GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder"

Transkript

1 KRONER KRONER forskellig hastighed forskellig hastighed fælles faciliteter fælles faciliteter kollektiv transport kollektiv transport bedre kvalitet bedre kvalitet omprioritering omprioritering retfærdig økonomi retfærdig økonomi personer personer D D A N M N M R R A K D D A N M N M R R A K $ $ $ $ gods gods enerieffektivisering enerieffektivisering lokal forankringlokal forankring genanvending genanvending mindre transport mindre transport grøn energi grøn energi genanvendning genanvendning små enheder små enheder miljøbeskyttelse miljøbeskyttelse Dette oplæg er udarbejdet i regi af GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling jobs med bæredygtig omstilling relokalisering relokalisering uafhængighed uafhængighed naturskånsomhed naturskånsomhed flere flere hænder hænder økologisk byggeri økologisk byggeri fødevarenærhed fødevarenærhed klimabeskyttelse klimabeskyttelse grønnere kost grønnere kost klimabeskyttelse klimabeskyttelse lavere el-forbrug lavere el-forbrug værdi før profitværdi før profit stationsnærhed stationsnærhed byggeri der holder byggeri der holder nul fossile brændsler nul fossile brændsler lang holdbarhed lang holdbarhed tætte byer tætte byer mindre areal mindre areal s s år 100år

2 indhold Dette oplæg er udarbejdet i regi af Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling (GNBO). Følgende har bidraget til den konkrete tekst: Safania Eriksen (NOAH), Ole Davidsen (Frie Bønder), Tony Andersen (Permakultur Danmark), Stig Meldgård (NOAH), Thomas Meinert Larsen (Klimabevægelsen), HansHenrik Samuelsen (Klimaforum), Keld A Larsen (Rådet for Bæredygtig Transport), Anders Olesen (Byggefagenes Samvirke), Allan Leegaard (Byggefagenes Samvirke), John Holten-Andersen (Levende Hav) og Mikkel Klinge Nielsen (Bæredygtig Økonomi). Illustrationer og layout: Kristine Cecilie Holten-Andersen (NOAH). Publiceret: oktober Resumé Introduktion Fødevarer Energi Transport Byggeri Økonomi Aflsutning Anvendte kilder Bæredygtige Jobs. GNBO 3/48

3 nye jobs med bæredygtig omstilling Flere hænder mindre miljøbelastning En bæredygtig omstilling er nødvendig for at skabe et miljøvenligt og klimaneutralt samfund. En sådan omstilling rummer desuden et potentiale for at skabe et stort antal danske arbejdspladser. I dette oplæg fra Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling (GNBO) anslår vi, at der i Danmark kan skabes fortrinsvis manuelle arbejdspladser indenfor områderne fødevarer, energi, transport og byggeri Bæredygtige Jobs. GNBO 5/48

4 introduktion Velfærd frem for vækst grænseløshed ØKONOMI 2010 balance ØKONOMI 2020 Dette oplæg er udarbejdet af Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling (GNBO), som består af 40 foreninger, der er gået sammen for i fællesskab at arbejde for en bæredygtig omstilling af vort samfund. Netværket repræsenterer en bred mangfoldighed af organisationer herunder bl.a. miljøorganisationer, bonde- og fiskeriorganisationer samt fagforeninger. Det er nyt og håbefuldt, for det er kun ved at inddrage alle dele af samfundslivet, herunder ikke mindst de mennesker der er involveret i den primære produktion, at det er muligt at sætte den bæredygtige omstilling på dagsordenen. Oplægget retter sig mod to store udfordringer, som vi i dag står overfor: På den ene side miljø- og klimakrisen og på den anden side den samfundsmæssige krise, der går ud på, at flere og flere mennesker udstødes af arbejdsmarkedet og marginaliseres socialt. Efter vores mening er disse to udfordringer to sider af samme sag, for de har begge rod i et profitorienteret økonomisk system, der for det første driver rovdrift på naturen og for det andet erstatter mennesker med maskiner og teknologi. Vi mener tiden er inde til en fundamental ændring af dette system. Vi har brug for at skabe en økologisk økonomi, der er nænsom overfor naturen og som accepterer de grænser den sætter for os. Det betyder, at vi må satse på vedvarende, lokale og bæredygtige energiressourcer og samtidig udvikle en genbrugsøkonomi, der er baseret på Bæredygtige Jobs. GNBO 7/48

5 fornybare ressourcer, hvor trækket på stof og materialer nedbringes til et minimum. Vi må med andre ord gøre op med den brug-og-smid-væk kultur, som vi har vænnet os til over de sidste godt 50 år, ja, vi må udvikle en produktion og et forbrug baseret på holdbarhed og kvalitet frem for bras og kvantitet. En sådan økonomi kræver flere hænder ikke færre. Vi har brug for at skabe en økologisk økonomi, der er nænsom overfor naturen og som accepterer de grænser den sætter for os En økologisk økonomi, der respekterer naturens grænser, er derfor samtidig en økonomi, der genskaber respekten for håndens arbejde. Det er en lokalt forankret økonomi, der sætter fokus på ordentlige råvarer og som genetablerer en sammenhæng mellem natur, produktion og forbrug. Det er derfor også en økonomi, der satser på en alsidig produktionsstruktur og som lægger vægt på, at der må være den tættest mulige forbindelse mellem viden og produktion. Det er endelig en behovs- og fællesskabsorienteret økonomi, der satser på velfærd, frem for en ensidig privat- og profitorienteret økonomi, der satser på vækst. er nødvendigt, at vi hurtigt kommer i gang. Og faktisk er der allerede mange borgere, bevægelser og græsrødder i det civile samfund, der er i fuld gang med at skabe spirerne til en sådan forandring. Det vi mangler nu, er politisk vilje fra samfundets top til at støtte en udvikling i denne retning. Her vil en ny regering kunne gøre en afgørende forskel hvis den har viljen! I dette oplæg giver vi et bud på, hvordan en økologisk og velfærdsorienteret omstilling kan igangsættes inden for 4 nøgleområder: Fødevarer, energi, transport og byggeri. Der argumenteres for, at en sådan omstilling på én og samme tid vil kunne reducere miljø- og klimabelastningen markant og samtidig skabe overvejende manuelle - arbejdspladser. Oplægget skal forstås som en fremstrakt hånd til en ny regering, der tør tænke nye tanker og føre en ny politik for et bæredygtigt og socialt retfærdigt Danmark. Det er et oplæg til samarbejde mellem det politiske system og dette lands mange engagerede bevægelser og græsrødder. En omstilling af vore samfund efter disse principper kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden, men det Bæredygtige Jobs. GNBO 9/48

6 fødevarer En lokal, naturskånsom og kvalitetsorienteret produktion bedre kvalitet mindre transport småbrug og kystfiskeri lokal forankring alsidig produktion naturskånsomhed Status Landbruget og fiskeriet har i de sidste mange år været præget af en koncentration af produktionen på stadig færre og stadig større enheder. Omkring 1960 var der ca landbrugsbedrifter i Danmark, et tal der i 2009 var reduceret til ca Tilsvarende var der omkring 1960 ca kommercielle fiskefartøjer i landet, et tal der i dag er reduceret til under 700. Denne udvikling i primærproduktionen har fået følge af en tilsvarende koncentration inden for forarbejdnings- og distributionsleddet, hvor tidligere tiders mangfoldige og lokalt forankrede produktion i dag er erstattet af nogle få kæmpestore og globalt orienterede virksomheder. Denne udvikling i retning af stordrift har ikke bidraget til, at vi har fået bedre kvalitet i vores produktion, men snarere en mere disharmonisk produktion med tilhørende belastning af naturen og forurening af jord, vand og luft. I Danmark bidrager landbruget alene med 14-16% af de samlede udledninger af drivhusgasser, ligesom vor tids fiskeri med dets energislugende fangstmetoder belaster klimaet, ødelægger naturen til havs og endelig udtømmer fiskebestandene. Der er i dag langt færre fisk i de indre danske farvande end for 50 år siden. Samtidig er beskæftigelsen indenfor landbrug og fiskeri faldet dramatisk. I slutningen af 1950 erne var omkring mennesker beskæftiget i tilknytning til fiskeriet - i dag er det under På samme tidspunkt var der alene i primærlandbruget beskæftiget omkring Bæredygtige Jobs. GNBO 11/48

7 mennesker, mens vi i dag er nede på omkring mennesker. En konsekvens af denne udvikling er bl.a. at landdistrikterne affolkes. Den beskrevne udvikling har været drevet frem af en bestemt økonomisk rationalitet, der ensidigt har fokuseret på stordriftens økonomiske fordele. Meget tyder imidlertid på, at grænsen nu er nået også økonomisk. Både landbruget og fiskeriet er i dag dybt forgældede. For landbrugets vedkommende er gælden over de sidste 10 år steget fra omkring 130 mia. kr. til omkring 300 mia. kr. og resultatet kan meget vel blive en bølge af konkurser og tvangsaktioner i den kommende tid. Visionen for landbruget er en omstilling til flere mindre og mellemstore bedrifter og for fiskeriet en genetablering af et naturskånsomt kystfiskeri, med mindre fartøjer De danske forbrugeres udgifter til fødevarer har i de senere år ligget på omkring 10% af det samlede forbrug, hvilket er rundt regnet en halvering sammenlignet med situationen for 40 år siden. Industrielt fremstillede fødevarer er billige, men vi betaler en høj pris for den billige mad: For det første er ernærings- og smagskvaliteten lav, ligesom der er mange sundhedsrisici forbundet med industrielt fremstillet mad. Dernæst afspejler den lave pris ikke de faktiske omkostninger, eftersom den jo er baseret på en ødelæggelse af naturgrundlaget, en nedlæggelse af arbejdspladser og en underminering af mange lokalsamfund i landdistrikterne. Vision Alle disse forhold nødvendiggør en bæredygtig omstilling af det danske fødevareerhverv. Visionen for landbruget er en omstilling til flere mindre og mellemstore bedrifter og for fiskeriet en genetablering af et naturskånsomt kystfiskeri baseret på mindre fartøjer. Dette vil bidrage til at øge beskæftigelsen i landdistrikterne og skabe en bæredygtig og nænsom produktion af kvalitetsfødevarer til gavn for mennesker, natur, klima og miljø. Visionen indebærer en fødevaresektor, der er lokalt forankret, fortrinsvis baseret på lokale ressourcer og hvor afstanden mellem producent og forbruger er reduceret til et minimum. Omstilling Den bæredygtige omstilling af fødevaresektoren indebærer først og fremmest udviklingen af mere skånsomme produktionsmetoder. Det betyder omlægning til dyrknings- og fangstmetoder, der ikke belaster miljø eller klima via brændstofforbruget, kunstgødning, pesticider mv., men som tværtimod opbygger naturressourcegrundlaget, f.eks. ved at lagre kulstof og næringsstoffer i jorden. For at det kan lade sig gøre må der satses på en mere alsidig produktion, hvor der veksles mellem afgrøderne og Bæredygtige Jobs. GNBO 13/48

8 hvor der er harmoni mellem vegetabilske og animalske produkter. Inden for fiskeriet indebærer den bæredygtige omstilling en omlægning til passive fangstmetoder, der belaster havnaturen mindst muligt og som desuden bruger et minimum af energi. Samtidig med denne omstilling til mere skånsomme produktionsmetoder må der gives mere plads til naturen både til lands og til vands. Vådområder, skove, overdrev og stenrev må genetableres og der må plantes hegn, læbælter og vildtkorridorer. Denne omstilling til en mere naturskånsom produktion må gå hånd i hånd med en social og økonomisk omstilling, hvor der skabes lokalt forankrede drifts- og produktionsformer, og hvor der er den tættest mulige sammenhæng mellem produktion, forarbejdning og afsætning. Dette vil skabe en mere mangfoldig fødevaresektor, hvor der i stedet for kvantitet satses på kvalitet. Organisationen Frie Bønder Levende land har fremlagt et fødevarepolitisk program, hvor der peges på en række tiltag, der kan fremme en omstilling som ovenfor skitseret. I den såkaldte Dalby-plan har de endvidere konkret vist, hvordan et storlandbrug på 600 ha kan brydes op i 19 mindre brug, der kan skabe mange nye lokale arbejdspladser. Organisationen Levende Hav har på samme måde fremlagt visioner og ideer til udvikling af et naturskånsomt og kystnært fiskeri, der vil kunne skabe beskæftigelse i de nu hensygnende småfiskersamfund. Beskæftigelse Et bæredygtigt fødevareerhverv baseret på mindre produktionsenheder vil ikke alene skabe flere jobs i primærerhvervet (landbrug og fiskeri), men vil også kunne tjene som afsæt for genetablering af lokalt forankrede forsynings- og forædlingsvirksomheder, der kan give et vigtigt bidrag til beskæftigelsen i landdistrikterne. Hertil kommer, Alt i alt vurderes det, at der kan skabes mindst nye arbejdspladser ved at omstille fødevaresektoren at en omstilling til naturskånsomme produktionsmetoder, hvor man satser på den håndværksmæssige kvalitet i alle fødevarekædens led, vil kræve mange flere hænder end den gennemrationaliserede fødevareproduktion vi kender i dag. Alt i alt vurderes det, at der kan skabes mindst nye arbejdspladser ved at omstille fødevaresektoren efter ovenstående principper Bæredygtige Jobs. GNBO 15/48

9 energi Vedvarende energi og et markant lavere energiforbrug grøn energi grønnere kost lang holdbarhed lavere el-forbrug ingen fossile brændsler genanvendning Status Hvis vi skal undgå en global klimakrise, skal vi ifølge videnskaben snarest muligt ud af den fossile æra. I Danmark er der politisk enighed om denne målsætning, men i betragtning af udfordringens omfang sker der næsten ingenting. Faktum er, at udviklingen går i den forkerte retning, hvis man tæller den CO 2 -udledning med, som danskernes forbrug giver anledning til udenfor landets grænser. Gør man det, viser nye undersøgelser at danskernes forbrug er steget fra 16 tons CO 2 /indbygger i 1990 til 18 tons CO 2 /indbygger i Vi kan endvidere kun opfylde vores internationale CO 2 -reduktionsforpligtigelser ifølge Kyoto-protokollen ved at købe kreditter uden for landets grænser. Det er ikke holdbart. Som et af verdens rigeste lande med et af de højeste CO 2 - udledninger må vi påtage os vores retfærdige andel af CO 2 - reduktioner, hvilket kræver store og hurtige nedskæringer i vores forbrug af fossile brændsler. Det kan ikke lade sig gøre hvis vores materielle forbrug fortsætter med at stige. Skal vi omstille vores nuværende energiforsyning til et bæredygtigt energisystem baseret på vedvarende energi er vi nød til at reducere vores umådeholdne energiforbrug. Også brugen af vedvarende energi kan have negative konsekvenser for natur og miljø. Specielt problematisk er den stigende brug af biomasse, som der lægges op til i de officielle energiplaner. Vision Derfor bør vi allerede i år 2030 have afskaffet de fossile Bæredygtige Jobs. GNBO 17/48

10 brændsler i vores energiforsyning. Forudsætningen for, at det kan gennemføres på en bæredygtig måde, er som nævnt, at vi samtidig gennemfører en kraftig reduktion af vores nuværende energiforbrug. Eksempelvis er det veldokumenteret, at vi kan reducere vores energiforbrug til rumopvarmning på over 70% ved at klimarenovere den eksisterende boligmasse og stille høje krav til alt nybyggeri. Der er ligeledes meget store muligheder for at skære ned på elforbruget, bl.a. ved at sætte normer for en lang række el-apparater. Vi skal også ændre på uhensigtsmæssig adfærd og direkte energisløseri, både i de private husholdninger, i industrien og i det offentlige. Forudsætningen for, at det kan gennemføres er at vi gennemfører en kraftig reduktion af vores nuværende energiforbrug Den nuværende udvikling skal vi bremse og vende om. At ændre levevis betyder ikke, at vi skal lide afsavn, men derimod at vi skal satse på velfærd frem for på velstand. Vi skal igen til at lære at fremstille produkter med lang levetid og af høj kvalitet. Vi skal lære, at ting skal repareres, frem for at smides ud. Vi skal lære at spise mindre kød og mere grønt. Vi skal sætte tempoet ned og fordybe os i det vi gør. Gør vi det, kan vi let sætte vores energiforbrug ned til et niveau, hvor vi kan klare os med vedvarende energi. Omstilling Realiseringen af denne vision forudsætter en klima- og energipolitik, der satser på flere spor: En energihandlingsplan skal bygge på en bæredygtig udvikling, hvor vi gradvist nedsætter vores materielle forbrug. Samtidig skal der udformes klare planer for, hvordan vi bruger de teknologiske muligheder, vi har til rådighed for at nedbringe energiforbruget. En af de oplagte muligheder er en klimarenoveringsplan, som kan udnytte de meget store muligheder, der er for at nedbringe energiforbruget i hele den gamle bygningsmasse. Sideløbende med at vores energiforbrug reduceres ved en målrettet og langtidsplanlagt indsats, skal vi skabe en fleksibel og decentral energiforsyning baseret på 100 % vedvarende energi. Dette er en udfordring, som kræver sammenhæng i udbygningen af de forskellige energikilder. Derfor kan det ikke ske på markedsøkonomiske betingelser, som udelukkende tilgodeser de energikilder, der bedst kan betale sig på kort sigt og lader hånt om den langsigtede sammenhæng og bæredygtighed. Biomasse og energiafgrøder fra landbruget må ikke prioriteres frem for en bæredygtig landbrugsproduktion og naturgenopretning. NOAH har i sin Energihandlingsplan 2050 dokumenteret, at en sådan omstilling kan lade sig gøre på højst 20 år uden et industrialiseret landbrug og uden import af biomasse fra andre lande. Beskæftigelse Den ovenfor skitserede omstilling af energiforbrug og Bæredygtige Jobs. GNBO 19/48

11 energiforsyning rummer ganske mange arbejdspladser. En udbygning af vindkrafteffekten til en samlet effekt på MW i 2030 vil med udgangspunkt i beregninger fra Dansk Vindmølleforening give en beskæftigelseseffekt på ca arbejdspladser årligt i de kommende 19 år. Med en hurtig udbygning vil de fleste arbejdspladser ligge i de første år. Solvarme i fjernvarmeforsyningen udbygges til i alt 8 mio. m 2 solfangere til 2030 og individuelle solvarmeanlæg udbygges til m 2 i 2020 og 2,1 mio. m 2 til Den beregnede beskæftigelseseffekt er beregnet til lokale arbejdspladser indtil 2020 og lokale arbejdspladser indtil Denne udbygning svarer til Fjernvarmeforeningens Varmeplan DK s hurtige udbygning. Vi skal igen lære at fremstille produkter med lang levetid og af høj kvalitet. Vi skal lære at spise mindre kød og mere grønt Et skøn på den samlede beskæftigelseseffekt ligger på arbejdspladser årligt i de næste 20 år og er næppe en overvurdering. Hertil kommer alle de andre elementer i omstillingen af det samlede energiforsyningssystem, der er mindst lige så omfattende og arbejdskrævende som selve udbygningen af vind- og solkraften. Endelig vil hele indsatsen omkring energibesparelser kræve en masse nytænkning og knowhow, ligesom det vil kræve omstilling af en masse tekniske installationer, der vil kræve især faglært arbejdskraft Bæredygtige Jobs. GNBO 21/48

12 transport Kollektive løsninger og kortere forsyningsveje tætte byer stationsnærhed s fødevarenærhed kollektiv transport relokalisering forskellig hastighed personer gods Status Samfundsudviklingen har gjort at transportbehovet generelt har været stigende, hvilket igen har ført til en vækst i transportsektorens miljø- og klimabelastninger. Eller som det Internationale Transportarbejderforbund (ITF) formulerede det i en kongresudtalelse fra 2010: Væksten i transportens emissioner er resultatet af et transportsystem som er indrettet efter en markedsbaseret økonomisk vækstmodel, just-in-time produktion og de multinationale selskabers konkurrencebehov, hvilket har haft negative konsekvenser for arbejderne, samfundet og miljøet. Den fremherskende doktrin har i mange år været, at øget transport skaber vækst og beskæftigelse. Nye motorveje er kommet til, hvilket har givet mange mennesker mulighed for at flytte længere væk fra deres arbejdsplads, med det resultat at der hurtigt er blevet skabt et behov for endnu flere veje. Om der reelt er kommet flere er mere end tvivlsomt, men der er ikke nogen tvivl om at mange arbejdspladser er flyttet, hvilket har skabt et behov for endnu mere transport. Den vildtvoksende transport med tiihørende infrastruktur udgør ikke alene en kæmpebelastning af natur, miljø og klima, men er tillige blevet sin egen fjende nr. 1: Vores byer kan ikke tage mere trafik, hvorfor flere og flere mennesker bruger stadig mere tid på at snegle sig af sted på overfyldte veje. Derfor er det tid til at gentænke hele transportsektoren og få den rettet til i retning af bæredygtige løsninger, samtidig med at behovet for at flytte sig mindskes Bæredygtige Jobs. GNBO 23/48

13 Vision For at løse transportens stigende energibehov skal der ikke bare fokuseres på en reduktion af behovet for transport af mennesker og gods, men også på en omformning at selve transportinfrastrukturen hen imod kollektive løsninger. Med andre ord kan nutidens transportproblemer ikke bare løses med et ensidigt fokus på f.eks. elbiler og håb om ny fremtidig teknologiudvikling. For at løse transportens stigende energibehov skal der også fokuseres på en omformning at selve transportinfrastrukturen Der er som ITF formulerer det brug for fundamentale forandringer af den eksisterende globale produktionsstruktur med dens afhængighed af globale forsyningskæder, lave transportomkostninger og billig arbejdskraft. Der er bl.a. brug for nye idealer for byernes udvikling. Byerne må på én gang indrettes til at imødegå klimaudfordringerne, og samtidig tage vare på fremtidens erhvervsliv og skabe attraktive steder at bo. Byer med en kompakt form, der hænger sammen fra bymidte til periferi, skaber generelt mindre transport end byer, der breder sig ud over et stort areal. Større byer har flere funktioner, som kræver transport, og de har derfor en større mulighed for at kunne opbygge kollek- tive løsninger og f.eks. omlægge til større brug af cyklen. Alt sammen begrænser behovet for individuel motoriseret transport og reducerer den generelle trafikvækst. Derfor handler fremtidens byudvikling om at skabe kompakte og sammenhængende byer. Tæthed er altså en vigtig forudsætning for at begrænse transport og fremme alternativer til bilen. En anden vigtig forudsætning er en satsning på stationsnære arbejdspladser. Hvis arbejdspladser lokaliseres stationsnært i de mest transporteffektive byer vil det give en række fordele i forholdt til løsrevne erhvervsområder, der ligger isolerede, eller er knyttet til en mindre by uden sammenhæng med et lokalt arbejdsmarked og uden mulighed for at virksomhederne kan trække på og bidrage til lokal service mv. Som indikeret er brugen af bil pr. indbygger væsentlig større i små byer og landdistrikter. Umiddelbart er denne situation svær at ændre og samlet set er det da heller ikke herfra den store miljøbelastning kommer. Dog vil det give mening, at indrette landdistrikter, så de f.eks. kan levere fødevarer til nærliggende byer. Dette skal ses i lyset af at fødevarer i dag gerne transporteres tusinder af kilometer for at nå frem til forbrugeren. I industrien er der typisk få ansatte i forhold til bygningsarealet, samtidig med at der er brug for en høj grad af godstransport. Endvidere kan aktiviteterne være miljøbelastende og kræve sikkerhedsafstande til naboer Bæredygtige Jobs. GNBO 25/48

14 Det vil derfor være en fordel at lokalisere industri i tilknytning til de større byer ud fra mulighederne for lokal arbejdskraft, serviceydelser og medarbejdernes muligheder for at benytte kollektiv transport, cykling og gang. Analyse af den tilgængelige arbejdskraft, dens kvalifikationer og lokalisering må gå forud. En nytænkning af infrastrukturen, hvor der satses på at reducere transportbehovet, vil nødvendigvis indebære en relokalisering af mange virksomheder og arbejdspladser. Den globalisering af økonomien, som vi har set udfolde sig over de sidste år, er ud fra en klima- og miljømæssig synsvinkel den rene galimatias. Det er den i øvrigt også ud fra en social og økonomisk synsvinkel, hvilket den aktuelle krise er et synligt bevis på. Derfor skal Danmark til en vis grad genindustrialiseres men naturligvis på en bæredygtig måde. Omstilling Det er nødvendigt at sammentænke alle trafikformer i én trafikplan og at kollektive løsninger sammentænkes med energieffektiviseringer. Det vil sige at transporten skal planlægges i koordination imellem de lokale, regionale, nationale og internationale behov. Omstillingen må tage højde for befolkningstæthed, lokalisering af boliger og arbejdspladser og ressourcer og forskellighederne mellem by- og landområder og landsdele. I den forbindelse skal S-toget styrkes med en forbindelse til Roskilde og Helsingør. Samtidig skal røret under Køben- havn udvides med en parallelbane, så togene lettere kan passere. Det er vigtigt at disse kobles på ikke-kulbaseret strøm og at de dieseldrevne togsæt udfases. Vigtigt er også et langt større fokus på radiale skinnebårne løsninger i form af letbaner i og omkring København, Århus og Odense sammen med initiativer i Aalborg og Trekantsområdet støttes. Der findes ikke noget forpligtende mål for cyklismens udbredelse i Danmark, men den kan, hvis den udformes sammen men andre infrastrukturelle målsætninger, bidrage signifikant til samfundsudviklingen på flere forskellige niveauer, såvel fysisk som socialt på det menneskelige plan. Cyklen er en naturlig og nødvendig del af fremtidens trafikløsning, hvis den globale klimaproblematik skal løses. Cyklen er en naturlig og nødvendig del af fremtidens trafikløsning, hvis den globale klimaproblematik skal løses En alt for stor del af godset transporteres i dag ved hjælp af dieseldrevne lastbiler. Lastbilerne, der med tiden er vokset i størrelse, forbinder hele Europa og kører på strækninger, hvor der også er velfungerende jernbaner. For at spare på brugen og behovet for fossil energi, vil det derfor give mening at flytte store dele af godstransporten til jernbanen. I den forbindelse bør det også overvejes at genåbne flere Bæredygtige Jobs. GNBO 27/48

15 mindre havne med henblik på udvidet skibstransport, da der også her kan være store besparelser at hente. Den kollektive trafiks organisering og finanisering, kommunernes nuværende ansvar i forhandlingerne med de private aktører, selskabsstrukturerne på bane-fronten osv. skal tilpasses til den ønskede omstilling i stedet for at vanskeliggøre den, og den skal indrettes, så det stadig kan være godt at bo på landet og i de små bysamfund. Beskæftigelse En omtænkning af transportpolitikken vil ikke alene gavne natur, miljø og klima, men har også et beskæftigelsesmæssigt potentiale. Reduktionen af transportomfanget indebærer nemlig også en relokalisering af en stor del af den produktion, der i dag er out-sourcet til lavtlønslande, hvor man i øvrigt også ser stort på miljø og klima. Hertil kommer at en markant udbygning af et effektivt kollektivt transportsystem til såvel person- som godstransport vil kræve store investeringer i udbygningsfasen og efterfølgende skabe mange arbejdspladser til drift og vedligeholdelse. Det vurderes at en kombination af ovenstående effekter vil kunne generere omkring arbejdspladser Bæredygtige Jobs. GNBO 29/48

16 byggeri Godt håndværk, lang levetid og minimalt varmeforbrug enerieffektivisering genanvending mindre areal byggeri der holder 100år fælles faciliteter økologisk byggeri Status Byggesektoren er en stor og betydningsfuld del af dansk økonomi, som i dens nuværende form er præget af en stor belastning af miljø og klima. Op imod 40% af samfundets energiforbrug knytter sig til byggeriet i form af henholdsvis varme samt drift af en stærkt stigende mængde elektriske apparater. Derudover er nutidens byggeri præget af et stort forbrug af miljø- og sundhedsskadelige materialer samt af dårlig kvalitet og heraf følgende relativ kort levetid. Endelig er det præget af et stort arealforbrug, der lægger beslag på en voksende del af landskabet og presser naturen på tilbagetog. Disse markante miljøbelastninger fra byggeriet hænger nøje sammen med udviklingen af byggeteknikken over det sidste halve århundrede. Man har alt for ensidigt satset på at rationalisere byggeprocessen så den kunne frembringe flest mulige kvadratmeter på den kortest mulige tid. Det er gået ud over kvaliteten, ligesom det har fremmet valget af miljø- og sundhedsskadelige materialer. Det har også betydet, at man har negligeret energiforbruget i den efterfølgende brugsfase for energi var jo en ressource, der var til rådighed i rigelige mængder til en billig pris. Det har været den gennemgående præmis for de sidste 50 års byggeri. Den præmis holder ikke mere, og derfor står vi nu overfor en kæmpe opgave med at omstille byggeriet dels nybyggeriet, men først og fremmest den eksisterende byggemasse. Den opgave kræver mange hænder Bæredygtige Jobs. GNBO 31/48

17 Vision Den overordnede og langsigtede vision går ud på at udvikle et økologisk byggeri baseret på miljøvenlige og genanvendelige materialer med en lang levetid, som satser på godt håndværk og høj kvalitet og som er designet til at give et minimalt varmetab og til at udnytte solens energiindfald optimalt. Samtidig må der udvikles en ny og mere fællesskabsorienteret boligkultur, hvor man i højere grad deles om faciliteterne og derfor kan klare sig med mindre plads. Samtidig må der udvikles en ny og mere fællesskabsorienteret boligkultur, hvor man i højere grad deles om faciliteterne Denne vision for det nye byggeri må gå hånd i hånd med en omfattende renovering af det eksisterende byggeri, hvor der kan gøres ganske meget for at reducere varmeforbruget gennem bedre isolering og strømforbruget gennem udskiftning af apparater, ligesom der kan satses meget mere på alternative energikilder i form af solvarme, jordvarme mm. Statens Byggeforskningsinstitut anslår at der kan spares mellem 50% og 75% af energiforbruget til varme og varmt vand i den eksisterende bygningsmasse, så potentialet er stort. Det der mangler er først og fremmest en omlægning af byggeriets finansieringsforhold samt den nødvendige politiske vilje. Omstilling Realiseringen af den ovenstående vision indebærer nytænkning inden for hele byggebranchen. Frem for de sidste mange års satsning på vækst, mekanisering og kvantitet skal der fremover tænkes i økologi, håndværk og kvalitet. Det kræver bl.a. en omlægning af de faglige uddannelser inden for byggesektoren, hvor fremtidens byggehåndværkere, konstruktører, ingeniører og arkitekter både skal lære at tænke og handle på nye måder. Det kræver nye kompetencer inden for f.eks. materialevalg, energiforbrug og design, ligesom det kræver et langt bedre samarbejde mellem håndens og åndens arbejde. I dag er der f.eks. megen viden gemt i det gode håndværk, som ikke nyttiggøres i nutidens byggeri. Det er også nødvendigt at ændre de økonomiske rammebetingelser for byggeriet. I dag kan det ikke betale sig at satse på f.eks. høj kvalitet, lang levetid og lavt energiforbrug, fordi man for det første ikke medregner miljøomkostninger og for det andet ikke tilgodeser driftsbesparelser, der først viser sig på lang sigt. Dette taler for at der på lidt længere sigt etableres en særlig finansiering af byggeriet og tilsvarende langsigtede investeringer, f.eks. i form af en statslig kreditinstitution. På kort sigt må staten træde til med garantiordninger og økonomiske incitamenter i form af tilskud, skattefradragsordninger og lignende, der kan sætte gang i de helt nødvendige klimaog miljøtiltag inden for byggeriet Bæredygtige Jobs. GNBO 33/48

18 Beskæftigelse Som følge af finanskrisen befinder byggebranchen sig i en krise, der bl.a. betyder at der er mange ledige bygningshåndværkere, bygningskonstruktører, ingeniører og arkitekter. Der er med andre ord en stor ledig kapacitet, som bør bruges til at igangsætte de klimarenoveringer, der på lidt længere sigt vil reducere CO 2 -udledningerne og spare både bygningsejerne og samfundet for stigende energiudgifter. offentlige budgetter på 6 milliarder kroner årligt som følge af besparelser til understøttelse samt øgede skatteindtægter og momsbetalinger. Samtidig vil det over 10 år sikre at hele bygningsmassen klimarenoveres, hvilket vil give et stort bidrag til at indfri klimapolitikkens mål samtidig med at det som sagt vil spare både samfundet og boligejerne for store udgifter på fremtidens energiregning. For det første bør det offentlige gå i spidsen ved at fremrykke investeringer på skoler, institutioner, hospitaler og offentlige administrationsbygninger. For det andet bør der inden for den privatejede bygningsmasse etableres en statslig lånegarantiordning samt laves gunstige tilskudsordninger i forbindelse med klimarenovering. I begge tilfælde bør man i øvrigt tænke sig om og sikre at man i forbindelse med en klimarenovering samtidig tager hånd om andre udestående problemer i byggeriet, f.eks. forældede installationer, nedslidte tage osv. I dag kan det ikke betale sig at satse på høj kvalitet, lang levetid og lavt energiforbrug Byggefagenes Samvirke har beregnet at man for en investering på 20 milliarder kroner årligt vil kunne beskæftige mennesker, hvilket vil sikre at boliger vil kunne renoveres pr år. Det vil generere en øget indtægt på de Bæredygtige Jobs. GNBO 35/48

19 KRONER økonomi Omstilling til en økologisk økonomi omprioritering retfærdig økonomi Vi har i det foregående argumenteret for, at der umiddelbart kan skabes arbejdspladser ved at omstille til en økologisk og klimavenlig produktion inden for områderne fødevarer, energi, transport og byggeri: D D A A N M N M A A R K K $ $ Økologisk omstilling af fødevaresektoren: Energibesparelser og vedvarende energi: Bæredygtig transport og lokalisering: Klimarenovering af bygninger: arbejdspl arbejdspl arbejdspl arbejdspl. klimabeskyttelse miljøbeskyttelse ressource uafhængighed værdi før profit Det rejser selvfølgelig spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra? Vort svar er, at de skal komme igennem en politisk omprioritering. Det er ikke pengene, der er problemet, for dem er der nok af. Tænk blot på hvad der i dag bruges af penge på ubæredygtige projekter som motorvejsbyggeri, lufthavnsudbygninger, svineproduktion, prestigebyggeri, krigsmateriel osv. Det handler med andre ord om hvordan vi prioriterer de samfundsmæssige ressourcer: Skal vi fortsætte med at investere i en produktion og en infrastruktur, som øger klimabelastningen, undergraver vort naturgrundlag og som i øvrigt i stor stil indebærer en udflytning af den materielle produktion til lavtlønslande? Eller skal vi investere i en bæredygtig fremtid, hvor vi reducerer vores miljøbelastning og samtidig i vidt omfang relokaliserer produktionen, således at den kan foregå inden for de økologiske grænser som vort eget naturgrundlag sætter for os? Vi mener det sidste og vi mener at dette ikke alene er Bæredygtige Jobs. GNBO 37/48

20 økologisk nødvendigt, men tillige er økonomisk fornuftigt. For der er en regning for den nuværende forfejlede udvikling, som vi allerede må betale i dag, men som især vore børn og børnebørn vil komme til at betale, hvis ikke vi skifter kurs nu. Og den regning er ikke kun økologisk men så sandelig også økonomisk. For den nuværende kurs betyder nemlig ikke alene at vi ødelægger vort naturgrundlag, men også at vi tømmer kloden for ressourcer, herunder ikke mindst de fossile energiressourcer. Derfor vil udgifterne til fossil energi og andre udtømmelige ressourcer kun bevæge sig en vej fremover og det er opad. Og det kan pludselig gå meget stærkt. Derfor er det på høje tid at vi investerer i at gøre os uafhængige af disse ressourcer. Det er ganske enkelt almindelig sund fornuft, selvom mange økonomer og politikere endnu ikke har forstået det! Derfor er det på høje tid at vi investerer i at gøre os uafhængige af disse ressourcer Sagt mere direkte: Ved at reducere vort energi- og ressourceforbrug, udbygge den vedvarende energi og omstille til økologiske produktionsmetoder kommer vi til at spare samfundet og den enkelte for en milliardstor regning, der ligger som en tikkende bombe i fremtiden. Da en sådan indsats samtidig vil kunne bringe mange mennesker i arbejde, som i dag er arbejdsløse, vil det tillige reducere udgifterne til passiv forsørgelse og skabe øget værdi i samfundet. Samlet set er vi således ikke i tvivl om, at en bæredygtig omstilling af vort samfund efter ovenstående principper er en rigtig god forretning også ud fra en økonomisk betragtning. Det er i øvrigt også hvad tænksomme økonomer, som f.eks. den internationalt anerkendte Nicolas Stern, siger. Men, det er klart at det indebærer en anden form for økonomi, end den vi kender i dag. Det må det nødvendigvis gøre, for det er jo det nuværende økonomiske system, der har bragt os på den katastrofekurs vi for øjeblikket befinder os. Derfor er det helt afgørende at vi får ændret ved centrale økonomiske strukturer i vort samfund. På den lange bane skal vi have skabt en økologisk økonomi, som opererer inden for de grænser naturen sætter for os. Det indebærer et opgør med den nuværende globaliserede og grænseløse vækstøkonomi, til fordel for en mere lokal økonomi, som samtidig er en mere social økonomi, der accepterer at der faktisk findes grænser. På den korte bane må vi tage afsæt i den eksisterende økonomi og dreje den i den rigtige retning. Efter vores mening findes der tre tangenter en ny regering vil kunne spille på: Miljøafgifter For det første bør afgifterne på fossile brændstoffer sættes kraftigt i vejret. Dette kan kombineres med (forhøjede) afgifter på miljøskadelige aktiviteter som f.eks. kunstgødning og pesticider, bilkørsel (især i byerne), emballage, Bæredygtige Jobs. GNBO 39/48

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

100.000 jobs. med bæredygtig omstilling

100.000 jobs. med bæredygtig omstilling 100.000 jobs med bæredygtig omstilling Finanskrise, klimakrise, miljøkrise. Det er ord, vi efterhånden har vænnet os til. Samtidig stiger antallet af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere med det resultat,

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner RINCIP For klimasmarte kommuner og regioner Brochuren her giver et overblik over udvalgte resultater og konklusioner i PRINCIP-projektet. Første del fokuserer på vores arbejde med visioner og scenarier

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere