Thomas I llum Hansen. Poetik og lingvistik. Om forholdet mellem kognitiv lingvistik og fænomenologisk litteraturteori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas I llum Hansen. Poetik og lingvistik. Om forholdet mellem kognitiv lingvistik og fænomenologisk litteraturteori"

Transkript

1 Thomas I llum Hansen Poetik og lingvistik Om forholdet mellem kognitiv lingvistik og fænomenologisk litteraturteori

2 Indhold Indledning s DEL Fænomenologisk sprog- og litteraturteori s. 6 Om Ingardens fænomenologiske litteraturteori I. Fænomenologisk semantik s. 8 Det fænomenologiske tegnbegreb s. 12 Det fænomenologiske værkbegreb s. 15 II. Sproglydsfigurernes lag s. 18 Skriftfigurernes lag s. 21 III. Betydningsenhedernes lag s. 22 Den nominale ordbetydning s. 22 Det finitte verbums betydning s. 26 Rene funktionsord s. 28 Aktuel og potentiel del af ordbetydningen s. 29 Sætningsbetydningen s. 30 Sætningssammenhænge s. 34 Sætningernes udsigelseskraft s. 37 IV. De fremstillede genstandes lag s. 39 Genstandslagets ontologi s. 42 Genstandslagets rum-tid s. 45 V. De skematiserede aspekters lag s. 47 Aspektlæren s. 48 De skematiserede aspekter s. 48 De skematiserede aspekter i værket s. 49 Hans Castorp revisited s. 52 Den litterære re-præsentation s. 58 VI. Litteraturens femte element: die sogenannte Idee s. 60 Den litterære æstetiske erfaring s. 63 Et dynamisk værkbegreb s. 67

3 2. DEL Kognitiv sprog- og litteraturteori s. 69 En fænomenologisk perspektivering af kognitionsforskningen I. Den kognitive fordobling af semantikken s. 72 Fænomenologisk semiotik s. 72 Kognitionsforskningens hypoteser s. 80 Kognitiv semiotik s. 84 Ception fra erfaring til prædikativ dom s. 86 II. Skemabegrebets kognitive funktion s. 95 eine Verborgene Kunst s. 97 Sanseskemaer s. 99 Begrebsskemaer s. 100 Billedskemaer s. 105 Mandlers parallel-teori s. 106 Billedskemaernes begrebslige funktion s. 110 III. Den grammatiske semantik s. 116 Bevægelsesbegivenheden s. 117 De fire skematiske systemer s. 124 Struktureringen af tidslige og rumlige enheder s. 126 Topologisk geometri s. 130 Point of perception s. 135 Opmærksomhedens vinduer s. 141 Interagerende kræfter s. 148 IV. Den leksikalske semantik s. 154 Leksemets betydningsregister s. 155 Leksikalsk implikation s. 157 Den mindste afvigelses princip s. 165 Den metonymiske funktion s. 169 Den sidste balkjole s. 174 Den metaforiske funktion s. 177 Billedmetaforer s. 184 Leksikalsk integrering s. 188

4 3. DEL Fra poetik til praksis s. 193 Et udkast til en integreret fortolkningsstrategi I. Fænomenologisk poetik og kognitiv stilistik s. 194 Kognitiv poetik s. 196 Fænomenologisk poetik s. 199 Stil og grammatik s. 201 Stil og fremmederfaring s. 204 Stilens kognitive funktion: præsentationsfunktionen s. 210 Det litterære værks under- og overbestemthed s. 214 Det litterære værks affektive dimension s. 221 II. Fænomenologisk fortolkning og nærlæsning s. 226 Fortolkningens fire faser s. 226 Fortolkningsprincipper s. 227 Envoi en genlæsning s. 231 Den yderste dag s. 238 Kunne min skrift s. 244 Disparat potentialitet s. 249 Skrift og materiale s. 257 Fortolkningens skematisme s. 268 Konklusion s. 270 Perspektiverende bemærkning s. 273 Bibliografi s. 275

5 le phénomène de l expression, tel qu il apparaît dans la parole littéraire, n est pas une curiosité ou une fantaisie de l introspection en marge de la philosophie ou de la science du langage, que l étude objective du langage la rencontre aussi bien que l expérience littéraire et que les deux recherches sont concentriques. Maurice Merleau-Ponty

6 Indledning Sproget er forfatterens materiale. Det mente i hvert fald Roman Jakobson, Maurice Merleau-Ponty og med dem mange andre der har reflekteret over forholdet mellem sprog og litteratur. Hvis det er sandt, og det vil jeg som udgangspunkt antage det er, giver det anledning til forskellige mulige perspektiver på forholdet mellem sprog og litteratur. På den ene side kan man forsøge at forstå litteraturvidenskab som en form for sprogvidenskab eller som en disciplin der kan støtte sig til sprogvidenskaben. Forsøg af en sådan art har fundet næring i Jakobsons banebrydende foredrag, Lingvistik og poetik (1960), der netop tager afsæt i en strukturel sprogvidenskab og på forbilledlig vis demonstrerer hvordan man kan overføre begreber og betragtningsmåder til det litterære studium. På den anden kan man forsøge at forstå sprog- og litteraturvidenskab som to relativt selvstændige studier der deler genstandsområde, og som derfor delvist dækker hinanden. Merleau-Pontys La Prose du monde (1969) er et forsøg af denne art, men det forblev ufuldendt. Han skrev på sit manuskript i under indtryk af den strukturelle sprogvidenskab, men i et tilbageblik står det klart at de strukturalistiske principper ikke lod sig forene med hans fænomenologiske syn på sprog og litteratur som kommer til udtryk i modstående citat (La Prose du monde, s. 23). Poetik og lingvistik kan læses i forlængelse af dels den fænomenologiske tradition som mit forsøg på at realisere Merleau-Pontys projekt, dels den strukturalistiske tradition som mit forsøg på at omfortolke det forhold mellem poetik og lingvistik som Roman Jakobson skitserede. 1 Hypotesen er at den kognitive vending inden for de seneste årtiers forskning i sprog og udviklingspsykologi kan bruges til at vende op og ned på det strukturalistiske syn på forholdet mellem sprog- og litteraturvidenskab til fordel for et fænomenologisk der gør det muligt at forankre tekstanalysen i en tværvidenskabelig grundlagsteori om sproglig og førsproglig betydning. Brudfladerne i Merleau-Pontys projekt tolker jeg mere generelt som brudflader i forholdet mellem sprog- og litteraturvidenskab. Problemet har især været at det strukturalistiske autonomiprincip, der hævder at sproget er et selvberoende system som skal beskrives indefra, står i kontrast til en litterær erfaring af sproget som et udtryksfænomen der ikke er selvberoende, men funderet i noget andet end sig selv. Løsningen på det problem kan principielt set tage to retninger: Man kan nedpriori- 1 Poetik-begrebet bruges her i en bred betydning der er mere eller mindre synonym med litteraturvidenskab. I traditionen efter Aristoteles Poetik bruges poetik-begrebet både deskriptivt og normativt om henholdsvis digtningens regler og dens væsen. Senere i min fremstilling vil jeg præcisere min brug af begrebet. Det skal dog understreges med det samme at poetik-begrebet inden for den tradition som jeg knytter an til, ikke må forveksles med det poetik-begreb som er blevet brugt til at betegne enkeltstående forfatteres poetologiske refleksioner over deres eget forfatterskab. 1

7 tere den litterære erfaring til fordel for et strukturelt begreb om det litterære værk som et tegnsystem der kan beskrives på sprogvidenskabens præmisser. Og man kan opgive autonomiprincippet til fordel for et heteronomiprincip der hævder at både sprog og litteratur er funderet i noget andet end sig selv, fx bevidsthedsakter. Sidstnævnte lyder simpelt, men er det ikke. At opgive autonomiprincippet er ikke en simpel retro-bevægelse tilbage til de gode gamle dage inden den strukturelle sprogvidenskab. Den strukturalistiske strømning, der kom til at præge humanvidenskaberne i det 20. århundrede, har blotlagt en lang række strukturelle forhold som man er nødt til at tage med i sine betragtninger. For mig at se er spørgsmålet om autonomiprincippet ikke et spørgsmål om for eller imod strukturalismen, men snarere et spørgsmål om hvordan man skal fortolke strukturerne. I det perspektiv var der mange gode grunde til at Merleau-Ponty ikke kunne blive færdig med La Prose du monde, for sprog- og litteraturvidenskaben lod sig endnu ikke integrere i en kombineret tilgang til sproget som et prosaisk udtryksfænomen. Først med den kognitive og pragmatiske vending inden for bl.a. antropologi, psykologi, filosofi og sprogvidenskab, som Merleau-Ponty foregreb på flere punkter, er der blevet udarbejdet systematiske undersøgelser og beskrivelser af forholdet mellem sprog og erkendelse der gør det muligt at genoptage hans projekt. Mit mål er i forlængelse heraf at sammentænke kognitiv sprogteori og fænomenologisk litteraturteori med henblik på at udvikle en tekstanalytisk praksis der gør det muligt at kombinere en fænomenologisk nærlæsning med en sproglig analyse. Denne målsætning indebærer fravalg af en række andre relevante teoriudviklinger og empiriske undersøgelser der kunne have været inddraget. En samtidig strømning inden for sprogvidenskaben der bør nævnes, er den funktionelle lingvistik som Michael Halliday har grundlagt. Fælles med en kognitiv tilgang er at den aktuelle sprogbrug analyseres ud fra en generel forståelse af mennesket som kognitivt og kommunikativt væsen. På det grundlag pågår der adskillige, perspektivrige forsøg på at integrere de to retninger, men jeg har valgt at centrere min undersøgelse om forholdet mellem kognitiv sprogteori og fænomenologisk litteraturteori eftersom begge retninger udskiller et kognitivt grundlag der gør det muligt at redefinere forholdet mellem sprog- og litteraturvidenskab. Afgørende i den forbindelse er at de to retninger kan mødes i en fortolkning af sproglige strukturer som kognitive gestaltstrukturer der er funderet i en førsproglig, kropsliggjort perception af omverdenen. Med afsæt heri er det nemlig muligt at forstå og analysere sproget på hvad der kunne minde om litteraturvidenskabelige præmisser. Pointen er at også grammatiske strukturer kan analyseres som semantiske, og at det derfor kan være relevant at inddrage begreber som fokus, perspektiv, konflikt og modstridende kræfter i en analyse af 2

8 deres semantiske funktion. Udfordringen består i at omsætte en sådan analyse litteraturteoretisk og undersøge hvilke konsekvenser den har for såvel en almen bestemmelse af det litterære værk som en specifik analyse og fortolkning af det enkelte værks særegne stil. Min fremstilling er, som følge af de skitserede problemstillinger, delt op i to alment teoretiske dele en fænomenologisk og en kognitiv der kombineres i en tredje hvor teorierne omsættes i en tekstanalytisk praksis. Første del uddrager på fænomenologisk vis almene træk der kendetegner det litterære værks opbygning. Andel del inddrager på kognitionsteoretisk vis en række empiriske undersøgelser der kan være med til at bekræfte, korrigere og videreudvikle det fænomenologiske begreb om sprog og litteratur som udfoldes i første del. Og tredje del udkaster en integreret fortolkningsstrategi som afprøves i en række analyseeksempler. Tilsammen tegner de tre dele et overordnet billede af en kognitiv, fænomenologisk litteraturteori. Det teoretiske udredningsarbejde er prioriteret højt i fremstillingen fordi den primære genstand for undersøgelsen er brudfladerne mellem sprogog litteraturvidenskab, men den analytiske dimension spiller også en væsentlig rolle i forhold til den gennemgående argumentation for at almene bestemmelser af sprog og litteratur kan og bør have praktiske konsekvenser for den litterære analyse og fortolkning. Derfor er litterære analyser og eksempler dels integreret i den teoretiske udredning, dels fremhævet for sig i den sidste del hvor den skitserede fortolkningsstrategi omsættes i praksis. I bogens første del, Fænomenologisk sprog- og litteraturteori, fremstilles Roman Ingardens fænomenologiske teori om det litterære værks opbygning med basis i Edmund Husserls teori om tegn- og betydningsdannelse for at vise at det litterære værks intentionalitet er funderet i en førsproglig semantik. Ingardens prææstetiske undersøgelser af litteraturens konstitution fremstilles som en kognitiv tekstlingvistik der gør rede for teksters almene repræsentationsfunktion. Det litterære værk bestemmes generelt som en skematisk konstruktion der implicerer førsproglig viden, mens læseakten omvendt forstås som en konkretion der er styret af værkets implikationsstrukturer. I første omgang fremhæves det at Ingarden fordobler repræsentationsfunktionen idet han både operer med et repræsenteret lag (genstandslaget) og et perspektivisk præsenterende lag (aspektlaget). I forlængelse heraf kritiseres han især for kun i et begrænset omfang at kunne gøre rede for aspektlaget og for den æstetiske dimension der blot beskrives med en vag metafor som en polyfon harmoni mellem værkets lag. Kritikken konkretiseres med en analyse af den passage i Thomas Manns roman Der Zauberberg (1924) som Ingarden selv har peget på som særligt vellykket. Med den litterære analyse bliver det særligt tydeligt at problemet er at Ingarden ikke tager højde for den grammatiske semantiks konstitutive betydning for aspektlaget. 3

9 I bogens anden del, Kognitiv sprog- og litteraturvidenskab, fremstilles nyere kognitiv sprogteori og udviklingspsykologi med henblik på at ud- og underbygge Ingardens teori. Fremstillingen er bygget op om Leonard Talmys skel mellem en leksikalsk og grammatisk semantik på det sproglige niveau der modsvares af et beslægtet skel på det kognitive niveau mellem sansekonkret perception og semiabstrakt konception. Disse skel relateres til Husserls fænomenologiske analyse af forholdet mellem nominal og kategorial anskuelse og Jean M. Mandlers empiriske undersøgelser af forholdet mellem perceptuel og konceptuel kategorisering. På den baggrund tolkes Talmys fordobling af semantikken som nært forbundet med Ingardens fordobling af repræsentationsfunktionen. Først analyseres den grammatiske semantiks betydning for det implicit perspektiverende lag af skematiserede aspekter, som er subjektrelaterede. Dernæst analyseres den leksikalske semantiks betydning for det eksplicit projicerede genstandslag, som læseren tilskriver en vis autonomi. I forbindelse med den leksikalske semantik inddrages en række beslægtede kognitive teorier om encyklopædisk viden for at profilere to kognitive funktioner som kendetegner aktualiseringen af den leksikalske semantik: en metonymisk og en metaforisk der styrer henholdsvis læserens implikation og integration af de begrebslige skemaer som strukturerer den encyklopædiske viden. I bogens tredje del, Fra poetik til praksis, kombineres de kognitive og fænomenologiske teorier i et bud på en fortolkningsstrategi. En klassisk problematik i den forbindelse er at sprog- og litteraturvidenskab interesserer sig for henholdsvis sprogets almene grammatik og særegne stil. Derfor spiller Husserls analyse af fremmederfaringen og Ingardens begreb om litteraturens præsentationsfunktion en særlig rolle som basis for en positiv bestemmelse af stilens kognitive funktion der står i kontrast til den traditionelle bestemmelse af stilen som afvigelse. Hensigten er at vise at den individuerende stil har betydning for den sproglige styring af læserens opmærksomhed. I forlængelse heraf sammenfattes de teoretiske beskrivelser af det litterære værks prototypiske opbygning i et pragmatisk skel mellem den skematiske underbestemthed der gør at læseren må konkretisere værket, og den overbestemthed der omfatter alle de kognitive strukturer og funktioner i værket som er med til at styre såvel læserens aktualisering af værket som den videre fortolkning. På den baggrund foreslås en opdeling af fortolkningsprocessen i fire faser med henblik på at analysere overbestemtheden nede fra og op, dvs. med afsæt i den konkretiserende læseakt. Et væsentligt led i den kognitive, fænomenologiske fortolkningsstrategi er en form for nærlæsning der konkretiserer udvalgte scener og passager i et nedsat læsetempo i et forsøg på at tydeliggøre de konstitutive funktioner og registrere hvordan den fremsatte verden gestaltes. Derfor er teksterne i de følgende analyser valgt så de dækker bredt fra prosa til lyrik, og så de repræsenterer forskel- 4

10 lige typer af fiktiv omverdensgestaltning fra en stemningsfyldt omverdensbeskrivelse i Johannes V. Jensens digt Envoi til en sprogkritisk omverdensproblematisering i Per Højholts digt Månen forklaret. Analyserne fungerer således ikke blot som eksempler, men også som en undersøgelse af en anden central hypotese i min fremstilling: at man endnu med fordel kan læse og forsøgsvis tolke selv radikale skrifteksperimenter og ironiske metafiktioner med afsæt i et fænomenologisk værkbegreb. Samtidig har de et kritisk potentiale idet de danner grundlag for en diskussion af skriftens konstitutive funktion, en funktion som Ingarden undlod at behandle, og af materialebegrebet. Således afsluttes analysedelen med en differentiering af materialebegrebet. I overensstemmelse med Ingardens æstetik bestemmes materialet funktionelt som alt det der bliver gjort til genstand for en bearbejdning på forskellige niveauer i det litterære værk, med den tilføjelse at også skriften udgør et materiale som har betydning for konstitutionen. Sproget er forfatterens materiale, men det differentierede materialebegreb understreger at betydningen af det udsagn først og fremmest afhænger af hvilket sprogbegreb man lægger til grund for sit litteraturbegreb. Det ville alene af den grund være en fejlslutning at drage den konklusion at litteraturen derfor handler om sig selv og sin egen sproglighed eller skriftlighed. Den fænomenologiske tilgang til litteraturen har traditionelt set været mere optaget af den verden som udkastes i kraft af sproget, end af sproget selv som materiale. Et klassisk eksempel er Jørn Vosmars analyse af den første strofe i Johannes V. Jensen digt Envoi : Nu breder Hylden de svale Hænder mod Sommermaanen Analysen er bygget op om en sensitiv beskrivelse af den tid og det rum der skabes med hyldens gestus: et hvilende nu uden vertikale spændinger mellem digtets jordiske og kosmiske dimension. I relation hertil kan min ambition beskrives mere præcist som et ønske om at forstå og analysere sproget som et materiale der gør det muligt at gestalte egenartede verdener. 5

11 1. DEL Fænomenologisk sprogog litteraturteori Om Ingardens fænomenologiske litteraturteori Roman Ingarden var den første der udarbejdede en litteraturteori på et fænomenologisk grundlag. I 1930 forelå teorien i en fuldt udbygget version i hans litteraturteoretiske hovedværk: Das literarische Kunstwerk. Og betydningen af denne teori er vanskelig at overvurdere. Ikke blot fordi den er fænomenologisk, men også fordi den får afgørende indflydelse på to af de mest udbredte litteraturteoretiske strømninger i det 20. århundrede: nykritikken og receptionsæstetikken. På den ene side ligger hans teori til grund for det der er blevet kendt som nykritikkens stratumteori teorien om at det litterære værk består af flere selvstændige lag. På den anden side leverer han de mest centrale receptionsæstetiske begreber: ubestemthedssteder, tomme pladser og læsningens konkretion. Det ironiske ved Ingardens virkningshistorie er imidlertid at hvor styrken ved hans teori er at han insisterer på at fastholde det litterære værks autonomi og heteronomi, dets på én gang selvstændige og afhængige karakter, i et dobbeltgreb, dér synes hans arvtagere at forlade sig på henholdsvis dets autonome eller dets heteronome dimension, værkets konstruktion eller læserens reception. Derfor vil jeg i nærværende kapitel præsentere hans teori for at vise hvorledes hans dobbeltbestemmelse af det litterære værk kan bidrage til en løsning på en aktuel problematik: Hvordan undgår man at reducere det litterære værk ud fra enten en subjektivistisk og læserorienteret tilgang eller en objektivistisk og værkorienteret tilgang? En problematik han selv tumlede med. Ingarden insisterede på at det litterære værks verden hverken kan reduceres til sprog (lingvistik), til forfatterens psyke (biografisme og psykoanalyse) eller til læserens psyke (psykologiserende receptionsæstetik). Hans teori bliver herved aktuel i mere end en forstand dels ved at gå ind i en aktuel problematik, dels ved at give sit eget originale svar på et tilbagevendende spørgsmål: Kan litteraturvidenskaben siges at have 6

12 sit eget selvstændige forskningsfelt der ikke restløst hører ind under et andet, fx psykologi, sociologi eller lingvistik? Når man læser Ingardens teori mere end 70 år efter dens udfærdigelse, er det slående hvor mange af hans iagttagelser som først meget senere er blevet almindeligt accepterede. Især den kognitive og funktionelle sprogteori som han lægger til grund for sit dobbeltgreb om litteraturen. Groft skitseret er Ingardens pointe at det litterære værk er heteronomt fordi dets betydning er funderet i basale perceptionsskemaer og med dem en førsproglig livsverden, og at det er autonomt fordi det udgør et artikulationsniveau for sig, en funktionel-intentionel helhed, der kræver en egen selvstændig beskrivelse. Derfor vil jeg undervejs belyse teoriens aktualitet ved at trække paralleller mellem Ingardens fænomenologiske semantik og nyere teorier om sprogets fundering i menneskets kognitive processer, perceptionen og den kommunikative situation. Til gengæld vil jeg kun i et begrænset omfang gå i dialog med receptionen af Ingardens teori fordi den generelt har været præget af en nykritisk eller receptionsæstetisk tendens til at bruge enkelte elementer af teorien. I modsætning hertil mener jeg at teoriens aktualitet træder tydeligst frem hvis man fremstiller den som et sammenhængende bud på en grundlagsteori og sammenholder denne med enten klassisk fænomenologi eller nyere kognitionsforskning. 2 2 Således knytter jeg an til en mere snæver fortolkningstradition hvor jeg især vil fremhæve B. Smith (1979), T. Grünbaum (2001), P.F. Bundgaard (2004) og F. Stjernfelt (2007). 7

13 I. Fænomenologisk semantik Ingardens værkbegreb er uløseligt knyttet til hans tegn- og betydningsbegreb. Hans svar på hvorledes det litterære værk kan projicere en fiktiv verden med en vis selvstændighed, er nemlig at de betydningsenheder som litteraturen er bygget op af enten selv er intentionelle eller indgår funktionelt i intentionelle sammenhænge. Der er således en særlig grund til at præsentere Ingardens syn på forholdet mellem sprog og erkendelse og hermed introducere hans tegnbegreb inden man udfolder hans værkbegreb. Ingarden har sit begreb om tegn- og betydningsdannelse fra Husserl. Og dette begreb kan måske forklare hvorfor dele af hans teori har ligget underdrejet, for det stemmer generelt sagt ikke overens med det der inden for filosofien bliver betegnet som den sproglige vending: Den udvikling inden for det 20. århundredes teorier om sprog og betydningsdannelse som vender opmærksomheden ind mod sproget selv, og som i løbet af 1960 erne og 70 erne kulminerer med en forestilling om at sproget ligger til grund for og i alt væsentligt strukturerer vores erfaring og erkendelse. Inden for lingvistikken har det fænomenologiske tegnbegreb ligeledes været i konflikt med grundlæggende aksiomer, herunder den antagelse at sproget bør anskues og undersøges som et autonomt og selvberoende system. 3 Især en bestemt gren af den strukturelle lingvistik synes at stå i kontrast til fænomenologien, nemlig den der i forlængelse af Ferdinand de Saussures diakritiske tegnbegreb opfatter sproget som et system der udelukkende består af forskelsetablerede elementer, dvs. af enheder der er defineret negativt ved deres forskel fra andre sproglige elementer. Først med den pragmatiske og siden den kognitive vending inden for lingvistikken er autonomiprincippet blevet udfordret, og det er igen blevet muligt at vinde gehør for teorier der begriber sproglig betydning som et heteronomt fænomen, dvs. som noget der er funderet i andet og mere end sproget selv, fx det menneskelige subjekt og de konkrete kommunikationssituationer. Fra Husserl overtager Ingarden den forestilling at sproglig betydning er intentionel fordi den er funderet i en intentionel bevidsthed. Intentionalitet skal her forstås som det forhold at bevidstheden er kendetegnet ved at rette sig mod noget andet end sig selv. Der er altså tale om et meget basalt træk ved bevidstheden som ikke må forveksles med den hverdagssproglige forståelse af intention 3 Ironisk nok er lingvistikkens udvikling af et autonomiprincip inspireret af Husserls fjerde logiske undersøgelse hvori han hævder det sproglige systems selvstændighed og selvtilstrækkelighed ud fra en fænomenologisk tese om en art regionalontologisk væsenslov, sprog som sprog. Lingvistikkens autonomisering af sproget er historisk set forståelig som en måde at afgrænse en videnskab på ved at afgrænse dens genstand. Ud fra det perspektiv er pragmatikken og den kognitive lingvistik ligeledes forståelig som forsøg på at etablere tværvidenskabelige undersøgelser af sproget efter at lingvistikken selv er blevet en veletableret videnskab. 8

14 som bevidst hensigt. Uafhængigt af om mennesket har en bevidst hensigt med sine oplevelser og forestillinger eller ej, er disse kendetegnet ved at overskride sig selv og rette sig mod genstande uden for bevidstheden. 4 Oplevelser skal altså ikke forstås som passive indtryk, men som noget der er funderet i intentionelt rettede bevidsthedsakter. Husserl skelner mellem to momenter ved bevidsthedens akter kvalitet og materie. Kvaliteten betegner aktens type: hvorvidt der er tale om en spørgende, dømmende, ønskende akt eller lignende. Materien betegner selve etableringen af bevidsthedens rettethed: om der er tale om denne eller hin genstand (genstandens dennehed), og om den måde hvorpå genstanden bliver bestemt (genstandens hvadhed). Fx kan jeg rette mig mod min madpakke på to forskellige, henholdsvis forestillende og konstaterende, måder der sprogligt kan manifestere sig i udsagnene: Jeg drømmer om de fedtede håndmader jeg glemte derhjemme og Denne madpakke er en kaloriebombe. Genstanden er den samme, men akternes type og bestemmelsesmåde er forskellige. Der er forskel på at drømme og dømme (kvalitet) og på at opleve en genstand som fedtet eller fedtholdig (materie). Ligeledes er der forskel på at drømme og dømme om en genstand der befinder sig henholdsvis uden for og inden for mit oplevelsesfelt, og denne forskel i aktmaterien kommer sprogligt til udtryk i de deiktiske bestemmelser denne og derhjemme. Bevidsthedsaktens korrelat er den intenderede genstand der svarende til aktens kvalitet og materie fremtræder med en særlig værenskarakter og en vis beskaffenhed. Alt afhængig af om jeg forholder mig spørgende eller dømmende til en genstand, vil den give sig som problematisk, faktisk eller lignende. Og relativt til aktens materie vil genstandens fremtrædelse være kendetegnet ved en formal og material egenbestemmelse, hvilket jeg vil vende tilbage til. I første omgang er det væsentligst at forstå at bevidsthedens akter og intentionelle genstande har en struktur som også kendetegner sprogets betydningsstruktur. Derfor vil jeg sammenfattende fremhæve tre overordnede kendetegn ved Ingardens tilegnelse af Husserls semantik. For det første er sproglig betydning intentionel fordi den er funderet i intentionelle betydningsgivende akter. Derfor står det fænomenologiske tegnbegreb i kontrast til den strukturelle lingvistiks diakritiske tegnbegreb. Tegn og betydninger er ikke først og fremmest defineret ved forholdet til andre tegn, men derimod ved forholdet til bevidsthed og genstand. Det betyder imidlertid ikke at relationen til andre tegn er uden indflydelse på selve betydningsdannelsen, men det er betydningsintentionen der er konstituerende for et tegns betydning. Sproglige betydninger angiver med andre ord 4 Se S.H. Klausen (2006), s , for en udredning af forholdet mellem intentionalitet og bevidst hensigt; et forhold der ikke er helt så entydigt som det fremstår i min kortfattede fremstilling, da der er en nær relation mellem de to fænomener og derfor et vist rationale i at tænke dem i sammenhæng. 9

15 særlige måder at rette sig mod genstande og situationer på. De udtrykker forskellige genstandsmæssige givethedsmåder. At kunne forstå et tegn er således at kunne rette sig mod det tegnet betyder, dvs. den betydede genstand der ikke må forveksles med rent faktisk eksisterende genstande. Reelle genstande og de måder hvorpå genstande kan give sig for en intentionel bevidsthed, er ikke identiske, på trods af at vi ofte artikulerer givethedsmåder med henblik på at andre skal identificere konkret eksisterende genstande. Betydningens intentionalitet medfører at den altid har en genstand, dvs. at den altid retter sig mod noget fra sig selv forskelligt, uafhængigt af om dette noget svarer til konkrete genstande i den ydre verden. Udtrykket enhjørning refererer altså til en genstand, om end denne er rent intentionel. For det andet er den sproglige betydnings intentionalitet en afledt intentionalitet fordi den er funderet i en betydningsgivende akt, en betydningsindstiftelse. Betydningen er altså afhængig af og relateret til bevidstheden, men den kan ikke reduceres til bevidstheden fordi betydningers gentagelighed indebærer at de må være hævet over rent real-psykiske processer. Betydninger kan fastholdes og gentages af en bevidsthed på tværs af forskellige konkrete akter og situationer, ligesom den kan gentages af forskellige bevidstheder. Således overskrider betydninger såvel den konkrete situation som det individuelle perspektiv. Derfor må de besidde en vis idealitet hvilket jeg vil vende tilbage til. For det tredje er den sproglige betydnings genstand skematisk. Sprogets afledte intentionalitet udkaster nemlig en genstand der i modsætning til sansekonkrete genstande, som giver sig med anskuelig fylde, er rent intentionel og skematisk, og altså ikke fuldstændigt bestemt i enhver henseende. Hvis man benævner en umiddelbart sanseligt tilgængelig genstand, ser man igennem den skematiske genstand, og man retter sig direkte mod genstanden selv. Derfor opdager vi som oftest ikke den rent intentionelle genstand som sproget udkaster. Pointen er at den rent intentionelle genstand kan projiceres i kraft af den sproglige betydning og uafhængigt af om den svarer til noget i den ekstrasproglige virkelighed. De tre kendetegn kan sammenfattes i forhold til en beslægtet fænomenologisk tradition, der bl.a. er repræsenteret af Merleau-Ponty og Paul Ricœur. Det særlige ved Ingarden er nemlig at han vil forstå det litterære værks intentionalitet ud fra en intentionalitet der allerede kan specificeres på ordog sætningsniveau. Såvel Ricœur som Merleau-Ponty har anvendt litteraturen som argument for at sprogets særkende er dets evne til at udkaste en verden, og deres argumentation skal forstås i kontrast til de forskellige formalistiske forsøg på at begribe sproget, herunder litteraturen, som bygget 10

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

En teori om leg og fantasi. 1

En teori om leg og fantasi. 1 Gregory Bateson En teori om leg og fantasi. 1 1. Sproglig kommunikation kan foregå på mange abstraktionsniveauer, som rækker i to retninger fra det tilsyneladende simple betydningsgivende (denotative)

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Kapitel 1: Indledning

Kapitel 1: Indledning i Forord vii Tak xi Kapitel 1: Indledning 1. Introduktion 2 1.1 Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne 3 1.2 Voksen i en andetsproglig kontekst 5 1.3 Didaktik 7 1.3.1 En dannelsesteoretisk

Læs mere