i historiens lys 1.1 Indledning 1.2 Boligpolitikken og markedskræfterne
|
|
- Karina Tina Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den almene sektor i historiens lys Kapitel Indledning Dette kapitel omhandler den almene boligsektors historie. Det beskriver først, hvordan boligbevægelsen opstod for godt hundrede år siden, drevet af bolignøden og af pionerer og ildsjæle inden for fagbevægelsen og det bedre borgerskab. Derefter beskrives udviklingen efter 2. Verdenskrig, hvor den almene sektor kom til at spille en central rolle ved etableringen af velfærdsstaten i 1960 erne. Efterfølgende beskrives nogle af de sociale problemer og imageproblemer, som opstod omkring sektoren i løbet af 1980 erne og 1990 erne. Afslutningsvis beskrives kort nogle af de større boligpolitiske diskussioner, som har præget tiden siden årtusindeskiftet. 1.2 Boligpolitikken og markedskræfterne Boligpolitikken og dens regulering hører til de mest udbyggede og detaljerede. Polemisk bliver det ofte fremhævet, at man skal tilbage til det tidligere DDR for at finde et så omfattende regelværk. Tilsvarende er de politiske beslutningsprocesser og forlig righoldige. Ligesom boligsektorens betydende personer historisk set - dvs. fra slutningen af tallet - tæller hundredvis af aktive i boligbevægelsen, i de politiske partier, i fagbevægelsen, i statsadministrationen, i de store byggevirksomheder osv. Det er dog først efter 2. Verdenskrig, at man politisk set for alvor accepterede, at det offentlige på en langsigtet og konsekvent måde bør gribe ind i markedsmekanismen for at skaffe boliger nok til den brede befolkning. Og først da skabtes de institutioner, der med rette blev anset for instrumenterne hertil: Boligministeriet og Statens Byggeforskningsinstitut (begge i 1947). Tagensvej, Boligselskabet AKB, København. Foto: Svend Erik Andersen. 17
2 Selv om Danmark allerede i 1887 havde fået sin første boligstøttelov, som omfattede begrænsede låneordninger til forenings- og kommunalt byggeri, og som siden blev forlænget i 1898, 1904, 1909 og 1914, blev boligspørgsmålet i hovedsagen opfattet som en privat sag, der måtte klares via de frie markedskræfter. Dette afspejlede sig f.eks. i, at lånerammen for disse ordninger var af begrænset størrelse og ikke blev udnyttet fuldt ud, bl.a. på grund af en afvisende holdning blandt de borgerlige partier i bykommunerne. Man ønskede ikke et mere målrettet offentligt engagement i boligbyggeriet. De forskellige låneordninger op til 1. Verdenskrig havde således en ringe indvirkning på det samlede boligmarked, og det var derfor mest af alt overladt til idealistiske enkeltpersoner, grupper af fagligt organiserede arbejdere eller små byggeforeninger, stiftet af den socialt engagerede del af det bedre borgerskab, at iværksætte byggeri til de boligtrængende, f.eks. lægestanden. Endnu står Lægeforeningens boliger fra 1853, Brumleby på Østerbro i København, som et monument over denne tilgang. 1.3 Boligbevægelsens pionerer Én af den almennyttige boligbevægelses pionerer, juristen F. C. Boldsen, som blev det senere Boligselskabernes Landsforenings første formand i 1919 og KAB s første direktør i 1920, gav i sin tid følgende billede af tidsånden op til 1. Verdenskrig: F. C. Boldsen. Der forefandtes i Aarene før Krigen [1. Verdenskrig] ikke nogen virkelig Interesse for Boligspørgsmaalet. Jeg erindrer, at da jeg i de Tider henvendte mig til Finansminister Edvard Brandes for at bede om Støtte vedrørende et Andragende om Ændringer i den dagældende Lov om Laan til Boligbyggeri, spurgte Dr. Brandes elskværdigt forundret, hvad der egentlig var i Vejen med Boligerne i Danmark, thi alle de Mennesker, han kendte, boede jo hver i sin bolig! Der var faktisk ikke videre Mulighed for at vække Interesse paa Rigsdagen om Sagen. 18
3 Karré 1 i Sydhavnen blev bygget i 1913 af AKB. Allerede i 1860 erne havde engagerede læger i samspil med arbejdere fra B&W stiftet Arbejdernes Byggeforening, som bl.a. opførte de kendte Kartoffelrækker ved søerne i København, hvor arbejderne ved fælles indsats kunne komme i besiddelse af en bolig, der senere kunne blive og blev omsat på det private marked. Der var således ikke tale om et egentlig brud med det private boligmarked, men frøene til en fælles organisering af boligbyggeri til almindelige mennesker var sået. I 1912 dannedes Arbejdernes Andelsboligforening, AAB, på foranledning af arkitekten Viggo Thalbitzer og i samarbejde med brugsforeningerne, byggefagene og med den socialdemokratiske folketingspolitiker Jens Christian Jensen som formand. Året efter stiftedes Arbejdernes Kooperative Byggeforening, AKB, som frugten af et utraditionelt samarbejde mellem et teglværkskonsortium i Københavns Sydhavn og de københavnske socialdemokrater i Borgerrepræsentationen. Efterhånden tøede socialdemokraterne op, og med en politisk alliance mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i det københavnske bystyre kom der for alvor skub i sagerne. Antallet af boliger steg frem mod 2. Verdenskrig. Socialdemokratiet kom på denne måde til at stå i spidsen for en boligstøttemodel, der blev et kompromis imellem offentligt og privat boligbyggeri. 19
4 Under indtryk af forholdene lykkedes det i 1916 forkæmpere for offentlig støtte til byggeri ved henvendelse til daværende kontrolminister Thorvald Stauning og pres på indenrigsminister Ove Rode at få nedsat en boligkommission, der skulle undersøge, hvordan den så omfattende bolignød kunne afhjælpes. Boligkommissionen kom til at bestå af kompetente personer inden for boligbyggeriets forskellige områder som f.eks. økonomi, sundhed, arkitektur, byggeindustri og det politiske liv (både på det centrale og decentrale niveau). Man fik tilknyttet et sekretariat bestående af C. V. Bramsnæs, der senere blev finansminister, og fuldmægtig J. Bülow fra Indenrigsministeriet. Det skulle få konsekvenser mange år sene re Boligkommissionen Boligkommissionen fremsatte mange forslag og indstillinger, ikke mindst med vægt på finansiering, planlægning og ledelse af boligområdet. Boligkommissionen arbejdede også internationalt og foranstaltede allerede i 1917 en skandinavisk boligkonference i København, hvor svenske og norske eksperter slog sandheden om boligspørgsmålet fast med syvtommersøm, som F. C. Boldsen senere beskrev det. Kommissionen foretog ligeledes rejser til Sverige, England, Berlin og Paris. Boligkommissionen skabte tidligt et grundlag for de netværk på tværs af forskellige organisationer og sfærer, som gennem hele den almene sektors levetid har præget politikken på boligområdet og den almene sektors stilling heri. Mange forskellige aktører knytter sig til hinanden, kender hinandens synspunkter og indtager på skift forskellige positioner i politik, administration, forskning og industri. Der kan være uenigheder om prioriteringer, men grundlæggende tales der samme sprog. Boligpolitikkens netværkspræg har da også sat sig tydelige spor helt op til i dag. Boligkommissionens arbejde viste videre hele boligspørgsmålets bredde og tyngde. Arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik, sundhedspolitik, kommunaløkonomi, statsfinanser, 20
5 kreditvæsen, byplanlægning, arkitektur, materialeøkonomi, teknologiudvikling og partipolitik mødtes i det boligpolitiske felt. Det gav mange forskellige interesser at tage hensyn til og en yderst kompleks juridisk regulering med mange småjusteringer og undtagelsesbestemmelser. Billedet kompliceres yderligere af, at boligspørgsmålet administrativt breder sig over både stat og kommuner og inden for disse instanser mellem forskellige ministerier og forvaltninger. Det var en skuffelse for boligkommissionen, at man ikke allerede i 1917 kunne få skabt et samlende organ for boligbyggeriet og for de samfundsmæssige interesser i boligspørgsmålet - man skulle helt frem til 1947, før Boligministeriet blev oprettet. Boligforhold blev ved boligkommissionens mellemkomst sat på den parlamentariske dagsorden. F. C. Boldsen vurderer i et tilbageblik, at der var tale om en sindelagsændring, hvor samfundet finder det nødvendigt at anvende en vis planøkonomi på bygge- og boligområdet under hensyn til betydningen... af baade at fremskaffe boliger og beskæftigelse. Boligkommissionen var således et væsentligt led i at få en aktiv regulering af boligmarkedet gjort til et politisk projekt. Boligkommissionen foranledigede den første større boligstøttelov i 1917, som siden blev fulgt op af markante lovgiv- Studiebyen - et parlamentarisk boligselskab med 104 boliger - blev opført i Foto: Gøsta Knudsen. 21
6 ningsinitiativer i 1919, 1922, 1933 og Boligkommissionen lagde dermed grunden til hverken mere eller mindre end et socialt Gennembrud på Boligbyggeriets Omraade, mente Boldsen. Det Offentlige ser ikke længere passivt på Kræfternes frie Spil på dette Omraade, men erklærer sig positivt interesseret i to sideløbende formaal: Fremskaffelsen af tjenlige Boliger og den arbejdsfremskaffelse, som byggeriet altid har haft i sig. Med 1938-loven blev det bredt accepteret, at markedet ikke kunne regulere boligbyggeriet alene, og her blev den danske model mellem stat og marked lovfæstet, hvor det offentlige støtter med lån og tilskud til foreninger med sociale formål, som selv står som ejere Fællesorganisationen En afgørende faktor for den tidlige boligpolitiske udvikling var oprettelsen af Fællesorganisationen (FO) i det senere Boligselskabernes Landsforening. Oprettelsen betød, at det almennyttige boligbyggeri ikke længere var defineret juridisk gennem specifikke støtteformer og reguleringsforordninger. Med Fællesorganisationen opstod en politisk bevægelse med fælles målsætninger og strategi. Den 22. februar 1919 blev der på foranledning af F. C. Boldsen - som Jægervangen blev opført i Foto: Gøsta Knudsen. 22
7 også var formand for Dansk Haveboligforening - indkaldt til et stiftende møde på Københavns Rådhus under ledelse af borgmester Chr. Christiansen. Mødet var formet som en foredragsrække. Indenrigsministeriets fuldmægtig Bülow talte om boligmarkedet, Boldsen talte om Fællesorganisationens opgaver, det socialdemokratiske rigsdagsmedlem J. Chr. Jensen talte om byggematerialer. De to sidstnævnte blev valgt som formand og næstformand for Fællesorganisationens på det tidspunkt med 24 deltagende selskaber. Socialdemokraten J. Chr. Jensen kom fra byggefagene og havde stiftet AAB i 1912, der fik følgeskab af AKB i Denne havde således - i modsætning til Boldsen, der lagde hus til boligkommissionens møder på sin bopæl i Rosenvængets Allé på Østerbro - bolignøden og arbejdsløsheden tæt inde på livet. J. Chr. Jensens engagement i problemerne gav ham også tilnavnet Christian Bolignød. Boldsens kreds i Fællesorganisationen havde kontakter langt ind i statsapparatet, hvor han selv optrådte som konsulent for Indenrigsministeriet (af arkiverne fremgår det, at alle ansøgninger gled mærkbart lettere igennem efter hans velsignelse) og blandt datidens meningsdannere i de akademiske kredse, mens J. Chr. Jensen knyttede sig til byggeriets praktiske aktører og fagbevægelsen. I Boldsens memoirer fremgår det, at han selv fungerede som formand frem til 1922, hvorefter han overgav posten til J. Chr. Jensen. Jeg skal ikke lægge skjul på, at hans standpunkter og forhandlingsmetoder efterhånden ikke stemmede med min opfattelse, så jeg veg meget gerne pladsen. Ser man dog bort fra det tydelige konkurrenceforhold mellem de to hovedpersoner, har Fællesorganisationen - og sene re Boligselskabernes Landsforening - bevaret denne dobbel te rolle af omsorg for den generelle boligsag og henvisning til saglige og faglige argumenter på den ene side og den (bolig)sociale vinkel på den anden side. Boligselskabernes Landsforening har som i Boldsens tid regelmæssigt kritise ret politikerne for usaglige og ideologisk betingede tiltag. 23
8 1.4 Tiden efter 2. Verdenskrig Der blev under krigen langt fra bygget nok boliger til at dække den efterspørgsel, der var opstået ikke mindst i byerne. Boligspørgsmålet var derfor påtrængende ved krigens slutning, hvor der var registreret husvilde familier. Man talte om en såkaldt latent boligefterspørgsel på boliger. Hertil kom et behov for en ny boligreserve på boliger. Et uomgængeligt politisk problem tonede med andre ord frem, som politikerne måtte og skulle forholde sig til. I det storstilede efterkrigsprogram Fremtidens Danmark, forfattet af Jens Otto Krag, hed det, at boligproblemet var at betragte som en af den kommende tids allervigtigste opgaver. Han fortsatte: Nu er tiden kommet, hvor samfundet må tage fat på at søge boligspørgsmålet løst på en for befolkningen virkelig tilfredsstillende måde. Der må i de kommende år ydes en virkelig storstilet og planmæssig indsats såvel i byerne som på landet. Og indsatsen skulle ske Byggeriet på Bellahøj først i 1950 erne. Billedet blev bragt i Billed-Bladet marts 1953 og vises med tilladelse derfra. AAB, AKB København, fsb og Samvirkende Boligselskaber. 24
9 under ledelse af samfundets egne organer eller under samfundets direkte kontrol, mente socialdemokraterne under overskriften Flere Boliger, bedre Boliger, billige Boliger. Målet var boliger om året. I krigsårene havde et politikerudvalg og et embedsmandsudvalg, hvori både fagbevægelsen og boligbevægelsen var repræsenteret, arbejdet med en kortlægning af boligmarkedets problemer samt udarbejdet oplæg til løsninger, når freden indfandt sig. Embedsmandsudvalgets betænkning var et digert værk, som langt ud i fremtiden nød status som autoritativ reference i boligdebatten. Dybbølhus, Samvirkende Boligselskaber, med 90 boliger blev opført i Foto: KAB-arkiv. Betænkningens titel var Det fremtidige boligbyggeri. Betænkningen hvilede på det grundsynspunkt, at det fremtidige boligbyggeri skulle være tidssvarende frem for skrabet - dvs. boliger med almindelige moderne bekvemmeligheder ikke mindst af hensyn til husmoderen Den boligsociale linje Den tidssvarende bolig med almindelige moderne bekvemmeligheder til den brede befolkning er på kort formel dét, som i efterkrigstiden kom til at gå under betegnelsen den boligsociale linje : Ingen beboer eller bolig skulle stå uden for den forventede vækst i generel levestandard. Samtidig var dette den bærende idé i efterkrigstidens socialdemokratiske boligpolitik: at hjælpe de mindrebemidlede op ad den sociale stige ved at hive dem ind i de sociale boligområder. Den boligsociale linje indebar billiggørelse og rationalisering af byggeriet, hvilket embedsmandsbetænkningen beskæftigede sig indgående med. Forudsætningerne herfor var stordrift og nye effektive produktionsmetoder. Embedsmandsudvalget foreslog 100 mio. kr. om året over en periode på 10 år, primært til de sociale boligselskaber. Dette var et beløb og et tidsperspektiv uden fortilfælde i dansk boligpolitik. Det var dog samtidig en stor mundfuld for en presset efterkrigsøkonomi. 25
10 Den politiske behandling af betænkningen efter krigen viser også, at der ikke var entydig opbakning til en sådan planøkonomisk styring og slet ikke til princippet om, at det var boligselskaberne, der skulle tilgodeses særligt. Det politiske kompromis blev, at op til 75 mio. kr. om året blev afsat til kommuner og boligselskaber med godkendte vedtægter, mens op til 20 mio. kr. blev afsat til privat parcelog rækkehusbyggeri. Dette kompromis var ud over den presserende boligmangel en væsentlig grund til, at de borgerlige partier kunne støtte investeringerne i det sociale boligbyggeri Boligministeriet og Statens Byggeforskningsinstitut Et udslag af boligpolitikkens centrale placering i det socialdemokratiske program og den vægt, der blev lagt på byggeriets effektivisering, førte i 1947 til oprettelsen af et selvstændigt Boligministerium og Statens Byggeforskningsinstitut. Med efterkrigslovgivningen fik man fastsat spillereglerne for byggevirksomheden langt ind i fremtiden. Omdrejningspunktet blev statsligt styrede kvoter for finansiering og igangsættelser til først og fremmest de sociale boligselskaber. Dette igangsatte en mekanisme, hvor hvert nyt støttetilsagn skabte nye boligforeninger/boligselskaber eller styrkede de eksisterende. I samme åndedrag konsolideredes både den almennyttige sektors volumen på boligmarkedet og dens politiske position. I 1945 var der ca almennyttige leje mål. Bare 20 år senere var tallet godt fordelt på mere end 400 selskaber. Samtidig fik argumentet om, at det netop var de sociale selskaber, der havde den største byggeerfaring, og som bedst kunne rationalisere forbruget af materialer og mandskab, stadig tungere vægt. 26
11 1.4.3 Tempo, tempo, tempo - i 1960 erne I starten af 1960 erne udkom en lang række artikler og bøger, som understregede rationaliseringens nødvendighed. Boligministeriet udsendte opbyggelige tegninger, der understregede stordrift og effektivitet som alfa og omega. Et af de mere gennemarbejdede bidrag stammer fra KAB s direktør, Niels Salicath, der i 1962 udgav bogen Fra enkeltvirke til fælles indsats, som i et veloplagt sprog og morsomme tegninger hudflettede fortidens romantiske ideer om den lille forening og lokal selvstændighed og i stedet argumenterede for store, rationelt drevne selskaber: Det er ubetinget nødvendigt, at det almennyttige byggeri medvirker til eller rettere går i spidsen for den effektivitetsforøgelse af boligbyggeriet, som forestår. En forudsætning herfor er, at byggeriet kan baseres på tværgående tilrettelæggelse i større målestok, hvor man i langt højere grad end hidtil udnytter alle fælles erfaringer og stordriftens fordele. ( ) Den lokale selvstændighed i dens fulde konsekvens, som til andre tider under andre vilkår var startgrundlaget for den almennyttige boligbevægelse, kan let i dag komme til at blive bremsen på den videre udvikling, skrev Salicath. Eskemosepark blev opført i De 22 blokke er tidstypiske for de nye industrielle byggemetoder. Foto: Povl Stargaard. 27
12 Høje Gladsaxe blev opført i perioden som montagebyggeri og består af lejligheder samt institutioner, butikker mv. Foto: Thomas Borberg/Polfoto. I artiklen Mod nye djærve mål i Boligen fra 1964 hedder det: Der er ingen vej tilbage for politikerne boliger skal nu bygges. Boligselskaberne viser vejen ved de store montageplaner, hvor byggetempoet er 4-5 nye lejligheder på hver byggeplads og hver dag. Andetsteds markedsførtes højhusbyggeriet Høje Gladsaxe i begejstret fascination over teknikken og hastigheden. På en fotomontage fremføres det på et bagtæppe af udråbet TEMPO, TEMPO, TEMPO : De første etager, omfattende 15 lejligheder, blev fuldført på godt og vel 40 timer, men allerede de første erfaringer gav nye ideer til yderligere rationaliseringer, således at monteringen nu går hurtigere fra hånden. Himmelstræbende kraner løfter tunge byggeelementer, og kyndige hænder fører dem på plads og fæstner dem ved etageadskillelsen, og inden for et par timer ser man rammen om en ny lejlighed. Så længe det politiske problem blev defineret som et kvantitativt forsyningsproblem for den brede befolkning, og så længe løsningen med overborgmester i København Urban Hansens udtryk var boliger, boliger og atter boliger, stod de sociale selskaber stadigt stærkere. For nygifte, som tidligere havde kunnet se frem til at sove i spisestuen hos forældrene eller i et hummer i tredje baggård, var byggerier med vestvendte altaner, gode rum-indretninger, standardinven- 28
13 tar fra dansk køkkensæt og udsigt over flade græsplæner og parkeringspladser en meget væsentlig levestandardsforbedring. I perioden opførtes almene boliger. Boligselskaberne og deres metoder havde vundet et fodfæste og en naturlighed, som Boligministeriets chefarkitekt Marius Kjeldsen udtrykte det, da han i tidsskriftet Byggeindustrien gav sin artikel om byggeriets organisering overskriften: Spørgsmålet er i dag ikke hvorfor?, men hvordan? Udviklingen i 1970 erne - de private typehuses vækst Gennem 1970 erne begyndte de mekanismer, der havde understøttet den almene sektors opblomstring og konsolidering, imidlertid at ændre sig. Ikke mindst begyndte den endeløse efterspørgsel på almene lejligheder at svækkes. Det rationaliserede modulbyggeri var heller ikke længere alene knyttet til flerfamiliehuse, som stort set kun de almene selskaber opførte. Byggeteknologien kunne nu også anvendes til private typehuse, der hjulpet på vej af høj inflation og rentefradragsretten kom inden for langt flere men neskers rækkevidde. For de boligsøgende, som akkurat havde råd til at anskaffe sig en ejerbolig og leve et par år på vandgrød, kom det alligevel til at hænge sammen gennem kombinationen af høj inflation og rentefradrag. Og for byggeindustrien var der penge i typehuse. Hverken de boligsøgende eller producenterne så således nu boligselskaberne som den nødvendigvis mest effektive vej til at varetage deres interesser. Mellem 1960 og 1980 steg ejerboligernes andel af den samlede boligmasse fra 46 til 54 % som en konsekvens af disse forhold samt ejerlejlighedsloven fra 1966, der medførte, at private udlejningslejligheder blev omdannet til ejerlejligheder og solgt. Samtidig betød den høje rente, at de almene boliger blev dyrere, ikke mindst de største af de nybyggede boliger, som netop var designet til at matche parcelhusenes faciliteter. 29
14 Det anstrøg af monopol på leverancer af løsninger på almindelige menneskers boligproblem, som boligselskaberne hidtil havde haft, blev nu sat under pres. Ejerboligformen blev en seriøs konkurrent. Og de første udlejningsproblemer for de store og dyre boliger tog form Livet mellem husene I 1971 udkom den første undersøgelse af Livet mellem husene, som igangsatte de følgende års kritik af den kvalitative side af alt det, man i de forløbne år havde fået bygget i en vis fart. Byggeforskningen blev sociologisk. Hvor man før priste Høje Gladsaxe som realiseringen af drømmen om de vældige huse i et åbent landskab, blev fokus nu flyttet til en kritisk forholden sig til de jævnt hen kedelige arealer ved foden af forblæste højhuse og fraværet af et socialt liv. Storladne arkitekttegninger blev i publikationerne afløst af sorthvid fotomontager af betonens kedsommelighed. I regnvejr. De parter - politikere, embedsmænd, entreprenører, arkitekter og boligselskaber - der ivrigt havde ageret forkæmpere for det industrialiserede byggeri, begyndte nu snarere at danne kø ved håndvasken. Det havde været de andres projekt, mente de nu. I blev Flexibo, Samvirkende Boligselskaber, opført på Amager. Den tæt-lave bebyggelse består af 68 boliger, hvor de indvendige skillevæge er fleksible, således at beboerne selv kan indrette og ændre deres bolig. Arkivfoto. 30
15 Mekanismerne, som hidtil havde understøttet byggeriet, kom således under pres. Den interne centralisme i boligbevægelsen og den statsstyring, som boligpolitikken var en del af, begyndte at miste fodfæste. Kommunalreformkomplekset i starten af 1970 erne satte endvidere fokus på lokale politiske institutioners bæredygtighed og kapacitet. Kommunerne begyndte således at styrke en selvstændig, lokal styring ved udbygningen af de lokale samfund og lægge afstand til central indblanding. Decentralisering blev det nye slogan, og den kritik, der fremme i 90 erne endegyldigt skulle flytte beslutningerne om byggeomfang fra staten til kommunerne, fik stadig mere fat. På dette tidspunkt var en lejlighed i sig selv heller ikke længere nok. Nu blev der krævet kvalitet i bomiljøet. Samtidig blev boligbevægelsen mere og mere afhængig af lokale støtter, da kommunerne mere og mere rustede sig til at skulle overtage noget af den indflydelse, som den statslige kvotestyring havde indebåret. 1.5 En ny boligpolitisk fase Fra midt i 1980 erne stod det klart, at man nu for alvor var gået ind i en ny boligpolitisk fase. Nu blev det diskuteret, om der overhovedet skulle bygges mere alment boligbyggeri, og ikke mindst hvordan man skulle løse alle de problemer af økonomisk, fysisk og social art, der var opstået i det eksisterende byggeri. Indenfor kort tid blev der afsluttet to større udvalgsarbejder af betydning for debatten om den almene sektor. Det første kom til at gå under navnet Winther-rapporten, opkaldt efter formanden, Frederiksbergs konservative borgmester John Winther. Udvalgsarbejdet var foranlediget af, at en række boliger bygget mellem 1965 og 1975 havde bevæget sig ind i en decideret problemspiral af økonomisk, social og vedligeholdelsesmæssig karakter, således at lånene til byggerierne måtte omlægges. Disse bebyggelser fik prædikatet samspilsramte. 31
16 Winther-rapporten synliggjorde, at boligmarkedet i stigende grad var på vej til at blive opsplittet, sådan at de dårligst stillede samlede sig i alt for stort et antal i den almene sektor, især i den mindst eftertragtede del af den. Det andet udvalgsarbejde benævntes Ølgaard-udvalget efter formanden professor Anders Ølgaard. Udvalget satte især fokus på behovet for boligbyggeri ud fra den opfattelse, at boligmarkedet var ved at være mættet og på behovet for udjævning af såkaldte huslejespænd i lejeboliger. Udvalget pegede også på behovet for en forøgelse af ejerboligbeskatningen. Udvalgsarbejdet førte til en intens debat med boligbevægelsen gennem længere tid Sociale problemer og imageproblemer Winther-rapporten dokumenterede den almene sektors glidende rolleskift fra 1960 ernes løfterige velfærdsentreprenør for gode boliger til alle til en langt fra selvvalgt rolle som boligsocialt sikkerhedsnet for de svage grupper. Sektoren gik fra at være defineret som leverandør af løsninger - den gode bolig til almindelige mennesker - til i sig selv at være forbundet med problemer. Visse kommuner gik endda så vidt som til at mene, at de almene boliger i sig selv producerede sociale problemer, og at man derfor skulle stoppe med at bygge dem. Alt dette udviklede sig med tiden til et egentligt imageproblem, som blev yderligere forstærket af skævheden i de etniske minoriteters bosætningsmønstre. Man kom således pludselig til at skulle tilkæmpe sig et image som almen, samtidig med at man i stigende grad kom til at løse netop de boligsociale opgaver. En alsidig beboersammensætning blev et politisk mål Udviklingen i 1990 erne Der blev i 1990 erne udviklet en lang række bypolitiske initiativer: Kvarterløft, beboerrådgivere osv., der ikke mindst havde integration som politisk tema. Og her kom den al- 32
17 Avedøre Stationsby, Avedøre Boligselskab, blev opført i 1970 erne som selvstændig bydel med egne forretninger, skoler og institutioner. Stationsbyen er ved hjælp af bl.a. store investeringer fra Landsbyggefonden ikke længere stemplet som ghetto. Foto: Marianne Svolgaard. mene sektor til at spille en fremtrædende rolle som problemløser i samarbejde med kommunerne. Men 1990 ernes relative politiske venlighed udviklede sig til endnu et paradoks for den almene boligsektor. Det, som man under den borgerlige regering i firserne havde oplevet som et ideologisk angreb, blev nu under den socialdemokratiske regering væk og erstattet af en gennemgående positiv holdning. Men 1960 ernes og 1970 ernes kraftfulde symbiose mellem det socialdemokratiske velfærdsprojekt og boligbevægelsen var og blev væk og er aldrig senere blevet noget nyt politisk projekt af samme kaliber. Endvidere har den almene sektor aldrig genvundet datidens indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Det hang sammen med Boligministeriets gradvise svækkelse. Selv om man i Boligministeriet havde tænkt sig, at bypolitikken skulle blive et nyt stort samlende projekt på tværs af ministerierne og med inddragelse af både stat, kommune og lokale parter, var der ikke et tilstrækkeligt fundament bag disse visioner. Boligministeriet havde ikke den nødvendige råstyrke til at gennemtrumfe den nødvendige koordination og prioritering af området. Fremme i 2001 skulle ministeriet blive nedlagt som en del af regeringsskiftet. 33
18 Boligbevægelsen så frustreret til. Fra byfornyelse til dogmearkitektur eller fra handlingsplan til handlingsplan lød det utålmodigt i Boligens kongresnummer i Sektoren følte sig strandet i en social rolle og indfanget af en række vellydende projekter. Bypolitikken var rig på ord, men fattig på penge. Varm luft i et ringbind blev det kaldt. 1.6 Beboerdemokratiet som en vej frem Gennem 1990 erne begyndte man ikke desto mindre at fremhæve og tematisere beboerdemokratiets funktionsmåde. Man ønskede at give yderligere kompetence til beboerne, ud fra en betragtning om at mere kompetence på det lokale plan ville medføre større ansvar og større politisk engagement. Konkret blev kompetencen til budgetvedtagelse rykket fra afdelingsbestyrelsen til afdelingsmødet, som herefter skulle forholde sig til fremtiden og ikke kun godkende fortidens forbrug. Det blev også fremhævet, at afdelingsbestyrelserne kunne uddelegere opgaver til grupper af beboere. Man forsøgte med andre ord at lancere den beboerdemokratiske medbestemmelse som en positiv konkurrencefaktor ved at give det mere indhold. Det var til stadighed især konkurrencedygtigheden på det samlede boligmarked, der blev arbejdet på, f.eks. ved udvidelsen af den individuelle råderet og med mere fokus på helt konkret beboerservice. Lejere er forbrugere som alle andre hed det i Boligen i Råderetten og det individuelle perspektiv vandt hævd. Det kunne bl.a. ses ved det BL-inspirerede socialdemokratiske forslag om medejerboliger i 2001, som dog ikke nåede at blive vedtaget før regeringsskiftet i Det kunne også ses i en betydelig informationsindsats omkring råderetten fra BL og de enkelte boligorganisationer. Ved regeringsskiftet i 2001 stod den almene sektor i et vadested. Sektoren skulle nu klare sig som en mere konkurrencepræget og individualiseret boligform. Den almene sektors vision blev at kunne tilbyde den enkelte beboer ikke bare social ansvarlighed og fællesskab, kombineret med gode 34
19 individuelle muligheder for at indrette og forbedre boligen, men også styrket beboerdemokratisk medindflydelse både lokalt og i hele boligorganisationen. 1.7 Salg af almene boliger, debat om pengene i Landsbyggefonden og styringsreform Hurtigt efter regeringsskiftet i 2001 offentliggjorde regeringen en plan om salg af almene boliger til beboerne. Efter store problemer omkring det juridiske grundlag i forhold til boligorganisationernes ejendomsret og efter en meget langstrakt og ophedet politisk debat endte det med en såkaldte forsøgslovgivning, hvor afdelingsmødet sammen med kommune og/eller boligorganisation kan vedtage, at der skal gennemføres et salg på nærmere angivne vilkår. Forsøgsloven udløb med udgangen af 2009 og har vist sig kun at føre til salg af ganske få boliger. I forbindelse med regeringens såkaldte ghettoudspil i efteråret 2010 er der aftalt en ny salgslov både blokvis og af individuelle boliger. Denne er aftalt fremsat i Folketinget i starten af I perioden efter regeringsskiftet i 2001 har der også været gennemført tre større politiske forhandlingsforløb omkring den almene sektors økonomi, herunder ikke mindst reglerne for nybyggeriets finansiering og reglerne for anvendelsen af midlerne i Landsbyggefonden. Debatten har været ganske kontroversiel, ikke mindst fordi beboernes opsparede midler i fonden er blevet anvendt til aflastning af statskassen i forbindelse med nybyggeriets finansiering. Også denne problemstilling var en vigtig del af debatten op til boligforliget i november Endelig har der siden 2006 været gennemført et større udvalgsarbejde med deltagelse af BL, KL og forskellige ministerier om en styringsreform for den almene sektor, og en ny lovgivning er trådt i kraft i Reformen sigter især på at styrke den indholdsmæssige dialog mellem kommunerne og boligorganisationerne i en mere moderne form end det traditionelle kontrollerende kommunale tilsyn. 35
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter
Læs mereVelfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER
Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereTale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'
Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereFattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?
Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,
Læs mereSTYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:
Læs mereFörortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk
Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000
Læs mereDet talte ord gælder
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem
Læs mereIntroduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.
Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereOpfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune
Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereAarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,
Læs mereNotat. Beboerdemokrati
Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.
Læs mereIndstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. maj 2013 Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Aarhus
Læs mere5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.
5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet
Læs mereREGERINGENS BOLIGPOLITIK
19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereTILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00
TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereByggeriets Industrialisering
Byggeriets Industrialisering Sven Bertelsen 40 år i NIRAS Nu Trimmet Byggeri www.bertelsen.org 1945 Efter 2. Verdenskrig var der bolignød Mangel: 50.000 boliger Nye: 14-10.000/år Kapacitet: 25.000 + ledighed
Læs mereSvar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereDrømmen om et kulturhus på landet
Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.
Læs mere(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Læs mereDANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK
DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK DEN FINESTE STATISTIK Danmark skal have verdens fineste byggestatistik. Mindre kan ikke gøre det. For mange virksomheder i byggeriet må de fineste byggetal
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mere6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling
1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1 Beslutninger flyttede på hotel. Kurt Sørensen og jeg danner regering som test. Ove Guldberg. Jens Tang. Axel Kristensens fødselsdag fik følger.
Læs mereMålsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
NOTAT Dato: 8. december 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: lni Dok id: 565516 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler)
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpen har...2 Mødrehjælpens rådgivningshuse...2 Frivillig i Mødrehjælpen...3 Mødrehjælpens historie...3 Mødrehjælpens værdier...4 Vi
Læs mereFamiliestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud
Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet
Læs mereDEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer
DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og
Læs mere1. I forhold til aftaledokumentet 2014 er der ingen udeståender.
Aftaledokument for styringsdialog mellem Humlebæk Boligselskab og Fredensborg Kommune for driftsåret 2015/2016 Aftaledokumentet er udarbejdet i forlængelse af styringsdialogmøde d. 7. oktober 2015 kl.
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereNyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og
Nyhedsbrev nr. 7 7. februar 2011 SPJrådgivning udfører opgaver for kommuner vedr. den almene boligsektor hvad gælder udlejning, drift, økonomi, beboerdemokrati etc. I den forbindelse rådgiver jeg også
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
2012/1 LSF 220 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-607 Fremsat den 22.
Læs mereSundby-Hvorup Boligselskab
Sundby-Hvorup Boligselskab Oplæg.. Hvem er jeg, Tanker on fremtidsanalyser. Lidt om SHB Hvordan vi har gjort det. Hvad fik vi ud af det. Tanker. Involvering/ejerskab /helhedstænkning er nødvendig for analysen.
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereDirektør til AAB Vejle baggrund til stillingsopslag
Direktør til AAB Vejle baggrund til stillingsopslag Politiske og administrativ organisation Direktørens opgaver og profil AAB Vejle Arbejdernes Andels-Boligforening i Vejle er den største almene boligorganisation
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereCenterchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Jobprofil Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 1. Indledning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) ønsker at ansætte en centerchef med reference til direktionen. Dette notat
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og
Læs mereHistorien om Ringparken
Historien om Ringparken Fortællinger fra og om Ringparken Svend Erik Christensen Forord I 2013 var det 60 år siden af første etape af det almene boligbyggeri Ringparken i Roskilde stod færdig. Ringparken
Læs mereBetænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010. Betænkning. over
Til lovforslag nr. L 205 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereSmå og billige boliger med perspektiv. Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne
Små og billige boliger med perspektiv Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne SMÅ OG BILLIGE BOLIGER MED PERSPEKTIV Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne
Læs mereVisioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening
Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereDet danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder
Det danske boligmarked Kapitel 2 2.1 Indledning Dette kapitel omhandler det samlede danske boligmarkeds historie. De forskellige ejerformers historie beskrives, herunder de forskellige ejerformers styrker
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport
Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...
Læs mereAfdelingsbestyrelsens arbejde. Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016
Afdelingsbestyrelsens arbejde Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016 1 1 Emnerne i dagens program Hvem bestemmer hvad? Ansvar og opgaver i Bo42 Afdelingsbestyrelsens opgaver Hvad
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereUhensigtsmæssighederne ved udbud og udlicitering af brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn
! NOTAT Forum for Samfundets Beredskab (FSB) Dok. nr. PB20160316-DB01 København den 16. marts 2016 Uhensigtsmæssighederne ved udbud og udlicitering af brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn ATT:
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereFor et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk
For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereMålsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab
Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereLejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato
Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereGammelgårdsvej. - information om medejerboliger
Gammelgårdsvej - information om medejerboliger Ordet medejerboliger antyder, at der er tale om en boform, hvor man er med til at eje boligen. Men det gælder i princippet alle almene boliger. I alle nyere
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBoligministeriet. nye regler om ERSTATNINGS. boliger. ved byfornyelse N Y E L Y F O R S E. vejledning
Boligministeriet nye regler om RSTATNINGS ved byfornyelse boliger B Y F O R N Y L S vejledning Nye regler om erstatningsboliger ved byfornyelse vejledning er udgivet af Boligministeriet, Slotsholmsgade
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereStyringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts
Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk
Læs mereIntroduktionsdag for frivillige. Program
Introduktionsdag for frivillige. Torsdag d. 29. januar 2009 kl. 16-21 På Hotel Harmonien i Haderslev Der blev diskuteret livligt, så snart der var en pause i mødet. Foto: Leif Hilker Program Velkomst og
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mere