Walter Benjamin som litteraturkritiker Annelise Ballegaard Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Walter Benjamin som litteraturkritiker Annelise Ballegaard Petersen"

Transkript

1 Walter Benjamin som litteraturkritiker Annelise Ballegaard Petersen For ca. 30 år siden holdt jeg på dette sted et oplæg, hvori Walter Benjamin indgik og det var mit første møde med ham. Jeg analyserede i oplægget artiklerne om hhv. Der Autor als Produzent og Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (begge fra midten af 1930rne) i sammenhæng med andre bud på en materialistisk æstetik i mellemkrigstidens Tyskland. Siden da har jeg især beskæftiget mig med Benjamin i forbindelse med storbykultur og - litteratur, og dér har jeg trukket på Passage-værket. I dag vil jeg fokusere på en anden side af Benjamins virke: hans litteraturkritik. Benjamins virksomhed som litteraturkritiker er overmåde vidtspændende. Han har skrevet om både tyske og ikke-tyske forfattere og værker, samtidige såvel som ældre. For blot at nævne et fåtal af de tyske: Benjamin har skrevet om Goethes Wahlverwandtschaften, om den allemanniske tidlige 1800-tals fortæller Johan Peter Hebels Schatzkästlein, om Gottfried Keller og Hugo von Hofmannsthal, om sine samtidige forfatterkolleger Marie Luise Fleiβer og Erich Kästner begge repræsentanter for den sækaldte Neue sachlichkeit og om fortællerens tilbagevenden i anledning af Döblins Berlin Alexanderplatz (1929). Han har udøvet sin litteraturkritiske virksomhed ikke kun på tryk, men også i det nye medie: radioen. Bl.a. foreligger der et meget interessant foredrag om Kinderliteratur, en af Benjamins livslange passioner. Han har også efterladt sig et ufuldstændigt Programm der literarischen Kritik. Det er fra midt i 1930rne, og hører sammen med de ovennævnte overvejelser vedr. en materialistisk æstetik. Efter en del overvejelser har jeg imidlertid valgt at koncentrere oplægget om hans analyse af Kafkas forfatterskab, skrevet som det fremgår af titlen Zur zehnten Wiederkehr seines Todestages, altså i 1934, for herfra at trække linier til andre artikler og essays. Hvad der har slået mig er, i hvor høj grad Benjamin har blik for aspekter i Kafkas værker, som først er blevet fremhævet langt senere af andre Kafka-forskere. Så vidt jeg kan bedømme det Kafka-forskningen er som bekendt 1

2 temmelig uoverskuelig er Benjamins Kafka-essay kun i beskedent omfang blevet recipieret. 1 Den værksituation, som Benjamin har kunnet orientere sig i til sit essay, var jo en noget anden end i dag: ikke alt var udgivet, og fx romanerne forelå i de ikke helt pålidelige versioner, som Max Brod udgav dem i udgivelser, der i høj grad var styret af dennes egen måde at læse Kafka på. Interessant nok nævner Benjamin ikke Brod i sin kritik af de to veje, der findes til Kafkas Schriften grundsätzlich zu verfehlen (p.425), nemlig den psykoanalytiske og den teologiske. Det er som måske bekendt den sidstnævnte, Brod repræsenterer, og hans tidligste forsøg på en fastskrivning af Kafka som jødisk profet stammer allerede fra begyndelsen af 1920rne, så den har Benjamin med al sandsynlighed kendt. Begge de af ham kritiserede tilgange går, skriver han, am Wesentlichen in gleicher Weise vorbei. (ibid.) I betragtning af, at den rigtig store bølge af psykoanalytisk inspirerede Kafka-tolkninger først kom fra 1940rne og frem, kan man more sig med at gætte på, hvad Benjamin ville have sagt til dem. Kafka-essayet består af fire afrundede afsnit, alle forsynet med en overskrift: Potemkin, Ein Kinderbild, Das bucklicht Männlein og Sancho Pansa. Den først- og den sidstnævnte er jo velkendte hhv. historiske og litterære personer: Katharina d. Stores minister og elsker ham med kulisserne og Don Quichotes modvillige følgesvend. Det er imidlertid Kafkas mindre kendte videredigtning på Sancho Pansa-figuren, Benjamin refererer og tolker; det og den vil jeg vende tilbage til. De to afsnit ligner endvidere hinanden derved, at de begge indledes med en anekdote, der ikke har noget med Kafka at gøre: den første handler om en geskæftig sekretær ved Zarinaens hof, der gerne vil hjælpe de ministre, der står og jamrer over, at de ikke kan få Potemkins underskrift på vigtige statspapirer, fordi denne lider af depressioner og derfor er handlingslammet. Den anden foregår i en chassidisk landsby, dvs. i Østeuropa, hvor en gruppe jødiske mænd afventer sabbath ens afslutning på en kro. De fordriver på klassisk vis ventetiden med at fortælle, hvad de ville ønske, hvis de som i eventyret fik ét ønske stillet til deres rådighed. Også en fremmed tigger, der sidder henne i hjørnet, bliver bedt 1 Jeg citerer efter Walter Benjamin: Gesammelte Schriften, Suhrkamp Verlag, hhv. bd. 2,2 (1977; Kafka-essayet) og bd. 4,1 (1972; Berliner Kindheit um 1900). 2

3 om at nævne sit ønske. Begge anekdoter ender anderledes end forventet: den tjenstivrige sekretær får ganske vist Potemkin til at skrive under på statsakterne, men det er sekretærens navn, han skriver. Og tiggerens ønske, der på sin side er udformet som en lille fortælling, forstår de lyttende mænd ikke pointen i. Disse to fortællende eller anekdotiske indgange til analyserne forekommer mig karakteristiske for Benjamin tredje afsnit, Das bucklicht Männlein, som jeg vil gå nærmere ind på om lidt, indledes også med en anekdote (om Knut Hamsun). I bidraget til Walter Benjamins Berlin 2 taler Henning Goldbæk med afsæt hos Proust om formindskelsens poetik (p.41), og jeg vil mene, at det er det, vi har at gøre med her: det billedmæssige eller illustrerende i anekdotens lille form kaster lys over og kompletterer de begrebslige analyser. Ein Kinderbild gør det samme på en lidt anden, men også meget Benjamintypisk måde. Afsnittet tager sit udgangspunkt i dette portræt 3 af den ca. 6-årige Franz Kafka og vidner dermed også om Benjamins livslange interesse for fotografiet og ikke mindst portrætbilledet som for billeder i det hele taget. Det tidstypiske atelier karakteriseres som tvetydigt et vigtigt ord i en Benjaminsemmenhæng som en mellemting mellem Folterkammer und Thronsaal, som drengen er stillet ind i, som var han en model. Men når det så sammenfattende hedder, at unermeβlich traurige Augen beherrschen die ihnen vorbestimmte Landschaft, in die die Muschel eines groβen Ohrs hineinhorcht (p.416), hvad er det så for et landskab, der er tale om? Vel næppe det kunstige Wintergartenlandschaft (ibid.) med dets draperier og viftepalmer det kan ikke være det, barnet er bestemt for. Men måske det landskab, der ligger foran de bedrøvede barneøjne, det endnu fjerne landskab, som barnet lyttende er på vej ind i. Her er i høj grad tale om et auratisk fotografi, der tværs over tid og rum taler til beskueren så måske er det også vores landskab, de umådeligt bedrøvede øjne er bestemt for, hvis vi er parat til at møde dem? Bedømt ud fra vores forestillinger om, hvordan et barnefotografi skal se ud og også set med Benjamins øjne er der tale om et umådelig opstablet, teatralsk billede. Og netop 2 Marianne Barlyng og Henrik Reeh (red.): Walter Benjamins Berlin. 33 læsninger i Barndom i Berlin omkring år Spring S. 11 i oplægget. 3

4 det teatralske bliver nøgleordet til Kafkas værker og ikke et eller andet biografisk, som man vel ellers venter i og med inddragelsen af barndomsfotoet. Sammenfattende allerede før den mere indgående analyse er påbegyndt karakteriserer Benjamin Kafkas digtning som Welttheater. Hermed etableres der en forbindelse til hans egen doktorafhandling, Ursprung des deutschen Trauerspiels (1925) og dermed til ham selv og bagom den til middelalderens Jedermann, udspændt i verden midt imellem himmel og helvede. Også det teatralske vil jeg vende tilbage til. Den sidste overskrift bringer en velkendt figur på banen: das bucklicht Männlein, den pukkelryggede mandsling. Benjamin-læsere vil have stiftet bekendtskab med ham i det sidste erindringsbillede i Berliner Kindheit um Neunzehnhundert, hvor vi får at vide, at drengen Walter kender digtet om ham fra en læsebog for børn. Andre vil måske vide el. huske, at han spiller en ikke uvæsentlig rolle i Th. Manns Buddenbrooks, hvor han optræder i et mareridt: Den sarte Hanno, det sidste (mandlige) skud på Buddenbrook-stammen har skullet lære digtet udenad. Det er dog ikke dette stykke skolearbejde i sig selv, men noget i digtet, der er skyld i mareridtet. Digtet står i Arnim og Brentanos Des Knaben Wunderhorn (1806) i tillægget med Kinderlieder. De to første og de to sidste strofer skal citeres her: Will ich in mein Gärtlein gehn, will mein Zwiebeln gieβen steht ein bucklicht Männlein da, fängt als an zu niesen. Geh ich in mein Kämmerlein, will mein Bettlein machen, steht ein bucklicht Männlein da, fängt als an zu lachen. Will ich in mein Küchel gehn will mein Süpplein kochen steht ein bucklicht Männlein da. hat mein Töpflein brochen. (str. 1-2) Wenn ich an mein Bänklein knie, will ein biβlein beten, steht ein bucklicht Männlein da, fängt als an zu reden: Liebes Kindlein, ach ich bitt, bet fürs buchlicht Männlein mit! (str. 7-8) 4

5 I Berliner Kindheit um 1900 konstaterer den voksne Benjamin, at det var das bucklicht Männlein, der fik ham til at tabe ting eller slå ting i stykker: Wen dieses Männlein ansieht, gibt nicht acht. Nicht auf sich selbst und auf das Männlein auch nicht. Er steht verstört vor einem Scherbenhaufen: Will ich in mein Küchlein gehn,/will mein Süpplein kochen;/steht ein bucklicht Männlein da,/hat mein Töpflein brochen. Wo es erschien, da hatte ich das Nachsehn Allein ich habe es nicht gesehen. Es sah nur mich. (p.303f) Bemærk den raffinerede sproglige bevægelse fra das Nachsehen over nicht gesehen til sah. Den pukkelryggede mandsling så drengen alle de steder og i alle de situationer, som der fortælles om i erindringsbillederne. De er på magisk vis blevet einverleibt i mandslingens verden som en slags skat, som den Halbpart des Vergessens (ibid.). Jetzt hat es seine Arbeit hinter sich (p.304): Jetzt refererer til den nu afsluttede nedskrivning af den halvdel af erindringerne, som ejermanden selv, Walter Benjamin, fik lov til at beholde; drengen fra dengang o.1900 og hans ting står dér på papiret og så hvisker mandslingen über die Jahrhundertschwelle mir die Worte nach: Liebes Kindlein, ach, ich bitt,/bet fürs bucklicht Männlein mit. (p.304). Med denne bøn, som er det i digtet, der giver Hanno Buddenbrook mareridt, slutter Berliner Kindheit um Uffe Hansen læser i Walter Banjamins Berlin 4 mandslingen i lyset af jødisk gnosticisme som den bevarer af erindringen, der ved at gøre de velkendte og slidte ting forvrængede forhindrer, at deres iboende glemsel bliver enerådende. (p.184) Hvordan bringer Benjamin nu den pukkelryggede mandsling ind i Kafka? Det er glemsel, vi skal have fat på også her, men først går Benjamin tilsyneladende en omvej: Han fortæller en anekdote om Knut Hamsun, der engang skrev et læserbrev, hvori han krævede en strengere straf end fængsel: mindst galgen, evt. livsvarigt tugthus for en ung ugift tjenestepige, der havde ombragt sit barn. Hvorefter selv samme Hamsun skrev Markens grøde (1917), indeholdende fortællingen om en tjenestepige, der begår den samme forbrydelse og får den samme straf og tilføjer Benjamin gewiβ keine schwerere verdient hatte. (p.425) Igen skal anekdoten kaste et skrålys ind over det eller de værker, der skal 4 Se note 2. 5

6 analyseres. For, skriver Benjamin videre, Hamsun-historien er god at erindre, når man betragter udviklingen inden for den seneste Kafka-forskning: Denne er nemlig efter udgivelsen af nogle af de efterladte fortællinger (Beim Bau der chinesischen Mauer, 1931) slået ind på de to vildveje, jeg allerede har nævnt tidligere: den teologiske og den psykoanalytiske, og den har lagt Kafkas refleksioner fra diverse notatsamlinger ned over værkerne i stedet for at beskæftige sig med teksterne selv. Oversat fra Hamsun-anekdoten: ét er at skrive et læserbrev el. nogle strøtanker i et noteshefte, et andet er at skrive et kunstværk. Det er dette sidste, der er det væsentlige hvad man jo kun kan give Benjamin ret i. For som han siger i relation til Kafka: det er kun værket eller teksterne selv, der kan give einigen Aufschluβ über die vorweltlichen Gewalten, von denen Kafkas Schaffen beansprucht wurde; Gewalten, die man freilich mit gleichem Recht auch als weltliche unserer Tage betrachten kann. (p.426f). I citatet gemmer der sig nogle af Benjamins nøglebegreber fra Kunstwerk - artiklen: Ferne og Nähe. Og det er i den forbindelse, at das bucklicht Männlein kommer ind i billedet og så at sige skaber en forbindelse, en bro mellem das Vorweltliche og das Weltliche, det fjerne og det nære. Benjamin stiller den pukkelryggede mandsling sammen med en af de forunderligste skabninger hos Kafka: Odradek fra Die Sorge des Hausvaters (1919). Denne lille fortælling eller parabel, der efter min mening har en helt central placering i Kafkas forfatterskab og jo også fandt nåde for dennes kritiske blik i og med, at den blev udgivet, mens han levede endnu er mærkeligt nok kun blevet analyseret relativt sjældent, sammenlignet med fx Das Urteil, Die Verwandlung eller In der Strafkolonie. Desto interessantere er det så, at Benjamin slår ned på lige netop den og hvordan han analyserer den. Men hvem eller hvad er Odradek. Fortællingen om ham starter således: Die einen sagen, das Wort Odradek stamme aus dem Slawischen und sie suchen auf Grund dessen die Bildung des Wortes nachzuweisen. Andere wider meinen, es stamme aus dem Deutschen, vom Slawischen sei es nur beeinfluβt. Die Unsicherheit beider Deutungen aber läβt wohl mit Recht darauf schlieβen, daβ keine zutrifft, zumal man auch mit keiner von ihnen einen Sinn finden kann. Natürlich würde sich niemand mit solchen Studien beschäftigen, wenn es nicht wirklich ein Wesen gäbe, das Odradek heiβt. (Die Erzählungen, p. 343) 6

7 Odradek er først og fremmest karakteriseret ved at unddrage sig enhver bestemmelse: den/det optræder som ord uden etymologi eller kendt mening: Vi ved hverken, hvor navnet kommer fra eller hvad det betyder eller om det i det hele taget betyder noget. Vi kan heller ikke få greb om, hvordan dette væsen helt nøjagtigt ser ud, for det er filtret ind i støv og snavs: Es sieht zunächst aus wie eine flache sternartige Zwirnspule, und tatsächlich scheint es auch mit Zwirn bezogen; allerdings dürften es nur abgerissene, alte, aneinander geknotete, aber auch ineinander verfilzte Zwirnstücke von verschiedenster Art und Farbe sein. Es ist aber nicht nur eine Spule, sondern aus der Mitte des Sternes kommt ein kleines Querstäbchen hervor, und an dieses Stäbchen fügt sich dann im rechten Winkel noch eines. Mit Hilfe dieses letzten Stäbchens auf der einen Seite, und einer der Ausstrahlungen des Sternes auf der anderen Seite kann das Ganze wie auf zwei Beinchen stehen. (ibid.) Det fremtræder først som en ubevægelig ting ( es ), men i det følgende også som en bevægelig skikkelse ( er ). Og endelig viser det sig at kunne tale: Det svarer, når man spørger, hvad det hedder, og siger unbestimmter Wohnsitz, når man vil have at vide, hvor det bor. Og det ler på en helt særlig måde har altså nogle menneskelige kvaliteter. Det opholder sig abwechselnd auf dem Dachboden, im Treppenhaus, auf den Gängen, im Flur altså, som Benjamin præcist konstaterer, i de samme rum som das Gericht i Der Proceβ er placeret i. Og, vil jeg tilføje for egen regning: den/det/han opholder sig ligesom fx den forvandlede Gregor Samsa uden for, men tæt ved de familiære rum. I Benjamins læsning repræsenterer dette besynderlige og ubegribelige væsen det, som vi har glemt: Odradek ist die Form, die die Dinge in der Vergessenheit annehmen. (p.431) Glemslens modus er forvrængningen, die Entstellung, og forvrængningens urbillede er iflg. Benjamin lige præcis das bucklicht Männlein. Han er der Insasse des entstellten Lebens; er wird verschwinden, wenn der Messias kommt, von dem ein groβer Rabbi gesagt hat, daβ er nicht mit Gewalt die Welt verändern wolle, sondern nur um ein Geringes sie zurechtstellen werde. (p.432) Men som det fremgik af bucklicht Männlein -billedet i Berliner Kindheit hænger glemsel jo snævert sammen med erindring. Så det må være relevant at stille et spørgsmål, 7

8 som Benjamin ikke stiller: Hvad er det, vi har glemt eller fortrængt, som Odradek skal minde os om? Og når jeg bevidst bruger ordet fortrængt, antyder jeg naturligvis, at jeg ikke er helt så skeptisk overfor at inddrage psykoanalysen, som Benjamin er det. Det er jo påfaldende, at det lige netop er skidt og snavs, Odradek suger til sig og at han opholder sig dér, hvor han gør. Det teologiske eller metafysiske aspekt er også svært at komme udenom og Benjamin har det da også selv med, når han som i citetet ovenfor henviser til den jødiske Messiasforventning og når han runder sin Odradek-analyse af med en gentagelse af den pukkelryggede mandslings bøn, med tilføjelsen: Wenn Kafka nicht gebetet hat was wir nicht wissen so war ihm doch aufs Höchste eigen, was Malebranche das natürliche Gebet der Seele nennt die Aufmerksamkeit. Und in sie hat er, wie die Heiligen in ihre Gebete, alle Kreatur eingeschlossen. (p.432) Hvis vi fokuserer på den Hausvater, som iflg. titlen er den, der gør sig bekymringer og som er den, der fortæller om og beskriver Odradek, så spørger denne til sidst: Kann er denn sterben? Og husfaderens største bekymring viser sig at være bekymringen over, at Odradek, dette unyttige og uhåndgribelige væsen måske vil overleve ham (Die Erzählungen, p.344). Benjamins teologi el. metafysik vil jeg ikke begive mig nærmere ind i, det føler jeg mig ikke kompetent til. Men der er for mig at se ingen tvivl om, at den spiller en central rolle i hans Kafka-læsninger. Metafysisk-religiøse begreber som Erbsünde og Erlösung og Kreatur (ovenfor) forekommer hyppigt i essayet. Så hans påstand om, at den teologiske læsning af Kafka er en vildvej, skal nok forstås derhen, at han ser det som en vildvej at ville presse Kafka ind i en ortodoks teologi, in casu den jødiske, som Brod med flere gør det. Benjamins Kafka når længere tilbage, ins Vorweltliche, som det blev formuleret i citatet ovcenfor. Jeg kan tilføje, at jeg selv først og fremmest hælder til at læse Die Sorge des Hausvaters i lyset af den hermeneutiske apori, som for mig at se er det centrale element i Kafkas værker. Dette aspekt kommer Benjamin i øvrigt også ind på i essayet, dog ikke i forbindelse med Odradek. Fx skriver han i afsnit to, at Kafka hat alle erdenklichen Vorkehrungen gegen die Auslegung seiner Texte getroffen. (p.422) Jeg vil pege på endnu nogle sider af Kafkas digtning, som Benjamin har haft blik for før nogen anden. Jeg har allerede antydet det, idet det står i sammenhæng 8

9 med karakteristikken af Kafkas digtning som Welttheater : Benjamin slår ned på det teatralske eller gestiske, på den betydning som die Gebärde har. Han nævner bl.a. den scene i Das Urteil, hvor den fader, som Georg Bendemann lige har båret hen til sengen og dækket godt til, pludselig springer op og står foran ham som en kæmpe, et Schreckbild, der hoverende indrømmer over for sønnen, at han i årevis har spillet komedie for at kunne afsløre denne som imidlertid også har spillet komedie. Benjamin kunne også have nævnt den måde, hvorpå Josef K.s arrestation beskrives i 1. kapitel af Der Proceβ: En scenen bygges op i Fräulein Bürstners værelse, og ikke kun kollegerne fra banken er tilskuere, også to gamle mennesker, der bor i huset overfor, ligger i vinduet og følger ivrigt med i forestillingen de flytter sig endda for at kunne se bedre. Som en teaterforestilling er jo også Josef K.s optræden i retslokalet gestaltet med tilskuere både i salen og på gallerierne, med klapsalver eller mishagsytringer. Teatralsk er scenen i domkirken og beskrivelsen af Josef K.s død, hvor denne forinden spørger de to herrer, der er kommet for at hente ham, hvilket teater de spiller på. At Benjamin i sansen for det mimisk-gestiske har set et slægtskab mellem sig selv og Kafka, kan der for mig at se ikke herske nogen tvivl om. Hele Berliner Kindheit um 1900 fx består jo af tableauer, små sceniske øjebliksbilleder. Jeg ser også nærheden til Brecht, som Benjamin i disse år i havde et tæt samarbejde med: Det gestiske er en af de helt centrale kategorier i Brechts teori om det episke teater, og der er i Benjamins tekst mange formuleringer, der er klart Brecht ske, fx når han kalder teatret der gegebene Ort solcher Versuchsanordnungen (p.418) forsøgsopstillinger, eksperimenter. Versuche et nøgleord hos Brecht. Det, der iflg. Benjamin kendetegner Kafkas gestiske fremstillinger, er, at han gennem dem fjerner die überkommenen Stützen (p.420). Han gør verden fremmed, og han gør det på en måde, så man som Benjamin skriver kan læse fx hans Tiergeschichten i en rum tid, ohne überhaupt wahrzunehmen, daβ es sich gar nicht um Menschen handelt. Stöβt man dann auf den Namen des Geschöpfs des Affen, des Hundes oder des Maulwurfs so blickt man erschrocken auf (ibid.) Der er tale om en pludseligheds-oplevelse, for at benytte Karl Heinz Bohrers begreb. Men hvor die Verfremdung hos Brecht skal hjælpe tilskueren til at gennemskue og forstå verden, dér gør Kafkas tekster, som allerede nævnt, alt 9

10 for ikke at blive forstået og tolket. Benjamin formoder, at Kafka, den jeder Tag seines Lebens vor unenträtselbare Verhaltungsweisen und undeutliche Verlautbarungen gestellt hat im Tod wenigstens seiner Mitwelt mit gleicher Münze heimzahlen [wollte.] (p.422) Jeg er ikke utilbøjelig til at give Benjamin ret. I det sidste afsnit citerer Benjamin parablen Die Wahrheit über Sancho Panza (Die Erzählungen, p.350), Kafkas mest fuldendte, hævder han, weil sie eine Auslegung ist (p.437). da den ikke er særlig kendt, skal den her gengives i sin helhed: Sancho Pansa, der sich übrigens dessen nie gerühmt hat, gelang es im Laufe der Jahre, in den Abend- und Nachtstunden, durch Beistellung einer Menge Ritter- und Räuberromane seinen Teufel, den er später den Namen Don Quichote gab, derart von sich abzulenken, daβ dieser dann haltlos die verrücktesten Taten ausführte, die aber mangels ihres vorbestimmten Gegenstandes, der eben Sancho Pansa hätte sein sollen, niemandem schadeten. Sancho Pansa, ein freier Mann, folgte gleichmütig, vielleicht aus einem gewissen Verantwortlichkeitsgefühl dem Don Quichote auf seinen Zügen und hatte davon eine groβe und nützliche Unterhaltung bis an sein Ende. (Erzählungen, p. 350) Den byrde, som Sancho Pansa ved at skrive har held til at lægge fra sig, er den byrde, som das bucklicht Männlein bærer på sin ryg som en pukkel. Det er das entstellte Leben, skriver Benjamin (p.432) Og med denne sidste henvisning til sin emblematiske figur slutter han essayet om Kafka. Det er en på mange måder svimlende læsning, som der slet ikke kan ydes retfærdighed i et relativt kort foredrag, for Benjamin ser sammenhænge og kaster lynglimt ind over værket og det er derfor ikke så mærkeligt, at den hyppigt forekommende svimmelhed, vist bl.a. i brugen af verbet schaukeln, er et element i Kafkas digtning, som Benjamin vel som den første har haft blik for. 10

11 Henning Goldbæk Erindring som form hos Benjamin og Proust I 1930 oversætter Benjamin nogle få sider fra Prousts store essay Sur la lecture, der står i Pastiches et melanges. Prousts essay blev oprindelig skrevet som en indledning til hans oversættelse af to Ruskintaler, altså som en kommentar til hans egen oversættelse, og den tradition følger Benjamin i sin oversættelse af citater fra Sur la lecture. Ligesom Proust aldrig nøjes med at oversætte Ruskin, men tolker ham ind i sit eget univers, til syvende 11

12 og sidst ind i På sporet af den tabte tid, som essayet Sur la lecture indgår i, så gør Benjamin det samme med Proust. Han citerer ham ved at kommentere ham, han følger simpelthen opskriften fra Pastiches et melanges, han efterligner og blander Proust ind i sin egen sammenhæng, og det er omkring 1930 blandt andet Zum Bilde Proust, og allerede grundstrukturen for Passageværket, der foregribes i det lille essay: kommentar, værkcitat, omfortolkning. Det, der især optager Benjamin i hans udpluk fra Sur la lecture, er Prousts forfølgelse af den barnlige tilværelse i alle dens skjulte mæandere og det forhold, at en bog for forfatteren, der har skrevet den, er en konklusion, mens den for læseren er en ansporing, en incitation, som det hedder. I den danske fremmedordbog er incitation forklaret som et skub, et sving, en opildning, og at incitere som at opildne, anspore, tilskynde, pirre. Alt det er det grundlæggende greb hos både Proust og Benjamin, at lade sig inspirere til at forbedre det, de læser eller oversætter, i deres egne senere værker, for som det hedder i Benjamins oversættelse af Sur la lecture: Læsningen står på tærsklen af det åndelige liv; den kan føre os ind i det: men den konstituerer det ikke. Senere hedder det, at læsningen af en anden mands værk er en impulsion, en impuls, eller et stød til noget helt andet. Og dette andet er ikke blot et nyt værk, men et paradisisk værk, for som det hedder i det sidste sted, som Benjamin oversætter fra Sur la lecture: Og Dante er ikke den eneste digter, som Virgil ledsagede til til paradisets tærskel. Men også Proust, når han oversatte Ruskin og Benjamin, når han oversatte Proust. Man skal huske, at Dantes beskrivelse af paradis er præget af umuligheden af at udholde lyset, han forblændes ikke kun af det, han kan næsten ikke skildre det, og må derfor blive på tærsklen, tanken giver op længselen stilles: Jeg ville se, hvor billedet indpasses i cirklen og finder dér sin plads; men nu slog mine vinger ikke til, men det var for mig, som min sjæl blev ramt af et lys, hvorved dens længsel nåede målet. Den høje fantasi jeg ikke mægted; (Dante, Paradis side 167) 12

13 Det er faktisk ligesom Proust, der slutter sin roman med at antyde, at Marcel går hjem for at skrive den, eller ligesom Benjamin, der i slutningen af Zum Bilde Proust viser den døende digter, der febrilsk maler skabelsen fra det sixtinske kapel fra sygesengen, hvor han dækker de utallige blade med sin håndskrift og tilegner dem skabelsen af sit mikrokosmos, dvs. På sporet af den tabte tid. Hvis udgangspunktet for læsningen og skriveprocessen er tilskyndelse og inspiration, og ikke det færdige værk som slutresultat, men som nyt udgangspunkt, så kaster det også lys over den betydning, som ordet erindring kan have hos Proust og Benjamin, ikke tilbagerindring, men en fremadrettet erindring, en konstruktion og en rekonstruktion af det billede af paradis, som altid dukker op hos dem som det, der ikke kan beskrives, men som de har en idé om. Denne afstand mellem at destruere inspirationskilden for at kunne skrive og alligevel have et billede af et paradis at skrive hen imod forklarer både Benjamins og Prousts måde at skabe deres værker på, først en form, der sprænges og derefter en form, der hele tiden siger nej til sig selv. I sidste bind af På sporet af den tabte tid hedder det netop typisk for denne formproblematik i Den genfundne tid, at den ikke findes. Som man ved skrev Proust begyndelsen og slutningen af På sporet samtidig i en romantisk tone, men ændrede senere hele romanopfattelsen fuldstændig, ved for eksempel at tilføje den følgende sætning: Hvor ofte havde i løbet af mit liv virkeligheden ikke skuffet mig, fordi min imagination, der var mit eneste organ til at registrere skønhed igennem, i det øjeblik, da jeg registrerede virkeligheden, ikke mere kunne anvendes på den, på grund af den uomgængelige lov, at man kun kan forestille sig (imaginer) det, der er fraværende. (Proust IV, side 450f.). Men det var ikke sådan, det begyndte, hverken for Proust eller for Benjamin. Det begyndte som en opdagelse af den moderne historie som en malstrøm, det, der senere bliver et hovedtema i Adornos æstetiske teori. Hos Proust er det opdagelsen af John Ruskins bog om Venedig, Stones of Venice, der blev skrevet som en redning i ord af den synkende by, og samme projekt valgte Ruskin at tage op i sine bøger om de store franske kathedraler, som Proust oversatte til fransk. Men allerede det tidlige 13

14 hovedværk Glæder og Dage fra 1895 er optaget af det historisk forsvindende og de konsekvenser, det får for kunsten og litteraturen i særdelsehed. Glæder og dage er en kæmpemæssig pastiche, for i denne bog citerer Proust og kommenterer det 19. århundredes stilarter, lige fra romantikken til hans egen samtid, Chateaubriand, Baudelaire, Flaubert, Tolstoi. Et gennemgående tema for denne redningsaktion er Noahs ark, som billede på bogens museale tendens. Proust ønsker ikke at forlade Noahs ark, for at søge nyt land efter katastrofen, tværtimod ønsker han at blive og skrive fra Noahs ark som hans faste holdepunkt, på grænsen mellem redning og fortabelse. Men før han når frem til denne konklusion, må han igennem et andet tema i bogen, og det er snobben og fantasmagorien. Hele bogens gennemgående figur er snobben, der vandrer igennem det 19. århundredes overflader, storbyen, moden, salonerne, kærligheden, museerne, og kun nyder øjeblikket. Der er en dialektik i Glæder og dage mellem snobbens fantasmagorier og Noahs ark, og denne dialektik ligger allerede i bogens titel, for Hesiods bog hed Arbejde og dage, og ved at indsætte glæder i stedet for arbejde, tager Proust temaet op om overflade og dybde. Snobbens verden forkastes ikke, for Proust er selv en snob, men den konfronteres som guldalder med arbejdets jernalder, og de to poler bliver bogens æstetiske grundlag, som er afskeden fra alt bestandigt. Denne holdning kommer især til udtryk i teatermetaforikken i bogen, det italienske teater, der går igen overalt, som billede på, at det kan blive vanskeligt at skelne mellem det, der er på scenen og bagved, for hvad er virkeligheden og hvad er blændværket. Denne tilvænning til det modernes flygtighed munder ud i en sprængning af genrerne, i særdeleshed i et opgør med det 19. århundredes roman, til fordel for fragmentariske former, digte, prosadigte, noveller, og det er ikke mindst vigtigt, at der optræder to gange Baudelaire i Glæder og Dage, den avantgardistiske Baudelaire, der længes efter det nye, og ødelæggelsens Baudelaire, der gøres til en allieret hos Proust, fordi han som vandrer og snob gennem storbyen både indfanger overfladens fantasmagori og opdagelsen af ødelæggelsen som den historiske drivkraft. Glæder og dage er bogen, hvor Proust opdager barokkens og den franske klassicismes aktualitet i teatermetaforikken, i dialektikken mellem blændværk og virkelighed og mellem drøm og opvågning, men også opdagelsen af livet som en drøm. Og denne dialektik medfører to andre træk, den detektiviske 14

15 afsløring af samfundets fantasmagori og dødsoplevelsen, alt det, der går ind i På sporet af den tabte tid, i sætningen om, at man kun kan forestille sig det, der er fraværende, dvs. i det øjeblik, hvor det forsvinder, og først som forsvindende kan man måske redde det i kunsten og sproget. Denne spænding mellem overflade og dybde bliver bestemmende for formen i På sporet af den tabte tid, allerede fro de bind, som Benjamin er med til at oversætte sammen med Franz Hessel i slutningen af 1920erne, og det er bind 2,3 og 4. Mens det første udkast, som dækker bind 1 og 7 endnu står i det 19. århundredes ånd, med begyndelsens bevægelse mellem romantisk nat og opvågning, og sidste binds tro på at vinde fortiden tilbage ved hjælp af den berømte sten i Venedig, så sprænger Proust hele romankonceptet, så snart han indfører Albertine og Charlus i bogens anden bind. Især gennem den betydningsforandring, der sker med musikken kan man meget tydelig se en udvikling fra en romantisk, platonisk musik i begyndelsen og til en moderne, uforløst og dissonant musik, der allerede bliver tydelig i begyndelsen af bogens tredie del, Guermantes, hvor Marcel hører lydene fra storbyen ind i sin drøm en tidlig morgen, eller i scenen, hvor bedstemorens dødsrallen kobles sammen med Wagners Tristan og Isolde, med det resultat, at fortiden ikke opgives eller fortrænges, men reddes over i den nye form som det sidste forsvindende øjeblik: Lægen gav hende en morfinindsprøjtning og stillede et iltapparat op for at lindre åndedrættet. Min mor, doktoren, sygeplejersken holdt flaskerne; så snart den ene var opbrugt, rakte man dem den næste. Jeg var et øjeblik gået ud af værelset. Da jeg kom tilbage, var der sket et mirakel: akkompagneret af en lav snurren syntes min bedstemor at synge en lang, salig sang for os, der hurtigt gennemvævede rummet med sin musik. Jeg begreb hurtigt, at den næppe var mindre ubevidst og ligeså mekanisk som den forudgående rallen. Måske genspejlede den ganske svagt en følelse af velbehag, som morfinen havde tilvejebragt. den skyldtes først og fremmest åndedrættets skift til et andet register, eftersom luften ikke mere gik gennem bronchierne på helt den samme måde. Fordi min bedstemors åndedræt var befriet af den dobbelte virkning af ilt og morfin, kom det ikke mere forpint og stønnende fra hendes bryst, men gled hurtigt og let som en skøjteløber mod den kostelige fluidum. Måske var der i hendes åndedrag, der var 15

16 ligeså følelsesløs som vinden i en rørfløjte, også et par menneskelige suk, der var blevet frigjort, da døden nærmede sig, og virkede som impulser af lidelse eller lykke hos et væsen, der slet ikke føler mere, og de tilføjede, uden at skifte til en anden rytme, en melodisk klang til det langt udtrukne tema, der steg højere og højere, derpå faldt igen, for derefter at forlade brystet, der var blevet lettet og hige efter mere ilt. Når sangen derpå var nået helt til tops og holdt den højeste tone med magt, syntes den, der var blandet med en hvisken, der ligesom bad i den højeste lyst, at forsvinde i øjeblikke, på samme måde som en kilde tørrer ud. (Proust (1954),II, s. 340) Som man kan se af dette citat, følges overgangen til det moderne hos Proust også af den moderne teknik, et punkt, som allerede blev bemærket af kritikkerne, da På sporet af den tabte tid udkom i 1912, ikke bogens bagudrettede tendens, men dens optagethed af film, foto, biler og tog. Og faktisk går modsætningen kirke og tog gennem alle bogens syv bind. Benjamins udvikling, som i høj grad er præget af oversættelsen af Proust, der fandt sted samtidig med de første udkast til Passageværket, begynder med barokken som udgangspunkt, med skuepladsen, allegorien og kritikken af det 19. århundredes nykantianisme som en parallel til Proust kritik af det 19. århundredes roman. Han har allerede draget konsekvenser af sin opdagelse af den moderne historie og første verdenskrig ved først at kritisere nykantianismen i Sørgespilsbogen og derefter forlade den akademiske afhandling som fremstillingsform til fordel for de fragmentariske former, han skriver fra slutningen af 1920erne til sin død i Både de første optegnelser om passagerne og de to exposéer er præget af den proustske dialektik mellem fantasmagori, snob på den ene side og detektivisk opdagelse og dødsoplevelse på den anden side. I de korte tekststykke med titlen Passager fra 1927 forenes allerede snobben, detektiven og den reddende gestus overfor den forsvindende historie, når det hedder: I Avenue des Champs-Elysées blev der for kort tid siden indviet arkader midt mellem nye hoteller med engelske navne, og den nyeste pariser passage præsenterede sig. Ved indvielsen af den spillede et monsterorkester i uniform hornmusik foran blomsterarrangementer og 16

17 fontæner. Man stemmede sig stønnende henover sandstenstærskler langs med spejlruder, så kunstig regn falde over de nyeste bilmodellers indvolde af kobber, som bevis på materialets bonitet, så hjul dreje rundt i olie, læste på små sorte prismærkater med store tal priserne på lædervarerne og grammofonpladerne og broderede kimonoer. I et diffust lys fra oven gled man henover fliser. Mens der her er blevet åbnet en ny gennemgang for det mest a la modiske Paris, er en af byens ældste passager forsvundet, Passage de l Opéra, som anlæggelsen af Boulevard Haussmann har opslugt. Som denne sælsomme vandrehal gjorde det indtil for nylig, fastholder nogle passager den dag i dag i grelt lys og mørke kroge en fortid af rum. Uddøende erhverv holder ud i disse indre rum og de udstillede varer er utydelige eller mangetydige. Allerede indskrifterne og skiltene ved indgangsportene (man kunne lige så godt sige udgangsporte, for i disse sælsomme blandingsformer af hus og gade er hver port på samme tid indgang og udgang), allerede over indskrifterne, som derefter går igen indenfor på væggene, hvor en vindeltrappe her og der stiger op i mørket mellem tæt belæssede tøjstativer, er der noget gådefuldt. Man ved, at Benjamin deltog i de berømte Königstein-samtaler i med Adorno og Horkheimer, som gjorde ham opmærksom på, at man ikke kunne skrive om det 19. århundrede uden at inddrage den sene Marx og Kapitalen. Benjamin inddrog faktisk varanalysen fra første bind af Kapitalen, men det var først og fremmest inddragelsen af Baudelaire og Proust, der kom til at bestemme det egentlige Passageværk fra 1935 og frem til Baudelaire er allerede inddraget i det første exposé fra 1935, sammen med skuespilsmetaforikken i undertitlerne, mens Proust gør sig gældende i det parallele arbejde med Barndom i Berlin omkring år Men de to exposéer og Barndom i Berlin er ikke Passageværkets disposition, men blot endnu en del af arkivet. I takt med at de såkaldte konvolutter vokser fra 1935 til 1940 bliver det klart, at der dukker nye emner op, som ikke er med i de to exposéer, det gælder især konvolut N, om erkendelseteori, og Historieteserne, der ikke er en del af Passageværket, men endnu et parallelt værk. Men det, der først og fremmest sprænger formen for Passageværket, er et nyt syn på det kosmiske hos Benjamin. Både i arven fra Proust, og fra det 19. århundrede i de tidlige akademiske skrifter lå der en traditionsbinding tilbage til 17

18 romantikken, Goethetiden, barokken, renæssancen og antikken, som går lanht ud over det moderne hos Benjamin. Det kosmiske i Passageværket er den moderne teknik, det er den ambivalente optagethed af opfindelser, verdensudstillinger, arkitektur, teknik i afsnit som Belysningsformer, Reproduktionsteknik, Automater, våben og krig, der bliver det nye kosmos, i forlængelse af avantgardisternes optagethed af det moderne og det nye som et nyt kosmos, således hos Apollinaire og hos surrealisterne. Det gådefulde ved Passageværket er, at det fra at konstatere et værdisammenbrud og en moderne tomhed, bliver optaget af historien som Eindgedenken, ihukommelse, og i den sammenhæng lægger mere vægt på at notere kilderne som et kæmpemateriale end på at finde en form, der kan rumme det og gøre det harmonisk. Netop i en note om Proust fra Pariser Passage 1 hedder det om denne nye formproblematik: Orfeus, Eurydike, Hermes på banegården. Orfeus den tilbageblevne. Eurydike midt i <?> kys. Hermes stationsforstanderen med afgangsskiltet. Dette et neoklassisistisk motiv. Med neoklassisismen hos Cocteau, Stravinsky, Picasso, Chirico osv. forholder det sig således: Opvågningens overgangsrum, som vi lever i nu, er gudernes foretrukne gennemgangssted. Denne gudernes gang gennem rummet skal forstås som et glimt. Det kan kun dreje sig om bestemte guder. Især Hermes, den mandlige gud. Det er betegnende, at neoklassisismens muser, der er så vigtige for den humanistiske neoklassisisme, ikke har nogen betydning. Iøvrigt spiller neoklassisistiske sammenhænge på mange måder også ind hos Proust: gudenavne. Desuden kan også homoseksualitetens betydning hos ham kun forståes herudfra. Mere generelt hører den fremadskridende nivellering af forskellen mellem det mandlige og det kvindelige i kærligheden hjemme i dette rum. Men den største rolle spiller hos Proust hele værkets koncentration omkring livets i højeste grad dialektiske omslagssted, opvågningen. Proust begynder med en fremstilling af den vågnendes rum. - Neoklassisismens fundamentale fejl er, at den til de forbipasserende guder bygger en arkitektur, der fornægter de fundamentale forhold for deres fremtræden. (En slet, reaktionær arkitektur.) <Gº,26> Konklusion 18

19 Passageværket har et nøgleord, tærskel, og tærskelerfaring. Det er især indgangen til passagerne i Paris, der kaldes tærskler af Benjamin, og af dem er der tre. Den første tærksel er indgangen til Baudelaires Paris og tidsalder, dvs Baudelaire er den absolut vigtigste kilde i Passageværket, for hans digte trænger allerede ned i den moderne virkeligheds dobbelthed af overflade og dybde. Det moderne Paris blev til, mens Baudelaire skrev sine digte, og han beskrev allerede ødelæggelserne og bevarede sansen for det nye. Men først og fremmest handler hans digte om afsked, med tiden, for historien skifter så hurtigt, at alt bliver til øjeblik. Den anden indgang var Prousts På sporet af den tabte tid, dvs. tiden omkring år 1900, og det, der optager Benjamin hos Proust, som han citerer overalt i Passageværket, er hans opdagelse af, at erindringen ikke mere er mulig, fordi der ikke mere findes et fællesskab, men kun øjeblikke af mening, der kan gribes som en moderne erfaring, for eksempel i Madeleinekageoplevelsen. Det, Benjamin oplevede med passagerne, genfandt han hos Prousts Madeleineoplevelse: afsked. Den tredie indgang var Benjamins egne oplevelser som barn i Berlin omkring år 1900, men oplevet af den landflygtige Benjamin i 1930erne. Og Barndom i Berlin omkring år 1900 følger Passageværket som en skygge, og begge værker drager konklusionen af det, Baudelaire og Proust havde forberedt, dvs. at man hverken kan vende tilbage til fortidens storhed, som nazisterne drømte om, eller drømme om en stor fremtid med traktorromantik. Derimod kan man vente og holde fast i det, der er sket, ved at gøre litteratur til et arkiv. Og det er netop, hvad Passageværket gør, det realiserer et andet nøgleord, hos Benjamin, Eingedenken, på dansk ihukommelse, dvs. at huske det, der er sket i fortiden og især det, der er gået galt eller mislykket, for at de kommende læsere, dvs. vi, kan anvende det i nutiden for at korrigere billederne af fremtiden ved hjælp af fortiden. Mellem tabet af historien og erindringen og en ny historisk sammenhæng placerer Benjamin og Proust sig afventende, ligesom senere Adorno, når han i stykket Sur l eau fra Minima Moralia advarer mod at forlænge nutiden ind i fremtiden, men tværtimod vænne sig af med totaliteten og være Zaungast, plankeværkskikker ind i fremtiden, ligesom allerede Rilke er det i slutningen af den 10. Duinoelegi. København den

20 (Foredrag holdt den 13.9 ved KUA og den ved SDU i forbindelse med den danske udgivelse af Walter Benjamins Passageværk) FOREDRAG HOLDT VED WALTER BENJAMIN-SEMINARET D. 12. DEC PÅ INSTITUT FOR LITTERATUR KULTUR OG MEDIER, SDU. ARR. HENNING GOLDBÆK JOHN THOBO-CARLSEN BENJAMIN OG BARTHES Indledning. Walter Benjamin og Roland Barthes forekommer mig at være to udgaver af det, Barthes et sted kalder "et sprogligt subjekt" i, som på stimulerende måde udfordrer hinanden. To personer, der på trods af forskelle i deres kulturelle rødder, har udviklet en indsigt i menneskenes indbyrdes forhold og forhold til omverdenen af nogenlunde ens karakter. For begges vedkommende har det ført til den opfattelse, at hverken litteraturen eller udsagn om litteraturen har helle noget sted. De må på hver deres måde vedkende sig deres egen skrivepraksis. Når Roland Barthes på den ene side hævder, at glæden og gyset ved at læse og skrive litteratur er knyttet til den udfordring og det besvær, som man har med at forlige sig med sprogets almindeligheder, floskler og stereotyper, og Walter Benjamin på den anden side mener, at man kun kan erkende sig selv og andre i benævnelsen så synes det klart, at for dem begge har der ikke været nogen vej uden om sproget. Barthes siger også, at "litteraturen ligner Racines heltinde Eriphile i tragedien Iphégenie, som dør af at vide, hvem hun er, men som lever ved at søge sig selv" ii, og ved andre lejligheder nævner han Orfeus-myten direkte som allegori på det litterære fænomen og det at skrive og læse: "Denne mallarméske sprogbrug er Orfeus, som kun kan redde det, han elsker ved at give afkald på det, men som alligevel vender sig lidt om; det er litteraturen på tærsklen til Det forjættede Land, eller tærsklen til en verden uden litteratur som det alligevel er forfatternes opgave at vidne om" (m.u.). iii Paradokset i dette afspejler ikke alene Barthes' opfattelse af, hvilken type problemer litteraturen typisk håndterer, og i hvilken form det sker, men det er samtidig et billede på litteraturen som erkendelsesmodus og sandhedsgestalt. Det er netop omkring indsigter af denne art, at Barthes og Benjamin synes at mødes i sproget og i litteraturen. 20

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil Fag: Tysk Hold: 28 Lærer: Rikke Balle Larsen 32-42 Undervisningsmål 9/10 klasse Udtalekorrekthed hovedindhold af lyd- og billedmedier ordforråd Vælge og anvende læsestrategier, herunder nærlæsning og skimming

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Maja Foged HH15Tysk1

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Street Art på Vesterbro

Street Art på Vesterbro Street Art på Vesterbro! Byens Netværk 05.05.11 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen På Vesterbro gemmer der sig overalt skjulte visuelle skatte. Disse skatte består i gadekunst, også kendt som Street Art,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse.

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse. Tierisch Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Mange elever har selv et kæledyr, og næsten alle har en mening om, hvilke dyr der er søde, og hvilke, der er rædselsfulde. Derudover er vores

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER 2016 3. SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.30 Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 Giv os nåde, mens vi venter, til at leve midt i verden.

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235 PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235 Bliv hos os med din Ånd til stede, O mester, hver en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Handelsgymnasiet i Roskilde, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere