Januar Godt nytår Side 2 Tilbageblik Side 3 Månedens arbejde Side 6 Biavl på nettet Side 9 Test af brugsdronninger

Transkript

1 1 Januar 1998 Godt nytår Side 2 Tilbageblik Side 3 Månedens arbejde Side 6 Biavl på nettet Side 9 Test af brugsdronninger Side Varroa s formering Side 15 Kort Side 18 Annoncer Side 20 Møder Side 27

2 132. Årgang Udgivet af Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Tlf Fax Telefontid mand.-fred. kl Hjemmeside: Salgsafdeling, Redaktion, Konsulenter, Annonceekspedition Asger Søgaard Jørgensen Flemming Vejsnæs (ansvarsh.) dbf.biavl.dk Marianne Svenningsen Inge Holm Konsulent Carsten Wolff Hansen Telefon Bil-tlf Formand Kristian Skovmose Ballevej 7, Tirstrup 8400 Ebeltoft Tirsdag-fredag kl. 11- Tlf Iøvrigt tlf Deadline Februar-nr.: Onsdag 21. Januar. Deadline Marts-nr.: Fredag 20. Februar. Oplag: 5700 Artikelkorrektur: Finn Christensen Forsidefoto: Hvem sagde honningkrukker! Samling hos Familien Tønnesen, Kristiansand. Foto: Flemming Vejsnæs. GODT NYTÅR vil jeg ønske alle, der har tilknytning til Danmarks Biavlerforening. Her ved årsskiftet kommer der mange nytårsforsætter frem. Danmarks Biavlerforening har det nytårsønske, at vi i de kommende år får bedre styr på varroasituationen. Vi håber, der bliver økonomiske midler til rådighed, så forsøgsarbejdet kan fortsætte. Danmarks Biavlerforening har et andet stort problem, det er det stadige fald i medlemstallet. Dette frafald skulle meget gerne bremses, ja helst stoppes. På formandsmøderne i november forsøgte hovedbestyrelsen for Danmarks Biavlerforening at klarlægge årsagen til den store forskel, der har været på tilbagegang af medlemmer foreningerne imellem. På baggrund af analysen af de skemaer, som Danmarks Biavlerforening havde haft til forespørgsel i lokalforeningerne, og oplysninger på formandsmøderne, kan alle se, at der er en sammenhæng imellem foreningsaktivitet og evnen til at holde på medlemmerne. Nu møder jeg sikkert kritik hos visse formænd, der mener, deres forening har været meget aktive. Til dem vil jeg sige, prøv igen, det er jo ikke altid statistikken holder. Men det er ikke kun formændene i lokalforeningerne, der må tage det store slæb for at hverve nye medlemmer. Det er den lokale biavler, der har den store berøringsflade til endnu ikke biavlere. Skaf flere nye biavlere, det er dem, vi henstiller til, gør noget for jeres forening. Skaf flere nye medlemmer, det er her mulighederne findes. Det dalende medlemstal skyldes også, at mange ældre biavlere ikke har kræfter og vilje til at gøre det store arbejde, det er, at bekæmpe varroamiden effektivt. Resultatet bliver svage familier og meget lidt honning. Her er det de yngre og mere varroa-erfarne biavlere som må give et nap med, få denne gruppe af trætte biavlere til at komme i skolebigården, så de kan se hvad, der kan gøres for at holde miderne i ave. Peter Christensen Medlem af hovedbestyrelsen ISSN Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s, Fredericia 2 TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98

3 TILBAGEBLIK - Kristian R. Skovmose ser tilbage på året 1997 som formand for Danmarks Biavlerforening og som biavler. Der er lyspunkter, men stadig svæver mørke skyer over biavlen i Danmark. NYT HJEMSTED - ET LYSPUNKT En af de opløftende begivenheder har bestået i at finde et nyt hjemsted for foreningens sekretariat. Generalforsamlingen pålagde bestyrelsen at købe et hjemsted, og efterfølgende lagde bestyrelsen hovederne i blød. Det førte til en idé om at købe en andel i den ejendom i Borup, som Køge-Ringsted Landboforening sad til leje i med forkøbsret, og hvor vi allerede var tilbudt et lejemål. Landboforeningen var med på ideen. Og ret hurtigt kunne vil flytte, for senere som interessent i Borup Landbocenter I/S, at være med til at erhverve ejendommen Møllevej 15. Økonomisk ser alt fordrageligt ud og flytningen til gode lokaler og inspirerende faglige omgivelser har allerede vist sig at være meget givtig. En anden positiv, spændende og fremadrettet aktivitet består i, at Danmarks Biavlerforening kom på internettet. Først blev barneskoene trådt med fødselshjælper m.m.. Men sidst på året resulterede bestræbelserne i en omfangsrig hjemmeside med mange aktuelle og relevante oplysninger om foreningen, biavl og bisygdomsbekæmpelse. BIAVL PÅ DAGSORDENEN I EU En tredie spændende ting i 1997 blev arbejdet med at skaffe penge fra EU til biavlen. Mange års ihærdige bestræbelser på at få biavl på EU s dagsorden blev belønnet med en forordning, der åbner mulighed for at søge om økonomisk støtte til projekter. Financieringen er: EU betaler 50% og de enkelte lande 50%. Der er dog et loft over støtten, dels i EU som helhed, dels i forhold til de enkelte lande. For Danmarks vedkommende skal der næppe forventes øgede tilskud til biavlen Af Kristian R. Skovmose DBF s nye beliggenhed, Landbocentret i Borup TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 3

