Hvad skunken gemte Et fund fra 2. Verdenskrig

Transkript

1 1 Hvad skunken gemte Et fund fra 2. Verdenskrig Med udgangspunkt i fundet af en vadsæk på Sct. Hans Skole fortælles, hvorledes genstanden vækker undren, og derved fører til en fortælling om en dreng, der passerede Odense i Krigens sidste dage, 26 marts 17. april På facaden af Sct. Hans Skole er der stadig spor af et rødt kors. Det viser, at her var et lazaret under 2. Verdenskrig. Mange skoler blev dengang inddraget til forskellige såvel tyske som danske formål. Danmark havde egen regering frem til 1943 og eget politi frem til 19. september 1944, men frem mod krigens slutning i foråret 1945 blev den tyske besættelse mere og mere mærkbar. Flere og flere bygninger blev beslaglagt. I Odense gik det især ud over skoler og hoteller. Den 26. marts 1945 modtog den konstituerede Viceskoleinspektør Ed. Hansen, Meddelelse om at Skolen (Sct. Hans) skulde tages i Brug som tysk Kasserne og derfor øjeblikkelig skulde rømmes. 1 Mange andre skoler var allerede på det tidspunkt overtaget af tyskerne. På Sct. Hans Skole fik børnene undervisning frem til den 26. marts 1945, men en del af bygningerne blev brugt til beboelse for 13 husvilde familier 2 og i villaen, som lå i tilknytning til skolen, boede viceskoleinspektøren. Sct. Hans Skole beliggende på hjørnet af Skibhusvej og Egebæksvej. I villaen på hjørnet boede viceskoleinspektøren. Fotograferet af H. Lønborg den (Møntergården, Odense Bys Museer) Sct. Hans Skole, Skibhusvej 188 var opført i 1909 og udbygget i Den bestod af en rødstensbygning i tre etager med to trappetårne, hvor imellem en kvistudbygning på øverste etage gav rum til tegnelokaler, håndarbejdslokaler og et biologirum. Kun lokalerne ved gavlene havde 1 Odense Byråd, Uddrag af Odense Byrådsforhandlinger 45/46, s. 403, Sct. Hans Skole v. Skoleinspektør Henrik Hansen 2 Søren Hansen: Træk fra Odense under den tyske Besættelse s. 41

2 2 ikke kvist. Her var den skrå taglinie udnyttet til skabe. Her var et skunkrum. Her blev der i 1987 fundet en vadsæk. Til skolen hørte også en bygning med to gymnastiksale og et skolekøkken, den gamle gule bygning, retirader og cykelskure. Når skolen skulle rømmes, var det for at give plads til 800 estiske soldater, der skulle uddannes til fronttjeneste. Først efter at disse var sendt med toget til fronten, blev der indrettet lazaret. Efter at have været tysk Kaserne i 3 Uger blev Skolen omkring midten af April omdannet til Militærlazaret. Der var i begyndelsen en Belægning på 800 Mand. 3 Den første henvendelse om beslaglæggelsen af skolen kom den 23. marts, men den blev først effektueret den 26. hvor soldaterne ankom. Den 26/3 Indfandt Obersturmbahnführer for de i Forum indkvarterede tyske (estiske) Enheder. I Skolen skal indkvarteres 800 Mand. Obersturmbahnführeren oplyste i øvrigt at Beslaglæggelsen af Sct. Hans Skole sandsynligvis ikke ville komme til at vare stort mere end 6 Uger 4. Yderligere cirka 150 baltiske soldater var indkvarteret i Fyns Forum og 300 ungarere på det gamle Sct. Knuds Gymnasium på Klostervej 8. Fyns Forum fotograferet af H. Lykke den 8.maj.1941(Møntergården, Odense Bys Museer) De 13 husvilde familier, som var indkvarteret på Sct. Hans Skole, blev flyttet til Østre Skole, og inventaret blev opmagasineret i Logen i Albanigade. Den estiske bataljons oberleutnant Schneider stillede krav om 100 stole, 20 bænke og 30 borde 5, men det kneb med at opfylde dette. De 800 soldater har levet under meget trange forhold. 3 Odense Byråd, Uddrag af Odense Byråds Forhandlinger 45/46, Sct. Hans Skole v. Skoleinspektør Henrik Hansen, s Byrådets Journalsager, Arkivsag 47, Tyske Troppers Ophold i Danmark , ældre Akter 28-31, del 30 5 Do, den 28.3

3 3 I Foråret 1945 var tiden for den tyske besættelse ved at ebbe ud. Fronten stod tæt ved Berlin, så allerede den 17. april måtte de indkvarterede estere af sted igen. Fyns Stiftsamts Kredskontor for Odense Købstad meddeler den 17. April 1945: Mellem 1100 og 1200 Soldater af forskellig Nationalitet har i de sidste Dage forladt Byen paa Vej til Fronten, hvorved Skolerne Vestre Skole og Sct. Hans Skole er blevet delvis affolket. 6 Sct. hans Skole blev således brugt til indkvartering af estiske tropper i perioden 26. marts til 17. april Carl Brandt, der var elev på Sct. Hans Skole under 2. Verdenskrig, husker, at han så den estiske bataljon marchere fra Skibhusvej til Odense Banegård: de var jo kun store drenge, der knapt kunne bære et gevær. 7 To dage senere den 19. april blev skolen indrettet til lazaret: 19/4 Kl. 11½ indfandt Oberartz at han skulde overtage Sct. Hans Skole efter Esterne 8 42 år senere, i 1987, blev der fundet en vadsæk i et skunkrum under taget på Sct. Hans Skole. En estisk soldat havde gemt og glemt sine ejendele. Vadsækken indeholdt 21 genstande, der nu opbevares på Odense bys Museer. Vadsækkens ejer, Olev, som krigsfange i Belgien Do Indberetning nr Telefoninterview med Carl Brandt, Sct. Hansgade 1, 5000 Odense C, den Byrådets Journalsager, Arkivsag 47, Tyske Troppers Ophold i Danmark , ældre Akter 28-31, del 30

4 4 Hvad kan genstandene fortælle Genstandene kan i sig selv ikke tale med ord, og alligevel kan vi få meget at vide ved at iagttage dem nøje. Jakke og bukser Et slidt og lappet sæt drejlstøj i en påfaldende lille størrelse er et såkaldt sæt pudsetøj 9, eller træningstøj. Det vil sige det tøj, som soldaten blandt andet tog på, når han skulle pudse geværet, så selve uniformen ikke blev snavset af pudsecreme og olie. Skjorte Lange underbukser 9 Oplyst af O.V.Petersen, Militærhistorisk Samling Odense

5 5 Skjorten er bevidst gjort længere bag på end foran, således man undgår at skille ad når man bukker sig. Typisk for en uniformsskjorte. Desuden er der huller i og store mørke pletter, som synes at være indtørret blod. Skjortekraven er så snavset, at det er tydeligt, at den har været brugt længe uden at blive vasket. Et par hullede og lasede lange underbukser som kunne være gode i den kolde vinter, hvis de havde været i bedre stand. Et tydeligt eksempel på genbrug og på at soldaterne måtte udnytte deres beklædning til sidste trævl. Bag på de lange underbukser er skrevet navnet på deres tidligere ejer: Unterofficier Kiessling. Badebukser Uldne badebukser som man brugte det dengang med adskillige omhyggeligt udførte stopninger. Stopningerne er ikke bare simple sammenrimpninger, men man kan se, de er udført af en, der har lært, hvorledes noget sådant bør udføres.

6 6 Sorte korte gymnastikbukser Sport spillede en stor rolle i den tyske hær, og alle SS-soldater var udstyret med sorte gymnastikbukser. Den tyske hær var optaget af de ideer om natur og menneske, krop og sundhed, der under ét kaldes Vitalisme. Klapmütze, opknappet og nedknappet Felthuen er en såkaldt klapmütze. Det vil sige en kasket, hvor der kan foldes klapper ned over ørerne. En sådan var alle soldater udstyret med i slutningen af krigen. Den kunne bruges både sommer og vinter. Kigger man nærmere på knappen, er det en type, der blev lavet i landene mod øst. Særlig interesse har mærket, der sidder i fronten af huen: et aks der er formet som et sværd og omkranset af en løvranke, og over sværdet løber et bånd. Nærmere undersøgelser viser at mærket tilhørte det estiske antiluftskyts korps, som dannede en bataljon i den tyske hær under 2. verdenskrig.

7 7 Nærbillede af emblemet Kravemærker To gule kravemærker der er uden broderi, men når lyset falder rigtigt, ses aftegninger af de vinger, som har været broderet på. Sådanne er forbeholdt luftvåbnet.

8 8 Tre dåser med pudsecreme Tre endnu fedtede dåser med pudsecremer. Den ene hedder Sigella, og teksten er skrevet både på tyst og et østeuropæisk sprog Konservesdåser To konservesdåser hvoraf den ene kan have indeholdt torskerogn, og en anden hvori der ligger en sidste bid rugbrød; mørk og indtørret. Måske rester af en feltration eller den kost de fik på Sct. Hans Skole? Brødet kunne godt se ud til at indeholde eksempelvis savsmuld.

9 9 Spil og pibetobakindpakning og tændstikker af dansk fabrikation Indpakningspapir fra pibetobak og en spilleplade til mølle og dam, viser der også var mulighed for lidt privat hygge. Medicin og sygeseddel, som er udskrevet til en person SS Olev.., hørende til batteriet: Schw. Flak-Ers-Abt.60, 8. Ausbildungsbatterie, hvilket er en forkortelse af: Schweres Flugerabwehrkanone-Ersatz-Abteilung 60, der på dansk kan oversættes til: Tung Flyverafværgekanon erstatningsafdeling Ausbildungsbatterie betyder på dansk: 8. Uddannelsesbatterie 10 Datoen er den 23. december 1944, hvor han er tildelt sygemelding for 5 dage med medicin. SS er en forkortelse af Schutzstaffel, og betyder direkte oversat et beskyttelseskorps. De udgjorde et specialkorps der var berygtet for udpræget grusomhed, og bestod af særligt udvalgte, ofte frivillige soldater. Men det kunne også være almindelige frivillige fra de besatte lande. Egennavnets karakter støtter oplysningerne om at estiske soldater var indkvarteret på Sct. Hans Skole, Olev må være fra Estland. Genstandene lugter bemærkelsesværdigt meget af metal, olie og pudsecreme: en lugt af soldat hænger stadig ved! Men ved nærmere undersøgelser blev det muligt at trænge dybt ind i en afkodning af de enkelte ting og deres sammenhæng. Hvad kan genstandene fortælle om Olev Ud fra sygesedlen kan vi se at Olev var en SS-soldat under uddannelse til antiluftskyts-soldat. Det var her, så langt bag fronten som muligt, at den tyske hær placerede de helt unge soldater, ofte drenge helt ned til år. Sådanne unge drenge så Carl Brandt, en beboer i Skibhuskvarteret, marchere fra Sct. Hans Skole, og sådanne drenge kan passe den lille størrelse på tøjet i vadsækken. Af mangel på soldater, kom gamle og unge til fronten i Den 17. marts 1945 var det Olev s tur. En nærmere undersøgelse af bukserne og jakken viser at tøjet er produceret i Østeuropa. Det samme er dåsen med pudsecreme og knappen i huen. 10 Oversættelse ifølge O.V. Petersen Militærhistorisk Samling, Odense

10 10 Soldaterne har sandsynligvis levet meget af dåsemad og brød, de har haft mulighed for at spille dam og mølle, og pudset deres geværer og støvler. De skriftlige kilder fortæller at 800 estiske soldater var indkvarteret på Sct. Hans Skole. Der er således belæg for at sygesedlens ejer var indkvarteret på skolen. Ifølge reglementet måtte de ikke bevæge sig uden for skolens område, og de måtte ikke være i kontakt med Odenses borgere. Men hvilken skæbne gik den unge dreng ud til, da han forlod Odense på vej til fronten, og hvorledes var han havnet i en SS-bataljon? Det var jo de frivillige, de overbeviste nazister, der dannede SS-enheden. Hvem tænkte og gjorde sådan på et tidspunkt af krigen, hvor det måtte være tydeligt for de fleste at Hitler havde tabt, og den betingelsesløse fred lå lige om hjørnet? En estisk drengesoldat på år! Hvem er Olev Hverken genstandene eller de tilgængelige skriftlige kilder kan give svaret. Men med en sandsynlighed på størrelse med et sandkorn bringer den nye teknologi historien om Olev videre. Han har boet i Stockholm siden 1947! Derfor kan han fortælle sin historie. Olev blev født den 7. maj 1928 i landsbyen Niibi, der ligger ved kystbyen Haapsalu i det vestlige Estland. Kysten og øerne her har de sidste 1000 år og frem til 2. Verdenskrig været beboet af svenskere. Haapsalu var estlandssvenskernes kulturelle centrum, og der var blandt andet en svensk afdeling på det lokale gymnasium. Olev var den ældste af fire søskende. Hans forældre havde en gård på 24 ha, og efter 6 år i grundskolen i Niibi læste han et år på gymnasiets forskole og siden to år på erhvervsskolen. I 1944 var han således 16 år gammel. Olev var altså estlandssvensker, så for at forstå, hvad det indebar, må vi lige erindre lidt om landets historie. Estland er det nordligste af de Baltiske lande, beliggende ved østkysten af Østersøen, ind mod Rusland, med stockholm på den modsatte side af havet. Befolkningen udgør nu 1.3 mill., sproget ligner finsk, men ligner ikke de sprog, der tales i de øvrige Baltiske lande. Det har en fortid, som besat af mange forskellige nationaliteter. Siden Middelalderen havde et stigende antal svenskere bosat sig i det nordvestlige hjørne af Estland Kort med øerne Saarema/Øsel, Vormsi/Ormsø og halvøerne Haapsalu, Nuckø

