Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysikforløb nr. 6. Atomfysik"

Transkript

1 Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en slags disposition, som kan hjælpe dig gennem hele pensum inden for emnet. Der vil stadig være information, film og forsøgsbeskrivelser på mindmeisteren, som du har adgang til via ugeplanen. Disse ting vil være klar i fredag i uge 8. I dette kommende forløb skal du arbejde med atomfysik. Du skal bruge den orange bog: NY PRISMA fysik og kemi 9, side: 59 til 81. Herudover vil der være nogle ekstra sider fra en anden fysikbog: PRISMA Fysik 9. Disse ekstrasider, vil enten blive udleveret, eller de vil blive vedhæftet på mindmeisteren. I forhold til de andre forløb, vil strukturen denne gang være lidt anderledes. Der vil stadig være de tre faglige niveauer: Grund, videregående og højt, men der vil samtidig være indlagt forskellige Forelæsning, hvor du skal deltage. Disse forelæsninger er både en faglig gennemgang, men også instruktion i, hvordan du skal bruge forskelligt måleudstyr og dataopsamling, som er koblet på ipads. Atomfysikken inddeles i otte områder: 1. Atomet og dets opbygning 2. Isotoper og nuklider 3. Radioaktivitet, baggrundsstråling og Geigertæller 4. Tre slags stråling 5. Halveringstider 6. Stråling, mennesket og radioaktiv forurening. 7. Anvendelse af stråling 8. Kerneenergi Atomfysik er traditionelt et emne, som de fleste tror er meget svært. Den største udfordring er nok, at ingen af de forsøg, som skal udføres, viser os et atom eller dets udstråling. Vi vil kun se virkningen og/eller sporet fra det. Samtidig er der tale om partikler, som er ufatteligt små, men som har afgørende betydning for os. På godt og ondt!

2 Atomet og dets opbygning. For ca år siden fremsatte en græsk filosof, Demokrit, en teori om, at man ikke kunne blive ved med, at dele stof i det uendelige. Man måtte på et tidspunkt nå til et punkt, hvor man var nået til den absolut mindste del. Denne del kaldte Demokrit for Atomos, som betyder udelelig på græsk. I dag ved vi, at selvom et atom betyder udelelig, så kan det altså godt deles alligevel. Atomfysikken kaldes også for partikelfysik. Et atom består af flere forskellige dele, som du kan se herunder: ATOM Kernepartikler Elektron - Proton + Neutron (neutral) Et atom er et lille system som består af en kerne samt en skal. Vi kan sammenligne det med et lille solsystem, som består af en kerne, hvor der, i forskellige baner, vil bevæge sig en eller flere elektroner rundt om. I kernen findes der protoner, som er positive og neutroner, som er neutrale. Rundt om kerne, vil der være en eller flere elektroner, der, som sagt, bevæger sig omkring kernen. Elektroner er negative. Samlet set er et atom neutralt. Det betyder, at der altid er det samme antal protoner, som der er elektroner. Et atom er ufatteligt lille. Mindre end vores hjerner kan fatte. Et eksempel: I en ml. Vand er der H2O molekyler. Hvis man havde det samme antal i f.eks. kroner så kunne man give, hvert menneske på Jorden kr. Altså næsten 5000 milliarder kroner.til hver! Så der er ingen tvivl om, at atomer og de partikler, som den består af, er meget, meget små. På næste side er der nogle flere pudsige eksempler.

3 Store tal og andre mærkværdigheder. Du kan måske huske ordet mol fra kemien. Vi arbejder med f.eks. 1 eller 2 molær saltsyre. Molær er det samme som mol, og mol er et tal. Et ufatteligt stort tal: Et mol er et tal : 1 mol = 6, 023 * = Af årsager, som vi ikke skal fortabes os i her, så er der præcis et mol H2O molekyler i 18 ml H2O. De 18 ml svarer næsten til det, som man kalder for en genstand på et værtshus (2 cl). Hvis vi nu, for sjov, bestemte os til, at nu vil vi erstatte, hver eneste af de mange H2O- molekyler med et sandkorn fra stranden. Hvad ville det så fylde? Vandet fylder jo kun, hvad der svarer til 18 centicubes, altså 18 ml. Det viser sig, at hvis vi tager et mol sandkorn, altså små stykker sandkorn, så vil der ikke være sand nok i Danmark. Mængden af disse sandkorn, vil fylde: Hele Danmarks areal i en højde af 14 meter. Hvad kan vi så bruge ovennævnte viden til..intet ud over, at vi må erkende, at atomer og dets partikler må være meget små. En anden lille pudsighed er, at når molekylerne er små, så må atomerne jo være endnu mindre. Det mindste atom, er det første grundstof i det periodiske system: H, hydrogen. Et hydrogenatom består af en positiv kerne (proton) samt en (negativ) elektron. Intet menneske har set et hydrogenatom. Den er simpelthen for lille! Hvis vi nu, som en fødselsdagsgave til jeres gamle fysiklærer, forstørrede hydrogenatomet så bare kernen (protonet) blev på størrelse med spidsen af en nål. Så kunne vi måske lige ane selve kernen. Men så opstår problemet: Hvad så med elektronet, hvor er det? Så stopper festen! Protonet er meget lille, men elektroner er endnu mindre. Elektronet er 1836 gange mindre! Øv! Så den kan vi ikke se. Sidst men ikke mindst så vil vores forstørrede model, være helt ude i hampen: Kernen vil være på størrelse med en knappenåls- spids. Men rundt om kernen, i en afstand på ca. 9 meter, vil der svæve en lille partikel rundt, som er 1836 gange mindre end en knappenål. Det mest åndsvage er i øvrigt, at der i rummet, mellem kerne og elektron vil være vakuum. Det betyder, at der vil være INTET i mellem de to partikler. Heller ikke luft! Kun ren tomhed! Vi lader lige billedet stå et øjeblik! Et pudsigt lille betragtning er så, at det, som der er allermest af i verden. Det er ingenting! Der er rigtig meget tomhed i denne verden. På Jorden er der ingen atomkerner, som røre andre atomkerner. Det sker kun på neutronstjerne, og her er fysikken helt åndsvag. Men det tager vi en anden dag!

4 Byg en verden. På denne side, får du et indblik i, hvor nemt det er, at bygge en verden. Du skal kun have en kommode med tre skuffer. Nå ja! Og så skal du også lige være en slags gud! Nedennævnte er ikke skrevet for at fornærme troende folk. Det er blot en måde, at give en forståelsesramme til atomfysik. I mange havde Vor Herre levet i ro og fred. Der var lidt for stille og lidt for mørkt. Derfor fandt han på at bygge Jorden! Gud havde en kommode med tre skuffer: GUDS STORE KOMMODE * Skuffe med PROTONER * Skuffe med NEUTRONER * Skuffe med ELEKTRONER Som du kan se herover, så var der tre skuffer: En med protoner, en med neutroner og en med elektroner. Gud fandt ud af, at for hver gang han tog en proton, så måtte han også tage en elektron. På den måde havde han et plus og et minus. Samtidig fandt han ud af, at hvis han tog to protoner, så frastødte de hinanden. (Lidt som to ens poler på en magnet). Løsningen på det blev, at han brugte neutroner som lim, for at holde protonerne fast inde i kernen! Natrium, som er stof nr. 11 i det Periodiske System, det indeholder 11 protoner, men det indeholder også 11 elektroner. På den måde er det ladningsmæssigt neutralt. Men det indeholder også mellem 10 og 15 neutroner. For at stabilisere protonerne i kernen.

5 Hvad vejer de små ting Som du kan huske fra det Periodiske System, så har alle de forskellige grundstoffer et nummer. Natrium(Na) har nummer 11, fordi den består af 11 protoner. Klor (Cl) har nummer 17, fordi den har 17 protoner, Guld (Au) har nummer 79, fordi det har 79 protoner i kernen. Atomets grundstofnummer svare til antallet af protoner i kernen. Når der gradvist kommer flere og flere protoner i kernen, efterhånden som vi når op ad i grundstofnummer, så betyder det, at grundstofferne, gradvist bliver tungere. Men vi skal huske på, at atomerne stadig er uhyre lette. De bliver bare relativt tungere! Når du har kemi, ser vi ofte på et grundstofs elektroner i den yderste skal. Men i atomfysik ligger hele fokus på partiklerne i kernen. Altså kernepartiklerne. Inden for atomfysikken har man et begreb, som heder kernetallet: Kernetallet fortæller om antallet af partikler i kerne. Altså både protoner og neutroner. Da protoner og neutroner har samme vægt, kaldes kernetallet også for massetallet. Protoner og neutroner har samme masse. De vejer hver en U. Enheden U står for Unit. Dette er en meget lille størrelse. Hvis vi skal omregne til gram, så vejer en U = 1 u = 1, gram Det betyder, f.eks. at man skal have protoner for at have, hvad der svare til et gram. Elektronerne er meget små og vejer kun!!"#$ af et proton eller neutron. Derfor giver det ingen mening, at regne vægten af elektroner med, når man vejer et grundstof.

6 Kernefysiske skrivemåde Vi har nu fået fastslået, at atomfysik drejer sig om meget små størrelser og store antal! Vi har også fastslået, at vi kun kigger på kernen. Det er i kernen, at det vigtige sker! I kernen har vi protoner og neutroner: Protonerne skaber stoffet Neutronerne holder styr på protonerne, så de ikke fare fra hinanden Antallet af elektroner er ikke altid det samme som antallet af protoner. I begyndelsen af det periodiske system, går det fint! Men efterhånden, som vi når opad i grundstofnummer, så skal der flere og flere neutroner, til at holde styr på protonernes indbyrdes frastødning. F.eks. så har Helium (He) 2 protoner og 2 neutroner. Bingo! Her er der to af hver. Guld (Au) er grundstof nr. 79, så det har 79 protoner. Men det kan have mellem 91 og op til 126 neutroner for at holde styr på det. Det viser sig, at ved grundstof nr. 84 Polonium (Pl), så bliver der nødt til, at være så mange neutroner i kernen for at holde styr på de frastødende protoner. At stoffet bliver ustabilt. Et ustabilt grundstof er radioaktivt. Det betyder, at stoffet, kan henfalde (der sker en ændring i kernen). Og det er det, som er hele humlen i kernefysik! Selvom jeg lige har skrevet, at alle grundstoffer fra nr. 84 og op, er radioaktive og ustabile. Så viser det sig, at nogle udgaver, af de lettere grundstoffer, også kan være ustabile! Årsagen til de er ustabile er, at der i samme grundstof, f.eks. Litium (Li), kan være flere forskellige udgaver. Men vi skal straks slå fast: Alle Lithiumkerner i verden, har alle tre protoner i kernen. Ellers ville det ikke være Litium! BASTA! Det som skaber de forskellige udgaver, er at antallet af neutroner kan variere. De forskellige udgave af Litium kaldes alle for isotoper. Atomer med samme proton- tal, men med forskellige neutron- tal, kaldes isotoper. Isotoperne har samme kemiske egenskaber, men kan har forskellige fysiske egenskaber. Isotop, er et græsk ord, som betyder: Samme sted! Det er fordi, at alle udgaver (isotoper) af grundstoffet bor samme sted i det periodiske system, fordi de alle har samme grundstofnummer!

7 For at holde styr på isotoperne har man et begreb, som hedder kernefysiske skrivemåde: 7 3 Li Hvor tallet 7 fortæller, hvor mange kerne partikler der er i kernen, og tallet 3 fortæller, hvor mange protoner, der er i kernen. Der findes, f.eks. 8 udgaver af Litium, altså 8 isotoper, af grundstoffet Litium. Der er er fra Litium 4 til Litium 11. Fælles for dem er, at de alle har netop tre protoner, ellers ville de jo ikke være Litium. Det,som er forskellen, er deres forskellige antal af neutroner Li Ovennævnte kaldes Litium 11. Alle grundstoffer har isotoper. Litium har 8 udgaver, hvor f.eks. Wolfram (W) har 32 forskellige udgaver. Vi husker lige, at grundstoffer efter nr. 83, er ustabile og derved radioaktive. Men det viser sig, at alle grundstoffer før nr. 83, altså fra nr. 1 til 83, har nogle isotoper, som er radioaktive. Årsagen til det er, at sammensætningen i kernen, dvs. antallet af protoner og neutroner, gør at kernen bliver ustabil, og den kan udsende radioaktive stråler. Hver dag bliver i udsat for stråling. Denne stråling kommer, fra tre områder: Fra undergrunden Fra rummet Fra alt levende I Danmark er der størst baggrundsstråling på Borholm. Det er fordi Bornholm er lavet af klipper. I den kommende tid, vil du lære meget mere om de ting, som er beskrevet her. Glæd dig til fredag i uge 8. Så begynder atomfysikken: Peace and love og god ferie Jesper

8

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Atomfysik i 7.-10. klasse

Atomfysik i 7.-10. klasse Atomfysik i 7.-10. klasse 1 af 1 Atomfysik er nu samlet i et kapitel, hvor der er adgang til fra hvert klassetrin. Nu kan man lære det samme i atomfysik på alle klassetrin. Så kan lærer og elev selv bestemme,

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Forløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.

Forløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave. Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold KAPITEL 1 Atomfysik 6 Atomer og andre småting 8 Radioaktivitet 13 Radioaktivitet i brug 18 Energi fra kernen 20 Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund) Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Atomers elektronstruktur I

Atomers elektronstruktur I Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Nr. 4-2002 Den lille neutron Fag: Fysik A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, juli 2007

Nr. 4-2002 Den lille neutron Fag: Fysik A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, juli 2007 Nr. 4-2002 Den lille neutron Fag: Fysik A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, juli 2007 Spørgsmål til artiklen 1. Hvad var de historiske argumenter for forudsigelsen af

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice. Det sure, det salte og det basiske.

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice. Det sure, det salte og det basiske. Årsplan for faget: Fysik/kemi 9.kl. skoleåret 2013/14 Generelt Der fokuseres i årets løb meget på at eleverne får den oplevelse at fysik/kemi er spændende. Når det er muligt taget hentes eksempler fra

Læs mere

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning Fysisk aktivitet i den boglige undervisning 1 Battle Øve begreber, teorier og beregninger i de naturvidenskabelige fag Besvare redegørende eller analyserende spørgsmål af tekster i fx historie, samfundsfag

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik Opgaver til udvalgte kapitler Niels Bohrs atomteori 1913 2013 B A K S N E D I V NATUR FOR ALLE Geniet modig, stærk og fordomsfri 1 1 1. Fysikken før 1913 status og indhold Opgave 1.1 Har du læst teksten?

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning! På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016. Forventet prøveniveau: Udgangspunktet er, at alle elever går til FP9, hvilket er et realistisk mål for alle eleverne.

ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016. Forventet prøveniveau: Udgangspunktet er, at alle elever går til FP9, hvilket er et realistisk mål for alle eleverne. LINIE 10 ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016 FAG: KLASSE: LÆRER: Fysik/kemi Valghold KV + NT KLASSEFORUDSÆTNINGER: Holdet består af 18 elever fordelingen af eleverne er: 12 piger, 7 tosprogede og 5 etnisk danske.

Læs mere

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Uge 25: Verden omkring mig. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Verden omkring mig side 1 HIPPY

Uge 25: Verden omkring mig. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Verden omkring mig side 1 HIPPY Kursusmappe Uge 25: Verden omkring mig Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp uge_25_guidevejl_verden_omkring_mig.indd 1 06/07/10

Læs mere

6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694

6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694 1 6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694 Åbningshilsen Endnu en sommersøndag. I dag en søndag om at få livskvalitet,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Karin Hansen 7Bfy2S14

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Move@School LEGEKATALOG

Move@School LEGEKATALOG Move@School LEGEKATALOG Legekataloget er udgivet af Move@School, Folkesundhed København December 2006 For yderligere information eller spørgsmål kontakt: Glen Nielsen Projektleder Projekt Move@School E-mail:

Læs mere

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth

Læs mere