4 Varroa volder stadig problemer! vinterdødsfald og honninghøsten blev på landsplan langt under middel. Det, samt de foregående års problemer, har haft en negativ påvirkning af medlemstallene, så de igen i år udviser en faldende tendens. På formandsmøderne i november drøftede vi problemet og udvekslede ideer til medlemshvervning. Det er en alvorlig situation, vi står i. 4 dvs. til konsulenttilskud, Forskergruppe Biavl m.v., men EU tilskuddet kan være et supplement til de nuværende tilskud fra Den Danske Stat. Da ordningen begyndte at se konkret ud, og der var grund til at håbe på den reelt blev til noget, indbød Danmarks Biavlerforening alle specialforeninger og andre samarbejdspartnere med henblik på at formulere de projektønsker, der burde formuleres i eventuelle projektansøgninger. I stor enstemmighed lød det: Først af alt skal bierne bevares (mod varroamiderne). Det skal ske gennem styrket rådgivning, forsøgsarbejde, løbende forbedring af bekæmpelsesmetoder m.v. Desuden bør der sættes TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 langsigtede bestræbelser i gang, så varroaproblemerne kan reduceres gennem avl, ligesom det har været tilstræbt igennem varroatoleranceprojektet. Et arbejdsudvalg bestående af Anders Glob, Helge Støve og Kristian R. Skovmose samt med Asger Søgaard Jørgensen som sekretær har efterfølgende udarbejdet en omfattende projektansøgning. Der er afholdt et koordinerende møde med Forskergruppe Biavl, og endelig er ansøgningen sendt. Nu venter vi kun på svar fra EU! BIÅRET - FÆRRE MEDLEMMER Heller ikke 1997 blev et godt biår. Nogle steder oplevede biavlerne væsentlige VARROAMIDEN Varroamiden er efterhånden et gammelt, men sejlivet bekendtskab for biavlen i Danmark. Efter års forsøg og rådgivning har vi nu effektive og vel fungerende bekæmpelsesmetoder, som anvendes af mange biavlere med stort held. Desværre er de ikke helt indarbejdet i biavlsdriften hos alle. Der venter fortsat store arbejdsopgaver. De biotekniske og grønne bekæmpelsesmetoder, som vi altid har anbefalet, vinder øget indpas i andre lande i disse år. mange steder har man haft dårlige erfaringer med pesticider. Resistente mider, rester i voks og honning er nogle af dem. De grønne metoder var også klart i højsædet i forbindelse med Apimondia s kongres i sommer. HONNINGMARKEDET I løbet af 1997 har honningpriserne sneget sig opad, og det ser ud til, at markedet har stabiliseret sig en smule. Prisstigningerne har dog ikke slået helt igennem i butikkerne, hvilket naturligvis er et problem i forhold til stalddørssalget. Det

5 er ikke helt let at forklare, hvorfor honning med næsten den samme etikette koster f.eks.,- kr og 21,- kr. Der gøres dog forsøg på at hæve butikspriserne. Til gengæld må der ved stalddørssalg slås på det lokale islæt, variationer i smag og farve, den personlige garanti direkte fra biavleren m.v. På formandsmøderne meldte flere i øvrigt om stigende interesse for de enkelte biavleres egen honning, selvom prisen var højere end i supermarkederne. Hvad angår kilopriserne skal vi nok passe på priserne ikke kommer alt for højt op, så butikspriserne stiger voldsomt, og forbrugerne ikke længere vil købe dansk honning. Grådigheden skal helst ikke tage overhånd, så vil vi nemlig opleve fyldte honninglagre på trods af år med lille høst og efterfølgende vil vi få prisfald. Har man fulgt honningmarkedet i blot ti år, vil det være velkendt, hvordan stabiliseringer af afsætning og priser let ødelægges af overdreven grådighed. Så lad os i fællesskab værne om de opnåede resulater. Danmarks Biavlerforenings etikette står stadig stærkt på honningmarkedet. Det er biavlernes etikette og et symbol på kvalitet. En kontrolordning støtter op om den, og nye markedsføringstiltag kan ventes. Både til stalddørssalg og til salg på de store markeder. om, hvad der er økologisk biavl og økologisk honning. Vi har udformet et forslag til saglige og realistiske økologiregler. De har været drøftet med Fødevarerministeriet, de økologiske organisationer og vi har haft foretræde for Det økologiske Jordbrugsråd. Efter hovedbestyrelsens opfattelse er det vigtigt, at der snart kommer en afklaring, og at det bliver muligt at drive økologisk biavl også i Danmark, idet der tages behørigt hensyn til biernes foder, trækkilder, sygdomsbekæmpelsen og honningens behandling. EFTER 1999 Den nuværende tilskudsbevilling til arbejdet med varroa slutter sidst i 1999, altså om mindre end to år. En af de store opgaver for medlemmer, lokalforeningsbestyrelser og hovedbestyrelse bliver at formulere de krav vi stiller til Danmarks Biavlerforenings aktivitetsog service niveau. Ønskerne skal være med til at forme fremtidens biavlerforening. BEDRE TIDER FOR BIAVLEN Som sagt i min jule- og nytårshilsen håber jeg, det kan lykkes at skabe lidt lysere tider for biavlen i Danmark, så de lyse punkter bliver flere og de mørke skyers tal svinder ind. Jeg tør love, at hovedbestyrelsen nok skal gøre en god indsats, og at der fortsat vil blive opretholdt en god og åben kontakt til alle medlemmer. Henvendelser med ris og ros bliver altid behandlet seriøst. Aktive lokalforeninger ØKOLOGI OG BIAVL Heller ikke i 1997 kom der afklaring på spørgsmålet TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 5

6 MÅNEDENS ARBEJDE Årets månedens arbejde skribent er erhvervsbiavler Erling Beck fra Hvalsø, Sjælland. Erling Beck er en af vore ypperste biavlere herhjemme med over 25 år i faget. Allerede nu lover vi en spændende sæson sammen med tidsskriftets skribent. Af Erling Beck, Tjørneager Hvalsø Tlf Det med at skrive månedens arbejde, var ikke noget, jeg blot sagde ja til, da jeg blev spurgt af Carsten Wolff Hansen. Nu skal du ikke blot sige nej med det samme, du har jo så meget erfaring, som du bør dele med andre og som du også gerne deler ud af!!. Mit største problem er, at jeg er en meget dårlig skribent, det med at sætte det hele på skrift er ikke så let, når man er ordblind og bytter om på bogstaverne. Tænk ikke over det, det skal vi nok klare for dig, du skal blot levere indholdet, så sætter vi det på skrift. Så er det jo svært at sige nej. Derfor vil jeg nu gøre mit bedste for, at I kan følge mig i min måde at drive biavl på. Kunne I blot følge mig året igennem - sådan ved at kikke mig over skulderen, så skal I alle være velkommen, jeg har ingen hemmeligheder hvad angår mine bier, eller den måde jeg driver min biavl på. Tværtimod elsker jeg, at fortælle om den på alle tider af døgnet, men helst i lyd og billede. Også nogle af de oplevelser, naturen byder på, som nu her i januar måned med korte og kolde dage, selvom dagene er begyndt at blive længere, går der alligevel mange uger inden de første blomster kommer frem, og bierne rigtigt begynder at flyve. Det er nu man skal gøre klar til den kommende sæson. LIDT OM MIG SELV Jeg er 58 år. Jeg vil helst være mig selv, sådan i det daglige arbejde med bierne, og det at færdes i naturen. Har jeg en medhjælper med, bliver der jo snakket, og derved brydes den rytme, man er vant til, og glem ikke at mange af de ting jeg gør, er blevet rutine. Min ryg skal rettes ud flere gange om dagen, end den skulle for blot 10 år siden. I dag er det sådan, at ved et forårseftersyn efter at 3. eller 4. hus er gennemgået, så skal der være tid til en kop kaffe, eller efter at middagen er indtaget ude i naturen, strækker jeg gerne ryggen ud på bilens sæde, sådan i en minutter. Er det varmt skal jeg nok sørge for, at bilen holder et skyggefuldt sted. Trugstadet: For stort arbejde med sække og plastik, når husene skal stå åben under et godt træk. 6 TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98

7 HVORFOR BLEV JEG BIAVLER! Det startede i 1960, efter at jeg havde været soldat. Jeg ville dengang være landmand. Gårdejeren, hvor jeg tjente som karl, mere eller mindre tvang mig til at være med, når han skulle se til sine bier. Det her skal du også lære, sagde min husbond. Dengang var jeg meget bange for bierne, men han sørgede for, at jeg fik slør og handsker på, for som han sagde: de kan jo stikke. Det blev en meget spændende sommer, for pludselig var hele gårdspladsen fuld af bier. Se efter, hvor de sætter sig, var beskeden fra husbonden. De satte sig ikke i gården, men gik videre over husets tag til et højt træ. Den lange stige blev hentet og med kuben i den ene hånd krøb bonden op til grenen, og bierne kom i kuben. Den blev hængt ind i skyggen indtil aften. Om aftenen blev bikuben tømt foran et tomt bihus, så kunne bierne selv finde ind og sætte sig på kunsttavler. Fire dage efter skulle vi kigge til den nye bifamilie, hvor alt var udbygget og fyldt med honning. Efter dette syn var jeg nok blevet stukket af bierne (sådan ironisk sagt). Samme vinter byggede jeg mig det første bihus. Om foråret fik jeg bier i huset. Det foregik på Mors. Honningen, som bifamilien gav, høstede jeg aldrig selv, da jeg samme forår fik plads på en går i Herslev ved Roskilde. Bierne blev i nogle år glemt og først igen i 1965 fik jeg dengang mine tomme huse til Sjælland, hvor jeg blev meldt ind i Gammel Roskilde Amts Biavlerforening. Nu ville jeg til at lære mere om biavl. Det var bare ikke så nemt, mange af de erfarne biavlere ville ikke bare sådan lære fra sig. De skjulte faktisk på en hemmelighed (deres hemmelighed), troede de. De sagde et og gjorde noget andet. Det var min første erfaring. Efter nogle år i foreningen, var der enkelte, der gav deres viden videre. Tak for det. I 1974 afholdt Danmarks Biavlerforening biskole i Søllested på Lolland, der deltog jeg sammen med min kone. Vi havde nogle pragtfulde dage med meget fredelige bier, som var fremavlet ved dronningavl. Igen skulle der læres noget nyt. En ting er sikkert, udlært som biavler bliver man aldrig. Det er med naturen, vi har at gøre, og den er meget lunefuld på mange måder. Den viden, jeg har i dag, håber jeg at kunne formidle ud til så stor en kreds af interesserede som muligt. DRIFTFORMEN Driftformen blev den gang til x10 trugstader. Jeg byggede selv de fleste af mine trugstader, og derved går der vokseværk i bigården og til sidst i biavlen. I 1972 blev jeg momsregistreret. Jeg tjente dengang godt på min hobby. Sidst i halvfjerdserne var jeg TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 7

8 nået på 200 bistader og var træt af at have to arbejdspladser. Så i 1978 valgte jeg at kvitte jobbet, det har jeg aldrig fortrudt. FRA TRUGSTADE TIL REA-DAN Det første Rea-Dan kunststofstade fik jeg i Grundlaget for skiftet var, at når jeg fik varroa, kunne jeg bedre bekæmpe dem og kontrollere varroa nedfaldet. SLIDDET Sidst i maj måned 1995, kunne jeg pludselig ikke løfte noget med min højre arm. Nogle år tilbage var der konstateret slidgigt i nakken, det havde så bredt sig til skulderen. Det skyldes, at jeg i alle årene har rystet bierne af tavlerne ved honninghøsten. Nu ryster jeg ikke flere tavler. Der er heldigvis mange andre måder at få honning fra bierne på. Men nu stod jeg der, og vinterrapshonningen skulle snart hjem, så jeg måtte ansætte en mand til at tage det tunge løft. Jeg gik til arbejdsformidlingen i vores kommune, de måtte da have en, der kunne hjælpe mig. Arbejdet blev beskrevet, jeg garanterede for udstyret. Men der var ingen, der ville ud til en biavler. Der gik 14 dage, så var min tålmodighed opbrugt, jeg måtte ligefrem true med at gå til pressen, for der var tilsyneladende ingen arbejdsløse i Hvalsø Kommune. Den unge mand, jeg fik var lige kommet hjem fra en jordomrejse og ville gerne have et job. Han havde ingen kendskab til biavl. Der gik 14 dage inden han fik sit første bistik. Han kunne godt tåle bistik. Det var sammen med ham, at det blev klart for mig, at vi brugte meget mere tid, ved at passe bierne i trugstader end i Rea-Dan kunststoftstader i opstabling. Honning udbyttet var det samme, så det stod klart, at skulle der fremmed hjælp på, måtte det være mere rationelt. Så i foråret 1996 skiftede jeg de sidste trugstader ud. Samtidig havde jeg solgt 80 trugstader, så antallet af stader var nu reduceret til 130 stk. FREMTIDEN Jeg vil derfor i det kommende biår prøve på bedste måde at fortælle jer, hvordan jeg passer bier i Rea- Dan opstabling. Trugstaderne vil jeg ikke glemme. Jeg vil fortælle, hvordan jeg får bierne til at give stort udbytte af honning, og hvordan jeg får bekæmpet varroa uden brug af pesticider så godt, som det er muligt og indvintret dem godt, for det er jo her et nyt biår starter. 8 TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98

9 BIAVL PÅ NETTET Danmarks Biavlerforening har nu også sluttet sig til strømmen af hjemmesider, som findes på det verdens omspændende internet. Kig med, hvis du har mulighed herfor. Internettet er det hurtigst voksende informationsmedie, som verden hidtil har set. Således er der nu over danskere, der hjemme i deres private hjem kan søge informationer på internettet. Mange flere har adgang igennem deres arbejde. Det er svært at spå, især om fremtiden, som en berømt mand engang sagde, men meget tyder på at, internettet bliver fremtidens informations-medie. Har jeg brug for en information, søger jeg blot på internettet og finder hvad jeg skal bruge. Det må forventets, at internettet vil være almindeligt udbredt og anvendt inden for en årrække. menterne. Vi skal være på forkant med situationen, vi skal være blandt de første, der skriver om biavl. Det er hos os, man skal søge sine biavls informationer. Det er især unge mennesker, der surfer (søger informationer) på internettet. Her har vi vores mulighed for at lave reklame for os selv og måske få fat i den yngre målgruppe, som vi har så svært ved at få tag i. Vores gennemsnitalder på 54 år taler for sig selv. Det skal være her udenforstående søger at få afklaret spørgsmål. Det må gerne være sådan, at journalister klikker sig ind og får afklaret spørgsmål, og finder inspiration til at skrive videre i deres aviser. Det er her, vi som biavlere kan finde vigtige informationer, såsom adresser, sidste nyt og finde forbindelser ud til andre hjemmesider i den store verden. INTERNETTETS FARER! Internettet har ingen censur, eller næsten. Det vil sige, at hvem som helst kan skrive om hvad som helst på sin egen hjemmeside. Det Af Flemming Vejsnæs ER JEG MED? For at komme på INTER- NETTET kræver det, at du har en moderne computer og et såkaldt modem (telefon-forbindelse). Med dette udstyr har du mulighed for at søge alverdens informationer - gratis!!! (lokal telefon takst). HVORFOR OS? Hvorfor skal vi nu bruge tid på dette? Nedenstående viser blot nogle af argu- TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 9

10 er internettets styrke, men også dens faldgrube. Jeg har lavet søgninger på varroa-bekæmpelse. Her findes der fremragende hjemmesider, såsom virus-instituttet i Rothamsted i England, men man falder også over hjemmesider, hvor en lokal biavler mener, at have fundet de vise sten, uden nogen former for belæg herfor. Der er intet, der hindrer denne biavler i, at udbrede sig om emnet, som han vil. Her ser vi det som en vigtig opgave for os at lave links (forbindelser) til hjemmesider, som vi mener, holder en vis faglig standard. Det skal ikke være vores censur, men vores anbefaling for, at vi står inde for en hjemmeside. For at sige det ligeud: Man kan risikere at ryge ind i nogle hjemmesider, hvor der står noget værre sludder. Vi har fået et domæne navn som hedder biavl. Det vil sige, at kun vi må bruge biavl i vores adresse og derfor ligger vores hjemmeside på det, der hedder Det betyder også at vores adresse er ændret til dbf@biavl.dk. HJEMMESIDEN BLIVER DEN FÆRDIG? Her må svaret være nej. Det er meningen med hjemmesiden, at der skal sættes nyt ind hele tiden. Men det vil ikke blive sådan, at man kan finde hele artikler fra tidsskrift for biavl på siden. Det skulle jo nødigt være sådan, at nogle biavlere melder sig ud, for de kan jo alligevel læse tidsskriftet på internettet. Vi laver i stedet en side med et kort referat af, hvad man kan læse i tidsskriftet. Hjemmesiden er meget afhængig af, hvad du som bruger ønsker, og derfor er vi meget afhængige af, at hjemmesidens brugere deltager aktivt i kritik/forslag af hjemmesiden, for at vi kan komme videre. Vi har en tæller på siden, og kan se, at der siden november måned har være over 490 personer inde og kigge på vores hjemmeside. HVAD STÅR DER? I øjeblikket beskæftiger vi os med følgende emner: DBF s formål. Oplysninger om formål, lokalforeninger, DBF s adresse. DBF s historie. DBF i et historisk perpektiv. DBF s specialforeninger. Kort beskrivelse af vores specialforeninger med adresser. Adresser. Adresser, som kan have interesse for biavlere. Eksempler er inspektører, lokalforeninger, Forskergruppe Biavl, biavler- adresser osv. Tidsskrift for Biavl. Oversigt, over hvad tidsskriftet indeholder for hver måned. DBF mener. Tidsskriftets lederskribenter. Aktivitetskalender. Alle de store arrangementer, som er annonceret i tidsskriftet. Rådgivning. Oversigt over konsulenter i foreningen. Varroa-bekæmpelse. Hele vores temahæfte om varroa, 32 sider. Bisværme. Især beskrivelse af forskel mellem bier og hvepse. Liste over sværmfangere. Ud i biavls WWW. Forbindelse til andre biavlshjemmesider ude i den store verden. Medlemsskab. Mulighed for at melde sig ind i vores forening. KIG FORBI Har du mulighed for at kigge forbi, så slå op på EDBi, som egentlig satte DBF s hjemmeside i gang, har en meget fin hjemmeside, hvor der er mulighed for at 10 TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98

11 downloade (hente programmer hjem) nogle af deres biavlsprogrammer. Adressen er: home4.inet.tele.dk/apimo/ edbi.htm. Pile og dronningeavler Finn Christensen har sin egen hjemmeside, hvor du kan se hans dronningearveføring, pileliste, biplanteflora og ikke mindst månedens biplante. Adressen er: hjem.get2net.dk/finnch. Gl. Roskilde Amts B.F. har lavet en info-hjemmeside med en aktivitetskalender. Adressen er: dk/kultur/info/ htm. Det svenske BeeNet er også spændende. Her har man en diskussionklub for skandinaviske bivlere, hvor man diskutterer alt mellem himmel og jord. Tonerne går ind i mellem højt. Ulempen her er, at du kan risikerer at modtage over 50 s på en uge. Adressen er: Apimondia, den internationale biavlsorganisation har en veludbygget hjemmeside. Adressen er: www. apiservices. com. Alle ovenstående adresser er lidt af udvalget som kan findes på DBF s hjemmeside: Ud i biavls-www. OG SÅDAN KUNNE MAN BLIVE VED! Antallet af biavlssider er uendelige. Prøv at gå ind den søgemaskine som hedder Alta Vista og søg på beekeeping (biavl), så er der over biavls sider man kan gå ind på. Værre bliver det når man søger på honey (honning), her tilbydes over hjemmesider. Fagre ny verden er på vej. EDBi s hjemmeside giver et fint overblik over, hvad foreningen har gang i og hvilke biavls EDB programmer, de er ved at udvilkle. Programmer kan hentes hjem gratis. Finn Christensen s hjemmeside er et godt eksempel på en privat biavler side. Apimondia s hjemmeside er nok en af de mest udbyggede hjemmesider, der findes på markedet i øjeblikket. TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 11

12 TEST AF BRUGSDRONNINGER 1997 Hvert år tilbydes danske dronningavlere at få testet deres brugsdronninger, som udbydes til salg. Her præsenteres årets resultater, som er et brugbart redskab ved køb af dronninger. Af Carsten Wolff Hansen Forsøgene med test af brugsdronninger er en afprøvning af de brugsdronninger, som udbydes til salg. Testen har været organiseret ved, at der til hvert hold dronninger er indsendt 14 friparrede brugsdronninger. En dronning fra hvert af de 10 hold blev indvintret hos hver af de 10 forsøgsværter. De sidste 4 dronninger er brugt som erstatning for de dronninger, der gik tabt ved indførelsen i eftersommeren Ved denne fordeling er det undgået, at forholdene i en enkelt bigård har kunne få afgørende uheldige konsekvenser for afprøvningen af et eller flere hold dronninger. Det har igen i år vist sig meget vigtigt, da én bigård er udvintret pga. nosema og en anden bigård måtte udgå da ejeren ophørte med sin biavl. I en tredje bigård er vurderingerne af dronningernes brugsegenskaber ikke gennemført som aftalt. Der er brugbare udbyttedata fra 8 af testbigårdene. De 10 avleres navne, initialer, og telefonnumre fremgår af listen. BEDØMMELSE AF DRONNINGERNE Testbigårdsværterne var uvidende om, hvor dronningerne kom fra. Dronningerne blev enten indført i normale produktionsfamilier, efter at den gamle dronning var fjernet, eller der blev lavet nye aflæggere. Dronningerne er vurderet for sværmtendens, temperament og tavlefasthed og bifamiliernes honningudbytte er registreret. Karakterskalaen er vist på side 14. RESULTATER Resultaterne af afprøvningerne er vist i de 3 grafer. Tallene, som ligger til grund for graferne, kan ses i rapport om Kvalitetskontrol af avlsdronninger. Denne rapport kan købes for 50 kr. + moms og forsendelse ved henvendelse til Danmarks Biavlerforening. Rapporten bliver ligeledes udsendt til alle lokalforeninger i den nærmeste fremtid. Brugsegenskaberne er vist som gennemsnitstal for de dronninger, som har gennemført testen. For samtlige hold må det siges, at brugsegenskaberne i almindelig praktisk biavl vil være fuldt tilfredsstillende. Honningudbyttet i kg er vist som gennemsnitstal af de dronninger i hvert hold som har gennemført testen. Det er vigtigt her at understrege, at der på grund af vintertab for nogle af holdene mangler 1 til 3 dronninger. Tallene er derfor ikke helt sammenlignelige, og viser altså kun, hvad de dronninger, som har gennemført testen har ydet. Gennemsnitsudbytterne i bigårdene svinger fra kg pr. bifamilie. Familiernes procentvise honningudbytter - i forhold til de gennemsnitlige honningudbytter - er vist i den sidste graf. TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98

13 SEM er en matematisk udregning, som giver et udtryk for usikkerheden på gennemsnitstal. Høje tal tyder på enten usikre forsøgsbetingelser og / eller uensartede dronninger. Lave tal tyder på ensartede forsøgsbetingelser og ensartede dronninger (husk igen at dronningerne fra et hold har været fordelt i 8 bigårde). Leverandører Avlerinitialer Telefonnummer Mobil Erling Bech EB Carsten Dalbøl CD Anders Glob AG Henrik Refsgaard HO Hans Røy HR Svend Sejr SS Peter Stougård ST John Svarre JS Poul Erik Sørensen PS Jørgen Thomsen JT TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 13

14 Karakterskala til bedømmelse af bifamilier i avls- og forsøgsarbejdet. 1. Sværmtendens 5. Ingen bestiftede cellekopper. 4. Bestiftede cellekopper. Ingen sværmhindrende indgreb foretaget. Ingen sværmning. 3. Bestiftede cellekopper. Et sværmhindrende indgreb foretaget. Ingen sværmning. 2. Bestiftede cellekopper/fodrede dronningelarver. Sværmhindrende indgreb foretaget en eller flere gange. Ingen sværmning. 1. Sværmning. 2. Temperament 5. Stikker ikke. Kan håndteres uden brug af røg. 4. Stikker ikke ved brug af røg stik uprovokeret stik uprovokeret. 1. Aggressive. Stikker villigt. 3. Tavlefasthed 5. Meget rolige. Bierne går roligt på tavlerne, selv ved provokering. Afrystes let. Flyver ikke op ved afrystning. 4. Rolige. Bierne lidt urolige på tavlerne (letter ikke, men flyver op ved afrystning. 3. Nervøse. Bierne løber på tavlerne og få bier letter uprovokeret. 2. Urolige. Bierne løber af tavlerne. Mange bier letter uprovokeret. 1. Meget urolige. Mange bier i luften. 4. Honningudbytte Honningudbyttet angives i kg i forhold til bigårdsgennemsnittet. Eksempelvis betyder 70/50 at bifamilien har givet 70 kg honning i en bigård med et gennemsnit på 50 kg. Årskarakterer 1. Sværmtendens: Laveste karakter af minimum 3 bedømmelser. 2. Temperament: Gennemsnit af alle bedømmelser - minimum Tavlefasthed: Gennemsnit af alle bedømmelser - minimum 4. Antal bifamilier i bigården oplyses. Nosemaprøver 5. Ingen sporer. 4. Meget svag infektion (0-0,5 mill. sporer pr. bi) 3. Svag infektion (0,5-2 mill. sporer pr. bi) 2. Stærk infektion (2-5 mill. sporer pr. bi) 1. Meget stærk infektion ( mere end 5 mill. sporer pr. bi) Det anbefales at udtage 60 levende bier fra hver bifamilie, som efter aflivning kan analyseres af Sandagergård v. Vejle. Udrensningstest Testen er foretaget ved at fryse et stykke nyforseglet yngel i et døgn og derefter sætte det tilbage i familierne ca. 3 døgn før bedømmelsen. Udrensningen er bedømt efter nedenstående karakterskala. 5. Renser helt ud. Alt udrenset. 4. Renser næsten helt ud. Næsten alt udrenset. Mere end 80 af 100 celler udrenset. 3. Renser delvist ud. Mellem 20 og 80 af 100 celler udrenset. 2. Renser næsten ikke ud. Mindre end 20 af 100 celler udrenset. 1. Renser ikke ud. Vurdering af forseglet droneyngel for forekomst af kalkyngel. I forbindelse med andet besøg i ordningen om Kvalitetskontrol af avlsdronninger er et stykke forsegle droneyngel vurderet for forekomst af kalkyngel. I de fleste tilfælde har bierne bortrenset kalkyngel inden vurderingen og derfor er testen beskrevet som % udrenset yngel. Hvis yngelen ikke har været synlig angrebet af kalkyngel, og alle celler var normalt forseglet, er givet bemærkningen: 0% udrenset. Har en del af yngel været udrenset, er procentdelen vurderet, og der er givet en bemærkning. 14 TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98

15 VARROA S FORMERING I DEN FORSEGLEDE CELLE I Schweiz har forskere for første gang kunnet filme og iagttage varroahunners adfærd i den forseglede celle. Selv om vi afskyr varroa-miden, så læs her om den højt specialiserede formeringsadfærd. ET LIV I DET SKJULTE Varroamider skal ind på forseglede yngelceller for at formere sig. Lige før yngelcellerne bliver forseglet, kryber midehunnerne ned i en celle og kryber ned under de klæbrige bilarver, og sætter sig i fodersaften. At de lægger sig i fodersaften, antager man, skyldes, at de søger at beskytte sig imod yngelplejende bier. Bag forseglingen har de (arbejderbier) eller 14 døgn (droneyngel) til at formere sig i. GENNEMSIGTIGE YNGELCELLER For at muliggøre observationen af mider, blev der lavet gennemsigtige celler, som blev sat ind i midebefængte bifamilier og herefter filmet i et klimakammer. VARROAMIDEN UNDVIGER LARVE- KOKONEN Kort efter forseglingen, afslutter larverne deres sammenrullede, ikke bevæge- Af Dr. Gérard Donzé,* Peter Fluri & Anton Imdorf**. 1. Varroa s biologiske cyklus. 2. Skematisk rumopdeling i kunstig celle med stræklarve (forpuppe). K = ekskretionspakke; E = første æg. 3. Skematisk rumopdeling i kunstig celle med puppe. S = foderhul; H = opholdsområde for unge mider under hudskifte. * Institut de Zoologie, Université de Neuchatel, Schweiz ** Sektion Bien, Forschunganstalt für Milchwirtschaft, Liebeld, Schweiz Foretrækker ammebier Vandrer over på voksne bier Forplantning Indtrængen Kryber Varroa i åbne yngleceller Puppe Stræklarve (forpuppe) Formering i den forseglede yngelcelle TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 15

16 Øverst. Efter forsegling af cellen, ligger en varroa i fodersaften. Miden klamre sig til larven, såsnart denne begynder at æde resten af fodersaften. Nederst. Bilarve i kokonspindestadiet. Varroa-moder-miden sidder på larven og passer på ikke at komme udenfor kokonen. lige fase. De starter deres næste, meget bevægelige fase, hvor de spinder en kokon, idet de strækker sig ud og tager det sidste foder til Celle med 2 varroa-mider. Bien er i forpuppestadiet. Ekskrementer og æg ses. sig. Miden benytter denne lejlighed til at befri sig fra fodersaften. Den klamrer sig til larven og lader sig ligefrem trække ud af den klæbrige fodersaft. Nu kan forplantningen af varroamiden starte. I løbet af de næste 33 timer er arbejderlarven beskæftiget med at spinde sin kokon (dronelarver tager 48 timer). Med en pendulagtig bevægelse overtrækker larven cellevæggen med et sekret, således at der dannes et fint væv. Miden opholder sig overvejende på larven. Miden undgår på denne måde at blive fanget mellem cellevæggen og kokonen. EKSKREMENTSTEDET - VARROAFAMILIENS FREMTIDIGE OPHOLDSSTED Efter at have spundet sin kokon, strækker laven sig op i rygstilling i cellen. Hoved og bryst er således vendt mod celleforseglingen. I dette bevægelsesløse udviklingsstadie (forpuppe) bliver kun 2/3 af cellens volumen fyldt ud af stræklarven. Varroahunner har her masser af plads til deres rådighed (se figur 2). Varroamiden afsætter sine ekskrementer på cellevæggen i nærheden af forpuppens anale zone (se figur 2). Med tiden opstår en form for ekskrementpakke, som ved åbning af cellen, tydelig viser angreb af varroa. PARASITTENS STRA- TEGI ER AT SIKRE VÆR- TENS OVERLEVELSE Efterhånden ændres varroahunnens adfærd. Den indskrænker sin aktivitet og tilbringer op til 90% af sin tid på cellevæggen ved ekskrementpakken. På denne måde sparer miden energi for sig selv og sin vært. Miden forlader nu kun stedet for at gå op på bilarven for at ernære sig. Efter hvert måltid vender den direkte tilbage til ekskrementpakken. Miden kommer kun i kontakt med biens bagkrop. Man må gå ud fra, at denne adfærd skyldes, at miden ikke ønsker at beskadige biens munddele, antenner og vinger. Det er livsvigtigt for miden, at bien selv kan åbne celleforseglingen op, når den er færdigudviklet, ellers ville miden selv gå til grunde. OMHYGGELIG VALG AF FØRSTE ÆGLÆGNINGS- STED Ca timer efter cellens forsegling er ekskrementpakken udgangspunktet for søgning af et egnet sted for lægning af det første æg. Ligesom ekskrementpakkens placering, er placeringen af det første æg ikke tilfældig, nemlig på cellevæggen, cirka ud for biens anus. Før den lægger ægget, krymper hun de første to benpar sammen med retning imod det sted, hvor 16 TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98

17 ægget kommer ud. Det befinder sig i midten af bugens panserskelet. Med benene sørger miden for at få et godt fodfæste på cellevæggen, for derefter at presse ægget ud og klæbe det fast på overfladen. Pga. æggets forholdsvis store størrelse virker det som om, det ikke er let for miden at udstøde ægget. I hvert fald er det sådan, at benene sitrer under hele æglægningen. Efter æglægningen bliver hunnen siddende i min og støtter ægget med sine ben. Herefter forlader hun ægget, men tjekker dog om ægget er klæbet fast til cellevæggen. Ca. 30 timer senere kryber den unge mide (protonymphe), idet den holder sig fast til cellevæggen med benene og sætter sig på æggeskallen. ORIENTERING I MØRKET Miden kan ikke se, og orienterer sig derfor ved hjælp af duft og kemiske stimuli. HØJESTE SIKKERHED FOR DET FØRSTE ÆG Placeringen af det første æg skal ses som et sikkert sted, hvor det ikke kan blive stødt af larven eller varroahunnen. Det er afgørende for ægget, at protonymphen ligger med sine ben ned mod cellevæggen, ellers kan den ikke trække sig ud af ægget og går dermed til grunde. MIDEHUNNEN UDVI- DER SIT LIVSRUM Lige når bien har forpuppet sig, er midens livsrum voldsomt indsnævret (se figur 3). For at få plads omkring ekskrementpakken skubber miden simpelthen biens 3. benpar til siden. Moder-miden laver et sugehul i biens nye panserskelet. At lave dette hul på biens hudskelet tager op til 2 timer. Dette skal sammenlignes med, at på den uudviklede larve tog det i gennemsnit kun 2,7 min. at bide et hul. ALLE MIDER KOMMER SKIFTEVIS TIL FODER- HULLET En nyklækket mide (protonymphe) er ikke i stand til selv at lave et bidhul for at ernære sig selv. De er afhængig af det ene bidhul, som moder-miden har lavet. Miderne går skiftevis til foderhullet. Når man åbner en celle, kan det virke som om, miderne sidder overalt. Men det skyldes, at de nye mider leder efter foderhullet. Efter de har taget næring til sig, går de tilbage til ekskrementpakken. Denne gruppeadfærd giver flere fordele for miden. Værten bliver skadet mindst muligt, kun et bidhul og desuden spærrer miderne ikke for hinanden, når de forlader foderhullet. MÅL: PARRET HUNNER Gruppe adfærden giver også den fordel, at det er nemmere for den enlige han at finde de hunner, den skal parre sig med. Det er ikke nogen selvfølge, at mider kan finde hinanden, derfor er det godt, at de befinder sig i en samlet gruppe. Artiklen kommer fra ADIZ nr.1/98 og er kraftigt forkortet af Flemming Vejsnæs Øverst. En varroa-moder-mide og 2 protonympher opholder sig ved ekskrementpakken. Nederst. Klækkeklar bi og mider. Åbne celler, efter at puppen er fjernet. Ekskrementpakken ses tydeligt. TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 17

18 KORT HÆDERSBEVISNING Ved et møde i Vojens og Omegns B.F. den 25. november 1997, blev Albert Paulsen tildelt hædersbevisningen Sølvnålen, som anerkendelse for mange års utrætteligt arbejde med at udbrede kendskabet til bier og biavl i folkeskoler og naturskoler samt på aftenskolekurser for begyndere i biavl. Albert Paulsen går altid til opgaven med godt humør og mange skoleelever i Vojens kommune mindes med glæde besøget i skolebigården som en stor oplevelse. Når det drejer sig om undervisning af biavlere i aftenskole eller skolebigård, er den hygiejniske driftform et vigtigt tema, som bliver behandlet indgående, ligesom den store udbredelse af opstablingsstadet her på egnen også i høj grad er Alberts fortjeneste. På mødet hvor Sølvnålen blev tildelt opnåede Albert 1. præmie ved honningbedømmelsen med max antal point, tæt fulgt af biavlere som Albert har lært at lave kvalitetshonning. Vi er mange som skylder Albert tak for gode råd, altid givet i en positiv ånd. Hans Hansen Vojens og Omegns B.F. Resistens i Belgien Efter at der er konstateret varroa-mider, som er resistente overfor Apistan og Klartan i Italien, Frankrig, Schwiez, Østrig, kan Belgien nu også slutte sig til selskabet. Man har lavet laboratorietest og feltforsøg. Kortet viser, hvor der er fundet resistens. Der er ikke tale om en fuldstændig resistens, men på nuværende tidspunkt er der tale om, at Apistan/klartan har en stærkt nedsat effekt. Kilde: La Belgieque Apicole nr. 10/1997 Bekymring i Tyskland I det ansete tyske biavls tidsskrift ADIZ nr , beskæftiger to artikler sig med vinterdød og forurening af bivoks. En artikel beskæftiger sig med en på nuværende stor vinterdødelighed og ridser alle mulige dødsårsager op. En situation, som meget ligner den situation, vi selv var i for 2 år siden. Men beretninger om vinterdødelighed på 50% på nuværende tidspunkt er i allerhøjeste grad bekymrende. Formanden for den tyske biavlerforening, og det er en forening med henved medlemmer, skriver i sin nytårshilsen, at nu skal tyske biavlere ikke kun tale om biavlens indsats for miljøet, nu skal der også lægges handling bag. Bag denne udtalelse ligger den nuværende måde af bekæmpe varroa. Han erkender, at varroa er en af de største udfordringer, som biavlen står overfor. Han opfordre biavlerne til at tage udfordringen op og fortsætte med biavlen, og ikke kun være interesseret i bier i de situationer, hvor de er nemme at have med at gøre. Varroa skal bekæmpes seriøst og biavlerne bør ikke sky at anvende mere tid til varroa-bekæmpelse. Med varroabekæmpelsen bliver voksets renhed påvirket. Den tyske biavlerforenings opfordring til at udskifte hele vokspuljer, da den er for pesticidbelastet er hidtil blevet overhørt af biavlerne. Det til trods for at den tyske forsker Dr. Klaus Wallner, fra Landesanstalt für Bienenkunde Stutgartt-Hohenheim i sin beretning i 1997 skriver: På grund af den øjeblikkelige varroa-pesticid-forurening af bivoks i BRD... burde hjemlig voks i en overgangs periode ikke anvendes som kunsttavler. De tyske biavlere opfordres til at tænke i nye baner, inden det er for sent. 18 TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98

19 En sjælden etiket. Har den mon været anvendt til eksport af dansk honning? Til det gamle arkiv I sidste nummer af tidsskriftet efterlyser Finn Christensen under rubrikken det gamle arkiv oplysning om den viste genstand. Kære Finn - svaret er enkelt - der er selvfølgelig tale om en bi-skulderbredde-måler. Når pindene står lodret er der 5 mm mellem dem. Ved at forskyde den øverste stang mod højre indsnævres afstanden mellem pindene. Den nye afstand kan aflæses på skalaen. Derved kan man med en passende udtaget biprøve undersøge, hvor bredskuldrede ens bier eller dronninger er. Der er således tale om en ægte biavler finurlighed. Orla Svendsen, Biavlerfinurlighedsanalytiker Pressemeddelelse Den indtræder Bjørn Andresen i firmaet Swienty A/S. Bjørn Andresen er 31 år. Han har læst til cand merc i Danmark og kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Kelsen Inc. - det amerikanske datterselskab af den danske småkage koncern Kelsen A/S. Bjørn Andresen har bl.a. med stor succes gennemført nye salgs- og varefordelingskoncepter. Vi er derfor glade for at kunne ansætte en veluddannet og energisk medarbejder. Swienty A/S har indtil nu markedsført biavlsprodukter i Europa og den øvrige verden. Bjørn Andresens opgaver bliver ved hjælp af sine erfaringer og viden indenfor international marketing at udbygge Swienty A/S aktiviteter på såvel det internationale marked som på hjemmemarkedet. Vi glæder os til et frugtbart og langvarigt samarbejde og hilser Bjørn velkommen. TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 19

20 Nye ideer til biavlen Tag på kursus på Koldkærgaard Landbrugskole sammen med inspirerende undervisere og gode kolleger, lørdag den 14. marts kl til søndag den 5. marts 1998 kl Tilmelding skal ske senest den 15. februar Der skal være minimum 20 deltagere for at kurset gennemføres. Mød: Birøkter Birger Tore Bårdsen fra Norge. En meget aktiv biavler, med mange ideer. Han forædler bier, udvikler materiel og sælger honning. Se artiklen af Klaus Langschwager i TfB nr. 11, 1997 side 334. Wolff Ingo Lau. Tysk biavler og biavlsrådgiver. Producerer meget forskellige typer honning. Har egen salgsorganisation. Arbejder også med bikuber. Honningen sælges naturligvis til meget høje priser. Helle Theodorsen. Biavler og dronningavler fra Fyn. Familien passer 130 bifamilier, slynger og tapper honning til salg. Laver dronninger, passer parringsstation og har alligevel en meget stor del af indkomsten fra biavlen fra bestøvningsopgaver i såvel marker som i drivhuse. Gunnar Borg. Erhvervsbiavler med et par hundrede stader i Dadant. Han vil gennemgå sit materiel og driftsform med produktion af mange aflæggere. Varroamiderne har han haft i mange år, men som Gunnar Borg siger: Vi klarer dem da endnu! Carsten Wolff Hansen. Konsulent i Danmarks Biavlerforening vil fortælle om de nye spændende forsøgsresultater. Flemming Vejsnæs og Asger Søgaard Jørgensen. Konsulenter i Danmarks Biavlerforening vil berette om nyheder fra udlandet, herunder Apimondia kongressen. Se nærmere omtale i sidste nummer af TfB side 367. Danmarks Biavlerfor forening Åbent mandag-fredag fra 9-14 Møllevej 15, 4140 Borup. Giro Telefon Tlf Tidsskrift for biavl 1996 & 1997 samlet på en CD-rom Pris 0 kr eksl. moms og forsendelse Bemærk afbildede CD, er sidste års CD-rom 20 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98