Walter Benjamin som litteraturkritiker Annelise Ballegaard Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Walter Benjamin som litteraturkritiker Annelise Ballegaard Petersen"

Transkript

1 Walter Benjamin som litteraturkritiker Annelise Ballegaard Petersen For ca. 30 år siden holdt jeg på dette sted et oplæg, hvori Walter Benjamin indgik og det var mit første møde med ham. Jeg analyserede i oplægget artiklerne om hhv. Der Autor als Produzent og Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (begge fra midten af 1930rne) i sammenhæng med andre bud på en materialistisk æstetik i mellemkrigstidens Tyskland. Siden da har jeg især beskæftiget mig med Benjamin i forbindelse med storbykultur og - litteratur, og dér har jeg trukket på Passage-værket. I dag vil jeg fokusere på en anden side af Benjamins virke: hans litteraturkritik. Benjamins virksomhed som litteraturkritiker er overmåde vidtspændende. Han har skrevet om både tyske og ikke-tyske forfattere og værker, samtidige såvel som ældre. For blot at nævne et fåtal af de tyske: Benjamin har skrevet om Goethes Wahlverwandtschaften, om den allemanniske tidlige 1800-tals fortæller Johan Peter Hebels Schatzkästlein, om Gottfried Keller og Hugo von Hofmannsthal, om sine samtidige forfatterkolleger Marie Luise Fleiβer og Erich Kästner begge repræsentanter for den sækaldte Neue sachlichkeit og om fortællerens tilbagevenden i anledning af Döblins Berlin Alexanderplatz (1929). Han har udøvet sin litteraturkritiske virksomhed ikke kun på tryk, men også i det nye medie: radioen. Bl.a. foreligger der et meget interessant foredrag om Kinderliteratur, en af Benjamins livslange passioner. Han har også efterladt sig et ufuldstændigt Programm der literarischen Kritik. Det er fra midt i 1930rne, og hører sammen med de ovennævnte overvejelser vedr. en materialistisk æstetik. Efter en del overvejelser har jeg imidlertid valgt at koncentrere oplægget om hans analyse af Kafkas forfatterskab, skrevet som det fremgår af titlen Zur zehnten Wiederkehr seines Todestages, altså i 1934, for herfra at trække linier til andre artikler og essays. Hvad der har slået mig er, i hvor høj grad Benjamin har blik for aspekter i Kafkas værker, som først er blevet fremhævet langt senere af andre Kafka-forskere. Så vidt jeg kan bedømme det Kafka-forskningen er som bekendt 1

2 temmelig uoverskuelig er Benjamins Kafka-essay kun i beskedent omfang blevet recipieret. 1 Den værksituation, som Benjamin har kunnet orientere sig i til sit essay, var jo en noget anden end i dag: ikke alt var udgivet, og fx romanerne forelå i de ikke helt pålidelige versioner, som Max Brod udgav dem i udgivelser, der i høj grad var styret af dennes egen måde at læse Kafka på. Interessant nok nævner Benjamin ikke Brod i sin kritik af de to veje, der findes til Kafkas Schriften grundsätzlich zu verfehlen (p.425), nemlig den psykoanalytiske og den teologiske. Det er som måske bekendt den sidstnævnte, Brod repræsenterer, og hans tidligste forsøg på en fastskrivning af Kafka som jødisk profet stammer allerede fra begyndelsen af 1920rne, så den har Benjamin med al sandsynlighed kendt. Begge de af ham kritiserede tilgange går, skriver han, am Wesentlichen in gleicher Weise vorbei. (ibid.) I betragtning af, at den rigtig store bølge af psykoanalytisk inspirerede Kafka-tolkninger først kom fra 1940rne og frem, kan man more sig med at gætte på, hvad Benjamin ville have sagt til dem. Kafka-essayet består af fire afrundede afsnit, alle forsynet med en overskrift: Potemkin, Ein Kinderbild, Das bucklicht Männlein og Sancho Pansa. Den først- og den sidstnævnte er jo velkendte hhv. historiske og litterære personer: Katharina d. Stores minister og elsker ham med kulisserne og Don Quichotes modvillige følgesvend. Det er imidlertid Kafkas mindre kendte videredigtning på Sancho Pansa-figuren, Benjamin refererer og tolker; det og den vil jeg vende tilbage til. De to afsnit ligner endvidere hinanden derved, at de begge indledes med en anekdote, der ikke har noget med Kafka at gøre: den første handler om en geskæftig sekretær ved Zarinaens hof, der gerne vil hjælpe de ministre, der står og jamrer over, at de ikke kan få Potemkins underskrift på vigtige statspapirer, fordi denne lider af depressioner og derfor er handlingslammet. Den anden foregår i en chassidisk landsby, dvs. i Østeuropa, hvor en gruppe jødiske mænd afventer sabbath ens afslutning på en kro. De fordriver på klassisk vis ventetiden med at fortælle, hvad de ville ønske, hvis de som i eventyret fik ét ønske stillet til deres rådighed. Også en fremmed tigger, der sidder henne i hjørnet, bliver bedt 1 Jeg citerer efter Walter Benjamin: Gesammelte Schriften, Suhrkamp Verlag, hhv. bd. 2,2 (1977; Kafka-essayet) og bd. 4,1 (1972; Berliner Kindheit um 1900). 2

3 om at nævne sit ønske. Begge anekdoter ender anderledes end forventet: den tjenstivrige sekretær får ganske vist Potemkin til at skrive under på statsakterne, men det er sekretærens navn, han skriver. Og tiggerens ønske, der på sin side er udformet som en lille fortælling, forstår de lyttende mænd ikke pointen i. Disse to fortællende eller anekdotiske indgange til analyserne forekommer mig karakteristiske for Benjamin tredje afsnit, Das bucklicht Männlein, som jeg vil gå nærmere ind på om lidt, indledes også med en anekdote (om Knut Hamsun). I bidraget til Walter Benjamins Berlin 2 taler Henning Goldbæk med afsæt hos Proust om formindskelsens poetik (p.41), og jeg vil mene, at det er det, vi har at gøre med her: det billedmæssige eller illustrerende i anekdotens lille form kaster lys over og kompletterer de begrebslige analyser. Ein Kinderbild gør det samme på en lidt anden, men også meget Benjamintypisk måde. Afsnittet tager sit udgangspunkt i dette portræt 3 af den ca. 6-årige Franz Kafka og vidner dermed også om Benjamins livslange interesse for fotografiet og ikke mindst portrætbilledet som for billeder i det hele taget. Det tidstypiske atelier karakteriseres som tvetydigt et vigtigt ord i en Benjaminsemmenhæng som en mellemting mellem Folterkammer und Thronsaal, som drengen er stillet ind i, som var han en model. Men når det så sammenfattende hedder, at unermeβlich traurige Augen beherrschen die ihnen vorbestimmte Landschaft, in die die Muschel eines groβen Ohrs hineinhorcht (p.416), hvad er det så for et landskab, der er tale om? Vel næppe det kunstige Wintergartenlandschaft (ibid.) med dets draperier og viftepalmer det kan ikke være det, barnet er bestemt for. Men måske det landskab, der ligger foran de bedrøvede barneøjne, det endnu fjerne landskab, som barnet lyttende er på vej ind i. Her er i høj grad tale om et auratisk fotografi, der tværs over tid og rum taler til beskueren så måske er det også vores landskab, de umådeligt bedrøvede øjne er bestemt for, hvis vi er parat til at møde dem? Bedømt ud fra vores forestillinger om, hvordan et barnefotografi skal se ud og også set med Benjamins øjne er der tale om et umådelig opstablet, teatralsk billede. Og netop 2 Marianne Barlyng og Henrik Reeh (red.): Walter Benjamins Berlin. 33 læsninger i Barndom i Berlin omkring år Spring S. 11 i oplægget. 3

4 det teatralske bliver nøgleordet til Kafkas værker og ikke et eller andet biografisk, som man vel ellers venter i og med inddragelsen af barndomsfotoet. Sammenfattende allerede før den mere indgående analyse er påbegyndt karakteriserer Benjamin Kafkas digtning som Welttheater. Hermed etableres der en forbindelse til hans egen doktorafhandling, Ursprung des deutschen Trauerspiels (1925) og dermed til ham selv og bagom den til middelalderens Jedermann, udspændt i verden midt imellem himmel og helvede. Også det teatralske vil jeg vende tilbage til. Den sidste overskrift bringer en velkendt figur på banen: das bucklicht Männlein, den pukkelryggede mandsling. Benjamin-læsere vil have stiftet bekendtskab med ham i det sidste erindringsbillede i Berliner Kindheit um Neunzehnhundert, hvor vi får at vide, at drengen Walter kender digtet om ham fra en læsebog for børn. Andre vil måske vide el. huske, at han spiller en ikke uvæsentlig rolle i Th. Manns Buddenbrooks, hvor han optræder i et mareridt: Den sarte Hanno, det sidste (mandlige) skud på Buddenbrook-stammen har skullet lære digtet udenad. Det er dog ikke dette stykke skolearbejde i sig selv, men noget i digtet, der er skyld i mareridtet. Digtet står i Arnim og Brentanos Des Knaben Wunderhorn (1806) i tillægget med Kinderlieder. De to første og de to sidste strofer skal citeres her: Will ich in mein Gärtlein gehn, will mein Zwiebeln gieβen steht ein bucklicht Männlein da, fängt als an zu niesen. Geh ich in mein Kämmerlein, will mein Bettlein machen, steht ein bucklicht Männlein da, fängt als an zu lachen. Will ich in mein Küchel gehn will mein Süpplein kochen steht ein bucklicht Männlein da. hat mein Töpflein brochen. (str. 1-2) Wenn ich an mein Bänklein knie, will ein biβlein beten, steht ein bucklicht Männlein da, fängt als an zu reden: Liebes Kindlein, ach ich bitt, bet fürs buchlicht Männlein mit! (str. 7-8) 4

5 I Berliner Kindheit um 1900 konstaterer den voksne Benjamin, at det var das bucklicht Männlein, der fik ham til at tabe ting eller slå ting i stykker: Wen dieses Männlein ansieht, gibt nicht acht. Nicht auf sich selbst und auf das Männlein auch nicht. Er steht verstört vor einem Scherbenhaufen: Will ich in mein Küchlein gehn,/will mein Süpplein kochen;/steht ein bucklicht Männlein da,/hat mein Töpflein brochen. Wo es erschien, da hatte ich das Nachsehn Allein ich habe es nicht gesehen. Es sah nur mich. (p.303f) Bemærk den raffinerede sproglige bevægelse fra das Nachsehen over nicht gesehen til sah. Den pukkelryggede mandsling så drengen alle de steder og i alle de situationer, som der fortælles om i erindringsbillederne. De er på magisk vis blevet einverleibt i mandslingens verden som en slags skat, som den Halbpart des Vergessens (ibid.). Jetzt hat es seine Arbeit hinter sich (p.304): Jetzt refererer til den nu afsluttede nedskrivning af den halvdel af erindringerne, som ejermanden selv, Walter Benjamin, fik lov til at beholde; drengen fra dengang o.1900 og hans ting står dér på papiret og så hvisker mandslingen über die Jahrhundertschwelle mir die Worte nach: Liebes Kindlein, ach, ich bitt,/bet fürs bucklicht Männlein mit. (p.304). Med denne bøn, som er det i digtet, der giver Hanno Buddenbrook mareridt, slutter Berliner Kindheit um Uffe Hansen læser i Walter Banjamins Berlin 4 mandslingen i lyset af jødisk gnosticisme som den bevarer af erindringen, der ved at gøre de velkendte og slidte ting forvrængede forhindrer, at deres iboende glemsel bliver enerådende. (p.184) Hvordan bringer Benjamin nu den pukkelryggede mandsling ind i Kafka? Det er glemsel, vi skal have fat på også her, men først går Benjamin tilsyneladende en omvej: Han fortæller en anekdote om Knut Hamsun, der engang skrev et læserbrev, hvori han krævede en strengere straf end fængsel: mindst galgen, evt. livsvarigt tugthus for en ung ugift tjenestepige, der havde ombragt sit barn. Hvorefter selv samme Hamsun skrev Markens grøde (1917), indeholdende fortællingen om en tjenestepige, der begår den samme forbrydelse og får den samme straf og tilføjer Benjamin gewiβ keine schwerere verdient hatte. (p.425) Igen skal anekdoten kaste et skrålys ind over det eller de værker, der skal 4 Se note 2. 5

