Psykiatrisk videnskabsetik med eksempel fra follow up undersøgelse af førstegangs psykotiske patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrisk videnskabsetik med eksempel fra follow up undersøgelse af førstegangs psykotiske patienter"

Transkript

1 Foredrag Etisk Komites årsmøde 27. september 2012 Psykiatrisk videnskabsetik med eksempel fra follow up undersøgelse af førstegangs psykotiske patienter Det er mig en stor ære at modtage denne pris som en personlig hæder, men jeg tænker det også på den måde, at jeg modtager hædersprisen i et større ærinde og perspektiv, således som formanden Johannes Gaub også var inde på, da han glad ringede mig op og kunne tage del i min glæde. For det første er det første gang psykiatrien som videnskabeligt område modtager hædersprisen, og som sådan en tiltrængt markering af de etiske problemstillinger, der særligt kendetegner forskningen i psykiatrien. For det andet ligger der en anerkendelse af det forskningsarbejde, der inden for en relativ kort årrække er bygget op i Region Sjælland inden for somatikken, bl.a. ved komitemedlem, overlæge Knud Rasmussens ihærdige indsats, og i psykiatrien, som jeg så har været privilegeret at stå i spidsen for. For det tredje ser jeg det også som en anerkendelse af, at vi i Region Sjælland i særlig grad på den kliniske behandlingsforskning og sundhedstjenesteforskning, specielt betydning af tidlig indsats og brug af randomiserede undersøgelser, hvor effekten af anerkendte behandlingsformer sammenlignes. Jeg vil i mit foredrag her koncentrere mig om de etiske aspekter mine medarbejdere og jeg har været særlig inde i i forbindelse med forskning med den sværeste patientgruppe, men samtidig kernegruppen for psykiatrisk behandling og omsorgsarbejde, de psykotiske patienter (oftest identisk med personer med skizofreni). Etikken har 2 ansigter: på den ene side den formelle kontrol, normerne for hvad man skal overholde og på den anden side de individuelle forpligtigelser i kontakten Etikkens to ansigter Den formelle kontrol og regelsæt normsætning om hvad man skal Den individuelle kontakt etik som den personlige sag for forskeren Da jeg tænkte nærmere over dette, overvejede jeg, hvem der har været fyrtårne omkring psykiatrisk etik i Danmark og jeg fik umiddelbart 2 personer i tankerne. 1

2 Professor Villars Lunn som i sin bog Illusionens gave en psykiaters tvivl har et kapitel om psykiatriens sædelære, hvori han beskriver 3 etiske fordringer, som i særlig henseende gælder i arbejde og omgang med psykiatriske patienter: a. respekt i omtalen af dem, b. tolerance i vores forholden os til patienten c. en indfølende forståelse af hvad der forligger for patienten i hans egen oplevelse af sin tilstandog de konsekvenser vi drager af det en balance mellem det fagligt effektive på den ene side og den menneskelige medliden på den anden side. Professor Villars Lunn: vi i mødet med ham forser os på visse rent lægeligt kategorielle tilkendegivelser f.eks. i form af specielle træk eller symptomer på bekostning af en uhildet åbenhed over for hans personligheds helhed. Ved min tiltrædelsesforelæsning på Roskilde Universitet viste jeg denne slide: It is more important to know the person with the illness than the illness the person has William Osler Den canadiske læge William Osler grundlagde Bedside undervisningen i medicin og gav navn til en række akronymer som Osler knuder, Osler triade mv. Osler var medstifter af det senere så prestigefyldte John 2

3 Hopkins hospital i Baltimore. Men først og fremmest var han humanist. Særlig vigtigt er den humanistiske tilgang til vores patienter i tider, hvor alt skal dokumenteres med ratingsystemer og checklist, som kan ødelægge det grundlæggende, etisk begrundet, møde med the person behind the illness, som den canadiske læge William Osler formulerede det, og som vi nu har gjort til overskrift for vores kongres næste år i København (materialet omdelt). Villars Lunn stod i gæld til filosoffen Harald Høffding og sin forgænger på Rigshospitalet, professor, psykiater Hjalmar Helweg, som i sin etisk humanistiske tilgang til psykiatrien, fra den tid hvor psykiatere kunne være så menneskelige og filosoferende at de også kunne skrive om forelskelse, om træers vækst og andet, menneksetyper og andet. Overlæge dr.med. Hans Adserballe skrev disputats om administrativ frihedsberøvelse i psykiatrien, og kom derved dybt ind i de etiske problemstillinger for psykiatere, som har den betroede opgave at varetage omsorgen for psykotiske patienter. Han deltog efterfølgende i forberedende arbejde omkring psykiatriloven og samlede generelt sin store viden om etiske aspekter i psykiatrien i denne bog Etik i psykiatrien, som også indeholder et særskilt kapitel om etik i psykiatrisk forskning. Hans Adserballe betoner i sin bog Etik og psykiatri, at etik i psykiatrisk forskning ikke adskiller sig principielt fra anden forskning. Etik og psykiatrisk forskning Adskiller sig principielt ikke fra etik i anden forskning, fx afprøvning af lægemidler og genforskning (neurobiologisk forskning), registre og epidemiologi (socialpsykiatrisk forskning) om end psykiatrien er mere tilbøjelig til at inddrage bredere metoder, fx kvalitative metoder (psykoterapiforskning) (frit efter Adserballe, 1997) Der er jo sket meget siden 1997 inden for psykiatrisk forskning, som i dag har en anden opdeling end denne bio psyko sociale opdeling. Lad mig nu vende mig mod de etiske problemstillinger mere konkret i forhold til psykiatriske patienter, specielt de psykotiske 3

4 Etik i psykiatrisk forskning Etik i psykiatrisk forskning bør balancere mellem en meget nøje (streng) beskyttelse af deltagerne og en erkendelse af de enorme sociale og individuelle gevinster, som opstår ved gennemførelse af veldesignede undersøgelser Etik i psykiatrisk forskning bør balancere mellem en meget nøje (streng) beskyttelse af deltagerne og en erkendelse af de enorme sociale og individuelle gevinster, som opstår ved gennemførelse af veldesignede undersøgelser. Specielt i USA har debatten raset om, hvor stramme kravene skal være til at inkludere deltagere med psykiatrisk baggrund, en debat som førte til, at flere psykiatere understregede, at der var en risiko for at stigmatisere psykiatriske patienter og den psykiatriske forskning, hvis kravene til inklusion blev for skrappe: Stigmatisering og etik i psykiatrisk forskning Hvis vi behandler personer med psykiske lidelser som var de særlig sårbare eller har brug for en særlig beskyttelse kan det føre til yderligere stigmatisering Michels R. Are research ethics bad for our mental health? New England Journal Medicine 1999; 340: Psykiateren Robert Michels påpeger således f.eks. at psykiatriske diagnoser ikke er et relevant kriterium for, men at det drejer sig om beslutningskompetence (decision capacity) Stigmatisering af psykiatriske patienter vil marginalisere gruppen, ikke blot i social sammenhæng, men også rent forskningsmæssigt, vil føre til en uønsket, diskriminerende eksklusion fra videnskabelige undersøgelser bl. a. af betydning for prioriteringer fondstildelinger. 4

5 Stigma og psykisk sårbarhed Stigma overvurderer psykiatriske patienters mangler og sårbarhed? APA s Task Force on Research Ethics. Ethical principles and practices for research involving human participants with mental illness. Psychiatric Services 2006; 57(4): En sårbar gruppe personer, der kræver særskilt beskyttelse pga. sygdommens indflydelse på personens evne til at give sandt frivillig samtykke (fx World Medical Association, 2008) Der er lavet undersøgelser administrative reglers betydning for psykiatrisk forskning. De viser at såvel patienter som psykiatere er positive over for stramme regler, mens befolkningen har vist sig mere konservativ og skeptisk. Stigmatisering og etik Patienter og psykiatere: Etiske regler for forskning fremmer patienters villighed til at deltage i forskning Roberts LW et al. Influence of ethical safeguards on research participation: comparison of perspectives of people with schizophrenia and psychiatrists. American Journal of Psychiatry 2004;162(12): Men befolkningen er mere konservativ og stigmatiserende i deres syn på psykiatrisk forskning Muroff et al. Is psychiatric research stigmatized? An experimental survey of the public. Schizophrenia Bulletin 2006;32: Men hvad vil det sige at være psykisk sårbar. 5

6 Stigma og de psykisk sårbare både det personen er og det personen bliver gjort til Skrøbelige over for stress Funktionstab (kognitive, emotionelle, sansemæssige ) Brudte relationer og isolation, frygt og utryghed En særlig afhængighed af professionelle og pårørende Stigmatisering og stereotypi den selvpåførte og den social Hvordan skal vi passe på de psykisk sårbare i psykiatrisk forskning, og hvem er de i grunden? Ja, i sidste instans er det noget, der afgøres i interviewsituationen som led i den generelle vurdering af en patient s egnethed til til at indgå i forskning. Tilbage til det, patienter og psykiatere er enige om protokollen og den særlige kvalitetssikring og beskyttelse, der ligger i den. Videnskabsetiske aspekter vedr. protokol Forskningsspørgsmålene Forskningsteamet og indsigt blandt de involverede Risk and benefits undervejs i forsøget Fortrolighed Rekruttering, eksklusion og selektion Informeret samtykke og beslutningskompetence Incitamentet til at deltage Institutionelle rammer tilstrækkelige Publikationsetik Lad mig gøre enkelte kommentarer til disse overordnede krav, som jeg ser som særlig relevante for etik i psykiatrisk forskning. Først er der vurdering af risk og benefits. 6

7 Therapeutic misconceptions Generelt for specielt kroniske lidelser og fælles med somatik: Hvis tilliden er forkert placeret, vil patient og pårørende efterfølgende bebrejde forskeren at en evt. bedring udebliver Vi opererer med et begreb der hedder therapeutic misconceptions. Har patienten fået indtryk af at man som deltager i forskningsprojektet nyder særlig beskyttelse eller får en særlig mulighed for at blive helbredt i forhold til andre patienter, kan det give anledning til det, der i litteraturen er omtalt som therapeutic misconceptions. Forskeren optræder som fiktiv behandler og skaber forventninger om et bedre forløb ved at man deltager i forhold til manglende deltagelse. De psykisk sårbare som netop er karakteriserede ved: at de let bliver afhængige, savner tillidsfulde stabile relationer, at knytte sig til personer som reducerer stress og måske har power til at modvirke funktionstabene. Dernæst fortrolighedsprincippet, som kan vise sig ved, at man letter sit hjerte til forskeren med ting, man bestemt ikke ønsker vil komme videre til behandleren og en sikring af at disse oplysninger rent fysisk bliver beskyttet i forskningsprocessen helt frem og ud i publikationsetikken. Fortrolighed et privilegium Individets autonomi: personens frihed til selv at bestemme, hvem der må have adgang til privat information og hvordan informationen skal have indflydelse på personens eget liv Forskningsprocessen: Dataindsamling (fysisk beskyttelse i aflåst skab, tekniske ved elektronisk (password, anonymisering af data, regler for at ophæve fortrolighed), analyse, præsentation og publikation 7

8 Det informerede samtykke er et nøglepunkt i forhold til etik i psykiatrisk forskning. Det skal ikke blot betragtes som et lovmæssigt anliggende men en chance for at opbygge et tillidsfuldt læge patient eller forsker deltager forhold. Det er et af de afgørende privilegier, patienten har. Informeret samtykke Information Er de kognitivt i stand til at modtage og forstå informationen; hvad skal og vil de have at vide? Hvilken betydning for dem selv? Mental evne til at tage beslutning og kommunikere den Kan patienten vægte mulighederne samt beslutte sig, fx vanskeligt ved ambivalens og apati ved psykose Frivillighed i samtykket (fysisk eller lovlighedsmæssig frihed (? tvangsindlagte eller fængslede), behandlingstilbuddet, autentisk i pågældendes fornemmelse af hvad der er godt, rigtigt og bedst i lyset af vedkommendes hidtidige liv, værdisæt og historie 1. Forstår patienten informationen, ikke blot forstår men værdsætter patienten projektet? 2. Hvilken betydning har informationen for deres situation, f.eks. at risici og besvær er for at gavne andres situation ( therapeutic misconceptions?) 3. Patientens evne til at vægte mulighederne logisk 4. Evne til aktivt at vælge Igen her vil jeg understrege, at netop grundigheden og med den respekten for patienten er afgørende i fasen, og at de, vi ville forvente havde vanskeligheder, godt kan bringes til at forstå, hvis der bliver givet tilstrækkelig tid jf. Carpenter s undersøgelser. Beslutningskompetence Patienter med psykiske lidelsers (fx skizofreni) evne til at give informeret samtykke og motivation for at deltage i forskning er den samme som ved andre sygdomme, men kræver særlig omhyggelig informationsprocedure Carpenter et al. Decisional capacity for informed consent in schizophrenia research. Archives of General Psychiatry 2000);32:

9 Man kunne her tilføje, at det også for psykiatriske patienter er vigtigt, at der ikke sker en selektion af patienter, hvis jeg skulle formulere det kort: de rette skal deltage til den rette protokol og det rette antal til de rette forskningsspørgsmål. Lad mig nu vende mig mod det næste spørgsmål. Psykiatrien i Region Sjælland og vores udvikling af forskningen (jf. udleveret årsrapport og prioriteringer i forskningen). Den bygger et stykke af vejen på grundideerne i lærebogen, som Bo Møhl og jeg har redigeret, hvor vi også har skitseret nogle af de vigtige punkter der bør prioriteres i forskningen Psykiatrisk forskning Region Sjælland Forløbsundersøgelser hvordan går det patienterne Sundhedstjenesteforskning den tidlige opsporing Behandlingsforskning de randomiserede undersøgelser Ætiologisk forskning gen miljø interaktions forskning Behandlingsforskning randomiserede undersøgelser Forløbsundersøgelser hvordan går det patienterne Sundhedstjenesteforskning hvordan skal vi organisere indsatsen Ætiologisk forskning og gen miljø interaktionsforskning hvordan bliver mennesker syge Vi har så udmøntet disse i en række prioriterede områder: unge med psykoser, personlighedsforstyrrelser, forskning i børn og unge samt retspsykiatrisk forskning. Slide 17 9

10 Resten af mit foredrag vil jeg hellige mig vores forløbsundersøgelse og sundhedstjenesteforskningsprojekt om betydning af tidlig opsporing af unge med psykoser, som jeg har gennemført over en 18 årig periode i tæt samarbejde med min kollega forskningslektor, overlæge Ulrik Haahr, som er til stede her. Min interesse begyndte med en respekt for de landvindinger, der i begyndelsen af 90 erne var sket inden for somatik. Indsats ved de tidlige tegn kan forebygge alvorlig spredning og forværring af sygdom: 1. Kræft, 2. hjertekarsygdomme, 3. lungesygdomme, 4. sukkersyge. Men gjaldt det også for skizofreni og andre psykoser? Det viste sig i litteraturen, at patienter i gennemsnitlig var psykotiske i 2 år, inden de kom i behandling. Hvad medførte det ikke for en øget risiko for selvbehandling (stofmisbrug), øget risiko for sekundær depression, øget byrde for familie og øget stress hos patienten, længere hospitalsophold, øget risiko for utilfredsstillende resultat samt risiko for dårligere accept af behandling? Kombineret med en interesse for forløbsundersøgelser i en tid, hvor psykiatrien baserede sin viden på gamle undersøgelser af patienter, der havde opholdt sig i lang tid på institutioner. Rykke interessen frem til tidligere stadier, måske var forløbene af skizofreni ikke så dårlige, men hvad der var nok så alvorligt er stigmatisering der finder sted pga. manglende forløbsundersøgelser under nye organiseringsformer. Men vi måtte til udlandet for at finde samarbejdspartnere på daværende tidspunkt. 10

11 TIPS gruppen: Stavanger, Oslo og Roskilde. TIPS study organization (1996) Primary investigators: Prof. Thomas McGlashan, MD, Yale University, USA Prof. Per Vaglum, MD, University of Oslo, Norway Research committee: Stavanger: Jan Olav Johannessen, MD, Tor K. Larsen, MD Roskilde: Erik Simonsen, MD, Ulrik Haahr, MD Oslo: Prof. Svein Friis, MD, Prof. Stein Opjordsmoen, MD, Ingrid Melle, MD, Prof. Bjørn Rishovd Rund, PhD Protokollen vedrørende multicenterundersøgelse. Den grundige protokol en etisk nødvendighed og som blev trykt på forhånd, hvad der siden er kommet til med regler anmeldelsepligtighed af protokoller et klart etisk fremskridt. Problemstillingen pathway to care 11

12 . Pathway to care ved psykoser Recognition (erkende) Referral (henvisning) Assessment (vurdering) Treatment (behandling) Forebyggelse og tidlig opsporing ved psykoser illustreret på denne graf Stadier ved skizofreni muligheder for forebyggelse s symptomer premorbid prodromal psykose remission tilbagefald psykose alder sygdomsdebut start på episode Start på tilbagefald prevention: primær secondær tertiær Designet blev til The TIPS study Rogaland Early detection Oslo Referral as usual Clinical epidemiologic sample First episode, non affective psychosis N = 301 Inclusion: Catchment area: Roskilde Referral as usual 23 12

13 301 psykotiske patienter gav informeret samtykke, heraf 55 i Roskilde. Nogle kommentarer til informerede samtykke, risk and benefits, fortrolighed, selektion Videnskabsetiske aspekter vedr. protokol vores erfaringer fra follow up psykoser Forskningsspørgsmålene Forskningsteamet og indsigt blandt involverede Risk and benefits undervejs i forsøget* Fortrolighed* Rekruttering, eksklusion og selektion* Informeret samtykke og beslutningskompetence* Incitamentet til at deltage* Institutionelle rammer tilstrækkelige Publikationsetik * særlig betydning for psykiatrien Generelt kan vi sige, at psykotiske generelt udviser en beslutningskompetence i dagligdagen som os andre i mange af livets forhold. Men psykose kan man ved udbruddet kalde for en slags disconnecting syndrome, patienten har tabt forbindelsen med verden omkring sig, mistet sin common sense og intuitive fornemmelse af realiteterne. Det kræver indlevningsevne og respekt som Villars Lunn pointerede om etik i den individuelle kontakt i den psykotiskes verden at medvirke til at genoprette forbindelsen til omverdenen. Tillidsforholdet er derfor afgørende. Det kræver faglig dygtighed at etablere denne kontakt og specielt at afgøre om patienten har afgivet informeret samtykke. Her specielt om patienten har kognitive vanskeligheder med at forstå, hvad der skal ske. Den psykiske sårbarhed i relation til de etiske aspekter er oftest ikke i selve psykosen, men først og fremmest den kognitive del. Psykosen kan afføde det, vi kalder formelle tankeforstyrrelser (bristende logik, tankekaos mv.) paranoia, og hallucinatoriske sanseforvrængninger kan overlejre evnen til rationel tankegang, men det er evnen til opmærksomhed, indlæring og hukommelse der er afgørende den kognitive formåen. Det tidsmæssige aspekt kan være afgørende: Den akut psykotiske og den stabiliserede velbehandlede patient med psykose har forskellig tilgang til informeret samtykke, hvor det i den akutte fase kan virke overvældende at skulle være deltager i et forskningsprojekt samtidig med at skulle tilpasse sig til at være i behandling. Et særligt problem kan det være at behandlere beskytter patienter mod forskning, de siger patienten er for sårbar personalets stigmatisering. Hvor selv de dårligste patienter ligefrem kan føle sig privilegerede i at være med, nogle fik ligefrem storhedsforestillinger på den søde måde.at de med et glimt i øjet ejede projektet. Risk and benefits: Patienten lægger op til terapi, men det er vigtigt, at forskeren er klar her. Incitamentet for psykotiske til at deltage i forskningsprojektet: Patienterne føler sig som genstand for en særlig interesse og omsorg, at møde forskerne, igen og igen, en grundigere udredningog målsætningen med behandlingen 13

14 bliver mere tydelig for patienterne..det er også en måde for patienterne at vise, at de også kan deltage i forskning. Det har været et særlig forskningsetisk problem, hvad man må og skal videregive af information til klinikerne. Det vil tjene patientens interesse at videregive noget, men andet vil bryde fortrolighedsprincippet. Forskerne kunne også tænkes at ville undlade at videregive oplysninger til klinikerne, af frygt for den stigmatisering fra personalets side, som en diagnose ville medføre, f.eks. personlighedsafvigende træk, misbrug, seksuelle traumer, seksuelle perversiteter mv. Mange patienterne tør sige ting til forskeren, som har tid til at høre eller vil via spørgeskema rapportere personlige forhold, som de ellers ville holde tilbage. Et særligt problem er det at at videregive undersøgelsesresultater fra dårligt validerede instrumenter. Det kan eksempelvis dreje sig om instrumenter hvor man ikke har data fra normalbefolkningen og derfor ikke kan udtale sig om sygeligheden/afvigelsen af svarene. Generelt er klinikerne meget ihærdige efter at få del i kagen, nysgerrighed, arbejde som er gjort for dem, ønske om at ophæve skellet mellem forskning og klinik. Altid spørge patienten om hvad de ønsker videregivet. Pårørendes oplysninger til forskerne kan også være en udfordring, men her er det mere klart at disse oplysninger ikke må videregives. Selektion? 25 % sagde nej ved baseline: mistillid ikke blot til behandlingen men også til forskning som en del af institutionen. Et specielt problem havde det været, hvis patienten er tvangsindlagt, vente til tvangen er ophævet. Ingen af vores var tvangsindlagt. Det første markante forskningsresultat. Varigheden af ubehandlet psykose kunne reduceres. Varigheden af ubehandlet psykose (DUP) Roskilde/Oslo vs Stavanger Roskilde/Oslo Stavanger DUP uger median 16 median 5 Melle et al. Archives of General Psychiatry 2004;61 (2): Og så kom follow up undersøgelserne, hvor mange ville vi kunne få til at komme igen. 61 % ved 10 års opfølgning, nøje redegjort for med den information vi havde hvem der kom til follow up for at sikre os mod eller rettere få beskrevet, selektionsbias, ved resultatopgørelse (check Wencke og 5 års follow up). 14

15 % Sample First episode, non affective psychotic patients (n=301) Baseline(301) 3 months(280) 1 year(292) 2 years(279) 5 years(212) 10 years(185) Der er sket en skærpelse af kravene til informeret samtykke, den skal være grundig uden at være overvældende. Fra 5 års undersøgelsen og frem skulle man have 2 møder med patienten inden endelig samtykke. (nogle fandt det underligt at de skulle tænke over det, da de jo kendte os) Ved follow up kan patienterne være ambivalente (OBS Wenches frafaldsanalyse). De vil gerne holde fast i den normalisering, der er sket. Eller føles det afstigmatiserende at vedkende sig tidligere sygdom, hvor langt er de i recovery processen. Er det afstigmatiserende at lægge sygdommen og det der skete ved sygdommens udbrud bag sig? Ønsker de at blive mindet om det, som en mulighed for at slippe af med selv stigmatiseringen. Jeg havde for nylig en Borderline patient i en follow up undersøgelse, der subjektivt var kommet godt igennem, men ville nødigt udfylde spørgeskemaer; sæt nu de afslørede at hun stadig var syg. Selvrespekt, integritet, autonomi var blevet genoprettet, men var den stabil? De samlede vigtigste resultater af den nu snart 18 årige forløbsundersøgelse: Vigtigste resultater om tidlig opsporing (TIPS projektet) Det er muligt at nedbringe tiden, hvor den psykotiske patient er ubehandlet Tidlig opsporing reducerer selvmordsadfærden forud for behandling Tidlig opsporing betyder, at patienter er mere aktive, mindre tilbagetrukne og sløve, når de kommer i behandling, og de fungerer bedre socialt Ved 5 og 10 års opfølgning har de tidligt opsporede færre negative symptomer (f.eks. mindre tilbagetrukne og sløve) Tidlig opsporing giver øget recovery (færre symptomer, bedre social funktion) ved 10 år (dobbelt så mange), specielt flere i arbejde 15

16 Symptomremission og recovery kan illustreres med søjlediagrammer Og det, som måske vil interessere mest i forhold til en stigmatiseringsdebat: det går patienter bedre end vi forestiller os. 1/4 er økonomisk og boligmæssigt uafhængige af det offentlige, er i arbejde/uddannelse og ser venner mindst 1 gang om ugen, har været fri af psykotiske symptomer det seneste år. Halvdelen generelt fri af psykosesymptomer. Resultat for hele patientgruppen ved 10 års opfølgning (n=185) % Psykose symptom remission (n=92) Recovery psykosesymptomer og socialt) (n=45) Og det gav da også anledning til en forside på det psykiatriske tidsskrift med højeste impact factor: American Journal of Psychiatry. Billedet er fra informationskampagnen i Stavanger. After 18 years of research Det er i øvrigt meget bemærkelsesværdigt, at vi i Roskilde ikke har haft selvmord efter 10 år, normalt ligger det på %, vi skulle have forventet 5 6. Forskning redder liv, nej, behandlingstilbuddet var også godt: Monoterapi, psykoterapi en gang ugentlig i 2 år, familieinddragelse og psykoedukation samt specialafdeling. 16

17 Fra forskning til klinik og til mere forskning. Med støtte fra Lundbeckfonden, Roskilde Universitet og Region Sjælland er vi nu gået videre med at lette tilgangen for de psykotiske til udredning og lokale informationskampagner og vil i nyt ph.d. projekt se på, hvad der er bestemmende for pathway to care som vi startede i Der er de sygdomsspecifikke faktorer bl.a. Pathway to care ved psykoser hvad ved vi Hjælpsøgende adfærd ved psykoser påvirkes negativt af Generelle karakteristika bl.a.: ung alder snigende debut mangelfuldt socialt netværk Befolkning og behandlingstilbuddet: stigma (i det offentlige rum, selvstigmatisering) mangelfuld træning af 1. kontakt (ca. 40% praktiserende læger ser pt. i psykosefasen) manglende viden om psykoser (skoler, skadestuer, mv.) manglende målrettet behandlingstilbud (fx manglende specielle udredningsteam) Her er eksempler på oplysningskampagnen som kørte her i foråret i Region Sjælland. Og endnu en 17

18 TOP team TOP s udredningsteam 3 sygeplejerske og 1 psykolog organiseret under OPUS team under ledelse af overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr Lad mig så slutte med et par bemærkninger om etik i psykiatrisk forskning, den generelle og projektrelaterede. I denne mammutbog om neuroetik er der sket den drejning i retning bort fra at tale om den psykiatriske patient, men om kognitiv kapacitet til at indgå i forskning: Clinical research on conditions affecting cognitive capacity. Det formelle normsæt for kvalitet og den individuelle etiske fordring Samia Hurst (chapter 30, p. 513) Clinical research on conditions affecting cognitive capacity. similar basic principles: social value, scientific validity, fair subject selection, favorable risk:benefit ratio, independent review, informed consent, respect for enrolled patients 18

19 19

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Kære medarbejdere, beboere og pårørende Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Veje til tidlig opsporing og behandling: En kvalitativ analyse

Veje til tidlig opsporing og behandling: En kvalitativ analyse Veje til tidlig opsporing og behandling: En kvalitativ analyse Jens Einar Jansen Klinisk psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Oversigt KvalitaFv forskning ved

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke? Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide

Læs mere

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer

Læs mere

Det videnskabsetiske Komitésystem

Det videnskabsetiske Komitésystem En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Unge med psykoser

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Unge med psykoser RAPPORT 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Unge med psykoser 2012 Arbejdsgruppe Ledende oversygeplejerske Karin Højen Johansen, sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Nielsen, ledende overlæge

Læs mere

Kort eller lang reagensglasbehandling?

Kort eller lang reagensglasbehandling? Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Køge

Psykiatrisk Klinik Køge Psykiatrisk Klinik Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Sund ledelse Hvordan? 16. september 2014. HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling

Sund ledelse Hvordan? 16. september 2014. HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling Sund ledelse Hvordan? 16. september 2014 HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling Agenda Præsentation - min baggrund for at stå her i dag Kort om Sherpa Sherpas brugere Hvad skubbede vores brugere

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere