NUUK IMEQ. Suliffeqarfik ilisaritinneqartoq: Virksomhedsportræt:

Transkript

1 KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 19 NOV Suliffeqarfik ilisaritinneqartoq: Virksomhedsportræt: NUUK IMEQ ULRIK BANG AAMMA ATUAKKIT: Siunissami uuliaqarneranik misissuinissaq Jens-Erik Kirkegaard-imik apersuineq LÆS OGSÅ: Fremtidens olieefterforskning Interview med Jens-Erik Kirkegaard

2 Interview med Jens-Erik Kirkegaard Akileraarutit akitsuutillu iluaqutiginiarneqarsinna Aalisarnerup inuiaqatigiinnut iluaqutaanera pillugu nalunaarusiap nutaap takutippaa, avataasiorluni aalisarneq Kalaallit Nunaannut qanoq iluaqutaatiginersoq. Nalu naarusialli aamma uppernarsarpaa suliffeqarfissuit tunisassiorsinnaanerat suliffeqarfinnit minnerusunit pitsaanerusoq, tamannali aalisarnerinnarmut tunnganngilaq. KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 19 NOV Suliffeqarfik ilisaritinneqartoq: Virksomhedsportræt: NUUK IMEQ AAMMA ATUAKKIT: ULRIK BANG Siunissami uuliaqarneranik misissuinissaq Jens-Erik Kirkegaard-imik apersuineq LÆS OGSÅ: Fremtidens olieefterforskning IMAI INDHOLD Akileraarutit akitsuutillu kisimik inuiaqatigiinnit iluaqutiginiarneqarsinnaanngillat...2 Samfundsbidrag er mere end skatter og afgifter...6 Siunissami uuliaqarneranik misissuisarnissaq: Kalaallit Nunaanni qanoq pilersaaruteqartoqarpa...8 Fremtidens olieefterforskning: Perspektiverne for Grønland...11 Aasianni isumalluartoqarpoq...13 Optimisme i Aasiaat...15 Ukiuni 25-ni iluatsittumik ingerlaneq naak assoralisaaraluarluni års succes i strid modvind...19 Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqaqatigiinneq aallartinneqarpoq...22 Så er Råstofklyngen skudt i gang...27 Immitsinnut sullinnerinnaq nappatigisinnaanngilarput...32 Vi kan ikke leve af at klippe hinanden...35 Torrak! Torrak!...39 Ineqaqatigiiffik ulloq unnuarlu nakkutigineqartoq Ilasiaq meeqqanut atugarliortunut iluaqutaavoq...40 Bo-enheden Ilasiaq øger udsatte børns trivsel AURORA AURORA nr ISSN Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss.), Ellen Lerch Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen. Nutserisoq Oversætter Tukummeq Qaavigaq. Layout irisager.gl. Naqiterisoq Print Inu:IT. Nassiussuineq Distribution Tele-Post Greenland

3 land-imit Polar Seafood-imillu inger lanneqartoq, taakku ilaatigut avataasiorluni aalisarnermik ingerlataqarput taavalu aamma aalisartut ataasiakkaat, sinerissamut qanittumi aalisartartut. Ingerlatseqatigiiffissuit tunisassiaat sinerissamut qanittumi aalisartut tunisassiaasa pingasoriaataannik amerlatigipput, tassa sulisup ataatsip naleqalersitsisarneranut uuttoraanni. Tamatumunnga peqqutaavoq suliffeqarfissuit naammassisinnaasaat amerlanerusarmata, tassami aalisarneq inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfinnit ingerlanneqartarmat taa maalilunilu aningaasaliissutit atorluarneqarlutik. Tunisassiat tamamermiusut 77 %-ii (aalisarneq, pisanik tunisineq, tunisassiorfiit il.il.) Royal Greenland-ip Polar Seafoodillu tuniasssiarisarpaat. Taama qaffasitsigineranut peqqutaavoq suliffeqarfissuarnik ingerlatsineq ilua qutigalugu akikinnerusumik ingerlatsisinnaaneq, tassa aalisarneq, tunisassiorneq il.il. immikkoortitaarlugit ingerlatsinermut naleqqiullugu, inger latsiviimmi mikisut suliffeqarfissuarnik ingerlatsineq iluaqutigalugu akikinnerusumik ingerlatsinissamut periarfissaqanngimmata. Tamatuma ilutigisaanik annikinnerusumik aalisarnermik ingerlatallit suliffeqarfissuit qummut nusussinnaavaat taamaalillutillu isertitaat amerlanerulersissinnaallugit. Tamanna ima pisarpoq: Siullertut suliffeqarfissuit angallakisimik inuiaqatigiinnit anngillat Allaaserinnittoq Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni (Sulisitsisuni) siulittaasoq Amerlanerpaat assigalugit Sulisitsisut neriupput isumaqatigiinniarnerit aatsitassarsiornissamut suliniutinullu angisuunut allanut aqqutissiuisussat naammassineqaqqajaalersut. Inuiaqatigiit ineriartornerat ingerlaannassappat nutaanik isertitaqalernissaq pisariaqarpoq. Pisussatut neriuutit immaqalu piumaartussat ukkappallaassanngilavut, taamaalioruttami pigeriikkavut ullumikkut iluaqutigisavut puigussavavut. Aalisarneq Kalaallit Nunaata inuus sutissarsiutaasa pingaarnersariinnannaanngilaat. Tassaallunili avataanut tunisanit pingaarnertut isertitaqarfiusutuaq, ukiorpassuarnilu taamaattussaavoq. Taamaattumik inuussutissarsiutip taassuma siunissaata isumannaarnissaa aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu atatillugu iliuuseqartoqarneratuulli pingaartigaaq, tassami aatsitassarsiornerup ikummatissarsiornerullu inuiaqatigiinnut toqqaannartumik iluaqutissartavii suli ilimanngilavut. Aalisarnerup pinngitsoorneqarsinnaannginnera oqaaseqatigiinni ukkunani nalunaarusiap ersersippaa: Aalisakkat tamarmik imartatsinnit aqagu qimagutissagaluarpata, tunisassiat ataatsimut nalingisa 13 %-ii Kalaallit Nunaata annaaginnassanngilai, nunalli isertittagaasa tamarmik 25 %-ii annaassagaluargit, tassami inuussutissarsiut taman na taama naleqarpoq. Naluaarusiaq Copenhagen Economists-init suliarineqarpoq. Piviusorsiorluinnartumilli paasissutissiiniarluni kisitsisit pissarsiarneqarsinnaasut nutarterneqarsimasullu 2011-meersut tunngavigineqarsimapput. Taamani 2,4 mia. koruunit nalinginik aalisakkanik avammut tunisisoqarpoq, tassa Kalaallit Nunaata avammut tunisaasa 57 %-ii, nioqqutissanillu avammut tunisinerup tamarmiusup 93 %-ii. Aalisarnermik aallaaveqartumik suliffillit ukiumut it nalingi 2011-mi sulipput, tassa sulisinnaasut tamarmik 17 %-ii. Taakkunannga suliffeqarfissuit Royal Greenland aamma Polar Seafood ukiumut sulisunik t nalinginik sulisoqarput. Nuna inuussutissarsiussappat qimuttut pingaaruteqarput Tunisassiornermik saniatigut Royal Greenland Polar Seafoodilu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutinut allanut annertuumik ikorfartuisuupput. Nioqqutissanik kiffartuussinernillu suliffeqarfinnit allanit pisisarput, akissarsisitsisarlutik aningaasaliisarlutillu kiisalu suliffeqarfiit allat isertitaqarnissaannik periarfissittarlugit. Isertitat suliffeqarfinnit taakkunannga pilersinneqartartut ilanngukkaanni, ingerlatseqatigiiffissuit iluaqutaasimapput 2011-milu Kalaallit Nunaata katillugit 2.6 mia. koruuninik isertitsissutigisimavai inuillu t nalingi sulisimallutik. Taamaalilluni suliassaqarfiup tamatuma katillugit isertitai inuiaqatigiinnullu tunniussai kisimik nalu naarusiami sammineqanngillat, aammali aalisarnerup immikkuualuttortaani assigiinngitsunik imminut akilersinnaassuuseq naammassisaqar sinnaassutsikkullu as si giin nissutit misissorneqarsimallutik. Tamanna pillugu nalunaarusiami ilaatigut ima allassimasoqarpoq: Pigissaarneq tunisassiorsinnaalluarnermit pilersinneqartarpoq. Kalaallit Nunaanni aalisarneq assi giinngilluinnartunik marlunnik imaqarpoq: Tunisassiorneq, Royal Green- GA ALLAASERISAQ PINGAARNEQ AURORA

4 tinik angisuunik pisisinnaapput, taamaalilluni aalisakkanut tonsimut ataat simut aningaasartuutit appasinnerusinnaallutik. Tunisassiorluarsinnaagaanni akissarsiat qaffasinnerussapput, taamaattumik aalisakkanik suliffeqarfissuit suliffeqarfinnit mikinerusunit akissarsiarissaartitsinerusarput. Aappaattut aalisakkat aalisarneqarsinnaasut nutaat aalisarnerisigut suliffeqarfissuit nutaaliorsinnaapput teknologinillu nutaanik pisinissanut aningaasaliisinnaallutik. Taamaaliussagaanni naak nalorninaateqaraluartunut aningaasaliisinnaaneq pisariaqarpoq, suliffeqarfissuillu kisimik taamaaliornissamut akissaqarlutik. Pingajuattut avammut tuniniaanissamut nittarsaassinermut, tunisinermut tunisanillu siammarterinissamut suliffeqarfissuit periarfissaqarput. Iliuutsit tamakku aningaasarpassuarnik aningaasaliinissamik aalajangersimasumillu aningaasartuuteqarnissamik pisariaqartitsiffiupput, suliffeqarfissuillu suliffeqarfinnut minnerusunut naleqqiulutik aningaasartuutinik taama amerlatigisunik nammataqarsinnaanerupput. Iliuutsit tamakku aamma assersuutigalugu Japan-imut aalisakkanik tunisaqarnissaq periarfissaalersittarpaat, taamaalillutik aamma aalisartuaqqat tunitsivissaannik aq qutissiuussisarlutik, tassami kisimik ingerlaniassagaluarunik nunanut tamalaanut pisaminnik tuniniaanissaq ajornakusoortittussaagamikku. Sisamaattut aningaasaliisussaaleqineq suliffiqarfissuit matussusertarpaat. Tassalu Polar Seafood Royal Greenlandilu aalisartunut assertuutigalugu nutaanik angallati taarusuttunut aningaasanik atorniartunut aningaasanik atukkiisarput atorniartunullu qularnaveequsiisarlutik. Tassami aalisarnermik ingerlatsisunut allanut aningaaserivinnut naleqqiullutik tamakkununnga tunngasunik ilisimasaqarnerupput taavalu aningaasiverik atukkeerusunngikkaangat, aalisartup nutaamik angallatitaarnera suliffeqarfissuup aningaa sarsiorneranut iluaqutaasussaappat, aningaasanik atukkiisinnaasarput. Tallimaattut nunaqarfippassuit piuinnarnissaannut suliffeqarfissuit qulakkeerinneqataapput. Eqqarsaa tigeqqissaareerlugu aalajangiinikkut Royal Greenland Polar Seafood-ilu tunitsiveqartitsinermikkut aalisakkeriveqartitsinermikkulu suliffissaqartitsipput, aalisarnermik su liallit mikisut ingerlatissallugit akis saqartinngisaannik. Naak ukiualunni sinneqartooratik ingerlagaluarlutik suliffeqarfissuit tunitsiviutaat aalisakkeriviillu matusariaqartanngilaat. Suliffeqarfiit minnerit allatut ajornartumik matusariaqartus saasut. Kiisalu ingerlatseqatigiiffissuit taak ku marluk 2011-mi 300 mio. koruuninik pisortanut aningaasalersueqataapput matumani toqqaannartumik akileraarutit akitsuutillu pineqarlutik. Kisitsit taanna suut tamaasa ataatsimut katikkaanni 2012-imi 400 mio. koruunimut qaffas simavoq. Inuussutissarsiutilli imaluunniit suliffeqarfiup inuiaqatigiinnut sunniutai nalilersussagaanni, toqqaannartumik akile raarutit akitsuutillu kisimik isiginiagassaanngillat. Tamanna aalisarnerinnarmi atuuttanngilaq, suliassaqarfinnili tamani atuulluni. Tassami assersuutigalugu sanaartorfiutilissuit, suliassanik angi suunik suliarinnissinnaasut, Kalaallit Nunaanniissimanngikkaluarpata, taava suliffissarpassuit suliffeqarfinnit nunanit allaneersunit taammaallaat suliffissanik peqartitsissagaluarput. Aap, immaqa illuliassat sanaartugassallu angerit tamarmik nunanit allaneersuinnarnit suliarineqartassagaluarput. Inuussutissarsiornikkut ingerlatsivissuit tassaapput qimuttut, suliffeqarfinnillu minnernik naviartortorsiortitsisuunatik. Paarlattuanik suliffissat sapinngisamik amerlanerpaat nunami maaniitiinnarnissaannut qulakkeerinnittuupput, ilaatigut tamatumunnga peqqutaalluni suliffeqarfinnik minnernik pilersuisoqarlutillu kiffartuussisoqartarnermikkut suliffissaqartitseqataasaramik. Pissutsinik taamaatitsiinnarluni ingerlaneq periarfissaanngilaq Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut iluaqutaamera pillugu Copenhagen Economics ip nalunaarusiaa eqqarsalersitsivoq. Kalaallit aningaasaqarnerannut inuussutissarsiutip taassuma pingaa rutaasa saniatigut, tassunga ilaallutik suliffeqarfissuit inuiaqatigiinnut aningaasalersueqataanerat, isumaga malillugu Akileraartarnermut Atugarissaarnermullu Ataatsimiititaliarsuup pingaarnertut inerniliussaata tikkuagaassa ilaannik uppernarsaavoq. Tassalu inuiaqatigiin nik ineriartortitsineq sammineqartillugu pissutsinik taamaatitsiinnarluni ingerlaneq periarfissaajunnaartoq. Tunngaviusumik iluar saaqqinnissaq pisariaqarpoq. Minne runngitsumik inuussutissarsiornerup isertitaqalernissamut periarfissai eqqarsaatigalugit, taakkuuppummi maannakut atugarissaarneq attatiin narneqassappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut. Matumani aamma inuiaqatigiinnik atugarissaarfiusunik ineriartortitsineq, taamaalilluta nunanut uatsinnut assersuuttakkatsinnut malinnaasinnaaniassagatta. Oqariartuut ersarippoq, Akileraartarnermut Atugarissaarnermullu Ataatsimiititaliarsuup erseqqissaaneratuut: Siuariartortoqassappat tamanna nammineq suliffiutillit suliffissanik pilersitsinerisigut pissaaq. Tamatta nalunngilarput Kalaallit Nunaat unammilligassarpassuaqartoq, taamaallaat inuussutissarsiutitigut siuarsaanikkut aaqqinneqarsinnaasunik. Imaaliaannarlunili aaqqii nissaq ajornaqaaq aammalu ajornannginaaraluni aaqqiiniartoqarsinnaanani. Kingusinnerusukkut angusaqarniarluni pilliuteqartoqartariaqarpoq pingaarnersiuillunilu tulleriiaarisoqartariaqarluni. Siunnissamut ungasissumut sammisumik eqqarsartoqartariaqarpoq. Pipallaanik kut aaqqigallartuaannassagutta maannakkorpiarlu ajornartorsiutit aaqqipallaannartassagutsigit, sammivik allanngortinnavianngilarput. Silatusaarluta eqqortunillu aalajangiigutta, siunissami unammilligassat aaqqiissutissaannik nassaar sinnaavugut. Taamaaliussagaannili inuussutissarsiortut pitsaasunik aalajaatsunillu atugaqarnissaat anguniarlugu naalakkersuinermik suliaqartortavut aalajangiisari- 4 AURORA

5 aqarput. Taava suliffeqarfiit timitaliis saqqaarput. Allatut oqaatigalugu inuussutissarsiortut periarfissaat amerlisassavavut. Killilersornagit. Taamaattumik inuussutissarsiummik ingerlatallit akitsuutaareersut qaavisigut akitsuusersorneqaqattaarneqarneri aningaasaleerusussutsimut suliffeqarfinnillu aallarneerusussutsimut, taamalu aamma suliffeqarfiit siuariartornissaraluannut, toqqaannartumik ajoqutaapput. Tamatumunngalu takussutissaalluartut tassaapput raajanut akitsuut kingulleq aammalu ukiumut isertitat affaasa aalisarnermit, savaateqarnermit tuttuuteqarnermillu isertitarineqarsimanissaannik piumasaqaatip eqquteqqinneqarnissaanik naalakkersuinermik ingerlatallit eqqarsaasersulersimanerat. Soorlu Qajaq Trawl-ip pisortaa Søren Brandt Sermitsiami allaaserisamini allattoq, siornatigut kukkusumik aalajangiisarsimanerit inuussutissarsiummik suujunnaarsitsingajalluinnarsimasut assinginik kalaallit aalisarnikkut pissutsinut utersaartinneqarnerannik kinguneqartussamik iliuuseqartoqarnialerpoq. Suliffeqqarfiit aningaasaliinissaminnut qunulerpata tunisassiornermut atortut nungullassapput, aammalu ilinniartut ikippallaat ilinniagaqartalissallutik. Taamaalilluni ineriartorneq unissaaq. Tassalu imminut pisarisoornermik tamanna kinguneqassalluni. Misigisssutsit isumatusaarnerlu ataatsimuussapput Avammut tunisisarnermit isertitat tamangajai aalisarnermit isertinneqartarput, Kalaallilli Nunaata tunisassiaasa ataatsimut nalingisuulli a merlatiginatik, tamatumalu takutip paa pisortat ingerlatsinerat annertuallaartoq. Taamaattumik suliniutit, ingerlatsivinnik pisortat pigisaannik namminersortunngorsaaniutit, ukiorpassuarni naalakkersuinermik ingerlatallit oqaluuserisimasaat, Sulisitsisut ujartorpaat. Illuatungaatigut Kalaallit Nunaanni isumaqassanngilagut nunarsuarmi pikkorinnersaalluta. Aappatigulli nunami maani ilaasa oqaatiginiartagaattut aamma taama mikitiginatalu sanngiitsiginngilagut. Tamatumunnga uppernarsaatissaapput suliffeqarfissuaativut nukittuut taakkununnga ilaallutik avataasiorluni aalisarnermi qimuttut. Naggataatigut kisitsisit makku atorlugit aalisarnerup ineriartorsimanera oqaatigilara: Ukiut 20-it matuma siorna kalaallit kilisaataat avataasiortut 54-iusimapput. Ullumikkut kilisaatit arfineq-marluk/arfineq-pinga sut aalisagartarisarta gaannit ikinnerusunik pisaqartarsimapput. Ineriartorneq tamanna pisariaqarluin nar si mavoq, aammalumi aalisarnerup iluani taama ingerlaneq nunani killerni inuussutissarsiutit allat assigilluinnagaannik ingerlanerulluni. Danskit nunaatilli avammut tunisaat taariassagikka, taakku ukiumut 158 mia. koruunit nalinginnik avammut tunisisarput, tamannalu pisinnaasimassanngikkaluarpoq aaqqissugaanikkut allanngorterisoqarsimanngikkaluarpat, tassalu nunaatileerarpassuit ingerlatsivissuarnut angisuunut kattunnerisigut tunisassiarineqarsinnaasut amerliarujussuarsimammata. Paasilluarsinnaavara kalaallit aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerisa siunissaat eqqartorneqaleraangat misigissutsit atorlugit oqallittoqartarnera. Tassami aalisarneq inuiattut kinaassutsitsinnut ilaavoq. Kisiannili sumut iluaqutaassava qanga inuunerup qanoq oqinnerusimatiginera sakimmigiinnarutsigu, tassami apeqqutaavoq ilumut qanga inuuneq taama oqinnerutigisimanersoq. Paarlattuanik aalisarneq nukittooq ullutsinnullu naleqquttoq inuiaqatigiinni tamarmiusuni inuppassuarnik atugarissaartitsisinnaavoq soorlu aamma inuussutissarsiutit allat taama ittut. ALLAASERISAQ PINGAARNEQ AURORA

6 Samfundsbidrag er mere end skatter og afgifter En ny rapport om den samfundsøkonomiske værdi af fiskeri erhvervet viser klart, hvilken rolle indtægterne fra især det havgående fiskeri spiller for Grønland. Men rapporten dokumenterer også, at store virksomheder er mere produktive end mindre enheder, hvilket ikke kun gælder i fiskeriet. Af Henrik Leth Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening Ligesom de fleste andre håber Grønlands Arbejdsgiverforening på et snarligt gennembrud i de forhandlinger, der skal bane vejen for minedrift og andre storskalaprojekter. Nye indtægter er nødvendige, hvis udviklingen af samfundet skal fortsætte. Men vi skal ikke fokusere så meget på det, der forhåbentligt og måske snart er på vej, at vi glemmer det, vi allerede er har. Fiskeriet er ikke alene Grønlands hovederhverv. Det er på det nærmeste den eneste kilde til eksportindtægter, og sådan vil det være mange år endnu. Derfor er det mindst lige så nødvendigt at sikre dette erhvervs fremtidsmuligheder, som det er at bane vejen for en råstofindustri, hvis direkte samfundsafkast vi ikke kender det reelle omfang af. Rapporten synliggør afhængigheden af fiskeriet i denne sætning: Hvis alle fisk forsvandt fra havet i morgen, ville Grønland ikke blot miste de 13% af BNP, som erhvervet p.t. udgør, men hele 25% af sine indtægter. Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economists. For at give et 100% realistisk billede, baserer den sig på de seneste tilgængelige GA og reviderede tal, der er fra Her udgjorde fiskerieksporten 2,4 mia. kr., svarende til 57% af Grønlands samlede eksport og hele 93% af vareeksporten. Fiskerisektoren beskæftigede i 2011 over årsværk, svarende til 17% af den samlede beskæftigelse. Heraf beskæftigede de to store koncerner Royal Greenland og Polar Seafood årsværk. Lokomotiver er vigtige i et lands erhvervsliv Foruden at være produktive understøtter Royal Greenland og Polar Seafood i stort omfang andre erhverv i Grønland. Det sker via deres vare- og tjenesteindkøb, udbetalinger af lønninger og investeringer samt afledt aktivitet og indkomst hos andre virksomheder. Når disse afledte effekter medregnes, understøttede koncernerne i 2011 tilsammen værdiskabelse for 2,6 mia. kr. og årsværk i Grønland. Rapporten beskæftiger sig således ikke kun med branchens samlede indtægter og samfundsbidrag, men har også undersøgt rentabilitets- og effektivitetsforskelle i de forskellige dele af fiskeriet. Herom siger rapporten blandt andet: Høj velstand skabes gennem høj produktivitet. Grønlands fiskeri består af to vidt forskellige dele: En produktiv del, som er repræsenteret ved Royal Greenland og Polar Seafood, som blandt andet opererer i det havgående fiskeri - og de enkelte fiskere, som opererer i det kystnære fiskeri. Koncernernes produktivitet er knapt tre gange så høj som den anden gruppe, målt i værdiskabelse per beskæftiget. Årsagen til den høje produktivitet hos koncernerne er, at fiskeriet er drevet kapitalintensivt af professionelle virksomheder med en vidtforgrenet værdikæde. Royal Greenland og Polar Seafood stod for 77 procent af den samlede produktion (fiskeri, indhandling, fabrikker mv.) i Den høje koncentration giver mulighed for stordriftsfordele, som et mere fragmenteret fiskeri ikke giver mulighed for. Samtidig har koncernerne mulighed for at trække de mindre fiskere med op og derigennem øge deres indtjening. Dette sker på følgende måder: For det første investerer store virksomheder i store fartøjer, som kan fange et ton fisk til lavere omkostninger. Høj produktivitet fører til høje lønninger, og derfor betyder store fiskerivirksomheder højere lønninger end i mindre virksomheder. For det andet skaber store virksomheder innovation gennem fiskeri efter nye fiskearter og investeringer i ny teknologi. Dette indebærer en økonomisk risiko, som kun store virksomheder kan håndtere. For det tredje sætter store virksomheder en række marketing-, salgs- og distributionskanaler op til eksport. Disse kanaler indebærer store investeringer og faste omkostninger, som store virksomheder kan bære i højere grad end mindre. Kanalerne gør det endvidere muligt for andre fiskere at eksportere til fx Japan, og udgør dermed en salgskanal til mindre fiskere, der alene ville have svært ved at afsætte deres fangst på det internationale marked. For det fjerde lukker de store virksomheder et hul i markedet for finansiering. Polar Seafood og Royal Greenland udsteder begge lån og 6 AURORA

7 lånegarantier til fiskere, der fx vil investere i nye fartøjer. På grund af bedre kendskab til branchen end bankerne har - og fordi investeringen i fiskerens nye fartøj kan have en positiv afsmittende effekt på koncernernes indtjening, kan de yde lånet, selvom en bank ikke vil. For det femte er de store virksomheder med til at sikre adskillige bygders eksistens. Gennem et fintmasket net af indhandlingssteder og fabrikker skaber Royal Greenland og Polar Seafood arbejdspladser, som små fiskerivirksomheder ikke ville have økonomi til at opretholde. De store virksomheder er ikke tvunget til at lukke indhandlingssteder og fabrikker, selvom de ikke giver overskud i en årrække. Det ville mindre virksomheder være tvunget til. Endelig bidrog de to koncerner i 2011 med 300 mio. kr. til de offentlige finanser - alene i form af direkte skatter og afgifter. Et tal, der i 2012 er vokset til 400 millioner samlet set. Men når man vil vurdere et erhvervs - eller en virksomheds - samfundsmæssige betydning, handler det altså om langt mere end disse direkte skatter og afgifter. Dette billede gælder ikke kun i fiskeriet, men i alle brancher. Hvis Grønland fx ikke havde nogle stærke entreprenørselskaber, der kan løfte store opgaver, ville endnu flere projekter og dermed langt flere arbejdspladser gå til udenlandske virksomheder. Ja, måske næsten alle større bygge- og anlægsopgaver. Store erhvervsmæssige lokomotiver er således ikke en trussel mod de mindre virksomheder. De er tværtimod en forudsætning for at bevare så mange lokale arbejdspladser som muligt, blandt andet ved at trække mindre virksomheder ind som underleverandører i store entrepriser. Status quo er ikke en mulighed Copenhagen Economics rapport om den samfundsøkonomiske værdi af fiskerierhvervet giver stof til eftertanke. Udover at give et præcist billede af erhvervets betydning for den grønlandske økonomi, herunder de store koncernens værdi, bekræfter den efter min mening også de hovedkonklussioner, som blandt andre Skatte- og Velfærfskommissionen peger på. Nemlig at status quo ikke er en mulighed, når vi taler om udviklingen af samfundet. Der er behov for grundlæggende reformer. Ikke mindst i relation til erhvervslivets muligheder for at skabe de indtægter, som er en forudsætning for at opretholde den nuværende levestandard. For ikke at tale om at kunne udvikle velfærdssamfundet, så vi kan følge med de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Budskabet er klart, som det understreges af Skatte- og Velfærdskommissionen: Væksten skal komme fra en øget beskæftigelse i den private sektor. Vi ved alle, at Grønland står midt i meget store udfordringer, som kun en erhvervsmæssig vækst kan løse. Men der er ingen nemme løsninger eller genveje. Det kræver ofre og prioriteringer nu, som senere vil give resultater. Der må tænkes langsigtet. Hvis vi hele tiden er optaget af at lappe huller og løse dagens her-og-nu problemer, får vi ikke lagt kursen om. Det er ikke umuligt at løse de nuværende og fremtidige udfordringer, hvis vi tager kloge og rigtige beslutninger. Men det kræver først og fremmest, at vores politikere vil skabe nogle gode og stabile rammer for erhvervslivet. Så skal virksomhederne nok udfylde dem. Vi skal med andre ord udvide erhvervslivets muligheder. Ikke begrænse dem. Derfor er det direkte skadeligt for investerings- og iværksætterlysten, når erhvervslivet gang på gang pålægges øgede afgifter, som belaster virksomhedernes indtjening og dermed deres vækstmuligheder. Det er både den seneste rejeafgift og nogle politiske overvejelser om at genindføre den såkaldte gummistøvleparagraf oplagte eksempler på. Som direktør Søren Brandt fra Qajaq Trawl for nylig skrev i en kronik i Sermitsiaq, er man i gang med at føre det grønlandske fiskeri tilbage til den tid, hvor fejlagtige politiske beslutninger var tæt på at koste erhvervet sin eksistens... Hvis virksomhederne ikke tør investere, bliver det eksisterende produktionsapparat nedslidt, og der bliver uddannet alt for få lærlinge og elever. Derved går udviklingen i stå. Det er at save den gren over, vi selv sidder på. Følelser og fornuft skal følges ad Når fiskeriet udgør næsten 100% af eksporten, men ikke nær så stor en del af Grønlands BNP, er det et billede på, at vi har en alt for stor offentlig sektor. Derfor efterlyser GA igen nogle initiativer, der kan bane vejen for flere privatiseringer af offentligt ejede selskaber, som politikerne har talt om i mange år. I Grønland skal vi på den ene side ikke bilde os ind, at vi er verdensmestre. Men på den anden side er vi langt fra så små og svage, som nogle her i landet vil gøre os til. Det er vores mange stærke virksomheder - herunder lokomotivkoncernerne i det havgående fiskeri - et bevis på. Lad mig til slut illustrere udviklingen i fiskeriet med følgende tal: For 20 år siden var der 54 trawlere i det grønlandske havgående fiskeri. De fiskede mindre end 7-8 gør i dag. Denne udvikling har været en helt nødvendig, og er på linje med både fiskeriet og andre erhverv i de vestlige lande. Lad mig bare nævne den danske landbrugseksport, der i år udgør 158 milliarder kr., hvilket havde været utænkeligt uden en strukturændring fra titusindvis af små landbrug til store, effektive enheder. Jeg kan godt forstå, at man tænker meget med hjertet, når man diskuterer det grønlandske fiskerierhvervs fremtid. Det er en stor del af vores identitet som folk. Men det kan ikke nytte noget at lade nostalgien tage overhånd ved at dvæle ved de gode gamle dage, der nok slet ikke var helt så gode endda. Derimod kan en stærk og tidssvarende fiskerisektor være med til at skabe gode tider for mange mennesker i hele samfundet - ligesom vores øvrige erhvervsliv kan være det. L E D E R AURORA

8 Umiarsuaq pajuttaat umiarsualivimmiittoq. GA Supply skib ved kajen. Siunissami uuliaqarneranik misissuisarnissaq: Kalaallit Nunaanni qanoq pilersaaruteqartoqarpa Immami uuliasiorneq pillugu nunat tamalaat ataatsimiinneranni saqqummersitsinerannilu, Offshore Europe 2013-imi, ukioq allortarlugu Aberdeen-imi pisartumi, Sulisitsisut aappassaannik peqataatitaqarput, matumani ikitsunnguaannaat peqataallutik. Aatsaat taama orniguttut amerlatigigaat, tassami takusaasut it angumavaat. Allaaserinnittoq Ellen Arnskjold Savalimmiormiut angalatitaat peqatigalugit suliffeqarfinnut pulaarneq aaqqissuussinerlu Sullissisarfik Aberdeen-ip kujataa niittoq kalaallit angalatitaasa pissarsiffigeqisaminnik pulaarpaat. Illo qar fimmi Montrose-mi sullissisarfik ippoq, ilaatigut Danbor umiarsuarnik uuliasiortunik pilersuisunut akkajaanik quersuaqartitsisuulluni. Aberdeen-imi umiarsualivik ilitsivissaaleqiffiuvoq, taamaattumik ilitsivissaqarnerulernissaq anguniarlugu ilaatigut Montrose atorneqarluni. Angalaqatigiit aamma savalimmiormiut angalatitaannik naapitsinissaminnut periarfissaqarput, suliassaannaat samminngikkaluarlugit suleqatigiinik savalimmiormiut suleqatigalugit ilasseqatigiissitsigamik, matumani pingaartumik uuliasiortoqalissappat uuliasiulernissamut inuiaqatigiit piareersarnerat pillugu Savalimmiut misilittagarpassui oqaluuserineqarlutik. Uuliamik aningaasarsiutaasinnaasumik Savalimmiuni suli nassaartoqanngilaq, taamaakkaluartorli uuliamik tunisassiornermut atatillugu suliffissanik 1500-nik pilersitsiniarneq iluatsissimavoq. Angalasarnernut kingullernut naleqqiullugu, juunimi St. John s-imut taamatuttaaq septembarimi Aberdeen-imut, kalaallit angalanissartik soqutiginartippal laarsimanngillaat. So qu ti gin nip pal- 8 AURORA

9 laannginnermut peq qutaasutut ilimagineqarpoq, ingerlatseqatigiiffiit uuliasiornermik suliallit Kalaallit Nunaanni suliaqarnissamik tigussaasunik pilersaaruteqannginnerat. Tamanna ukioq manna St. John simi taamatuttaq Aberdeenimi uulia pillugu ataatsimiinnermi erserissumik saqqummerpoq, tassami amerikamiut skifergas-eqar finnik nutaanik nassaarnerat nunani tamalaani oqallisigineqarpoq, immikkullu ilisimasallit ilaat isumaqarlutik aningaasaqarnermut teknikkilu atorlugu uuliasiorfissatut isigisisat, Issittoq ilanngullugu, ajornakusoornerusut uuli asiorfiginis saan nut soqutiginninneq taa maa lil luni annikinnerulersimasoq. Uuliamik tunisassiortunut kalaallit pilersuisunngornissaannut piareersarneq Offshore Europe-qarnerata nalaani suliffeqarfik FPAL, tassaasoq suliffeqarfik uuliamik tunisassiortunut pilersuisuusartunik nalunaarsuisartoq, Sulisitsisut naapittaat. Nalunaar suisarnerup siunertaraa suliffeqarfinnik pilersuisunngorsinnaasunik piukkunnartunngorsaanissaq. Sullissinissamik neqeroortut pilersuisussanik imminnut tulluartunik ujarlersinnaapput, pilersuisussat taak ku allattorsimaffimmut ilanngun neqartarput pilersuisinnaasutullu akuerineqartarlutik. Maannamut kalaallit ingerlatseqatigiiffiutaat ataasiinnaq allattorsimaffimmut ilanngunneqarsimavoq, Kalaallillu Nunaanni uuliaqarneranik misissuiniartut arlallit takkussulerpata sullissisunngorusuttut kalaallit suliffeqarfiutaat arlallit Sulisitsisunit oqaloqatigineqarsimapput. Uani com tamanna pillugu atuaqaqarsinnaavutit. GA Sulisitsisut saqqummersitsiviat. GA-standen. Cairn Kalaallit Nunaanni Cairn ip siunissami Qaasuitsup Kommuniani piffinni assigiinngitsuni suliaqarnissamut pilersaarutai pillugit ilisimatinneqassallutik Sulisitsut Cairn augustimi naapippaat. Cairn-ip akuersissuteqarfimmi Pitumi, kitaata avannaata sineriaaniittumi Upernavimmiillu 150 km-inik ungasitsigisumiittumi, suliaqalissagunik suleqatigisartakkamik Nunaoil-it Statoil-illu suleqatiginissaannut periarfissat maannakkut misissorpai nunap assinga nit ilanngussaq takuuk. Pilersaarutaavoq 2014-imi misileraalluni qillerinissamut 2013-imi decembarimi akuersissummik nutaamik qinnuteqartoqassasoq. Shell Kalaallit Nunaanni Shell misissuinissamut akuersissuteqarfinni Anu-mi Napumilu, Baffinip Kangerliumarnaniittuni aasaq manna misissueqqissimavoq nunap assinganit ilanngussaq takuuk imi sajuppillatsitsilluni misissuinerit inerneri nalilersorneqaleruttorput, peqqissaartumillu misissoqqissaarneqassallutik. Kalaallit Nunaanni Shell oqarpoq siunissami Shell-ip Kalaallit Nunaanni suliaqarnissaasa 2014-ip aallartinnerani aalajangiiffigineqassaat naatsorsuutigineqartoq. Ilanngullugu Kalaallit Nunaanni Shell-ip erseqqissarpaa maannakkuugallartoq suli nalunartoq qanoq aalajangiisoqassanersoq. Maersk Oil Kalaallit Nunaanni Maersk Oil ukioq manna akuersissuteqarfimmi Tuumi Kalaallit Nunaan niittumi (nunap assinga takuuk) toqqaannartumik nammineerluni misissuisimanngilaq, ingerlatsiviilli Baffinip Kangerliumarnani suliallit (ConocoPhillips, Cairn aamma GA Finn Siegstad, Air Greenland-imeersoq aamma Brian Buus Pedersen, Sulisitsisuneersoq Sulisitsisut saqqummersitsivianni. Finn Siegstad, Air Greenland og Brian Buus Pedersen, GA på GA s stand. Shell) sinnerlugit misissusimalluni, tassa tamaani misissuilluni qillerisoqassagaluarpat Baffinip Kangerliumarnani tamatumalu eqqaani inuiaqatigiinnut peqqissutsimullu tamanna qanoq sunniuteqassanersoq misissorsimallugu. Misissuinermi ilaatigut nunaqavissut tikeraarneqartarsimapput ataatsimeeqatigineqartarsimallutillu. Akuersissuteqarfik Tooq 2014-imi misissuiffigineqassanersoq maannakkorpiaq pilersaarusiorneqarpoq, ilaatigut nunaminertat takusarneqassallutik taakkunanilu nunap sananeqaataa GA AURORA

10 100 0'0"W 90 0'0"W 80 0'0"W 70 0'0"W 60 0'0"W 50 0'0"W 40 0'0"W 30 0'0"W 20 0'0"W 10 0'0"W 0 0'0" 10 0'0"E 20 0'0"E 75 0'0"N '0"N Qaanaaq Pituffik Nationalparken ConocoPhillips, DONG, NUNAOIL Qamut 2011/11 2 Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Anu 2011/12 Cairn Energy, NUNAOIL Pitu 2011/13 Qaasuitsup Kommunia 70 0'0"N Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Napu 2011/14 Maersk Oil, NUNAOIL Tooq 2011/15 Qaanaaq Upernavik 70 0'0"N Cairn Energy, NUNAOIL Napariaq 2011/16 Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Sigguk 2008/10 Cairn Energy, NUNAOIL Ingoraq 2011/17 Uummannaq Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Eqqua 2008/11 DONG, ExxonMobil, Chevron, NUNAOIL Puilasoq 2007/26 Qeqertarsuaq Husky Oil, NUNAOIL Kangerluk 2007/22 Husky Oil, ExxonMobil, NUNAOIL Orsivik 2007/27 Pituffik Illoqqortoormiut Sisimiut Qeqqata Kommunia Maniitsoq Tasiilaq Cairn Energy, NUNAOIL Lady Franklin 2002/ Zoom ind på 19 nye licensblokke i Grønlandshavet. 65 0'0"N Kommuneqarfik Sermersooq ConocoPhillips, DONG, NUNAOIL Qamut 2011/ Nationalparken Husky Oil, NUNAOIL Ikermiut 2007/24 PA Resources, NUNAOIL Naternaq 2008/17 Cairn Energy, NUNAOIL Atammik 2005/06 4 Ilulissat Aasiaat Kangaatsiaq 65 0'0"N 5 6 Grønlandshavet -imi akuersissute qarfissat 19-it nunap assingani sumiinnerisa allisinneqarneri. 19 Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Anu 2011/12 Cairn Energy, NUNAOIL Pitu 2011/13 Nuuk 60 0'0"N Qaasuitsup Kommunia Paamiut Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Napu 2011/14 Kommune Kujalleq Narsaq Maersk Oil, NUNAOIL Tooq 2011/15 Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Kingittoq 2008/ '0"N Qaqortoq Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Saqqamiut 2008/13 Nanortalik Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Salliit 2009/11 Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Uummannarsuaq 2009/10 Upernavik 55 0'0"N 55 0'0"N 60 0'0"W 50 0'0"W 40 0'0"W Hydrocarbon Exploration Licences Mineral Exploitation Licenses owners owners 30 0'0"W Cairn Energy, NUNAOIL Mineral Exploration Licenses Napariaq 2011/16 owners NAMA Coal Ltd. Angel Mining (Gold) 21st North NAMA Greenland Ltd. Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Black Angel Mining Angel Mining PLC Nordic Mining Ltd Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL North American Nickel ConocoPhillips, DONG, NUNAOIL Malmbjerg Molybdenum Avannaa Exploration Ltd. Sigguk 2008/10 Nukajaraq Olsen DONG, ExxonMobil, Chevron, NUNAOIL Minelco Bedford (No.3) Limited Cairn Energy, NUNAOIL NunaMinerals Husky Oil, ExxonMobil, NUNAOIL CGRG Ltd. Ingoraq Under Renewal 2011/17 Obsidian Mining Ltd. Husky Oil, NUNAOIL Coastal Ventures Maersk Oil, NUNAOIL PA Resources, NUNAOIL Shell, GDF Suez, Statoil, NUNAOIL Greenland Sea License Round Round No owners Angel Mining PLC Greenland Resources Ltd. Exclusive Licences June 2013 Malmbjerg Molybdenum A/S Cairn Energy, NUNAOIL Greenland Gold Resources Ltd. Ole Vittus Lynge Greenland Minerals & Energy Ltd. Palle MÃ ller Andersen Under Application Opendoor Areas Ordinary Ironbark Zinc Limited Rare Earths Minerals No. 2 Kavanaru Oil Exploration Corp. Rimbal Pty Ltd London Mining Greenland A/S Husky Oil, NUNAOIL Malmbjerg Molybdenum Kangerluk 2007/22 Bathymetry and Topography: ETOPO1 ² WGS 1984 Complex UTM Zone 24N Universal Transverse Mercator Projection False Easting: ,0 False Northing: 0,0 Central Meridian: -39 Latitude Of Origin: 0,0 Linear Unit: Meter Talbot Group Investments Pty Ltd Qeqertarsuaq 0 West Melville Metals Inc. Ilulissat Husky Oil, ExxonMobil, NUNAOIL Orsivik 2007/27 Kalaallit Nunaanni akuersissuteqarfissat nunap assingani sumiinnerat. Blocked Areas Bureau of Minerals and Petroleum Uummannaq Map updated June 2013 Cairn Energy, PETRONAS, Pinnacle Nominees Pty. Ltd. GreenlandNUNAOIL Minerals and Energy Nordic Mining Ltd Eqqua Platina Resources Limited Greenland Minerals and Energy Ltd. 2008/11 Rimbal Pty Ltd DONG,Resources ExxonMobil, Plymouth Minerals Limited Hudson Inc. Chevron, NUNAOIL Tanbreez Mining Greenland Puilasoq RAM Resources Ltd. Hunter Minerals Pty 2007/26 Ltd True North Gems Inc. Pre 20 0'0"W Kilometers Kort over licensblokke i Grønland. 500 Aasiaat Kangaatsiaq misissorneqassalluni. Misissuilluni- qarfiit aqqanillit neqerooruteqarfisli qillerisoqassanngilaq. Carsten sami siullermi misissuerusullutik Sønderskov, Kalaallit Nunaanni Ma- qinnuteqarsimapput. Sisimiut Akuersissuteqarfissanit katillugit ersk Oil-imeersoq oqarpoq, 2012Kommuneqarfik Sermersooq mi ornigulluni misissukkat suli na- 19-iusunit 15-it pisarneq malillugu Qeqqata Kommunia lilersorneqartut, Maersk Oil-illu mi- neqerooruteqarsinnaassapput, uki orlu manna akuersissuteqarfimmik sissuillluni qillerinissaanut akuersismaniitsoq ki summik qinnuteqartoqassanersoq piumallutik qinnuteqarumasut Tasiilaq 2014-ip naalernerani aalajangiiffigi- ngu sinnerpaamik oktobarip 15-iannut qinnuteqarfissaat killeqarpoq. neqassasoq. Nuuk Suliaqarumasut / ingerlatseqatigiiffiit qinnuteqartut piukkunnartun Akuersissoqarfiit nutaat ngor sarsimanissaannik ilaatigullu 2011-imili Aatsitassanut Ikummatis- Issittumi sulinermik misilittagaqarsanullu Aqutsisoqarfik nalunaarpoq, nissaannik arlalinnik piumasaqaatipaamiut Kalaallit Nunaata avannaata kangi- taqarpoq. Grønlandshavet-imi akuersissu ani Grønlandshavet-imi uuliaqarnete qarfinnik nutaanik pissarserusutranik misissuinissamut akuersissu- Kommune Kujalleq Narsaq tunik pisarneq malillugu neroortitsitinik qinnuteqarnissamut periarfisqaqortoq saqalissasoq. Matumani akuersis- nissaq 2014-imi januaarip 15-ianni Nanortalik pisussatut naatsorsuutigineqarpoq. suteqarfissat 19-it pineqarput, taakkunanilu m²-itut isorartutigi- Hans Kristian Olsen, Nunaoil-imeer sumi misissuinissamut ingerlatse- soq oqarpoq: Akuersissuteqarfiit qatigiiffiit arfililiusut Kanumas-imi tamarmik suliaqarfigineqassanersut pissanganarpoq. Qularutissaanngisuleqatigiit siulliullutik misissuinissamut pisinnaatitaapput. Akuersis- laq tamanna misissuiffigissallugu suteqarfiup iluani ingerlatseqatigiif- ajornakusoortuummat, taamaattufiit eqimattat pingasut akuersissute- millu aamma akuersissuteqarfissahusky Oil, NUNAOIL Ikermiut 2007/24 PA Resources, NUNAOIL Naternaq 2008/17 Cairn Energy, NUNAOIL Lady Franklin 2002/15 Cairn Energy, NUNAOIL Atammik 2005/06 Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Kingittoq 2008/14 Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Saqqamiut 2008/13 Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Salliit 2009/11 Cairn Energy, PETRONAS, NUNAOIL Uummannarsuaq 2009/10 10 AU R O R A '0"W on Exploration Licences Mineral Exploitation Licenses owners Illoqqortoormiut ni taakkunani misissuinissaq ukiunik 16-inik sivisussusilersimavarput. Ukioq kaajallallugu sikoqartarpoq, piffissamiilli piffissamut allanngorarsinnaalluni, taamaattumilu aamma suliffigissallugu ilaannikkut ajornaannerusarluni ilaannikkullu ajornarnerusarpoq. Taavalu aamma silami nunamilu taama mersernartigisumi uuliasiorsinnaalernissamut teknikkikkut malunnaatilimmik nikeriartoqarnissaa erininarpoq. Ingerlatseqatigiiffiit makku suleqatigiinni Kanumas-imi suleqataapput: Kanumas Gruppen består af følgende selskaber: Statoil BP ExxonMobile Chevron Shell Japan Oil Nunaoil 40 0'0"W 30 0'0"W Mineral Exploration Licenses Malmbjerg Molybdenum A/S owners NAMA Coal Ltd. Exclusive Licenc June 2013

11 GA Tor Viking maanna Aberdeen-imiittoq takoqqinneqarpoq. Gensyn med bl.a. Tor Viking, som ligger i Aberdeen pt. Fremtidens olieefterforskning: Perspektiverne for Grønland For anden gang har GA deltaget med en lille delegation på den internationale offshore konference og udstilling, Offshore Europe 2013, som finder sted i Aberdeen hvert andet år. Der var rekord på besøgstallet, idet udstillingen rundede gæster. Af Ellen Arnskjold Virksomhedsbesøg og event med den færøske delegation Den grønlandske delegation havde fornøjelsen af besøg på en lokal supply base syd fra Aberdeen. I byen Montrose drives en supply base, hvor bla. Danbor har et større opmagasineringsareal og derfra servicere supply skibe til olieindustrien. Havnen i Aberdeen lider under pladsmangel, og derfor er det nærmeste alternativ bl.a. at benytte Montrose. Delegationen havde også mulighed for at mødes med den færøske delegation under sociale former til fælles netværksreception, hvor samtalerne især handlede om Færøernes mange erfaringer med at forberede samfundet til evt. olieudvinding. På Færøerne er der endnu ikke fundet tilstrækkelig stor olieforekomst i kommerciel henseende, men det er alligevel lykkedes at skabe op mod 1500 arbejdspladser i olieindustrien. Sammenlignet med de sidste delegationsture, var interessen blandt grønlandske virksomheder for at deltage i delegationen både til St. John s i juni og nu her i september til Aberdeen begrænset. Den svage interesse må formodes at afspejle, at der ikke er særligt konkrete udmeldinger fra olieselskaberne omkring deres planlagte aktiviteter i Grønland. Det stod især i år klart på oliekonferencerne både i St. John s og Aberdeen, at de nye amerikanske skifergas-fund har sat en ny international dagsorden, hvor nogle eksperter mener, at det lige nu har Savalimmiormiut saqqummersitsiviat. Den færøske stand. kølnet interessen for nye olieaktiviteter i de mere økonomisk og teknologisk risikobetonede områder, herunder i Arktis. Forberedelser for grønlandske virksomheder som underleverandører til olieindustrien Under Offshore Europe mødte GA blandt andet virksomheden FPAL, som registrerer leverandørvirksom- AURORA

12 GA Montrosep umiarsualiviani pisortap John Pattersonip, Brian Buus Pedersen, Sulisitsisut aamma Jens Panum Have, Arctic Base Supply & Danbor umiarsualivimmik takornartikkai. Havnedirektøren i Montose, John Patterson, viser Brian Buus Pedersen, GA og Jens Panum Have, Arctic Base Supply & Danbor rundt på havnen. heder inden for olieindustrien. Ideen bag registreringen er, at leverandørvirksomheder opnår en form for prækvalifikation. Udbydere af opgaver kan herefter lede efter relevante underleverandører, som er optaget og godkendt på listen. Foreløbig er kun et enkelt grønlandsk selskab registreret, men flere virksomheder har talt med GA om deres overvejelser omkring optagelse i dette register, når flere olieefterforskningsaktiviteter tegner sig i Grønland. Læs mere Cairn i Grønland I august mødtes GA med Cairn til orienteringsmøde forud for at Cairn skulle møde det lokale samfund i Qaasuitsup Kommune for at diskutere deres planer for fremtidige aktiviteter. Cairn ser i øjeblikket på mulige aktiviteter sammen med deres partnere Nunaoil og Statoil inden for det licensområde, som hedder Pitu, der ligger ud for den grønlandske norvestkyst og cirka 150 km fra Upernavik se kortudsnit. Det er planen, at der til december 2013 vil kunne indgives ny ansøgning om tilladelse til prøveboringer i Shell i Grønland Shell har igen i denne sæson haft efterforskningsaktiviteter i Baffin Bugten i de licensblokke, som hedder Anu og Napu se kort. Resultaterne af de seismiske undersøgelser fra 2012 er under evaluering, og analyseres grundigt. Shell Greenland udtaler, at det forventes, at der tages beslutning omkring Shells fremtidige aktiviteter i Grønland i begyndelsen af Shell Greenland understreger samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogle indikatorer på, hvilken beslutning, der bliver truffet. Maersk Oil i Grønland Maersk Oil har i år ikke haft direkte efterforskningsfeltaktiviteter i Tooq blokken (se kort) i Grønland, men har på vegne af øvrige Baffin Bay selskaber (ConocoPhillips, Cairn og Shell) stået for at udføre et socialt baseline studie af de samfunds- og sundhedsmæssige forhold i området omkring Baffin Bay og de samfund, som kunne blive berørt hvis en efterforskningsboring udføres. Det har bl.a. involveret besøg i og møder med lokalsamfundene. I øjeblikket planlægges mulige efterforskningsundersøgelser i licensblokken Tooq i 2014 bl.a. i form af site surveys og geotekniske undersøgelser visits. Der vil dog ikke forekomme egentlige prøveboringer. Carsten Sønderskov, Maersk Oil Grønland udtaler, at de i feltsæsonen 2012 indhentede data fortsat vurderes og den endelige beslutning om Maersk Oil vil indgive ansøgning om tilladelse til prøveboringer, vil finde sted ultimo Nye licensblokke Råstofstyrelsen annoncerede tilbage i 2011, at der ville blive mulighed for ansøgning om nye olielicensarealer i Grønlandshavet i det nordøstlige Grønland. I alt drejer det sig om 19 blokke, hvor de seks selskaber i Kanumas-gruppen har haft fortrinsret til et område på ca km2. Inden for dette område har tre grupper søgt på i alt fire ud af i alt 11 blokke i en første udbudsrunde. Resten af de 15 ud af i alt 19 blokke er med i den nye ordinærr udbudsrunde, hvor ansøgningsfristen for at få tildelt et licensområde udløber den 15. oktober i år. Der stilles en række krav til ansøgeren om at vedkommende operatør/ selskab skal være prækvalificeret og bl.a. have erfaring med arbejde i Arktis. Tildeling af nye licensblokke i Grønlandshavet i relation til den ordinære runde forventes at finde sted den 15. januar Hans Kristian Olsen, Nunaoil, siger: Det bliver spændende om alle licensblokke bliver aktiveret. Der er ingen tvivl om, at det er et vanskeligt område at operere i, og derfor har man også valgt at give tilladelse til en efterforskningsperiode på 16 år i de pågældende licensblokke. Der er is året rundt, men der kan være sæsonudsving, som gør forholdene enten lettere eller sværere at arbejde under. Ligeledes venter en større teknologisk udvikling i forbindelse med olieefterforskning under disse barske vejrmæssige og fysiske forhold. Sullulissuit. Rør. GA 12 AURORA

13 Aasianni isumalluartoqarpoq GrønlandsBANKEN ip siunnersortai sisamat/ GrønlandsBANKEN s fire rådgivere: Helle Mark, Malene Christensen, Karina Jeremiassen aamma/og Benedikte Olsen. GRØNLANDSBANKEN Aasianni ingerlalluartoqarneranut takussutissat pitsaanerpaat ilagaat, GrønlandsBANKEN illoqarfimmi tassani piviusumik immikkoortortaqalersimanera. Allaaserinnittoq Ellen Arnskjold Isertuunneqarsinnaanngilaq mi kommunit kattussuunneqarnerisa kingorna Qaasusitsup Kommuniani qanimut aalajangii sooqataasarneq nukissallu agguataarneqarnerat oqallisaangaatsiarsimammata. Kommunit siornatigut arfineq-pingassusimagaluartut ataatsimut kattunneqarmata, minnerunngitsumik Aasiaat inuussutissarsiornikkut pingaarnersiuilluni tulleriiarinerni takkuitsoorneqartutut misigisarsimapput. Immaqali tamanna pissutaalluni suliniuterpassuarnik aallartitsisoqarsimavoq, assigiinngitsorpassuarnik pi soqalerneranik kinguneqartumik. Iliuuseqarusunneq, pilersitseru sunneq aallarneerusunnerlu najukkami inuussutissarsiummik ingerlataqartorpassuarnut ilisarnaataalersimavoq, tamakkumi tamarmik immikkut suliassaqarfissaminnik nutaanik nassaartorsimapput. Ukiuni kingullerni ukiukkut issaasattarnerata taamaalillunilu aamma sikoqanngingajattarnerata Aasiaat pilerinarsisissimavaat, tamannalu illoqarfiup 2010-mi 2011-milu misigisimavaa, tassami Cairn-ip uuliaqarneranik misissuinermini Aasiaat aalajangersimasumik tulattarfigisimavai. Tamanna pitsaasumik illoqar fiup qisuariarfigaa inuussutissarsiutillu nutaat aallartiterlutik. Taak ku saniatigut Polar Raajat aalisakkerivia suliassaqarluarpoq, inik suliffissartaqarluni. Maan na aalisartut raajat nipisallu saniatigut aalisakkanik allanik tunisaqarsinnaalerput, immaqalu aalisakkerivik suli amerlanernik suliffissaqartitsilersinnaavoq. Inuussutissarsiornissamut tunngaviulluarsinnaavoq - Tamakku tamarmik siunissami illoqarfimmut tunngavissiilluarsinnane- AURORA

14 IRISAGER.GL Aasiaat. rannik uppernarsaapput, GrønlandsBANKEN ip sullitanut pisortaa Peter Petersen Auroramut oqarpoq. Taamaattumik aalajangerpugut Aasianni immikkoortotaqarfimmik ammaaniarluta. Aap, ukiuni kinguller ni marlunni immikkoortortatut suli sumik immikkoortortaqarsima vugut, qaammatit tamaasa sapaatip akunnerani ataatsimi aningaasatigut siunnersuisartunik, saaffigineqarsinnaasunik, sulisoqartarsimammat. Maanna immikkoortortaq sapaatip akunnera tamaat kikkunnilluunniit siunnersuisinnaanngorpoq. Aningaasartaqanngilarli, tassami Aasianni aningaasanik pilersuinissamut KNI isumaqatigiissuteqarmat, soorlu aamma illoqarfinni nunaqarfinnilu allani, tamakkiisumik sullissisumik GrønlandsBANKENinertaqanngitsuni taamma ittoq. Pingaarnerpaarli tassaavoq suliffeqarfiit inuillu piaartumik eqqortumillu siunnersorneqarsinnaanissaat, minnerunngitsumik ulluni siuariartorfiusuni nutaanillu periarfissaqalerfiusuni. Innuttaasut ilaat qaammarsaaviginiarlugit suliassarujussuuvoq, tassami aningaaseriviup suunera sunillu suliaqarsinnaanera pillugu ilisimasat nutaat inuit tamarmik ilisimanngimmatigit. - Pingaarutillit ilagaat Aasianni sullitanut siunnersortit najukkami pissutsinik ilisimasaqartuummata, taamaalilluni pissutsinut sullitanullu ataasiakkaanut ilisimasaqarneq pissutaalluni aningaaserivik pitsaa nerujussuarmik sullissisinnaalerluni. Taamaaliornikkut GrønlandsBAN- KEN-imi Kalaallit Nunaata aningaaseriviatut immitsinnut taasarnissamik kissaaterput timitalerparput. Aamma Tasiilami ukiumut sapaatip akunnerini marlussunni inoqartittakkatsinnik allaffimmik ammaasimavugut. Tasiilami aningaaseriup sullitanit ilisimaneqalernissaa periarfissallu suuneri paasisitsiuniutigissallugit pisariaqarluinnarpoq. Sapinngi samik siunnersortit aalajangersimasut angalatinniartarpavut, taamaaliornikkut tatigeqatigiinneq pilersinneqarniassammat. GrønlandsBANKEN-ip Aasianni immikkoortotaqalerneratigut maanna Nuummi, Qaqortumi, Maniitsumi, Sisiumiuni, Ilulissani Aasiannilu immikkoortortavinnik immikkoortortaqalerpoq. Aasianni inuussutissarsiummik ingerlatallit nersualaarneqarput Illoqarfimmi inuussutissarsiummik ingerlatallit GrønlandsBANKEN ip immikkoortortaa Aasiannut tikilluaqquaat. Aap, aningaaseriup immikkoortortavimmik immikkoortorta qalernera nunaarutigaarput, sanaar torfiutillip qaartiteriffiutillillu KJ Greenland-ip pisortaa Jens Jensen oqaluttuarpoq. Tamanna sivisuumik kissaatigisimavarput, tamannalu suliffeqarfiit ingerlallualersimanerannut, aammalu illoqarfiup siuariartornissamut periarfissaqarluarneranut, uppernarsaatitut isigaarput. Maannakkorpiaq suliffissaaleqisoqanngilaq, tamannalu pitsaalluinnarpoq. Ilumut, paarlattuanik sulisussameernerput iluarsiiviginiarlugu inissanik amigaateqarpugut. Kisiannili nunatsinni illoqarfinnut allanut naleqqiullugu ajornartorsiutivittut taaneqarsinnaagunanngikkaluarpoq, Jens Jensen naggasiivoq. Nalliuttorsiorpalaartumik ammaaneq Immikkoortortaq ataasinngornermi oktobarip 14-ianni ammarneqarmat inuit 300-it kaffisoriarput. Taama soqutiginnittut amerlatiginerisa uppernarsarpaa, aningaaseriviup immikkoortortaava Aasiaat tikilluaqqulluaraat imi marsimi immikkoortortaq nammineq illugisassaminut nuussaaq, tassami illoqarfimmi taxanik sullissivitoqaq GrønlandsBANKEN-ip pisiarisimavaa. Taava aningaaseriup immikkoortortaasa arfernat aamma tungujortumik qalipaateqalissaaq. Tassami maannakkut illu immikkoortortap inissisimaffia GrønlandsBANK-init kisiartaalluni aappalaartuuvoq tamatumunnga patsisaavoq illu eqqissisimatitaanera aappalaartumillu qalipaateqartussaalluni. 14 AURORA