6 analyseres. For, skriver Benjamin videre, Hamsun-historien er god at erindre, når man betragter udviklingen inden for den seneste Kafka-forskning: Denne er nemlig efter udgivelsen af nogle af de efterladte fortællinger (Beim Bau der chinesischen Mauer, 1931) slået ind på de to vildveje, jeg allerede har nævnt tidligere: den teologiske og den psykoanalytiske, og den har lagt Kafkas refleksioner fra diverse notatsamlinger ned over værkerne i stedet for at beskæftige sig med teksterne selv. Oversat fra Hamsun-anekdoten: ét er at skrive et læserbrev el. nogle strøtanker i et noteshefte, et andet er at skrive et kunstværk. Det er dette sidste, der er det væsentlige hvad man jo kun kan give Benjamin ret i. For som han siger i relation til Kafka: det er kun værket eller teksterne selv, der kan give einigen Aufschluβ über die vorweltlichen Gewalten, von denen Kafkas Schaffen beansprucht wurde; Gewalten, die man freilich mit gleichem Recht auch als weltliche unserer Tage betrachten kann. (p.426f). I citatet gemmer der sig nogle af Benjamins nøglebegreber fra Kunstwerk - artiklen: Ferne og Nähe. Og det er i den forbindelse, at das bucklicht Männlein kommer ind i billedet og så at sige skaber en forbindelse, en bro mellem das Vorweltliche og das Weltliche, det fjerne og det nære. Benjamin stiller den pukkelryggede mandsling sammen med en af de forunderligste skabninger hos Kafka: Odradek fra Die Sorge des Hausvaters (1919). Denne lille fortælling eller parabel, der efter min mening har en helt central placering i Kafkas forfatterskab og jo også fandt nåde for dennes kritiske blik i og med, at den blev udgivet, mens han levede endnu er mærkeligt nok kun blevet analyseret relativt sjældent, sammenlignet med fx Das Urteil, Die Verwandlung eller In der Strafkolonie. Desto interessantere er det så, at Benjamin slår ned på lige netop den og hvordan han analyserer den. Men hvem eller hvad er Odradek. Fortællingen om ham starter således: Die einen sagen, das Wort Odradek stamme aus dem Slawischen und sie suchen auf Grund dessen die Bildung des Wortes nachzuweisen. Andere wider meinen, es stamme aus dem Deutschen, vom Slawischen sei es nur beeinfluβt. Die Unsicherheit beider Deutungen aber läβt wohl mit Recht darauf schlieβen, daβ keine zutrifft, zumal man auch mit keiner von ihnen einen Sinn finden kann. Natürlich würde sich niemand mit solchen Studien beschäftigen, wenn es nicht wirklich ein Wesen gäbe, das Odradek heiβt. (Die Erzählungen, p. 343) 6

7 Odradek er først og fremmest karakteriseret ved at unddrage sig enhver bestemmelse: den/det optræder som ord uden etymologi eller kendt mening: Vi ved hverken, hvor navnet kommer fra eller hvad det betyder eller om det i det hele taget betyder noget. Vi kan heller ikke få greb om, hvordan dette væsen helt nøjagtigt ser ud, for det er filtret ind i støv og snavs: Es sieht zunächst aus wie eine flache sternartige Zwirnspule, und tatsächlich scheint es auch mit Zwirn bezogen; allerdings dürften es nur abgerissene, alte, aneinander geknotete, aber auch ineinander verfilzte Zwirnstücke von verschiedenster Art und Farbe sein. Es ist aber nicht nur eine Spule, sondern aus der Mitte des Sternes kommt ein kleines Querstäbchen hervor, und an dieses Stäbchen fügt sich dann im rechten Winkel noch eines. Mit Hilfe dieses letzten Stäbchens auf der einen Seite, und einer der Ausstrahlungen des Sternes auf der anderen Seite kann das Ganze wie auf zwei Beinchen stehen. (ibid.) Det fremtræder først som en ubevægelig ting ( es ), men i det følgende også som en bevægelig skikkelse ( er ). Og endelig viser det sig at kunne tale: Det svarer, når man spørger, hvad det hedder, og siger unbestimmter Wohnsitz, når man vil have at vide, hvor det bor. Og det ler på en helt særlig måde har altså nogle menneskelige kvaliteter. Det opholder sig abwechselnd auf dem Dachboden, im Treppenhaus, auf den Gängen, im Flur altså, som Benjamin præcist konstaterer, i de samme rum som das Gericht i Der Proceβ er placeret i. Og, vil jeg tilføje for egen regning: den/det/han opholder sig ligesom fx den forvandlede Gregor Samsa uden for, men tæt ved de familiære rum. I Benjamins læsning repræsenterer dette besynderlige og ubegribelige væsen det, som vi har glemt: Odradek ist die Form, die die Dinge in der Vergessenheit annehmen. (p.431) Glemslens modus er forvrængningen, die Entstellung, og forvrængningens urbillede er iflg. Benjamin lige præcis das bucklicht Männlein. Han er der Insasse des entstellten Lebens; er wird verschwinden, wenn der Messias kommt, von dem ein groβer Rabbi gesagt hat, daβ er nicht mit Gewalt die Welt verändern wolle, sondern nur um ein Geringes sie zurechtstellen werde. (p.432) Men som det fremgik af bucklicht Männlein -billedet i Berliner Kindheit hænger glemsel jo snævert sammen med erindring. Så det må være relevant at stille et spørgsmål, 7

