Få egu til at du 2.0!

Transkript

1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nørreport-Centret Nørregade 58, 2. sal 7500 Holstebro Tlf Fax Ansøgning til Projektet Sæt skub i egu 2.0! 1. Projektets titel Få egu til at du 2.0! Projektperiode: 1. november 2010 til 31. december Ansøgt beløb: kr. incl. moms. 2. Kommunens navn, adresse, tlf.nr., , www og samarbejdspartnere Holstebro Kommune, v/ UU-Nordvestjylland Nørreport-Centret Nørregade 58, 2. sal 7500 Holstebro Telefon: Samarbejdspartnere i det kommende forpligtende egu-samarbejde: Holstebro Kommune, forvaltningsområderne Lemvig Kommune, forvaltningsområderne Struer Kommune, forvaltningsområderne Jobcentret i Holstebro Kommune Jobcentret i Lemvig Kommune Jobcentret i Struer Kommune Det lokale beskæftgelsesråd (LBR) i Holstebro Kommune Det lokale beskæftgelsesråd (LBR) i Lemvig Kommune Det lokale beskæftgelsesråd (LBR) i Struer Kommune Produktionsskolen Nordvestjylland (med afdelinger i Lemvig og Holstebro) Holstebro Kommunale Ungdomsskole Uddannelsescenter Holstebro, EUD- og AMU-området Lemvig Handelsskole, HG- og AMU-område StruerSkolen

2 3. Projektleder Centerleder Bo Ravn (juridisk ansvarlig) UU-Nordvestjylland Dir.tlf.: Mail: EGU-vejleder Hans Aage Christensen (daglig projektleder) UU-Nordvestjylland Dir.tlf.: Mail: 4. Baggrund Deltagelse i første ombæring af Sæt skub i egu har været en stor succes i det Nordvestjyske. Antallet af indgåede egu-aftaler i UU-Nordvestjylland, der dækker de tre kommuner Holstebro, Lemvig og Struer, er steget fra 14 igangværende forløb før projektstart i foråret 2008 til 53 igangværende forløb august Endvidere har det lokale samarbejde omkring projektet Få egu til at du 1.0 resulteret i fælleskommunale aftaler om retningslinjerne for etablering af egu samt en samarbejdsaftale mellem de tre driftskommuner, UU-Nordvestjylland og Produktionsskolen Nordvestjylland, der har afdelinger i Lemvig og Holstebro. Nu ønsker de lokale aktører at få hjælp til at bringe samarbejdet videre til næste niveau og tage fat på de forundringsspørgsmål og udfordringer, der kun blev afdækket i første fase, men ikke blev behandlet og løst. En væsentlig udfordring er at få udvidet målgruppen af egu-elever udover de gængse år. Kun 3 forløb ud af de igangværende 53 forløb er til elever uden for års alderen. Der er brug for, at egu en bliver et væsentligt tilbud til hele målgruppen fra år. Både som en vigtig brik i kommunernes aktive indsats for de års jf ungepakkerne, og som et aktivt og attraktivt redskab i den kommunale beskæftigelses- og socialindsats på voksenområdet. En styrket og udvidet anvendelse af egu en vil være et afgørende element i de samlede bestræbelser på at sikre ungdomsuddannelse til alle. Det lokale projekt Få egu til at du 2.0 skal have fokus at finde metoder og samarbejdsflader, der kan sikre, at der sættes endnu videre skub i egu en i Nordvestjylland. Forståelsen af vigtigheden er tilstede, og viljen er der til samarbejde, så nu handler det om at få videreudviklet det forpligtende samarbejde og den fælles køreplan for egu ens vigtige rolle i indsatsen for ungdomsuddannelse til alle. 5. Målgruppeafklaring Der er ca. 900 unge i Holstebro Kommune i én årgang og ca. 300 unge i hver af Lemvig og Struer Kommuner, dvs unge i én årgang i normalskoleområdet. UU-Nordvestjylland er i kontakt med ca. 1/3 af alle unge fra en årgang i forbindelse med ungevejledningsindsatsen fra årige overfor unge, der er uden for uddannelsessystemet. Statistisk set er der mellem unge fra hver årgang, der vil stå vedvarende udenfor uddannelsessystemet, når de fylder 18 år og dermed bliver berettiget til passiv forsørgelse, svarende til ca. 5 % af en normalskoleårgang. Selv om der er ydet en massiv vejledningsindsats for at få disse unge hjulpet ind i en uddannelse, typisk en erhvervsuddannelse på teknisk skole, er det altså ikke lykkedes i de år der er gået, fra de har forladt grundskolen til de er blevet 18 år. Parallelt hermed har Jobcentrene oplevet en væsentlig stigning i antallet af unge på kontanthjælp, fordi den globale finanskrise i en lang periode gjorde det næsten umuligt for unge uuddannede at fastholde eller skaffe sig

3 ufaglærte job og medhjælperstillinger. Samtidig med pålægges disse unge en uddannelsespligt efter 6 måneders passiv forsørgelse, og så er ringen sluttet for de unge, der må tilbage i et uddannelsessystem, hvor de aldrig har fået fodfæste. Der er således i langt højere grad brug for, at egu en omlægges fra at være et defensivt tilbud, der fortrinsvis bruges til at samle unge op, der er droppet ud indtil flere gange fra et EUDgrundforløb, til at være et flagskib i den uddannelsesforberedende indsats for de årige, der ikke kan vurderes uddannelsesparat til EUD på grund af skoletræthed og et lavt fagligt standpunkt i grundskolen eller ikke kan motiveres til skolebaseret uddannelse efter 9 års skolefængsel. Der er brug for at få egu en til at hænge bedre sammen med vejledningsindsatsen i grundskolen, så muligheden for særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse efter Folkeskolelovens 9,4 og 33,5 kan fungere som et erhvervsafklarende forberedelsesforløb til en egu. Egu en skal være et uddannelsestilbud til elever direkte efter 9. eller 10. klasse, så det ikke er praksis, at man først skal være droppet ud af indtil flere erhvervsuddannelser, før man kan få et tilbud om en egu. I ganske særlige tilfælde skal egu en også kunne finde anvendelse som en individuel mulighed for at indfri sin undervisningspligt efter Folkeskolelovens 33,6, dvs. starte en egu før afslutningen af 9. klasse. Endvidere er der i langt højere grad brug for at kombinere beskæftigelsesindsatsen med egutilbuddet, så der kan etableres virksomhedspraktikker som 6 måneders for-træning og afklaring til et afkortet egu-forløb for unge, der er fyldt 19 år. Egu en skal have en mere fremtrædende plads i beskræftigelsesindsatsen, og der skal findes modeller og samarbejdsflader mellem Jobcentrene og UU-centret omkring egu-indsatsen for kontanthjælpsmodtagere og ledige forsikrede. I voksenindsatsen er der også mulighed for at se egu en som en startbane til et kommende voksenlærlingeforhold. Endelig er der brug for at se egu en i sammenhæng med flexjob-ordningen for at sikre eguelever, der har en arbejdsevne, men ikke kan håndtere arbejdshastigheden og kompleksiteten på det frie arbejdsmarked, en mulighed for både at få en ungdomsuddannelse og opnå en vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet via en kompenserende støtteindsats. Der er i høj grad brug for at få egu til at du som et velfungerende kvalitetstilbud til en langt bredere målgruppe, - tilbudt og igangsat efter de intentioner, der er i egu-loven, dvs. både som et selvstændigt kompetencegivende uddannelsesforløb og som et forberedelsesforløb til en efterfølgende erhvervsuddannelse. Dette lader sig kun gøre, hvis de medvirkende aktører bliver bedre til at kombinere de forskellige lov-komplekser, de hver især opererer inden for. Projektet ønsker at medvirke til at finde samarbejdsstrukturer og praksismodeller, der gør det muligt at udvide målgruppen for egu til også at omfatte de årige samt ledige kontanthjælpsmodtagere og forsikrede i alderen år i samarbejde med Jobcentrene. 6. Formål Projektets formål er at få igangsat en dialog og et udviklingssamarbejde mellem de lokale aktører omkring en udvidet og mere målrettet anvendelsen af egu en set ind i den samlede kommunale ungeindsats, social- og beskæftigelsesindsats og de lokale bestræbelser på at sikre ungdomsuddannelse til alle i Nordvestjylland. Projektet skal munde ud i konkrete samarbejdsaftaler og procedurebeskrivelser, der kan indgå i den fremadrettede køreplan for

4 egu, herunder udarbejdelse af informationsmaterialer til henholdsvis de unge, praktikstederne samt forvaltnings- og uddannelsesaktører. Den samlede bidrag til køreplanen skal befæstes i de politiske handlingsplaner for henholdsvis skole-, unge- og beskæftigelsesindsatsen i de tre involverede kommuner. Herved sikres grundlaget for UU-centrets vejledningsindsats og samarbejdsrelationer i bestræbelserne på at få udvidet anvendelsen af egu og forøget antallet af egu-forløb. Projektets intention er dels at fordoble antallet af egu-forløb på årsbasis for elever i alderen år og år, dels fortsat at få egu-frekvensen til at stige til et niveau, der afspejler det ministerielle skøn på 2½ % set i forhold til 95 %-målsætningen. For at kunne nå frem til et aftalebaseret handlingsgrundlag for en udvidet anvendelse af eguforløb, er der brug for at få iværksat et reflekteret og fælleskommunalt udredningsarbejde omkring følgende fokusområder: Egu-eleverne er hovedsageligt i alderen år. Hvordan kan vi blive bedre til at bruge hele aldersskalaen fra 8. klasse til 30 år? Siden egu ens etablering i 1993 har erhvervsuddannelserne undergået en stor forandring, så de nu dækker en væsentlig del af egu ens oprindelige rolle fx trin og afstigningsmuligheder, korte erhvervsuddannelser, grundforløbspakker og erhvervsklasser. Kan vi nytænke forståelsen og anvendelsen af egu en? Kan vi bruge den offensivt som en uddannelsesstarter eller uddannelsesgaranti frem for sidste mulighed, når alt andet er gået skævt. Hvordan kan egu blive en aktiv del af vejlednings- og udskolingsindsatsen for unge, der ikke er umiddelbar uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Hvordan bliver egu en en stærkere del af beskæftigelsesindsatsen for de offentligt forsørgede18-30 årige, så vi kan forene hensigten om uddannelse til alle unge og øge selvforsørgelsesevnen fx via en kombination af 6 måneders virksomhedspraktik (støttet beskæftigelse) og en egu på 1½ år gerne med merit til et efterfølgende voksenlærlingeforløb, VEUD, eller til en grundlæggende voksenuddannelse, GVU? Hvordan kan vi kombinere en gennemført egu med et flexjob-tilbud, for de egu-elever, der ikke kan opnå en fuld arbejdsevne på et ordinært arbejdsmarked (alternativet er en STU)? Hvordan kan egu en fungere som arbejdsevnevurdering og arbejdsprøvning, så de unge sikres mulighed for at afslutte en ungdomsuddannelse og et flexjob eller en anden støtteforanstaltning, der efterfølgende kan fastholde den unge i fortsat beskæftigelse, kan bevilges administrativt uden yderligere afklaring. Hvordan kan vi styrke introduktionen & oplæring på praktikstederne (lære adfærdskoderne) for de unge, der ikke har forudgående erhvervserfaring eller arbejdspladskendskab fx med professionelle oplærere eller mentorer i de første svære 3 uger? Hvordan kan vi give egu-eleverne et uddannelsesfællesskab og nogle basiskompetencer i livsmestring, herunder tilsynspligten for egen livsførelse samt rettigheder og pligter som deltagende samfundsborger og i kommunikationen med det offentlige hjælper- og kontrolsystem.

5 7. Aktiviteter og organisering Projekt Få egu til at du 2.0 forankres i UU-Nordvestjyllands bestyrelse, der består af direktørerne for henholdsvis Arbejdsmarkedsområdet og Socialområdet i hver af de tre deltagerne kommuner jf bestyrelsens beslutning af 15. juni Endvidere vil UU-centrets Centerråd, der består af 25 repræsentanter for alle lokale uddannelsesaktører og jobcentre, blive tæt involveret i indsatsen som sparringspartnere. Projektet skal være meget konkret i sine tiltag og hele tiden have til formål at forbedre det nuværende handlingsgrundlag. Projektet skal tage afsæt i en individuel tilgang til eguplanlægning, fordi geografien og målgruppegrundlag ikke muliggør etableringen af intro-hold eller branche-hold. Projektet vil komme til at omfatte følgende konkrete indsatser: Gennemgang af aldersprofilen for egu-elever i alle indgåede egu-aftaler i perioden med henblik på at finde mulige mønstre eller belyse indskrænkninger i anvendelsesforståelsen. Beskrives i et notat. Kortlægning af den nuværende praksis ved etablering af egu-forløb for kontanthjælpsmodtagere og ledige forsikrede ved hjælp af en arbejdsgangsanalyse (AGA) med henblik på at beskrive forskelle, der kan gøre en forskel i den fremtidige indsats. Beskrives i et notat. Etablering af en projekt-site under UU-Nordvestjyllands hjemmeside med alle relevante informationer om egu og udviklingsprojektet Få egu til at du 2.0. Nedsættelse af en arbejdsgruppe mellem UU-centret, de kommunale forvaltninger, Produktionsskolen og jobcentrene, der på baggrund af arbejdsgangsanalysens output & re-design skal udarbejde en indsatsplan for, hvordan man fremover ved fælles hjælp kan tilbyde egu-forløb til kontanthjælpsmodtagere og ledige forsikrede fx med sammenhæng til voksenlærlingeordningerne, VEUD, og den grundlæggende voksenuddannelse, GVU. Planen skal afklare muligheder for løntilskud eller mentortilskud til praktiksteder samt muligheder for pædagogisk og social støtte til egueleven under praktikforløb, herunder supervision til virksomhedsmentorer samt direkte personlig støtte i introduktions- og opstartsfasen. Indsatsplanen beskrives i et notat. Nedsættelse af en arbejdsgruppe mellem UU-centret, de kommunale forvaltninger og relevante uddannelsesaktører, der på baggrund af arbejdsgangsanalysens output & re-design skal udarbejde en indsatsplan for, hvordan man fremover ved fælles hjælp kan kombinere en gennemført egu med et flexjob-tilbud, hvor egu en afdækker, at de ikke vil kunne honorere tempo og kompeksitetskravene på det frie arbejdsmarked. Planen skal beskrive, hvordan egu en kan fungere som arbejdsevnevurdering og arbejdsprøvning for unge, så egu-eleven både sikres mulighed for at afslutte en ungdomsuddannelse og i umiddelbar forlængelse og uden yderligere afklaring kan få tilbud om et flexjob eller en anden støtteforanstaltning, der kan fastholde den unge i fortsat beskæftigelse. Indsatsplanen beskrives i et notat. Nedsættelse af en arbejdsgruppe mellem UU-centret, forvaltningerne, grundskolerne og de kommunale ungdomsskoler, der på baggrund af arbejdsgangsanalysens output &

6 re-design skal udarbejde en indsatsplan for, hvordan grundskolen og UU-centret kan tænke afklaring og træning til et egu-forløb ind i udskolings og vejledningsindsatsen for elever i klasse via særligt tilrettelagte individuelle undervisningsforløb. Planen skal særligt sammentænke undervisnings- og vejledningsindsatsen i specialklasserne og de kommunale ungdomsskoler med egu-mulighederne og vurderingen af de unges uddannelsesparathed. Indsatsplanen beskrives i et notat. Afholdelse af en arbejdskonference for alle fagfolk og politikere med henblik på at præsentere og diskutere arbejdsgruppernes bidrag, med det formål at nå frem til en fælles forståelse for en udvidet anvendelse af egu en set ind i den samlede kommunale unge-, social- og beskæftigelsesindsats og bestræbelsen på at sikre ungdomsuddannelse til alle. Konferencens bemærkninger og beslutninger beskrives i et notat. Udarbejdelse af en ny skriftlig køreplan for det lokale egu-samarbejde. Køreplanen skal politisk godkendes i de tre deltagende kommuner og skal indeholde retningslinier for politisk og administrativ forankring samt principper for udmåling af de økonomiske rammer til området. Køreplanen indskrives efterfølgende i UU-centrets formelle samarbejdsaftaler med alle relevante aktører. Udarbejdelse af relevante skriftlige informationsmaterialer fx pjecer og flyveblade til forældre & unge, fagfolk og praktiksteder. Pjecernes indhold afstemmes med projektsitets informationer og udarbejdes i forhold målgruppernes primærinteresse og forudsætninger. Pjecerne opsættes og trykkes med professionel assistance. Udvikling og etablering af et fælles obligatorisk undervisningselement for alle eguelever i Nordvestjylland. Kurset skal skabe fællesskab og relationer mellem de individuelle uddannelsesforløb og have en varighed af 1-2 ugers varighed og have fokus på livsmestring og borgerrettigheder & -pligter, herunder kommunikation med og service fra det offentlige. Samarbejdsaftalerne implementeres, og UU-centret har herefter ansvaret for at planen efterleves, herunder at sikre dokumentationen i hvert enkelt egu-forløb samt, at der sker en løbende opfølgning og en årlig evaluering i UU-centrets bestyrelse og Centerråd. Hvis der konstaterede uhensigtsmæssigheder eller svigt har UU-centret og de forpligtede samarbejdspartnere pligt til at modificere og justere aftalen for at optimere anvendelsen og etableringen af egu. UU-centret forpligter sig endvidere til at give en årlig egu-redegørelse til de politiske udvalg og de lokale beskæftigelsesråd, LBR. 8. Succeskriterier Alle beskrevne aktiviteter under pkt. 7 vil blive dokumenteret ved et konkret produkt, der vil indgå i projektets videns og erfaringsdeling. Projektet enkeltdele skal tilsammen kunne give grundlaget for, at egu-indsatsen fremover kommer til at ske på et fælles og aftalebaseret grundlag mellem alle relevante aktører, dvs. at der vil være en lokal køreplan for egu, som alle interessenter er bekendt med og bakker op omkring, både politisk og praktisk. Det er projektet konkrete målsætning, at UU-Nordvestjylland kan øge anvendelsen af egu, så andelen af de årige og de årige kan stige fra at udgøre mindre end 10% af

7 elevgruppen på nuværende tidspunkt til at udgøre ca. 20% af elevgruppen ved projektets afslutning. Endvidere er det målet, at det samlede antal af egu-forløb i de tre kommuner kan stige fra de nuværende 53 igangværende forløb til 72 aktive forløb, der netop svarer til det ministerielle skøn om, at egu en skal løfte 2½ % set i forhold til 95 %-målsætningen. Projektet skal således ses som et væsentligt element i indsatsen omkring Ungdomsuddannelse til alle og skal derfor bygge videre på Holstebro, Lemvig og Struer kommuners fælleskommunale indsats i Nordvestjylland. 9. Formidling, evaluering og forankring UU-Nordvestjylland er fuldt indforstået med at deltage i et formaliseret netværks-samarbejde, og projektet vil stille alle oplysninger og produkter til rådighed for alle interesserede. UU-Nordvestjylland vil endvidere, som beskrevet under pkt. 7, etablere en projekt-site under UU-Nordvestjyllands hjemmeside med alle relevante informationer om egu og udviklingsprojektet få egu til at du 2.0. Der vil også blive udarbejdet relevante skriftlige informationsmaterialer fx pjecer og flyveblade, til forældre & unge, fagfolk, praktiksteder og de lokale politiske aktører. Projektets indholdsdel er baseret på selvevalueringstilgangen, der indebærer, at ansvaret for at forbedre egu-indsatsen bliver et anliggende for alle involverede aktører. Formålet med projektet er at kvalificere dialogen, forbedre indsatsen og øge anvendelsen af egu. Refleksionen vil på aktørniveau særligt skulle handle om, dels hvordan samspillet om etableringen af egu-forløb har fungeret indtil nu, og hvordan samarbejdet og kombinationen af muligheder i de forskellige sektorområder og lovkomplekser kan blive bedre. Refleksionen på ledelsesområdet vil skulle fokusere på sammenhængen mellem målsætning, behov, muligheder, handlinger og tænkningen i resurser, herunder samspillet mellem de forskellige lovgivninger på skole-, uddannelses-, social og beskæftigelsesområdet. Som beskrevet under pkt. 7, vil der blive udarbejdet en fælles handlingsplan for egu-indsatsen, som efterfølgende vil blive indskrevet i UU-centrets formelle samarbejdsaftaler med alle relevante aktører. UU-centret har herefter ansvaret for at planen efterleves, herunder at sikre dokumentationen i hvert enkelt egu-forløb samt, at der sker en løbende opfølgning og en årlig evaluering i UU-centets bestyrelse og Centerråd. Hvis der konstaterede uhensigtsmæssigheder eller svigt har UU-centret og de forpligtede samarbejdspartnere pligt til at modificere og justere aftalen for at optimere anvendelsen og etableringen af egu. UU-centret forpligter sig endvidere til at give en årlig egu-redegørelse til de politiske udvalg og de lokale beskæftigelsesråd, LBR. 10. Økonomi og tidsplan Projektperioden løber fra 1. november 2010 til 31. december Tidsplanen er nærmere specificeret efterfølgende. Projektets samlede udgifter er på kr., der dækkes af et tilskud fra KL på kr. og en medfinansiering/egenfinansiering på kr., svarende til 29 % af de samlede projektudgifter. Tidsplan og budget er specificeret efterfølgende.

8 Deltaljeret tidsplan for projekt Få egu til at du 2.0 : 10 nov-10 dec: Gennemgang af etablerede egu-aftaler i perioden Orientering til politikere og samarbejdspartnere Etablering af elektronisk projekt-site. 11 jan-11 juni: Arbejdsgangsanalyse og kortlægning af praksis. Udpegning af medlemmer til de tre arbejds- og udviklingsgrupper. Etablering af de tre arbejds- og udviklingsgrupper. Udvikling og afprøvning af fælles egu-kursus. 11 aug-12 mar: Afsluttende arbejde i de tre arbejds- og udviklingsgrupper. Beskrivelse af analyse, udviklingsarbejder og anbefalinger. Midtvejsrapportering til bestyrelse, centerråd, politikere og de lokale beskæftigelsesråd. 12 apr-12 aug: Præsentation og arbejdskonference. Udarbejdelse af den samlede køreplan for egu. Politisk vedtagelse af køreplan Udarbejdelse af lokale info-pjecer om egu. Underskrivelse af samarbejdsaftaler. 12 sep-12 nov: Implementering og afprøvning af køreplanen. Opfølgning og justering af køreplan og samarbejdsaftaler. Evaluering og rapportering til bestyrelse, centerråd, politikere og de lokale beskæftigelsesråd. 12 dec: Skriftlig afrapportering til KL, herunder regnskabsafslutning.

9 Budgetskema Budgetskema for projekt Få egu til at du 2.0 Alle beløb er opgivet inkl. moms Tilskudsydere: Samlet KL Medfinansiering Egenfinansiering 1. Indtægter i alt: Udgifter i alt: a) Projektledelse og administration - Projektledelse 3 t/u, ca. 80 uger, 300 kr/t - Projektadministration 2 t/u, ca. 80 uger, 200 kr/t - Møder og konference b) Gennemgang af eguaftaler og praksis 40 t a 300 kr c) Arbejdsgangsanalyse 80 t a 300 kr/t + deltagermedfinansiering 5 pers., 3t, 2 gange, 300 kr/t d) Etablering af projekt-site 100 t a 300 kr/t e) Etablering af 3 arbejdsog udviklingsgrupper 3x60 t a 300 kr/t + deltagermedfinansiering 5 pers., 3t, 2 gange, 300 kr/t f) Arbejdskonference, planlægning og evaluering 40 t a 300 kr/t g) Sammenskrivning af køreplan til politisk behandling 100 t a 300 kr/t h) Udarbejdelse af pjecer 100 t a 300 kr/t + opsætning & trykning kr i) Udvikling og afvikling af egu-kursus for alle elever 150 t a 300 kr/t Resultat (indtægter udgifter)