A 1 MA 1 MA 1 EMA 1 TEMA 1 DBC APRIL 2003 OM VIDEN OM VIDEN

Transkript

1 VIDEN DBC A A MA EMA EMA TEMA MA Nyt DanBib-koncept Debatten om fælleskatalogets fremtid har ført andre diskussioner med sig, bl.a. prissætning. DBC har netop sendt et nyt DanBib-koncept ud til høring i bibliotekerne, og bibliotekerne får mulighed for at deltage i udviklingen af DanBib og bibliotek.dk. Der er etableret et fagråd med repræsentanter fra bibliotekslederne, der får direkte indflydelse på udvikling af DanBib, og desuden bliver der til efteråret afholdt en række brugermøder rundt i landet for at styrke dialogen med bibliotekerne. Læs nærmere om disse aktiviteter i dette nummer af Viden Om. VIDEN

2 2 Bladdøden Af Mogens Brabrand Jensen, adm. direktør, DBC LEDER Dette er det sidste nummer af Viden Om. Viden Om har været tænkt som ramme om formidling af biblioteksfaglig indsigt og biblioteksfaglige synspunkter. Det har været en vigtig del af retningslinjerne for bladets redaktion, at bladet ikke skulle være platform for promovering af DBCgruppens produkter og synspunkter - når der ses bort fra den faste leder - artikel. Det synes vi er lykkedes ganske godt - og vi får da også løbende mange positive tilkendegivelser om bladet. Medaljens bagside har været, at bladet - i kraft af sit redaktionelle sigte - har haft et til tider utilnærmeligt og ophøjet præg, som utvivlsomt har skræmt en og anden væk. Samt at vi har savnet en kanal til at fortælle om virkeligheden på DBC. ene blad, som vi kan afse ressourcer til at udgive, have en redaktionel hovedretningslinje om, at det ikke må handle om DBC. En måde at markere dette ændrede redaktionsprincip på er at give afløserbladet - for et sådant bliver der tale om - et nyt navn: DBC-Avisen. Så er der i hvert fald ikke skudt noget under stolen. Og en avis bliver det - både i format, papirkvalitet og journalistisk tilgang. Under ledelse af en redaktionsgruppe, der også rummer tre markante repræsentanter for den danske biblioteksverden. Første nummer er på gaden inden sommerferien. Glæd jer - det gør vi. VIDEN Jeg er bange for, at det sidste har ført med sig, at det ikke bare er Viden Om - men også DBC-virksomhederne - der hos nogle har fået et utilnærmeligt og ophøjet image. I hvert fald er det da tankevækkende, at Peter Birk fra Silkeborg i et indlæg på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Vejle mente, at vi her på Tempovej lever vores eget liv med vores egne visioner og vor egen identitet. Peter Birk mente ligefrem, at vi var blevet biblioteksvæsenets Arla Food! I en situation, hvor DBCs gøren og laden i stigende grad er genstand for debat - hvad vi er meget glade for - kan vi ikke blive ved med at give os selv mundkurv på. Vi kan ikke i det

3 3 Nyt DanBib-koncept til høring Diskussionen om DanBibs prisniveau har betydet, at DBC nu sender et nyt DanBib-koncept til høring i bibliotekerne. En opdeling i en basisydelse og tilvalgsmuligheder skal bidrage til, at bibliotekerne får større valgfrihed og at der dermed etableres en tættere sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud. Af Per Mogens Petersen, divisionschef for Netdivisionen, DBC Forslaget om nyt DanBib-koncept indebærer, at der fremover - med virkning fra. januar sondres mellem en licensbetalt basisydelse samt et antal tilvalgsydelser, der er valgfri for det enkelte bibliotek. Idéen er dels at skabe grundlag for en prisreduktion på basisydelsen, dels at give det enkelte bibliotek en højere grad af selvbestemmelse m.h.t., hvilke DanBib-ydelser man ønsker at tage i anvendelse. Der er flere overordnede hensyn ved fastlæggelse af det nye DanBibkoncept: Omkostningerne ved den licensbetalte basisydelse skal reduceres med mindst 0% Basisydelsen skal være et fornuftigt afgrænset valg for mange biblioteker Basisydelsen skal være en administrerbar og teknologisk sammenhængende løsning Både det kørende DanBibsystem og udviklingsplanen (DanBib Udviklingsplan ) skal vurderes, når skæringslinien mellem basisydelsen og tilvalgsydelser skal trækkes. Det er klart, at skæringslinien mellem basisydelsen og tilvalgsydelserne kunne ligge et andet sted. Det er derfor vigtigt i høringssvaret at kommentere den valgte skæringslinie. Basisydelsen Basisydelsen omfatter DBCs forpligtelse til at modtage, sammenstille og formidle alle bibliografiske og administrative data af fælles interesse for bibliotekerne. Som udgangspunkt vil basisydelsen altså i det store og hele svare til det nuværende DanBib, bortset fra udenlandske poster, som ikke er genbrugt af et dansk bibliotek. Basisydelsen skal, udover at give adgang til DanBib-databasen, også give adgang indbyrdes mellem de enkelte biblioteker, og skal desuden give bibliotekerne mulighed for at udføre en række funktioner, herunder: Import og eksport af data, søgning og verifikation, se lokalisering og udlånsstatus på materialer i bibliotekerne samt afgive, modtage og videresende låneanmodninger mellem bibliotekerne. Basisydelsen omfatter ubegrænset adgang og brugsret til følgende funktioner og faciliteter: Via web- og Z39.50-grænseflade til følgende data (den nye DanBibdatabase) Nationalbibliografiske poster Den danske fælleskatalog (Folk og Forsk) Netpublikationer registreret af danske biblioteker (Netbasen) BOB- og VIP-baserne med webgrænseflade Upload og download i standardformater (danmarc2 og DC/AC) Hotline, servicemeddelelser, produktinformation mv. Support på import og eksport af data via DBCs Posthus og på Bestil og på BOB-base Statistiske oplysninger Basisydelsen omfatter den løbende drift og vedligeholdelse. Systemerne er underlagt kvalitetskontrol, hvilket især udmønter sig i måling og kontrol af svartid og driftseffektivitet samt tidstro ajourføring og databasepleje; sidstnævnte indebærer bl.a. validering og normalisering af data, dobbeltpostkontrol samt matchning. Basisydelsen omfatter en eksplicit afgrænset del af den årlige DanBib Udviklingsplan. Fra DanBib Udviklingsplan indgår følgende projekter i basisydelsen: Konsolidering og videreudvikling af netpunkt.dk Modtagelse af metadata fra internetressourcer, nettjenester og fagportaler. Fællesprojekt med bibliotek.dk. VIDEN

4 4 NYT KONCEPT VIDEN Data-ind kampagne, specielt rettet mod forskningsbibliotekerne. Modernisering og videreudvikling af BOB ILLXML mellem lokalsystemer og DanBib. Fællesprojekt med bibliotek.dk. Forbedret match. Fællesprojekt med bibliotek.dk. Mere logisk kronologisk defaultsortering. Fællesprojekt med bibliotek.dk. Mere forståelig og brugbar visning og rankering af posterne. Fællesprojekt med bibliotek.dk. Tilvalgsydelser (DanBib+) Omfatter adgang til andre databaser, services og dataleverancer. Tilvalgsydelserne vil så vidt muligt blive tilbudt enkeltvis, men ydelser, der teknisk, fagligt og/eller økonomisk hører sammen, vil blive tilbudt samlet. Tilvalgsydelser kan kun tilvælges af biblioteker, som har DanBiblicens (til basisydelsen). Eksempler på tilvalgsydelser: Følgende databaser og samarbejdsaftaler, som i indgår i DanBiblicensen: LC (Library of Congress) BNB (British National Bibliography) ISSN-Network NOSP (Nordisk Samkatalog for Periodica) SVUC (Scandinavian Virtual Union Catalogue) Udenlandske pladeanmeldelser (udarbejdes pt. af DBC, men ikke som en del af nationalbibliografien) ONE-samarbejdet (Open Network in Europe) Følgende databaser og services som heller ikke i dag indgår i DanBiblicensen: BookData (indgår delvist i Dan- Bib-licensen) Deutsche Bibliographie (indgår delvist i DanBib-licensen) Litteraturtolkninger DK5web Dataleverancer OCLC (WorldCat på netpunkt.dk) Databaser med fri adgang i, som fx Libris (SVUC), bliver fremover en tilvalgsydelse, idet der medgår arbejde med at implementere og vedligeholde adgangen til databasen på netpunkt/zpunkt. Deltagelse i ONE-samarbejdet er i finansieret af DanBib-licensen. Da ONE-samarbejdet forventes at resultere i services, som ligger uden for basisydelsen, skal omkostningerne ved deltagelse i ONE-samarbejdet fremover finansieres gennem salg af tilvalgsydelser. Upload og download i andre formater end den nationale standard - dvs. andre end danmarc2 og DC/AC - bliver fremover også tilvalgsydelser. Fra DanBib Udviklingsplan indgår følgende projekter som tilvalgsydelser. Det betyder i praksis, at projekterne allerede i indeværende år kan blive stoppet, hvis der ikke er tilstrækkelig økonomi i en fremtidig driftsløsning: Flere baser og services på netpunkt.dk/zpunkt, jvf. ovenfor

5 5 DANBIB Funktion til registrering af elektroniske tidsskrifter Etablering af videresøgning mellem DanBib og andre baser, fx. link fra Litteraturtolkninger til DanBib, fra DanBib til Lektørbasen eller fra DK5web til DanBib Udvidet adgang til VIP-basen og/eller dataleverancer fra VIP-basen Etablering af styksalgsmulighed Dannelse af dataleverancer via Zpunkt Eksempler på andre udviklingsønsker og forslag, som er efterspurgt af biblioteker, men som ikke findes konkretiseret på DanBib Udviklingsplan. Sådanne udviklingsønsker vil kunne fremmes som et resultat af det nye DanBib-koncept, hvor der er tættere sammenhæng mellem efterspørgsel og udvikling: Katalogiseringsmodul Fjernlånsmodul Kundetilpassede løsninger DanBib Opslagsbog Online Andre forhold Udover opdelingen i en basisydelse og tilvalgsydelser vil der blive gennemført andre tiltag, som har til hensigt at nedbringe omkostningerne til basisydelsen. Den periode, hvori samme ydelse leveres i forskellige versioner, reduceres mest muligt. Det medfører, at der fremover tages mindre hensyn til, at bibliotekerne ikke indfører ny teknologi i samme takt. Aktuelle eksempler: Afskaffelse af dataleverancer på disketter, lukning af det gamle Posthus, lukning af FindMenuen, afskaffelse af danmarc. DBC har i årenes løb - som en naturlig del af DanBib-samarbejdet - anvendt mange ressourcer på standardiseringsarbejdet. Da standardiseringsarbejde er en kontinuerlig proces, som også i de kommende år vil kræve betydelige ressourcer, skal det konstant overvejes, om en aktuel standardiseringsopgave skal finansieres af DanBib-licensen. DBC vil fortsat overholde standarder og deltage i standardiseringsarbejdet, men vil kun efter nærmere aftale deltage i udarbejdelsen af standarder. Da Biblioteksstyrelsen har det overordnede ansvar for standardisering på biblioteksområdet, vil det i praksis betyde, at flere opgaver vil blive finansieret af Biblioteksstyrelsen. I forlængelse af udredningsarbejdet om de fremtidige fælleskatalogfunktioner har dobbeltdrift og dobbeltudvikling været nævnt, bl.a. på den konvergens workshop, som blev afholdt medio januar af Biblioteksstyrelsen i samarbejde med DBC. Hovedfokus her var selvfølgelig forholdet med deff.dk, bibliotek.dk og DanBib. Det blev konkluderet, at hverken arkitekturen eller infrastrukturen var hindrende for samarbejde og koordinering. Men også på de enkelte biblioteker sker der en udvikling og at der løses driftsopgaver, som bør kunne komme fællesskabet til gode. Invitation af bibliotekerne til udviklingssamarbejde er et forsøg på at bringe nogle af udviklingspengene tilbage til bibliotekerne - og samtidig begrænse størrelsen af DBCs egne udviklingsressourcer. VIDEN

6 6 VIDEN Nogle konsekvenser Den nye model betyder, at biblioteker, som i dag ikke bruger alle baser og services, skal kunne klare sig med basisydelsen, og dermed opnå en besparelse. Hvis biblioteket derimod udnytter alle dele i den nuværende DanBibmodel, vil biblioteket med det nye koncept skulle betale en del mere end i dag. Til gengæld er det de aktive biblioteker som betaler for de baser, de bruger. Det gælder også betalingsbaser som BookData og Deutsche, som biblioteket betaler abonnement for, men hvor en del af arbejdet/produktet hidtil har været finansieret via Dan- Bib-licensen. Det kommer også til at gælde gratis baser på netpunkt (som Libris), hvor arbejdet med at tilrette og vedligeholde brugergrænseflade og søgekoder i dag finansieres over DanBiblicensen, men fremover skal betales som en tilvalgsydelse. Et andet område hvor fællesskabet vil blive påvirket af den valgte model er de udenlandske poster (incl. NOSP): Når disse delbaser lægges ud som en tilvalgsydelse, vil det betyde at mængden af uverificerede bestillinger ( skaf ) via DanBib øges - med deraf følgende ekstra arbejde hos de modtagende biblioteker (vel især centralbiblioteker og Statsbiblioteket især). De udenlandske databaser, som i den nuværende DanBib-model er finansieret af fællesskabet, animerer til genbrug. Hvis dette genbrug fremover finansieres af de enkelte biblioteker ved abonnement på udenlandske baser, vil det formentlig betyde mindre genbrug. Eller at poster afleveres senere fordi man sidder og venter på, at en af køberne af tilvalgsbaserne sender en katalogisering til fællesbasen, som man så kan genbruge. Alternativt vil mindre genbrug medføre flere dobbeltposter. Deltag i høringen Vi opfordrer biblioteker, foreninger, faglige netværk, interessekredse mv. til at deltage i høringen. Spørgsmål kan rettes til Dansk BiblioteksCenter, att: Divisionschef Per Mogens Petersen, pmp@dbc.dk, tlf Høringssvar skal være DBC i hænde senest fredag den 25. april.

7 7 F A K T A B O K S DanBib kalender April: Torsdag den 24. april: Fredag den 25. april: Maj: Mandag den 2. juni: Dialog med faglige netværk/interessegrupper om Nyt DanBib-koncept Ansøgningsfrist for deltagelse i projekter fra DanBib og bibliotek.dk udviklingsplanerne. Svarfrist på høring vedrørende Nyt DanBibkoncept Behandling af Nyt DanBib-koncept i DBCs (nye) Fagråd Beslutning i DBCs bestyrelse om Nyt DanBibkoncept Tirsdag den. juli: Udsendelse af prisliste for DanBib-licensen 2004 Torsdag den. september: Åbent brugermøde om DanBib, Lektørbasen og andre netprodukter på Biblioteket for Vejle By og Amt Tirsdag den 6. september: Åbent brugermøde om DanBib, Lektørbasen og andre netprodukter på Randersegnens Biblioteker Torsdag den 8. september: Åbent brugermøde om DanBib, Lektørbasen og andre netprodukter på DBC i Ballerup November: Behandling af forslag til DanBib Udviklingsplan 2004 i DBCs Fagråd Torsdag den. december: Beslutning i DBCs bestyrelse om DanBib Udviklingsplan 2004 F A K T A B O K S VIDEN

8 8 F A K T A B O K S Nye DanBib-initiativer Invitation til udviklingssamarbejde Vi har udvalgt projekter fra udviklingsplanerne for DanBib og bibliotek.dk, som efter vores vurdering er bedst egnede til udviklingssamarbejde. Det er et initiativ, som vi håber vil give - især større folke- og forskningsbiblioteker - lyst til at indgå i udviklingssamarbejde med os. Nyt DanBib-koncept Vi har udarbejdet et forslag til nyt DanBib-koncept der indebærer, at der fremover - med virkning fra. januar sondres mellem en licensbetalt basis-ydelse samt et antal tilvalgsydelser, der er valgfri for det enkelte bibliotek. Idéen er dels at skabe grundlag for en prisreduktion på basisydelsen, dels at give det enkelte bibliotek en højere grad af selvbestemmelse m.h.t. hvilke Dan- Bib-ydelser man ønsker at tage i anvendelse. Åbne brugermøder Vi holder 3 åbne brugermøder i september i Vejle, Randers og Ballerup. På møderne vil deltagerne få lejlighed til at vurdere drift, udvikling og indhold i de enkelte netprodukter samt stille forslag til den samlede vifte af produkter. Netprodukterne er DanBib, netpunkt.dk/ Zpunkt, Lektørbasen, FaktaLink, Forfatterweb, Web-indekserne og DK5web. Nye samarbejdsaftaler Der indgås DanBib-samarbejdsaftaler med større forskningsbiblioteker. Aftalerne indeholder oplysninger om dataudveksling, herunder formater og frekvens, kontaktpersoner, bibliotekets interesseprofil i forhold til DanBib samt evt. forestående systemændringer, som berører den daglige kommunikation mellem parterne. Nyt Fagråd DBCs bestyrelse har besluttet at nedsætte et fagråd, som har til formål at være forum for dialog om DBCs prioriteringer og dispositioner. Fagrådet er rådgivende i forhold til DBCs bestyrelse. Fagrådet får forelagt det strategiske grundlag for DBCs virksomhedsstyring til behandling forud for udarbejdelse af indstilling til DBCs bestyrelse samt forslag til udviklingsplan for DanBib og for bibliotek.dk forud for disse planers godkendelse i henholdsvis DBCs bestyrelse og Biblioteksstyrelsen. Læs mere om de enkelte initiativer andetsteds i bladet. VIDEN F A K T A B O K S

9 9 Hvem står bag DanBib? - nogle af de centrale personer og deres rolle i forhold til DanBib/bibliotek.dk Anne G. Rasmussen - databasekonsulent Ajourføring af DanBib fra folkebiblioteker Paul B. Jensen - databasekonsulent Vis-formater og download, værkvisning, match, konvertering Birger Kriegbaum Sørensen - databasekonsulent Bestil-funktion, VIP og BOB. Match-registre til DanBib Bodil Dalgaard-Møller - databasekonsulent Ajourføring af DanBib fra forskningsbiblioteker Z-punkt, mapning til baser (Netpunkt og Zpunkt) konvertering, registre til DanBib Anders Henrik Petersen - databasekonsulent Download og bestil-funktion, VIP og BOB, ILL-XML-projekt Susanne Thorborg - databasekonsulent Posthuset, Dataleverancer, rådgivning og vejledning om danmarc2 VIDEN

10 0 DANBIB Kirsten Larsen - sektionsleder Brugergrænseflader - samlet funktionalitet Allan Forsberg - systemkoordinator Kompleks drift og system integration Finn Stausgaard - systemanalytiker og programmør Udvikling af brugergrænsefladerne og funktionaliteten bag dem Per Mogens Petersen - divisionschef Netdivisionen Ansvarlig for DanBib-aftalen, bibliotek.dk-aftalen samt økonomien Steen Thomassen - systemkonsulent Adgangskontrol, brugerregistrering, forbrugsafregning, bestillinger, opsætning Zpunkt Hans-Henrik Lund - systemanalytiker og programmør Udvikling af programmerne til Posthuset, match og værkvisning. VIDEN

11 Michel Berggren - systemanalytiker og programmør Udvikling af programmerne bag BOB og visning af poster samt ajourføring af Danbib fra DBC og folkebibliotekerne. Brit F. Heerfordt - salgsassistent DanBib aftaler, Fakturering Stefan Bødiker - salgsassistent Netpunktlogin, underlogin/ip-opkobling Jacob C. Poulsen - programmør Udvikling af programmerne bag Zpunkt og samsøgning i Netpunkt. Ove Gundberg - markedskonsulent Aftaler, markedsføring VIDEN

12 2 DBCs hotline besvarer alle typer spørgsmål om DanBib og bibliotek.dk - i nogle tilfælde i samarbejde med personerne på de foregående sider. hotline@dbc.dk tel: mandag - fredag, kl Nanna Agergaard - underviser Hotline, undervisning Kim Jesper Josefsen - underviser Hotline, undervisning Ulla Nielsen - sektionsleder for Undervisning og hotline Hotline, undervisning VIDEN Karin Knudsen - underviser Hotline, undervisning Dorte Thuesen - underviser Hotline, undervisning

13 3 Udviklingen af bibliotek.dk og DanBib - men hvordan? I artiklen fortæller Kirsten Larsen, hvordan der hvert år træffes hundredvis af små og store beslutninger vedrørende bibliotek.dk og DanBib, hvor mange biblioteker er direkte og indirekte forslagsstillere. Dialogen med bibliotekerne er en væsentlig forudsætning for et brugervenligt system. Af Kirsten Larsen, sektionsleder for BIT-sektionen i Netdivisionen, DBC FAKTABOKS DanBib Formål Fælles database med bibliografiske oplysninger, funktioner til genbrug, søgning, lokalisering, bestilling og fælles standarder. Målgruppe Ansatte på danske biblioteker Finansiering Brugerbetaling - de ststslige biblio-teker dog via Biblioteksstyrelsen Hvem beslutter udviklingsplan? DBCs bestyrelse Kommandoer Antal sidehenvisninger af søgeresultater via netpunkt den Bestillinger DanBib Fra det små... Kan vi ikke få en advarsel om de der videoer der ikke må lånes ud til andre biblioteker? Det ville være fikst hvis man kunne skifte til skan i Forbedre søg-vinduet... Kunne Biblioteksvejviser åbne i eget vindue, så den kan stå åben hele dagen? Vi vil altså gerne kunne bestille helt uden at bruge musen... Et par eksempler på henvendelser til DBC med ønsker og ideer til småting i DanBib - som kan betyde en hel del i det daglige arbejde. Mellem de større nye versioner af DanBib ligger masser af småudvikling, som enten sættes i drift øjeblikkeligt eller i små mindre bunker af nyheder og ændringer. Input til denne udvikling kommer fra: Henvendelser pr. telefon eller mail til DBCs Hotline eller til DBCs BIT-sektion (som har ansvaret for baserne) spørgsmål på kurser, møder eller konferencer ønsker fremsat i formelle mødefora eller på åbne møder afholdt af DBC DanBib-medarbejdere på DBC med mellemrum: Brugerundersøgelser. I dag får vi de fleste ønsker og ideer pr. mail - og heldigvis er der mange brugere som fremkommer med ønskerne, så snart de konstaterer at her er der noget der kunne være bedre. Nogle ønsker kan vi imødekomme umiddelbart: hvis vi kan se det indlysende rigtige i ønsket og det har en karakter, så vi straks kan imødekomme det - fx. mindre ændringer i visformater. Andre gange må vi sondere terrænet og undersøge om andre brugere vil mene det samme - eller kan blive generet af ændringen. Nogle ønsker er vanskelige at finde en løsning på - undertiden er det en større ting, som må ind i udviklingsplanen (eller allerede står der men endnu ikke er lavet). Endelig er der forslag som vi straks siger nej til fordi de er i konflikt med fx. den standard vi følger eller fordi de generer andre brugere. Siden netpunkt.dk åbnede den 3. maj 2002 er der lavet mellem småforbedringer i brugergrænsefladen eller funktionaliteten baseret på konkrete ønsker fra brugerne. VIDEN

14 4 UDVIKLING VIDEN... til det lidt større... DanWeb må dø - vi skal have en moderne webgrænseflade (som kan gøre Find-menuen overflødig BOB er blevet en central figur i vores liv - kan han ikke shines lidt op? Nogle områder kan ikke udvikles som ovenfor beskrevet - der må overblik, sammenhæng og dialog til. Et eksempel fra udviklingen af netpunkt.dk - og ét fra - modernisering af BOB. netpunkt.dk Da vi skulle i gang med at lave en ny web-udgave af DanBib vidste vi på DBC en del om hvad den skulle kunne - men også at der undervejs ville være masser af afvejninger af forskellige behov, og at det nye produkt ville påvirke helt konkrete rutiner på bibliotekerne. Vi nedsatte derfor fra start en sparringsgruppe, som kunne være med til at sætte udviklingslinierne for projektet. Gruppen blev sammensat så vi havde repræsenteret forskellige bibliotekstyper, forskellige arbejdsfunktioner i bibliotekerne, forskellige bibliotekssystemer - og samtidig nogle mennesker som havde ideer og visioner parret med evne til kompromisser. Det lykkedes at få en gruppe som var lille nok til at kunne fungere godt - dels på nogle få møder - dels via mails til at tage stilling til et væld af ideer, muligheder - og kompromisser. Ansvaret for beslutningerne var stadig DBCs, men beslutningerne blev taget på et langt bedre grundlag fordi vi havde denne gruppe. Da netpunkt nærmede sig åbning testede gruppen produktet og flere brugere blev inddraget i de seneste faser for at få endnu flere typer brugere involveret. BOB Da BOB blev født i forbindelse med bibliotek.dk, var den blot ment som en backup for bibliotekernes bestillinger samt et system til brug for dem der hidtil havde brugt fax. I dag er det et centralt redskab for mange biblioteksansatte - og derfor er der brug for en gennemgang af funktionalitet og design, måske skal nye funktioner ind, der skal laves genvejstaster m.m. Her er det også nødvendigt med en tæt dialog med nogle brugere. Vi prøver en ny metode til at finde interesserede i et sådant arbejde - nemlig ansøgning om deltagelse i arbejdet - læs mere nedenfor under de store planer. Vi må stadig på DBC så vælge blandt de interesserede (som forhåbentlig er mange), fordi vi ligesom til netpunktsarbejdsgruppen skal forsøge at få mange elementer repræsenteret ved ret få hoveder.... til de store planer... Vi mangler en skaf-kommando Det skal være muligt at skanne kun i tidsskrift-titler! Kunne vi ikke bruge VIP-basen i stedet for at skulle ajourføre vores lokale biblioteksregister?

15 5 Hvert år laves en udviklingsplan for DanBib. Input til denne plan kommer flere steder fra: Henvendelser fra brugerne som nævnt ovenfor samarbejder med danske og udenlandske biblioteker og andre samarbejdspartnere ideer fra lignende baser verden over ønsker om teknologiske skift DanBib-medarbejdere på DBC. I slutningen af 2002 var fælleskatalogen til debat - det har betydet at DanBib udviklingsplan for har været længere undervejs end normalt. Den blev først vedtaget i DBCs bestyrelse i marts. Som noget nyt afholder DBC et møde med interesserede biblioteker 0. april om udviklingen i - altså efter planen er vedtaget. Ellers har vi mest holdt møder før for at få input til planen. Ideen er at fortælle nærmere om de forskellige punkter på udviklingsplanen - især dem hvor et samarbejde med bibliotekerne er nødvendigt for at skabe det optimale produkt. Her tager vi selvfølgelig udvikling af netpunkt og BOB op. Vi laver til dette møde en oversigt over noterede udviklingsønsker til netpunkt - den vil også blive publiceret på nettet. Men mødet skal i høj grad også handle om projekter som disse: Etablering af funktion som understøtter forskningsbibliotekernes samarbejde om registrering af elektroniske tidsskrifter. Dette projekt forestiller vi os er et samarbejdsprojekt med et antal forskningsbiblioteker (og evt. senere folkebiblioteker). Bibliotekernes mulighed for at anvende VIP-basen (Biblioteksvejviseren) i egne lokale processer, fx med direkte opslag fra lokale fjernlånsmoduler; alternativt dataleverancer fra VIP-basen. Hvem har lyst til at undersøge om der er rationale i at bruge VIP-basen enten til opslag eller at få dataleverancer fra den? Der er ansøgningsfrist 24. april til at byde ind på opgaverne, så du kan måske stadig nå at være med! Bibliotek.dk har hele Danmarks befolkning som målgruppe og det er staten som bestemmer - det betyder at bibliotekernes rolle er anderledes. Men uden bibliotekernes medvirken var der intet bibliotek.dk - derfor er I også vigtige i bibliotek.dk-udviklingen selvom ejerskabet er helt anderledes end DanBib. Fra det små... Som blind kan jeg altså ikke forstå ideen med det korte format? Hvad er det for en mærkelig besked jeg får med at min ip-adresse ikke svarer til det forventede? Skriften på Netbiblioteker kræver gode briller! Også på bibliotek.dk laver vi løbende en masse udvikling. 29. januar i år åbnede vi med en helt ny brugergrænseflade med nye funktioner. Men derefter er der en masse tilretninger og småforbedringer. Input hertil kommer især fra 3 kilder mails fra slutbrugerne mails og andre henvendelser fra bibliotekerne DBC selv Hverken slutbrugerne eller bibliotekerne er nødvendigvis enige i hvad der er den optimale funktionalitet, så ofte må vi vente nogen tid for at se et mønster i tilfredsheden eller VIDEN

16 6 PLANER FAKTABOKS VIDEN bibliotek.dk Formål At give en samlet indgang til de offentlige bibliotekers materialer og til nationalbibliografien. Målgruppe De danskere (fra ca. 3 år og opefter) som har brug for de offentlige bibliotekers ydelser Finansiering Staten Hvem beslutter udviklingsplanen? Biblioteksstyrelsen Besøg pr. uge (uge - ) Bestillinger (ekskl. viderestillinger til lokalt katalog) Antal sidehenvisninger af søgeresultater den utilfredsheden. Ligesom på netpunkt kan vi lave nogle rettelser øjeblikkeligt, andre i småversioner med korte mellemrum - og noget må vi til Biblioteksstyrelsen for at høre om vi skal prioritere det - eller om det evt. skal på næste års udviklingsplan....til det store... Også bibliotek.dk har sin udviklingsplan - det er Biblioteksstyrelsen som står for den. DBC kommer selvfølgelig med input til den - ligesom bibliotekerne kan gøre. DBCs input vil typisk basere sig på input fra slutbrugere input fra biblioteker analyser af logfiler o.l. fortsættelse af tidligere projekter ideer fra andre databaser eller søgeværktøjer Dette års udviklingsplan blev vedtaget i starten af januar måned efter afholdelse af blandt andet et møde med indbudte biblioteksrepræsentanter. En del af punkterne på årets udviklingsplan er ikke frigivet til analyse eller implementering - det afhænger af økonomien i de først prioriterede projekter, om alt kan gennemføres i år. Også denne vedtagne udviklingsplan er med i debatten på mødet om udviklingsplanerne den 0. april. Her søger vi blandt andet samarbejdspartnere til projekter som disse: Flere data i basen Dette projekt skal i første omgang ende med et notat med forslag til hvilke data (poster fra databaser, håndbøger, indekser eller andet på nettet) bibliotek.dk kunne beriges med. Vi foreslår at notatet udarbejdes af en gruppe med ideer og erfaring på dette område. Artikler med posten - levering af kopier af artikler fra biblioteker via bibliotek.dk Dette projekt er i sagens natur et biblioteksbaseret projekt. På udviklingsmødet vil vi orientere om de modeller der påtænkes. Biblioteksstyrelsen har sendt brev ud om projektet den 4. marts. Også disse - og mange andre opgaver - har ansøgningsfrist den 24. april for at byde ind på opgaverne. Dine muligheder for at få indflydelse på hvordan DanBib og bibliotek.dk udvikler sig er altså mange - ring eller mail til DBCs Hotline eller til Kirsten Larsen hvis du ikke kan få øje på dine ideer på planerne.

17 7 Kampen om at gøre nettet tilgængeligt I tiden fremover skal bibliotekssektoren til stadighed kæmpe med at tilgængeliggøre nettets rige, men uoverskuelige informationsmængder for befolkningen. Jytte Hansen giver her sit bud på, hvordan de mange spørgsmål, der rejser sig, kan løses. Af Jytte Hansen, netkoordinator, Datadivisionen, DBC En masse spørgsmål bliver ved med at dukke op i forbindelse med internet: Hvorfor kan vi ikke bare bruge søgemaskinerne? Kan DBC/bibliotekerne gøre det bedre end søgemaskinerne? Betyder dansk ikke bare provinsielt? Ligger der ikke allerede alt for meget på den danske del af nettet? Behøver DBC/bibliotekerne absolut deltage i udvælgelsen af informationer på nettet? Hvorfor overhovedet bruge tid på registrering? Er der i øvrigt ikke alt for meget på nettet? Er det ikke gammeldags absolut at ville registrere alting manuelt? Er det ikke en idé at arbejde sammen? Hvad er det mest specielle ved nettet? Hvorfor kan vi ikke bare bruge søgemaskinerne? Det kan vi også tit: Hvis vi er dygtige informationssøgere/-brugere. Så har vi nemlig sikkert fundet vores egne raffinerede måder at indhente information der er skræddersyet til os. - Det er bare ikke så nemt hvis man har brug for at søge på områder man ikke har dybtgående kendskab til! Hvis det ikke er et bredt alment emne. For så drukner højkvalitetsinformationen ofte i mænger af ligegyldige informationer. Hvis vi skal købe noget. Den allerstørste informationsmængde på nettet er nemlig salgsinformation. Hvis vi har masser af tid. Det tager ofte lang tid at sortere i søgemaskinernes ikke altid værdifulde fund. Hvis vi accepterer ofte at skulle gennemse store mængder rent kommercielle links. Hvis vi er ligeglade med at den danske kulturproduktion kun kan søges på den måde som søgemaskineproducenter skaber mulighed for. Kan DBC/bibliotekerne gøre det bedre? Ja, på nogle områder. Vi kan for eksempel - som vi også gør - begynde med at finde de informationer frem der ligger i forlængelse af de tilbud vi i øjeblikket giver vores brugere. Ved at satse på de områder hvor nettet simpelt hen bare er et nyt medie. I øjeblikket ligger der en masse værdifulde tekstbaserede informationer der tidligere var trykt, fx: boglignende publikationer artikler databaser der tidligere ofte var årbøger opdaterede informationer der tidligere ofte var pjecer Alle disse informationer vil efterhånden udvikle sig så de ikke mere ligner de nuværende former. Det er derfor meget vigtigt at bibliotekerne ikke opgiver at arbejde systematisk med disse ting blot fordi de skifter form og medie. Disse informationer drukner allerede nu ofte i søgemaskinernes resultater. På områder hvor nettet vil blive mere og mere dominerende: spil der tidligere kom på CD-rom film/animationer der tidligere var videoer lyd (musik) der tidligere var CDer tjenester - også enkle som en omregning af arabertal til romertal og vice versa nye eksperimenterede kunstformer - som er særlig vigtige fordi de kun findes på nettet! Betyder dansk ikke bare provinsielt? Det argument høres ofte i forbindelse med det kosmopolitiske net. Og det er da også fint at vi kan søge informationer worldwide. Det er bare samtidig enormt vigtigt at opspore og tilgængeliggøre ressourcer fra den danske del af nettet. Hvorfor egentlig? - Fordi det er der faktisk ingen andre i verden der gør. Jeg sammenligner her med den danske nationalbibliografi hvor vi jo også opfylder vores internationale VIDEN

18 8 METADATA VIDEN forpligtelse ved at koncentrere os om det danske. Det drejer sig ikke bare om sprog, men om ressourcer der udspringer af, afspejler og forholder sig til vores kultur. Ligger der ikke allerede alt for meget på den danske del af nettet? Næh - det gør der faktisk ikke. DBC har sammen med Biblioteksstyrelsen iværksat en statistisk undersøgelse af den danske del af nettet, udgivet som rapporten domæne.dk og nationalbibliografi?. Undersøgelsen viser lidt overraskende at 2/3 af de subdomæner (pr.. januar 2002) endnu ikke er taget i brug. Af den sidste tredjedel vil ca ressourcer være registreringsrelevante for den danske nationalbibliografi. Af disse er allerede en ret stor mængde registreret af DBC/og/eller nettjenesterne. Der er en skønnet tilvækst på ca ny ressourcer pr. år - altså slet ikke de horrible mængder som myten siger! Der vil også blive foretaget en lignende eller supplerende undersøgelse i år. Behøver DBC/bibliotekerne absolut deltage i udvælgelsen af informationer på nettet? Ja, for DBC og bibliotekerne er eksperter i at udvælge materialer der er relevante for brugere på forskellige niveauer. Ressourcer udvalgt af bibliotekerne kan som bekendt udnyttes via den lange række af nettjenester. På det nationalbibliografiske område har DBC direkte kunnet bruge de nationalbibliografiske optagelseskriterier der gælder for andre materialetyper. Dog har vi tilføjet kriteriet bestandighed da vi vil forsøge at undgå at bruge for megen tid på ustabile ressourcer. Det har resulteret i at der kun er (varigt) forsvundet ca. 3,5% af de registrerede ressourcer siden 997. Hvorfor overhovedet bruge tid på registrering? Nu er der så opsporet og udvalgt relevante ressourcer. Det vil på længere sigt være meget ressourcebesparende for både biblioteker og slutbrugere at der er sørget for at disse ressourcer kan genfindes. Både nettjenesterne og DBC tilføjer deskriptive data og ikke mindst emnedata på et enkelt niveau. I de fleste tilfælde på basis af Dublin Core (DC) - et format der egner sig til behandling af netressourcer. DBC er nået frem til at en indholdsbeskrivende note med vægt på centrale dele af ressourcen er meget brugbar i forbindelse med genfinding og til at give et indtryk af en ressources relevans for brugeren. Er det ikke gammeldags absolut at ville behandle alting manuelt? Det gør vi heller ikke. DBC eksperimenterer med at tage teknologien til hjælp til arbejdet. I Dublin Core-miljøet har vi flere muligheder: En webbaseret metadata-editor der arbejder sammen med Metaknappen der henter metadata ud af ressourcen og ind i editoren En intelligent agent TopicTrainer som vi forsøger at oplære til at frasortere biblioteksirrelevante ressourcer 2 søgemaskiner - en total og en selektiv automatisk URL-check - som pt må suppleres af manuel opsøgning og rettelse Standardisering - DBC og Biblioteksstyrelsen arbejder sammen om standardisering internationalt og i Danmark Målet er at sætte den menneskelige arbejdskraft ind hvor kun den kan præstere et brugbart resultat. Således kan søgemaskinerne opspore og TopicTrainer vil efterhånden for-

19 9 mentlig kunne grovsortere ressourcer, så kun en overskuelig mængde skal vurderes af mennesker. Den selektive høstmaskine kan programmeres til at gøre den ret manuelle domæne.dk-undersøgelse langt mere teknologistøttet. Er det ikke en idé at arbejde sammen? Der foregår allerede temmelig meget samarbejde! DBC modtager fra Det Kongelige Bibliotek meddelelse om indberetning af pligtafleverede netpublikationer. Det vurderes dernæst om de skal registreres til nationalbibliografien. DBC har samarbejde med en række biblioteker - først og fremmest Hjørring, NJL og Allerød der opsporer værdifulde fortrinsvis udenlandske ressourcer. DBC registrerer dernæst. En række andre biblioteker foreslår lejlighedsvis ressourcer til registrering. DBC har herudover et samarbejde med Det Administrative Bibliotek (DAB) som vil opspore alle de statslige netpublikationer som derefter hurtigt vil blive registreret af DBC. DBC mener at den pt. bedste måde at tilgængeliggøre visse netressourcer på, er at lægge dem direkte ind i bibliografiske databaser hvor de dukker op i de almindelige søgninger. DBCs poster kan søges i bibliotek.dk /netpunkt, men mange biblioteker lægger også disse poster ind i deres lokalkatalog. Vi registrerer artikler og boglignende publikationer i MARC, men eksperimenterer med at registrere andre netressourcer i Dublin Core. De bliver dog konverteret til et enkelt MARC-format for at kunne søges i de bibliografiske baser. Der foregår desværre stadigvæk både dobbelt- og tredobbeltregistreringer i Danmark, fordi ingen har overblik over de mange initiativer. En fælles netbase kan på dette område blive udgangspunkt for genbrug i det danske biblioteksvæsen. Hvad er det mest specielle ved nettet? De helt nye udtryksformer hvor mange har en høj grad af interaktivitet. Men også ressourcernes komplicerede opbygning, ofte kombineret med en flygtig karakter. Det er den største udfordring at håndtere den type ressourcer. Det kan her være frugtbart at betragte mange af de mere flygtige netressourcer som (mundtlige) fortællinger. - Det vil formentlig være umuligt at fange og genfremstille udtrykkene i al evighed. Det vil derimod være en mere overkommelig opgave at give adgang til disse værdifulde ressourcer i den tid hvor de er højrelevante, og dernæst acceptere at de forsvinder efter at have givet deres bidrag til vores kultur. Indoreg 2-rapporten Bl.a. om selektion og registreringsmåde i nationalbibliografien Metadatakataloger = html?id=2807 Med vurdering af Dublin Core brugt til katalogisering domæne.dk og nationalbibliografi? VIDEN

20 20 Sømløs dataudveksling - med hvilket format Diskussionen om danmarc2 versus MARC2 er skudt i gang igen. Biblioteksstyrelsen har iværksat et arbejde, der skal resultere i en kulegravning af forskellene mellem de 2 formater samt give en vurdering af de faglige og ressourcemæssige fordele og ulemper ved at fortsætte med et nationalt format i forhold til at skifte til et format med en bredere international anvendelse. Af databasekonsulent Susanne Thorborg, Netdivisionen, DBC VIDEN Samtidigt diskuteres det livligt, om der findes alternativer til MARCformaterne, i det mindste til visse typer af dokumenter. Eksempelvis finder Dublin Core Metadata Set stadig større udbredelse som registreringsformat for netdokumenter frem for MARC. Eller hvad med MODS, som er udviklet af Library of Congress Network Development og MARC Standard Office i fællesskab? MODS kan rumme flere elementer end Dublin Core, men er enklere end MARC - og er i øvrigt født ind i en XML-sammenhæng. Bevæger vi os lidt uden for den egentlige biblioteksverden dukker andre og nye formater op. Et eksempel herpå er ONIX-formatet, der er forlags- og boghandlerbranchens bud på et udvekslingsformat, der er skræddersyet til de behov, der er i forbindelse med udveksling af informationer fra forlag til boghandlere. Eller hvordan er forholdet til museer og arkiver? Der er netop nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at udarbejde anbefalinger for samarbejdet mellem institutioner på arkiv-, museums- og biblioteksområdet i forhold til registrering. Det sker i realiteten ved, at alle interessenter overholder nogle fælles standarder. Et afgørende krav er, at der er fælles beskrivelser af dataindhold, fælles beskrivelser af dataformater og fælles beskrivelser af datatransport. Det vigtigste er ikke kun et valg mellem danmarc2 og MARC2, men at vi kan udveksle data - og bruge hinandens data. Lidt udenfor det klassiske samarbejde mellem biblioteker - og på grænsen mellem indholds- og rammeformater - finder vi OAI, Open Archives Initiative, som bl.a. har defineret protokoller for overførsel af metadata fra et system til et andet. Inden for den offentlige sektor generelt er dataudveksling og -genbrug også sat på dagsordenen, fx i forbindelse med initiativet: Offentlig information Online (OIO), hvor man bl.a. har gjort det til et mål at at anvende XML som kommunikationsstandard for udveksling af al offentlig information. XML er i det hele taget et nøglebegreb i dagens formatdebat, og tillægges med rette en stor betydning i bestræbelserne på at optimere udveksling af data i forskellige formater. Men alle sine stærke sider til trods er XML kun den tekniske indpakning af de indholdsbeskrivende formater - og indpakning alene gør det ikke; man skal derfor ikke forledes til at tro, at alle problemer med konvertering mellem de forskellige formater er løst, blot vi går over til at udveksle poster i XML. Der er med andre ord mange spillere på banen, når det drejer sig om formater, og man kan let løbe sur i begreberne. Hvad er et rammeformat Et rammeformat angiver på et helt generelt niveau de syntaktiske regler, en datapakke skal overholde, dvs. de overordnede regler for, hvordan metadata skal struktureres. Rammeformatet er med andre ord den ydre - eller tekniske - indpakning af det indholdsbeskrivende format, der gør det muligt for maskiner at afkode den information, der er indlejret i posten. I modsætning til indholdsformaterne angiver rammeformaterne intet om, hvilke dataelementer der skal medtages eller hvordan disse skal kodes.