Museum for Kunst skal bevæge. Museet skal tale til sanserne. Kunsten og formidlingen skal ikke alene åbne for store kunstoplevelser for den enkelte, den skal også være med til at skabe ny forståelse, indsigt og adfærd. 1 Hele resultatkontrakten findes på:

5 -5- Vision Statens Museum for Kunst vil være Danmarks førende kunstmuseum - kendt og respekteret nationalt og internationalt for kvalitet og nytænkning. Hovedopgaver Museets hovedopgaver består i at samle, registrere, bevare, forske og formidle den kunst, som museet har og som tilgår museet. Hovedopgaverne bliver foretaget for at sikre museets mission og vision Årets faglige resultater 2007 var et godt år for Statens Museum for Kunst med hensyn til antal besøgende. Museet havde et besøgstal på gæster. 2 Det er det største besøgstal på museet nogensinde. I år blev vi dog modsat sidste år overhalet af Louisiana i Humlebæk. Den flotte presseomtale og anmeldelser af museets udstillinger er en afgørende del af forklaringen på det flotte besøgstal. Ved selve besøget erfarer vi dog alligevel, at mange gæster vælger særudstillingerne med entré fra, hvilket medfører svigtende entréindtægter i forhold til forventningerne. Vi vil de kommende år forsøge at finde en løsning på, hvordan vi bedre kan fordele besøgstallet mellem samlingerne og betalingsudstillingerne. Museet har brug for indtægten også til at dække de forøgede driftsomkostninger i forbindelse med det større antal gæster i huset generelt set. En anden afgørende faktor for det stigende besøgstal er også, Folketingets beslutning om gennemførsel af gratis entré pr. 1. januar Det er umuligt helt præcist at afgøre, hvilke faktorer, som betyder mest for det store besøgstal, men en forsigtig vurdering er, at ca. halvdelen af stigningen i besøgstallet skyldes den gratis entré, mens den anden halvdel skyldes museets omtalte udstillinger. En anden ting, der trækker mange besøgende til museet, er de mange aktiviteter på museets Scene, Scenen er museets alternative talerør for kunsten og her er både koncerter, foredrag, aktiviteter for børn og meget andet. Der er endelig ingen tvivl om, at museets aldersmæssigt meget brede formidlingsindsats har båret frugt. Forskningen har en central placering i Statens Museum for Kunst. Både som grundlag for de mere iøjnefaldende aktiviteter som særudstillinger og som en vigtig del af det daglige museumsarbejde. Når der indsamles og registreres, formidles og bevares kan det i et eller andet omfang implicere forskning, men vel at mærke en forskning som ikke nødvendigvis umiddelbart resulterer i en synlig og målbar publikation. Ingen af områderne kan dog varetages ordentligt og hensigtsmæssigt uden en forskningsindsats. I resultatkontrakten aftalte SMK og Kulturministeriet at gennemføre en uafhængig evaluering i 2007 af museets forskning. Evalueringspanelet bestod af direktør Mette Skou- 2 Dette tal er som de øvrige år fremkommet ved en sammenlægning af besøgstallet på KAS, SMK samt gæster ved arrangementer på museet uden for åbningstid. Årsagen til at arrangementsgæsterne tælles med, er at ethvert arrangement kædes sammen med kunsten.

6 -6- gaard (formand), Frederiksborgmuseet, direktør Solfrid Söderlind, Nationalmuseum, Stockholm, Afdelingsleder Frances Carrey, British Museum, London og Institutleder David Jackson, University of Leeds.. Samlet set konkluderer Panelet, at Statens Museum for Kunsts forskningsresultater i løbet af evalueringsperioden har været omfattende, af højeste kvalitet og yderst relevante både i betragtning af Museets naturlige og centrale position i dansk kunsthistorisk forskning og Museets vellykkede målopfyldelse. Faktisk finder panelet, at Museet, i betragtning af de begrænsede ressourcer der er afsat til forskning, har produceret langt flere forskningsresultater (af høj kvalitet og relevans), end der kunne forventes. I 2007 blev der som i de forrige år afsluttet en række større og mindre kunsthistoriske forskningsprojekter, men det har også været glædeligt, at der såvel inden for formidling som bevaring har været større forskningsaktivitet end tidligere. Nævnes skal igangsættelsen af forsknings- og restaureringsprojektet Åbent værksted. Takket være støtte fra The Getty Foundation har det været muligt at lave et åbent værksted omkring restaureringen af et af museets hovedværker, Jacob Jordaens' Tempelskatten. Apostlen Peter finder stater'en i fiskens gab, også kaldet 'Færgebåden til Antwerpen', malet ca Når det gælder de kunsthistoriske projekter var 2007 præget af afslutningen på to store internationale samarbejdsprojekter. I foråret viste museet udstillingen André Derain Outsider i fransk kunst, i samarbejde med Palazzo dei Diamante i Ferrara og Musée national d art moderne, Centre Pompidou i Paris. I efteråret fulgte udstillingen Verden som Landskab. Nordisk landskabsmaleri produceret i samarbejde mellem de nordiske nationalgallerier. Museet har i mange år været værtsinstitution for uddannelsen af ph.d.-studerende. I 2007 blev endnu et projekt afsluttet, da en ph.d.-afhandling om nederlandsk tegnekunst blev forsvaret. Den store samling af ældre nederlandsk tegnekunst hører til det fineste i Kobberstiksamlingen og museet håber i de kommende år at kunne publicere denne samling som en del af aktiviteterne i museets Forskningscenter for Tegnekunst. Blandt nye initiativer skal nævnes forsknings- og formidlingsprojektet Dansk kunst på nettet, finansieret af en treårig bevilling fra de såkaldte UMTS-midler. Med Dansk kunst på nettet er det museets hensigt at øge kendskabet til dansk kunst i Danmark og udlandet ved dels at systematisere og generere ny viden om dansk kunst, dels i højere grad gøre den billedkunstneriske kulturarv tilgængelig for forskere og publikum ved at skabe en web-baseret vidensressource om dansk kunsthistorie. Der var i 2007 opstillet 15 resultatkrav for Statens Museum for Kunst, af dem er de 14 mål opfyldt i Resultatet vurderes som meget tilfredsstillende. Der henvises til målrapporteringsskemaet - tabel 5 i kapitel 2 - for yderligere information, herunder kolonne vedrørende ressourceforbruget og skema, der stiller de mest væsentlige omkostninger, produkter og resultatkrav sammen.

7 -7- Tabel 1: Omkostninger og resultatkrav Opfyldte resul- Delvist opfyldte Ikke opfyldte Produkt/opgave Omkostninger tatkrav resultatkrav resultatkrav Mio. kr. Antal Antal Antal Tilgængeliggørelse og formidling af kulturarven 68,3 6,0 0,0 0,0 Bevaring af kulturarven 40,9 3,0 0,0 0,0 Forskning 11,1 4,0 0,0 1,0 I alt 120,3 13,0 0,0 1,0 Formidlingen har på flere fronter fået et løft i Åbningen af Egmont Videncenter blev den helt store begivenhed i 2007 med åbningen af Unges Laboratorium for Kunst (u.l.k) 1. maj Hermed har museet fået helt nye muligheder for at udvikle nye formidlingstiltag til, for og med de unge som har været med til at udvikle konceptet, og som noget nyt ansatte vi 10 unge som kunstpiloter, der har til opgave at udvikle spændende og nye tilbud for de unge. Samarbejdet med Skoletjenesten blev samtidig udvidet i forbindelse med åbningen af u.l.k. Efteråret har været brugt til at udvikle nye undervisningstiltag og afholde en masse prøveforløb. Børnenes Kunstmuseum skiftede navn til Børnenes Museum for Kunst og samtidig hermed udvidede vi udstillingsarealet. Som noget helt nyt lavede vi en udstilling for de allermindste (0-6 år) med titlen Havfruehår og Neptuns hovedpine, hvor der blev lagt vægt på den sanselige oplevelse med lys og lyde. Også de 6-12 årige fik en ny udstilling 2+2=7, som var meget velbesøgt. Presset på Værkstedet i Børnenes Kunstmuseum har været så stort, at vi i 2007 valgte at åbne endnu et værksted. Begge er blevet meget flittigt benyttet. Aldrig har vi haft så mange klasser på besøg og så mange frie børn med deres familie i weekenderne. Vi har i løbet af 2007 fået styrket det faglige fundament bag afdelingens arbejde. Først og fremmest gennem at have fået en ph.d.-studerende, som er i gang med at undersøge de voksnes oplevelser af formidlingen af kunsten i samlingerne. Desuden har vi fået etableret en møderække, hvor formidlerne på SMK mødes og diskuterer faglige problemstillinger. Museet fik tilført UMTS-midler til digitaliseringen i 2007, hvilket har betydet en fortsættelse af den elektroniske registrering, som blev igangsat i forbindelse med tilførte UMTS-midler i Ved udgangen af 2007 var der således værker fra kobberstiksamlingen, værker fra malerisamlingen og gipsafstøbninger repræsenteret i kunstdatabasen. Statens Museum for Kunst måtte i 2006 overdrage driften af SMK s museums- og forskningsbibliotek til Danmarks Kunstbibliotek DKB. Som en konsekvens af overtagelsen er der indført nye procedurer og vilkår for museets muligheder for at råde over og indkøbe den relevante

