Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier"

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE SKOV & LANDSKAB Sagsbehandler: Henning Jørgensen, Claus Felby, Vivian Kvist Johannsen DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Baggrunden for notatet: Til brug for Natur- og landbrugskommissionens arbejde ønskes en beskrivelse af perspektiverne for bioraffinering og bioraffinaderier. ROLIGHEDSVEJ FREDERIKSBERG C Beskrivelse af problemstillingen: Det nærværende notat beskriver baggrund, status og perspektiver for bioraffinering og bioraffinaderier, med fokus på: En ikke-teknisk beskrivelse af bioraffinaderikonceptet, herunder hvilke teknologier der er centrale, hvilke typer biomasse der kan anvendes, hvilke produkter der kan produceres og hvilken rolle energiproduktion spiller samt en vurdering af tidsperspektiverne for udvikling af markedsmodne teknologier på kort og længere sigt. Hvad er klart til afprøvning og kommerciel implementering, og hvad kræver yderligere forskning og udvikling? I et senere notat beskrives følgende, på baggrund af igangværende projekter: DIR MOB En beskrivelse af behovet for forskning, udvikling og demonstration samt hvilke styrkepositioner Danmark har på området. En beskrivelse af hvilke nye afsætningsmuligheder der kan skabes for landbruget som følge af bioraffinaderier. REF: VKJ Barrierer og muligheder samt forudsætninger for en offensiv satsning på bioraffinering i Danmark.

2 SIDE 2 AF 9 Perspektiver for bioraffinering og "bioraffinaderier" Baggrund og beskrivelse Udviklingen og implementering af bioraffinaderier i Danmark er funderet på fem unikke nationale styrkepositioner 1) Danmark har en omfattende foderproduktion og fødevareproduktion, hvor værdiløft er af stor betydning for deres fastholdelse i Danmark, 2) Udnyttelse af biomasse til kraftvarmeproduktion er veletableret, på et teknologisk meget højt niveau og logistikken omkring håndtering af biomasse er til stede, 3) Flere danske virksomheder er globalt førende inden for bioteknologi og udvikling af teknologi til produktion af bioenergi og processering af biomasse, 4) Danske universiteter og forskningsinstitutioner udfører front forskning inden for alle dele af værdikæden fra biomasse til slutprodukt, 5) Danmark har generelt et højt privat og offentligt investeringsniveau i grøn teknologi. Generelt om bioraffinering Det overordnede princip for bioraffinering bygger på ønsket om at erstatte fossile kulstof ressourcer med tilsvarende biologiske. I forhold til den internationale arbejdesgruppe International Energy Agency Bioenergy Task 42 Biorefinery, er definitionen på et bioraffinaderi: Definition Bioraffinering er den bæredygtig processering af biomasse til et spektrum af salgbare produkter I definitionen fra Task 42 lægges vægt på, at ved bioraffinering kan der være tale om både én facilitet men også et klynge af industrier som udnytter hinandens processtrømme (analog Kalundborg Symbiosis). Centralt er også, at et bioraffinaderi i modsætning til mange af de traditionelle foder- og fødevareindustrier, som allerede eksisterer, producere både energi og andre produkter, herunder foder/fødevare, biokemikalier, biomaterialer [1]. Den nuværende forbrænding af biomasse til kraftvarmeproduktion vil i dette øjemed heller ikke kunne anses for værende et bioraffinaderi. Mange eksisterende industrier med processering af biomasse vil i princippet kunne opgraderes til egentlige bioraffinaderier ved at udnytte restprodukter eller sidestrømme til energiproduktion. I figuren herunder er angivet værdikæden i et generisk bioraffinaderi.

3 SIDE 3 AF 9 Figur der viser værdikæden, procestrin og mulighederne i et generisk bioraffinaderi Konceptet i et generisk bioraffinaderi er at biomassen i første omgang fraktioneres ud i forskellige bestanddele så som sukkerstoffer (stivelse, cellulose, hemicellulose), lipider (olier/fedt), protein, lignin og eventuelle højværdikomponenter som aroma- og farvestoffer eller pharmaceutisk aktive stoffer. Disse stoffer kan så indgå i en videre forarbejdning og oprensning. Ideen i bioraffinaderiet er at alle dele af biomassen udnyttes. Endvidere er det vigtigt, at recirkulering af næringsstoffer tænkes ind i processen eller produkternes livscyklus. Udviklingen af bioraffinaderier kan være drevet ud fra to forskellige motiver: 1) Energi-drevet bioraffinaderi hvor hovedformålet er produktion af energi (hovedsagelig transport brændstoffer) og øvrige produkter sælges til foder (nuværende situation) eller opgraderes til biobaserede produkter (under udvikling) for at optimere økonomi og miljømæssige fordele 2) Bioprodukt-drevet bioraffinaderi hvor hovedformålet er at lave forskellige biobaserede produkter med maksimal værdiskabelse og restprodukter bruges til energiproduktion, typisk afbrænding til kraftvarmeproduktion I forhold til produktion af energi vil der i et energi-drevet bioraffinaderi med den nuværende udvikling være fokus på produktion af flydende eller gasformede brændstoffer så som bioethanol, biodiesel, methan (biogas) og evt. nye produkter som butanol og DME. Som allerede omtalt vil mange eksisterende foder- og fødevareindustrier kunne kategoriseres som bioraffinaderier, hvis de blev tilkoblet en energiproduktion.

4 SIDE 4 AF 9 Biomasse til bioraffinering For Danmark gælder at landsbrugsarealet er ca. 4 gange større end skovarealet, hhv ha og ha. Såvel skov- som landbrug udgør en stor ressource i forhold til produktion af biomasse til bioraffinering. I princippet vil alt biomasse kunne anvendes til bioraffinering. Men visse typer vil have forskellige fordele og ulemper afhængig af den processeringsteknologi og de produkter man ønsker. Med udgangspunkt i danske forhold er det logisk at kigge på 1) afgrøder hvorfra man kan producere stivelse eller sukker (sukrose), 2) afgrøder hvorfra man kan producere olier, 3) afgrøder, afgrøde rester eller træ, hvor størstedelen af massen udgøres af lignocellulose, 4) marinbiomasse som microalger eller makroalger (tang), 5) gylle og endelig 6) biomasseholdig husholdningsaffald. Statistiske oplysninger i de følgende afsnit fra kilderne 3, 4 og 5. Stivelses- eller sukkerholdige afgrøder Stivelsesholdige afgrøder som korn, majs og kartofler bliver allerede i dag anvendt i vid udstrækning i den traditionelle foder- og fødevareindustri og som sukkerkilde i mange bioteknologiske fermenteringsprocesser. Korn er den mest dominerende afgrøde med en produktion på 8,4 mio. tons i 2010, hvoraf størstedelen 6,7 mio. tons blev anvendt direkte til foder. Af andre stivelsesholdige afgrøder produceres omkring ton kartofler, som anvendes til produktion af ren stivelse samt et rest produkt til foder. Endelig er den danske produktion af sukkerroer på omkring 2.6 mio. tons årligt, hvorfra der produceres tons sukker (sukrose) og tons melasse samt restprodukter til foder. Sukker (glukose) produceret på baggrund af nedbrydning af stivelse eller sukrose fra sukkerroer (eller sukkerrør i fx Brasilien) udnyttes allerede i stor stil til bioraffinering. Det er et kommercielt produkt, som kan fås i relativ ren form og derved nemt udnyttes i bioteknologiske processer til produktion af kemikalier, enzymer og lægemidler. Bioethanol produceret på baggrund af disse afgrøder finder også allerede sted i stor stil i USA, Brasilien, Frankrig og Tyskland. I forhold til bioraffinering anvendes disse afgrøder allerede og i forhold til den teknologiske udvikling er det hovedsagelig et spørgsmål om udvikling af nye mikroorganismer til omsætning af sukkeret til nye produkter. Olieholdige afgrøder Af planter som producerer olieholdige frø er raps den mest udbredte i Danmark. I 2010 var produktionen af rapsfrø tons, hvoraf en ca. 75 % blev anvendt til produktion af biodiesel. Der er et enkelt større produktionsanlæg i Danmark til rapsbaseret biodiesel, nemlig Emmelev Mølle. Af denne produktion eksporteres 100 %. Andre afgrøder med olieholdige frø er marginal i Danmark. Udnyttelse af plante olier til produktion af biodiesel er allerede en kommerciel proces og der findes et anlæg med produktion i Danmark (omkring tons). Et andet produkt af biodieselproduktionen er glycerol som har en række anvendelsesmuligheder. Der forskes endvidere i konvertering af glycerol til andre kemikalier eller ethanol. Lignocellulose Lignocellulose er fællesbetegnelsen for den del af planten som udgøres af stængel, strå, blade og stamme. Selve navnet lignocellulose er dannet ved en sammentrækning af navnene på de tre hoved-

5 SIDE 5 AF 9 bestanddele; cellulose, hemicellulose og lignin. Cellulose og hemicellulose er bygget op af kulhydrater (sukkerstoffer) mens lignin har en aromatisk struktur med 6 leddede ringe af kulstofmolekyler. Halm er dermed et godt eksempel på lignocellulose som er et restprodukt fra den normale landbrugsproduktion. Sammensætningen af lignocellulose er afhængig af planteart og hvilken del af planten der anvendes f.eks. stængler eller blade. Generelt udgør cellulose %, hemicellulose %, lignin % og aske og andre komponenter op til fra 1-15 % [2]. Generelt har træ den højeste andel af cellulose og lignin samt den laveste andel af aske i forhold til biomasse fra landbruget. Cellulose kan spaltes med hjælp fra bl.a. enzymer til glukose og kan dermed erstatte glukose fra stivelse. Hemicellulose er fællesbetegnelsen for en mere kompleks sukkerpolymerstruktur og kan også nedbrydes til enkelt sukre, som kan videreforarbejdes. Lignin er umiddelbart svært nedbrydelig og er på nuværende tidspunkt et restprodukt, som kun anvendes til energiproduktion ved afbrænding. Der er dog et stort teknisk og økonomisk potentiale i at videreudvikle lignin som diesel til tung transport. Halm fra hvede, byg, rug og raps halm samt i en vis udstrækning også hø fra græsser vil i Danmark være en potentiel lignocellulosekilde til anvendelse i et bioraffinaderi. På nuværende tidspunkt forbrændes i omegnen af 1,2 mio tons halm i kraftvarmeværker og det estimeres dette udgør omkring 50 % af den totale mængde halm der vil være tilgængelig. Træ er en anden kilde til lignocellulose og en klassisk papirmølle er et godt eksempel på et bioraffinaderi. Set med danske forhold er den primære udnyttelse af træ i øjeblikket til energiproduktion i form af kraftvarme samt til konstruktionstræ. Den årlige hugst er omkring 2,4 mio m 3, hvoraf knapt halvdelen afbrændes. Desuden er der en betydelig import af træpiller og træflis, som også anvendes til afbrænding. I forhold til bioraffinering sker der en intensiv forskning og udvikling af processer til nedbrydning af den sukkerholdige del af lignocellulose (cellulose og hemicellulose) til frit sukker, som teknisk set vil kunne erstatte sukker, der på nuværende tidspunkt hovedsaligt kommer fra stivelse og sukrose. Man betegner ofte dette koncept som sukkerplatformen, idet man ud fra biomassen laver sukker, som kan udnyttes som platform for produktion af en lang række kemikalier og stoffer ved fermentering eller organisk syntese. Trods massiv forskning i nye teknologier og ikke mindst ny og bedre enzymer er det stadig en forholdsvis dyr og kompliceret proces i forhold til at udnytte sukker fra stivelse. Generelt anses det for nemmere at udnytte rester fra landbrugsafgrøder (halm) i forhold til træ. Det skal dog her understreges at de i de senere år har været en række teknologiske gennembrud, hvoraf flere i Danmark, som har muliggjort en langt billigere og effektiv proces. Globalt set har udviklingen omkring udnyttelse af lignocellulose næsten entydig været energidrevet. Dette skyldes dels at der har været politiske fokus på at finde erstatninger for fossilt brændsel, men også det tekniske faktum, at sukkerstrømmen er meget forurenet og uren, hvilket giver problemer i forhold til mange eksisterende bioteknologiske processer. Oprensning af sukkerstrømmen fra en nedbrydning af lignocellulose til en kvalitet der direkte vil kunne erstatte sukker fra stivelse eller sukrose er kostbar og et område som kræver yderligere teknologisk udvikling. Udnyttelse af sukker fra lignocellulose til produktion af bioethanol der derimod meget tæt på kommercialisering, bl.a. eksemplificeret med det to danske firmaer Inbicon og Biogasol. Som allerede omtalt åbner sukkerplatformen op for en del fleksibilitet, hvorfor det er muligt at omstille eller udvide en produktion af biotehanol til også at producere andre stoffer via fermentering.

6 SIDE 6 AF 9 Marinbiomasse alger, tang Der har i Danmark været enkelt forskningsprojekter omkring produktionen af makroalger Ulva lactua og Laminaria saccharina, som kilde til produktion af sukkerholdig biomasse. Endvidere har der globalt været stor interesse for at udnytte microalgers potentiale til produktion af olie til brug for biodiesel produktion. Det er dog forsat et område, hvor der er endog meget store tekniske barrierer for produktion og processering. Det må vurderes, at stor-skala produktion og anvendelse af alger til bioraffinering på et kommercielt relevant niveau ikke vil være muligt indenfor de næste 25 års tidshorisont. Der kan dog være et potentiale indenfor militære anvendelser. Gylle Grundet den store animalske produktion i Danmark er der en stor produktion af gylle, i omegnen af 27 mio tons. Gylle anvendes allerede til biogasproduktion men der er et meget betydelig potentiale for udvidelse. Med indvielsen af Mårbjerg Bioenergi og de nye regler for tilskud vil produktionen af biogas fra gylle i Danmark stige betydelig i årene fremover. Set i forhold til bioraffinering er der ikke mange andre anvendelsesmuligheder for gylle end afgasning i et biogasanlæg. Der er yderligere en række fordele ved anvendelse af gylle til biogas i forhold til reduktion af lugtgener og recirkulering af næringsstoffer. Husholdningsaffald I gennemsnit indeholder husholdningsaffald % biologisk materiale (madaffald, papir, karton, emballage mm) som vil kunne omsættes til energi. I Danmark produceres 1,7 mio tons husholdningsaffald, hvoraf langt størstedelen afbrændes, men i projektet REnescience, som er støttet af EUDP, udnyttes den organiske fraktion til biogasproduktion. Den komplekse blanding og muligheden for tilstedeværelse af forskellige uønskede stoffer gør at denne type biomasse kun vil kunne udnyttes til energiproduktion, hvor biogas er den mest effektive i forhold til at udnytte energiindholdet. Bioraffineringsteknologier med udgangspunkt i energiproduktion Forbrænding Den mest simple form for udnyttelse af biomassen til energi er afbrænding til produktion af kraftvarme, hvilket allerede sker i stor stil i Danmark (110 PJ i 2009, hvilket udgør 75 % af alt vedvarende energiproduktion). Set alene er dette ikke bioraffinering, men som tidligere omtalt kan forbrænding af restprodukter i forbindelse med processering af biomasse være med til at udgøre et bioraffinaderikoncept og dermed sikre fuld udnyttelse af biomassen. Mange eksisterende industrier i Danmark med traditionel udnyttelse af biomassen, fx processering af kartofler til forskellige stivelsesprodukter eller CP Kelcos produktion af pectin og fødevareingredienser på basis af citrusskaller, kunne ved påbygning af en energiproduktion på baggrund af deres restprodukter (afbrædning eller biogas) blive egentlige bioraffinaderier. Forbrænding af biomasse er problematisk i forhold til recirkulering af næringsstoffer hvor både kvælstof og fosfor tabes eller immobiliseres. Biodiesel Produktion af biodiesel på baggrund af planteolier (triglycerider) er en kendt og kommerciel teknologi. Teknologien er på nuværende tidspunkt udelukkende baseret på en kemisk proces hvor planteolien reagere med methanol under tilstedeværelse af en katalysator (kaliumhydroxid) under dannelse

7 SIDE 7 AF 9 af fedtsyremethylestre (FSM) og glycerol. FSM kan iblandes diesel og glycerol kan oprenses og bruges i kosmetik eller kemiske processer. Der udviklingspotentialet er minimalt da det allerede er en veletableret teknologi. Bioteknologisk konvertering - Bioethanol Ved bioteknologisk konvertering forstås udnyttelse af mikroorganismer til at producere ønskede kemiske forbindelser ud fra sukkerstoffer fra stivelse, sukrose eller i fremtiden også lignocellulose. Dette udnyttes allerede i stor skala til produktion af en række vigtige kemikalier men også lægemidler og enzymer. I Danmark er eksempler på virksomheder Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen, Biogen og Danisco. Set i relation til energi bliver bioethanol på nuværende tidspunkt produceret ud fra fermentering af sukker, som stammer fra stivelse fra majs og hvede eller sukrose fra sukkerroer og sukkerrør). Dette er kendt som 1G bioethanol og er en stor industri i USA og Brasilien. Teknologien til udnyttelse og fermentering af sukker fra stivelse og sukrose er velkendt og ved at vælge andre fermenteringsorganismer fremstilles allerede i dag et utal af kemiske stoffer, polymerer og materialer. Anvendes der majs eller hvede produceres der også en stor mængde proteinfoder, som arealmæssigt i stor udstrækning kompenserer for anvendelsen af kernernes stivelse til ethanol. Produktionen af bioethanol på baggrund af lignocellulose (2G processer) er en teknologi under udvikling. Processen består først at en thermo eller thermokemisk forbehandling, hvor biomassen gøres tilgængelig for enzymer, som efterfølgende vil nedbryde cellulose til glukose og hemicellulose til en række forskellige sukre (xylose, mannose, galaktose og arabinose) dette udgør sukkerplatformen. Disse sukre kan så fermenters til ethanol med teknologi der er magen til den nuværende. Mange af sukrene fra hemicellulosen er dog ikke direkte omsættelig med traditionelle mikroorganismer, hvorfor der også sker en betydelig forskning i den forbindelse. De tekniske udfordringer ligger i forbehandlingen og den enzymatiske nedbrydning. Her har Danmark en række industrielle aktører, hvor DONG Energy/Inbicon og Biogasol er førende inden for teknologier til forbehandling og Novozymes er verdensledende inden for udvikling af enzymer. Set i forhold til bioraffinering er det nemt at koble bioethanolproduktionen op med produktion af andre fermenteringsprodukter, fx laktat, ravsyre, butanol mm. I forbindelse med brugen af lignocellulose er det normalt at restproduktet lignin afbrændes til kraftvarme produktion. Men ligninen kunne alternativt også udnyttes til fx forgasning/pyrolyse eller hydrogenering til produktion af flydende brændstoffer. Forgasning, pyrolyse og hydrogenering Forgasning og pyrolyse beskrives ofte som termisk konvertering af biomasse. Processerne forløber ved temperaturer fra C, og derved sker der en delvis nedbrydning af biomassen til olier eller syntesegasser som efterfølgende kan oprenses eller kondenseres til brændsler og kemikalier. Forgasning eller pyrolyse kan med fordel anvendes til mere vanskeligt nedbrydelige typer af biomasse som f.eks. nåletræ. Forgasning af træ anvendes allerede i dag til elektricitetsproduktion. Anvendelse af halm i en forgasnings eller pyrolyse proces er vanskelig grundet halmens høje indhold af salte. I modsætning til fermenteringsteknologierne sker der i dag endnu ikke en egentlig industriel produktion af brændsler og kemikalier på baggrund at termiske konvertering. Der er endnu en række problemer med tjæredannelse m.m. som skal løses førend en rentabel produktion af brændsler og kemikalier ved hjælp af termisk konvertering vil være mulig.

8 SIDE 8 AF 9 En delproces i den termiske konvertering er hydrogenering. I denne proces tilsættes der hydrogen til biomassens kulstofskelet. Derved sker der en nedbrydning af de store molekyler samtidig med at energiindholdet øges. Der forskes p.t. i at kombinere f.eks 2G bioethanol med hydrogenering af det ligninprodukt fra processen der i dag blot brændes af. Ved hydrogenering af lignin kan der fremstilles diesel til tung transport eller kemikalier. Bæredygtighed For bioraffinaderier gælder som for alle andre teknologier, at såfremt de skal betragtes som værende bæredygtige skal de opfylde en række tekniske kriterier i forhold til energiforbrug, konkurrence med andre anvendelser af biomassen (fødevarer), eventuelle land use effekter, generel miljøpåvirkning, sociale aspekter og økonomi. Det skal her understreges, at der i vores nuværende produktion og økonomi, som for langt størstedelens vedkommende hviler på fossile ressourcer, ikke er nogle grønne teknologier, som kan betegnes som værende fuldt bæredygtige. Der vil i alle tilfælde kunne identificeres en eller flere negative påvirkninger eller effekter. Fuld bæredygtighed er en simpel umulighed, men det er dog vigtigt at holde sig målet for øje og acceptere at der ikke kan tilvejebringes løsninger som på en og samme tid løser alle ressource- og miljømæssige udfordringer. Aktører i Danmark Universiteter: KU-SCIENCE Laboratorie og Pilot plant til bioraffinering, opskalering, enzymteknologi, fermenteret sukkerplatform, hydrogenering af biomasse, biomasse optimering, biobaseret økonomi DTU Simulering og fermentering, fermenteret sukkerplatform, enzymteknologi, udvikling af nye mikroorganismer, forgasning og pyrolyse, procesteknologi, innovation og bæredygtighed AU logistik biomasse, forbrænding og termisk konvertering. AAU enzyme discovery, fermentering, mikrobiologi ved biogasproduktion, forbrænding og termisk konvertering NN Biosustainability Center højværdi komponenter fra planter og mikroorganismer Potentiel industri og virksomheder indenfor området: DONG Energy Energiproduktion, bioenergi, biomasse forbehandling og processerings teknologi Novozymes enzymudvikling, nye biobaserede komponenter, fermenteringsplatform Danisco enzymudvikling, fødevareingredienser Chr. Hansen enzymer, fødevareingredienser Haldor Topsøe heterogen katalyse Biogasol Udvikling af teknologier til bioraffinaderier Xergi biogas mfl. inkluderende relevante fødevare- og fodervirksomheder

9 SIDE 9 AF 9 Interesse organisationer Landbrug og Fødevarer Dansk Industri Energibranchen Biorefinery Alliance ( Perspektivering Bioraffinering af biomasse vurderes til at have et meget stort potentiale I forhold til udviklingen af en mere miljøvenlig- og bæredygtig produktion. Der forestår dog endnu et ganske betydeligt arbejde omkring forskning og udvikling. Men de første industrielle processer er klar og vil i de kommende år blive mere og mere efterspurgte. En fuld omstilling fra en fossil til en biobaseret økonomi vil tage år, men der vil være tale om et kontinuert forløb med stigende efterspørgsel, udvikling og implementering. I en dansk kontekst foregår der for øjeblikket et stort udredningsarbejde omkring bioraffinaderier med deltagelse af både virksomheder og universiteter. En central aktør er den nyligt stiftede Biorefining Alliance med deltagelse af DONG, Novozymes, Haldor Topsoe og Landbrug & Fødevarer. Dette signalerer et stærkt engagement fra industrien og vil kunne være et væsentligt element i forhold til grøn vækst og udvikling for Danmark som et hele. Internationalt er der også en udvikling, hvor både forskningsprogrammer og virksomheder har stigende fokus på udviklingen af en bioraffinaderi sektor. Et vigtigt element som vil kunne belyses mere indgående og detaljeret efterhånden som udredningsarbejderne ligger klar er sammenhængen mellem biologisk produktion og teknologi. Uden en bæredygtig biomasseressource vil det heller ikke være muligt at lave en bæredygtig teknologi, og da de to faktorer er indbyrdes afhængige vil en parallel forståelse og udvikling af disse være vigtig. Referencer 1. Cherubini F, Jungmeier G, Wellisch M, Willke T, Skiadas I, Van Ree R et al.: Toward a common classification approach for biorefinery systems. Biofuels Bioproducts & Biorefining-Biofpr 2009, 3: Jørgensen H, Kristensen JB, Felby C: Enzymatic conversion of lignocellulose into fermentable sugars: challenges and opportunities. Biofuels, Bioprod Bioref 2007, 1: Danmarks Statistik, Statistikbanken - / 4. Energistatistik 2010, udgivet i september 2011 af Energistyrelsen 5. Skove og plantager 2010, udgives juni 2012, Skov & Landskab

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

2. generations bioethanol

2. generations bioethanol 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 2. generations bioethanol - Status og potentiale for dansk forskning og udvikling 1. generations teknologi har været kendt og anvendt siden mellemkrigstiden i 1930 erne og

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark

Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark - med fokus på 2. generations bioethanol T e k n o l o g i r å d e t 2 0 0 9 Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark - med fokus på 2.

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM. Afslutningskonference Axelborg 24. juni 2013 Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund Program 13:00 Velkomst, status og resultater i v/ projektleder Bruno Sander Nielsen, Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Grøn Vækst er basalt to ting DK (eller danskerne) indfører grønnere løsninger,

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste

Læs mere

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen!

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Claus Felby Center for Skov & Landskab, Afd. For Skovdrift of Træprodukter Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole Solfangeren set

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

DONG Energy - New Bio Solutions Perspektiver og potentiale for Bioraffinering

DONG Energy - New Bio Solutions Perspektiver og potentiale for Bioraffinering DONG Energy - New Bio Solutions Perspektiver og potentiale for Bioraffinering Niels Henriksen, CTO - New Bio Solutions, DONG Energy Sustainable Energy within DONG Energy Transforming to a Low Carbon Future

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan? Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der

Læs mere

46 Nanoteknologiske Horisonter

46 Nanoteknologiske Horisonter 46 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 4 Kemi Bioraffinaderiet nanokatalysatorer i aktion Uffe Mentzel, Kresten Egeblad, Claus Hviid Christensen, Center for bæredygtig og grøn kemi, Institut for Kemi Den

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Er der penge i halmen?

Er der penge i halmen? Er der penge i halmen? v/ Hans Stougaard Formand for Danske Halmleverandører Thomas Holst seniorkonsulent, Danske Halmleverandører og Landbrig & Fødevarer Bestyrelsesmedlemmer valgt efter landsdel Sekretariat

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile

Læs mere

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Bioenergiens rolle og carbon footprint i fremtidens danske energisystem

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

2020 VISIONEN: I DANMARK FOR VERDEN

2020 VISIONEN: I DANMARK FOR VERDEN 01 2020 VISIONEN: I DANMARK FOR VERDEN En dansk styrkeposition i det globale, bio-baserede samfund Renew Europe er et nyt offentligt-privat konsortium. Parterne er gået sammen i Renew Europe for at sætte

Læs mere

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy

Læs mere

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH

SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH Februar 2015 Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Thorkild Frandsen,

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Det Bio-baserede Samfund

Det Bio-baserede Samfund Det Bio-baserede Samfund Landbrug & Fødevares kampagne juni 2011 (JP 23.06.11). Landbrugsavisen.dk juli 2010 / LandTV, september 2010 Indhold - Kort præsentation - Det Bio-baserede Samfund - Jordbruget

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) I medfør af 3, stk. 6, 4, 5, stk. 3, 6, stk. 3, 8, stk. 2, 9, stk. 2 og 11 i lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Claus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre."

Claus Felby siger: Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre. Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOTAT fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe: svar på artiklen Sønderlemmende kritik af ny rapport

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere