Klimabarometeret. Oktober 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimabarometeret. Oktober 2010"

Transkript

1 Klimabarometeret Oktober

2 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover vil undersøgelsen udkomme hver 4. måned, så udviklingen i danskernes holdning til klimaet kan følges over tid. Denne rapport sammenfatter resultaterne af målingen gennemført i september måned Selve målingen foretages blandt cirka 1200 repræsentativt udvalgte danskere af et professionelt analysebureau, mens afrapportering foretages af CONCITO i Klimabarometeret. Klimabarometeret vil løbende tage temperaturen på tre områder: 1. Hvor stor er bevidstheden om den globale opvarmning i den danske befolkning? 2. Hvilke forventninger og ønsker har den danske befolkning til politikerne i forhold til klimaet? 3. Hvordan og hvor meget er den enkelte borger selv parat til at gå for at forebygge den globale opvarmning? Der stilles hver gang de samme spørgsmål inden for disse tre områder, så man løbende kan følge eventuelle ændringer i holdningen hos befolkningen over tid. Dermed er Klimabarometeret så vidt vides den eneste danske analyse, der over flere år vil afdække befolkningens holdning ud fra identiske baggrundsvariable. Som udgangspunkt bør der naturligvis tages det generelle forbehold ved enhver form for repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, at den netop kun er repræsentativ og derfor vil der altid være en usikkerhed knyttet til besvarelserne. Det er ikke desto mindre håbet, at Klimabarometeret kan være med til at øge bevidstheden hos både politikere, erhvervsliv og befolkningen selv om vores holdninger og viden på klimaområdet og dermed også inspirere til yderligere handling. Metode Analyseinstituttet Interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 6. september 10. september Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har deltagere afgivet en fuld besvarelse. Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn, alder og postnummer i forhold til tal fra Danmarks Statistik (www.dst.dk). Samtidig er der blevet vejet på valgresultatet fra 2007 (www.valgresultat.dk). Svarmulighederne Andet parti, Stemte ikke, Stemte blankt, Havde ikke stemmeret og Vil ikke svare har dog vægten 1. Data er repræsentativ på disse variable. Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser Afrapportering af data er sammenfattet af CONCITO s sekretariat ved Michael Minter og Martin Lidegaard. 2

3 Siden sidst Som det vil fremgå, viser klimabarometeret i september 2010 på de fleste områder de samme resultater som i juni 2010, når det handler om danskernes viden og holdninger til klimaforandringer. Men der er en bemærkelsesværdig stigning i andelen af danskere, der tror på realiteten i klimaforandringerne og en betydelig stigning i antallet af danskere, der mener at klimaforandringerne er menneskeskabte. Klimaforandringerne er fortsat det enkeltstående tema, der bekymrer danskerne mest, foran temaer som finanskrise, arbejdsløshed og indvandring. Også i forhold til egen handling tegner der sig et mønster, hvor et stort flertal er klar til at ændre livsstil, motiveret af både miljømæssige og økonomiske hensyn, og med energibesparelser på elektricitet som den mest populære indsats. Fra og med sidste version af Klimabarometeret har vi spurgt ind til danskernes opfattelse af de politiske partiers klimapolitik. Dermed kan vi tage temperaturen på vælgernes forventninger til netop deres eget parti, og dermed få nogle indikationer på, hvordan danskerne prioriterer klimapolitikken på tværs af partipolitiske skel. Der er fortsat store forventninger fra både rød og blå bloks vælgere til deres politikere, som de mener gør for lidt ved klimaforandringerne. I denne udgave af klimabarometeret har vi også set nærmere på vælgere som overvejer at skifte mellem rød og blå blok til næste valg. Som det fremgår af kapitel 5, viser besvarelserne, at disse vælgere har stort set de samme holdninger til klimaudfordringen som den samlede vælgerpopulation, men relativt flere af dem ønsker, at det parti de stemte på sidst, gør mere for at imødegå klimaforandringerne, mens færre er bekymret over klimaet i forhold til gennemsnitsdanskeren. Samlet spiller klimaet dermed en central rolle for fastholdelsen af potentielle swing voters. 3

4 1. Hvad ved danskerne om klimaet? Konklusion: Danskerne bliver i stigende grad opmærksomme på klimaforandringernes alvor. Tre fjerdedele af danskerne tror i dag på realiteten i klimaforandringerne, mens blot 3 % ikke tror på den. Det er en betydelig stigning i forhold til CONCITO s klimabarometer fra juni 2010, hvor blot 63 % erklærede sig enige i udsagnet om, at Den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende. Andelen af danskere, der mener at klimaforandringerne er menneskeskabte, er også på vej frem. 60 % mener således, at den globale opvarmning er menneskeskabt mod kun 56 % i juni-målingen. Klimaforandringer er fortsat det enkeltstående tema, der bekymrer danskerne mest, foran temaer som finanskrise, arbejdsløshed og indvandring. For alle spørgsmål er der fortsat en betydelig variation mellem kvinder og mænd, alder og uddannelse. Generelt er der således større bevidsthed og bekymring om klimaet hos kvinder, unge, vælgere på rød blok samt veluddannede. Et markant flertal på i alt 74 % af danskerne er helt enige eller enige i, at klimaforandringerne er reelle, 23 % er i tvivl mens kun 3 % samlet set er decideret uenige eller helt uenige i, at den globale opvarmning er en realitet (Figur 1). Et flertal af danskerne på i alt 60 % er helt enige eller enige i at klimaforandringerne er menneskeskabte, mens 31 % er i tvivl og 9 % uenige eller helt uenige (Figur 2). Der er fortsat en klar tendens til, at den yngre del af befolkningen er mest overbevist om menneskets betydning for klimaet, mens de ældre borgere er betydeligt mere skeptiske. 84 % af de årige er således enige eller helt enige i at den globale opvarmning er menneskeskabt, mens kun 54 % af danskerne over 60 år deler denne opfattelse. Andelen af danskere, som mener, at klimaforandringerne kan forebygges gennem konkrete handlinger er nogenlunde konstant i forhold til sidste måling. 64 % af danskerne mener, at klimaforandringer kan forebygges gennem konkrete handlinger, mens 28 % er i tvivl, og i alt 8 % er uenige eller helt uenige (Figur 3). Andelen af danskere som mener, at klimaforandringerne kan forebygges gennem konkrete handlinger er paradoksalt nok fortsat lidt større end andelen af danskere, som er overbeviste om, at klimaforandringer er menneskeskabte. I forhold til hvilke områder, der bekymrer folk mest, er finanskrisen blevet overhalet af indvandring og integration siden sidste måling. Men klimaforandringer er fortsat det, der bekymrer flest danskere mest, og i stigende grad. Andelen af danskere som er mest bekymrede over klimaforandringerne er således steget fra 21 % til 23 %, mens 17 % i dag bekymrer sig om indvandring og integration, 16 % bekymrer sig mest om finanskrisen og 15 % bekymrer sig mest om arbejdsløsheden (Figur 4). Det er metodisk værd at bemærke, at CONCITO beder deltagerne angive dét tema, der bekymrer dem mest, mens andre undersøgelser ofte beder om at angive alle de områder, der bekymrer folk. Det antages således, at klima er et af de områder, der i øjeblikket optager befolkningen mest og mest vedvarende. 4

5 Klimaforandringerne giver anledning til størst bekymring blandt 27 % af kvinderne, og tilsvarende kun 19 % af mændene, der i højere grad finder indvandring og integration bekymrende. Figur 1: Er klimaforandringerne reelle? 2% 1% 5% 23% Helt enig 18% Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig 51% På spørgsmålet: Hvor enig er du i følgende udsagn?: Den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende. Figur 2: Er klimaforandringerne menneskeskabte? 2% 7% 6% 17% Helt enig Enig Hverken/eller 25% 43% Uenig Helt uenig På spørgsmålet: Hvor enig er du i følgende udsagn?: Den globale opvarmning er menneskeskabt 5

6 Figur 3: Kan vi gøre noget? 3% 5% 6% 21% Helt enig Enig 22% Hverken/eller Uenig Helt uenig 43% På spørgsmålet: Hvor enig er du i følgende udsagn?: Klimaforandringer kan forebygges gennem konkrete handlinger, både individuelt og fælles. Figur 4: Hvad bekymrer danskerne mest? Klimaforandringer 22,9 % Indvandring og integration 16,5 % Finanskrisen 16,1 % Arbejdsløshed 15,0 % Kriminalitet 8,0 % Terrorisme 7,9 % Ingen af ovenstående 6,9 % Min egen økonomi 6,6 % På spørgsmålet: Hvilket af nedenstående emner mener du er det mest bekymrende i vores tid? 6