8 -8- litteratur. Den største udfordring har hidtil været at forene DKB s udlånsbaserede biblioteksdrift med SMK s behov for et velfungerende præsensbibliotek. Forholdene omkring biblioteket blev evalueret efteråret 2007 og som en konsekvens af denne blev de to institutioner enige om at etablere et udvidet præsensbibliotek på Statens Museum for Kunst. Etableringen af præsensbiblioteket er endnu ikke iværksat, da det er afhængig af ekstern finansiering. DKB s afdeling på Statens Museum for Kunst indgår i museets Egmont Videncenter og på hverdage er der er adgang for museets publikum i åbningstiden. Her kan publikum finde viden om museets samlinger og litteratur, som knytter sig til museets udstillings- og formidlingsaktiviteter. Forskningsindsatsen fortsatte den fine tendens fra de foregående år. Der var igen et meget stort antal afsluttede forskningsprojekter, 19 i alt af større og mindre omfang. Forskningstidsskriftet SMK Art Journal 2006 blev udgivet på dansk og engelsk og er tilgængeligt på museets hjemmeside. Udover ophængningen af den faste samling og de to store særudstillinger samt sommerudstillingen har museet haft flere andre udstillinger. Nederlandske landskabstegninger en udstilling med fokus på værker fra kobberstikssamlingen. I skulpturgaden har udstillingen med årets billedhugger Jørgen Haugen Sørensen Mens vi venter vakt opsigt, og i november 2007 indgik museet et samarbejde med 9 andre danske kunstmuseer om fejringen af den dansksvenske installationskunstner Ingvar Cronhammar i anledningen af hans 60 års fødselsdag. Dette samarbejde har ført til en fælles-publikation udgivet og redigeret af SMK, fælles kommunikations- og markedsføringsplan samt seperatudstillinger på de i alt 10 museer. Besøgstallet samlet set i forbindelse med museets forskellige tiltag betyder, at museet er et af de mest besøgte danske museer i Effekten skyldes som nævnt indledningsvis en række forhold. Tillige kan en øget presseomtale i 2007 have været medvirkende til et øget besøgstal. Museets presseomtale opgøres gennem den samlede estimerede annonceværdi [SEA], hvilket bygger på omtale, hvor museet udgør minimum 20% af den samlede artikel. I forhold til de to forrige år er museets omtale også vokset, jf. nedenstående opgørelse. År SEA (kr.) ca Antallet af erhvervede værker i 2007 er 60 stk. Antallet af færdigkonserverede værker er forblevet stort set konstant i Dette er primært resultatet af de ekstra tilførte midler fra regeringens kulturbevaringsplan, som blev bevilget for perioden

9 Årets økonomiske resultat Figur 1: Indtægter og omkostninger 140,0 120,0 100,0 Mio. kr. 80,0 60,0 40,0 20,0 0, Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn Figur 1 viser indtægternes og omkostningernes udvikling i 2007 og den forventede udvikling i (Budget 2008, er SMK s interne budget) Det fremgår heraf, at omkostningerne oversteg indtægterne i 2007, hvilket betyder, at museet kom ud af 2007 med et underskud på 5,7 mio. kr. Der har generelt været tale om et meget højere aktivitetsniveau end forventet jf. tabel 10, som også har medført at indtægterne har været 23,5 mio. kr. højere end forventet. Dette er dog mere end modsvaret af stigende udgifter på 31 mio. kr. Det må samlet set betegnes som utilfredsstillende. For 2008 forventes et lavere aktivitetsniveau, hvilket fremgår af budgettallene. Som det fremgår af budget 2008 forventes et overskud. Dette skyldes at der er indgået aftale med departementet om, at Statens Museum for Kunst i 2008 ydes en tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. som lån, så den negative egenkapital med udgangen af 2008 falder inden for statsforskrivningen på1,5 mio. kr. Lånet tilbagebetales over fire år fra Figur 2: Balancens sammensætning 50,0 40,0 30,0 Mio. kr. 20,0 10,0 0,0-10,0 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Kortfristet gæld Omsætningsaktiver Langfristet gæld Finansielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Materielle anlægsaktiver Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver Som det fremgår af figur 2, er søjlerne for aktiver og passiver ikke lige store i Grunden hertil er overførsel til egenkapitalen af et negativt resultat for 2007 på 5,7 mio. kr., som bevir-

10 -10- ker at egenkapitalen bliver negativ ultimo på 4,2 mio. kr. Se figur 3 samt tabel 8 for yderligere forklaring. Anlægsaktiverne viser en faldende tendens, hvilket harmonerer med, at afdrag på langfristet gæld overstiger årets nyanskaffelser. Omsætningsaktiverne ligger på samme niveau som i Sammenlignet med 2006 er den langfristede gæld også faldet i overensstemmelse med faldet i anlægsaktiverne. Den kortfristede gæld er steget fra 1,5 mio. til 8,0 mio. kr. Hovedårsagen til stigningen skyldes en difference på 0,7 mio. kr. mellem tilskudskontoen og kontoen vedrørende ikke forbrugte tilskud samt differencer mellem SKB- og SKS-saldi ultimo på 4,1 mio. kr. Der henvises supplerende note S3, anden kortfristet gæld samt afsnit 4.5 Opfølgning på likviditetsordningen. I forhold til 2007 forventes det, at det budgetterede overskud som følge af tillægsbevillingen medfører, at resultatet vil holde sig inde for statsforskrivningen og den negative egenkapital reduceres til -1,5 mio.kr. Figur 3: Egenkapitalens sammensætning Mio. kr. 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0-6,0-7, Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital Figur 3 viser egenkapitalens sammensætning. Museet havde ved udgangen af 2006 en positiv startkapital på 1,5 mio. kr. Det økonomiske underskud i 2007 på 5,7 mio. kr. medfører at museet kommer ud af 2007 med en negativ egenkapital på 4,2 mio. kr. Hermed har museet ikke kunne overholde disponeringsreglerne. De primære årsager hertil er forklaret i de regnskabsmæssige forklaringer til resultatopgørelsen (afsnit 3.2.) og til egenkapitalforklaringen (afsnit 3.4.).

11 -11- Figur 4: Låneramme og SKB-gæld 35,0 30,0 25,0 Mio. kr. 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Kassekredit Bygge- og IT-kredit Langfristet gæld Låneramme Museet har i løbet af 2007 haft væsentlige fluktuationer i udnyttelsen af lånerammen, hvilket betyder at rammen specielt hen over foråret var udnyttet med mere end 100%. Se afsnit 3.5 for uddybende forklaringer af overskridelserne af lånerammen Finansielle nøgletal Der henvises til bilag 9: Nøgletal 1.5. Forventninger til kommende år Som følge af det dårlige økonomiske resultat i 2007 har museet i marts måned kritisk gennemgået økonomien og iværksat besparelser på knapt 3 mio. kr. i forhold til forventningerne i efteråret med henblik på at sikre genopretning de kommende år. Museet havde ved indgangen af 2007 en positiv startkapital på 1,5 mio. kr. Der er indgået en aftale med kulturministeriet om en TB tilførsel på 4,2, mio. kr. i 2008 til dækning af den negative egenkapital i Denne ekstra tilførsel skal afdrages i de kommende år fra Da museets økonomi også er belastet af de kraftigt stigende ejendomsskatter og energiafgifter m.v. vil der være behov for en stram økonomisk styring i de kommende år. Museet har derfor allerede intensiveret økonomiopfølgningen, ligesom museet fokuserer på at nedbringe energiforbruget og vil gentænke de interne processer. Museet vil, på linie med i 2007, arbejde på at opnå de mål for 2008, som er oplistet i museets resultatkontrakt med Kulturministeriets departement. Resultatkontraktens mål understøtter museets firbenede strategi og understøtter dermed museets mission og vision. Derudover vil museet: følge op på anbefalingerne i den eksterne evaluering af forskningen satse på at øge egenindtjening satse på øget samarbejde med andre museer både administrativt og fagligt styrke SMK som international samarbejdspartner.

12 -12- Der venter mange nye udfordringer i Det bliver nødvendigt at gennemtænke alle museets undervisningstilbud og tænke dem sammen under én paraply. Museet arrangerer i foråret 2008 en stor udstilling om rammer Rammens Kunst den første af sin art i Danmark. Fra september vises en omfattende udstilling om samtidskunst Reality Check. Herudover arrangerer museet en række mindre udstillinger. I februar 2008 åbner udstillingen Troels Wörsel Venedig-Bienalen 2007, i april åbner både en udstilling med værker fra Kobberstiksamlingen Melchior Lorck, en udstilling med skulpturer af Øivind Nygaard og den ene af årets to x-rums-udstillinger med den irske billedkunstner Gerard Byrne. I maj åbner den nye udstilling i Børnenes Museum for Kunst, i juni årets billedhugger Kirsten Ortwed i Skulpturgaden, i august årets anden x-rumsudstilling med den engelske installationskunstner Mike Nelson og endelig i september efterårets store udstilling Reality Check. Museet arbejder tillige på at eksportere kulturen. Der er konkret tale om en udstilling af værker af Nicolai Abildgaard ( ) til Musée du Louvre i efteråret 2008 og i forbindelse hermed skal værkerne også udstilles i Hamburger Kunsthalle. I Efteråret 2009 føres denne udstilling til Danmark som museets efterårsudstilling. Til foråret 2009 er museet i gang med at arrangere en stor retrospektiv Freddie-udstilling i samarbejde med Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg.