11 11 Fra 1200 tallet indvandrede svenske bønder og fiskere for at søge lykken, ikke som en besættelse af landet. I 1500-tallet manglede godsejerne i Estland arbejdskraft og inviterede yderligere svenskerne til landet. Samtidig kom svenske købmænd og håndværkere. Det medførte at Sverige fra 1583 havde herredømmet over det nordlige Estland, og fra 1645 var hele Estland samlet under den svenske krone. Men i 1721 måtte Sverige overgive Estland til den russiske Zar. Det betød at mange sverigesestere nu endte som livegne ligesom de oprindelige estiske bønder. 11 Den svenske periode ( ) betragtes stadig som en, på mange måder, lys periode. Svenskerne ønskede at indføre reformer, som for eksempel at begrænse godsejernes privilegier og lette bøndernes retsstilling og øge deres økonomiske forhold. Det blev en evig kamp mellem de estiske godsejere og den svenske administration. Godserne blev reduceret, og bønderne foretrak at arbejde på det svenske krongods, men produktionsmåden forblev hoveri og stavnsbånd, som vi kender det fra Danmark. Det lykkedes ikke at afskaffe livegenskabet, men inden for kirke- skole- og retsvæsen skete der fremskridt. Estland var Sveriges kornkammer, og man solgte korn til hele Europa, derfor var der god brug for den tilvandrede arbejdskraft, som også nød godt af de lyse tider. Det blev desuden en fremgang for det estiske sprog; der blev udgivet bøger på estisk, udarbejdet en grammatik, prædiket på estisk (luthersk). Grundlaget for det nuværende sprog blev skabt her. Skoler blev oprettet og estiske lærere uddannet, et gymnasium blev grundlagt i Tallin og et universitet i Tartu, med en international lærerstab. De svensk beboede områder beholdt deres sprog og svenske skoler frem til russificeringen i 1880 erne. Frem mod vor tid blev Estland russisk og tysk interessesfære, men den 24. februar 1918 erklærede landet sig uafhængigt af Rusland. Dagen efter blev det besat af Tyskland. Først i 1920 fik Estland anerkendt sin uafhængighed. Den varede kun i 20 år. Den gruppe mennesker, som Olev og hans familie tilhørte, havde altså svenske rødder og lyse erindringer om Sverige, men de havde oplevet mange og store forandringer allerede inden Hitlers tyske tropper kastede Europa ud i en frygtelig krig. I 1939 etablerede det russiske militærforbund baser på ørerne og i det vestlige Estland, hvilket medførte at Stalin i 1940 kunne fælde den frie estiske regering, fængsle mange højtuddannede estere og overtage magten. Samtidig ville russerne tvangsforflytte de svenske estere fra Nargø, Odinsholm m.m. for at installere den russiske hær netop her, så sverigesesterne fik tilladelse til at rejse til Sverige. Ikke alle nåede det, nogle blev i stedet deporteret til Sibirien. Der indførtes et terrorregime, som den 14. juni gennemførte en massedeportation, der satte skræk i hele det estiske samfund. Den tyske krigsmaskine nåede Estland i Molotov-Rippentropaftalen havde delt Polen og Baltikum mellem Tyskland og Sovjet. Herved kom Estland i første omgang i Sovjets hænder, så esterne så tyskerne som befriere, Sovjet var en mere frygtet herre. I sommeren 1942 gjorde tyskerne forsøg på at oprette en estisk SS-legion, men kun 500 meldte sig. Suppleret med en tvangshvervning af det estiske politi nåede de op på 1300 i foråret 1943, og greb derefter til en tvangsmobilisering af årgangene I 1944 med årgangen helt ned til 1904, altså mænd på 40 år og drenge født frem til 1927, drenge på 17 år. Da esterne frygtede russerne mere end tyskerne, kunne den tyske hær pludselig mobilisere estere, da de russiske hære stod ved Estlands grænser. Stalins hær brød igennem i efteråret 1944 og estere flygtede til Tyskland og Sverige. Estiske samfund opstod i Sverige, Tyskland, Storbritannien, USA, Canada og Australien. Frem til og under 2. Verdenskrig havde esterne haft en turbulent historie med mange forskellige herrefolk, der dog ikke havde forhindret en udpræget selvstændighedsfølelse. Esterne måtte navigere blandt den ene besættelse værre end den anden. 11 Peder Mayhoff: Tre små brikker

12 12 I løbet af var næsten alle svenske estere flygtet til Sverige, kun nogle få tusinde blev tilbage fordi de havde familie i den russiske eller tyske hær. 12 Olevs familie var ikke flygtet. Olev var skoledreng i Da havde han gået to år på erhvervsskolen med henblik på at blive møbelsnedker. Han skulle i sommeren 1944 i praktik i tre måneder for at kunne fortsætte på tredje og sidste år. I stedet for arbejdspraktik kunne eleverne blive Luftværnshjælpere i den tyske hær. Dette valgte Olev og hans ven Aser. De fik en kort uddannelse, som foregik i Estland og blev derefter sendt til det nordlige område for at forsvare den derværende industri. Men den tyske hær kunne ikke holde stand og måtte i september1944 overlade Estland til Sovjet. Herved rullede luftværnshjælperne, unge drenge deriblandt Olev og Aser, med den tyske hær tilbage mod vest. De blev udskibet i Tallin og sat i land i Wismar. Her blev de uddannet til at betjene 4-løbede 22mm antiluftværnskanoner. Olev kommer til Danmark Engang i februar eller marts blev den estiske bataljon sendt videre til København, og Olev husker at de fik udleveret nogle danske penge af tyskerne. Det fandt de lidt underligt, da Danmark jo var okkuperet af tyskerne, og deres egne erfaringer fra Estland, var at både den tyske og den russiske besættelse havde medført at besættelsesmagten indførte deres egen valuta. Den estiske krone var blevet erstattet af de russiske rubler og siden af østmarken. Olev og Aser nød at være i København, at se varer i butikkerne. Det var længe siden de havde set fødevarer og andet til salg i forretninger. Vi gick in en affär och försökte köpa lite ost. Vi kunde inte språket så vi pekade på osten och visade pengar. Men vi fik inte köpa. När vi kom på gatan och undrade 12 Peder Meyhoff: Tre små brikker, s. 86

13 13 varför vi inte köpa. Då kom en äldra dam och stannade hos oss och gav oss några kuponger av något slag och visade med handen att vi skulle gå tillbaka in i affären. Vi gick och visade våra pengar och kupångar och vi fick en ostbit. 13 Det var deres første møde med danske rationeringsmærker. Olev mindes det var engang i marts at hans enhed blev flyttet til Odense og indkvarteret på en skole. Som tidligere nævnt var det den 26. marts, de cirka 800 luftværnssoldater fra Estland blev indkvarteret på Sct. Hans Skole. De skulle nu uddannes til infanterister: Det var väldikt motbjudarne för mig att göre infanti övninger och krupa på leriga äkrer. 14 (Det var vældig modbydeligt for mig at træne infanteri øvelser på mudrede marker) For at skulke fra infanteriøvelserne fandt Olev og Aser på at gemme sig i skunkrummet, der hvor en skoleelev 42 år senere fandt vadsækken. Hvad der videre hændte Olev da han forlod Danmark Den 17. april husker Olev, at han sammen med de øvrige soldater og en gruppe ældre estere afgik med transport mod Tyskland for at forsvare Berlin. Deres uddannelse var mangelfuld, deres uniformer var ikke udskiftet med infanteriets, og deres udstyr bestod kun af en tilvirket bøsse uden rem. Nær Berlin indså nogle af lederne det meningsløse i at fortsætte og ændrede marchretning mod Elben, der lå 300 km væk. Olev og Aser drømte om at komme tilbage til Danmark, men havnede efter mange farlige situationer i den amerikansk besatte zone nær Schwerin, hvor de blev interneret. I Holsten og det nordtyske område herskede der kaos i krigens sidste uger. Utallige flygtninge var trængt sammen her, desuden skulle der gøres plads til internering af de allieredes militære fanger. Antallet af tyske krigsfanger, der var taget til fange i Vesteuropa af amerikanerne, voksede i begyndelsen af april 1945 fra til 2.6 millioner mand. En måned senere befandt der sig mere end 5 millioner. 15 I juni 1945 var tallet steget til krigsfanger, og nogle mener tallet nåede op på cirka Fangelejrene var nødtørftige indhegninger med pigtråd og vagtposter. Der var ingen beskyttelse mod vejret. I de værste af lejrene, de såkaldte rhinske englejre, måtte fangerne grave sig ned i den opblødte jord for at finde en form for beskyttelse. I starten modtog de ingen mad, i stedet kogte de græs for at stille deres sult, og mange fik derved dysenteri og døde. Omkring 1. juni manglede der 25 millioner krigsfangedagrationer, og for hver dag forværredes situationen. Problemet var mangel på skibstonnage, for der var mad nok i USA. 18 En dårlig og knap føde i de amerikanske fangelejre indeholdt under 2500 kalorier: til morgen en liter vand med brune løg i, til middag 300 g brød med 13 Brev fra Olev januar Brev fra Olev januar Sven Arvid Birkeland,: I krigens kølvand, Danske skæbner efter 2. verdenskrig, s Günter Böddecker, Paul Carell: Die Gefangenen - Leben und überleben deutscher Soldaten hinter Stacheldraht, s Normann Davis,: Europa i Krig, , s Sven Arvid Birkeland,: I krigens kølvand, Danske skæbner efter 2. verdenskrig, s. 370

14 14 en smule pålæg og fedt, og til aften igen suppe med nudler og grøntsager. I de sovjetiske lejre stod det dårligere til, og arbejdet var fysisk hårdere, 19 og dødsraten meget højere. Olev, 1945 i belgisk krigsfangelejr Efter 15 uger mente amerikanerne ikke længere, at de tyske internerede soldater udgjorde en fare for freden, og opløste lejrene 20. De to drenge blev i stedet fanger hos englænderne i Schleswig- Holsten. Derefter blev de transporteret til Belgien med besked om at hjælpe englænderne med vagttjeneste. Således gik det ikke, de kom i stedet i en pigtrådsindhegnet fangelejr, der var under opsyn af vagter Det var den värsta perioden i mitt liv! 21 Andre kom i de frygtede minerydningsgrupper. I april 1946 blev Olev og Aser, stadig som fanger, flyttet tilbage til et Tyskland med sønderbombede byer og hungersnød. Nær byen Münster i landsbyen Borghorst boede de i fabriker eller forladte huse. Her fra blev det muligt at flygte. Olev og Aser overlevede ved at tigge kartofler og lidt brød af befolkningen, og efter nogle dages vandring nåede de byen Rheine cirka 25 km nord for Borghorst. Her stod en masse mennesker forsamlet, og drengene standsede for at se, hvad der skete. Pludselig kom en bonde ud og spurgte om, der var nogen til stede, som kunne malke en ko. Jag skreck: Ich kann, Ich kann 22, og sådan fik de to arbejde på en gård, husly og noget at spise. Sverige og de baltiske flygtninge To estiske drenge på år i efterkrigstidens Tyskland, ville selvfølgelig gerne forenes med deres familier igen, men hvad var deres muligheder? Estland var kommet under Sovjetisk herredømme, det vil sige stalinistisk terror. I gav Stalin ordre til at estere blev deporteret og endnu i Mange var flygtet til det neutrale Sverige og især sverigesesterne forventede at få ly her, men i efterkrigstiden kom de i klemme. Når der tales om Det Baltiske Spørgsmål, refererer det til en bestemt episode i efterkrigstidens Sverige 23. Her havnede, i de sidste dage af krigen, flygtende civile og soldater, som den russiske 19 do 20 Günter Böddecker, Paul Carell: Die Gefangenen - Leben und überleben deutscher Soldaten hinter Stacheldraht s. 162: Das Massenelend am Rhein währte 15 Wochen. Dann leerten sich die Lager, Die Amerikaner glauibten nicht mehr an die Gefähr, die Soldaten der Wehrmacht. 21 Olevs brev af januar do 23 Per Olof Enquist har i bogen Legionærerne 23 indgående analyseret Det baltiske Spørgsmål, det vil sige hvorledes det gik ca. 10 estiske soldater i tysk tjeneste, der flygtede i krigens sidste dage til Sverige. En sag der optog folk ud over Sveriges grænser.

15 15 hær drev foran sig på vej mod vest. Blandt disse var en lille gruppe baltiske soldater, som ikke ønskede at blive sendt tilbage til Estland, Letland og Litauen. Den svenske udenrigsminister var i tvivl: skulle han udlevere disse baltere til en uvis skæbne, som mange antog, var en kollektiv henrettelse i Sovjet? Kunne han på den anden side nægte udlevering til Sovjet, når tilsvarende flygtninge blev udleveret til de allierede? En mediestorm over hele Europa rejste sig for balterne. Fortalerne for udleveringen har hæftet sig ved, at de udleverede baltere ikke som forventet blev henrettet, modstanderne forarges stadig, over at den svenske udenrigsminister, trods store folkelige protester, gennemførte udvisningen på et, for soldaternes liv og fremtid, usikkert grundlag. Kan vi finde Olev i dag Ja, Olev var heldig at komme til Sverige med estlandssvensk indrejsevisum i august 1947! Mere end to år efter freden. Han bor her stadig. I 1957 giftede han sig med finske Hillka og fik fire døtre, der nu har givet ham 8 børnebørn. Olev i 1956 som svensk soldat Olev med hustruen Hillka ved det ældste barnebarns bryllup i 2006 Esternes ønske om et selvstændigt Estland skærpedes da Sovjet kollapsede. I august 1989 dannede omkring 2 millioner estere, letter og litauere en menneskekæde, der var mere end 560 km lang og strakte sig fra Tallinn til Vilnius. Kravet var anerkendelse af de baltiske staters uafhængighed. I februar 1990 vedtog et konvent af estiske repræsentanter landets uafhængighedserklæring, men vejen til almen anerkendelse var lang og problemfyldt. Først i 2004 blev Estland medlem af Nato og EU, men vejen er stadig stenet. 24 Efter Estlands selvstændighed blev slægtens gård i Niibi tilbagegivet, og Olev har siden ofte besøgt sin fødeegn, men der er ingen slægtninge tilbage. Hans bror Sulev, født i 1929 overlevede krigen, og døde i Genstande fortæller historie De 22 genstande, som findes på Odense Bys Museer, vakte en nysgerrighed. De lugtede af krig og så uhyggelige ud, de var de første spor frem til en anderledes historie om 2. verdenskrig. Den store historie fortæller om sejrherrerne, de allierede. Olevs historie er fortællingen om en ung dreng, der 24

16 16 mere end én gang kom i klemme i den store historie, men som efter meget turbulens alligevel fik et langt liv og en slægt, der går videre. Litteraturforslag: Historie: Jørgen Hæstrup: Odense Bys Historie, Krig og besættelse, Odense / Vello Helk: Estlands historie kort fortalt, Odense 1993 Per Stig Møller: Historien om Estland, Letland og Litauen, Danmark 1990 Per Nielsen: Den hemmelige protokol, Odense 2010 Hans Henrik Jacobsen: Tyske beslaglæggelser i Odense og Assens amter , Odense 1980 Günter Böddecker, Paul Carell: Die Gefangenen - Leben und überleben deutscher Soldaten hinter Stacheldraht, Frankfurt 1980 Biografier: Carlo Nicolodi: Fra Karlis til Carlo, Odense 2011 (født i 1940 med italiens far og lettisk mor, erindringer fra 1940 til 1953) Zwichen Eider und Wiedau: Heimatkalender für Nordfriesischen Verein für Heimatkunde und Heimatliebe und dem Heimatbund Eiderstedt/ Kühl, Joachim: Meine Gefangenschaft 1945, artikel s (en erindringsfortælling af en tysk luftværnshjælper, der var 17 år i 1945) Willy Birkemeyer: Eine Jugend hinter Stacheldraht. Als 16-järiger Flak-helfer in sowjetischer Kriegsgefangenschaft, Münster Romaner: Per Olov Enquest: Legionærerne Vitalisme: Gertrud Hvidbjerg-Hansen og Gertrud Oelsner: Livslyst: sundhed, skønhed styrke i dansk kunst , Fyns Kunstmuseum 2008.