7 2. Hvad forventer danskerne af politikerne? Konklusion: Danskerne mener grundlæggende, at ansvaret for at løse klimaforandringerne går på tværs af erhverv, politik og civilsamfund, og at alle tre sektorer har en høj grad af ansvar. Der er blandt danskerne et udpræget ønske om, at politikerne går i front, og en aktiv klimapolitik er et vigtigt tema for flere end 4 ud af 10 vælgere, når de går til valg næste gang. Over halvdelen af vælgerne ville ønske, at deres eget parti gjorde mere for at imødegå klimaforandringerne. Oppositionspartierne gør ifølge danskerne generelt mere ved klimaet end regeringspartierne, men det er samtidig også oppositionspartiernes vælgere, der stiller de største krav til deres egne partier om øget handling. Danskerne efterspørger mere viden om hvad de selv kan gøre, og der synes fortsat at være et særligt behov for klimarelateret forbrugerinformation. Et flertal af danskerne er desuden positivt indstillet over for at øge grønne afgifter mod at sænke indkomstskatten. Det største ansvar for at gøre noget ved klimaforandringerne ligger ifølge danskerne hos erhvervslivet, mens lidt færre peger på politikerne og igen lidt færre mener, at de selv står med ansvaret (Figur 5). Danskerne er i overvejende grad enige om, at ansvaret går på tværs af politik, erhverv og borgerne selv. Klimaet står højt på dagsordenen hos de danske vælgere, og hele 40% angiver således, at klimaforandringerne er et vigtigt tema når de går til valg næste gang (Figur 6). Igen er der her en klar tendens til, at oppositionens vælgere tillægger klimaet den største betydning. 67,3% af Det Radikale Venstres vælgere har således klimaet med i overvejelserne i stemmeboksen, mens det tilsvarende er 65,2% hos Enhedslisten, 56,2% hos Socialistisk Folkeparti, 41,2% hos Socialdemokraterne, 37,9% hos Liberal Alliance, 34,1% hos Venstre, 33,9% hos Det Konservative Folkeparti og kun 18,8% hos Dansk Folkeparti. Her er det interessant at Det Radikale Venstre og Enhedslisten har byttet plads siden sidste måling, når det handler om klimabevidste vælgere, således at klimaet står højt på dagsordenen hos flest af de radikale vælgere. Der er også her en klar tendens til, at de unge vælgere tillægger klimaet større betydning end de ældre. 56,3% af de årige lægger således vægt på klimapolitikken, mens det tilsvarende er tilfældet blandt 33% af de årige. Danskerne vurderer generelt, at oppositionspartierne udviser størst handlekraft på klimaområdet med SF som topscorer. Her vurderer 42,7%, at partiet i nogen eller høj grad udviser handlekraft i forhold til klimaet, skarpt forfulgt af Socialdemokraterne med 40,7%, Enhedslisten med 36% og Det Radikale Venstre med 31,8%. Alle de borgerlige ligger under 25%, når vælgerne generelt skal vurdere, om de udviser handlekraft i forhold til klimaet. Mest interessant er måske, at cirka en tredjedel af vælgerne ikke føler sig i stand til at vurdere partiernes indsats. (Figur 8) 7

8 Billedet ændrer sig ikke markant, når man ser på, hvordan partiernes egne vælgere vurderer partiets handlekraft i forhold til klimaet. Også her ligger oppositionspartierne i front (Figur 9). Cirka to tredjedele af oppositionens egne vælgere mener, at deres eget parti i nogen eller høj grad udviser handlekraft, mens de borgerlige partiers egne vælgere betragteligt lavere. Oppositionspartiernes vælgere er imidlertid samtidig dem, der har de største ønsker om yderligere handling fra deres eget parti. 63,5% af SF s vælgere ønsker således øget klimaaktion fra deres parti, mens det tilsvarende er 63% fra Socialdemokraterne, 62,7 fra Det Radikale Venstre og 62,5 fra Enhedslisten (Figur 10). Regeringspartiernes vælgere efterlyser øget handling i mindre omfang, men dog stadig ganske markant: 54,6% fra Venstre og 52,8% fra Det Konservative Folkeparti en markant stigning siden sidste måling. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti rangerer igen lavest i denne måling med hhv. 51,7 og 46,9 % af deres vælgere, der ønsker øget handling fra deres parti. En interessant observation er her, at der er udbredt tvivl blandt de yngre vælgere, mens de ældre vælgere er mere afklarede omkring ønskerne til deres parti. Hele 30,4% af de årige svarer således ved ikke på spørgsmålet om, om de ville ønske, at deres parti gjorde mere for at imødegå klimaforandringerne, mens det kun er 21,3% af de årige og 19,4% af de over 60 årige der tvivler her. Figur 5: Hvem har ansvaret? Politikerne 48,5 38,5 6,5 1,62,1 2,8 Erhvervslivet 58,5 30,8 5,01,0 1,82,8 Mig selv 42,2 43,3 7,6 2,51,7 2,6 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke På spørgsmålet: I hvilken grad har nedenstående ansvaret for at løse klimaproblemerne? 8

9 Figur 6: Er klimapolitik et vigtigt tema for vælgerne? 13% Ja 40% Nej 47% På spørgsmålet: Er klimapolitik et vigtigt tema for dig, når du skal stemme ved næste folketingsvalg? Figur 7: Ønsker vælgerne, at deres eget parti ville gøre mere for klimaet? 25% Nej 21% Ja 54% På spørgsmålet: Ville du ønske, at det parti du stemte på ved sidste valg, gjorde mere for at imødegå klimaforandringerne?. 9

10 Figur 8: Hvilke partier udviser mest handlekraft? Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Venstre Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti Liberal Alliance (tidl. Ny Alliance) Kristendemokraterne 18,6 14,9 17,4 27,8 15,1 7,7 33,0 6,9 24,9 22,0 2,6 21,9 21,3 1,8 19,2 26,5 1,3 12,3 21,4 14,5 1,3 11,6 21,6 10,0,8 9,5 23,7 6,6 5,7 5,1 5,2 38,7 16,9 5,5 3,6 19,7 6,4 3,6 6,4 4,1 14,3 9,6 14,2 6,4 15,3 9,3 53,6 31,3 29,6 35,7 30,4 31,8 35,2 46,2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I lav grad I meget lav grad På spørgsmålet: I hvilken grad udviser partierne handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne? Figur 9: Partiernes handlekraft ifølge egne vælgere Enhedslisten 45,8 37,5 04,20 12,5 Socialistisk Folkeparti 30,7 39,4 5,81,5 1,5 21,2 Det Radikale Venstre 27,5 39,2 7,8 3,90 21,6 Socialdemokraterne 23, ,3 1,9 0,4 19,3 Venstre 5,8 39,1 24,8 4,43,3 22,6 Liberal Alliance 3,4 20,7 27,6 0 48,3 Det Konservative Folkeparti 2,8 42,1 23,4 6,50,9 24,3 Dansk Folkeparti 2,8 16,6 26,2 10,3 7,6 36,6 Kristendemokraterne ,5 0 62,5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I lav grad I meget lav grad På spørgsmålet: I hvilken grad udviser partierne handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne? 10

11 Figur 10: Ønske om mere handling fra partiernes egne vælgere Socialistisk Folkeparti 63,5 16,1 20,4 Socialdemokratiet 63 15,5 22 Det Radikale Venstre 62,7 31,4 5,9 Enhedslisten 62,5 33,3 4,2 Venstre 54,6 24,2 21,2 Det Konservative Folkeparti 52,8 25,9 21,3 Liberal Alliance 51,7 13,8 34,5 Dansk Folkeparti 46,9 28,3 24,8 Kristendemokraterne 37,5 37,5 25 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej På spørgsmålet: Ville du ønske, at det parti, du stemte på ved sidste valg, gjorde mere for at imødegå klimaforandringerne? Spørger man til danskernes eget vidensgrundlag, mener samlet set 47% af danskerne, at de har tilstrækkelig viden om, hvordan de selv kan medvirke til at nedbringe drivhusgasudledningerne (Figur 11), og en tilsvarende andel af danskerne ønsker yderligere information på området (Figur 12). Der synes at være særlige udfordringer inden for forbrug, hvor danskerne føler sig dårligt klædt på i forhold til at købe klimavenlige produkter. I alt 60% af danskerne er således helt enige eller enige i, at det er svært at vide hvilke produkter, der er klimavenlige, når de handler ind (Figur 13). Danskerne er overvejende positivt indstillede over for at indføre flere grønne afgifter mod en tilsvarende sænkning i indkomstskatten (Figur 14). 11

12 Figur 11: Har danskerne tilstrækkelig viden? 4% 4% 8% Helt enig 15% Enig Hverken/eller 39% Uenig 30% Helt uenig På spørgsmålet: Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg har tilstrækkelig viden om hvordan jeg kan medvirke til at nedbringe klimagasudledningen. Figur 12: Ønsker danskerne mere information? 6% 5% 10% Helt enig 14% Enig Hverken/eller 37% Uenig Helt uenig 28% På spørgsmålet: Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg ønsker yderligere information om hvordan jeg kan medvirke til at nedbringe klimagasudledningen. 12

13 Figur 13: Er det svært at købe klimavenligt ind? 3% 11% 4% 18% Helt enig Enig Hverken/eller 22% 42% Uenig Helt uenig På spørgsmålet: Hvor enig er du i følgende udsagn? Det er svært at vide hvilke produkter der er klimavenlige når jeg handler ind. Figur 14: Flere grønne afgifter mod sænkning af indkomstskatten? 19% 32% 49% Ja Nej På spørgsmålet: Går du ind for at øge de grønne afgifter mod en tilsvarende sænkning i indkomstskatten? 13

14 4. Hvor langt er danskerne klar til selv at gå? Konklusion: Danskerne er overvejende villige til selv at tage konsekvenserne af den globale opvarmning, og næsten 6 ud af 10 er villige til aktivt at ændre livsstil for at nedbringe deres personlige klimabelastning. Kun de færreste danskere foretager sig imidlertid noget konkret udelukkende ud fra miljømæssige hensyn. Økonomien er en noget større motivationsfaktor, men de fleste peger på, at det er kombinationen af miljø og økonomi, der udløser handling. Måske derfor prioriterer danskerne især elsparepærer og A+ mærkede hårde hvidevarer, der har en tydelig både økonomisk og miljømæssig bundlinjeeffekt, mens der fortsat synes at være lang vej igen før danskerne for alvor prioriterer en række af de andre tiltag, som den enkelte kan gøre for klimaet. Danskerne er i stor udstrækning villige til selv at handle for at imødegå klimaforandringerne, og 60% er således ifølge eget udsagn villige til aktivt at ændre livsstil for at nedbringe deres egen klimagasudledning en lille stigning siden sidste måling (Figur 15). Tendensen bekræftes når man ser nærmere på de konkrete tiltag, som danskerne har gjort. Topscorerne er indkøb af energibesparende produkter, og 70,9% af danskerne har således udskiftet traditionelle pærer med elsparepærer, mens 57% har købt A+ mærkede hårde hvidevarer. Mange har også ændret deres adfærd, og 48,2% forsøger således at minimere deres stand-by strømforbrug, mens 49,5% smider mindre mad ud og 39,8% tager kortere bade. Kun 8,8% har valgt at tage kollektiv trafik for at nedbringe deres egen klimagasudledning, 14,3% går efter genbrugsvarer, og 14,5% køber færre varige forbrugsgoder (Figur 16). Ser man på hvad danskerne forventer at gøre i fremtiden, er det ligeledes elsparepærer og A+ mærkede hårde hvidevarer der har højeste prioritet med henholdsvis 55,1% og 62,3%. Det er interessant at bemærke at kun 32% af danskerne agter at sætte ind over for madspild, mens det lader til, at flere i fremtiden vil gøre noget ved isolering af deres bolig (Figur 16). Det er de færreste, nemlig 9%, der tager konkrete initiativer ud fra udelukkende miljømæssige hensyn. 37%, eller mere end tre gange så mange, tager initiativer af økonomiske hensyn, mens en kombination af miljø- og økonomiske hensyn synes at være mest motiverende for danskerne når det handler om selv at gøre noget (Figur 17). 14

15 Figur 15: Er danskerne villige til at ændre livsstil? 18% 22% 60% Ja Nej På spørgsmålet: Vil du gerne aktivt ændre din livsstil for at udlede mindre klimagas? 15

16 Figur 16: Hvad gør danskerne og hvad vil de gøre i fremtiden? Elsparepærer A+ eller A++ mærkede hvidevarer Minimeret standby-strømforbrug Smider mindre mad ud Tager kortere bade Klimavenligt indkøb Tager cyklen frem for bilen Undlader at flyve ifm. Ferie Udskiftet vinduer inden for de sidste 3 år Spist mindre kød Isolering Køber færre varige forbrugsgoder Køber bevidst genbrugsvarer Benytter kollektiv trafik frem for bil Gør intet 32 18,7 32,6 29,6 27,6 30,3 23,9 15, ,6 18,1 10,8 17,3 22,8 14,5 4,3 14,3 14,9 8,8 10,8 5,7 55, ,2 44,2 49,5 39,8 62,3 70, % Har gjort Vil gøre På spørgsmålene: Har du gjort/gør du noget for at nedsætte din egen klimagasudledning? og Hvis du skal vælge minimum 1 af nedenstående tiltag til reduktion af klimagasudledning, hvad vil du så helst? Vælg maks. 5 svar. Figur 17: Hvad motiverer befolkningen 10% 9% Dette har jeg primært gjort på grund af miljøhensyn Dette har jeg primært gjort på grund af økonomiske hensyn ( 44% 37% Miljø og økonomi har haft lige stor betydning Ingen af ovenstående På spørgsmålet: Hvis du har efterisoleret din bolig, købt lavenergi hvidvarer, undgår standby strøm mv., hvad er da den primære årsag? 16

17 5. Fokus: Swing voters og klimaet Konklusion: De vælgere som overvejer at skifte mellem rød og blå blok til næste valg har stort set de samme holdninger til klimaudfordringen som den samlede vælgerpopulation: De har generelt stort fokus på klimaet og mener der skal gøres noget ved det. På enkelte områder adskiller de sig imidlertid fra den samlede population. Færre swing voters peger på klimaforandringer som det mest bekymrende problem. Til gengæld er der flere af dem, der ønsker, at det parti de stemte på sidst, gør mere for at imødegå klimaforandringerne. Dermed spiller klimaet en central rolle for fastholdelsen af potentielle swing voters. I denne udgave af klimabarometeret har vi sammenlignet de sædvanlige spørgsmål med et spørgsmål om, hvorvidt respondenterne overvejer at stemme på et parti fra en anden blok end de stemte på ved sidste valg. Det har vi gjort for at få indsigt i, hvordan de usikre vælgere eller marginalvælgerne, som kan tippe magtforholdet mellem Rød blok og Blå blok, forholder sig til klimaforandringerne og de udfordringer, der er forbundet hermed. Knap 13 % (135 respondenter) svarer, at de overvejer at stemme på en anden blok end de stemte på ved sidste valg, mens 79 % svarer, at de ikke vil stemme på en anden blok. 8 % ved ikke, hvad de skal svare på spørgsmålet % af de usikre vælgere er enige eller meget enige i, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er ved at stige, hvilket er stort set samme andel som for den samlede vælgerpopulation, hvor 75 % deler denne holdning. Det samme gælder holdningen til, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte (62 % mod 59 %) og hvorvidt klimaforandringerne kan forebygges (62 % mod 65 %). Holdningen er stort set også den samme i forhold til, hvorvidt klimapolitik er vigtigt, når der skal stemmes til næste folketingsvalg. Her mener 37 % af de usikre vælgere, at det er vigtigt mod 39 % i den samlede vælgerpopulation. 13 % af de usikre vælgere peger på klimaforandringer som det mest bekymrende problem, hvilket er lavere end den samlede vælgerpopulation, hvor 22 % peger på klimaforandringer som det mest bekymrende. 1 Spørgsmålet lød: Partierne til folketingsvalget i Danmark deles normalt op i to blokke, en rød blok, der består af partierne A: Socialdemokratiet, B: Det Radikale Venstre, F: Socialistisk Folkeparti, K: Kristendemokraterne og Ø: Enhedslisten og en blå blok, der består af partierne: C: Det Konservative Folkeparti, O: Dansk Folkeparti, V: Venstre og Y: Liberal Alliance (før Ny Alliance). Overvejer du ved næste folketingsvalg at stemme på et parti fra en anden blok end du stemte på ved sidste valg? 17

18 De usikre vælgere er imidlertid markant mindre tilfredse med klimapolitikken i det parti, de stemte på sidst. 62 % svarer således ja til, at de ville ønske, at det parti de stemte på ved sidste valg, gjorde mere for at imødegå klimaforandringerne. Det er 8 % flere end i den samlede vælgerpopulation. Dermed er klima identificeret som et centralt tema, når de marginale vælgere skal vurdere deres loyalitet over for det parti, de stemte på sidst, og to tredjedele ønsker, at dette parti gjorde mere for klimaet. Figur 18: Vælgernes holdning til klimaforandringer Klimaforandringerne er reelle Klimaforandringerne er menneskeskabte Klimaforandringerne kan forebygges Klimapolitik vigtigt ved valg Parti burde gøre mere Swing voters Alle vælgere Figur 19: Hvad bekymrer vælgerne mest? Finanskrisen Arbejdsløshed Indvandring og integration Klimaforandringer Min egen økonomi Ingen af ovenstående Terrorisme Kriminalitet Swing voters Alle vælgere 18

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Klimabarometeret December 2012

Klimabarometeret December 2012 Klimabarometeret December 2012 14. december 2012 RAPPORT Et stort flertal af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne og anerkender, at den globale opvarmning er reel, at den er menneskeskabt, og

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Lars Løkke kan halvere Venstre

Lars Løkke kan halvere Venstre Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Danskerne stoler ikke på eliten

Danskerne stoler ikke på eliten Danskerne stoler ikke på eliten Næsten 60 % af danskerne tror at korruptionen er størst i blandt politikere, direktører i det private og embedsmænd i det offentlige. ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Danskerne elsker Obama

Danskerne elsker Obama Danskerne elsker Obama Danskernes forventer meget af USA s nyvalgte præsident Barack Obama. To ud af tre forventer at han vil gøre verden fredeligere, forbedre forholdet mellem Europa og USA og mellem

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Vælgermarch fra de radikale

Vælgermarch fra de radikale Vælgermarch fra de radikale Kun 42 % af de som stemte radikalt ved valget i 2007, vil ikke, eller er tvivl om hvorvidt de vil, stemme på dem igen. De fleste frafaldne vil i stedet stemme på SF eller S.

Læs mere

Blå blok er mest til mænd

Blå blok er mest til mænd Blå blok er mest til mænd rne flygter fra blå blok. Siden sidste valg i 2007 er den kvindelige vælgerandel hos de borgerlige partier svundet fra 42 til 38 procent, viser undersøgelse foretaget af Analyse

Læs mere

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Islamisk Stats fremfærd i Irak er den katastrofe/konflikt danskerne anser for at være mest alvorlig. Herefter følger ebolas udbredelse i Afrika

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567 TNS November 2013 Projekt: 59567 Feltperiode: Den 28-31 oktober 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1046

Læs mere

Danske chefer ansætter venner og familie

Danske chefer ansætter venner og familie Danske chefer ansætter venner og familie Nepotisme trives på danske arbejdspladser hver ottende har oplevet at en chef ansatte en ven eller familiemedlem og hver femte har set en kollega gøre det samme.

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Klimabarometeret 2016

Klimabarometeret 2016 Klimabarometeret 0 CONCITOs klimabarometer har siden 0 afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet en stigende bekymring for klimaforandringerne

Læs mere

Danskerne er mere korrupte end vi tror

Danskerne er mere korrupte end vi tror Danskerne er mere korrupte end vi tror Korruption og embedsmisbrug i Danmark mere udbredt end hidtil antaget - hver ottende har oplevet bestikkelse på arbejdspladsen og hver femte har set en kollega misbruge

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 NOTAT Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 Den 9. marts 2012 Sagsnr.: 2012/0004537 Dok.nr.: 2012/0004537-2 Ledelsesstaben Af dette bilag fremgår, hvilke spørgsmål der er udeladt i den kommende

Læs mere

Der er brug for mere idealisme i dansk politik

Der er brug for mere idealisme i dansk politik 20.08.09 Idealister efterlyses Notat fra Cevea, 25. september 2009 Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk 3 ud af 4 danskere mener, der er brug for mere idealisme

Læs mere

Vælgerne er langt fra farveblinde

Vælgerne er langt fra farveblinde Vælgerne er langt fra farveblinde 8 ud af 10 vælgere mener, det gør en forskel, hvem som har regeringsmagten. Regeringens farve er især afgørende for skatter og den økonomiske politik. ANALYSE-BUREAU I

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Karen Jespersen tror hun er integrationsminister

Karen Jespersen tror hun er integrationsminister Karen Jespersen tror hun er integrationsminister Velfærdsminister Karen Jespersen (V) taler mere om integration og muslimer end om velfærd. Det seneste halve år har hun optrådt 40 gange så tit i artikler

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Myter om efterløn holder ikke

Myter om efterløn holder ikke Myter om efterløn holder ikke Kun hver femte efterlønner angiver at være helt frisk, mens hver anden føler sig nedslidt. Halvdelen vil dog kunne passe et deltidsjob eller mere og et flertal af efterlønnerne

Læs mere

Viborg Kommune. Kommunalvalg 2013. Viborg Kommune. TNS Dato: 2013 Projekt: 59xxx

Viborg Kommune. Kommunalvalg 2013. Viborg Kommune. TNS Dato: 2013 Projekt: 59xxx Kommunalvalg 2013 TNS Dato: 2013 Projekt: 59xxx Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere i Viborg kommune på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi Økonomisk analyse 4. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Endnu flere køber økologi I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer undersøgt

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Kommunalvalg om folkeskole og ældrepleje

Kommunalvalg om folkeskole og ældrepleje Kommunalvalg om folkeskole og ældrepleje Ældrepleje og folkeskole har stor/meget stor betydning for, hvor 60 % af vælgerne vil sætte krydset ved kommunalvalget. Daginstitutioner betyder mindre og i bunden

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed

Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed 17.11.09 Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed Side 1 af 7 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 17/11-2009 Resumé Dette notat

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Vælgerne: K og V er bedst til økonomien

Vælgerne: K og V er bedst til økonomien Vælgerne: K og V er bedst til økonomien Ifølge vælgerne er Venstre og konservative de mest økonomisk ansvarlige partier tæt fulgt af Socialdemokraterne. I midterfeltet slår SF de Radikale, mens DF, EL

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Utilfredshed med jobcentre har bidt sig fast

Utilfredshed med jobcentre har bidt sig fast Utilfredshed med jobcentre har bidt sig fast Tre ud af fire ledige oplever ikke, at jobcentrene hjælper dem med at finde job. Op mod halvdelen af de ledige kalder indsatsen dårlig eller meget dårlig, mens

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Gallup om placering af asylcenter

Gallup om placering af asylcenter TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Randers Kommune. Kommunalvalg Randers Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Randers Kommune. Kommunalvalg Randers Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere i på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA DR 11. aug 2009 12026 RESULTATER DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabel 5 4. Krydstabullering med partivalg 8 5. Krydstabullering

Læs mere

Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk

Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk Svingvælgerne begyndte at hælde til efterlønsbevarende er, da statsministeren i sin nytårstale lancerede en afskaffelse af efterlønnen, viser en Analyse Danmark-måling

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Kilde: Interresearch for Cevea. 01.05.09 Side 1 af 7. 7,3 1,7 24,5 Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke 23,0 43,4

Kilde: Interresearch for Cevea. 01.05.09 Side 1 af 7. 7,3 1,7 24,5 Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke 23,0 43,4 01.05.09 Side 1 af 7 $QDO\VH)RJKHIWHUODGHU'DQPDUNLNODVVHNDPS 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk.odvvhndpshqhueohyhwhuno UHWG GXWDOOLJHJDQJHPHQGDQVNHUQHKDU

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet

Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet goul@ps.au.dk Jakob Rathlev, Epinion jr@epinion.dk Oplæg til Selskab

Læs mere