Gartneriregnskabsstatistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gartneriregnskabsstatistik"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006

2 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. 2 Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

3 Indholdsfortegnelse: Forord...4 Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier... 6 Væksthusgrønsager Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Tabeloversigt Materialeudvælgelse og stikprøve Regnskabsstatistikkens udarbejdelse Ordforklaring/Table translations English abstract: Danish horticulture Revisionskontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 3

4 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 292 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. De udvalgte regnskaber følger kalenderåret 2005, idet der dog er medtaget enkelte regnskaber fortrinsvis for gartnerier i selskabsform med regnskabsafslutning i 2. halvdel af Udover at danne grundlag for statistikken opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Pga. omlægning af EU s landbrugsstøtte er der foretaget definitionsændringer i resultatopgørelsen. Således indgår de generelle driftstilskud ikke længere i bruttoudbyttet, men indgår dog i driftsresultatet, herunder især tilskuddene ifølge den fra 2005 gældende enkeltbetalingsordning. Endvidere indgår de nævnte tilskud i beregningen af forrentningsprocent og lønningsevne. Herudover er grundmaterialet til statistikken bearbejdet efter stort set uændrede retningslinier. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle virksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal og tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. På Internettet er der adgang til mere detaljerede regnskabsdata og en publikation om udvælgelse og metode. Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. Bagest i publikationen er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af instituttets statistiske afdeling, hvor Henning Porskrog har udvalgt regnskabsmaterialet, mens regnskabsbehandlingen er udført af Henrik Bolding Pedersen og Steffen Møllenberg. Sidstnævnte har redigeret publikationen sammen med statistikchef Vøgg Løwe Nielsen. Fødevareøkonomisk Institut, september Søren E. Frandsen 4 Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

5 Gartnerierhvervet 2005 Lille stigning i bruttoudbyttet og større tilskud ny definitioner Større driftsresultat sammenlignet med 2004 Færre og lidt større gartnerier Bruttoudbyttet pr. gartnerivirksomhed var i 2005 på 2,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til Fra 2005 indgår generelle driftstilskud ikke i bruttoudbyttet i modsætning til de foregående år, mens tilskud ifølge den hidtidige landbrugsstøtteordning fortsat indgår. De generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s ny enkeltbetalingsordning, steg med kr. i forhold til I modsat retning trækker et fald på kr. i de tilskud, der indgår i bruttoudbyttet. Omkostningerne inkl. renteudgifter var på 2,8 mio. kr., hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Driftsresultatet steg med kr. til kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.1. Det skal nævnes, at driftsresultatet for 2004 var det laveste i en årrække, og resultatet for 2005 er fortsat lavere end for Statistikken for 2005 er baseret på 292 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antal virksomheder var 9 pct. lavere end i 2004, og faldet i antal gartnerier blev kun delvis kompenseret af større arealer pr. virksomhed. Det skal her nævnes, at en del gartneriafgrøder, især frilandsgrønsager, produceres på bedrifter, som defineres som landbrug. Det store fald i antallet af gartnerier kan delvis hænge sammen med det lave driftsresultat i Figur 1. Investeringer og afskrivninger (gartneriaktiver), alle gartnerier 1000 kr. pr. gartneri Investeringer (50) Afskrivninger (31) Kilde: Tabel Anm.: Tallene i parentes henviser til tabellerne samt ordforklaringen. Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 5

6 Større investeringer Uændret gældsprocent Investeringer i gartneriaktiver steg med kr. til kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.2. Investeringerne var dermed de højeste i en årrække. Dette fremgår af figur 1, hvor det ses, at der også var stigning i nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger. Af de samlede investeringer blev 57 pct. egenfinansieret. Som i 2004 var der kapitalgevinster pga. stigning i ejendomsvurderingerne, og egenkapitalen blev endvidere påvirket af en løbende opsparing på kr. Pga. de relativt store investeringer, der delvis blev finansieret med fremmedkapital, steg fremmedkapitalen næsten lige så meget som egenkapitalen. Gældsprocenten var som et år tidligere på 51 pct. jf. tabel 1.2. Figur 2. Kapitalændringer på aktiver, alle gartnerier kr. pr. gartneri Gartneriaktiver Andre aktiver Kilde: og tabel 1.2 Driftsresultatet steg kraftigt men det opvejede ikke faldet i 2004 Potteplantegartnerier Driftsresultatet pr. potteplantegartneri blev næsten fordoblet i forhold til året før fra kr. til kr. i På trods af stigningen var driftsresultatet dog lavere end i Bruttoudbyttet var næsten uændret i forhold til 2004, mens omkostningerne faldt, se tabel Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

7 Figur 3. Strukturudvikling i potteplantegartnerierne gns. størrelse, m antal gartnerier Kilde: Tabel Væksthusareal pr. gartneri (3) Antal potteplantegartnerier (1) 350 Færre, men kun lidt større gartnerier Uændret bruttoudbytte pr. m 2 væksthusareal Lavere arbejdskraftforbrug......og større lønningsevne Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg med godt 150 m 2 til m 2 (se tabel 2.1 og figur 3), samtidig med at antallet af gartnerier faldt med 51 til 363. Bruttoudbyttet pr. gartneri var næsten uændret 6,3 mio. kr., mens der var et fald på kr. i de generelle driftstilskud, herunder især tilskud til elsalg fra kraftvarmeværk. Bruttoudbyttet pr. m 2 med potteplanter var på 665 kr. mod 664 kr. i Denne udvikling modsvarede ikke stigningen i potteplantepriserne på 5 pct., jf. Jordbrugets prisforhold Omkostningerne inkl. renteudgifter faldt med 3 pct., jf. tabel 2.1. Der var især fald for lønnet arbejdskraft, hvor omkostningerne var kr. lavere end i Der var 21 pct. færre lønnede arbejdstimer end året før, men højere timeløn. Bruttoudbyttet pr. arbejdstime steg med 21 pct. til 455 kr. Dette er langt mere end stigningen i potteplantepriser, og arbejdsproduktiviteten må derfor være steget. De samlede arbejdsomkostninger, inkl. en beregnet aflønning af brugerfamilien, udgjorde 35 pct. af bruttoudbyttet sammenlignet med 39 pct. i Lønningsevnen pr. arbejdstime steg fra 132 til 149 kr. Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 7

8 Lavere energiforbrug Tilpasning af produktionen Energiomkostningerne (inkl. afgifter) steg med 4 pct. som resultat af ret store stigninger i energipriserne samtidig med et fald i energiforbruget. Energiforbruget (inkl. elforbrug) til opvarmning faldt fra 1,79 til 1,69 gigajoule pr. m 2 væksthusareal. Fordelingen af energiforbruget på energityper fremgår af tabel 2.6. Mht. energipriserne skal det nævnes, at de store prisstigninger, som især skete i løbet af 2005, sandsynligvis vil få endnu større effekt i 2006, end de havde i At der er sket et fald i de producerede mængder pr. m 2 væksthusareal samtidig med fald i såvel arbejds- som energiforbrug kan skyldes lidt ændrede produkter og produktionsform sammenlignet med de gartnerier, der var med i Her skal det yderligere nævnes, at der har været ændringer i stikprøven blandt de største potteplantegartnerier, som kan have påvirket denne udvikling. Der kan samtidig være en tilpasning i gang til det ændrede bytteforhold, idet løbende prisstigninger på især arbejdskraft og de senere år også på energi ikke modsvares af tilsvarende prisstigninger på produkterne. Figur 4. Lønningsevne for dårligste og bedste fjerdedel af potteplantegartnerierne kr. pr. time Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

9 Størst lønningsevne i store gartnerier Stor spredning i resultaterne Som i tidligere år var lønningsevnen i 2005 højest i store gartnerier. Som det fremgår af tabel , var lønningsevnen således på 172 kr. pr. time i gartnerier med mindst m 2 væksthusareal, men kun 94 kr. pr. time i gartnerier på under m 2. Også forrentningsprocenten steg med størrelsen af gartneriet. Spredningen i resultaterne er stor. Således var det gennemsnitlige driftsresultat i den dårligste fjerdedel af potteplantegartnerierne på minus kr., mens det var på 1,6 mio. kr. i den bedste fjerdedel. Lønningsevnen var på hhv. -15 kr. pr. time i den dårligste fjerdedel og 197 kr. pr. time i den bedste fjerdedel, se tabel 2.1 og figur 4. Figur 5. Investeringer i potteplantegartnerier 1000 kr. pr. gartneri Væksthuse (47) Inventar (48) Øvrige gartneriaktiver (49) Kilde: Tabel 2.2 Større investeringer Egenfinansierede investeringer Investeringer i gartneriaktiver steg fra kr. til kr. pr. potteplantegartneri (tabel 2.2 og figur 5). Investeringerne var dermed de højeste i den analyserede femårsperiode, og de var kr. større end afskrivningerne. Som i tidligere år var investeringerne pr. virksomhed størst blandt de store gartnerier, se tabel Af de samlede investeringer blev 59 pct. egenfinansieret, mens det resterende især blev finansieret af lån i pengeinstitutter. Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 9

10 Stigende egenkapital Egenkapitalen steg (tabel 2.2), især pga. udviklingen i ejendomsvurderingerne, og gældsprocenten ved udgangen af året var på 61, hvilket er 1 procentpoint lavere end året før. Større driftsresultat Væksthusgrønsager Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager var på kr., hvilket er det højeste i den analyserede 5-årsperiode og knap kr. større end i Det var endvidere det højeste driftsresultat blandt de fem analyserede driftsformer. Resultatet skal ses på baggrund af et fald i væksthusarealet på knap 500 m 2 til m 2 pr. gartneri, kombineret med et fald i antallet af gartnerier fra 89 til 80. Det samlede areal i disse gartnerier faldt således. Figur 6. Omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager, 2005 Driftsresultat Plantemateriale Nettorenteudgifter Gødning og kemikalier Emballage Energi Lønnet arb.kraft Afskrivning Andre varer og tjenester Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

11 Større bruttoudbytte pr. m 2 væksthusareal Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg med 9 pct. i forhold til 2004 til 5,7 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 med grønsager var på 410 kr. mod 365 kr. i En stor del af stigningen skyldes prisstigninger på væksthusgrønsager på 6 pct. Større omkostninger Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af figur 6 og tabel 3.1. Omkostningerne var 8 pct. højere end i 2004, og der var især stigninger for energi og for lønnet arbejdskraft. Mere arbejde, men lidt mindre energi Der var prisstigninger på energi, samtidig med at energiforbruget faldt lidt, bl.a. pga. udviklingen i væksthusarealet. Energiforbruget til opvarmning (inkl. elforbrug) faldt marginalt til 1,79 gigajoule pr. m 2. Stigningen i lønomkostninger skyldes især flere arbejdstimer, men der var også en stigning i timelønnen. Stor spredning i resultaterne Som i tidligere år var der stor forskel mellem gartneriernes økonomiske resultater. Som det fremgår af tabel 3.1, var det gennemsnitlige driftsresultat for den dårligste fjerdedel af gartnerierne på minus kr. i gennemsnit, mens det var på 1,7 mio. kr. for den bedste fjerdedel af gartnerierne. Lønningsevnen var på hhv. -10 og 179 kr. for dårligste og bedste fjerdedel af gartnerierne. Figur 7. Arbejdsforbrug i timer pr kr. bruttoudbytte, gartnerier med væksthusgrønsager 1000 kr. bruttoudbytte timer/ 2,7 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5 2,4 2,4 2, Kilde: Tabel 3.1 Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 11

12 Stigende bruttoudbytte pr. ar- pga. bejdstime stigende produkt- priser Lidt større inve- Stigende egenka- steringer pital og lavere gældsprocent Som det fremgår af figur 7, har der det seneste par år været et fald i arbejdsforbruget set i forhold til bruttoudbyttet. Det skal dog nævnes, at faldet skyldes prisstigninger på produkterne. Der har således næppe været en stigning i arbejdsproduktiviteten i form af stigende producerede mængder pr. arbejdstime. De samlede investeringer i gartneriaktiver steg i forhold til 2004 med kr. til kr. pr. gartneri. Der var lidt større investeringer i væksthuse, mens inventarinvesteringerne faldt. Afskrivningerne var kr. større end investeringerne. Egenkapitalen steg i 2005 (se tabel 3.2), især pga. ejendomsvurderingerne samt den løbende opsparing. Gældsprocenten faldt til 50 mod 55 året før. Mere end fordoblet driftsresultat især pga. tilskud Grønsager får støtte ifølge enkeltbetalingsordningen Frilandsgrønsager Driftsresultatet steg fra kr. til kr. pr. gartneri med frilandsgrønsager i Bruttoudbyttet steg med godt kr. i forhold til 2004, og driftsomkostningerne steg godt kr., se tabel 4.1. Endvidere steg nettorenteudgifterne med knap kr. Stigningen i driftsresultat skyldes således i betydeligt omfang tilskuddene, idet de generelle driftstilskud steg med kr. til kr. Samtidig var der dog et fald på kr. i tilskud til landbrugsprodukter (især hektarstøtte), som fortsat indgår i bruttoudbyttet. Af de generelle driftstilskud udgør tilskud i henhold til enkeltbetalingsordningen kr., jf. tabel 4.1. Ordningen, som gælder fra 2005, medfører, at der nu ydes tilskud til grønsager og visse andre gartneriafgrøder, hvor den hidtidige hektarstøtteordning ikke omfattede gartneriafgrøder. Da der var 19,1 ha. med grønsager pr. virksomhed i 2005, og da tilskuddet udgjorde godt kr. pr. ha., har ændringen i tilskudsordning bidraget med ca kr. til stigningen i driftsresultatet. Herudover steg øvrige generelle driftstilskud, bl.a. innovationsordningen og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med kr. 12 Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

13 Større areal Foruden ændringen i tilskud har stigningen i areal pr. virksomhed bidraget til det øgede driftsresultat. Således steg grønsagsarealet med omtrent 3 ha. i forhold til 2004, mens arealet med andre afgrøder især landbrugsafgrøder blev næsten fordoblet til 26 ha., se figur 8 og tabel 4.1 Landbrugsafgrøder har et langt lavere bruttoudbytte pr. ha end grønsager. Figur 8. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde 1 og øvrige afgrøder for tre driftsformer, 2005 hektar pr. virksomhed Grønsager på friland Hovedafgrøde Frugt og bær Landbrugsafgrøder mv. Planteskole 1) Grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole. Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og 6.1 Lavere bruttoud- pr. ha pga. bytte lavere grønsags- priser Større omkostninger Bruttoudbyttet pr. gartneri var på knap 1,9 mio. kr. Bruttoudbyt- pr. ha. med frilandsgrønsager var på kr. mod tet kr. året før efter et fald i produktpriserne på 4 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Omkostningerne inkl. nettorenteudgifter steg med godt kr. til 1,7 mio. kr. pr. gartneri, se tabel 4.1. Der var størst stigning i renteudgift, afskrivninger samt omkostninger til lønnet arbejdskraft. Stigningen i de to førstnævnte hænger direkte sammen med udviklingen i virksomhedsstørrelse, idet der var større gæld (modsvarer større værdi af aktiver) at betale renter af, større forpagtet areal at betale forpagtningsafgift for samt større værdi af inventar og bygninger at afskrive på. Stigningen i omkostninger til lønnet arbejdskraft skyldes flere lønnede timer. Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 13

14 Lidt lavere investeringer Investeringer i gartneriaktiver faldt fra kr. i 2004 til kr. i 2005 (tabel 4.2). Inventarinvesteringerne steg, mens der var fald for gartneriaktiver i øvrigt. Dette skyldes især fald i ejendomserhvervelse. Gartneriinvesteringerne var kr. større end afskrivningerne (tabel 4.1 og 4.2). Figur 9. Omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager kr. pr. gartneri Driftsresultat Lønnet arbejdskraft Varer og tjenesteydelser Nettorenteudgifter Afskrivninger Kilde: Tabel 4.1 Større opsparing Driftsresultatet udgjorde kun godt en tredjedel af den løbende indkomst på kr., se tabel 4.2. Det meste af den øvrige indkomst bestod af lønindtægter. Efter privatforbrug og skat var der en løbende opsparing på kr., hvilket er kr. mere end i Gældsprocenten blev 51 mod 49 ved udgangen af Negativt driftsresultat for tredje år i træk Frugt og bær Driftsresultatet steg med kr. til kr. Dermed var det tredje år i træk, at driftsresultatet var negativt, se figur 10 samt tabel 5.1. Bruttoudbytte såvel som omkostninger var næsten uændrede sammenlignet med Til gengæld steg de generelle driftstilskud, og herunder skal især bemærkes kr. under enkeltbetalingsordningen, hvoraf en del er ydet til bærbu- 14 Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

15 ske. Der ydes ikke støtte til træfrugt. Af figur 8 fremgår fordelingen af arealet mellem frugt og bær samt andre afgrøder. Det samlede areal steg lidt, men det var arealet med landbrugsafgrøder, der steg, mens selve arealet med frugt og bær faldt, se tabel 5.1. Større bruttoudbytte pr. ha Nogle plantager er hobbyprægede Stor spredning i resultaterne Større investerin- ger Forbedret opsparing Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær steg fra kr. til kr. efter prisstigninger på produkterne på 9 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Bruttoudbyttet faldt for kernefrugt, men steg for især surkirsebær, hvilket hænger sammen med prisudviklingen på disse produkter. Omkostningerne ændrede sig meget lidt, og det samme kan siges om arbejdsforbruget. Der var dog et lille fald for lønnet arbejdskraft, som godt og vel modsvaredes af en stigning i brugerfami- arbejdsindsats. Denne udgjorde timer, hvilket svarer til godt 0,7 fuldtidsbeskæftigede personer. Plantagedriften er så- liens ledes hobbypræget for en række plantager. Der var fortsat stor spredning i resultaterne plantagerne imellem, dog knap så meget som i Den dårligste fjerdedel af plan- opnåede et gennemsnitligt driftsresultat på minus tagerne kr., mens den bedste fjerdedel opnåede kr. i gennemsnit. Investeringer i plantageaktiver steg med kr. pr. plantage til kr. Godt 40 pct. af investeringerne var inventar, mens det resterende især var ejendomserhvervelse samt frugttræer og bærbuske (se tabeller på På trods af det negative driftsresultat fra plantagen havde brugerfamilien en løbende indkomst på kr. (tabel 5.2) pga. især lønindkomst, men også anden erhvervsindkomst og pension mv. Efter skat og privatforbrug var der en løbende opsparing på kr. Gældsprocenten faldt fra 46 til 44. Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 15

16 Figur 10. Den løbende indkomst og den andel, driftsresultatet udgør heraf, frugt og bær 1000 k r. pr. virksomhed Løbende indkomst (242) heraf driftsresultat (236) Kilde: Tabel 5.2 Lidt lavere driftsresultat Lavere arbejdsforbrug Planteskole Driftsresultatet pr. planteskole faldt med kr. til kr., som resultat af at bruttoudbyttet steg mindre end omkostningerne. Planteskolearealet pr. planteskole faldt med 0,6 ha til 12,5 ha, mens arealet med øvrige afgrøder steg til 9,4 ha fra 3,6 ha, se tabel 6.1 og figur 8. Som de øvrige frilandsgartnerier modtog planteskolerne tilskud ifølge enkeltbetalingsordningen. Det er dog kun en mindre del af planteskolearealet, der er tilskudsberettiget, og det skønnes, at hovedparten af tilskuddet på kr. pr. planteskole (tabel 6.1) er ydet til arealer med landbrugsafgrøder. Bruttoudbyttet pr. planteskole var næsten uændret knap 2,4 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. ha med planteskole steg med 2 pct. til kr. Da der var prisstigninger på 9 pct. på planteskoleprodukter, jf. Jordbrugets prisforhold 2005, må man tro, at de mængdemæssige udbytter er faldet. Som det fremgår af figur 12 og tabel 6.1, var der samtidig et fald i arbejdsforbruget, og pro- synes således at have været mindre intensiv end året duktionen før. 16 Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

17 Næsten uændrede omkostninger De samlede omkostninger var næsten uændrede i forhold til 2004, se tabel 6.1 og figur 11. Figur 11. Anvendelse af bruttoudbytte + tilskud til omkostninger og driftsresultat, planteskoler 1000 kr. pr. planteskole Driftsresultat (36) Nettorenteudgifter (35) Lønnet arbejdskraft (32) Afskrivninger (31) Varer og tjenesteydelser Kilde: Tabel 6.1 Mindre intensiv produktion Lavere investeringer Største løbende opsparing Som det fremgår af figur 12 og tabel 6.1, har arbejdsforbruget pr. planteskole været faldende i løbet af den analyserede femårsperiode, samtidig med at arealet med planteskoleplanter er ændret meget lidt. I samme periode er antallet af planteskoler faldet med 18 pct. På de tilbageværende planteskoler synes der således at være tendens til en mindre intensiv produktionsform. De samlede investeringer i planteskoleaktiver faldt fra kr. pr. planteskole i 2004 til kr. Der var dog stigning i inventarinvesteringerne, som udgjorde kr. Investeringerne var stadig større end afskrivningerne på kr. Driftsresultatet fra planteskolen udgjorde godt en tredjedel af brugerfamiliens løbende indkomst på kr., hvor den øvrige indkomst i stort omfang kom fra anden erhvervsvirksomhed. Indkomster fra kilder uden for planteskolen har været stigende gennem femårsperioden. Efter betaling af skatter samt privatforbrug var der i 2005 en løbende opsparing på kr., som var den højeste blandt driftsformerne. Opsparingen var Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 17

18 årsag til, at egenkapitalen steg lidt i løbet af året. Gældsprocenten steg med 7 procentpoint i forhold til året før til 46 ved udgangen af Udviklingen skyldes hovedsagelig ændring af stikprøvens sammensætning, hvor andelen af realkreditlån for bedrifterne i 2005 er højere end for stikprøvebedrifterne i Figur 12. Arbejdsforbrug samt driftsresultat og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler Driftsresultat og bruttoudbytte/time Driftsresultat, kr. pr. arbejdstime Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Arbejdsforbrug (6) Arbejdsforbrug, timer Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

19 Tabeloversigt Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 19

20 Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Financial results: All horticultural holdings Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 15,5 17,5 19,0 19,9 21,1 113 Heraf med gartneriafgrøder 7,6 8,4 8,7 9,5 9,6 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordning Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 1,2 1,1 0,2-2,3-1,5 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

21 Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 21

22 Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Financial results: All holdings with potplants Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Heraf potteplanter, m Frilandsareal, ha 0,8 0,8 0,8 0,7 0,9 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen 2 36 Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 4,5 5,6 3,5 0,3 1,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

23 Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 23

24 Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m 2 Financial results: Potplant holdings with less than sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje -7,1-7,8-8,7-15,9-15,2 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

25 Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m 2 Financial results: Potplant holdings with sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje 3,4 5,0 3,6-0,3-3,5 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 25

26 Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Financial results of all potplant holdings with more than sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje 8,1 8,8 6,4 3,0 6,2 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

27 Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Specification of energy consumption: Holdings with potplants pr. virksomhed Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed ENERGIFORBRUG I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof kr. pr. virksomhed ENERGIOMKOSTNINGER I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof Anden energi GRØNNE AFGIFTER CO2-afgift SO2-afgift Rumvarmeafgift Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas 0,040 GJ/m 3 Fjernvarme Let olie Svær olie Kul El Brændstof 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh 35,9 GJ/1000 l 40,7 GJ/tons 26,5 GJ/tons 3,6 GJ/1000 kwh 35,9 GJ/1000 l Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 27

28 Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Financial results: Holdings with glasshouse vegetables Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Heraf væksthusgrønsager, m Frilandsareal, ha 0,7 0,4 2,2 0,1 1,8 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen 3 36 Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 1,4 4,1 2,0 1,8 1,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

29 Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 29

30 Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Specification of energy consumption: Holdings with glasshouse vegetables pr. virksomhed Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed ENERGIFORBRUG I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof kr. pr. virksomhed ENERGIOMKOSTNINGER I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof Anden energi GRØNNE AFGIFTER CO2-afgift SO2-afgift Rumvarmeafgift Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

31 Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas 0,040 GJ/m 3 Fjernvarme Let olie Svær olie Kul El Brændstof 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh 35,9 GJ/1000 l 40,7 GJ/tons 26,5 GJ/tons 3,6 GJ/1000 kwh 35,9 GJ/1000 l Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI 31

32 Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Financial results: All holdings with vegetables in the open Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 27,4 34,7 30,8 29,4 45,0 110 Heraf frilandsgrønsager, ha 13,0 16,6 15,1 16,3 19,1 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -5,5-5,5-0,3-4,8 0,6 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2005 FOI

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr. 21 Gartneriregnskabsstatistik 2000 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr.

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Aquaculture Account Statistics 2007 København 2008 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 FOI 1 Signatur- - Nul eller mindre

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Tal om gartneriet 2016

Tal om gartneriet 2016 Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse

Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Henrik Bolding Pedersen og Steffen Møllenberg SJFI Working Paper no. 17/2001 Gartneriets økonomi 1995-99

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Account Statistics for organic farming 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Steffen Møllenberg Tlf. 39 17 31 16 E-mail: sml@dst.dk Marts 2016 SML Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Indhold: Vejledende statuspriser for gartneriprodukter... 2

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Resultatopgørelse. Bruttoresultat 1.674.735 1.408.730

Resultatopgørelse. Bruttoresultat 1.674.735 1.408.730 Resultatopgørelse Side 11 Note kr. kr. 5 Nettoomsætning 3.154.625 2.549.088 10 Ændring i varelager 2.320 241.970 20 Andre driftsindtægter 530.786 543.021 25 Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Bestyrelsesmøde 29. maj 2015

Bestyrelsesmøde 29. maj 2015 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 29. maj 2015 21. maj 2015 Pkt. 5. Rapportering for 1. kvartal

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på:

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på: Vigtige tilskudsordninger for dansk gartneri Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på: Udvikling, demonstration, netværk mv. Investeringer,

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2004

Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneris produkter er enten smukke eller sunde - i mange tilfælde er der tilmed tale om et "både og". Og på trods af mangfoldigheden er de alligevel kendte af forbrugerne.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber 1. Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter - er steget,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat,

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kommentarer til indspil fra Dansk Gartneri med titlen Udviklingsplan 2011 Jacobsen, Brian H.

Kommentarer til indspil fra Dansk Gartneri med titlen Udviklingsplan 2011 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Kommentarer til indspil fra Dansk Gartneri med titlen Udviklingsplan 2011 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie F nr. 5. Fiskeriregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie F nr. 5. Fiskeriregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie F nr. 5 Fiskeriregnskabsstatistik 1999 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie F nr.

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 30.04.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 18. maj 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold til

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Københavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003

Københavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003 university of copenhagen Københavns Universitet Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.01.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 19. februar 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2003 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2003 2002 2002 Netto

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere