Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitive problemer hos elever med epilepsi"

Transkript

1 Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi, ses i gruppen en klar overrepræsentation af kognitive problemer. Hertil kommer, at eleverne også generelt klarer sig dårligere i skolen end deres kammerater med samme intelligens, hvilket oftest resulterer i et lavere uddannelsesniveau, end deres evner tilsiger. Specialpædagogik De kognitive 1 problemer, man ser hos elever med epilepsi, ligner selvfølgelig de problemer, man kan se hos de øvrige elever, men forekomsten er hyppigere og baggrunden en anden. Børn med epilepsi kan have generelle og specifikke indlæringsproblemer, som kan komme til udtryk ved koncentrations-, opmærksomheds-, hukommelses-, visuospatiale 2 og sproglige problemer. De kan også have problemer med adfærd, arbejdstempo, stresstærskel, selvtillid og selvopfattelse. De fleste skoleproblemer har sammenhæng med typen af anfald og hvor i hjernen, de udspringer. Også børnenes selvtillid, selvværd samt omgivelsernes krav og forventninger kan spille en særlig rolle. Indlærings- og adfærdsproblemer hos børn med epilepsi Elever med epilepsi har hyppigere end andre børn problemer knyttet til hukommelse opmærksomhed og koncentration aktivitetsniveau indlæringsvanskeligheder adfærdsforstyrrelser Da kognition 3 er afhængig af tre tæt forbundne hjernefunktioner: opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner 4, er det klart, at elever med epilepsi vil have en øget risiko for specifikke indlæringsvanskeligheder. Hukommelse Hukommelsesproblemer (især korttidshukommelsen 5 /arbejdshukommelsen) er hyppigt forekommende hos elever med epilepsi. Hukommelsesvanskelighederne ses 21

2 uafhængigt af intelligensniveau. Disse vanskeligheder påvirker såvel udbyttet af undervisningen som elevens sociale liv. Konsekvensen er ofte, at eleven blokerer eller opgiver helt. Dette resulterer i et ringere standpunkt, end intelligensniveauet i øvrigt tilsiger. Metoder til afhjælpning af hukommelsesproblemer Man ved, at der sker en ændring i hjernen (nervecellerne stimuleres), når man ser, hører eller oplever noget. Ved langvarig stimulering bliver dendritterne 6 tykkere, og antallet af synapser 7 øges, hvilket betyder, at korttidshukommelsen bliver til langtidshukommelse. Denne viden kan bruges neuropædagogisk. Hvis man sammenligner det, der sker i hjernen med arbejdet med at bygge en ny vej, betyder det, at der hos nogle elever bygges en tresporet motorvej første gang, de hører noget nyt. Disse elever vil let kunne huske alt, hvad de hørte i timen i går. Hos elever med opmærksomheds- og hukommelsesproblemer er der måske kun anlagt en smal, tilgroet sti. Disse elever vil have svært ved at genkalde stoffet fra sidste time, fordi stien er for snæver. Samtidig er der stor risiko for, at stien (hukommelsessporet) forsvinder igen, hvis ingen vedligeholder den. Hvis man forklarer stoffet på en ny måde, dannes blot en anden sti. Læreren må derfor tilstræbe, at det lille hukommelsesspor stien hele tiden bliver trådt bredere. Det betyder, at man må forsøge at genskabe gårsdagens forløb, så nøjagtigt, som overhovedet muligt og derved aktiverer, elevens hukommelse. Elever der har svært ved at lære navne på mennesker/ting (anomia), har ofte glæde af fejlfri læring, en metode med systematisk guidning, som langsomt reduceres. Artikel om metoden findes i Fokus (udgivet af Videnscenter for Hjerneskade 8 ). Opmærksomhed og koncentration Cirka halvdelen af alle børn med epilepsi har opmærksomhedsvanskeligheder. Ringe opmærksomhedsspændvidde skader hukommelse, perception og abstraktionsevne. Dette medfører langsom tænkning og forårsager faglige problemer. Børn med primært generaliserede anfald har ikke så ofte hukommelsesvanskeligheder, men derimod opmærksomhedsforstyrrelser ofte med rastløshed. Hvis anfaldene er frontallapsudløste, ses ligeledes opmærksomhedsproblemer - af og til også med inaktivitet. Såfremt barnet har svære opmærksomhedsvanskeligheder, kan der være brug for, at undervisningen foregår i et lille miljø med en klar og forudsigelig struktur. Vær opmærksom på, at påbud og irettesættelser ikke ændrer på opmærksomhedsproblemerne. Ved selvstændigt arbejde kan det fremme opmærksomhed og koncentration, hvis man lader eleven arbejde med høretelefoner på med stilfærdig velkendt musik i. Det er også vigtigt at hjælpe eleven med at overskue arbejdet. Dette kan f.eks. gøres ved at lægge et stykke papir over den del af siden, eleven 22

3 ikke skal bruge lige nu. Herved tvinges eleven til at flytte papiret, når næste opgave skal løses, hvilket betyder en fornyet opmærksomhed på opgaven. Lær også eleven at tage noter og bruge visuelstøtte. Det fremmer også elevens overblik, hvis man nøje aftaler opgavens omfang. Brug evt. æggeur og husk, at pauser og skift i aktivitet fremmer opmærksomhed og koncentration. Indlæring af nye færdigheder bør ofte foregå uden for klassen. Først når en vis automatisering af det faglige stof er opnået, kan eleven indgå i klassen. Aktivitetsniveau De fleste elever med epilepsi arbejder langsommere under pres. Til trods for denne langsomhed er det vigtigt, at der stilles krav og gives udfordringer, som passer til elevens faglige forudsætninger. Man bør dog være opmærksom på, at den semantiske hukommelse 9 er relativt følsom for stress, og at det er let at miste faktakundskaber, som ikke kontinuerligt repeteres. Faglige krav på elevens udviklingstrin fremkalder ikke epileptiske anfald. Tempo Mange elever med epilepsi har problemer med tempo både motorisk og sprogligt. Selv i situationer med et meget lille pres vil man se, at elever med epilepsi arbejder langsommere end andre elever med en tilsvarende begavelse. Dette kan være en stor hæmsko ved f.eks. prøver og eksaminer. Læreren bør derfor være opmærksom på, at der kan søges ekstra tid til elevens opgaveløsning (jf. undervisningsministeriets vejledning nr af 23. november 2006). Indlæringsvanskeligheder Forekomsten af dysleksi (ordblindhed) er ca. fire gange så høj som normalt. Herudover kan eleverne have problemer med at huske symboler, bogstaver og tal samt opfatte visuelle detaljer. Der kan også ses læseproblemer i et eller flere af følgende områder: automatisering, hastighed, forståelse og genkaldelse af det læste. Mange elever med epilepsi har matematik, og stavevanskeligheder på grund af opmærksomhedsproblemer, hukommelsesspændvidde, perceptuel diskrimineringsevne, og rumlig orientering. En tredjedel af alle børn med epilepsi har natlige anfald, hvilket har effekt på indlæring, Disse børn har ofte vanskeligt ved at løse opgaver, som kræver opmærksomhed/koncentration, hukommelsesspændvidde, symbolspændvidde og kodning. Der ses ofte letafledelighed. Disse problemstillinger resulterer som regel i faglige problemer i matematik og læsning og et lavere fagligt niveau, end evnerne berettiger til. Ca. 50 % af børnene med Rolandisk epilepsi 10 har indlærings- og opmærksomhedsvanskeligheder. Ved denne epilepsitype kan problemerne let overses, da de ofte viser sig ved, at eleven har svært ved at diskriminere baggrundsstøj og har en forsinket læseudvikling. Elever med partielle anfald har stor 23

4 risiko for specifikke indlæringsvanskeligheder og letafledelighed. Anfald, der har deres udspring i venstre hjernehalvdel, giver generelt øget risiko for faglige problemer i dansk og matematik på begyndertrinnet. Manglende selvtillid/selvværd samt usikkerhed ved pres kan også føre til faglige vanskeligheder. Sprog- og kommunikationsproblemer Sprogproblemer kan ses hos alle typer af epilepsi, men er overrepræsenteret hos elever med frontallaps- og temporallapsudløste anfald. Sprogvanskelighederne kan skyldes en underliggende hjerneskade, anfaldenes lokalisation eller (sjældent) medicin. Syntaks- og semantiske problemer kan ses hos børn i skolealderen. Problemerne ligner dem, som ses hos børn uden epilepsi, men med forstyrrelser i frontallapsfunktioner samt hos børn med dysleksi. Da elever med epilepsi er i risikozonen for sproglige problemer, er det vigtigt, at man indstiller eleven til talepædagogisk undersøgelse, såfremt man observerer alvorlige problemer på nogle af følgende områder: Forveksler ord eller lyde Misforstår, hvad der bliver sagt Forveksler instruktioner Blander hørte oplysninger sammen Sætter dele af ord eller sætninger i forkert rækkefølge Snubler over kendte ord. Adfærdsforstyrrelser % af eleverne med epilepsi har større eller mindre adfærdsforstyrrelser. Årsagen til adfærdsforstyrrelser er ofte anfaldenes art, lokalisation og relaterede komplikationer (comorbiditeter 11 ) i form af indlæringsproblemer, omgivelsernes takling af epilepsien (måske med overbeskyttelse) samt elevens egen reaktion på det at have epilepsi. Børn med absencer har de færreste adfærdsforstyrrelser i forhold til andre med epilepsi, mens de har større tendens til ængstelse, ligesom de ofte har kammeratskabs- og emotionelle problemer. Mange klarer sig fagligt under middel og føler sig fortabte/ikke forstået i skolesystemet. Komplekspartielle anfald involverer det limbiske 12 system, hvilket giver høj risiko for adfærds-/personlighedsforstyrrelser og psykiatriske problemer i øvrigt (misforstår kropssprog, letafledelige, og svinger let følelsesmæssigt fra aggression til anger). Adfærdsproblemer hos disse børn ses dobbelt så hyppigt som ved andre typer af epilepsi. Undersøgelser har vist, at ca. 25 % har forstyrrelser med karakter af ADHD (kontrolgruppen ca. 5 %) og op til to tredjedele er hyperaktive. En anden kendt comorbiditet er autisme, som ses hos ca. 40 % af børnene med epilepsi, hvis begavelse ikke ligger inden for normalområdet. Selvværd og selvopfattelse Ser man på selvværd og selvtillid hos børn med epilepsi, har flere undersøgelser vist, at disse børn har en langt mindre tro på sig selv og egne evner sammenlignet med den selvopfattelse, der ses hos raske børn eller børn med f.eks. diabetes. 24

5 Epileptiske anfald er jo kendetegnet ved, at man taber kontrollen over dele eller hele kroppen, hvilket meget let kan tænkes at være forklaringen på den ringe selvopfattelse. Specielt hos børn med anfald udløst fra venstre temporallap ses ofte en øget sårbarhed. De fremstår tit nervøse, persevererende, uselvstændige og med humørsvingninger. I undersøgelserne fandt man, at børn med epilepsi generelt var mindre positive over for skolen. De reagerede mere nervøst på henvendelser fra lærerne, i testsituationer og ved eksaminer. Børnene med epilepsi tilskrev deres egen præstation noget, der lå uden for dem selv. I konsekvens heraf manglede de forståelse for såvel deres succeser som fiaskoer. Dette er måske baggrunden for den massive faglige underpræstation (klarer sig dårligere end forventet), som ses hos børn med epilepsi. Konsekvensen vil desværre ofte være et lavere uddannelsesniveau end hos kammerater med tilsvarende intelligensmæssige ressourcer. Noter 1 Kognition: Erhvervelse af indlæring og anvendelse af viden og erfaringer. 2 Visuospatiale problemer: Vanskeligheder med rum/retning, organisering. 3 Kognition: Erhvervelse og anvendelse af viden og erfaringer. 4 Eksekutive funktioner: Evnen til at planlægge og organisere sin adfærd i forhold til tid og rum med henblik på at opfylde mål og intentioner. 5 Korttidshukommelsen kaldes i nogle teorier for arbejdshukommelsen. 6 Dendritter: Korte udløbere fra nervecelle. 7 Synapser: Forbindelsessteder mellem nervecellers udløbere. 8 Videnscenter for Hjerneskade: 9 Semantisk hukommelse (faktahukommelse): Rummer indlæring af gloser, tabeller, hovedstæders navne m.v. 10 Rolandisk epilepsi: Simple partielle anfald med symptomer fra mund og svælg kan udvikle sig til et generaliset krampeanfald Se s Comorbiditet: Samtidig optræden af flere lidelser. 12 Limbiske system: Områder i storhjernen, som regulerer følelsesoplevelser og fysiske reaktioner på følelser. n Ny håndbog For at give lærere bedre redskaber til at kvalificere undervisningen har Videnscenter om Epilepsi udarbejdet en lille håndbog om Undervisning af elever med epilepsi. I bogen gives anvisninger, gode råd og fif af såvel pædagogisk som praktisk art, også omkring oplysning til de øvrige elever og forældresamarbejde. 25

Børneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi

Børneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Børneskolen Epilepsi og ADHD Personale og rammer 8 Lærere 2 Pædagoger 1 Souschef 1 Skoleleder 1 sekretær Epilepsielever 11.5 årspladser 3.2 mill. ADHD elever

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område. 6 sider med 10 spørgsmål Supplement til udviklingsalder eller screening af personer, der har funktionsniveau over 6 år Hvor er der ressourcer, der kan trækkes på?? Lav altid en udviklingsprofil, inden

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/ Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Affektive lidelser og kognition

Affektive lidelser og kognition Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Dysleksi / ordblindhed

Dysleksi / ordblindhed Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

Stikordsregister. C Caroline, 13ff, 22, 26, 49ff, 52ff, 55f, 59ff, 65, 67f, 101, 108ff, 128 f, 149 Computer, 71, 81 Computerspil, 70ff, 80, 85, 149

Stikordsregister. C Caroline, 13ff, 22, 26, 49ff, 52ff, 55f, 59ff, 65, 67f, 101, 108ff, 128 f, 149 Computer, 71, 81 Computerspil, 70ff, 80, 85, 149 Stikordsregister Sidetal med fed skrift: Definition eller introduktion. f: Begrebet eller navnet behandles på denne side. ff: Begrebet eller navnet behandles på følgende side/sider. A Accept, 147, 148,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra

Læs mere

Hvorfor ikke sige evnesvag? Fordi udviklingshæmmede selv ønsker at blive kaldt udviklingshæmmede.

Hvorfor ikke sige evnesvag? Fordi udviklingshæmmede selv ønsker at blive kaldt udviklingshæmmede. Udviklingshæmmet At være udviklingshæmmet betyder, at ens personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at man - på nogle områder - ikke når så langt i sin udvikling, som

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse Opmærksomhed Hjernen Kognitive hierarki Blok 3 Strategi Blok 2 Blok 1 Analyse Visuel Hukommelse Auditiv Kompetencerne Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn Hyperaktive

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik

Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik Formand: Leif Sort, e-mail: lso@dlf.org Interessenter: Danmarks Specialpædagogiske Forening og Danmarks Lærerforening. SPECIALPÆDAGOGIK udsendes

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Brugervejledning for Epilepsialarm EPI900. samt EPI900-S

Brugervejledning for Epilepsialarm EPI900. samt EPI900-S Brugervejledning for Epilepsialarm EPI900 samt EPI900-S KNOP ELEKTRONIK A/S Fabriksvej 20=7600 Struer=Mail: knop@knop.dk=web: - 1 - www.knop.dk=tlf.: 9784 0444=Fax.: 9784 0666 Indhold: Tilsigtet anvendelse

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin STUDIETAKTIK STUDIETAKTIK Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin KOGNITION - hvordan lærer MAN KOGNITION Psykiske processer, som omfatter perception, tænkning og læring

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Pædagogisk læreplan for

Pædagogisk læreplan for Pædagogisk læreplan for Her skrives Selvejende dagtilbud Kalundborg Asyl Børnehave 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er

Læs mere

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området. Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning

Læs mere

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG Herning 29. februar Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG KVÆGKONGRES 2016 HVAD OPLEVER VI PÅ BEDRIFTERNE? Jeg fortæller den samme ting igen og igen, det hænger simpelthen

Læs mere

bedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder

bedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder Vi kommer alle ud for spørgsmål omkring overgangsalderen, som har mange facetter. Når den sniger sig ind på kvinderne, føler nogle at der er noget unormalt ved deres krop, hvilket giver anledning til uro

Læs mere