8 som Benjamin ikke stiller: Hvad er det, vi har glemt eller fortrængt, som Odradek skal minde os om? Og når jeg bevidst bruger ordet fortrængt, antyder jeg naturligvis, at jeg ikke er helt så skeptisk overfor at inddrage psykoanalysen, som Benjamin er det. Det er jo påfaldende, at det lige netop er skidt og snavs, Odradek suger til sig og at han opholder sig dér, hvor han gør. Det teologiske eller metafysiske aspekt er også svært at komme udenom og Benjamin har det da også selv med, når han som i citetet ovenfor henviser til den jødiske Messiasforventning og når han runder sin Odradek-analyse af med en gentagelse af den pukkelryggede mandslings bøn, med tilføjelsen: Wenn Kafka nicht gebetet hat was wir nicht wissen so war ihm doch aufs Höchste eigen, was Malebranche das natürliche Gebet der Seele nennt die Aufmerksamkeit. Und in sie hat er, wie die Heiligen in ihre Gebete, alle Kreatur eingeschlossen. (p.432) Hvis vi fokuserer på den Hausvater, som iflg. titlen er den, der gør sig bekymringer og som er den, der fortæller om og beskriver Odradek, så spørger denne til sidst: Kann er denn sterben? Og husfaderens største bekymring viser sig at være bekymringen over, at Odradek, dette unyttige og uhåndgribelige væsen måske vil overleve ham (Die Erzählungen, p.344). Benjamins teologi el. metafysik vil jeg ikke begive mig nærmere ind i, det føler jeg mig ikke kompetent til. Men der er for mig at se ingen tvivl om, at den spiller en central rolle i hans Kafka-læsninger. Metafysisk-religiøse begreber som Erbsünde og Erlösung og Kreatur (ovenfor) forekommer hyppigt i essayet. Så hans påstand om, at den teologiske læsning af Kafka er en vildvej, skal nok forstås derhen, at han ser det som en vildvej at ville presse Kafka ind i en ortodoks teologi, in casu den jødiske, som Brod med flere gør det. Benjamins Kafka når længere tilbage, ins Vorweltliche, som det blev formuleret i citatet ovcenfor. Jeg kan tilføje, at jeg selv først og fremmest hælder til at læse Die Sorge des Hausvaters i lyset af den hermeneutiske apori, som for mig at se er det centrale element i Kafkas værker. Dette aspekt kommer Benjamin i øvrigt også ind på i essayet, dog ikke i forbindelse med Odradek. Fx skriver han i afsnit to, at Kafka hat alle erdenklichen Vorkehrungen gegen die Auslegung seiner Texte getroffen. (p.422) Jeg vil pege på endnu nogle sider af Kafkas digtning, som Benjamin har haft blik for før nogen anden. Jeg har allerede antydet det, idet det står i sammenhæng 8

9 med karakteristikken af Kafkas digtning som Welttheater : Benjamin slår ned på det teatralske eller gestiske, på den betydning som die Gebärde har. Han nævner bl.a. den scene i Das Urteil, hvor den fader, som Georg Bendemann lige har båret hen til sengen og dækket godt til, pludselig springer op og står foran ham som en kæmpe, et Schreckbild, der hoverende indrømmer over for sønnen, at han i årevis har spillet komedie for at kunne afsløre denne som imidlertid også har spillet komedie. Benjamin kunne også have nævnt den måde, hvorpå Josef K.s arrestation beskrives i 1. kapitel af Der Proceβ: En scenen bygges op i Fräulein Bürstners værelse, og ikke kun kollegerne fra banken er tilskuere, også to gamle mennesker, der bor i huset overfor, ligger i vinduet og følger ivrigt med i forestillingen de flytter sig endda for at kunne se bedre. Som en teaterforestilling er jo også Josef K.s optræden i retslokalet gestaltet med tilskuere både i salen og på gallerierne, med klapsalver eller mishagsytringer. Teatralsk er scenen i domkirken og beskrivelsen af Josef K.s død, hvor denne forinden spørger de to herrer, der er kommet for at hente ham, hvilket teater de spiller på. At Benjamin i sansen for det mimisk-gestiske har set et slægtskab mellem sig selv og Kafka, kan der for mig at se ikke herske nogen tvivl om. Hele Berliner Kindheit um 1900 fx består jo af tableauer, små sceniske øjebliksbilleder. Jeg ser også nærheden til Brecht, som Benjamin i disse år i havde et tæt samarbejde med: Det gestiske er en af de helt centrale kategorier i Brechts teori om det episke teater, og der er i Benjamins tekst mange formuleringer, der er klart Brecht ske, fx når han kalder teatret der gegebene Ort solcher Versuchsanordnungen (p.418) forsøgsopstillinger, eksperimenter. Versuche et nøgleord hos Brecht. Det, der iflg. Benjamin kendetegner Kafkas gestiske fremstillinger, er, at han gennem dem fjerner die überkommenen Stützen (p.420). Han gør verden fremmed, og han gør det på en måde, så man som Benjamin skriver kan læse fx hans Tiergeschichten i en rum tid, ohne überhaupt wahrzunehmen, daβ es sich gar nicht um Menschen handelt. Stöβt man dann auf den Namen des Geschöpfs des Affen, des Hundes oder des Maulwurfs so blickt man erschrocken auf (ibid.) Der er tale om en pludseligheds-oplevelse, for at benytte Karl Heinz Bohrers begreb. Men hvor die Verfremdung hos Brecht skal hjælpe tilskueren til at gennemskue og forstå verden, dér gør Kafkas tekster, som allerede nævnt, alt 9

10 for ikke at blive forstået og tolket. Benjamin formoder, at Kafka, den jeder Tag seines Lebens vor unenträtselbare Verhaltungsweisen und undeutliche Verlautbarungen gestellt hat im Tod wenigstens seiner Mitwelt mit gleicher Münze heimzahlen [wollte.] (p.422) Jeg er ikke utilbøjelig til at give Benjamin ret. I det sidste afsnit citerer Benjamin parablen Die Wahrheit über Sancho Panza (Die Erzählungen, p.350), Kafkas mest fuldendte, hævder han, weil sie eine Auslegung ist (p.437). da den ikke er særlig kendt, skal den her gengives i sin helhed: Sancho Pansa, der sich übrigens dessen nie gerühmt hat, gelang es im Laufe der Jahre, in den Abend- und Nachtstunden, durch Beistellung einer Menge Ritter- und Räuberromane seinen Teufel, den er später den Namen Don Quichote gab, derart von sich abzulenken, daβ dieser dann haltlos die verrücktesten Taten ausführte, die aber mangels ihres vorbestimmten Gegenstandes, der eben Sancho Pansa hätte sein sollen, niemandem schadeten. Sancho Pansa, ein freier Mann, folgte gleichmütig, vielleicht aus einem gewissen Verantwortlichkeitsgefühl dem Don Quichote auf seinen Zügen und hatte davon eine groβe und nützliche Unterhaltung bis an sein Ende. (Erzählungen, p. 350) Den byrde, som Sancho Pansa ved at skrive har held til at lægge fra sig, er den byrde, som das bucklicht Männlein bærer på sin ryg som en pukkel. Det er das entstellte Leben, skriver Benjamin (p.432) Og med denne sidste henvisning til sin emblematiske figur slutter han essayet om Kafka. Det er en på mange måder svimlende læsning, som der slet ikke kan ydes retfærdighed i et relativt kort foredrag, for Benjamin ser sammenhænge og kaster lynglimt ind over værket og det er derfor ikke så mærkeligt, at den hyppigt forekommende svimmelhed, vist bl.a. i brugen af verbet schaukeln, er et element i Kafkas digtning, som Benjamin vel som den første har haft blik for. 10

11 Henning Goldbæk Erindring som form hos Benjamin og Proust I 1930 oversætter Benjamin nogle få sider fra Prousts store essay Sur la lecture, der står i Pastiches et melanges. Prousts essay blev oprindelig skrevet som en indledning til hans oversættelse af to Ruskintaler, altså som en kommentar til hans egen oversættelse, og den tradition følger Benjamin i sin oversættelse af citater fra Sur la lecture. Ligesom Proust aldrig nøjes med at oversætte Ruskin, men tolker ham ind i sit eget univers, til syvende 11

12 og sidst ind i På sporet af den tabte tid, som essayet Sur la lecture indgår i, så gør Benjamin det samme med Proust. Han citerer ham ved at kommentere ham, han følger simpelthen opskriften fra Pastiches et melanges, han efterligner og blander Proust ind i sin egen sammenhæng, og det er omkring 1930 blandt andet Zum Bilde Proust, og allerede grundstrukturen for Passageværket, der foregribes i det lille essay: kommentar, værkcitat, omfortolkning. Det, der især optager Benjamin i hans udpluk fra Sur la lecture, er Prousts forfølgelse af den barnlige tilværelse i alle dens skjulte mæandere og det forhold, at en bog for forfatteren, der har skrevet den, er en konklusion, mens den for læseren er en ansporing, en incitation, som det hedder. I den danske fremmedordbog er incitation forklaret som et skub, et sving, en opildning, og at incitere som at opildne, anspore, tilskynde, pirre. Alt det er det grundlæggende greb hos både Proust og Benjamin, at lade sig inspirere til at forbedre det, de læser eller oversætter, i deres egne senere værker, for som det hedder i Benjamins oversættelse af Sur la lecture: Læsningen står på tærsklen af det åndelige liv; den kan føre os ind i det: men den konstituerer det ikke. Senere hedder det, at læsningen af en anden mands værk er en impulsion, en impuls, eller et stød til noget helt andet. Og dette andet er ikke blot et nyt værk, men et paradisisk værk, for som det hedder i det sidste sted, som Benjamin oversætter fra Sur la lecture: Og Dante er ikke den eneste digter, som Virgil ledsagede til til paradisets tærskel. Men også Proust, når han oversatte Ruskin og Benjamin, når han oversatte Proust. Man skal huske, at Dantes beskrivelse af paradis er præget af umuligheden af at udholde lyset, han forblændes ikke kun af det, han kan næsten ikke skildre det, og må derfor blive på tærsklen, tanken giver op længselen stilles: Jeg ville se, hvor billedet indpasses i cirklen og finder dér sin plads; men nu slog mine vinger ikke til, men det var for mig, som min sjæl blev ramt af et lys, hvorved dens længsel nåede målet. Den høje fantasi jeg ikke mægted; (Dante, Paradis side 167) 12

13 Det er faktisk ligesom Proust, der slutter sin roman med at antyde, at Marcel går hjem for at skrive den, eller ligesom Benjamin, der i slutningen af Zum Bilde Proust viser den døende digter, der febrilsk maler skabelsen fra det sixtinske kapel fra sygesengen, hvor han dækker de utallige blade med sin håndskrift og tilegner dem skabelsen af sit mikrokosmos, dvs. På sporet af den tabte tid. Hvis udgangspunktet for læsningen og skriveprocessen er tilskyndelse og inspiration, og ikke det færdige værk som slutresultat, men som nyt udgangspunkt, så kaster det også lys over den betydning, som ordet erindring kan have hos Proust og Benjamin, ikke tilbagerindring, men en fremadrettet erindring, en konstruktion og en rekonstruktion af det billede af paradis, som altid dukker op hos dem som det, der ikke kan beskrives, men som de har en idé om. Denne afstand mellem at destruere inspirationskilden for at kunne skrive og alligevel have et billede af et paradis at skrive hen imod forklarer både Benjamins og Prousts måde at skabe deres værker på, først en form, der sprænges og derefter en form, der hele tiden siger nej til sig selv. I sidste bind af På sporet af den tabte tid hedder det netop typisk for denne formproblematik i Den genfundne tid, at den ikke findes. Som man ved skrev Proust begyndelsen og slutningen af På sporet samtidig i en romantisk tone, men ændrede senere hele romanopfattelsen fuldstændig, ved for eksempel at tilføje den følgende sætning: Hvor ofte havde i løbet af mit liv virkeligheden ikke skuffet mig, fordi min imagination, der var mit eneste organ til at registrere skønhed igennem, i det øjeblik, da jeg registrerede virkeligheden, ikke mere kunne anvendes på den, på grund af den uomgængelige lov, at man kun kan forestille sig (imaginer) det, der er fraværende. (Proust IV, side 450f.). Men det var ikke sådan, det begyndte, hverken for Proust eller for Benjamin. Det begyndte som en opdagelse af den moderne historie som en malstrøm, det, der senere bliver et hovedtema i Adornos æstetiske teori. Hos Proust er det opdagelsen af John Ruskins bog om Venedig, Stones of Venice, der blev skrevet som en redning i ord af den synkende by, og samme projekt valgte Ruskin at tage op i sine bøger om de store franske kathedraler, som Proust oversatte til fransk. Men allerede det tidlige 13

14 hovedværk Glæder og Dage fra 1895 er optaget af det historisk forsvindende og de konsekvenser, det får for kunsten og litteraturen i særdelsehed. Glæder og dage er en kæmpemæssig pastiche, for i denne bog citerer Proust og kommenterer det 19. århundredes stilarter, lige fra romantikken til hans egen samtid, Chateaubriand, Baudelaire, Flaubert, Tolstoi. Et gennemgående tema for denne redningsaktion er Noahs ark, som billede på bogens museale tendens. Proust ønsker ikke at forlade Noahs ark, for at søge nyt land efter katastrofen, tværtimod ønsker han at blive og skrive fra Noahs ark som hans faste holdepunkt, på grænsen mellem redning og fortabelse. Men før han når frem til denne konklusion, må han igennem et andet tema i bogen, og det er snobben og fantasmagorien. Hele bogens gennemgående figur er snobben, der vandrer igennem det 19. århundredes overflader, storbyen, moden, salonerne, kærligheden, museerne, og kun nyder øjeblikket. Der er en dialektik i Glæder og dage mellem snobbens fantasmagorier og Noahs ark, og denne dialektik ligger allerede i bogens titel, for Hesiods bog hed Arbejde og dage, og ved at indsætte glæder i stedet for arbejde, tager Proust temaet op om overflade og dybde. Snobbens verden forkastes ikke, for Proust er selv en snob, men den konfronteres som guldalder med arbejdets jernalder, og de to poler bliver bogens æstetiske grundlag, som er afskeden fra alt bestandigt. Denne holdning kommer især til udtryk i teatermetaforikken i bogen, det italienske teater, der går igen overalt, som billede på, at det kan blive vanskeligt at skelne mellem det, der er på scenen og bagved, for hvad er virkeligheden og hvad er blændværket. Denne tilvænning til det modernes flygtighed munder ud i en sprængning af genrerne, i særdeleshed i et opgør med det 19. århundredes roman, til fordel for fragmentariske former, digte, prosadigte, noveller, og det er ikke mindst vigtigt, at der optræder to gange Baudelaire i Glæder og Dage, den avantgardistiske Baudelaire, der længes efter det nye, og ødelæggelsens Baudelaire, der gøres til en allieret hos Proust, fordi han som vandrer og snob gennem storbyen både indfanger overfladens fantasmagori og opdagelsen af ødelæggelsen som den historiske drivkraft. Glæder og dage er bogen, hvor Proust opdager barokkens og den franske klassicismes aktualitet i teatermetaforikken, i dialektikken mellem blændværk og virkelighed og mellem drøm og opvågning, men også opdagelsen af livet som en drøm. Og denne dialektik medfører to andre træk, den detektiviske 14

15 afsløring af samfundets fantasmagori og dødsoplevelsen, alt det, der går ind i På sporet af den tabte tid, i sætningen om, at man kun kan forestille sig det, der er fraværende, dvs. i det øjeblik, hvor det forsvinder, og først som forsvindende kan man måske redde det i kunsten og sproget. Denne spænding mellem overflade og dybde bliver bestemmende for formen i På sporet af den tabte tid, allerede fro de bind, som Benjamin er med til at oversætte sammen med Franz Hessel i slutningen af 1920erne, og det er bind 2,3 og 4. Mens det første udkast, som dækker bind 1 og 7 endnu står i det 19. århundredes ånd, med begyndelsens bevægelse mellem romantisk nat og opvågning, og sidste binds tro på at vinde fortiden tilbage ved hjælp af den berømte sten i Venedig, så sprænger Proust hele romankonceptet, så snart han indfører Albertine og Charlus i bogens anden bind. Især gennem den betydningsforandring, der sker med musikken kan man meget tydelig se en udvikling fra en romantisk, platonisk musik i begyndelsen og til en moderne, uforløst og dissonant musik, der allerede bliver tydelig i begyndelsen af bogens tredie del, Guermantes, hvor Marcel hører lydene fra storbyen ind i sin drøm en tidlig morgen, eller i scenen, hvor bedstemorens dødsrallen kobles sammen med Wagners Tristan og Isolde, med det resultat, at fortiden ikke opgives eller fortrænges, men reddes over i den nye form som det sidste forsvindende øjeblik: Lægen gav hende en morfinindsprøjtning og stillede et iltapparat op for at lindre åndedrættet. Min mor, doktoren, sygeplejersken holdt flaskerne; så snart den ene var opbrugt, rakte man dem den næste. Jeg var et øjeblik gået ud af værelset. Da jeg kom tilbage, var der sket et mirakel: akkompagneret af en lav snurren syntes min bedstemor at synge en lang, salig sang for os, der hurtigt gennemvævede rummet med sin musik. Jeg begreb hurtigt, at den næppe var mindre ubevidst og ligeså mekanisk som den forudgående rallen. Måske genspejlede den ganske svagt en følelse af velbehag, som morfinen havde tilvejebragt. den skyldtes først og fremmest åndedrættets skift til et andet register, eftersom luften ikke mere gik gennem bronchierne på helt den samme måde. Fordi min bedstemors åndedræt var befriet af den dobbelte virkning af ilt og morfin, kom det ikke mere forpint og stønnende fra hendes bryst, men gled hurtigt og let som en skøjteløber mod den kostelige fluidum. Måske var der i hendes åndedrag, der var 15

