Dagens program : Digtanalyse : Pause : Skriveproces : Spisepause : Opgaveskrivning

Transkript

1 Dagens program : Digtanalyse : Pause : Skriveproces : Spisepause : Opgaveskrivning

2 Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres opgaveformuleringen til den skriftlige opgave, som I skal aflevere d. 15/11. I får mulighed for at starte på besvarelsen i modul 5 & 6. Alt, hvad vi gennemgår i dag, kan bruges til at besvare opgaven. I vil få karakter for opgaven, og noget af det, I skriver i dag, skal indgå som en del af besvarelsen.

3

4 Snak med sidemanden: 5 min. Hvad handler digtet om? Hvad ved du generelt om digte? Vi samler op på det fælles i klassen!

5 Digte Traditionelle vs. moderne digte: Traditionelt: Rim og rytme, man kan komponere melodier til Symmetrisk opbygning ens strofer Klassiske genrer, fx salmer og folkeviser Moderne: Friere former Behøver ikke at rime eller have fast rytme Moderne genrer, fx rap

6 Digte Dejlig er jorden 1 Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang. 2 Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang. 3 Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød! B.S. Ingemann 1850.

7 Digte Kan være svære at forstå Analysere og fortolke for at låse digtet op og forstå, hvad det handler om. Analyse og fortolkning frem for redegørelse: Husk at argumentere ud fra teksten for din analyse og fortolkning. Til analyse og fortolkning benyttes værktøjer.

8 Værktøjer til digtanalyse Det lyriske jeg: Digtets stemme eller tone, selve oplevelsesperspektivet Ydre eller indre synsvinkel? Direkte eller indirekte jeg til stede i digtet?

9 Værktøjer til digtanalyse Indre verden: Hvad får vi at vide om jegets indre verden? Følelser eller stemninger - glæde, håb, sorg osv.

10 Værktøjer til digtanalyse Ydre verden: Hvilken ydre verden befinder jeget sig i? Hvordan beskrives denne ydre verden? Begivenhed, tid osv.

11 Værktøjer til digtanalyse Billedsprog: Metafor: Her er der tale om en billedlig sammenligning - det, der står, bliver et billede på noget andet.

12 Værktøjer til digtanalyse Eksempel: Børnene er fløjet fra reden.

13 Værktøjer til digtanalyse Sammenligning: Når to ting sammenstilles med hinanden fx for at fremhæve ligheder eller forskelle imellem dem. Når der er tale om en sammenligning står der som. Sammenligningen fortæller os altså selv at der er tale om en sammenligning.

14 Værktøjer til digtanalyse Eksempel: Brødet var hårdt som sten, Jeg er sulten som en løve og Smuk som et stjerneskud.

15 Værktøjer til digtanalyse Besjæling: Når noget ikke-menneskeligt får menneskelige egenskaber.

16 Værktøjer til digtanalyse Eksempel: Toppen elskede bolden og ville være kæreste med den og Grantræet sukkede.

17 Værktøjer til digtanalyse Symbol: Noget konkret i teksten, der samtidig repræsenterer noget andet. Skal fortolkes, det nævner ikke selv, hvad det symboliserer. Tolkningen af et symbol er ikke lukket, men afhænger af konteksten i teksten. Fortolkningen kan også være kulturelt eller traditionelt betonet.

18 Værktøjer til digtanalyse Eksempel: En hvid due kan i en tekst bare være en hvid due, men kan fx i Bibelen også være et symbol på fred.

19 Værktøjer til digtanalyse Motiv: En teksts motiv er det, man umiddelbart kan genkende som den konkrete handling, personerne og stederne, de færdes i. Motivet er altså det, teksten forestiller.

20 Værktøjer til digtanalyse Tema: Bestemmelsen af en teksts tema fremkommer ved en tolkning af teksten og er en mere abstrakt fortolkning af tekstens indhold. Temaet er tekstens grundideer, dens underliggende konflikter eller tanker som fx natur, kultur, død, kærlighed osv. Der er ofte tale om en konflikt mellem to kræfter: natur overfor kultur, død overfor liv, barn overfor voksen m.fl.

21 Værktøjer til digtanalyse Motiv og tema: Eksempel: Et billede/fortælling om en familie, der spiser frokost, har frokostsituationen som sit motiv (det er det, vi kan se/læse sker) Temaet kan være forholdet mellem generationerne i en familie, forholdet mellem natur og kultur eller noget helt tredje.

22 Benny Andersen Dansk forfatter, der bl.a. har skrevet mange digte Kendte værker er fx Svantes viser og Snøvsen

23 Gruppearbejde 1.F Svar i grupperne på de udleverede arbejdsspørgsmål. I har 30 min til dette. Herefter samler vi op i klassen, hvor alle grupper skal fremlægge deres svar på et af spørgsmålene. Grupper: Sofie B, Asger, Buster, Jonathan. Sofie A, Frederik, Marcus, Philip B. Paluma, Christian, Mads P. Marie, Gustav, Philip G. Julie, Jacob, Lucas, Sebastian G. Frederikke, Lau, William, Sebastian T. Alberte, Mads HR, Joachim, Emma, Jeppe, Rasmus, Amalie

24 Arbejdsspørgsmål 1. Hvad handler digtet om? 2. Digtets titel er Kærligheden. Hvad siger digtet om kærlighed? 3. Giv eksempler på digtets brug af billedsprog (metaforer, sammenligninger, symboler osv.). 4. Hvilken betydning har træerne i digtet? 5. I digtet står der i de to første vers, at Kærlighed/hænger ikke på træerne. Kan I finde på noget, der minder om citatet? Hvad kan det betyde for digtets tema? 6. Karakteriser digtets ydre og indre verden? 7. Hvad er motivet i digtet? 8. Hvad er digtets tema? Tag fx udgangspunkt i det, I er kommet frem til i spørgsmålet om billedsprog.

25

26 Skriveproces Hvad bruger du skrift til? Hvornår og hvorfor skriver du? Skriveprocessens 3 faser: Førskrivefasen Skrivefasen Redigeringsfasen

27 Tænkeskrivning I grupper: I skal afprøve forskellige former for tænkeskrivning. Hvert gruppemedlem laver en form for tænkeskrivning over emnet sociale medier i 10 min. Derefter gennemgår I hinandens tænkeskrivning og diskuterer svagheder og fordele ved de forskellige former for tænkeskrivning samt hvad tænkeskrivningen kan bruges til. Mindmap: En grafisk model, der strukturerer og sorterer begreber og ideer og hjælper til at få et overblik og en nuanceret forståelse af emnet. Brainstorming: En liste med stikord til et emne, som udarbejdes ved at nedskrive alle associationer til emnet. Hurtigskrivning: Skriv løs i 10 min. om emnet uden at holde pauser og uden at redigere. Læs derefter teksten og find guldkorn, som kan bruges. Reaktionsskrivning: Ideer skrives i hele sætninger, men punktopstillet. *Samme grupper som før.

28 Kreativ skrivning Individuelt: Skriv tre små tekster på 8-10 linjer hver, hvor du præsenterer den seneste film, du har set. Den ene tekst skal være rettet mod din lillesøster på 10 år, den anden til din bedste ven og den tredje til din dansklærer. Overvej, hvad du vil ændre i sprog og indhold for at ramme din læser bedst muligt.

29 Kreativ skrivning To og to: Byt tekster med hinanden og giv respons Synes du, teksterne passer til modtagerne? Hvad synes du er en god formulering? Er der noget i teksten, der er uklart eller uforståeligt? Er der noget, der kunne forbedres?

30 Den li4erære ar6kel

31 Den skriftlige opgave OPGAVEFORMULERING Skriv en litterær artikel, hvor du analyserer og fortolker Benny Andersens digt "Ånd" (Andersen 1964). I analysen skal du komme ind på mindst to af begreberne, vi har arbejdet med, samt på digtets tema. Opgaven skal være tredelt i en indledning, en analyse og en konklusion. Omfang: 1-2 sider. Times New Roman str. 12, 1,5 linjeafstand Afleveres senest søndag den 15/11 kl på lectio.

32 Den skriftlige opgave Skriveprocessens tre faser: førskrivefasen, skrivefasen og redigeringsfasen Hvis I sætter tid af til alle tre faser, får I det bedste slutprodukt Referencer skrives i formen: (v. XX) Forslag til disponering: Indledning: 2-5 linjer Konklusion: 2-5 linjer Analyse: resten Det er dog ikke længden på opgaven i sig selv der tæller, men derimod detaljeringsgraden og dybden.

33 Den litterære artikel Gymnasiets tre skriftlige genrer: litterær artikel, kronik, essay Litterær artikel: En litterær analyse og fortolkning af en tekst Kan indeholde perspektivering fx til genre eller tidsperiode Tekstnær citér direkte fra teksten!

34 Hvad skal I lære? Fra censorvejledningen til stx 2013: "Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på elevernes færdighed i: skriftlig fremstilling, herunder opgave- og formidlingsbevidsthed at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og metoder"

35 Hvad betyder det i praksis? Genre: Den litterære artikel Teksten i fokus I skal ikke inddrage jeres egen mening Analyse og fortolkning, der er underbygget med henvisninger til teksten Eksempel på brug af nedslag i teksten: 1. Din karakteristik af tema/konflikt/person (påstand) 2. Underbyg den med et citat, som skrives i kursiv efterfulgt versenummer (belæg) 3. Forklar hvilke detaljer i citatet, der fungerer som belæg for påstanden

36 Hvad betyder det i praksis? Skriftlig fremstilling (sprog): I skal skrive i et korrekt sprog. Derfor er redigeringsfasen vigtig: læs opgaven igennem til sidst, hvor I retter stavefejl sproglige fejl (fx usammenhængende sætninger) kommaer

37 Hvad betyder det i praksis? Danskfaglig viden og metoder: Brug de begreber, vi har gennemgået tidligere i dag. Emne: Svar på opgaven!

38 Hvad betyder det i praksis? Formidling: Husk, at der er en læser, der skal læse jeres opgave Indledning I skal fange jeres læser Præsenter teksten Skriv, hvad I vil gøre i opgaven Interessant citat Hold læseren i hånden: logisk rækkefølge, sammenhæng mellem afsnittene

39 Hvad betyder det i praksis? Fokus: Hvad vil I sige med det, I skriver? Disposition Struktur Grundlægges i førskrivefasen Det er vigtigt at fokusere på de mest centrale pointer, og førskrivefasen hjælper til at holde styr på disse Kvalitet frem for kvantitet

40 Opgaveskrivning Program: Tænkeskrivningsøvelse Begynd på opgaven Byt opgave med sidemakkeren og giv respons Skriv videre Fælles opsamling

41 Respons Byt opgave med sidemanden (Det I har nået at skrive indtil videre). Giv hinanden respons: Hvad synes du er en god pointe i teksten? Hvad synes du er en god formulering? Er der noget i teksten, der er uklart eller uforståeligt? Er der noget, der kunne forbedres?