Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland skoleelevers psykiske sundhed

Transkript

1 Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af skoleelevers sundhedsprofil er en videreudvikling af tidligere undersøgelser om skoleelevers brug af rusmidler (1). Vi har udvalgt de spørgsmål fra sundhedsprofilen, som relaterer sig til skoleelevernes psykiske sundhed. Senere vil de øvrige resultater blive præsenteret. Det drejer sig bl.a. om kostvaner, tandsundhed, kropsopfattelse, fritidsinteresser, brug afrusmidler, risikoadfærd ("risk taking behavior"), psykosomatiske symptomer og brugen af medicin samt sociale baggrundsfaktorer. Vi har anvendt Antonovsky' s sundhedsbegreb (2) som udgangspunkt for valg af resultater og sammenstillingen af disse. Antonovsky opfatter sundhed som en dynamisk proces, hvor mennesket bevæger sig på et continuum mellem sundhed og usundhed. Antonovsky anvender i sin definition af, hvad sundhed er, begrebet" sense of coherence", følelse af sammenhæng. I dette begreb indgår forståelighed, meningsfuldhed og handlemuligheder i relation til sin livssituation som grundlæggende for menneskets sundhedsudvikling. Det enkelte menneske har en høj grad af "sense of coherence", når livssituationen er forståelig og meningsfuld, og der er handlemuligheder, som man er i stand til at udnytte. Antonovsky tillægger de tre kerneelementer forskellig vægt, idet han vurderer meningsfuldhed som den vigtigste. Forstår man sin livssituation og de forhold, som påvirker den, er ens livssituation meningsfuld. Formålet med undersøgelsen er at beskrive skoleelevers opfattelse af deres egen sundhed og sundhedsadfærd. Dette er den første undersøgelse af sin art og omfang i Grønland og skal anvendes som baggrund for forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Materiale og metode I februar 1994 udsendtes 4779 spørgeskemaer til skoleelever i klasse i hele Grønland. Skemaerne blev uddelt i skolen af en lærer og udfyldt med det samme. Det var frivilligt at deltage, og skemaerne var anonyme. Der medfulgte en kuvert til hvert skema for at sikre anonymiteten, og for at eleverne trygt kunne skrive, hvad de mente. Skemaerne sendtes tilbage til undersøgeren klassevis eller skolevis. Resultater Der var 3067 elever, som besvarede spørgeskemaet. Det gaven svarprocenten på 65% af totalpopulationen. Det største frafald skyldtes, at nogle skoler ikke deltog. Ca. 12% af eleverne var fraværende på undersøgelsestidspunktet, og et par procent afleverede blankt. Endvidere var et

2 par procent af skemaerne utilstrækkeligt udfyldt. Enkelte 1 2. klasser deltog, men disse blev kasseret. Halvdelen af eleverne var piger og halvdelen drenge. En femtedel var dansksprogede og fire "femtedele var grønlandsksprogede. Aldersfordelingen er angivet i tabel 1. Der var 37 elever, der ikke havde angivet fødselsår. Tabel 1. Fordeling af elever efter fødselsår. Fødselsår total Antal elever Der var 39% af eleverne, sum angav, at de følte sig meget sunde, 53% følte sig rimeligt sunde, og 8% følte sig decideret usunde. Der var 43%, der følte sig meget tilfredse, og 46% følte sig rimeligt tilfredse med deres liv på nuværende tidspunkt. De resterende 11 % følte sig ikke særligt tilfredse. Eleverne blev spurgt: "Hvad tror du, du laver, når du er 16 år?" 64% regnede med at være i gang med en uddannelse. En tredjedel svarede "ved ikke". Kun 0,3% regnede med at være arbejdsløse. Jo yngre eleverne var, jo større del svarede "ved ikke". Det var 40% af de grønlandsksprogede og 20% af de dansksprogede, der svarede "ved ikke". Ser vi på elevernes evne til at skabe kontakt, svarede 75%, at de havde let eller meget let ved at finde nye venner, mens 19% havde svært ved at finde nye venner, og 6% havde meget svært ved at finde nye venner. 50% af eleverne følte sig altid eller ofte selvsikre. 60% følte sig sjældent eller aldrig hjælpeløse. Der var 19%, som angav, at de temmelig ofte eller meget ofte følte sig ensomme. Data viste en klar statistisk sammenhæng mellem at føle sig ensom og manglende følelse af selvsikkerhed og følelsen af hjælpeløshed. Elever, der følte sig ensomme, havde en klart øget risiko for at have alvorlige tanker om at begå selvmord. 18% af eleverne angav at have haft alvorlige tanker om at begå selvmord. Næsten halvdelen af disse havde ikke talt med nogen om disse tanker. Halvdelen havde talt med nogen i familien om det, og 1 2 % havde også talt med en eller flere venner om det. Knap 7% (168 elever) af de, der svarede på spørgsmålet, angav at have været udsat for tvang til seksuelt samvær. I gruppen af meget sunde var der 31 %, som aldrig følte sig ensomme, mens 51 % sommetider følte sig ensomme. Resten 16% følte sig ofte ensomme. I gruppen, som følte sig rimelig sunde, var der 20%, som aldrig følte sig ensomme. Der var 61 %, som af og til følte sig ensomme, men der var 18%, som ofte følte sig ensomme. I gruppen, som ikke følte sig sunde, var der 20%, som aldrig følte sig ensomme, der var 46%, som af og til følte sig ensomme, mens der var 34%, som ofte følte sig ensomme. Psykosomatiske symptomer, som hovedpine, dårligt humør, irritabilitet, ondt i maven og at føle sig deprimeret, var hyppigere blandt piger end blandt drenge. Elever, der følte sig meget ensomme, havde statistisk højere risiko for at have de psykosomatiske symptomer. Omkring en fjerdedel af alle elever angav at have et eller flere psykosomatiske symptomer næsten hver måned

3 eller oftere. Ud fra Antonovsky' s begreber er følgende parametre valgt: selvsikkerhed, venner, ensomhed, og hjælpeløshed som grundlag for at beskrive elevernes opfattelse af deres psykiske sundhed. Eleverne opdeles i tre grupper, elever som følte sig meget sunde, elever som følte sig rimeligt sunde og elever som følte sig usunde. Selvsikkerhed Af figur 1 fremgår, at i gruppen af meget sunde var der 44%, der altid følte sig selvsikre. Der var 14%, som ofte følte sig selvsikre, og 21 % der sommetider følte sig selvsikre, mens der var 20%, der sjældent eller aldrig følte sig selvsikre. I gruppen, der følte sig rimeligt sunde, så fordelingen således ud: 25% følte sig altid selvsikre, 21 % følte sig ofte selvsikre og 35 % følte sig sommetider selvsikre. Der var 19%, der sjældent eller aldrig følte sig selvsikre. I gruppen, der ikke følte sig sunde, var der 14%, som altid følte sig selvsikre, der var 20%, som ofte følte sig selvsikre, og 32% der sommetider følte sig selvsikre. Der var 34%, som sjældent eller aldrig følte sig selvsikre. Der var en tendens til, at dansksprogede hyppigere følte sig selvsikre, men der var over en tredjedel af de grønlandsksprogede mod 1 5 % af de dansksprogede, der altid følte sig selvsikre. Følelsen af selvsikkerhed Figur 1. Venner Figur 2 viser, at i gruppen af meget sunde var der 38%, der havde meget let ved at få nye venner, 44% havde let ved at få nye venner, mens 18% havde svært ved at få nye venner. I gruppen, der følte sig rimeligt sunde, var der 20%, der havde let ved at få nye venner, og der var 53%, der havde let ved at få nye venner, mens der var 27%, der havde svært ved at få nye venner.

4 At få venner Figur 2. I gruppen der ikke følte sig sunde, var der 20%. der havde meget let ved at få nye venner, der var 40%, der havde let ved at få nye venner, mens der var 40%, der havde svært ved at få nye venner. Ensomhed Figur 3 viser, at i gruppen af meget sunde var der 31 %, som aldrig følte sig ensomme, mens 51 % sommetider følte sig ensomme. Resten 16% følte sig ofte ensomme. I gruppen, som følte sig rimelig sunde, var der 20%, som aldrig følte sig ensomme. Der var 61 %, som af og til følte sig ensomme, mens der var 18%, som ofte følte sig ensomme. I gruppen, som ikke følte sig sunde, var der 20%, som aldrig følte sig ensomme, og 46%, som af og til følte sig ensomme, mens der var 34%, som ofte følte sig ensomme. Blandt de mest usunde og mest ensomme elever fandt man ingen forskel på sproggrupperne, men en klar overvægt af piger.

5 Figur 3. Hjælpeløshed I gruppen af meget sunde var der 48%, som aldrig følte sig hjælpeløse, der var 20%, der sjældent følte sig hjælpeløse, og 20% der sommetider følte sig hjælpeløse, mens der var 12 %, der stort set altid følte sig hjælpeløse. I gruppen af rimeligt sunde var der 26%, der aldrig følte sig hjælpeløse, der var 30%, der sjældent følte sig hjælpeløse, og der var 33%, der sommetider følte_sig hjælpeløse, mens der var 11 %, som stort set altid følte sig hjælpeløse. I gruppen der ikke følte sig sunde, var der 21 %, der aldrig følte sig hjælpeløse, der var 24%, der sjældent følte sig hjælpeløse, og der var 37%, der sommetider følte sig hjælpeløse, mens der var 18%, der stort set altid følte sig hjælpeløse. Konklusion 39% af eleverne angav, at de følte sig meget sunde, 53% følte sig rimeligt sunde og 8% følte sig decideret usunde. 43% angav, at de følte sig meget tilfredse med deres liv på nuværende tidspunkt. Sammenfattende kan man sige, at jo sundere eleverne følte sig, jo større var sandsynligheden for at føle sig selvsikker, at have let ved at få venner, ikke at føle sig ensom, ikke føle sig hjælpeløs, ikke at have haft alvorlige tanker om at begå selvmord og ikke have psykosomatiske symptomer.

6 Figur 4. Litteratur 1. Pedersen JM. Skoleelevers brug af rusmidler i Grønland. Ugeskrift for Læger 1992;154: Antonovsky A. Unraveling the Mystery of Health. Jossey-Bass Publishers 1987.