Stammen og skole. - en pjece for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stammen og skole. - en pjece for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne"

Transkript

1 Stammen og skole - en pjece for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne

2 Indhold: Forord 5 Hvad er stammen? 7 Hvordan påvirker stammen eleven? 9 Myter om stammen 10 Fakta om stammen 11 Er det stammen? 13 Skolebegynderen, der stammer 14 Skolebarnet, der stammer 16 Den unge, der stammer 18 Stammebehandling? 20 Tilbud om rådgivning, vejledning og behandling 21 Hvad kan læreren gøre for at hjælpe sin elev? 23 Drillerier 25 Sammenfatning 27 Hvor kan man henvende sig? 29 Litteraturliste 29

3 Forord Denne pjece er skrevet for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne. Pjecen henvender sig også til pædagoger og andre, som har med børn og unge, der stammer, at gøre. Formålet med pjecen er at oplyse om, hvad stammen er, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte at stamme, samt hvad man kan gøre for at støtte og hjælpe barnet og den unge, der stammer. Pjecen er et af resultaterne af et projekt, der har til formål at udarbejde informationsmateriale for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne. Projektet er udført i Dansk Videnscenter for Stammens regi af projektmedarbejder, talepædagog Eigil Laulund i , og er finansieret af midler fra Socialministeriets satspulje. Centermedarbejder, audiologopæd Tine Egebjerg og centerleder, cand. psych. Per Fabæch Knudsen har på baggrund af projektets grundmateriale udarbejdet pjecen i sin endelige form. Pjecen er en selvstændig publikation, men samtidig en del af en større informationspakke om stammen hos børn og unge. Pjecen er let revideret sommeren 2006 og genoptrykt. Sommer 2006 Centerleder Per Fabæch Knudsen Dansk Videnscenter for Stammen

4 Hvad er stammen? Hvad er stammen? Det er et godt spørgsmål, som det ikke er så ligetil at besvare. Stammen er nemlig ikke bare dét man hører og ser, når man taler med et menneske, der stammer - det er også et kommunikationshandicap, der er forbundet med fordomme, tabuer og uvidenhed. Der findes i dag ikke en definition på stammen, som alle er enige om. Men kigger man på den ydre, åbne stammen kan stammen defineres (ifølge WHO) som "...en forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han vil sige, men i det givne øjeblik ikke er i stand til at sige det p.g.a. en ufrivillig, gentagende forlængelse eller blokering af en lyd" (Andrews et al., 1983). Der er ingen mennesker, der taler fuldstændigt flydende. Flydende og ikke-flydende tale er relative begreber og skal forstås som varierende grader i stedet for som modsætninger. Man kan sige, at stammen forekommer, når talens kontinuitet forstyrres så meget, at kommunikationen berøres, og der opstår ubehag hos den talende og/eller hos lytteren. "...klassen snurrede rundt og rundt, og jeg følte 30 par øjne brænde mig i nakken. Jeg kan aldrig huske, at jeg hørte læreren befri mig fra torturen ved at bede mig om at sætte mig. Jeg satte mig bare på et tidspunkt udmattet, svedende og rød som en rødbede" (Mooney and Lewis, 1995). Mange mennesker har stereotype forestillinger om, hvad stammen er. Disse stereotype forestillinger betyder, at man dels ikke forstår stammen og de problemer, der er forbundet med det at stamme, og dels at man måske slet ikke opfatter det, man hører og ser, som stammen.

5 Stammen består som regel af åben stammeadfærd og skjulte følelser. Den åbne stammeadfærd kan være: gentagelser af lyde eller dele af ord, forlængelser af lyde, blokeringer (dvs. der høres ingenting eller kun en slags "kvalt" lyd), fyldeord eller lyde ("øh", "altså", "hvad er det nu, det hedder?"). Men det kan også være: at stampe med foden, blink med øjnene, grimasser, rødmen, undgåelse af øjenkontakt, at opgive at tale, osv. Og det kan være: at barnet virker "stille", "genert", "reserveret", "upåfaldende i trygge rammer, men tilbageholdende i andre situationer", etc. De skjulte følelser kan være: flovhed, angst, skyld, skam, frygt for afsløring, mangel på selvtillid, dårligt selvbillede, panik, osv. Det kan altså i de tilfælde, hvor den egentlige stammeadfærd er skjult, være meget vanskeligt at tolke adfærd som stammeadfærd - af og til også for den stammende selv!

6 Hvordan påvirker stammen eleven? "At læse højt i engelsktimerne var en smertelig erfaring for mig. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at undgå at blive hørt. Sidde længst tilbage for at skjule mig; sidde foran, så at det var tydeligt, at jeg ikke skjulte mig; stirre ned i bordpladen for at undgå lærerens blik - hele tiden bogstavelig talt svedende af skræk" (Mooney and Lewis, 1995). Sårbarheden over for stammen varierer meget fra barn til barn. Der behøver ikke være overensstemmelse mellem stammens umiddelbare hårdhed og elevens sårbarhed. Børn og unge, der tilsyneladende kun har lidt hørbar stammen, kan være ekstremt opmærksomme på stammen og meget sårbare. Mens børn og unge, der har en mere synlig, hård stammen omvendt kan være mindre sårbar. Når barnet frygter stammen, kan det føre til etablering af undgåelsesadfærd. Det kan være undgåelse af: bestemte ord, f.eks. sit eget navn eller ord, der begynder med bestemte lyde, bestemte situationer, f.eks. navneopråb, højtlæsning, svare på eller stille spørgsmål, fortælle vittigheder, deltage i samtaler, vente på tur, hente en elev i en anden klasse, være med i aktiviteter i frikvarterer, tage telefon, bestemte personer, der stiller mange spørgsmål, eller altid synes at have travlt. Undgåelse kan også være ultimativ: at benægte at være en person, der stammer. Barnets oplevelse af sig selv som mislykket, når det taler, medfører tab af selvtillid og gradvis opbygning af et dårligt selvbillede.

7 Myter om stammen Der findes mange myter om stammen. Faktisk er myter, fordomme og uvidenhed om stammen mere udbredt end viden. Nedenfor følger en afkræftelse af nogle af de myter, der findes. Årsagen til stammen er ikke: noget nervøst eller traumatiske oplevelser i barndommen. Det skyldes heller ikke et slag i hovedet, en stor forskrækkelse (selvom nogle børn begynder at stamme samtidigt med at de er under en eller anden form for stress), efterabning af nogen, for kort tunge, at være doven, genert eller dum. Der findes ingen hurtig og effektiv kur mod stammen. Derimod kan stammesymptomerne bearbejdes, så de bliver lettere, og de ledsagende negative følelser kan mindskes, så stammen ikke vedbliver at være et så markant problem for barnet, familien, lærerne o.s.v. Det er ikke sandsynligt, at børn i skolealderen vokser sig fra stammen uden støtte fra andre. Ifølge Andrews et al, 1983, viser forskellige undersøgelser nemlig, at: 25% af børn på 4 år, der stammer, stadig stammer, når de er 16 år, 50% af børn på 6 år, der stammer, stadig stammer, når de er 16 år, og 75% af børn på 10 år, der stammer, stadig stammer, når de er 16 år. Øvelse gør ikke mester, når det gælder stammen. Forstået som øvelse i at tale flydende. Det er ingen hjælp, at blive tvunget til at

8 tale. Og forslag som: "tal langsomt", "tag en dyb indånding" eller "tænk dig om, før du taler", er uheldige i det lange løb. Forslagene vil i de fleste tilfælde gøre eleven mere anspændt, overopmærksom på taleprocessen og bekræfte elevens negative oplevelse af sig selv som "taler". Det er ikke rigtigt, at et barn kan tale korrekt, hvis det vil, selvom barnet taler flydende i visse situationer. Alle stammere taler i perioder mere flydende end andre. Det er ikke altid muligt at finde en forklaring eller et mønster, der kan forklare hvorfor det er. Der findes ingen stammepersonlighed. Mennesker, der stammer er ligeså forskellige personligheder som alle andre mennesker. Forældreholdninger og handlinger er ikke årsag til stammen. Derimod kan ængstelig eller kritisk holdning fra personer omkring barnet vedligeholde eller forværre eksisterende stammemønstre.

9 Fakta om stammen Selv om man ikke kender årsagerne til stammen og ikke har løst stammens gåde, så har man alligevel en hel del viden om stammen, som kan betegnes som "fakta om stammen". Stammen menes at være forårsaget af mange faktorer. Samspillet mellem arv, sociale og tale-sproglige faktorer har afgørende betydning for, hvordan kommunikationen udvikles. Nogle forskningsresultater taler for, at der er en vis arvelig disposition i stammen. Der er dog ingen sikker regel for, at et barn vil begynde at stamme, selv om det har en nær slægtning, der stammer. De fleste børn passerer i løbet af tale-sprogudviklingen en periode med megen ikke-flydende tale, mest udpræget i 2-5 årsalderen, hvor sproget er i sin mest rivende udvikling. Ikke-flydende tale kan være vanskelig at skelne fra begyndende stammen, men hvis barnet synes at være spændt eller ængsteligt i forbindelse med tale, kan dette indikere stammen. Forskning viser, at stammen oftest begynder før 3½ års alderen (Yairi, 1993). Mellem 4 og 5% af alle børn stammer på et eller andet tidspunkt i løbet af deres tale-sprogudvikling. Man regner med, at cirka 0,7% af voksenbefolkningen i de vestlige lande stammer. Flere drenge end piger stammer. Forskerne rapporterer mellem 2:1

10 og 6:1, alt efter hvilke aldersgrupper man undersøger. Kønsforskellen er mindre jo lavere alder. Stammesymptomer kan pludselig øges eller reduceres ofte uden påviselig grund. Dette kan være frustrerende for den stammende og omgivelserne. Den åbenbare uforudsigelighed er en af de angstskabende faktorer ved stammen. Flydende tale afhænger måske af balancen mellem krav og evne i en given situation: Krav kan være: tidspres, mange spørgsmål, kritiske normer til tale og opførsel, at leve i en støjende, travl, utryg, trættende eller konkurrencepræget hverdag med mange skift. Evne kan afhænge af: tale-sproglig udvikling, tale-sproglig opmærksomhed, øjeblikkelig fysisk og psykisk tilstand. Evnen øges med modningen, men ikke altid så hurtigt, som kravene. Dette kan medføre øget risiko for udvikling af stammen.

11 Er det stammen? For lægmand vil det ofte være svært at skelne mellem almindelig ikke-flydende tale og stammen hos et mindre barn (det kan det også være for fagfolk) - alder alene kan ikke sige noget væsentligt om stammen/ikke-stammen. Tegn på stammen kan være: at der fremkommer et mønster i talebesværet at talen bliver snublende, stødvis og unaturlig i sætningsmelodien, at "stammens" frekvens og varighed øges. NB: En stor mængde af ikke-flydende tale kan være helt harmløs!!, at der er tegn på spændthed og anstrengthed før taleøjeblikket, at barnet har svært ved at fortsætte talen, hvis det bliver afbrudt, at barnet giver udtryk for mismod eller ubehag og frustration, når det ikke kan sige, hvad det vil. Og endnu engang: disse faktorer er mest aktuelle ved vurderingen af små børns tale. Men de kan være aktuelle, også når det drejer sig om skolebegyndere.

12 Skolebegynderen, der stammer Overfor yngre børn, dvs. før og omkring skolestarten, har der i mange år været tradition for en indirekte indsats i form af vejledning af de voksne i barnets omgivelser. Hensigten har været, at skabe forståelse for dette specielle barns situation og forudsætninger og forsøg på at optimere disse. Man har også tilstræbt at fjerne uheldige reaktioner og mønstre fra barnets nære miljø. Den amerikanske stammeforsker og -behandler Charles Van Riper (1973) har beskrevet seks faktorer, der indvirker negativt på stammende børns evne til at tale flydende: tab af lytteren: enhver form for reaktion fra modtageren, der antyder kritik eller ubehag, f.eks. lytteren ser væk, eller stivner, afbrydelser og konkurrence: børn, der stammer har ofte svært ved at komme igang igen, hvis de bliver afbrudt. Det er også almindeligt at barnet stammer, når det prøver at bryde ind i en samtale eller deltager i en intens (læs forceret) samtale, tidspres: stammende børn er ofte meget sensitive overfor følelsen af hastværk eller utålmodighed hos deres omgivelser. De vil eventuelt tolke det som en talenorm, de skal leve op til og får dermed sværere ved at tale. Den deraf følgende stammen leder til yderligere følelse af at spilde andres tid og dermed yderligere tidspres osv., taleopvisning: stolte forældre vil have barnet til at demonstrere sin dygtighed for venner og bekendte. Hvis barnet "tvinges" til at optræde og stammer, vil han eller hun måske føle sig som en fiasko, spænding: forældre nævner ofte at barnet stammer mere, når det er spændt på en begivenhed, f.eks. fødselsdag, fester, jul, osv. Frustration, forvirring, træthed, ydmygelse, frygt og sygdom er

13 andre situationer, hvor barnet stammer mere, krævende sprogmodeller: alle børn vil have sværere ved at leve op til tale-sproglige forbilleder, der anvender et avanceret sprog, m.h.t. grammatik, begreber og talehastighed. Dette gælder ganske særligt for børn, der stammer. Den voksnes tale-sprog bør altid tilpasses barnets - ikke omvendt. Der er også faktorer, der virker positivt for stammende børns evne til at tale flydende. Det er alt, hvad der gør dem mere trygge og rolige, og sikre på, at dét, de siger, er ligeså meget værd at lytte til, som dét andre siger. Og det er, når der i kommunikationen fokuseres på indholdet frem for på formen.

14 Skolebarnet, der stammer Det hyppigste er som sagt at barnet, når det kommer i skole, har stammet længe. Barnet selv er på dette tidspunkt mest optaget af at undgå ubehagelige følelser og påmindelser vedrørende stammen. Barnet ønsker bare at holde op med at stamme. Omgivelserne derimod vil have barnet til at gøre noget ved sin stammen, så det ikke stammer så meget. Talepædagogen ved, at stammen måske holder op, men at sandsynligheden bliver mindre og mindre, jo ældre barnet bliver (jvf. s. 10). Hovedmålsætningen for det talepædagogiske tilbud til disse børn er derfor primært at reducere angsten for stammen og talesituationer for derigennem at ændre/reducere selve stammen. Iværksættelse af den mest hensigtsmæssige hjælp i hvert enkelt tilfælde kræver en indgående overvejelse af, på hvilken måde barnet kan profitere af hjælpen. En ønskelig konsekvens af stammebehandling kan i første omgang godt være mere hørbar stammen. Kan barnet og omgivelserne acceptere det? En drøftelse med barnet og forældrene må afgøre dette. En almindelig bekymring er, at det hele bliver værre af at tale om stammen. Barnet vil tænke mere på stammen og generelt blive mere ængstelig overfor at tale. Måske vil behandlingen skabe problemer - eller forværre dem? Det omvendte - en bevidst undgåelse af at tale om stammen og problemerne med at frygte mange situationer p.g.a. stammen - kan føre til en "tavshedens sammensværgelse", der forstærker barnets tro på, at hvad han gør, når han taler/stammer er så forfærdeligt og skamfuldt, at der slet ikke må tales om det. Dette er overvejelser, som må diskuteres i samarbejde mellem forældre og talepædagog og med involvering af eleven.

15 Det vil ofte være arten af elevens tilpasningsstrategier, der afgør om stammebehandling bør iværksættes. Det første problem vil derefter være at kunne tilbyde behandlingen i en form, som eleven er motiveret for at deltage i. Indholdet i stammebehandlingen bygges ofte op omkring målsætninger som: at formidle viden om stammen og skabe grundlag for dialog at hjælpe eleven til at blive mindre sensibel over for stammen v.h.a. åben, nøgtern diskussion af, hvad han gør, når han stammer, at eleven selv formulerer, hvad han føler sig hæmmet af, og hvad han føler sig hjulpet af, at kortlægge og gradvist bearbejde stammetricks - det eleven gør for at skjule eller undgå stammen, at reducere kamp og spændthed i forbindelse med talen, at øge selvværdsfølelsen, at reducere risikoen for social isolering p.g.a. stammen.

16 Den unge, der stammer I de sidste klasser i folkeskolen, på gymnasiet og ved ungdomsuddannelserne, vil de problemer som også kendetegner skolebørn, der stammer, være tilstede, ligesom behandlingen vil følge de samme principper. Men for den unge stammer dukker der nu yderligere problemer op: de faglige krav skærpes, den enkeltes kommunikationsevne bliver stadig vigtigere og omverdenens krav bliver større og større. Samtidig hermed er de almindelige teenageproblemer også tilstede. På det faglige plan bliver det stadig vigtigere at kunne formidle et stof og kunne give udtryk for egne meninger og holdninger i diskussioner i klassen. Hertil kommer fremlæggelse for klassen samt mundtlige eksaminer, som for mange stammere er frygtede situationer. Flere elever udtrykker ængstelse for, at deres stammen ved de mundtlige eksaminer vil påvirke eksaminator og censor i negativ retning. På det personlige plan vil stammen ofte forstærke de problemer, som de fleste mennesker har i denne fase af deres liv. Kommunikation er alt: det er vigtigt at være med i gruppen, ikke at skille sig ud. Skolen skal klares, der skal tjenes penge, og man skal have en kæreste. Det kræver ofte meget af den enkelte at være med, og for den stammende elev vil netop stammen ofte få skylden for alt, hvad der går galt. Ungdomsårene er altså en ekstra følsom periode for stammeren. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til og forstår stammeproblematikken, og at der er god kontakt mellem lærer og

17 elev, således at eleven får mulighed for at yde sit bedste. Stammebehandling i denne periode kan være en god idé. Talepædagogen kan hjælpe elev og lærer med at finde hensigtsmæssige løsninger på problemer i forbindelse med skolekrav og eksamen. Og deltagelse i f.eks. en stammegruppe, hvor stammeproblemer og pubertetsproblemer diskuteres, vil ofte være af stor betydning for eleven, der stammer.

18 Stammebehandling? Når der er rettet henvendelse til talepædagogen om en elevs stammen, skal der tages stilling til iværksættelse af rådgivning, vejledning og behandling. Det kræver grundig overvejelse af en række faktorer. Barnets følelsesmæssige parathed og motivation må analyseres, inden der kan tages stilling til evt. direkte eller indirekte foranstaltninger (observation, vejledning, stammebehandling, etc.). Når vi taler om børn i skolealderen, kan der formelt set ikke iværksættes nogen som helst behandling, uden at forældrene ønsker det; men reelt kan der heller ikke forventes positiv effekt af stammebehandling uden forældrenes forståelse og deltagelse i processen. Bedsteforældre, andre tætte familierelationer og det øvrige sociale miljø må også tages i betragtning, når stammebehandlingen skal planlægges. Behandlingsindsatsen - hvori den end måtte bestå - kan altså kun forventes at hjælpe barnet og familien, når talepædagogen føler sig overbevist om, at både barnet og forældrene er klar til at samarbejde om gennemførelsen af en relevant indsats i forhold til barnets stammen. Anderledes forholder det sig naturligvis, når det er unge, vi taler om. Her er det eleven, der beslutter om han eller hun vil modtage stammebehandling.

19 Tilbud om rådgivning, vejledning og behandling Tidlig indsats er nøgleordet i forbindelse med behandling af stammen. Tidlig vil ifølge mange stammespecialister sige: ikke senere end et halvt år efter, at stammen er begyndt - nogle vil endda mene før! Når barnet er begyndt i skolen vil det ofte have stammet i længere tid. Stadig flere børn har inden de kommer i skole været i kontakt med en talepædagog. Andre vil møde skolesystemet uden denne baggrund. I begge tilfælde er det vigtigt, at der allerede tidligt i skoleforløbet bliver gjort en indsats for den stammende elev, således at stammen ikke hæmmer barnets emotionelle, kognitive og sociale udvikling. I Danmark tilbyder skolevæsenet stammebehandling til stammende elever gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Behandlingen gennemføres af talepædagoger, der er ansat her. Der er forskel på de forskellige tilbud rundt om i landet. I nogle kommuner har talepædagogerne specialiseret sig og har et omfattende undervisningstilbud, når det gælder stammen. I andre kommuner er der ikke særlige tilbud til børn og unge, der stammer, og her tilbydes stammebehandling - ifølge svar på spørgeskema fra disse kommuner - "efter behov" (Dansk Videnscenter for Stammen, 1995). For at kunne vurdere behovet for rådgivning, vejledning og behandling indhenter talepædagogen oplysninger fra forældrene og barnet eller den unge. Formålet med forældresamtaler er at danne sig et indtryk af:

20 hvordan familien oplever barnet og stammen, hvordan familien påvirkes af stammen, hvordan man i familien forholder sig til stammen. Formålet med samtalen med barnet eller den unge er at få et indtryk af: barnets tale- og sprogudvikling, den ydre stammen og barnets eller den unges reaktioner på den, barnets eller den unges holdning til egen stammen og evt. reaktioner på den, stammens indflydelse på barnets og den unges situation generelt. På baggrund af disse samtaler tilbydes rådgivning, vejledning og behandling. Tilbuddet er afhængig af mange faktorer (alder, stammesværhed, talepædagogisk erfaring etc.), og kan være: direkte i samarbejde med eleven og/eller indirekte via samarbejde med forældre eller andre, f.eks. lærere, ekstensivt (individuelt tilbud eller tilbud om deltagelse i gruppe) eller intensivt (f.eks. stammeugekursus) Som en del af den samlede rådgivning, vejledning og behandling vil talepædagoger i de fleste kommuner i landet kontakte barnets lærere og evt. pædagogisk personale i fritidsordning (ibid.). Formålet med denne kontakt er: at få kendskab til lærernes og pædagogernes indtryk af eleven og deres viden om og holdning til stammen at informere lærerne og pædagogerne om stammen at aftale hvordan der kan samarbejdes i det videre forløb

21 Hvad kan læreren gøre for at hjælpe sin elev? "En anden lærer lærte mig aldrig rigtig at kende. En gang, da han passede klassen, og jeg skulle spørge, om jeg måtte hente noget i min klasse, og jeg bare stod der og gentog j.j.j.j., svarede han: "Er det en sang eller hvad?" Jeg havde det forfærdeligt og vendte mig om og satte mig. Denne kommentar legitimerede og forværrede de drillerier, jeg allerede var udsat for fra de større drenge (Mooney and Lewis, 1995)." Det vigtigste en lærer kan gøre for at hjælpe en elev, der er bevidst om sin stammen, er at skabe mulighed for, at de sammen kan tale om problemerne, og finde ud af, hvad der kan gøres, for at eleven får det godt i skolen. Læreren kan også tale med forældrene og talepædagogen, for yderligere at få en sikker fornemmelse af barnets opfattelse af sin stammen. Dette vil også hjælpe læreren til at tackle stammen i forskellige situationer i hverdagen. Man må være opmærksom på, at dét, der hjælper og støtter den ene stammende elev, kan være sårende eller hæmmende for den anden. De følgende strategier kan derfor tjene som et udgangspunkt for en hensyntagende pædagogik: prøv at reducere kravene til en elev, så de balancerer med hans eller hendes kommunikationsevne i den aktuelle situation. Andre gange kan man anspore, når man mærker at barnet eller den unge har det godt med at tale/stamme. Stil ellers de samme krav til elever, der stammer, som til elever, der ikke stammer, giv barnet tid til respons. Vær sikker på, at du ikke skaber tidspres, når du stiller spørgsmål. Vær opmærksom på dit kropssprog,

22 lav små pauser, når et barn har svaret/talt, så du er sikker på, at barnet er færdigt med at tale. Samtidig er det den mest effektive måde at skabe et roligt og respektfuldt konversationsklima, tal selv langsommere. Det er svært, men kan læres, hold naturlig øjenkontakt. Det vil sige balance mellem at stirre eller kigge væk. stil ægte spørgsmål, og lad være med at forhøre. Hensigten skal være at sænke kravene til barnets formuleringsevne i situationer, hvor det kan føle sig vurderet, skab ro, når eleverne skal tale. Lav f.eks. kommunikationsregler som alle i klassen skal følge, vis at du har forstået, når du har. Hvis du ikke har, kan du starte med det, du har opfattet, som en indledning for eleven, så han eller hun kan gøre det klart derfra. Der er forskel på, om man er den, der ikke har opfattet godt nok eller den, der ikke har sagt noget godt nok, tal ikke færdigt for eleven.

23 Drillerier Risikoen for at blive drillet, og udsatheden for drillerier som stammende barn, er åbenbar og genstand for mange bekymringer og spekulationer hos både barn og forældre. Og lad os da også slå fast med det samme: børn, der stammer, bliver drillet - om ikke alle, så i hvert fald mange af de børn, der stammer. Hans, 11 år: "Det er irriterende, at de andre driller mig med min stammen. For eksempel, når vi er blevet uvenner, så fyrer han bare en hel masse af. Jeg kan som regel ikke få fyret alle de ord af. Når han så ikke kan finde på mere, så er det pærelet med: stammerøv og stammegris" (Dansk Videnscenter for Stammen, 1996). Drillerier overlapper til en vis grad mobning, men drillerier kan også være ubetydelige og ligefrem kærlige. En definition på drilleri kan være: "Drilleri er irriterende adfærd, som kan være ubetydelig af natur. Det er et forsøg på at vække en reaktion hos en modtager. Det er modtagerens og tilskuernes reaktion, der afspejler alvoren i drilleriet." (Pawluk, i Mooney and Lewis, 1995). Det er karakteristisk, at det, den ene kalder drilleri, af den anden kaldes at lave sjov. Der er to afgørende faktorer. Den sociale kontekst, som afgør om drilleriet kan opfattes som "sjov", og relationen mellem den, der driller og modtageren. Hvis modtageren faktisk føler sig afholdt af den drillende, kan drilleriet tages let. Der er således kun en hårfin grænse mellem mobning og drilleri. Forskellige lærere kan opfatte drillende adfærd forskelligt. MEN -

24 hvad der for den udenforstående opfattes som harmløs sjov, kan være smerteligt for den sårbare modtager. Stammen har i sin natur flere elementer, der gør den stammende ekstra udsat. Stammen vækker både morskab og irritation, fordi den bryder samtalens konventioner på en uberegnelig måde. Stammen er et tydeligt tegn på sårbarhed. Blot at tale om stammen er også sårbart. Det bevirker derfor ofte at "offeret" ikke taler om overgrebene. Upåtalte overgreb tenderer til at fortsætte og eskalere. Her skal ikke gives løsningsforslag, blot konstateres, at når læreren har mistanke om drilleri, kræves der indgriben i form af en pædagogisk indsats (og måske hjælp fra psykologen). Venter læreren for længe, er det offeret, der betaler prisen. Tysklærer i 9. kl.: "De bliver irriterede på en eller anden måde, når han stammer. Der bliver ikke sagt noget, men jeg fornemmer ikke en velvilje hos klassekammeraterne. (Dansk Videnscenter for Stammen, 1996)

25 Sammenfatning Eleven behøver hjælp når den ydre stammen forhindrer eleven i at kommunikere frit i klassen/frikvarterene når stammen gør, at bestemte situationer frygtes, f.eks. oplæsning eller at give sig til kende ved håndsoprækning når stammen styrer elevens valg, f.eks. at han/hun ikke deltager i diskussioner i klassen eller vælger skriftlige fremfor mundtlige prøver hvis stammen holder eleven uden for fællesskabet i klassen hvis stammen gør, at eleven ikke deltager i fælles aktiviteter i klassen, f.eks teater hvis stammen tvinger eleven til at opføre sig på en uhensigtsmæssig måde, f.eks at spille klassens "klovn" eller være den "stille" elev Andre behøver hjælp Det er måske ikke bare eleven, der behøver hjælp. Lærere, kammerater og forældre har som regel stor glæde af at få viden om stammen og råd om, hvordan man kan tackle stammen i forskellige situationer. Man kan sige, at andre behøver hjælp når de er mere bekymrede over stammen end eleven selv når de føler sig usikre og/eller uvidende i forhold til stammen når de driller med stammen

26 Gode råd til lærere, venner og forældre tal med eleven om stammen, især hvis han eller hun bliver drillet eller har en marginal position i klassen spørg eleven om, hvad der vil gøre det lettere at tale i og udenfor klassen sørg for, at give tid nok til at tale hjælp eleven med at være opmærksom på, hvad han eller hun er god til Hvad du ikke skal gøre: "stamme-jantelov" afbryd ikke eleven, når han eller hun taler bed ikke eleven om, at tage en dyb indånding lyt ikke til hvordan, eleven taler, men fokusér på indholdet lad være at drille eleven med at han eller hun stammer lad være at hævde, at eleven vokser sig fra at stamme du skal ikke vurdere eleven udfra, at han eller hun stammer du kan ikke forvente, at eleven altid skal være fuld af selvtillid

27 Hvor kan man henvende sig? Man kan henvende sig på kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivnings-kontorer (PPR), når eleven er i den undervisningspligtige alder og på taleinstitutter/kommunikationscentre, når eleven er over den undervisningspligtige alder. Rådgivning, vejledning og behandling er gratis. Talepædagogen vil kunne give yderligere information om stammen og rådgive og vejlede lærere og skole. Udover denne pjece findes der en folder om stammen i skolen og ved ungdomsuddannelserne. Folderen og pjecen indgår endvidere samlet i en informationspakke for lærere, der bl.a. også rummer kommenterede uddrag af interview med elever, lærere og forældre og en mere uddybende orientering om stammeproblematikken.

28 Litteraturliste Markering med * viser at referencen er anvendt i forbindelse med udarbejdelse af pjecen. *Gavin Andrews et al. (1983): Stuttering: A Review of Research Findings and Theories Circa 1982, Journal of Speech and Hearing Disorders, vol. 48, s *Dansk Videnscenter for Stammen (1995): Undersøgelse af vidensniveauet og behandlingssituationen på stammeområdet i Danmark *Dansk Videnscenter for Stammen (1996): Kommenterede interview af elever, lærere og forældre, i "Stammen/Skole - informationsmateriale om stammen for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne" Lennart Larsson (1996): Når dit barn stammer, Trannel Förlag, Falun (dansk udgave, der kan købes hos: FSD, c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre. Tlf.: ) Anders Lundberg (1995): Stammande barn - en bok til dig med ett stammande barn i din närhet, Liber Utbildning, Stockholm *Siobhan Mooney og Jim Lewis (1995): Bullying and the Dysfluent Child in Primary School, The British Stammering Association, London *Lena Rustin, Willie Botteril og Frances Cook (1991): Intensive Management of the Adoloscent Stutterer, i Lena Rustin (ed.): Parents, Families and the Stuttering Child, Far Communications Disorders, Leichester

29 Stuttering Foundation of America (1992): Do you stutter: a guide for teens, publ. nr. 21 Stuttering Foundation of America (1995): If your child stutters, publ. nr. 11 Stuttering Foundation of America (1996): Stuttering and your child: questions and answers, publ. nr. 22 *Charles Van Riper (1973): The Treatment of Stuttering, Prentice Hall, Englewood Cliffs, New Jersey *Ehud Yairi (1993): Epidemiologic and Other Considerations in Treatment Efficacy Research with Preschool Age Children Who Stutter, Journal of Fluency Disorders, vol. 18, s

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Information. Stammeundervisning for skolebørn

Information. Stammeundervisning for skolebørn Information Stammeundervisning for skolebørn Hvad er stammen? Stammen er brud i den almindelige tale, f.eks. i form af gentagelser af ord, stavelser eller lyd ud over, hvad de fleste af os oplever. Man

Læs mere

Kan man gøre noget ved stammen?

Kan man gøre noget ved stammen? Kan man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til teenagere og unge mennesker, der stammer Tine Egebjerg 1 Dansk Videnscenter for Stammen Kan man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til teenagere og

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Mobbepolitik Der skal være plads til alle

Mobbepolitik Der skal være plads til alle 2010 Mobbepolitik Der skal være plads til alle Furesø Privatskole Frederiksværksgade 150, 3400 Hillerød 18-08-2010 Indholdsfortegnelse...3 Forord 5 Hvad er mobning..7 Forebyggende indsats mod mobning..8

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen Dansk Videnscenter for Stammen

Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen Dansk Videnscenter for Stammen Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen 1 Dansk Videnscenter for Stammen Dorte Hansen Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Tegninger:

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Information. Stammeundervisning for førskolebørn

Information. Stammeundervisning for førskolebørn Information Stammeundervisning for førskolebørn HVAD ER STAMMEN? Stammen defineres som forstyrrelser i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun ønsker at sige, men i det givne øjeblik ikke er

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer Avanceret/enkelt

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Stammen. Vejledning til pædagoger og lærere

Stammen. Vejledning til pædagoger og lærere Stammen Vejledning til pædagoger og lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer Avanceret/enkelt

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Forældremateriale omkring:

Forældremateriale omkring: Forældremateriale omkring: Forældre Version Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men

Læs mere

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016 Pjece - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden Skolestart - august 2016 Kære forældre Et ny og spændende kapitel i dit barns liv starter i forbindelse med den kommende skolestart. Der er meget

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere