Hallo, hier ist Felix!... side 7. NS 99 i Island... side 18. Oxford Dysfluency Conference side 23. Kalender... side 34

Transkript

1 Indhold Fra formanden... side 4 Et usynligt handicap... side 5 Hallo, hier ist Felix!... side 7 Weekendtræf på Fyn... side 8 Dr. Fluency - er det noget for os?... side 11 Den første dag i resten af mit liv... side 16 NS 99 i Island... side 18 Stottern - Belastung und Bewältigung im Lebenslauf... side 21 Oxford Dysfluency Conference side 23 AF Handicapkonsulenter... side 29 Foreningsliv... side 32 Lokalkalender... side 33 Kalender... side 34 Fra redaktionen Jeg er så lykkelig nu, som Jakob Haugaard synger, fordi der er én som har taget imod min opfordring og har skrevet noget om taleundervisning. Nu håber jeg at der flere der sender nogle indlæg om dette emne. Der er meget om behandling i dette nummer og ikke helt uinteressant læsning. Kom med din mening om det. Ingen har endnu meldt sig til at stå for en børneside i Udtryk, så det står åbent. Men fra næste nummer er der afsat en side til børnene, så kom med noget til denne side. Så nærmer december sig og tiden for uddeling af chokolade til seks personer/familier som har sendt indlæg og billeder ind til Udtryk. Hvis du vil have en chance for at være med i puljen når der bliver uddelt 6 dejlige æsker chokolade, er det nu du skal fatte pennen/tastaturet og skrive eller tegne noget til Udtryk. Små notitser og fotos er også velkomne. Udtryk nr. 5 - oktober

2 Fra formanden Kære medlem For øjebikket er en ændring af Folkeskoleloven til høring. Ændringen vedrører den vidtgående specialundervisning, det der i dag hører under 20 stk. 2. Ændringen går kort sagt ud på at man bekender kulør - nemlig at, det er pengene der afgør hvor meget undervisning man kan få, fremover vil det, hvis ændringen kommer igennem, udelukkende være kommunerne der står for visitationen. Hvis undervisningen koster under kr. pr. år har kommunen ret til at henvise til eget tilbud. Så det vil ikke længere være handicappets karakter der afgør undervisningstilbuddet. Man kan stille sig spørgsmålet, hvem bedømmer hvad undervisningen vil koste? Som det er anført i statsministerens åbningstale og redeførelse for regeringslovpakke for 1999/2000 vil klageadgangen blive forringet ved den ændrede lov, igen bekender man kulør. Formålet er ikke at forbedre det nuværende tilbud, hvis et sådant Hvornår holder det op? - En mors oplevelser med sin dreng der stammer Lourdes Aguirrebengoa, 56 sider, FSD forlag 1999 kr. 56,25 incl. moms (+ porto kr. 9,25) FSD boghandel, se bagsiden findes men snarere at lægge op til en forringelse. Forældre med stammende børn har siden 1980 været mere eller mindre underlagt denne metode, idet mange kommuner har visiteret børnene til at hører under 20 stk. 1, som er kommunernes domæne og ikke 20 stk. 2 som var amternes domæne. Vi ser også resultatet. Danskerne bliver ikke behandlet ens. Man kan blive tvungent til at flytte til en anden kommune, hvis man ønsker det bedste for sit barn. På FSD s hjemmeside, er der kommet en side med adresser, telefonnumre m.m. på landets taleinstitutioner og PPR-kontorer. Jeg vil gerne sige tak til taleinstitutionerne og PPR-kontorerne for den hurtige respons på vores brev, hvor i vi udbad os eventuelle korrektioner til adresselisten. Med venlig hilsen Henrik N. Jensen 4 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

3 Et usynligt handicap Af Jeanette Nielsen Jeg har et handicap, som ikke kan ses. Udenpå ligner jeg enhver anden 25 årig, med de samme drømme og ikke alt for lyse forventninger til en fremtid, som, til tider, synes at ekspandere hurtigere end man tør tro. En fremtid som bygger på effektivitet og ikke tillader slinger i valsen, hvis man vil være med i toppen. Du skal ikke være alt for usikker på dig selv, og du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt, hvis du forventer, at blive taget alvorligt. Hvor tit har man ikke hørt: Så udtryk dig dog, så man forstår det? Eller oplevet at blive karikeret fordi man ikke lige sagde et ord eller en sætning, som tilhøreren forventede at man gjorde... og burde? Jeg Der stammer. bades meget Jeg kan ikke huske i Island, et tidspunkt i mit liv, hvor også jeg om ikke aftenen har haft en klump Se side i halsen, 13 når jeg skulle løfte telefonrøret og sige mit navn uden at blokere. Der har ikke været den fantasifulde undskyldning, jeg ikke har kunnet komme på, for at slippe for at benytte telefonen. Det styrkede ikke mit selvværd, og i længden blev det for dyrt med alle de breve, der så skulle sendes i stedet. Det er en ond cirkel, som er utrolig svær at hive sig selv ud af igen, når først den er blevet alt for indgroet. Og jeg var virkelig ved at blive rundtosset i det hjul, som jeg gang på gang tillod mig selv at løbe rundt i. forandringer kommer ikke altid flyvende til én ud af den blå luft, og jeg vidste, at jeg behøvede hjælp, til at komme på benene igen Men forandringer kommer ikke altid flyvende til én ud af den blå luft, og jeg vidste, at jeg behøvede hjælp, til at komme på benene igen. Min første forventning var, at logopæden ville svinge sin magiske tryllestav over mit hoved, og få min stammen til at forsvinde for evigt. Aldrig mere skulle jeg begynde at svede uhæmmet, når folk henvendte sig til mig og spurgte om mit navn. Men jeg blev klogere! I en lettere tåge af irritation og skepsis gik det ganske langsomt op for mig, at dét logopæden sagde var, at der netop ikke fandtes nogen trylleformular, som kunne få min stammen til at forsvinde. Jeg var altså, slet og ret, uhelbredelig? Efter den omgang syntes jeg, i første instans, at jeg ligeså godt kunne trække en sort sæk over hovedet, og aldrig mere behøve tage del i den uretfærdige virkelighed. Med denne, ikke særlig opmuntrende kendsgerning i baghovedet, følte jeg mig fristet til at aflyse den efterfølgende aftale med logopæden, men en kulsort og totalt dommedags-lignende stemme i mig sagde, at hvis jeg alligevel var fortabt, så kunne jeg jo ligeså vel hoppe i båden og gå ned med sejlet vajende i vinden! Så jeg mødte op den aftalte dag, på det aftalte tidspunkt, og satte mig i stolen overfor logopæden, som i dagens anledning syntes at have iført sig en ny ham, i form af et par horn i panden, en høtyv med tilspidsede tænder, en usædvanlig lang hale og et meget ironisk smil på læben. Jeg forventede hvert øjeblik det skulle være, at gulvet under os ville opbrydes og et par veludviklede flammer brænde sålerne af mine sko. Men i stedet begyndte alle mine antenner langsomt at pejle sig ind på de faktiske ord, som fløj ud af den djævel-lignende person, som efterhånden Udtryk nr. 5 - oktober

4 Et usynligt handicap Men jeg føler at vejen frem nu heller ikke synes så uopnåelig endda havde taget mere og mere form af en rolig og venligt smilende kvinde, som tilsyneladende ikke havde bemærket sin egen drastiske mutation. Påtegning af eksamensbevis Der er pr. 30. juni 1999 kommet en ny Bekendtgørelse om Studentereksamen og Højere Forberedelseseksamen fra Undervisningsministeriet. Man hara langt om længe hørt lidt efter hvad vi og andre handicaporganisationer har udmeldt omkring det forkerte i at eksamensforanstaltninger, som skal være med til at sikre ligebehandlingen af stammere/ handicappede skulle påføres eksamensbeviset. Man har dog ikke helt kunne forlige sig med tanken om ligebehandling - for dispensation efter 43, stk. 2, skal stadig anføres på eksamensbeviset medmindre ministeriet udmelder andet. Bekendtgørelsen kan ses på Undervisningsministeriets website: / htm eller via link fra FSDs website, Til min egen forundring gik det pludselig op for mig, at jeg var blevet afhængig af ord som: frivillig stammen, stammeredskaber og selverkendelse. Specielt ordet selverkendelse var helt nyt for mig, og fik mig, for første gang i meget lang tid, til endelig at tillade mig selv, at føre en positiv indre tale. Jeg havde det lidt som om, at jeg var dumpet ned på en helt ny planet, hvor Janteloven ikke eksisterede. Bare dét at møde andre stammere, kan gøre meget for ens selvtillid. Dét at kunne stamme frit, uden at skulle bekymre sig om, hvad de andre dog ikke må tænke og mene, er omtrent en ligeså stor befrielse, som at komme helskindet ud af en rodbehandling hos tandlægen. Men dybest set er der kun én, som kan lære dig, at leve med stammeriet, og det er dig selv. Uden din egen erkendelse er slaget så godt som tabt på forhånd. Hvis dette havde været et eventyr, ville jeg formentlig slutte af med et: Og de levede lykkeligt til deres dages ende..., men som i alle andre eventyr ligger der nye prøver, nye trolde og hekse (den ene mere grim og ækel end den anden) og venter lige rundt om hjørnet. Jeg er godt klar over, at jeg endnu ikke er helt sikret imod at falde tilbage i den gamle trædemølle, hvor selverkendelsen i hvert fald ikke formår at trænge ind, men jeg føler at vejen frem nu heller ikke synes så uopnåelig endda, og at kongeriget måske dag, vil tilfalde mig. Hvem ved? Hjælp østeuropa til stammekongressen - IFA 2000 Er du interesseret i at hjælpe med at søge om penge og formidle østeuropæeres deltagelse i kongressen i Nyborg den august 2000 bedes du kontakte Steen Fibiger. Jeg glæder mig til at høre fra dig! Steen Fibiger Fyns Amts Tale-Høreinstitut Postboks 149, 5100 Odense C Telefon , Telefax e-post: fibiger@thi.fyns-amt.dk 6 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

5 Boganmeldelse Hallo, hier ist Felix! Af Hermann Christmann Det er sjældent, man ser en ungdomsbog om stammen. Derfor, men ikke kun derfor, er det passende med en anmeldelse i Udtryk. Bogen er nemlig både god som ungdomslitteratur og som stammebog. Vi følger hovedpersonen Felix, en maskeret stammer, som går i niende klasse. Vi er for det meste inde i Felix, hvor vi læser hans tanker. Det er tanker, som mange stammere vil genkende fra sig selv. I første halvdel af bogen stammer Felix yderst få gange hørbart, men hans tanker drejer sig stort set ikke om andet end stammen. Vi følger med i alt det, han vil sige, men som han ikke siger, alt det, han vil gøre, men som han ikke gør, fordi han er bange for at stamme. Felix siger ikke ret meget, hverken i skolen, overfor kammereraterne eller overfor sine forældre. Han snakker lidt med sin søster, som også har været en støtte for ham, men det er ligesom ved at glide ud. I det hele taget er Felix ved at glide ud af livet, han skal sidde en klasse over, fordi han får dårligere og dårligere karakterer fordi han ikke markerer og ikke siger noget i klassen. Denne nye klasse skulker han fra. Men hver gang et menneske kommer for tæt på, tager Felix flugtrefleks over Der er ellers en pige i klassen, som han er interesseret i, og hun kommer ovenikøbet med adskillige vink med vognstænger og spørger, om han kan hjælpe hende med matematikopgaverne. Men hver gang et menneske kommer for tæt på, tager Felix flugtrefleks over. Skolelederen fortæller Felix om et sted, hvor man kan behandle stammen, og efter en tid beslutter Felix sig for at gå i behandling. Opholdet varer fire måneder, og afslutningen på opholdet er samtidig bogens slutning. Måske er slutningen lidt vel sukkersød, ikke ét ord er der om tilbagefald. Første del af bogen er litterært den bedste, forfatteren skildrer med stor indfølingsevne Felix tanker og følelser. Anden del, hvor Felix er i behandling, og hvor der også sker en del ydre ting, er der knap så meget litterær luft under vingerne. Men som helhed er bogen velegnet som litteratur til læsere i første del af teenageårene, op til ca. 10. klasse. Talepædagoger, audiologopæder, studerende og stammende teenagere, kan med stor fordel læse med. Desværre findes bogen så vidt jeg ved kun på tysk, og selv om den er skrevet i et enkelt sprog, er det nok de færreste danske teenagere, og måske heller ikke professionelle, der kaster sig over den. Jeg synes, det ville være en god ide at oversætte den til dansk. Den er fuldt ud på højde med en stor del af den ungdomslitteratur, der i øvrigt findes på dansk. Margaret Klare Hallo, hier ist Felix! Georg Bitter Verlag KG, Recklinghausen, sider. ISBN Pris: DEM 19,80 Udtryk nr. 5 - oktober

6 Indtryk til Udtryk fra Weekendtræf på Fyn Af Annie Ovesen Efter mange timers kørsel (og meget vejarbejde) nåede vi endelig frem til campingpladsen på Vindebyøre på tåsinge ved Svenborg. Torben var meget spændt på, om de andre 7 børn + en forældre også var kommet, men de sidste ankom først en halv time senere. Vi blev modtaget af John og Calle, og da alle var ankommet, blev vi delt op i tre hytter. En hytte til drengene, en hytte til mændene og resten i den sidste hytte. Da indkvarteringen var overstået, var det tid til at tænke på aftensmad, og den kom til at bestå af spagetti, koteletter, pølser m.m. (ene gode sager). Senere på aftenen spillede vi minigolf, men til sidst måtte vi stoppe, fordi vi ikke længere kunne se kuglen. Da vi kom hjem til hytterne, var der kage, og vi legede et par lege, inden vi gik i seng. De voksne kom lidt senere i seng. Lørdag: Foto: John Hald Dagen startede med, at Birgit gik med børnene ned til vandet, hvor de modige tog en morgendukkert (vandet var meget koldt). Kl. 8:30 blev der serveret morgenmad, og samtidig Foto: John Hald 8 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

7 Weekentræf på Fyn Regn - Regn - Regn. Godt vi havde regntøj og gummistøvler med. Vi skulle på et orienteringsløb, hvor vi skulle løse opgaver, cykle på vandcykler og ro i robåd. Det var smaddersjovt, og imens gjorde de voksne rent i hytterne. skulle vi smøre vores madpakker. Vi skulle nemlig på tur hele dagen. Vi mødtes ved bådebroen, hvor vi skulle sejle med veteranfærgen Helge til Valdemar Slot (sejltur 45 min.). Vi kunne desværre ikke komme ind på slottet, idet der var et stort bryllup, så vi kunne i stedet for begynde at gå hjemad. Frokosten spiste vi på en græsmark, hvor vi også legede nogle lege. Da vi kom til Troense, var der is til alle. Og den gav os nye kræfter, til de sidste kilometer hjem. Her gik vi gennem Bregninge skov. Da vi endelig nåede hjem, legede vi på legepladsen indtil vi skulle spise (grille). Desværre holdt vejret ikke længere, så vi måtte grille med paraply, og spise i hytterne. Om aftenen spillede børnene kort, mens de voksne snakkede. Søndag: Foto: John Hald Efter frokost i fælleshuset, tog vi alle ind til Svendborg, hvor vi skulle bowle i to timer. Endelig kl. 16 var det tid til at sige farvel til alle, efter en super god weekend på campingpladsen. Vi vil derfor gerne her fra Nordjylland, sige tak til alle som var med på lejren, og tak til arrangørerne, for nogle gode dage. Mange hilsener fra Torben og Annie Ovesen Foto: John Hald Udtryk nr. 5 - oktober

8 Weekentræf på Fyn Vi voksne sad og snakkede om vores børns stammen til klokken halv to Af Bo Villumsen Weekend træf ved Svendborgsund på Tåsinge Fredag da vi kom til campingpladsen kl. 17:30 var der kommet et par stykker. Nogle som vi havde set før, og andre vi ikke havde set før. Lidt efter fik Hans Jørgen og jeg vores arbejde, vi skulle starte grillen. Der var tre hytter, én til drenge, én til piger, og så en til de store drenge. Ca. kl. 23 skulle vi så putte vores børn. Vi voksne sad og snakkede om vores børns stammen til klokken halv to. Næste morgen skulle nogle ned og bade, og det var meget koldt. Efter badet spiste vi morgenmad og smurte madpakker, som vi skulle ha med på tur. Vi skulle ud at sejle med et veteranskib som hedder Helge. Vi sejlede over til Valdemar Slot. Men vi kunne ikke komme ind, da der var bryllup. Vi skulle gå hjem, ca. 8 km, det var en lang tur. Nogle af børnene var trætte. Søndag skulle børnene så på o-løb, nogle syntes det var svært, andre ikke. Bagefter spiste vi vores madpakker i tv stuen og så skulle der fotograferes et gruppebillede. Efter det var der en overraskelse, vi kørte ind til Svendborg, hvor vi skulle spille Bowling i to timer. Da klokken var 16 sagde vi så farvel, og håber at vi ses til næste år. Det var en dejlig Weekend Hilsen fra Eva og Bo Villumsen Esbjerg Foto: John Hald 10 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

9 Dr. Fluency stammebehandling Dr. Fluency - er det noget for os? Af Melker Härefors Sådan begyndte det hele Jeg havde hørt om computerbaseret behandling af stammen, og at man i flere år havde anvendt behandlingsmetoden i bl.a. U.S.A. I Sverige havde man endnu ikke haft en sådan behandling, men nu skulle den komme! Audiologopæd Helena Forne- Wästlund havde taget initiativ til et projekt for at oversætte det israelske computerprogram Dr. Fluency til svensk og for at evaluere metoden. Dr. Fluency fandtes allerede på hebraisk, engelsk og tysk. Det svenske projektet financieres af Allmänna Arvsfonden og Sveriges Stamningsföreningars Riksförbund (SSR). Jeg blev meget interesseret i projektet, da Helena præsenterede det på SSR s medlemskongres Helena fortalte at hun søgte 16 personer som skulle deltage i en evalueringsgruppe, og jeg skrev mig straks på listen for interesserede. Jeg nærede ikke noget større håb om at komme med, fordi det virkede som om der var en meget stor interesse for projektet, men i april 1998 fik jeg brev fra Helena med tilbud om at deltage. Jeg behøvede ikke nogen lang betænkningstid for at sige ja tak. Deltagerne skulle selv betale rejse og logi, og man skulle selv have computer med; alt andet blev betalt af projektet, og efter opholdet ville man få programmet med hjem. Før vi begyndte med behandlingen, skulle hver enkelt deltager have et møde med Helena for at blive undersøgt og for at sammen med henne beskrive vor situation. Vi videofilmede forskellige talesituationer såsom normal samtale, højtlæsning og telefonsamtale. Vi skulle også lave flere forskellige tests, som viste vore attityder og sproglige færdigheder. Hvad sker der i Ånnaboda? Eli Fetterman og Helena Forne-Wästlund I september begyndte behandlingen. Den foregik på en kursus- og fritidsgård i Ånnaboda ca. 20 km nord for Örebro, et helt vidunderligt sted. Her skulle vi tilbringe 17 intensive dage. Stedet passede mig perfekt, fordi jeg ville bruge mine aftener til at træne med henblik på et stort løb på Lidingö i Stockholm til oktober. Vi var fem deltagere fra forskellige egne af Sverige, Rolf fra Stöde, Jan fra Skövde, Britt-Marie fra Varberg, Marit fra Ekerö og jeg fra Trollhättan, som skulle arbejde sammen. De andre, som var med i evalueringsgruppen, havde gennemgået samme behandling i august. Vi var mellem 30 år og 54 år, og alle stammede mere eller mindre. Allerede den første dag forstod vi at Dr. Fluency ikke var noget for dem, som ville ligge på den lade side, vi skulle nemlig arbejde fra tidlig mor- Udtryk nr. 5 - oktober

10 Dr. Fluency stammebehandling Dr. Fluency var ikke noget for dem som ville ligge på den lade side, vi skulle nemlig arbejde fra tidlig morgen til sen aften. gen til sen aften. De som ikke blev færdige med deres øvelser, fik lektier af Helena, som var en rigtig slavepisker. Lektionerne bestod af tre dele: forelæsninger, øvelser ved computeren og transferøvelser. Helena holdt foredrag i det meste om stammefonetik; vi lærte os alt om vokaler, stemte konsonanter, frikativer og klusiler. Dr. Fluency bygger på en metode som hedder Precision Fluency Shaping Programs (PFSP), hvor man lærer at forme lydene korrekt, og man udgår fra principperne i stammefonetikken. De teknikker som bruges for at lærer det er: 1.forlænget staveteknik, 2. korrekt vejrtrækningsteknik, 3. Smidig ansats, 4. lavere lufttryk, 5. lavere tryk på artikulation, 6. glidende overgange mellem lyde, 7. hel artikulatorisk bevægelse (en ekstra teknik omtales senere). Man træner disse teknikker i forskellige talehastigheder; man begynder med at tale meget langsomt, derefter to stavelser pr. sekund, så en halv stavelse pr. sekund og til sidst en langsom normal tale, som er stavelser pr. minut. I Dr. Fluency er der 14 afsnit med øvelser i teknikkerne, som er tilpassede de forskellige lydkombinationer. Vi arbejdede med disse øvelser ved computeren, og vi klarede højst et til to afsnit pr. dag. Teknikkerne er faktisk hver for sig ganske lette og ligner noget som man anv ender i flere andre terapi- Fakta om Dr. Fluency metoder. Jeg har tidligere mødt visse dele af teknikkerne i bl.a. Stutter-free speech og Normalt Nedsatte Talebevægelser (NNT), som bruges i den svenske intensivterapi. Forskellen mellem Dr. Fluency og de her omtalte terapiformer er dels træningens omfang, og dels krav på Helene Forne - Wästlund, Autoriseret audiologopæd Behandlingen som gives, bygger på Precision Fluency Shaping Programs, programmet for nøjagtig formgivning for flydende tale, blev udviklet af Ronald Webster ved Hollins i USA i slutningen af 60 erne. I årenes løb er denne behandlingsform blevet udviklet til Comprehensive Fluency Shaping Program - et behandlingsprogram, hvor man kombinerer en stor portion taletræning - de otte taleteknikker, som gør talen flydende - med undervisning i fonetik, stemme- og taletræning i grupper og transferøvelser, dvs. overførelse af taleteknikker til egen tale. Der gives også motivationsforhøjende strategier for at få en helhed i behandlingen. Hele behandlingsmetoden (computerprogrammet og andet materiale) som jeg har fulgt i projektet, kommer fra Dr. Robert Kroll, Speech Foundation af Ontario, Universitetet i Toronto. Dr. Kroll har udveklet teknikken HAB, en ekstra teknik og et tillæg til de syv teknikker, som Hollins arbejder efter. Rent klinisk, så giver denne teknik en virkelig god volumenkontrol, dvs. samordning mellem åndedræt, hastighed og artikulation over stavelsesgrænserne. Computerprogrammet, Dr. Fluency, er et behandlingsprogram som bygger på Dr. Krolls behandlingsopskrift: Programmet er blevet metodisk udviklet af Eli Fetterman, Speech Therapy Systems i Israel. Computerprogrammet består af to dele: den indledende behandling, som bliver 12 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

11 Dr. Fluency stammebehandling Computersystemet er en finurlig konstruktion af databaser, hvor man kan følge sine fremskridt og den tid man har trænet præcision i øvelserne. Computeren tillader intet snyderi, og der kræves mange timers arbejde hver dag foran computeren, før man lykkes med lydkurver, som kan blive godkendte. Man bliver meget mere bevidst om udtalen, når man får et grafisk feed-back på lydens faktiske tid, og selv kan se, hvad man gør, sammenlignet med øvelser uden computer, og hvor man er overladt til mere eller mindre subjektive bedømmelser. Vi sad nu ikke bare ved computeren og trænede. Helena kom med jævne mellemrum og råbte: Så er det tid for transferøvelser ; da skulle vi anvendt til individuel træning i forbindelse med intensivbehandling og vedligeholdelsestræning, hvor man skal træne i det daglige både ude og hjemme, og som kommer lige efter intensivbehandlingen. Computersystemet er en finurlig konstruktion af databaser, hvor man kan følge sine fremskridt og den tid man har trænet. Det er ingen idé at købe programmet for at behandle sig selv for sin stammen, fordi resultaterne i computeren er afhængige af, at man parallelt med behandlingen får stemme- og taletræning i gruppe under kyndig ledelse af en audiologopæd, som er uddannet i PFSP. De transferøvelser, som man laver under intensivbehandlingen, giver også grunden til at anvende de nye teknikker i talen. Under intensivbehandlingen går man igennem visse ting, som er vigtige for en sund indstilling til den daglige taletræning. Grunden i behandlingen er: overindlæring med hjælp af en stor træningsdosis. Så følger daglig træning, for derefter successivt at integrere denne nye måde at tale med sig selv på. Denne proces tager lang tid. Hvor lang tid det tager, er afhængig af, hvor ofte man anvender den tekniske tale i hverdagen. Jo oftere, desto hurtigere bliver det en naturlig vane. Målbevidst daglig træning er meget vigtig i det første år. Princippet, for at det skal lykkes, er træning, træning og atter træning, det er træningen som giver resultat, Gud hjælpe den som hjælper sig selv. På den måde bliver du mere og mere din egen logopæd - og tager kontrollen over din tale. træne med at overføre teknikken til naturlige talesituationer. Det gjorde vi meget med hjælp af spørgsmålog svarøvelser. For det meste oplevede vi disse øvelser som et kært afbrud midt i arbejdet ved computeren, men det kunne på den anden side også være svært at slide sig fra computeren. Så kunne Helena høre: Kommer du nu og forstyrrer, når vi sidder og arbejder. Da vi nærmede os afslutningen på intensivbehandlingen og havde arbejdet os igennem alle momenterne i Dr. Fluency, skulle vi arbejde med transferøvelser. Et moment bestod i at gennemføre et stort antal telefonsamtaler med anvendelse af teknikken. En dag var vi inde i Örebro for at træne teknikken i mere normale situationer. Vi gik to og to, og vi udførte forskellige opgaver, som Helena havde givet os. Efter hver træningssituation evaluerede vi, hvordan teknikken havde fungeret og førte protokol over det. En dag gav Helena os et chock - vi skulle være TVstjerner! Hun havde overtalt Tvärsnytt (regionale nyheder) at komme til Ånnaboda for at lave en reportage om os. I begyndelsen var vi lidt nervøse, men vi trøstede os med Udtryk nr. 5 - oktober

12 Dr. Fluency stammebehandling De mest tydelige forandringer er nok, at talehastigheden er blevet langsommere, generelt set, og at talen er blevet mere smidig at det bare blev sendt i Örebroregionen. Vi blev filmet og interwievede hele formiddagen, materialet blev derefter klippet og sat sammen til et fem minuter langt indlæg, som blev helt godt. Reportagen blev faktiskt så god at den kom med i både Landet Rundt (landsdækkende program om lidt af hvert) og Utbildningsradioen (radioprogram om uddannelse, udvikling m.m.), så pludselig blev vi kendte i hele landet. Vi afsluttede behandlingen i Ånnaboda med at dokumentere, hvad vi havde opnået, og hvad vi kunne. Det gjorde vi ved at gentage og sammenligne de forskellige momenter, som hver især havde videoindspillet, da Helena undersøgte os første gang. Alle i gruppen havde i disse uger lært sig at arbejde med metoden og at modificere talen. For mange i gruppen var det en tydelig forandring til det bedre. Tilbage til virkeligheden Nu var der gået 17 dage i Ånnaboda, og vi skulle rejse hjem. Tiden var gået utrolig hurtigt, og vi havde haft det morsomt og fornøjeligt næsten hele tiden. De som troede at træningen med Dr. Fluency var overstået, havde taget grueligt fejl, vi var nemlig bare kommet til enden på begyndelsen. Det er nu at træningen begynder for alvor. I Dr. Fluency er der et femtende afsnit for vedligeholdelsestræning, som vi skal arbejde med hver dag i mindst et halvt år. Hver morgen skal vi arbejde en halv time med et kom-i-gang program, hvor de forskellige teknikker trænes. Der er også en træningsoversigt som viser, hvad man skal træne i løbet af dagen. Denne træning omfatter både struktureret overføring, som er forberedte talesituationer, og spontan overføring, som er samtale i uforberedte situationer. Det som egentlig er det vigtigste, er at kombinere normale talesituationer med træningtilfælde. Hver aften skal vi evaluere dagens aktiviteter og skrive resultatet i vor computer, og derefter skal vi repetere nogle af de træningsafsnit som vi har behov for at træne. Alle aktiviteter, vi laver i Dr. Fluency, opbevares i en database som vi skal sende til Helena; hun har virkelig kontrol med at vi ikke sjusker. Hvad sker der nu? Arbejdet med Dr. Fluency har i skrivende stund varet ca. fire måneder, og vi har været sammen to gange for at blive undersøgt og for at træne. Træningen hjemme ved computeren er nu blevet rutine, en halv time hver morgen og en halv time hver aften. Den vigtige træning i normale talesituationer kan være noget sværere, bl.a. fordi det er let at glemme træningen og falde tilbage til det sædvanlige mønster. Det er vigtigt at bestemme sig for hvilke situationer, man skal træne, og siden udføre dem konsekvent. Jeg plejer som regel at træne teknik, f. eks. hver gang jeg svarer i telefonen på arbejdet eller taler på et møde. Det er også vigtigt at træne teknikken i situationer som ikke opleves som noget problem, for i de situationer kan man automatisere det nye talemønster. Dr. Fluency (og fluency shaping teknikken generelt) passer, som jeg ser det, ikke alle mennesker lige godt. Metoden angriber jo som bekendt ikke direkte problemerne med undvigelse, taleangst, dårligt selvtillid m.m. Hvis det er disse problemer, man synes er de værste, bør man måske først søge hjælp for dem. Disse problemer påvirkes dog indirekte af fluency shaping, derfor giver metoden den stammende et værktøj til at 14 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

13 Dr. Fluency stammebehandling Frem for alt ved jeg at enhver talesituation, vellykket eller mislykket, er en træningssituation på vejen til en bedre flydende tale. afpasse talen med og til at kontrollere talesituationer. Den stærkere kontrol og forståelse tenderer at reducere også de oven nævnte problemer. Jeg synes at for mig personligt har teknikken indtil nu fungeret ud fra mine forventninger. De mest tydelige forandringer er nok, at talehastigheden er blevet langsommere generelt set, og at talen er blevet mere smidig. Jeg synes at det i mange situationer fungerer så godt, at talen ikke længere er noget problem, men i andre situationer kan jeg stadigvæk tale noget anstrængt. Træningen med Dr. Fluency passer godt til mig, mest fordi man på en struktureret måde selv kan arbejde med talen. Med hjælp af internet har vi nu også større mulighed for at have kontakt med audiologopæd, hvilket vi udnytter i gruppen for overføring af databaser m.m. Forhåbentlig vil de nye muligheder som internet giver, blive mere brugte i fremtiden for at f. eks. have interaktive træningsgrupper med Dr. Fluency on-line. At træne hjemme Når jeg kørte hjem efter at have afsluttet intensivbehandlingen, havde jeg det vældigt godt. Jeg troede faktisk at jeg havde sluttet med at stamme. Men selvfølgelig skulle jeg fortsætte med at træne. Metoden kræver at jeg hver morgen kommer godt i gang og træner i alt 20 minutter i de forskellige talehastigheder, som jeg har lært, samt planlægger de talesituationer, i hvilke jeg i løbet af dagen vil anvende to af metodens otte teknikker. Dertil kommer at jeg hver aften skal evaluere, hvordan jeg har klaret dagen, og jeg skal øve mig på de teknikker som jeg skal anvende næste dag. Hjemme igen og ved bridgeklubbens spil om aftenen (jeg er en flittig bridgespiller), opdagede jeg til min store overraskelse at jeg stammede! Jeg forstod at jeg har meget arbejde frem for mig. 50 års stammen forsvinder ikke på 17 dage. Dette er en god motivation for at gennemføre de daglige træningsstunder. At tale: en udfordring I dag, fem måneder efter intensivbehandlingen, taler jeg klart bedre end før den 14. september, selv om der mangler noget, for at jeg til hverdag skal kunne tale mere korrekt. Mange talesituationer er nu blevet til en udfordring - skal det lykkes mig at sige det, jeg vil, uden at stamme? Ret ofte går det godt, og jeg er da meget opmærksom på, hvordan jeg gjorde. Men det sker også at det ikke fungerer med at tale korrekt, og så kan jeg blive skuffet, men nogen angst eller uro for at tale, har jeg ikke længere. Metoden er krævende og fordrer en stor arbejdsindsats. Belønningen er dog stor og er værd hvert sekund, minut og time af træningen. Selv om jeg ikke bliver fri for at stamme, kan jeg i dag kontrollere min tale. Jeg ved at jeg ikke stammer ved to stavelser pr. sekund. Jeg ved at HAB hjælper mig til teknisk glidende tale. Jeg ved at volumenkontrol og rigtig vejrtrækning kan løse mine problemer. Dertil kommer at jeg har et antal teknikker til hjælp, når jeg skal sige mine svære bogstaver. Frem for alt ved jeg at enhver talesituation, vellykket eller mislykket, er en træningssituation på vejen til en bedre flydende tale. Jeg er meget taknemmelig, for at jeg fik chancen til at gennemgå Dr. Fluency s stammebehandling, og jeg håber at mange stammere i Sverige får samme chance. Udtryk nr. 5 - oktober

14 Dr. Fluency stammebehandling Den første dag i resten af mit liv Af Britt-Marie Frænkel Den 14. september 1998: Den første dag i resten af mit liv. Jeg var på vej til Örebro og Dr. Fluency s stammebehandling. En af de sidste dage i maj havde jeg taget kontakt med audiologopæden på sygehusets i Varberg, hvor jeg bor. Jeg ville blive behandlet for min stammen. Jeg har en gang før som voksen (for seks til syv år siden) gået til behandling for at lære at stamme blødere, lære mig at stamme rigtigt. Jeg forsøgte med dette, men det mislykkedes, nok på grund af at jeg for 50 år siden forsøgte at dølge at jeg er en stammer. 54-årig skolepsykolog Jeg er 54 år, jeg har tre brødre som alle stammer mere eller mindre. Min datter gik hele sin skoletid hos skolens talepædagog på grund af stammen. Da jeg efter studentereksamen skulle bestemme, hvad jeg ville være, blev jeg af studievejlederen rådet til ikke at uddanne mig til psykolog. Man løser ikke sine egne problemer ved at blive psykolog. Alligevel valgte jeg at uddanne mig til psykolog, og jeg har været ansat som skolepsykolog på en skole, hvor jeg har arbejdet med teenagare i over 20 år. Min stammen har selvfølgelig begrænset mig i mit arbejde, selv om jeg ofte hører at det kan være til gavn for de elever som selv behøver hjælp til at se at voksne ikke er fejlfrie. Ind imellem oplever jeg stammen ret besværlig, og denne majdag i slutningen af skoleåret var en sådan. Jeg tænkte på at undersøge, om der var en eller anden form for sommerbehandling. Talepædagog Ingrid Fridén anbefalede audiologopæd Helena Wästlund i Örebro, som havde oversat en kendt udenlandsk behandlingsmetode mod stammen til svensk. Jeg fik at vide at behandlingen varede i 17 dage, at man boede på et internat og det skulle blive til september. Efter samtale med min rektor bestemte jeg mig hurtigt: Dette skulle jeg gøre. Opfølgningstræf i Ånnaboda. Gruppeøvelse: Temposkifte med volumenkontrol og HAB - Hel Artikuleret Bevægelse. Hæmmelyde, lukkelyde, stemte konsonanter Vel fremme i Örebro og indkvarteret på Ånnaboda friluftsgård, velkomstmiddag med de fire andre deltagere samt Helena Wästlund, kunne 16 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

15 Dr. Fluency stammebehandling Med hjælp af et vejrtrækningsbælte som er koplet til computeren, skal vi lære at trække vejret med den rigtige teknik. vi begynde med øvelserne morgenen efter den 15. september kl. 8:30. Metoden bygger på at man først skal lære sig at tale meget langsomt, to stavelser pr. sekund og med syngende stemme. Metoden indeholder foredrag, behandling og støtte fra Helena, samt arbejdsredskaber som, dels er en computer med Dr. Fluency computerprogram, som kontrollerer hvor godt man overholder tidsskemaet, og dels er øvelser i gruppe med de øvrige deltagere under Helenas ledelse. Med hjælp af et vejrtrækningsbælte som er koplet til computeren, skal vi lære at trække vejret med den rigtige teknik (mavemuskler og vejrtrækning i samarbejde). En vigtig del i behandlingen er selvfølgelig stammefonetikken. Hvordan jeg, som stammer, skal få smidig ansats på vokaler, hvordan jeg skal mindske lufttrykket, når jeg skal udtale en hæmmelyde, hvordan jeg skal forme læberne og have tungen mod ganen for at udtale lukkelydene, og hvordan jeg skal få glidende overgange fra de stemte konsonanter til efterfølgende vokaler. Computerprogram kontrollerer hele tiden, hvor godt jeg klarer mine øvelser. HAB, volumenkontrol, transfer Når vi har lært disse teknikker, skal vi begynde at øge hastigheden med en stavelse pr. sekund og derefter et halvt sekund pr. stavelse; til dette behøver vi volumenkontrol, dvs. at vi hæver og sænker stemmen, så vi får en sammenhængende tale uden afbrud. En meget vigtig del i dette moment er Hel Artikuleret Bevægelse (HAB ), som har at gøre med mundens bevægelser. Når vi endelig er kommet så langt, skal vi øve os i at tale i et normalt tempo, det er for os også en måde at bare snakke løs på. Dette træner vi med hjælp af transferøvelser enten ved at indsamle information via telefonen eller ved at gå rundt i butikkerne. Træningen var alle dage fra kl. 8:30-17:00, søndag begyndte vi dog først kl. 12:00. Vi kunne godt have brugt mere tid, selv om vi også arbejdede hver aften i den periode. Jeg har regnet ud at jeg i den tid trænede sammenlagt 3,5 arbejdsuger. Jeg oplevede dog aldrig træningen som kedelig. En gang imellem, når jeg fik problem med mine smidige ansatser, kunne jeg næsten give op, men med gode råd fra Helena og opmuntring fra de andre deltagere, arbejdede jeg videre. Artiklerne er oversat af Elisabeth Jørgensen, Örebro Æseldyret Æslet har været i Island i år, og er imponeret over hvor flydende de Islandske heste er - når de tølter! Og så har nogle undret sig over at det er Æslet der skriver i Udtryk, når alle ved at det er Grislingen der stammer. Men Æslet er skjult stammer. Det er derfor den kan komme til at sige noget den ikke rigtig mener, og til tider kan virke lidt vranten. Æseldyret er naturligvis ikke et rigtigt æsel - det ligner bare. Og det har fået lov at være anonymt, for at bevare illusionen. Udtryk nr. 5 - oktober

16 Indtryk til Udtryk fra NS 99 i Island Af Henrik N. Jensen Nordisk Stammesemiar i Island skulle startes med at vi mødtes ved rådhuset i Reykjavik, hvor bystyret havde indbudt til en reception. Denne reception blev aflyst, da det viste sig at hovedparten af deltagerne ikke kunne nå frem til denne på grund af flyforsinkelser. Vi - der var mødt frem - kom så på en mindre sightseeing i Reykjavik. I løbet af aftenen var alle samlet op og vi begyndte vores tur mod seminarhotellet i Laugarvatn, som ligger ca. én times kørsel fra Reykjavik; men der var en bilist der ikke synes vi havde fået spænding nok, så han drønede ind foran Laugarvatn. Foto: Anders Johansen bussen. Det sagde bang og så blev vi nødt til at skifte bus - heldigvis skete der ikke nogen personskade og omkring Foto: Benedikt Benediktsson 18 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

17 NS 99 i Island Det var nok work-shoppen om Alfa-teknik som gjorde størst indtryk på deltagerne gjorde de på en meget overbevisende måde. Om lørdagen fik vi også lejlighed til at komme ud at svømme - dette havde jeg faktisk set frem til siden det sidste seminar på Island i Om aftenen var der mulighed for at blive sangstjerne, idet et karoke-anlæg var til rådighed. midnat nåede vi frem til hotellet. Man kan også vælge at se det som en positiv hændelse, idet vi blev rystet sammen. Indcheckningen foregik meget effektivt som på resten af turen. Lørdag Benedikt, Gunnar, Ivon og Bjørn. Foto: Anders Johansen Seminaret blev åbnet lørdag og den første workshop kunne begynde. Den blev ledet af skuespiller/teaterpædagog/ instuktør/direktør Kári Halldór, som fortalte om sin såkaldte ALFA-teknik og han lavede nogle øvelser med os. Kári tager rundt i Norden og demonstrerer denne teknik, som bygger på selvterapi. Teknikken går korte træk ud på at have den rigtige kropsholdning. Søndagen startede også med ALFA-teknik. Det var nok den workshop som gjorde størst indtryk på deltagerne. Den næste workshop bestod af at to af islændingene fortalte om deres egen stammen, og holdninger til denne. Dette Søndag En af de emner der blev berørt i dagens flere workshops var, hvordan man som ufejlbar stammer kunne takle sine følelser når man kom til at lave fejl. Et andet emne som i denne tid ikke er mindre væsentligt er udviklingen inden for computeres sproggenkendelse, som efter Heidar Jón Hanneson ville blive en fast bestanddel af computerens egenskab Teknikken retter sig ikke direkte mod stammen; men kan udmærket være en del af en stammebehandling. Foto: Benedikt Benediktsson Udtryk nr. 5 - oktober

18 NS 99 i Island Det skal drøftes om seminaret skal fortsætte med at være en blanding af fagligt og socialt indhold fremover. De programmer der er på markedet i dag kan ikke klare stammen. Flere brugte også denne dag til at få set på det omgivende skønne område. Om aftenen var der festmiddag - og det var en festmiddag! Mandag Der var lavet lidt om på programmet, idet busturen blev længere end først planlagt. Men afslutningsvis vil jeg konkludere at islændingene havde arrangeret et Nordisk Stammeseminar som var et af de bedste seminarer jeg har været på. To stole? I fremtiden vil jeg mene at det skal drøftes om seminaret skal Kári Halldór fortsætte med at være en blanding af fagligt og socialt indhold eller der skal vælges et bestemt del af indholdet. Da tiden på et seminar er begrænset kan vi let komme til at sætte os imellem to stole. Fotos på denne side: Benedikt Benediktsson 20 Udtryk nr. 5 - oktober 1999

19 Boganmeldelse Stottern - Belastung und Bewältigung im Lebenslauf Af Hermann Christmann Både Frank og hans tvillingbror begyndte at stamme i første klasse i skolen. Klasselærerinden havde været imod deres indskoling, fordi hun mente, at tvillinger kun har en halv hjerne og derfor skal have specialundervisning. Alligevel kom børnene i første klasse, hvor lærerinden mobbede dem, ikke tog dem alvorligt og gjorde dem usikre. Dette medførte skoleangst og stress. Drengene skulle gå 2. klasse om, derved fik de en ny lærer og de fik det meget bedre i skolen. I dag, da Frank er voksen, mener han, at grundlaget for hans stammen blev lagt af lærerindens pres på dem i de to første skoleår. Han og broderen blev usikre, ængstelige og tilbageholdende...dengang ødelagde man psykisk noget i os... Hermed er temaet i Weikerts bog anslået. Bogen er en forkortet udgave af en ph.d.-afhandling skrevet på baggrund af en kvalitativ undersøgelse af fire voksne stammeres opfattelse af stammens indvirkning på deres hidtidige livsforløb, og den heraf følgende stress og coping (bemestring). Som skrevet står i forordet, så omhandler bogen ikke blot et videnskabeligt emne; men, nok så væsentligt, forfatteren skriver om stammende mennesker og deres bekymringer, besværligheder og muligheder. Bogens opbygning starter med et kapitel om stammen efterfulgt af et kapitel om stress og coping (Belastung und Bewältigung), hvor der er en god diskussion af psykologiens stress- og coping-teorier (bl.a. Lazarus, Bandura, Antonovsky og Seligman). I det følgende kapitel diskuteres stammen i relation til stress- og coping-teorierne. Efter et metodekapitel, hvor bl.a. undersøgelsens kvalitative forskningsmetoder diskuteres, er der et kapitel med undersøgelsens resultater. Resultaterne stammer fra fire stammere i alderen fra 25 til 45 år, der gennem interviews og udfyldelse af spørgeskemaer har leveret data til undersøgelsen. En del af resultaterne vil jeg kort omtale her. Hvornår de mest stressende perioder optræder, er meget individuelt, men indskolingen, mundtlige prøver og skoleskift er ofte forbundet med stress. Følelsen af stress varierer, den er ikke lige stærk hele tiden, den er også situationsbetinget. Der er eksempelvis større stress forbundet med skolen end med fritiden, og stressfølelsen i fritiden og i skolen kan også variere. Interessant er også udviklingen. Hvad gør, at man kommer ind i en god, henholdsvis dårlig stammeudvikling? Her kommer coping ind. Hvordan man klarer sine problemer, om man klarer dem med en defensiv eller en offensiv strategi. En defensiv strategi kunne være undgåelse, mens en offensiv strategi kunne være at tale om stammen og aktivt arbejde med sin stammen og sine holdninger. Acceptbegrebet diskuteres på en interessant måde, bl.a. nævner forfatteren, at accept ikke er noget statisk, men en proces der hele tiden pågår. Og det er lettere at acceptere en let stammen end en svær. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt med en accepterende holdning, idet alle de interviewede stadigvæk havde ønsket om flydende eller i det mindste mere flydende tale. Accepten hænger altså meget sammen med følelsen af, at talen ændrer sig i en positiv retning. Et særligt, og efter forfatterens mening upåagtet, problem udgør de mange resultatløse behandlinger. De interviewede havde i deres skoletid været udsat for adskil- Udtryk nr. 5 - oktober

20 Stottern - Belastung und Bewältigung im Lebenslauf Et særligt og efter forfatterens mening upåagtet problem udgør de mange resultatløse behandlinger lige behandlinger, som ikke havde givet dem en følelse af forbedring. Dette medførte hos nogle en følelse af håbløshed og af, at der ikke kan gøres noget ved stammen, hvilket igen medfører en negativ stammeudvikling med hjælpeløshedsfølelser og følelse af kontroltab. En resultatløs behandling er altså ikke bare en resultatløs behandling, en resultatløs behandling er, eller kan være, direkte skadelig. Da de blev ældre, har de interviewede været i behandlinger, som for nogles vedkommende har ændret den negative stammeudvikling til en positiv. Et af formålene med undersøgelsen var at udlede konsekvenser for stammebehandling, dvs. udkrystallisere, hvilke elementer, der bør indgå i en behandling. Mange af de elementer, som forfatteren finder frem til, er i forvejen kendte for dette blads læsere, men nu er de altså bekræftet af en undersøgelse, der er foretaget ud fra stress- og coping-teorierne. Et par eksempler: Afdækning og ændring af perceptionsprocesser; hensyntagen til selvbiografien; positive oplevelser med - og på trods af - stammen; en behandling skal i reglen indeholde såvel taleterapi som psykoterapi. To af de fire interviews er gengivet i et appendiks. Bogen har desværre ikke noget index. Bogen kan såvel anbefales til dem, der vil læse nogle gode (selv)beretninger om stammen, som til dem, der vil læse om stammen ud fra stress- og coping-teorierne. Weikert, Kerstin. Stottern - Belastung und Bewältigung im Lebenslauf. Köln: Demosthenes Verlag ISBN sider. 36,52 DM inkl. forsendelse. Island 1999, foto: Anders Johansen 22 Udtryk nr. 5 - oktober 1999