Dansk Strategi for registrering og formidling af Internetressourcer

Transkript

1 Dansk Strategi for registrering og formidling af Internetressourcer Rapport udarbejdet for Nationalbibliografisk Udvalg Af en arbejdsgruppe bestående af Birte Christensen-Dalsgaard (Statsbiblioteket), Randi Diget Hansen (Dansk BiblioteksCenter), Grethe Jacobsen (Det Kongelige Bibliotek), Benedicte Kierkegaard (Gentofte Bibliotekerne), Kirsten Lauritzen (Det Administrative Bibliotek) og Erik Thorlund Jepsen (Biblioteksstyrelsen). Biblioteksstyrelsen, september 2005

2 Dansk Strategi for registrering og formidling af Internetressourcer Rapport udarbejdet for Nationalbibliografisk Udvalg Af en arbejdsgruppe bestående af Birte Christensen-Dalsgaard (Statsbiblioteket), Randi Diget Hansen (Dansk BiblioteksCenter), Grethe Jacobsen (Det Kongelige Bibliotek), Benedicte Kierkegaard (Gentofte Bibliotekerne), Kirsten Lauritzen (Det Administrative Bibliotek) og Erik Thorlund Jepsen (Biblioteksstyrelsen). Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon Fax bs@bs.dk Publikationen er kun tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Elektronisk ISBN

3 Indhold INDLEDNING...5 Disposition...6 DEL I. INTRODUKTION TIL REGISTRERING OG FORMIDLING AF NETRESSOURCER MATERIALETYPER: HVAD KARAKTERISERER INTERNETRESSOURCER Karakteristika ved netressourcer Stabilitet Sammensatte ressourcer Komplekse ressourcer Bibliografisk information Metadata Eksempel på metadata format: Dublin Core Metadata Element Set Formater for Internetressourcer og metadata BRUGERBEHOV OG FUNKTIONALITET Funktionalitetskrav og søgeopgaver FRBR Søge (samt evt. samle) Identificere Vælge Få adgang til Typer af Informationsbehov Brugerroller Forudsætninger REGISTRERINGSMÅDE Registreringsmåde Kilder til registrering FORMIDLINGSFORMER Formidling af Internetressourcer Søgemaskiner Strukturerede emneindekser Lokale Internetvejvisere, bibliografiske databaser og registrering i bibliotekskataloger DEL II. STATUS FOR REGISTRERING OG FORMIDLING AF INTERNET-RESSOURCER I DANMARK STATUS: PRAKSIS I DAG Registrering af netpublikationer i Danmark Pligtaflevering Nationalbibliografi Nationalbibliografisk registrering Mængder i den nationalbibliografiske registrering Publicering Bibliotekskatalogisering Publicering Institutional repositories Andet EKSISTERENDE ANBEFALINGER, POLITIK Eksisterende anbefalinger Pligtaflevering af netpublikationer NetPub Kulturarvsrapporten Netarkivets anbefaling Biblioteksstyrelsens rapport om registrering af netpublikationer i Danmark Internationale anbefalinger Ny pligtafleveringslov og webarkivering af netressourcer Lovens formål og hovedindhold Webarkivering Tilgængelighed Standardiserings initiativer

4 Standardisering af registreringsmetoder Standardisering af unikke identifikatorer) Unikke identifikatorer til værker i fysisk form Unikke Identifikatorer til Internetressourcer TYPOLOGISERING NETRESSOURCER Materialetyper der eksisterede før nettet, men som også bruger nettet som publiceringsmedium Materialetyper publiceret til nettet...37 DEL III. SCENARIER DIMENSIONERNE Udvælgelse af danske formidlingsværdige Internet ressourcer: Hvordan udvælges de og hvem står for udvælgelsen? Hvordan og af hvem registreres danske formidlingsværdige Internet ressourcer? SCENARIER Scenario 1: Danica-indeks Scenario 2: Producent-genererede metadata Scenario 3: Den selektive Nationalbibliografi Central registrering baseret på automatisk udvælgelse: Central registrering baseret på manuel udvælgelse:...49 DEL IV. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER KONKLUSION ANBEFALINGER...54 LITTERATUR

5 Indledning Siden 1998 har registreringer af netressourcer indgået som en del af nationalbibliografien. Dansk BiblioteksCenter har på baggrund af Rapporten Indoreg2 (Dansk BiblioteksCenter, 1999) katalogiseret statiske danske netressourcer. I Udredning om bevaring af kulturarven (Kulturministeriet) frarådes en fortsættelse af denne registreringsform. Udvalget finder, at indsamlet materiale skal registreres, da registrering er en forudsætning for genfinding og tilgængeliggørelse. (Udredning om bevaring af kulturarven, s. 148). Under den gældende pligtafleveringslov skal statiske internetpublikationer afleveres. Det har derfor været hensigten at registrere disse publikationer som en del af nationalbibliografien. Det har vist, at netop de statiske publikationer har en relativ lang levetid på Internettet. Dette indebærer, at disse publikationer med meget stor sandsynlighed vil blive indsamlet ved de tværsnitshøstninger, der indgår i den senere anbefaling af en indsamlingsstrategi for Internettet. Disse publikationer vil således være søgbare i det indsamlede materiale og en sædvanlig nationalbibliografisk registrering er derfor ikke nødvendig for at kunne genfinde dette materiale. (Udredning om bevaring af kulturarven s.149). Med udgangspunkt i ovennævnte forskelle mellem praksis og kulturarvs-udredningens anbefalinger har Biblioteksstyrelsen ønsket af få fastlagt en strategi for den fremtidige nationale registrering og formidling af danske netressourcer. Biblioteksstyrelsen nedsatte derfor en arbejdsgruppe i regi af Nationalbibliografisk Udvalg, som skulle analysere området og komme med anbefalinger til en national strategi for registrering og formidling af danske netressourcer. Arbejdsgruppen bestod af: Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket Grethe Jacobsen, Det Kongelige Bibliotek Randi Diget Hansen, Dansk BiblioteksCenter Benedicte Kirkegaard, Gentofte Bibliotekerne Kirsten Lauritzen, Det Administrative Bibliotek Erik Thorlund Jepsen, Biblioteksstyrelsen Arbejdsgruppen har arbejdet udfra flg. kommissorium: Arbejdsgruppen skal beskæftige sig med registrering og formidling af danske netressourcer. Arbejdsgruppen skal primært forholde sig til behov, muligheder, ønsker og problemområder i forhold til registrerings- og formidlingsarbejdet. De økonomiske konsekvenser ved en imødekommelse af fremførte ønsker om registrering skal vurderes. Centrale elementer for arbejdsgruppen vil være: Hvilke brugerbehov gør sig gældende i forhold til registrering og formidling? Hvilke materialetyper der kan/skal registreres? Hvilke registrerings- og formidlingsmåder der kan/skal anvendes i forhold til de forskellige materialetyper? Hvem kan/skal foretage registreringen? Hvilke implikationer kan ovennævnte have for den nationalbibliografiske registrering af net-ressourcer? Hvad er de økonomiske konsekvenser? 5

6 Arbejdsgruppen må gerne komme med egentlige anbefalinger i forhold til en fremtidig national strategi for registrering af netressourcerne. Som udgangspunkt for dette, skal der opstilles forskellige scenarier. Arbejdsgruppen bør i videst muligt omfang inddrage hidtidige undersøgelser og rapporter, der berører den nationale strategi for registrering af netressourcer (her anses bl.a. rapporterne Bevaring af kulturarven (Kulturministeriet, 2003) og Registrering af netpublikationer i Danmark (Biblioteksstyrelsen, 2002) for væsentlige). Arbejdsgruppen kan indkalde faglige eksperter, såfremt dette anses for nødvendigt. Arbejdsgruppens resultater sammenfattes i en rapport, som bør foreligge 1. juli Endvidere blev det ved nedsættelsen af arbejdsgruppen besluttet at: Arbejdsgruppens rapport vil indgå i fastlæggelsen af en strategi for den nationale registrering af netressourcer. Arbejdsgruppens resultater vil desuden blive brugt i forhold til arbejdet med at fastlægge en strategi for koordinering af registreringen af netressourcer i Danmark inklusive registreringen af udenlandske netressourcer. Arbejdsgruppen vil endvidere blive efterfulgt af en arbejdsgruppe, som skal beskæftige sig dybere med implikationerne for den nationalbibliografiske registrering. Denne rapport opsummerer drøftelser i arbejdsgruppen, giver et indblik i centrale områder af betydning for en strategi for registrering og formidling af danske netressourcer samt kommer med en række anbefalinger til en sådan strategi. Disposition Rapporten er opbygget i en introduktion til området del I, hvor der redegøres for: hvad der karakteriserer materialer på Internettet, hvordan internetressourcer kan registreres og formidles samt hvilke funktionalitetskrav, der kan stilles til registrering og formidling af internetressourcer. I del II Status redegøres for, hvorledes registrering og formidling foregår i Danmark i dag. Der redegøres endvidere for hvilke anbefalinger, politikker og lovgivning der sætter rammerne for registrering og formidling af netressourcer. Endelig redegøres der i denne del for standardiseringsinitiativer og standarder indenfor registreringsområdet. Med udgangspunkt i forskellige måder at udvælge og registrere internetressourcer opstilles i del III Scenarier tre forskellige scenarier for indsamling, registrering og formidling af netressourcer. For hvert af de tre scenarier opremses en række identificerede fordele, ulemper, krav og barrierer. I del IV Konklusioner og anbefalinger sammenfattes konklusionerne fra de tre scenarier i en række anbefalinger. 6

7 Del I Introduktion til registrering og formidling af netressourcer 7

8 1. Materialetyper: hvad karakteriserer internetressourcer 1.1. Karakteristika ved netressourcer Internettet er kendetegnet ved, at publicering af ressourcer stort set kan foretages af enhver som er i besiddelse af en computer og netadgang. Omkostningerne ved publicering er minimale og der eksisterer ikke generelt de filtre, i form af forlag og distributører, som spiller ind ved publiceringen af andre materialetyper. De ikke-eksisterende filtre vanskeliggør selektion af materialer, som har potentiel værdi for forskellige brugergrupper. Derudover er internetressourcer karakteriseret ved, at de i større udstrækning end andre materialetyper er dynamiske (potentielt foranderlige), ofte sammensat af flere materialetyper og former, komplekse, samt at de ikke i samme udstrækning som andre materialetyper eksplicit indeholder bibliografisk information Stabilitet Internetressourcer er elektroniske dokumenter, som i mange tilfælde forandrer sig. Indhold og struktur kan forandres, ligesom formelle data for dokumentet (titel, ophav, udgiver) kan blive ændret. Det største problem i forhold til registrering og genfinding udgøres af ressourcer, som skifter adresse (URL) eller i værste fald fjernes fra en server. De dynamiske grundprocesser/forandringsprocesser kan inddeles i: Overskrivning af indhold Supplering af indhold ved integration Supplering af indhold ved selvstændig tilføjelse Manglen på stabilitet kan både influere på materialevalget/optagelseskriterier (som det f.eks. er tilfældet ved den nationalbibliografiske registrering, hvor der udelukkende registreres såkaldt statiske dokumenter) og på registreringens indhold og udformning. Selv ved ressourcer, som kategoriseres som statiske (f.eks. monografiske dokumenter) kan der forekomme tilføjelser i form af nye indholdselementer. Ligeledes kan det være problematisk at lave udførlige registreringer af ressourcer, som typisk vil forandre sig Sammensatte ressourcer Internetressourcer indeholder ofte flere forskellige datatyper: tekst, billeder, grafik, animationer, lyd og videoklip. Ligesom samme ressource kan bestå af flere materialeformer: præsentationer, artikler, vokabularer, litteraturlister, link-samlinger, databaser m.m Komplekse ressourcer Mange Internetressourcer er konstrueret som et væv af relaterede sider, hvor de enkelte dokumenter kan have selvstændige adresser. Ofte er der en indgangs-/startside (og/eller en indholdsframe), der viser ressourcens overordnede struktur, men denne opremser sjældent alle sider med selvstændig adresse. Der kan være selvstændige ressourcer i et sådant væv, som har speciel registreringsrelevans, men en registrering på det overordnede vævs niveau vil normalt betyde en større fremtidssikring af registreringen. Eksempel: Tænkt eksempel på site 8

9 STARTSIDE INDHOLD DOK.1 DOK.2 DOK.3 MONOGRAFI DOK.4 PERSONLIG HJEMMESIDE PERSONLIG HJEMMESIDE LINK-SAMLING PRODUKTARKIV 9

10 En hel del ressourcer er konstrueret med brug af frames, som deler det dokument, som brugeren ser, op i flere enheder. Ved konstruktionen af sådanne frames, laves hver frame som et selvstændigt dokument (med egen URL). Ved registrering skal der ofte træffes beslutning, om oplysninger skal hentes fra indholdsframen eller fra mainframen, eller hvordan man forholder sig til modstridende information i de forskellige frames Bibliografisk information Der er stor forskel på, hvor megen registreringsrelevant information, der er indeholdt i den enkelte Internetressource. Enkelte ressourcer (f.eks. mange elektroniske tidsskrifter) har et egentligt titelblad og/eller en kolofon, mens andre er blottet for bibliografisk information. Det har ikke været muligt at identificere nyere statistikker over omfanget af bibliografisk information i Internetressourcer, men der er en tendens til stigende opmærksomhed fra udgivere af - og ophav til - Internetressourcer på formidlingsværdien af sådan information. Der er samtidig mange bestræbelser i gang for at lette ophavets muligheder for at berige dokumenterne med både bibliografiske og emnemæssige data. Dublin Core Metadata Element Set er et blandt flere tiltag, der skal lette ophavs og /eller udgivers muligheder for at tilføre ressourcer struktureret information, som ikke forstyrrer designet af dokumentet Metadata Html-dokumenter består af et Head og en Body. Body en er hovedindholdet i dokumentet, mens Head en består af koder og oplysninger, som kendetegner dokumentet. Data i et dokuments Head er kun synlige i html-kodningen - ikke i dokumentet som brugeren ser via browseren. Til ophavets egen beskrivelse af html-dokumenter er der udviklet forskellige Metadataformater, som via brugen af bestemte felter og fast syntaks kan anvendes til automatisk indeksering. Metadata anbringes i dokumentets Head. Ved registrering kan metadata ses ved hjælp af browserfunktionen view source Som for andre dokumenttypers vedkommende kan der i Internetressourcer forekomme problemer med modstridende information. Metadata vedhæftet dokumentet kan f.eks. afvige fra oplysninger i selve dokumentet. Af hensyn til verifikative søgninger - og fordi udbredelsen af Metadata stadig er begrænset - vil oplysninger i selve dokumentet sandsynligvis tillægges større værdi end oplysninger vedhæftet som Metadata. Ophavsgenererede Metadata kan yderligere være fejlbehæftede i den forstand, at ophavet til dokumentet har misforstået funktionen af et eller flere Metadata-elementer. F.eks. kan selve ophavsdefinitionen opfattes forskelligt af ophav og registrator. En Web-master, som har ansvar for design og layout - men ikke for selve indholdet i dokumentet - kan f.eks. tænkes angivet som author eller creator. Da Internetressourcer er øjeblikkeligt fikserede og publicerede, er der endvidere en større tendens til ændringer i bibliografiske forhold eller oplysninger end ved dokumenttyper, der skal igennem længere publiceringsprocesser. Dette stiller i første omgang krav til vedligeholdelsen af registreringer, men kan også have betydning for den værdi forskellige oplysninger tillægges ved registrering (oplysninger, som typisk forandres, kan udelades) Eksempel på metadata format: Dublin Core Metadata Element Set Dublin Core er et internationalt og tværfagligt initiativ, hvis formål er at definere et sæt af beskrivelseselementer, der er vigtige og nødvendige til beskrivelse af dokumenter af enhver art i et netværksmiljø som Internettet. Formålet med Dublin Core er også at skabe en ramme for ophavsgenerede beskrivelser, som forhåbentlig vil blive anvendt af 10

11 producenter af Internetressourcer som metadata, dvs. vedhæftede data, der kan anvendes til en mere præcis søgning. Hensigten er at skabe konsensus om et basalt sæt af metadataelementer samt skabe en teknisk simpel implementerbar løsning i forhold til inddragelse af beskrivelseselementer. Dublin Core er primært udviklet gennem en række workshops og konferencer. DC er i foråret 2003 blevet en ISO standard: ISO The Dublin Core Metadata Element Set (Se Biblioteksstyrelsen anbefaler DC som standard og har i 1999 udgivet en dansk version af. DC regler, der skal kunne beskrive alle former for ressourcer. Andre lignende initiativer har løbende været taget, men DC må nu siges at være det dominerende regelsæt af forenklede regler. Dublin Core består af 15 beskrivelseselementer. Metadata elementerne kan deles i tre grupper: 1) elementer, der relaterer sig til Indhold, 2) elementer, der relaterer sig til Ophav og 3) elementer, der indikerer ressourcens type. Oversigt over de 15 DC-elementer Dansk navn Titel Forfatter eller ophav Emne og nøgleord Beskrivelse Udgiver Anden bidragyder Dato Ressourcetype Format Identifikator Kilde (originalt værk) Sprog Relationer Dækning Rettigheder Element/Label DC.Title DC.Creator DC.Subject DC.Description DC.Publisher DC.Contributor DC.Date DC.Type DC.Format DC.Identifier DC.Source DC.Language DC.Relation DC.Coverage RC.Rights En uddybende beskrivelse af de 15 elementer kan ses på: : Understøttelse af metadata i programmer til produktion af websider Et vigtigt element i bestræbelserne for at få brugbare metadata i Internet ressourcer er de programmer, der bruges til at lave websider. Hvis disse automatisk kunne generere metadata, der kan bidrage til genfinding af relevante ressourcer, ville man være nået et 11

12 stort skridt videre i retning af at kunne sikre genfinding af relevante og kun relevante informationer. En rapport udgivet februar 2005 (Final Report for the AMeGA project) for Library of Congress har afdækket, at - der er ingen forbindelse mellem den teoretiske forskning i teknikker for genfinding af relevante digitale ressourcer ved hjælp af metadata og den praktiske forskning i udvikling af programmer til dannelse af digitale ressourcer og tilhørende metadata - der bruges forskellige metadata standarder af dem, der laver metadata - der er udbredt støtte til automatisk dannelse af metadata dog med mulighed for manuel indgriben, især i forbindelse med emnebeskrivelse Rapporten anbefaler bl.a., at Library of Congress samarbejder med producenter af programmer til at danne digitale netbårne ressourcer med henblik på at drage nytte af de resultater som den teoretiske forskning frembringer Formater for Internetressourcer og metadata Der findes mange forskellige formater til håndtering af de forskellige mediatyper. Udfra gennemsyn af forskellige oversigtssider anslår vi, at antallet af formater mindst er på 1000 (følgende sider er anvendt: En række af disse formater udmærker sig ved at understøtte, at metadata indlejres i objektet. Det nok mest kendte eksempel er MP3, hvor ID3 tags kan indlejres og EXIF-data (EXchangeable Image File), som benyttes af mange digitale kameraer, hvor metadata lægges sammen med f.eks. JPEG filen. I visse situationer vil værktøjer automatisk indlejre metadata i filerne. Ifølge Grethe Jacobsen, Det Kongelige Bibliotek, er erfaringen fra webarkivering af netpublikationer, at meget få aktivt bruger metadata. 2. Brugerbehov og funktionalitet Personer som søger efter Internetressourcer (eller ressourcer generelt) vil have forskellige forudsætninger og formål med søgningen. Der findes mange forskellige modeller for informationssøgningsprocessen, men enhver søgning vil typisk indebære følgende grundlæggende faser: 1. Brugerens udformning af forespørgsel til systemet 2. Match mellem forespørgsel og dokumenter i systemet (system-internt) 3. Brugerens relevansvurdering af output fra systemet 4. Brugerens anskaffelse af materialer som er vurderet relevante. Dette kapitel beskriver fire typer af søgeopgaver, som brugere af informationslagrings- og genfindingssystemer vil skulle kunne udføre. Overvejelser om hvilke typer af data, der understøtter de forskellige opgaver, er medtaget. For at give læseren et indblik i hvilke informationsbehovstyper, der skal kunne honoreres af et informationssystem, samt hvordan disse informationsbehov kan sammenstilles med brugerne af netressourcer, beskrives endvidere tre typer af informationsbehov, samt forskellige roller som informationssøgeren kan indgå i Funktionalitetskrav og søgeopgaver Funktionalitet betyder nogen eller nogets evne til at fungere hensigtsmæssigt. (Politikens Nudansk ordbog, 2002) Funktionalitet er altså ikke bare virkemåde, men indebærer også et nytteaspekt. Forskellige former for registrering af Internetressourcer medfører ikke i sig 12

13 selv en funktionalitet, men registreringens form og omfang influerer på muligheder for forskellige funktionaliteter i forhold til søgning og præsentation i informationslagrings- og genfindingssystemer. Funktionalitet skal endvidere defineres og analyseres i forhold til, hvem der er brugerne af et givet system, da der f.eks. er forskel på hvilken funktionalitet, der er nødvendig for slutbrugere (borgeren som søger information eller oplevelse) og biblioteker og andre formidlende instanser. Funktionalitetskrav har været diskuteret i forhold til bibliotekskataloger siden begyndelsen af det tyvende århundrede. Regelsæt for registrering og registreringspraksis har været kraftigt influeret af bl.a. Cutter (1904) og de såkaldte Paris-principper (Statements of Principles, 1961). De krav til registreringer, som Cutter og IFLA formulerede var møntet på brugen af fastformskataloger. I lyset af den voksende mængde elektronisk materiale samt det forhold, at bibliografiske registreringer i stadigt stigende omfang blev publiceret elektronisk, nedsatte IFLA i 1992 en arbejdsgruppe, som skulle analysere hvilke funktionalitetskrav, der bør stilles til bibliografiske poster. Resultatet af denne analyse er publiceret i rapporten: Functional Requirements for Bibliographic Records (IFLA, 1998) (Fremover benævnt FRBR) FRBR Analysen er baseret på en entitets-relations analyse, hvor de entiteter (de genstande der beskrives i bibliografiske poster) samt relationer mellem disse identificeres. De identificerede bibliografiske entiteter er opdelt i tre grupper: 1) Det produkt af intellektuel og/eller kunstnerisk udfoldelse, der beskrives i en bibliografisk post: et værk, en repræsentation af et værk, et dokument eller et eksemplar af et dokument. 2) Ophav til disse produkter: personer eller korporationer 3) Emnerne for den intellektuelle og/eller kunstneriske udfoldelse: begreber, genstande, begivenheder og/eller steder. For alle entiteter identificeredes ligeledes et sæt af attributter/egenskaber. Analysen ender ud i en kortlægning og relevansvurdering af attributter og relationer, der er forbundet med de enkelte entiteter i forhold til forskellige user task. User task omfatter alle former for brug i forbindelse med den bibliografiske post. Vi anvender i det følgende udtrykket opgave i stedet for user task, om end sidstnævnte har en lidt bredere betydning. 13

14 Nedenstående er gengivet de primære entiteter og relationer i FRBR-analysen. Bibliografiske entiteter og primære relationer Værk realiseret gennem Repræsentation af værk fikseret i Dokument eksemplificeret af Eksemplar 14

15 Autoritative entiteter og relationer Værk Repræsentation af værk Dokument Eksemplar er ejet af Person er produceret af er realiseret af Korporation er skabt af 15

16 Emne-entiteter og relationer Værk Værk Repræsentation af værk har so m emne Dokument Eksemplar Person har so m emne Korporation Begreb objekt har so m emne Begivenhed Sted 16

17 Ifølge FRBR skal brugerne ved hjælp af de(n) bibliografiske post(er) kunne udføre følgende opgaver: At søge At identificere At vælge At få adgang til Et værk, en repræsentation af et værk, et dokument eller et eksemplar af et dokument Der vil ikke her blive gjort nærmere rede for sammenhængen mellem et værk, en repræsentation af et værk, et dokument eller et eksemplar af et dokument, da disse begreber i nogen udstrækning overlapper, når talen er om Internetressourcer. I stedet vil betegnelsen ressource blive anvendt. Analysen af entiteter og egenskaber for entiteterne kobles med analysen af brugeropgaver, og de identificerede egenskaber og relationer for hver entitet sættes ind i en matrix, hvor de vurderes i forhold til deres betydning for at kunne understøtte hver enkelt af brugeropgaverne (stor, middel eller ringe betydning). På baggrund af denne analyse anbefaler FRBR et basisniveau for bibliografiske posters funktionalitet samt et basisniveau for data i bibliografiske poster. Matrixen der sammenstiller brugeropgaver og entiteternes relationer og egenskaber kan være til stor hjælp ved: Fastlæggelse af katalogiseringsniveau Fastlæggelse af omfang af autoritetskontrol (brug af vedtagne/normative betegnelser) Konstruktionen af nye registreringsregler og formater, eftersom betydningen af at tilføje eller fravælge data kan aflæses i matrixen. Ovennævnte analyse vedrører produktionen og brugen af bibliografiske poster, men de opstillede brugeropgaver vil gøre sig gældende i forhold til alle typer af informationssystemer. Det vil sige, at enhver bruger vil være interesseret i ud fra oplysninger i registreringerne - at kunne finde relevante ressourcer, at kunne skelne mellem de fremfundne ressourcer, at kunne vurdere relevansen af de fremfundne ressourcer samt at kunne skaffe sig adgang til relevante ressourcer. Brugere, som foretager verifikative søgninger, vil være interesserede i at kunne identificere ressourcer som svarende til det ønskede. For at muliggøre hver af ovennævnte opgaver, må ressourcen eller en registrering af denne indeholde forskellige typer af oplysninger Søge (samt evt. samle) Dette afhænger af hvilke kriterier brugeren søger på. Søgninger kan opdeles i henholdsvis emnesøgninger og verifikative søgninger. Ved emnesøgninger søges efter data, som udtrykker de/t emner som ressourcen beskæftiger sig med. Sådanne data kan f.eks. være tildelte emneord og klassemærker eller udtrukne termer, som forekommer hyppigt i dokumentet. Data, som vedrører målgrupper, niveau og materialets form, kan også betragtes som emnedata. Verifikative søgninger har til formål at få bekræftet, at en eller flere ressourcer eksisterer samt evt. at kunne lokalisere disse ressourcer. Her vil brugeren typisk søge på data som ophav, titler, udgivere, datatype (f.eks. tekst eller musik), m.m. 17

18 Hvis brugeren ønsker at afdække, hvad der findes af ressourcer indenfor f.eks. et bestemt emneområde eller udgivet af en bestemt organisation, vil det være nødvendigt at etablere muligheder for at kunne samle de forskellige betegnelser som kan repræsentere en person, et emne, en organisation, en materialetype m.v. Dette gøres typisk ved at foretage en bibliografisk kontrol, hvor man opererer med henholdsvis vedtagne navneformer og henvisninger fra ikke vedtagne navneformer. I forbindelse med søgning bør medtænkes muligheder for videresøgning ud fra fremfundne registreringer. Dette kan muliggøres ved hjælp af lænkning Identificere For at bekræfte at de fundne ressourcer modsvarer det eftersøgte, vil det være nødvendigt at have data som beskriver ressourcerne. Her vil formelle bibliografiske oplysninger (idnumre, ophav, forlag, dokumenttype, version, omfang m.m.) i kombination med indholdsoplysninger være relevante Vælge Dette kræver, at brugeren får oplysninger, der kan kvalificere et valg ud fra de kriterier, som brugeren vil lægge vægt på. Her vil formelle bibliografiske oplysninger (såsom ophav, forlag, dokumenttype, omfang m.m.) i kombination med indholds- og emneoplysninger være relevante. Såfremt man har en elektronisk registrant over udelukkende internetressourcer, vil brugeren have mulighed for (via en lænke) at orientere sig direkte i materialet, men dette kan være en besværlig proces ved store søgesæt og kan føre til at brugeren mister overblikket Få adgang til Brugerens adgang til selve ressourcen er afhængig af, at der findes oplysninger om adressen (URL en) for ressourcen. Ligeledes vil oplysninger om restriktioner og adgangsforhold (f.eks. kodeord) være relevante i denne sammenhæng Typer af Informationsbehov Inspireret af Ingwersen og Wormell (1990) opererer denne redegørelse med følgende tre typer af informationsbehov. Verifikative: Søgning efter kendt værk typisk ud fra formelle oplysninger såsom ophav og/eller titel eller præcise oplysninger (fra vejvisere, kataloger, leksika, ordbøger) Bevidst emneafgrænsede: Behov ud fra emnemæssigt kendskab/viden for dybere viden/special viden om emnet Mudrede emneafgrænsede: Behov for at få defineret et emne til videre søgning, dvs. for at komme op på bevidst emneafgrænset 2.3. Brugerroller Den enkelte bruger af informationer vil have forskellige roller med deraf udledte behov. Nedenfor er angivet eksempler på sådanne roller, med deraf afledte informationsbehov Rolle Formål Type af oplysninger informationsbehov 18

19 BORGER Kontakt med offentlige myndigheder, almene regler, banker, etc. Konkrete, faktuelle = verifikative STUDERENDE skole Oplysninger for borgere Besvarelse af konkrete spørgsmål Overblik, informerende Konkrete, faktuelle = bevidst emneafgr. = verifikative gymnasium Løsning af veldefinerede opgaver Uddybende, alt relevant med = bevidst emneafgr. videregående uddannelse ERHVERVSAK- TIV Inkl. efteruddannelse FRITID Løsning af bredt definerede opgaver Specialer og afhandlinger Ajour med relevante nyheder Ajour med relevante regler (vedr. produkter, overenskomster, sikkerhed, etc.) Jobmuligheder Faglig opdatering Underholdning ude Uddybende, peger videre til alt relevant om delemner Uddybende, alt relevant, inkl. uerkendt relevant Løbende, opdaterede Løbende, opdaterede Løbende, opdaterede Uddybende, alt relevant, inkl. uerkendt relevant Konkrete, faktuelle = mudret emneafgr. = mudret > bevidst emneafgrænset = bevidst emneafgr = bevidst emneafgr. = bevidst emneafgr. = mudret > bevidst emneafgrænset = verifikative Underholdning hjemme (spil, musik) Konkrete, faktuelle = verifikative Uddannelse/studier se STUDERENDE Hobby Konkrete, faktuelle, uddybende, alt relevant = mudret > bevidst emneafgrænset De forskellige roller har overlappende behov for typer af oplysninger, 2.4. Forudsætninger Ovenstående roller skal yderligere differentieres efter den enkelte brugers forudsætninger, hvor brugerens emnemæssige viden, søgemæssige viden samt viden om det benyttede informationssystem kan spille ind. Behov for verifikation Viden om emne: Præcis forestilling om hvad man vil have Viden om søgning: fra ingen anelse til præcis viden om rette database Viden om systemet (i informationsgenfindings betydning): fra ingen til omfattende Bevidst emneafgrænset Viden om emne: emnemæssig viden til at kunne relevansvurdere Viden om søgning: fra ingen anelse til præcis viden om rette database og adækvate søgeteknikker 19

20 Viden om systemet (i informationsgenfindings betydning): fra ingen til omfattende Mudret emneafgrænset Viden om emne: Ingen emnemæssig baggrund Viden om søgning: fra ingen anelse til præcis viden om rette database og adækvate søgeteknikker Viden om systemet (i informationsgenfindings betydning): fra ingen til omfattende Brugernes krav til oplysninger: Typer af oplysninger Konkrete, faktuelle oplysninger Løbende, opdaterede oplysninger Overblik, informerende oplysninger Uddybende oplysninger, alt relevant med Uddybende, peger videre til alt relevant om delemner Uddybende, alt relevant, inkl. uerkendt relevant Karakteristika Korrekte Stabile (når brugt som dokumentation) Hurtig fremfinding Korrekte Kan altid genfindes Hurtig fremfinding Korrekte Dækkende Hurtig fremfinding Korrekte Dækkende Baseret på videnskabelige forsøg og analyser Korrekte Baseret på videnskabelige forsøg og analyser Har links til data om side 1 - og underordnede emner Korrekte Dækkende Baseret på videnskabelige forsøg og analyser (studerende, professionelle, seriøse brugere) Baseret på andre med samme hobby (amatører) Har links til data om beslægtede emner 3. Registreringsmåde 3.1. Registreringsmåde For at kunne etablere søgemuligheder i forhold til netressourcer, er det nødvendigt at foretage en registrering 2 af ressourcerne. En sådan registrering kan foregå automatisk eller foretages manuelt. Der kan anvendes forskellige kombinationer af automatisk og manuel registrering. Der vil fremover sandsynligvis blive udviklet værktøjer til automatisk registrering og formidling af andet end tekstbaseret internetmateriale, men eftersom tekstbaseret registrering har langt den største udbredelse, vil nedenstående beskrivelser tage udgangspunkt heri. 1 Samme emne men med andet begreb (fx inden for andre fagområder) 2 Med registrering forstås såvel automatisk udtrækning af oplysninger fra ressourcen som manuel katalogisering/beskrivelse af denne. Væsentligst er, at beskrivelsen kan danne udgangspunkt for såvel søgning som fremvisning. 20