16 ligeså følelsesløs som vinden i en rørfløjte, også et par menneskelige suk, der var blevet frigjort, da døden nærmede sig, og virkede som impulser af lidelse eller lykke hos et væsen, der slet ikke føler mere, og de tilføjede, uden at skifte til en anden rytme, en melodisk klang til det langt udtrukne tema, der steg højere og højere, derpå faldt igen, for derefter at forlade brystet, der var blevet lettet og hige efter mere ilt. Når sangen derpå var nået helt til tops og holdt den højeste tone med magt, syntes den, der var blandet med en hvisken, der ligesom bad i den højeste lyst, at forsvinde i øjeblikke, på samme måde som en kilde tørrer ud. (Proust (1954),II, s. 340) Som man kan se af dette citat, følges overgangen til det moderne hos Proust også af den moderne teknik, et punkt, som allerede blev bemærket af kritikkerne, da På sporet af den tabte tid udkom i 1912, ikke bogens bagudrettede tendens, men dens optagethed af film, foto, biler og tog. Og faktisk går modsætningen kirke og tog gennem alle bogens syv bind. Benjamins udvikling, som i høj grad er præget af oversættelsen af Proust, der fandt sted samtidig med de første udkast til Passageværket, begynder med barokken som udgangspunkt, med skuepladsen, allegorien og kritikken af det 19. århundredes nykantianisme som en parallel til Proust kritik af det 19. århundredes roman. Han har allerede draget konsekvenser af sin opdagelse af den moderne historie og første verdenskrig ved først at kritisere nykantianismen i Sørgespilsbogen og derefter forlade den akademiske afhandling som fremstillingsform til fordel for de fragmentariske former, han skriver fra slutningen af 1920erne til sin død i Både de første optegnelser om passagerne og de to exposéer er præget af den proustske dialektik mellem fantasmagori, snob på den ene side og detektivisk opdagelse og dødsoplevelse på den anden side. I de korte tekststykke med titlen Passager fra 1927 forenes allerede snobben, detektiven og den reddende gestus overfor den forsvindende historie, når det hedder: I Avenue des Champs-Elysées blev der for kort tid siden indviet arkader midt mellem nye hoteller med engelske navne, og den nyeste pariser passage præsenterede sig. Ved indvielsen af den spillede et monsterorkester i uniform hornmusik foran blomsterarrangementer og 16

17 fontæner. Man stemmede sig stønnende henover sandstenstærskler langs med spejlruder, så kunstig regn falde over de nyeste bilmodellers indvolde af kobber, som bevis på materialets bonitet, så hjul dreje rundt i olie, læste på små sorte prismærkater med store tal priserne på lædervarerne og grammofonpladerne og broderede kimonoer. I et diffust lys fra oven gled man henover fliser. Mens der her er blevet åbnet en ny gennemgang for det mest a la modiske Paris, er en af byens ældste passager forsvundet, Passage de l Opéra, som anlæggelsen af Boulevard Haussmann har opslugt. Som denne sælsomme vandrehal gjorde det indtil for nylig, fastholder nogle passager den dag i dag i grelt lys og mørke kroge en fortid af rum. Uddøende erhverv holder ud i disse indre rum og de udstillede varer er utydelige eller mangetydige. Allerede indskrifterne og skiltene ved indgangsportene (man kunne lige så godt sige udgangsporte, for i disse sælsomme blandingsformer af hus og gade er hver port på samme tid indgang og udgang), allerede over indskrifterne, som derefter går igen indenfor på væggene, hvor en vindeltrappe her og der stiger op i mørket mellem tæt belæssede tøjstativer, er der noget gådefuldt. Man ved, at Benjamin deltog i de berømte Königstein-samtaler i med Adorno og Horkheimer, som gjorde ham opmærksom på, at man ikke kunne skrive om det 19. århundrede uden at inddrage den sene Marx og Kapitalen. Benjamin inddrog faktisk varanalysen fra første bind af Kapitalen, men det var først og fremmest inddragelsen af Baudelaire og Proust, der kom til at bestemme det egentlige Passageværk fra 1935 og frem til Baudelaire er allerede inddraget i det første exposé fra 1935, sammen med skuespilsmetaforikken i undertitlerne, mens Proust gør sig gældende i det parallele arbejde med Barndom i Berlin omkring år Men de to exposéer og Barndom i Berlin er ikke Passageværkets disposition, men blot endnu en del af arkivet. I takt med at de såkaldte konvolutter vokser fra 1935 til 1940 bliver det klart, at der dukker nye emner op, som ikke er med i de to exposéer, det gælder især konvolut N, om erkendelseteori, og Historieteserne, der ikke er en del af Passageværket, men endnu et parallelt værk. Men det, der først og fremmest sprænger formen for Passageværket, er et nyt syn på det kosmiske hos Benjamin. Både i arven fra Proust, og fra det 19. århundrede i de tidlige akademiske skrifter lå der en traditionsbinding tilbage til 17

18 romantikken, Goethetiden, barokken, renæssancen og antikken, som går lanht ud over det moderne hos Benjamin. Det kosmiske i Passageværket er den moderne teknik, det er den ambivalente optagethed af opfindelser, verdensudstillinger, arkitektur, teknik i afsnit som Belysningsformer, Reproduktionsteknik, Automater, våben og krig, der bliver det nye kosmos, i forlængelse af avantgardisternes optagethed af det moderne og det nye som et nyt kosmos, således hos Apollinaire og hos surrealisterne. Det gådefulde ved Passageværket er, at det fra at konstatere et værdisammenbrud og en moderne tomhed, bliver optaget af historien som Eindgedenken, ihukommelse, og i den sammenhæng lægger mere vægt på at notere kilderne som et kæmpemateriale end på at finde en form, der kan rumme det og gøre det harmonisk. Netop i en note om Proust fra Pariser Passage 1 hedder det om denne nye formproblematik: Orfeus, Eurydike, Hermes på banegården. Orfeus den tilbageblevne. Eurydike midt i <?> kys. Hermes stationsforstanderen med afgangsskiltet. Dette et neoklassisistisk motiv. Med neoklassisismen hos Cocteau, Stravinsky, Picasso, Chirico osv. forholder det sig således: Opvågningens overgangsrum, som vi lever i nu, er gudernes foretrukne gennemgangssted. Denne gudernes gang gennem rummet skal forstås som et glimt. Det kan kun dreje sig om bestemte guder. Især Hermes, den mandlige gud. Det er betegnende, at neoklassisismens muser, der er så vigtige for den humanistiske neoklassisisme, ikke har nogen betydning. Iøvrigt spiller neoklassisistiske sammenhænge på mange måder også ind hos Proust: gudenavne. Desuden kan også homoseksualitetens betydning hos ham kun forståes herudfra. Mere generelt hører den fremadskridende nivellering af forskellen mellem det mandlige og det kvindelige i kærligheden hjemme i dette rum. Men den største rolle spiller hos Proust hele værkets koncentration omkring livets i højeste grad dialektiske omslagssted, opvågningen. Proust begynder med en fremstilling af den vågnendes rum. - Neoklassisismens fundamentale fejl er, at den til de forbipasserende guder bygger en arkitektur, der fornægter de fundamentale forhold for deres fremtræden. (En slet, reaktionær arkitektur.) <Gº,26> Konklusion 18

19 Passageværket har et nøgleord, tærskel, og tærskelerfaring. Det er især indgangen til passagerne i Paris, der kaldes tærskler af Benjamin, og af dem er der tre. Den første tærksel er indgangen til Baudelaires Paris og tidsalder, dvs Baudelaire er den absolut vigtigste kilde i Passageværket, for hans digte trænger allerede ned i den moderne virkeligheds dobbelthed af overflade og dybde. Det moderne Paris blev til, mens Baudelaire skrev sine digte, og han beskrev allerede ødelæggelserne og bevarede sansen for det nye. Men først og fremmest handler hans digte om afsked, med tiden, for historien skifter så hurtigt, at alt bliver til øjeblik. Den anden indgang var Prousts På sporet af den tabte tid, dvs. tiden omkring år 1900, og det, der optager Benjamin hos Proust, som han citerer overalt i Passageværket, er hans opdagelse af, at erindringen ikke mere er mulig, fordi der ikke mere findes et fællesskab, men kun øjeblikke af mening, der kan gribes som en moderne erfaring, for eksempel i Madeleinekageoplevelsen. Det, Benjamin oplevede med passagerne, genfandt han hos Prousts Madeleineoplevelse: afsked. Den tredie indgang var Benjamins egne oplevelser som barn i Berlin omkring år 1900, men oplevet af den landflygtige Benjamin i 1930erne. Og Barndom i Berlin omkring år 1900 følger Passageværket som en skygge, og begge værker drager konklusionen af det, Baudelaire og Proust havde forberedt, dvs. at man hverken kan vende tilbage til fortidens storhed, som nazisterne drømte om, eller drømme om en stor fremtid med traktorromantik. Derimod kan man vente og holde fast i det, der er sket, ved at gøre litteratur til et arkiv. Og det er netop, hvad Passageværket gør, det realiserer et andet nøgleord, hos Benjamin, Eingedenken, på dansk ihukommelse, dvs. at huske det, der er sket i fortiden og især det, der er gået galt eller mislykket, for at de kommende læsere, dvs. vi, kan anvende det i nutiden for at korrigere billederne af fremtiden ved hjælp af fortiden. Mellem tabet af historien og erindringen og en ny historisk sammenhæng placerer Benjamin og Proust sig afventende, ligesom senere Adorno, når han i stykket Sur l eau fra Minima Moralia advarer mod at forlænge nutiden ind i fremtiden, men tværtimod vænne sig af med totaliteten og være Zaungast, plankeværkskikker ind i fremtiden, ligesom allerede Rilke er det i slutningen af den 10. Duinoelegi. København den

20 (Foredrag holdt den 13.9 ved KUA og den ved SDU i forbindelse med den danske udgivelse af Walter Benjamins Passageværk) FOREDRAG HOLDT VED WALTER BENJAMIN-SEMINARET D. 12. DEC PÅ INSTITUT FOR LITTERATUR KULTUR OG MEDIER, SDU. ARR. HENNING GOLDBÆK JOHN THOBO-CARLSEN BENJAMIN OG BARTHES Indledning. Walter Benjamin og Roland Barthes forekommer mig at være to udgaver af det, Barthes et sted kalder "et sprogligt subjekt" i, som på stimulerende måde udfordrer hinanden. To personer, der på trods af forskelle i deres kulturelle rødder, har udviklet en indsigt i menneskenes indbyrdes forhold og forhold til omverdenen af nogenlunde ens karakter. For begges vedkommende har det ført til den opfattelse, at hverken litteraturen eller udsagn om litteraturen har helle noget sted. De må på hver deres måde vedkende sig deres egen skrivepraksis. Når Roland Barthes på den ene side hævder, at glæden og gyset ved at læse og skrive litteratur er knyttet til den udfordring og det besvær, som man har med at forlige sig med sprogets almindeligheder, floskler og stereotyper, og Walter Benjamin på den anden side mener, at man kun kan erkende sig selv og andre i benævnelsen så synes det klart, at for dem begge har der ikke været nogen vej uden om sproget. Barthes siger også, at "litteraturen ligner Racines heltinde Eriphile i tragedien Iphégenie, som dør af at vide, hvem hun er, men som lever ved at søge sig selv" ii, og ved andre lejligheder nævner han Orfeus-myten direkte som allegori på det litterære fænomen og det at skrive og læse: "Denne mallarméske sprogbrug er Orfeus, som kun kan redde det, han elsker ved at give afkald på det, men som alligevel vender sig lidt om; det er litteraturen på tærsklen til Det forjættede Land, eller tærsklen til en verden uden litteratur som det alligevel er forfatternes opgave at vidne om" (m.u.). iii Paradokset i dette afspejler ikke alene Barthes' opfattelse af, hvilken type problemer litteraturen typisk håndterer, og i hvilken form det sker, men det er samtidig et billede på litteraturen som erkendelsesmodus og sandhedsgestalt. Det er netop omkring indsigter af denne art, at Barthes og Benjamin synes at mødes i sproget og i litteraturen. 20

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Vejledningens indhold har en varighed af ca. 4-6 lektioner afhængigt af valg af opgaver/aktiviteter.

Vejledningens indhold har en varighed af ca. 4-6 lektioner afhængigt af valg af opgaver/aktiviteter. Tema: Märchen Fag: Tysk Målgruppe: 5.-7. kl ARD, 2013, 5 min. Faustnr.: TV0000026386 Alle billeder er hentet fra tv-udsendelsen At arbejde med eventyr i tyskundervisningen er en oplagt mulighed for fhv.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF netundervisning Tysk

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Når I som virksomhed sælger på kredit til tyske virksomheder, skal I være opmærksom på, at det samlede udestående ofte helt må afskrives, hvis en køber går

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

! ÅRSPLAN!!2015/2016!!TYSK!10.klasse!! UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38. Berlin! Mein Leben in Kreuzberg (1,4 ns) 38 Studietur

! ÅRSPLAN!!2015/2016!!TYSK!10.klasse!! UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38. Berlin! Mein Leben in Kreuzberg (1,4 ns) 38 Studietur ÅRSPLAN2015/2016 TYSK10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 Berlin Mein Leben in Kreuzberg (1,4 38 Studietur Dänen in Berlin (1,0 Junge Obdachlose (0,7 Freibad (1,9 Berlinische Sprach Verwirrung (1,4

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere