Dansk Strategi for registrering og formidling af Internetressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Strategi for registrering og formidling af Internetressourcer"

Transkript

1 Dansk Strategi for registrering og formidling af Internetressourcer Rapport udarbejdet for Nationalbibliografisk Udvalg Af en arbejdsgruppe bestående af Birte Christensen-Dalsgaard (Statsbiblioteket), Randi Diget Hansen (Dansk BiblioteksCenter), Grethe Jacobsen (Det Kongelige Bibliotek), Benedicte Kierkegaard (Gentofte Bibliotekerne), Kirsten Lauritzen (Det Administrative Bibliotek) og Erik Thorlund Jepsen (Biblioteksstyrelsen). Biblioteksstyrelsen, september 2005

2 Dansk Strategi for registrering og formidling af Internetressourcer Rapport udarbejdet for Nationalbibliografisk Udvalg Af en arbejdsgruppe bestående af Birte Christensen-Dalsgaard (Statsbiblioteket), Randi Diget Hansen (Dansk BiblioteksCenter), Grethe Jacobsen (Det Kongelige Bibliotek), Benedicte Kierkegaard (Gentofte Bibliotekerne), Kirsten Lauritzen (Det Administrative Bibliotek) og Erik Thorlund Jepsen (Biblioteksstyrelsen). Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon Fax Publikationen er kun tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Elektronisk ISBN

3 Indhold INDLEDNING...5 Disposition...6 DEL I. INTRODUKTION TIL REGISTRERING OG FORMIDLING AF NETRESSOURCER MATERIALETYPER: HVAD KARAKTERISERER INTERNETRESSOURCER Karakteristika ved netressourcer Stabilitet Sammensatte ressourcer Komplekse ressourcer Bibliografisk information Metadata Eksempel på metadata format: Dublin Core Metadata Element Set Formater for Internetressourcer og metadata BRUGERBEHOV OG FUNKTIONALITET Funktionalitetskrav og søgeopgaver FRBR Søge (samt evt. samle) Identificere Vælge Få adgang til Typer af Informationsbehov Brugerroller Forudsætninger REGISTRERINGSMÅDE Registreringsmåde Kilder til registrering FORMIDLINGSFORMER Formidling af Internetressourcer Søgemaskiner Strukturerede emneindekser Lokale Internetvejvisere, bibliografiske databaser og registrering i bibliotekskataloger DEL II. STATUS FOR REGISTRERING OG FORMIDLING AF INTERNET-RESSOURCER I DANMARK STATUS: PRAKSIS I DAG Registrering af netpublikationer i Danmark Pligtaflevering Nationalbibliografi Nationalbibliografisk registrering Mængder i den nationalbibliografiske registrering Publicering Bibliotekskatalogisering Publicering Institutional repositories Andet EKSISTERENDE ANBEFALINGER, POLITIK Eksisterende anbefalinger Pligtaflevering af netpublikationer NetPub Kulturarvsrapporten Netarkivets anbefaling Biblioteksstyrelsens rapport om registrering af netpublikationer i Danmark Internationale anbefalinger Ny pligtafleveringslov og webarkivering af netressourcer Lovens formål og hovedindhold Webarkivering Tilgængelighed Standardiserings initiativer

4 Standardisering af registreringsmetoder Standardisering af unikke identifikatorer) Unikke identifikatorer til værker i fysisk form Unikke Identifikatorer til Internetressourcer TYPOLOGISERING NETRESSOURCER Materialetyper der eksisterede før nettet, men som også bruger nettet som publiceringsmedium Materialetyper publiceret til nettet...37 DEL III. SCENARIER DIMENSIONERNE Udvælgelse af danske formidlingsværdige Internet ressourcer: Hvordan udvælges de og hvem står for udvælgelsen? Hvordan og af hvem registreres danske formidlingsværdige Internet ressourcer? SCENARIER Scenario 1: Danica-indeks Scenario 2: Producent-genererede metadata Scenario 3: Den selektive Nationalbibliografi Central registrering baseret på automatisk udvælgelse: Central registrering baseret på manuel udvælgelse:...49 DEL IV. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER KONKLUSION ANBEFALINGER...54 LITTERATUR

5 Indledning Siden 1998 har registreringer af netressourcer indgået som en del af nationalbibliografien. Dansk BiblioteksCenter har på baggrund af Rapporten Indoreg2 (Dansk BiblioteksCenter, 1999) katalogiseret statiske danske netressourcer. I Udredning om bevaring af kulturarven (Kulturministeriet) frarådes en fortsættelse af denne registreringsform. Udvalget finder, at indsamlet materiale skal registreres, da registrering er en forudsætning for genfinding og tilgængeliggørelse. (Udredning om bevaring af kulturarven, s. 148). Under den gældende pligtafleveringslov skal statiske internetpublikationer afleveres. Det har derfor været hensigten at registrere disse publikationer som en del af nationalbibliografien. Det har vist, at netop de statiske publikationer har en relativ lang levetid på Internettet. Dette indebærer, at disse publikationer med meget stor sandsynlighed vil blive indsamlet ved de tværsnitshøstninger, der indgår i den senere anbefaling af en indsamlingsstrategi for Internettet. Disse publikationer vil således være søgbare i det indsamlede materiale og en sædvanlig nationalbibliografisk registrering er derfor ikke nødvendig for at kunne genfinde dette materiale. (Udredning om bevaring af kulturarven s.149). Med udgangspunkt i ovennævnte forskelle mellem praksis og kulturarvs-udredningens anbefalinger har Biblioteksstyrelsen ønsket af få fastlagt en strategi for den fremtidige nationale registrering og formidling af danske netressourcer. Biblioteksstyrelsen nedsatte derfor en arbejdsgruppe i regi af Nationalbibliografisk Udvalg, som skulle analysere området og komme med anbefalinger til en national strategi for registrering og formidling af danske netressourcer. Arbejdsgruppen bestod af: Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket Grethe Jacobsen, Det Kongelige Bibliotek Randi Diget Hansen, Dansk BiblioteksCenter Benedicte Kirkegaard, Gentofte Bibliotekerne Kirsten Lauritzen, Det Administrative Bibliotek Erik Thorlund Jepsen, Biblioteksstyrelsen Arbejdsgruppen har arbejdet udfra flg. kommissorium: Arbejdsgruppen skal beskæftige sig med registrering og formidling af danske netressourcer. Arbejdsgruppen skal primært forholde sig til behov, muligheder, ønsker og problemområder i forhold til registrerings- og formidlingsarbejdet. De økonomiske konsekvenser ved en imødekommelse af fremførte ønsker om registrering skal vurderes. Centrale elementer for arbejdsgruppen vil være: Hvilke brugerbehov gør sig gældende i forhold til registrering og formidling? Hvilke materialetyper der kan/skal registreres? Hvilke registrerings- og formidlingsmåder der kan/skal anvendes i forhold til de forskellige materialetyper? Hvem kan/skal foretage registreringen? Hvilke implikationer kan ovennævnte have for den nationalbibliografiske registrering af net-ressourcer? Hvad er de økonomiske konsekvenser? 5

6 Arbejdsgruppen må gerne komme med egentlige anbefalinger i forhold til en fremtidig national strategi for registrering af netressourcerne. Som udgangspunkt for dette, skal der opstilles forskellige scenarier. Arbejdsgruppen bør i videst muligt omfang inddrage hidtidige undersøgelser og rapporter, der berører den nationale strategi for registrering af netressourcer (her anses bl.a. rapporterne Bevaring af kulturarven (Kulturministeriet, 2003) og Registrering af netpublikationer i Danmark (Biblioteksstyrelsen, 2002) for væsentlige). Arbejdsgruppen kan indkalde faglige eksperter, såfremt dette anses for nødvendigt. Arbejdsgruppens resultater sammenfattes i en rapport, som bør foreligge 1. juli Endvidere blev det ved nedsættelsen af arbejdsgruppen besluttet at: Arbejdsgruppens rapport vil indgå i fastlæggelsen af en strategi for den nationale registrering af netressourcer. Arbejdsgruppens resultater vil desuden blive brugt i forhold til arbejdet med at fastlægge en strategi for koordinering af registreringen af netressourcer i Danmark inklusive registreringen af udenlandske netressourcer. Arbejdsgruppen vil endvidere blive efterfulgt af en arbejdsgruppe, som skal beskæftige sig dybere med implikationerne for den nationalbibliografiske registrering. Denne rapport opsummerer drøftelser i arbejdsgruppen, giver et indblik i centrale områder af betydning for en strategi for registrering og formidling af danske netressourcer samt kommer med en række anbefalinger til en sådan strategi. Disposition Rapporten er opbygget i en introduktion til området del I, hvor der redegøres for: hvad der karakteriserer materialer på Internettet, hvordan internetressourcer kan registreres og formidles samt hvilke funktionalitetskrav, der kan stilles til registrering og formidling af internetressourcer. I del II Status redegøres for, hvorledes registrering og formidling foregår i Danmark i dag. Der redegøres endvidere for hvilke anbefalinger, politikker og lovgivning der sætter rammerne for registrering og formidling af netressourcer. Endelig redegøres der i denne del for standardiseringsinitiativer og standarder indenfor registreringsområdet. Med udgangspunkt i forskellige måder at udvælge og registrere internetressourcer opstilles i del III Scenarier tre forskellige scenarier for indsamling, registrering og formidling af netressourcer. For hvert af de tre scenarier opremses en række identificerede fordele, ulemper, krav og barrierer. I del IV Konklusioner og anbefalinger sammenfattes konklusionerne fra de tre scenarier i en række anbefalinger. 6

7 Del I Introduktion til registrering og formidling af netressourcer 7

8 1. Materialetyper: hvad karakteriserer internetressourcer 1.1. Karakteristika ved netressourcer Internettet er kendetegnet ved, at publicering af ressourcer stort set kan foretages af enhver som er i besiddelse af en computer og netadgang. Omkostningerne ved publicering er minimale og der eksisterer ikke generelt de filtre, i form af forlag og distributører, som spiller ind ved publiceringen af andre materialetyper. De ikke-eksisterende filtre vanskeliggør selektion af materialer, som har potentiel værdi for forskellige brugergrupper. Derudover er internetressourcer karakteriseret ved, at de i større udstrækning end andre materialetyper er dynamiske (potentielt foranderlige), ofte sammensat af flere materialetyper og former, komplekse, samt at de ikke i samme udstrækning som andre materialetyper eksplicit indeholder bibliografisk information Stabilitet Internetressourcer er elektroniske dokumenter, som i mange tilfælde forandrer sig. Indhold og struktur kan forandres, ligesom formelle data for dokumentet (titel, ophav, udgiver) kan blive ændret. Det største problem i forhold til registrering og genfinding udgøres af ressourcer, som skifter adresse (URL) eller i værste fald fjernes fra en server. De dynamiske grundprocesser/forandringsprocesser kan inddeles i: Overskrivning af indhold Supplering af indhold ved integration Supplering af indhold ved selvstændig tilføjelse Manglen på stabilitet kan både influere på materialevalget/optagelseskriterier (som det f.eks. er tilfældet ved den nationalbibliografiske registrering, hvor der udelukkende registreres såkaldt statiske dokumenter) og på registreringens indhold og udformning. Selv ved ressourcer, som kategoriseres som statiske (f.eks. monografiske dokumenter) kan der forekomme tilføjelser i form af nye indholdselementer. Ligeledes kan det være problematisk at lave udførlige registreringer af ressourcer, som typisk vil forandre sig Sammensatte ressourcer Internetressourcer indeholder ofte flere forskellige datatyper: tekst, billeder, grafik, animationer, lyd og videoklip. Ligesom samme ressource kan bestå af flere materialeformer: præsentationer, artikler, vokabularer, litteraturlister, link-samlinger, databaser m.m Komplekse ressourcer Mange Internetressourcer er konstrueret som et væv af relaterede sider, hvor de enkelte dokumenter kan have selvstændige adresser. Ofte er der en indgangs-/startside (og/eller en indholdsframe), der viser ressourcens overordnede struktur, men denne opremser sjældent alle sider med selvstændig adresse. Der kan være selvstændige ressourcer i et sådant væv, som har speciel registreringsrelevans, men en registrering på det overordnede vævs niveau vil normalt betyde en større fremtidssikring af registreringen. Eksempel: Tænkt eksempel på site 8

9 STARTSIDE INDHOLD DOK.1 DOK.2 DOK.3 MONOGRAFI DOK.4 PERSONLIG HJEMMESIDE PERSONLIG HJEMMESIDE LINK-SAMLING PRODUKTARKIV 9

10 En hel del ressourcer er konstrueret med brug af frames, som deler det dokument, som brugeren ser, op i flere enheder. Ved konstruktionen af sådanne frames, laves hver frame som et selvstændigt dokument (med egen URL). Ved registrering skal der ofte træffes beslutning, om oplysninger skal hentes fra indholdsframen eller fra mainframen, eller hvordan man forholder sig til modstridende information i de forskellige frames Bibliografisk information Der er stor forskel på, hvor megen registreringsrelevant information, der er indeholdt i den enkelte Internetressource. Enkelte ressourcer (f.eks. mange elektroniske tidsskrifter) har et egentligt titelblad og/eller en kolofon, mens andre er blottet for bibliografisk information. Det har ikke været muligt at identificere nyere statistikker over omfanget af bibliografisk information i Internetressourcer, men der er en tendens til stigende opmærksomhed fra udgivere af - og ophav til - Internetressourcer på formidlingsværdien af sådan information. Der er samtidig mange bestræbelser i gang for at lette ophavets muligheder for at berige dokumenterne med både bibliografiske og emnemæssige data. Dublin Core Metadata Element Set er et blandt flere tiltag, der skal lette ophavs og /eller udgivers muligheder for at tilføre ressourcer struktureret information, som ikke forstyrrer designet af dokumentet Metadata Html-dokumenter består af et Head og en Body. Body en er hovedindholdet i dokumentet, mens Head en består af koder og oplysninger, som kendetegner dokumentet. Data i et dokuments Head er kun synlige i html-kodningen - ikke i dokumentet som brugeren ser via browseren. Til ophavets egen beskrivelse af html-dokumenter er der udviklet forskellige Metadataformater, som via brugen af bestemte felter og fast syntaks kan anvendes til automatisk indeksering. Metadata anbringes i dokumentets Head. Ved registrering kan metadata ses ved hjælp af browserfunktionen view source Som for andre dokumenttypers vedkommende kan der i Internetressourcer forekomme problemer med modstridende information. Metadata vedhæftet dokumentet kan f.eks. afvige fra oplysninger i selve dokumentet. Af hensyn til verifikative søgninger - og fordi udbredelsen af Metadata stadig er begrænset - vil oplysninger i selve dokumentet sandsynligvis tillægges større værdi end oplysninger vedhæftet som Metadata. Ophavsgenererede Metadata kan yderligere være fejlbehæftede i den forstand, at ophavet til dokumentet har misforstået funktionen af et eller flere Metadata-elementer. F.eks. kan selve ophavsdefinitionen opfattes forskelligt af ophav og registrator. En Web-master, som har ansvar for design og layout - men ikke for selve indholdet i dokumentet - kan f.eks. tænkes angivet som author eller creator. Da Internetressourcer er øjeblikkeligt fikserede og publicerede, er der endvidere en større tendens til ændringer i bibliografiske forhold eller oplysninger end ved dokumenttyper, der skal igennem længere publiceringsprocesser. Dette stiller i første omgang krav til vedligeholdelsen af registreringer, men kan også have betydning for den værdi forskellige oplysninger tillægges ved registrering (oplysninger, som typisk forandres, kan udelades) Eksempel på metadata format: Dublin Core Metadata Element Set Dublin Core er et internationalt og tværfagligt initiativ, hvis formål er at definere et sæt af beskrivelseselementer, der er vigtige og nødvendige til beskrivelse af dokumenter af enhver art i et netværksmiljø som Internettet. Formålet med Dublin Core er også at skabe en ramme for ophavsgenerede beskrivelser, som forhåbentlig vil blive anvendt af 10

11 producenter af Internetressourcer som metadata, dvs. vedhæftede data, der kan anvendes til en mere præcis søgning. Hensigten er at skabe konsensus om et basalt sæt af metadataelementer samt skabe en teknisk simpel implementerbar løsning i forhold til inddragelse af beskrivelseselementer. Dublin Core er primært udviklet gennem en række workshops og konferencer. DC er i foråret 2003 blevet en ISO standard: ISO The Dublin Core Metadata Element Set (Se Biblioteksstyrelsen anbefaler DC som standard og har i 1999 udgivet en dansk version af. DC regler, der skal kunne beskrive alle former for ressourcer. Andre lignende initiativer har løbende været taget, men DC må nu siges at være det dominerende regelsæt af forenklede regler. Dublin Core består af 15 beskrivelseselementer. Metadata elementerne kan deles i tre grupper: 1) elementer, der relaterer sig til Indhold, 2) elementer, der relaterer sig til Ophav og 3) elementer, der indikerer ressourcens type. Oversigt over de 15 DC-elementer Dansk navn Titel Forfatter eller ophav Emne og nøgleord Beskrivelse Udgiver Anden bidragyder Dato Ressourcetype Format Identifikator Kilde (originalt værk) Sprog Relationer Dækning Rettigheder Element/Label DC.Title DC.Creator DC.Subject DC.Description DC.Publisher DC.Contributor DC.Date DC.Type DC.Format DC.Identifier DC.Source DC.Language DC.Relation DC.Coverage RC.Rights En uddybende beskrivelse af de 15 elementer kan ses på: : Understøttelse af metadata i programmer til produktion af websider Et vigtigt element i bestræbelserne for at få brugbare metadata i Internet ressourcer er de programmer, der bruges til at lave websider. Hvis disse automatisk kunne generere metadata, der kan bidrage til genfinding af relevante ressourcer, ville man være nået et 11

12 stort skridt videre i retning af at kunne sikre genfinding af relevante og kun relevante informationer. En rapport udgivet februar 2005 (Final Report for the AMeGA project) for Library of Congress har afdækket, at - der er ingen forbindelse mellem den teoretiske forskning i teknikker for genfinding af relevante digitale ressourcer ved hjælp af metadata og den praktiske forskning i udvikling af programmer til dannelse af digitale ressourcer og tilhørende metadata - der bruges forskellige metadata standarder af dem, der laver metadata - der er udbredt støtte til automatisk dannelse af metadata dog med mulighed for manuel indgriben, især i forbindelse med emnebeskrivelse Rapporten anbefaler bl.a., at Library of Congress samarbejder med producenter af programmer til at danne digitale netbårne ressourcer med henblik på at drage nytte af de resultater som den teoretiske forskning frembringer Formater for Internetressourcer og metadata Der findes mange forskellige formater til håndtering af de forskellige mediatyper. Udfra gennemsyn af forskellige oversigtssider anslår vi, at antallet af formater mindst er på 1000 (følgende sider er anvendt: En række af disse formater udmærker sig ved at understøtte, at metadata indlejres i objektet. Det nok mest kendte eksempel er MP3, hvor ID3 tags kan indlejres og EXIF-data (EXchangeable Image File), som benyttes af mange digitale kameraer, hvor metadata lægges sammen med f.eks. JPEG filen. I visse situationer vil værktøjer automatisk indlejre metadata i filerne. Ifølge Grethe Jacobsen, Det Kongelige Bibliotek, er erfaringen fra webarkivering af netpublikationer, at meget få aktivt bruger metadata. 2. Brugerbehov og funktionalitet Personer som søger efter Internetressourcer (eller ressourcer generelt) vil have forskellige forudsætninger og formål med søgningen. Der findes mange forskellige modeller for informationssøgningsprocessen, men enhver søgning vil typisk indebære følgende grundlæggende faser: 1. Brugerens udformning af forespørgsel til systemet 2. Match mellem forespørgsel og dokumenter i systemet (system-internt) 3. Brugerens relevansvurdering af output fra systemet 4. Brugerens anskaffelse af materialer som er vurderet relevante. Dette kapitel beskriver fire typer af søgeopgaver, som brugere af informationslagrings- og genfindingssystemer vil skulle kunne udføre. Overvejelser om hvilke typer af data, der understøtter de forskellige opgaver, er medtaget. For at give læseren et indblik i hvilke informationsbehovstyper, der skal kunne honoreres af et informationssystem, samt hvordan disse informationsbehov kan sammenstilles med brugerne af netressourcer, beskrives endvidere tre typer af informationsbehov, samt forskellige roller som informationssøgeren kan indgå i Funktionalitetskrav og søgeopgaver Funktionalitet betyder nogen eller nogets evne til at fungere hensigtsmæssigt. (Politikens Nudansk ordbog, 2002) Funktionalitet er altså ikke bare virkemåde, men indebærer også et nytteaspekt. Forskellige former for registrering af Internetressourcer medfører ikke i sig 12

13 selv en funktionalitet, men registreringens form og omfang influerer på muligheder for forskellige funktionaliteter i forhold til søgning og præsentation i informationslagrings- og genfindingssystemer. Funktionalitet skal endvidere defineres og analyseres i forhold til, hvem der er brugerne af et givet system, da der f.eks. er forskel på hvilken funktionalitet, der er nødvendig for slutbrugere (borgeren som søger information eller oplevelse) og biblioteker og andre formidlende instanser. Funktionalitetskrav har været diskuteret i forhold til bibliotekskataloger siden begyndelsen af det tyvende århundrede. Regelsæt for registrering og registreringspraksis har været kraftigt influeret af bl.a. Cutter (1904) og de såkaldte Paris-principper (Statements of Principles, 1961). De krav til registreringer, som Cutter og IFLA formulerede var møntet på brugen af fastformskataloger. I lyset af den voksende mængde elektronisk materiale samt det forhold, at bibliografiske registreringer i stadigt stigende omfang blev publiceret elektronisk, nedsatte IFLA i 1992 en arbejdsgruppe, som skulle analysere hvilke funktionalitetskrav, der bør stilles til bibliografiske poster. Resultatet af denne analyse er publiceret i rapporten: Functional Requirements for Bibliographic Records (IFLA, 1998) (Fremover benævnt FRBR) FRBR Analysen er baseret på en entitets-relations analyse, hvor de entiteter (de genstande der beskrives i bibliografiske poster) samt relationer mellem disse identificeres. De identificerede bibliografiske entiteter er opdelt i tre grupper: 1) Det produkt af intellektuel og/eller kunstnerisk udfoldelse, der beskrives i en bibliografisk post: et værk, en repræsentation af et værk, et dokument eller et eksemplar af et dokument. 2) Ophav til disse produkter: personer eller korporationer 3) Emnerne for den intellektuelle og/eller kunstneriske udfoldelse: begreber, genstande, begivenheder og/eller steder. For alle entiteter identificeredes ligeledes et sæt af attributter/egenskaber. Analysen ender ud i en kortlægning og relevansvurdering af attributter og relationer, der er forbundet med de enkelte entiteter i forhold til forskellige user task. User task omfatter alle former for brug i forbindelse med den bibliografiske post. Vi anvender i det følgende udtrykket opgave i stedet for user task, om end sidstnævnte har en lidt bredere betydning. 13

14 Nedenstående er gengivet de primære entiteter og relationer i FRBR-analysen. Bibliografiske entiteter og primære relationer Værk realiseret gennem Repræsentation af værk fikseret i Dokument eksemplificeret af Eksemplar 14

15 Autoritative entiteter og relationer Værk Repræsentation af værk Dokument Eksemplar er ejet af Person er produceret af er realiseret af Korporation er skabt af 15

16 Emne-entiteter og relationer Værk Værk Repræsentation af værk har so m emne Dokument Eksemplar Person har so m emne Korporation Begreb objekt har so m emne Begivenhed Sted 16

17 Ifølge FRBR skal brugerne ved hjælp af de(n) bibliografiske post(er) kunne udføre følgende opgaver: At søge At identificere At vælge At få adgang til Et værk, en repræsentation af et værk, et dokument eller et eksemplar af et dokument Der vil ikke her blive gjort nærmere rede for sammenhængen mellem et værk, en repræsentation af et værk, et dokument eller et eksemplar af et dokument, da disse begreber i nogen udstrækning overlapper, når talen er om Internetressourcer. I stedet vil betegnelsen ressource blive anvendt. Analysen af entiteter og egenskaber for entiteterne kobles med analysen af brugeropgaver, og de identificerede egenskaber og relationer for hver entitet sættes ind i en matrix, hvor de vurderes i forhold til deres betydning for at kunne understøtte hver enkelt af brugeropgaverne (stor, middel eller ringe betydning). På baggrund af denne analyse anbefaler FRBR et basisniveau for bibliografiske posters funktionalitet samt et basisniveau for data i bibliografiske poster. Matrixen der sammenstiller brugeropgaver og entiteternes relationer og egenskaber kan være til stor hjælp ved: Fastlæggelse af katalogiseringsniveau Fastlæggelse af omfang af autoritetskontrol (brug af vedtagne/normative betegnelser) Konstruktionen af nye registreringsregler og formater, eftersom betydningen af at tilføje eller fravælge data kan aflæses i matrixen. Ovennævnte analyse vedrører produktionen og brugen af bibliografiske poster, men de opstillede brugeropgaver vil gøre sig gældende i forhold til alle typer af informationssystemer. Det vil sige, at enhver bruger vil være interesseret i ud fra oplysninger i registreringerne - at kunne finde relevante ressourcer, at kunne skelne mellem de fremfundne ressourcer, at kunne vurdere relevansen af de fremfundne ressourcer samt at kunne skaffe sig adgang til relevante ressourcer. Brugere, som foretager verifikative søgninger, vil være interesserede i at kunne identificere ressourcer som svarende til det ønskede. For at muliggøre hver af ovennævnte opgaver, må ressourcen eller en registrering af denne indeholde forskellige typer af oplysninger Søge (samt evt. samle) Dette afhænger af hvilke kriterier brugeren søger på. Søgninger kan opdeles i henholdsvis emnesøgninger og verifikative søgninger. Ved emnesøgninger søges efter data, som udtrykker de/t emner som ressourcen beskæftiger sig med. Sådanne data kan f.eks. være tildelte emneord og klassemærker eller udtrukne termer, som forekommer hyppigt i dokumentet. Data, som vedrører målgrupper, niveau og materialets form, kan også betragtes som emnedata. Verifikative søgninger har til formål at få bekræftet, at en eller flere ressourcer eksisterer samt evt. at kunne lokalisere disse ressourcer. Her vil brugeren typisk søge på data som ophav, titler, udgivere, datatype (f.eks. tekst eller musik), m.m. 17

18 Hvis brugeren ønsker at afdække, hvad der findes af ressourcer indenfor f.eks. et bestemt emneområde eller udgivet af en bestemt organisation, vil det være nødvendigt at etablere muligheder for at kunne samle de forskellige betegnelser som kan repræsentere en person, et emne, en organisation, en materialetype m.v. Dette gøres typisk ved at foretage en bibliografisk kontrol, hvor man opererer med henholdsvis vedtagne navneformer og henvisninger fra ikke vedtagne navneformer. I forbindelse med søgning bør medtænkes muligheder for videresøgning ud fra fremfundne registreringer. Dette kan muliggøres ved hjælp af lænkning Identificere For at bekræfte at de fundne ressourcer modsvarer det eftersøgte, vil det være nødvendigt at have data som beskriver ressourcerne. Her vil formelle bibliografiske oplysninger (idnumre, ophav, forlag, dokumenttype, version, omfang m.m.) i kombination med indholdsoplysninger være relevante Vælge Dette kræver, at brugeren får oplysninger, der kan kvalificere et valg ud fra de kriterier, som brugeren vil lægge vægt på. Her vil formelle bibliografiske oplysninger (såsom ophav, forlag, dokumenttype, omfang m.m.) i kombination med indholds- og emneoplysninger være relevante. Såfremt man har en elektronisk registrant over udelukkende internetressourcer, vil brugeren have mulighed for (via en lænke) at orientere sig direkte i materialet, men dette kan være en besværlig proces ved store søgesæt og kan føre til at brugeren mister overblikket Få adgang til Brugerens adgang til selve ressourcen er afhængig af, at der findes oplysninger om adressen (URL en) for ressourcen. Ligeledes vil oplysninger om restriktioner og adgangsforhold (f.eks. kodeord) være relevante i denne sammenhæng Typer af Informationsbehov Inspireret af Ingwersen og Wormell (1990) opererer denne redegørelse med følgende tre typer af informationsbehov. Verifikative: Søgning efter kendt værk typisk ud fra formelle oplysninger såsom ophav og/eller titel eller præcise oplysninger (fra vejvisere, kataloger, leksika, ordbøger) Bevidst emneafgrænsede: Behov ud fra emnemæssigt kendskab/viden for dybere viden/special viden om emnet Mudrede emneafgrænsede: Behov for at få defineret et emne til videre søgning, dvs. for at komme op på bevidst emneafgrænset 2.3. Brugerroller Den enkelte bruger af informationer vil have forskellige roller med deraf udledte behov. Nedenfor er angivet eksempler på sådanne roller, med deraf afledte informationsbehov Rolle Formål Type af oplysninger informationsbehov 18

19 BORGER Kontakt med offentlige myndigheder, almene regler, banker, etc. Konkrete, faktuelle = verifikative STUDERENDE skole Oplysninger for borgere Besvarelse af konkrete spørgsmål Overblik, informerende Konkrete, faktuelle = bevidst emneafgr. = verifikative gymnasium Løsning af veldefinerede opgaver Uddybende, alt relevant med = bevidst emneafgr. videregående uddannelse ERHVERVSAK- TIV Inkl. efteruddannelse FRITID Løsning af bredt definerede opgaver Specialer og afhandlinger Ajour med relevante nyheder Ajour med relevante regler (vedr. produkter, overenskomster, sikkerhed, etc.) Jobmuligheder Faglig opdatering Underholdning ude Uddybende, peger videre til alt relevant om delemner Uddybende, alt relevant, inkl. uerkendt relevant Løbende, opdaterede Løbende, opdaterede Løbende, opdaterede Uddybende, alt relevant, inkl. uerkendt relevant Konkrete, faktuelle = mudret emneafgr. = mudret > bevidst emneafgrænset = bevidst emneafgr = bevidst emneafgr. = bevidst emneafgr. = mudret > bevidst emneafgrænset = verifikative Underholdning hjemme (spil, musik) Konkrete, faktuelle = verifikative Uddannelse/studier se STUDERENDE Hobby Konkrete, faktuelle, uddybende, alt relevant = mudret > bevidst emneafgrænset De forskellige roller har overlappende behov for typer af oplysninger, 2.4. Forudsætninger Ovenstående roller skal yderligere differentieres efter den enkelte brugers forudsætninger, hvor brugerens emnemæssige viden, søgemæssige viden samt viden om det benyttede informationssystem kan spille ind. Behov for verifikation Viden om emne: Præcis forestilling om hvad man vil have Viden om søgning: fra ingen anelse til præcis viden om rette database Viden om systemet (i informationsgenfindings betydning): fra ingen til omfattende Bevidst emneafgrænset Viden om emne: emnemæssig viden til at kunne relevansvurdere Viden om søgning: fra ingen anelse til præcis viden om rette database og adækvate søgeteknikker 19

20 Viden om systemet (i informationsgenfindings betydning): fra ingen til omfattende Mudret emneafgrænset Viden om emne: Ingen emnemæssig baggrund Viden om søgning: fra ingen anelse til præcis viden om rette database og adækvate søgeteknikker Viden om systemet (i informationsgenfindings betydning): fra ingen til omfattende Brugernes krav til oplysninger: Typer af oplysninger Konkrete, faktuelle oplysninger Løbende, opdaterede oplysninger Overblik, informerende oplysninger Uddybende oplysninger, alt relevant med Uddybende, peger videre til alt relevant om delemner Uddybende, alt relevant, inkl. uerkendt relevant Karakteristika Korrekte Stabile (når brugt som dokumentation) Hurtig fremfinding Korrekte Kan altid genfindes Hurtig fremfinding Korrekte Dækkende Hurtig fremfinding Korrekte Dækkende Baseret på videnskabelige forsøg og analyser Korrekte Baseret på videnskabelige forsøg og analyser Har links til data om side 1 - og underordnede emner Korrekte Dækkende Baseret på videnskabelige forsøg og analyser (studerende, professionelle, seriøse brugere) Baseret på andre med samme hobby (amatører) Har links til data om beslægtede emner 3. Registreringsmåde 3.1. Registreringsmåde For at kunne etablere søgemuligheder i forhold til netressourcer, er det nødvendigt at foretage en registrering 2 af ressourcerne. En sådan registrering kan foregå automatisk eller foretages manuelt. Der kan anvendes forskellige kombinationer af automatisk og manuel registrering. Der vil fremover sandsynligvis blive udviklet værktøjer til automatisk registrering og formidling af andet end tekstbaseret internetmateriale, men eftersom tekstbaseret registrering har langt den største udbredelse, vil nedenstående beskrivelser tage udgangspunkt heri. 1 Samme emne men med andet begreb (fx inden for andre fagområder) 2 Med registrering forstås såvel automatisk udtrækning af oplysninger fra ressourcen som manuel katalogisering/beskrivelse af denne. Væsentligst er, at beskrivelsen kan danne udgangspunkt for såvel søgning som fremvisning. 20

domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder

domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder Dansk BiblioteksCenter 2004 ISBN 87-552-2588-8 ISBN 87-552-2588-8 INDHOLD: Resumé Dansk BiblioteksCenters

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Profil for udveksling af ABM-data Dato : 2009-08-28 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering:

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen Titel : Fælles ABM indholds- og transportformat Dato : 2009-08-28 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,

Læs mere

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser.

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser. Kulturstyrelsen Adresse By Att.: DEFF Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek 29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig

Læs mere

BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN

BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN 2 Data science er er en en viden skabelig analyse metode, hvor man via via auto matiseret bearbejdning af af større datamængder kan udtrække viden

Læs mere

Metadatakataloger. Udarbejdet for Biblioteksstyrelsen af Arbejdsgruppen vedrørende Metadatakataloger

Metadatakataloger. Udarbejdet for Biblioteksstyrelsen af Arbejdsgruppen vedrørende Metadatakataloger Metadatakataloger Udarbejdet for Biblioteksstyrelsen af Arbejdsgruppen vedrørende Metadatakataloger Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 5 Redaktion Vibeke Cranfield Udgivet i 2003 af Biblioteksstyrelsen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

arkiver, biblioteker og museer på internettet

arkiver, biblioteker og museer på internettet ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Specifikationer for fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Fremtidens metadata. Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015. Susanne Thorborg, DBC. Vejle

Fremtidens metadata. Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015. Susanne Thorborg, DBC. Vejle Fremtidens metadata Vejle Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015 Susanne Thorborg, DBC Agenda Nogle trends om bibliotekets brugere Hvordan påvirker det metadata og metadatastandarder? Bibliografisk

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Bibliografisk Råd. Dagsorden. Referat af møde afholdt: Onsdag den 9. september 2009 kl hos Styrelsen for Bibliotek og Medier

Bibliografisk Råd. Dagsorden. Referat af møde afholdt: Onsdag den 9. september 2009 kl hos Styrelsen for Bibliotek og Medier 17. november 2009 Eva Sønderstrup-Andersen Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:3373 3359 Erik Thorlund Jepsen Chefkonsulent Direkte tlf.: 3373 3350 Bibliografisk Råd Referat af møde

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Mapning danmarc2 til DKABM Dato : 2009-08-25 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

I dette dokument omtales målgruppen for Search som afgørende for det indhold, der lægges i Search.

I dette dokument omtales målgruppen for Search som afgørende for det indhold, der lægges i Search. PRODUKTPOLITIK FOR SEARCH Versionshistorik Versionsnr. Dato Ansvarlig Ændring 1.0 AS Definition af Search 'Search' bruges pt. som begreb om: A. Søgefeltet og det efterfølgende søgeresultat på statsbiblioteket.dk.

Læs mere

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot Agenda (muligvis en pause undervejs) Materialets (eksempel:

Læs mere

VEJE TIL VIDEN VIDEN

VEJE TIL VIDEN VIDEN VEJE TIL VIDEN VEJE TIL VIDEN DBC producerer metadata og udvikler den nationale it-infrastruktur til bibliotekerne, så borgerne let finder den information, de søger og bliver præsenteret for den på en

Læs mere

SEO og Kommunikation

SEO og Kommunikation SEO og Kommunikation Agenda 1. Kommunikation på nettet 2. SEO hvad er det? 3. Teknisk SEO 4. Søgeordsanalyse 5. On-page SEO 6. Off-page SEO Kommunikation på nettet Kend din målgruppe Hvilke kunder har

Læs mere

Emneord Bibliografiske standarder, Katalogiseringsregler, danmarc2, Dansk bogfortegnelse, Bogmarkedet, Nationalbibliografien.

Emneord Bibliografiske standarder, Katalogiseringsregler, danmarc2, Dansk bogfortegnelse, Bogmarkedet, Nationalbibliografien. Hvor står hvad i bogen? Om betydningen af informationernes placering i bogen Udgiver: Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside:

Læs mere

DDElibra H Å N D B O G

DDElibra H Å N D B O G H Å N D B O G Axiell Danmark A/S 2016-10-12 Version 9.11.60 GUI Copyright 2016 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Introduktion... 3 3 Søgning i dokumentationen... 3 4 Åbning af ""...

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk April 2011 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 3 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 5 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Metadata i danske netpublikationer. Brugervejledning. Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen

Metadata i danske netpublikationer. Brugervejledning. Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 1 Metadata i danske netpublikationer Brugervejledning Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen København 1999 2 Metadata i danske netpublikationer Brugervejledning Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen 3 Udarbejdet

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: 370-4 9. december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer

Læs mere

bibliotek.dk - statistiske oplysninger for 2013

bibliotek.dk - statistiske oplysninger for 2013 bibliotek.dk - statistiske oplysninger for 2013 Januar 2014 DBC Bibliotek.dk-statistik 2013 Indledning... 2 Besøg og besøgsmønster... 3 Hvilke søgesider?... 4 Antal bestillinger... 5 Hvor kommer brugerne

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering

Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering av Helle Vinbaek Stenholt In 1997 the Library of the Aarhus School of Business developed a System of Electronic Registration of Research Results,

Læs mere

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011.

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011. 1 Høringsoplæg til Aftale om udvikling af bibliotek.dk i 2012 mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og Dansk BiblioteksCenter 3. november 2011 Indhold Indledning...1 Indsatsområde A: bibliotek.dk migration

Læs mere

Tilgængelige e-tekster. 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster

Tilgængelige e-tekster. 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster Tilgængelige e-tekster 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster Forord Denne tekst er blevet til i et samarbejde mellem Nota og en række aktører i forlagsbranchen. På baggrund af et seminar om

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Bibliografisk Råd. Referat af møde den

Bibliografisk Råd. Referat af møde den Bibliografisk Råd Referat af møde den 16.6.2011 Tilstede: SusanneThorborg, Elsebeth Kirring, Hanne Hørl Hansen, Bodil Wöhnert, Grethe Jacobsen og Erik Thorlund Jepsen Afbud fra: Tine Vind og Henriette

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Databasesøgning 2. HF & 3.G 2. HF & 3.G

Databasesøgning 2. HF & 3.G 2. HF & 3.G Databasesøgning 2. HF & 3.G 2. HF & 3.G Bibliotek.dk De danske bibliotekers fælles database Bibliotek.dk: Du kan se hvad der er udgivet i Danmark og hvad der findes på danske offentlige biblioteker. Du

Læs mere

LÆR AT SØGE EFFEKTIVT!

LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier. Bilag 4a CAMSS 1 vurdering af GS1-standarder til implantatregisteret 1. Baggrund Det er aftalt i økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner, at der skal etableres et nationalt implantatregister.

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Systemet skal kunne håndtere små turneringer med ned til 2 deltagere, såvel som turneringer med op til 1000 deltagere.

Systemet skal kunne håndtere små turneringer med ned til 2 deltagere, såvel som turneringer med op til 1000 deltagere. Turneringssystem Formål At opbygge et internet baseret system til administration af skakturneringer for forskellige arrangørerer, herunder, men ikke begrænset til, skakklubber under Dansk Skak Union. En

Læs mere

Syddansk Universitetsbiblioteks handout om Informationssøgning

Syddansk Universitetsbiblioteks handout om Informationssøgning Kom godt fra start! Syddansk Universitetsbiblioteks handout om Informationssøgning At udvælge information Den store udfordring i dag er ikke at finde information, men at udvælge relevant information til

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Workshop 24. oktober 2008 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier Helle Brink Statsbiblioteket 1 Hvad er WorldCat? WorldCat er en verdensdækkende

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat BIBSYS brugermøde, Fredrikstad Marts 2009 Helle Brink Statsbiblioteket, Århus, Danmark Oversigt Hvad er danske biblioteker? Hvad er WorldCat? Hvorfor er WorldCat interessant

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker

Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker I medfør af 75 j, stk. 8, i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx 2014 og under hensyn til Europa-Parlamentets

Læs mere

Hvordan søger du i LARM.fm?

Hvordan søger du i LARM.fm? Hvordan søger du i LARM.fm? Før vi beskriver, hvordan du søger og arbejder i LARM.fm, vil vi først introducere, hvordan LARM.fm brugerinterfacet ser ud. I øverste venstre hjørne findes søgefeltet og nedenunder

Læs mere

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod Starthjælp til e-bogs- og bogprojekter via mybod mybod starthjælp Velkommen til mybod! Med din registrering har du fået adgang til alle vigtige funktioner og værktøjer, som du skal bruge for selv at udgive

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Version 1.1 10/08/2008 Indhold Indledning...1 Åbningsside...2 Login...5 Leder Info...5 Oprettelse af indhold...5 Oprettelse af artikel...5 Gem artikel...11 Hvem

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Vejledning til indberetningsløsning for statslige aktieselskaber m.v. www.offentlige-selskaber.dk

Vejledning til indberetningsløsning for statslige aktieselskaber m.v. www.offentlige-selskaber.dk Vejledning til indberetningsløsning for statslige aktieselskaber m.v. www.offentlige-selskaber.dk 1 Offentlige-selskaber.dk s startside giver direkte adgang til at foretage en indberetning. Som en service

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Vejledning for metadatabasen

Vejledning for metadatabasen Vejledning for metadatabasen Version 1.0, d. 20. juni 2011 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LOG IND... 4 ABONNERE PÅ RETTELSER OG ÆNDRINGER I DATASÆT VIA GEORSS... 4 SØGNING EFTER METADATA I METADATABASEN...

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Forandring i fællesskab

Forandring i fællesskab Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler

Læs mere

integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling

integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling 1 Indhold Indhold... 2 Viden der virker... 3 Indholdstyper... 3 Viden... 3 Værktøjer... 4 Erfaringer... 4 Udvælgelseskriterier... 4 Relevans...

Læs mere

Standardisering og fælles fodslag

Standardisering og fælles fodslag STANDARDISERING OG FÆLLES FODSLAG VEJE TIL VIDEN Standardisering og fælles fodslag - Katalogiseringsregler og teknisk samspil af LEIF ANDRESEN CHEFKONSULENT Det Kongelige Bibliotek & HANNE HØRL HANSEN

Læs mere

Ny BOB-grænseflade fra

Ny BOB-grænseflade fra DBC: Ny BOB - vejledning - version: 29.5.2010 - Side 1 (10) Ny BOB-grænseflade fra 1.6.2010 Adgang til BOB...1 Hvilke bestillinger bliver vist efter indlogning?...2 Fanebladet bibliotek.dk til os...2 Åbne

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB.

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB. GeoCad modul GeoDB I GeoCAD er det muligt at koble relationsdatabase til GeoEDIT. Her igennem er det muligt at lagre forskellige oplysninger i databasen og koble disse oplysninger til objekter i kortet.

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Søgemaskineoptimering. Sådan kommer du til tops i Google af Dansk Internet Erhverv

Søgemaskineoptimering. Sådan kommer du til tops i Google af Dansk Internet Erhverv Søgemaskineoptimering Sådan kommer du til tops i Google af Dansk Internet Erhverv Agenda: Kl. 9.00 - kl. 9.10 Velkomst ved salgschef Kim Thrane Kl. 9.10 - kl. 9.40 Præsentation af CMS ved Kim Thrane Kl.

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Eksporter referencer til RefWorks

Eksporter referencer til RefWorks Eksporter referencer til RefWorks Indhold PubMed... 2 Cinahl... 4 Ovid databaser (Embase og PsycINFO)... 5 Web of Science... 6 Cochrane Library... 7 Bibliotek.dk... 9 Google scholar... 10 Direkte fra tidsskrifters

Læs mere

IT-integrationsplan Januar 2004

IT-integrationsplan Januar 2004 IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4

Læs mere

Web Services Light. Karen Thomsen. Silkeborg Bibliotek. Karen Thomsen

Web Services Light. Karen Thomsen. Silkeborg Bibliotek. Karen Thomsen Web Services Light Silkeborg Bibliotek 1 Min baggrund Faglig baggrund datalog Ansættelse 16 år som IT- udvikling og usability 4 år som usability-konsulent og nu 3 år på Silkeborg Bibliotek som IT- udvikling

Læs mere