13 Målrapportering 2.1. Målrapporteringens første del skematisk oversigt Museets mål og resultatkrav for 2007 er defineret i resultatkontrakt I kontrakten er der lagt særlig vægt på: formidling af samlingerne forskning bevaring af samlingerne Museet har som et led i resultatkontrakten med departement modtaget i alt 4 mio. kr., hvoraf de 2 mio. kr. stammer fra tipsmidler. Med en fuld målopfyldelse og en samlet score på 100 % ville resultatkontraktens mål for 2007 være opnået. På grund af de store problemer afgivelsen af biblioteket medførte rent arbejdsmæssigt, blev målet vedr. udgivelsen af det ræsonnerede katalog ikke opfyldt. Det drejer sig altså om et ud af 15 mål, hvilket svarer til ca. 6 %. Museet har dermed i 2007 nået en målopfyldelsesprocent på 94 %. Hvilket dog vurderes som tilfredsstillende. Den store fornyelse indenfor webområdet var hjemmesiden til Unges Laboratorier for Kunst. Sitet er et kunst-community og undervisningssite for unge i alderen På sitet kan de unge lave en profil, vise deres egen kunst frem, diskutere, blive klogere på værker fra museets samlinger, samt præsentere aktiviteter og arbejde relateret til det fysiske u.l.k. For undervisere er der et lærercenter, der demonstrerer hvordan sitet kan benyttes i undervisningen. Det nye site skal ses som første skridt i etableringen af en stærkt og tidssvarende SMK Online. I anledning af Restaurering af et mesterværk. Åbent værksted lanceredes museet sin første weblog, hvor konservatorer og kunsthistorikere tilknyttet projektet fortæller om deres forsknings- og arbejdsprocesser. Museets aktiviteter er også blevet afspejlet i en række mindre film. Der blev lavet introduktioner til udstillingerne: André Derain Outsider i fransk kunst samt Jørgen Haugen Sørensen. Mens vi venter ligesom der blev produceret fire små adventsfilm i december med fokus på forskellige af museets forskere og processer samt de film, der er tilgængelige via Målrapporteringens anden del uddybende analyser og vurderinger Forskningsprojekter Mål og baggrund Jf. Resultatkontrakten har museet en årlig målsætning om afslutning af 8 forskningsprojekter. For såvel afsluttede som igangværende forskningsprojekter gælder at projekternes indhold, videnskabelige metode, tidsplan, ressourceforbrug og en forventet formidlingsplan indgår i museets forskningsplan. En forskningsplan som i sidste ende godkendes af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

14 -14- Resultater Forskningsmæssigt var 2007 præget af et stort antal afsluttede forskningsprojekter som nedenfor beskrevet. Forskningscenter for Tegnekunst fortsatte det vigtige arbejde med at arbejde på at udgive ræsonnerede kataloger over museets samling af ældre udenlandske tegninger. Det var således planen, at det ræsonnerede katalog med romerske tegninger skulle udkomme ultimo Men dette mål lykkedes desværre ikke pga. afgivelsen af museets bibliotek til Danmarks Kunstbibliotek. Denne status medførte, at museet ikke levede 100 % op til resultatopfølgningen Som det eneste mål, der ikke blev opfyldt var udgivelsen af dette ræsonnerede katalog. Økonomi Der er samlet anvendt kr. til forskning i Analyse og vurdering. Med i alt 19 større og mindre afsluttede forskningsprojekter blev resultatkravet om 8 afsluttede projekter indfriet. Projekterne spænder fra de meget store ressourcekrævende projekter som de ovennævnte til mindre forskningsprojekter i tilknytning til seminarindlæg, artikler, undervisning m.v. På trods af at Forskningscenter for Tegnekunst ikke nåede resultatmålet vedr. udgivelse af et ræsonneret katalog, er der samlet tale om en tilfredsstillende opnåelse. Forskningstidsskriftet SMK Art Journal Mål og baggrund Jf. Resultatkontrakten har museet en målsætning om at udgive et forskningstidsskrift. Resultater Museet udgav i 2007 det tredje nr. af det relancerede forskningstidsskrift SMK Art Journal. Tidsskriftet opfylder en vigtig mission i bestræbelsen for at gøre museets forskning kendt og respekteret i ind- og udland, og det er et væsentligt element i museets indsats for at fastholde og udbygge sin position som et center for kunsthistorisk forskning i Danmark og for den internationale forskning i dansk kunst. For at sikre tidsskriftets gennemslagskraft i både den nationale og internationale kontekst udgives SMK Art Journal på både dansk og engelsk i modsætning til forrige version, der alene var engelsksproget. Som et led i museets strategi for øget tilgængeliggørelse af samlingen og arbejdet med samlingerne blev tidsskriftet for anden gang jf. resultatkontrakten gjort tilgængelig på museets hjemmeside. Et yderligere skridt i bestræbelsen for at synliggøre forskningsresultaterne. Økonomi Udgiften udgjorde i 2007 godt kr. ekskl. løn. Analyse og vurdering

15 -15- Med forskningstidsskrift SMK Art Journal på nettet har museet taget yderligere skridt mod at få bredt forskningsresultater ud, hvilket understøtter museets vision. Nyt formidlingsprogram for familier med børn og unge Mål og baggrund Jf. Resultatkontrakten har museet en målsætning om at udvikle et nyt formidlingsprogram for familier børn og unge hvert år. Resultater Børnenes Kunstmuseum skiftede navn til Børnenes Museum for Kunst og samtidig med udvidede vi udstillingsarealet. Som noget helt nyt lavede vi en udstilling for de allermindste(0-6 år) kaldet Havfruehår og Neptuns hovedpine, hvor der blev lagt vægt på den sanselige oplevelse med lys og lyde. Desuden blev der udgivet en malebog, der handlede om udstillingens tema, og som familier med børn kunne arbejde sammen om. Også de 6-12 årige fik en ny udstilling kaldet 2+2=7, som var meget velbesøgt. Til denne målgruppe udgav vi et nyt nummer af udstillingsavisen indblik, som handlede om udstillingen. I forbindelse med begge udstillinger blev der udviklet særskilt programmer for undervisningen i Værkstedet. Børnene arbejdede bl.a. med at skabe "skraldeskulpturer" i forbindelse med 2+2=7. Økonomi Til produktion af de to udstillinger og publikationer blev brugt kr excl.. løn. Analyse og vurdering Museet har fra etableringen af Børnenes Kunstmuseum i 1998 haft et hængeparti i forhold til børn under 6 år. Udstillingerne har ofte været for avancerede for denne målgruppe. Derfor var det fint at få udviklet en udstilling specielt til denne målgruppe, som efterfølgende også er blevet meget positivt modtaget. Desuden fik vi udviklet en ny udstilling for de 6-12 årige i nye omgivelser, som blev anderledes end de tidligere og fungerede fint i forhold til målgruppen Redegørelse for reservation Tabel 4: Reservation, hovedkonto [ ] Mio. kr., løbende priser Reserveret år Reservation Forbrug i Reservation Forventet primo året ultimo afslutning Produkt/opgave 1 1,8 1,8 0,0 Bevaring af kulturarven ,6 1,6 0, Forskning ,2 0,2 0, Reservationen fra 2006 er i 2007 anvendt med hhv. 1,6 mio. kr. i Rubow-centret og 0,2 mio kr. til forskning i Center for Tegnekunst. 3. Regnskab 3.1. Anvendt Regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som

16 -16- Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber og -bevillinger. Årsrapporten for 2007 er opstillet efter Økonomistyrelsens regnskabsprincipper. I øvrigt gælder samme principper som blev anvendt i forbindelse med Årsrapport Resultatopgørelse Tabel 5: Resultatopgørelse Mio. kr., løbende priser Regnskab Budget note: * Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -79,1-85,6 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -1,8 0,0 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 Indtægtsført bevilling i alt -80,9-85,6 Salg af varer og tjenesteydelser -15,2-11,9 Tilskud til egen drift -15,6-9,0 S1 Gebyrer -0,3-0,5 Ordinære driftsindtægter i alt -112,1-107,1 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 0,2 0,2 Forbrugsomkostninger i alt 0,2 0,2 1 Personaleomkostninger Lønninger 47,3 43,3 Andre personaleomkostninger 0,0 0,0 Pension 5,9 5,3 Lønrefusion -2,4-0,9 Personaleomkostninger i alt 50,8 47,7 Af- og nedskrivninger 4,5 4,5 Andre ordinære driftsomkostninger 64,7 51,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 120,2 104,1 Resultat af ordinær drift 8,1-3,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -2,7 0,0 Andre driftsomkostninger 0,0 0,0 Resultat før finansielle poster 5,4-3,0 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,2 0,0

17 -17- Finansielle omkostninger 0,2 0,3 Resultat før ekstraordinære poster 5,8-2,7 Ekstraordinære poster S2 Ekstraordinære indtægter -0,1 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 Årets resultat 5,7-2,7 Grundet afrunding til mio. kr. kan der forekomme differencer. I tabel 5 ses Statens Museum for Kunsts regnskabsmæssige resultat for Som nævnt i beretningen på side 10 har der på museet i 2007 været tale om et meget højere aktivitetsniveau end forventet. Selvom der både har været tale om stigende indtægter og omkostninger, så har omkostningerne oversteget indtægterne. Det fremgår af tabellen, at museets omkostningsbaserede resultat blev et underskud på 5,7 mio. kr. mod et forventet overskud på ca. 1,7 mio. kr. i SMK s interne budget ved årets begyndelse. Det er meget utilfredsstillende ikke mindst fordi underskuddet af denne størrelsesorden ikke var ventet. I efteråret forventedes et underskud som lå inden for udsvingsmarginen/statsforskrivningen. Det høje underskud skyldes primært følgende: Overskridelse af kunstkøbskontoen Underfinansiering af særudstillinger Ufinansieret bogudgivelse Højere energiudgifter Højere udgifter til It-licenser Højere afskrivninger end budgetteret Færre entreindtægter end budgetteret I alt 1,2 mio. kr. 1,4 mio. kr. 0,4 mio. kr. 1,0 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. 5,7 mio. kr. Museet har i 2007 haft et direktørskifte den 1. august ligesom den tidligere vicedirektør fratrådte museet ved udgangen af december Umiddelbart efter den nye direktørs tiltræden i august måned blev det besluttet at indføre et investerings- og udgiftsstop, da det som nævnt allerede på dette tidspunkt lå klart, at det forventede overskud ikke holdt pga. allerede planlagte og igangsatte investeringer, som var ufinansierede. De fulde konsekvenser af de igangsatte aktiviteter og de højere udgifter til energi, renter, afskrivninger og løn er imidlertid først blevet åbenlyse i forbindelse med årsafslutningen. For 2008 forventes et lavere aktivitetsniveau. Som følge heraf har museet i løbet af februar måned 2008 iværksat en kritisk gennemgang af alle udgifter, med henblik på at få nedbragt udgifterne i 2008, hvilket fremgår af ovennævnte budgettal. Tabel 6: Resultatdisponering Mio. kr., løbende priser Regnskab Budget note:

18 -18- Disponeret til bortfald 0,0 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 0,0 Disponeret udbytte til statskassen 0,0 0,0 Disponeret til overført overskud 5,7-2,7 Det samlede resultat for SMK er et underskud på 5,7 mio. kr., som er overført til egenkapitalen. SMK s startkapital på 1,5 mio.kr. er lig med udsvingsgrænsen for en akkumuleret negativ egenkapital. Denne grænse er efter overførsel af årets resultat overskredet med 2,7 mio. kr. (figur 3). For yderligere forklaring henvises til tabel 8 Egenkapitalforklaring Balancen Tabel 7: Balancen, Mio. kr. Aktiver Primo Ultimo Passiver Primo Ultimo note: note: Anlægsaktiver: Egenkapital 2 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 1,5 1,5 Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncenssioner, 0,0 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 patenter m.v. 0,0 0,0 Udviklingsprojekter under Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 opførelse 0,0 0,0 Immaterielle anlægsaktiver i Udbytte til staten 0,0 0,0 alt 0,0 0,0 3 Materielle anlægsaktiver Overført overskud 0,0-5,7 Grunde, arealer og bygninger 0,0 0,0 Egenkapital i alt 1,5-4,2 Infrastruktur 0,0 0,0 4 Hensatte forpligtelser 0,2 0,2 Transportmateriel 0,0 0,0 Produktionsanlæg og maskiner 22,3 20,1 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 3,8 3,3 FF4 Langfristet gæld 25,5 22,1 Igangværende arbejder for FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 egen regning 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 26,1 23,4 Donationer 1,2 1,2 Statsforskrivning 1,5 1,5 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Øvrige finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Finansielle anlægsaktiver i alt 1,5 1,5 Langfristet gæld i alt 26,7 23,2 Anlægsaktiver i alt 27,7 25,0 Omsætningsaktiver: Varebeholdning 0,0 0,0 Kortfristede gældsposter Tilgodehavender Leverandører af varer og 7,4 8,6 15,8 10,9 tjenesteydelser Værdipapirer 0,0 0,0 Anden kortfristet gæld* 1,5 8,0 Likvide beholdninger Skyldige feriepenge 6,3 6,2 FF5 Uforrentet konto 0,7 3,8 Reserveret bevilling 1,8 0,0 FF7 Finansieringskonto Igangværende arbejder for 0,0 0,0 0,0-2,0 fremmed regning

19 -19- Andre likvider 0,7 4,4 Periodeafgrænsningsposter -0,6 0,0 Likvide beholdninger i alt 1,4 6,2 S3 Kortfristet gæld i alt 16,4 22,8 Omsætningsaktiver i alt 17,2 17,1 Gæld i alt 43,1 46,1 Aktiver i alt 44,8 42,0 Passiver i alt 44,8 42,0 I forbindelse med gennemgang af 2007, er der efter regnskabets afslutning, konstateret udeståender som vedrører Det drejer sig om en faktura fra G4S vedr. tilbud af for sikkerhedsgitre på 1,4 mio. kr. ex. moms, samt manglende retablering af udenomsarealer efter ombygninger svarende til ca. 0,1 mio. kr. Tilgodehavender er faldet med knap 5,0 mio. kr. i forhold til Af større enkeltposter skal fremhæves 1,4 mio. kr. til gode hos anlægsvirksomhed vedrørende ombygning af cafeen samt 2,9 mio. kr. vedrørende difference mellem SKS-saldi og SKB-saldi i Jyske Bank. Saldoen på den uforrentede konto FF5 er på 3,8 mio. kr. ved årets udgang, men retteligen burde den være på 0,3 mio. kr. Se forklaring under afsnit 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen. Det bemærkes, at saldoen på finansieringskontoen er negativ på 2,0 mio. kr. ved årets udgang, medens der på andre likvider, hovedsageligt institutionskontoen, er en saldo på 4,4 mio. kr. Den kortfristede gæld er vokset fra 1,5 mio. kr. i 2006 til 8,0 i 2007, heraf vedrører 4,8 mio. kr. differencer i afstemningen af likvide konti. Se supplerende note S3 Kortfristet gæld samt afsnit 3.5 Opfølgning på likviditetsordning. Endelig afstemning forventes afsluttet ved udgangen af 2. kvartal Egenkapitalforklaring Tabel 8: Egenkapitalforklaring Mio. kr., løbende priser note: Egenkapital primo R-året 1,5 Startkapital primo 1,5 +Ændring i startkapital 0,0 Startkapital ultimo 1,5 Opskrivninger primo 0,0 +Ændringer i opskrivninger 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 Overført overskud primo 0,0 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0,0 +Regulering (diverse) 0,0 +Overført fra årets resultat -5,7 - Bortfald af årets resultat 0,0 - Udbytte til staten 0,0 Overført overskud ultimo -5,7 Egenkapital ultimo R-året -4,2

20 -20- I det egenkapitalens størrelse ikke kunne dække underskuddet fra resultatopgørelsen medfører dette at Statens Museum for Kunst ultimo 2007 har en negativ egenkapital svarende til - 4,2 mio.kr Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Generelt må konstateres, at regelsæt og omlægning af arbejdsopgaverne i forbindelse med likviditetsordningen ikke er fuldt ud implementeret i Den automatiske bankafstemning er ikke taget i anvendelse og I forhold til afstemning af de likvide konti er der i periode 13 bogført differencer jf. Økonomistyrelsens afstemning mellem SKS-saldi og SKB-saldi i Jyske Bank. Differencerne skal berigtiges i Statens museum for kunst har hen over foråret i 2007 haft en udnyttelse af lånerammen på mere end 100 %. Helt konkret var det marts og maj måned, hvor lånerammen var udnyttet op til 123 %. Baggrunden herfor var, at museet foretog en række større indkøb af kunst, hvilket belastede FF7 kontoen, hvorfor lånerammen ikke kunne holde. Finansministeriet har i brev af 18. september 2007 givet statsinstitutioner under Kulturministeriet tilladelse til at overskride lånerammen, mod at forholdet er bragt i orden inden årets udgang. Finansieringskonto FF7 Regelsættet og disponeringsreglerne har ikke været overholdt i 2007, idet de likvide omflytninger ikke har været foretaget i årets 3 første kvartaler. Afskrivningerne for de 3 første kvartaler beløb sig til 3,3 mio. kr., og den tilsvarende flytning af likvider fra FF7 til FF4 blev først foretaget i begyndelsen af oktober. Det er således ikke umiddelbart muligt at kontrollere overholdelsen af lånerammen ud fra regnskabet. Der eksisterer endvidere et mellemværende med tilskudskontoen, bl.a. som følge af omdisponeringer ved årets udgang mellem drift og tilskud. Hertil kommer, at indbetaling af tilsagn enten i form af checks eller til SKB-indbetalingskontoen ikke pr. automatik er blevet flyttet til tilskudskontoen. Langfristet gæld FF4 Regelsættet om likviditetsflytninger i takt med afskrivninger og anskaffelser er først iværksat ved udgangen af 3. kvartal Der er ikke bogført afdrag samt flyttet likviditet vedrørende afskrivninger på 0,5 mio. kr. i december. I forbindelse med årsafslutningen konstateredes tillige, at bogført afdrag vedrørende afskrivninger på 0,3 mio. kr. for november ikke var blevet flyttet i banken, og beløbet blev derfor omposteret jf. Økonomistyrelsens afstemning af SKSsaldi og SKB-saldi i Jyske Bank. I periode 13 er der foretaget aktivering for et samlet beløb på 1,0 mio. kr. med tilhørende manuelt beregnede afskrivninger på 0,1 mio. kr. Disponeringsreglen, som siger at den samlede langfristede gæld på FF4 skal være mindre end eller lig med summen af anlægsaktiverne, er efter alt at dømme overholdt, idet anlægsaktiverne ultimo er på 23,4 mio. kr. jf. balancen medens den langfristede gæld kan beregnes til: