Storslået gave fra A.P. Møller Donation. A.P. Møller Fonden forærer

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 21. maj Dansk Skoleforening for Sydslesvig Redaktionskomite: Per Gildberg Michael Oetzmann Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Takket være Mærsk Mc-Kinney Møller får mindretallets flagskib, Duborg-Skolen, nu en pendant i Slesvig. Storslået gave fra A.P. Møller Donation. A.P. Møller Fonden forærer Skoleforeningen nøglefærdig fællesog gymnasieskole i Slesvig. Den danske stat dækker driftsudgifterne. FLENSBORG. Takket være en enestående gave fra»a.p. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«kan Dansk Skoleforening for Sydslesvig nu realisere en mangeårig drøm om at oprette yderligere et gymnasium for det danske mindretal. Fællesrådet hasteindkaldt FLENSBORG. Skoleforeningen indkalder til ekstraordinært fællesrådsmøde torsdag, den 9. juni kl. 20 på Jaruplund Højskole. Eneste punkt på dagsorden er A.P. Møller Fondens tilbud til Skoleforeningen om at opføre en nøglefærdig fællesskole og gymnasium i Slesvig. Fællesrådets godkendelse er en forudsætning for, at Sydslesvig kan få et gymnasium nr. 2. Forud for fællesrådsmødet holder Skoleforeningen i næste uge to informationsmøder for fællesråds- og samarbejdsrådsmedlemmer. Det sker onsdag, 25. maj, kl på Harreslev Danske Skole, og torsdag, 26. maj, ligeledes kl på Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig. Skibsreder Mærsk Mc- Kinney Møller meddelte tidligere på ugen, at A.P. Møller Fonden har besluttet at forære Skoleforeningen en helt ny skolebygning med fællesskoleafdeling og gymnasium i Slesvig. Kvit og frit. Fondsbestyrelsen har betinget sig, at Skoleforeningen opnår de nødvendige tilladelser. Samtidig har den danske regering erklæret sig villig til at dække de øgede udgifter i forbindelse med driften af hele to gymnasier. Ekstra bevilling Der er tale om en ekstra bevilling, som ikke berører den danske stats årlige tilskud til det kulturelle arbejde i Sydslesvig på p.t. ca. 377 mio. kroner, oplyser Seksmandsudvalgets formand, Kim Andersen (V). Der bliver tale om en to til firesporet fællesskole Afsteming. Knapt 80 procent af forældrene i Flensborg og omegn bakker op om indførelsen af fællesskole-systemet. FLENSBORG. Forældrene i Flensborg-området har som de sidste stemt om indførelsen af fællesskolestrukturen, og ligesom i de øvrige skoledistrikter i Sydslesvig blev det også her et klart ja. Knapt 80 procent af forældrene ved 18 skoler og 25 børnehaver stemte for fællesskolen, mens knapt en femtedel ønskede at bibeholde den nuværende tredelte skolestruktur med PRIVATFOTO Skoleforeningens formand. Lone Schuldt, og skoledirektør Anders Molt Ipsen modog det glade budskab under et personligt møde med skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller i København forleden. T.v. fondsdirektør Ove Hornby. fra 7. til 10. klassetrin med en tresporet gymnasieoverbygning for 1. til 13. årgang og plads til i alt ca. 500 elever. Fonden vil stå som bygherre og overdrage Skoleforningen en nøglefærdig bygning. Projekteringen vil ske i samarbejde med Sko- grund/hovedskole, realskole og gymnasium. Kun forældrene i Kobbermølle stemte imod, og ved en børnehave i Flensborg var resultatet fiftyfifty. Ellers var det et klart ja til fællesskolen over hele linien. Kun halvdelen stemte Resultatet er dog ikke helt så markant som i resten af Sydslesvig, idet kun halvdelen af de i alt 2304 forældre til børnehavebørn og elever på 1. til 4. klassetrin havde besvaret de udsendte spørgeskemaer rettidigt. Efter afstemningsfristens udløb forrige mandag indløb der ganske vist flere bunker stemmesedler, men da var løbet kørt. leforeningen. Det bliver A.P. Møller Fondens største gave til Sydslesvig nogensinde. Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, er helt overvældet over A.P. Møller Fondens storslåede donation. - Gaven giver os mulig- Den forholdsvis ringe stemmeprocent kan muligvis forklares med, at nogle forældre har følt sig manipuleret og anset resultatet for at være givet på forhånd. Det er i hvert fald en påstand, skoledirektionens repræsentanter er blevet konfronteret med under de forudgående informationsmøder med forældrene. hed for at få løst flere meget presserende problemer. Vi kan fremskynde etableringen af en fællesskole i Slesvig, råde bod på Duborg-Skolens pladsmangel og forkorte transportafstanden for eleverne fra de sydlige områder, siger hun. Det er hensigten, at skolebyggeriet skal iværksættes hurtigst muligt. Skoleforeningen er i kontakt med Slesvig by om en velegnet byggegrund, og den har allerede sikret sig forhåndstilsagn fra det slesvig-holstenske undervisningsministerium om statslig godkendelse. Kortere skolevej Det ny gymnasium er beregnet for eleverne fra Sydslesvigs sydlige, sydvestlige og sydøstlige egne. De vil få en væsentlig kortere skolevej. Skillelinien mellem de kommende to gymnasiedistrikter kommer til at gå Forældrenes ønske - Men kritikken holder ikke, siger viceskoledirektør Uwe Prühs. - Ønsket om at indføre fællesskole-systemet er lige som alle andre steder kommet fra forældrene og ikke fra oven. Det er samarbejdsrådene ved alle skolerne i Flensborg, der ihærdigt har presset på for at fremskynde processen. Solidt grundlag Uanset hvad der måtte ligge bag, så giver afstemningsresultatet Styrelsen og Fællesrådet et solidt grundlag for at træffe den endelige beslutning om oprettelse af fællesskoler i Flensborg. - Afstemningen har skabt ro og tryghed om den videre proces. Og det er en lykkelig ting, at resultatet er så entydigt, så vi ikke i de næste ti år skal have diskussioner om, hvad der egentlig er forældrenes vilje, fastslår skoledirektør Anders Molt Ipsen. Det er endnu uklart, hvor fra Husum-området på vestkysten til Kappel ved østkysten. Her har samarbejdsrådene ved seks skoler i forvejen opfordret Skoleforeningen til at undersøge mulighederne for et gymnasium nr. 2 længere nede i Sydslesvig. Ud fra de aktuelle elevtal på Duborg-Skolen regner Skoleforeningen med, at det ny gymnasium i Slesvig vil blive besøgt af ca. 70 elever pr. årgang på 11. til 13. klassetrin. Elevtallet på Duborg-Skolen ventes tilsvarende at falde til ca. 115 pr. årgang. Skolerne bevares Det er hensigten, at de to eksisterende skoler i Slesvig, Hiort Lorenzen-Skolen og Gottorp-Skolen, skal bevares som grundskoler for elever på 1. til 6. klassetrin. mere på side 3 Klart flertal for fællesskoler i Flensborg mange af Skoleforeningens syv skoler i Flensborg (Duborg-Skolen inkluderet), der skal omdannes til fællesskoler, ligesom skoledirektøren foreløbig ikke tør udtale sig om tidshorisonten. - De planlagte fællesskoler i Sønder Brarup og Slesvig skal være på plads, før vi kan komme videre, siger Anders Molt Ipsen. På baggrund af A.P. Møller-gaven er Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, dog optimistisk: - Jeg tror, at de elever, der i dag går i 1. klasse, kommer til at fortsætte i fællesskolen, siger hun. Mere på side.2.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 21. maj Et nyt gymnasium i Slesvig - en enestående og usædvanlig gave Tak til Renate Schnack Skoleforeningen har haft et meget nært samarbejde med Renate Schnack. Hun har stået for et meget fair, tillidsfuldt og fantastisk godt samarbejde. I Skoleforeningen har der stået stor respekt om hendes person og den fine måde, hvorpå hun har sat sig ind i vores organisaton. Hun repræsenterede regeringen på en fin og nænsom måde, og modsat har regeringen profiteret af det arbejde, Renate Schnack har udført. Vi i Skoleforeningen er meget taknemmelige for det samarbejde, der har været. Og vi er glade for at have lært så varmt et menneske som Renate Schnack at kende. Lone Schuldt Per Gildberg SOM REPRÆSENTANTER for Dansk Skoleforening for Sydslesvigs mange forældre er vi helt overvældet over at modtage den glædelige nyhed om, at formanden for»a.p. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«, hr. skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, i et brev til Skoleforeningen har meddelt, at Fonden er til sinds at stille et nyt gymnasium i Slesvig til rådighed for Skoleforeningen, såfremt den fornødne tilslutning og tilladelser kan opnås. TAKKET VÆRE denne enestående og usædvanlige gave får Skoleforeningen nu mulighed for at realisere en mangeårig drøm om at oprette et yderligere gymnasium, der ellers ikke ville have været inden for rækkevidde. Tidspunktet kunne næppe være mere belejligt, da som bekendt Duborg-Skolen, på grund af en meget stor overbelægning, har alvorlige pladsproblemer. DET ER HENSIGTEN, at den påtænkte fælleskole med gymnasieoverbygning skal omfatte 2-4 spor på klassetrin med en gymnasieoverbygning for årgang. Skolen skal kunne rumme ca. 500 elever og påtænkes opført i Slesvig by. ETABLERINGEN af et gymnasium i Slesvig vil derudover skabe helt nye og i positiv forstand afgørende forandringer for de børn og forældre, der bor i de sydlige, i de østlige og i de vestlige områder af Sydslesvig. Her tilbringer gymnasieeleverne en meget stor del af deres fritid i skolebus for at kunne gå på Duborg-Skolen i Flensborg. Gymnasiet vil derfor på afgørende vis nedbringe de lange og til dels meget tidskrævende kørselsafstande, der findes mellem hjem og skole. ET GYMNASIUM i Slesvig vil, når det er blevet bygget og taget i brug, på markant vis komme til at styrke de unge menneskers uddannelsesmuligheder inden for det danske mindretal og samtidig undervejs i forløbet give dem mere tid til at leve og virke i de områder, hvor de er født og opvokset. PÅ VEGNE AF Dansk Skoleforening for Sydslesvig, de mange berørte forældre - ja, på hele mindretallets vegne - skal der lyde en varm og dybfølt tak til fonden og dens formand, hr. Mærsk Mc-Kinney Møller, for dette storslåede tilbud om at ville bygge et nyt gymnasium for det danske mindretal i Sydslesvig. LONE SCHULDT PER GILDBERG Geografien og grænselandet FLENSBORG. berettede i den seneste udgave (lørdag 16. april), at fællesrådsmedlem Jørgen Kühl, Harreslev, savnede en henvisning til Sydslesvig eller det dansk-tyske grænseland i formulsformuleringen vedrørende faget geografi. Styrelsen har taget taget kritikken til sig og indarbejdet Kühls forslag i formuleringen, som herefter lyder således: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig kundskaber om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark, Tyskland og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk.2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af og respekt for fremmede kulturer, levevilkår i den dansk-tyske grænseregion og andre europæiske grænseregioner (nyt). Sideløbende skal undervisningen give eleverne mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Kun nej i Kobbermølle FLENSBORG. Forældrene fra Kobbermølle Danske Skole stemte som de eneste nej ved fællesskole-afstemningen i Flensborg området. Her er de enkelte resultater med stemmeprocenten i parantes. Skoler i Flensborg Christian Paulsen 75% ja (34,78) Cornelius Hansen 91,38% ja (54,72) Gustav Johannsen 59,57% j (43,52) Jens Jessen 73,97% (59,84) Jørgensby 78,75% ja (57,55) Oksevejen 98,18% ja (55) Skoler opland Hanved 78,26% ja (48,94) Harreslev 73,47% ja (55,06) Husby 91,67% ja (58,54) Jaruplund 66,67% ja (27,27) Kobbermølle 57,89% nej (41,30) Lyksborg 73,17% ja (53,95) Satrup 92,31% ja (52) Store Vi 94,74% ja (55,88) Tarp 85,29% ja (41,46) Vanderup 94,4% ja (56,25) List (Sild) 100% ja (53,85) Vesterland (Sild) 70% ja (60,61) SKOLER I ALT 79,23% ja (52,09) Børnehaver i Flensborg Fjordvejen 85% ja (54,05) Kilseng 66,67% ja (25,71) Engelsby 88,24% ja (44,74) Jørgensby 75% ja (37,50) Skt. Hans 90% ja (48,78) Tarup 50% ja/50% nej (61,54) Julie Ramsing 100% ja (22,22) Riddergade 75% ja (47,06) Skovgade 78,95% ja (39,58) Bertha Wulff 80% j (45,45) Vesterallé 60% ja (46,51) Ingridhjemmet 78,57% ja (50) Nystaden 75% ja (32) Oksevejen 68,18% ja (37,93) Børnehaver opland Store Vi 80,98% ja (43,75) Tarp 89,80% ja (59,04) Husby 82,35% ja (68) Lyksborg 80% ja (44,44) Hostrup 92,86% ja (42,42) Harreslev 80,95% ja (42,86) Harreslevmark 75% ja (64,52) Kobbermølle 60% ja (50) Hanved 100% ja (40,54) Jaruplund 76,92% ja (34,21) Vesterland-List 91,67% ja (42,86) BØRNEHAVER I ALT 80,23% ja (45,64) Ny leder og aktivt pensionisthold FLENSBORG. Når Skoleforeningens feriekontor på mandag atter slår dørene op, er det med overlærer ved Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg Gitte Tychsen- Schlotfeldt som ny leder. Hun har afløst pensioneret skoleinspektør Alfred Mejenborg, der takkede af efter sidste feriesæson og 30 år bag roret. Sammen med sekretær Mona Krause vil hun frem til den 20. juli holde snor i adskillige hundrede sydslesvigske børn, der som hver sommer sendes på ferie i private hjem i Danmark. De to vil blive bistået af et»aktivt pensionisthold«, bestående af Alfred Mejenborg, fhv. viceskoledirektør Jørgen Matlok og pensioneret skoleinspektør Jørgen Pejtersen. De første ferietog Det bliver Gitte Tychsens 37. sæson på Skoleforeningens Feriekontor. tager af sted fra Padborg banegård torsdag, den 23. juni. Feriekontoret har modtaget ca. 800 tilmeldinger fra sydslesvigske børn, der gerne vil tilbringe to eller fire ugers sommerferie i Danmark, men det vides endnu ikke hvor mange, der kan komme af sted. I Danmark er Grænseforeningens Komite for Sydslesvigske Børns Ferierejser i fuld sving med at hverve værtsfamilier. Erfaringsmæssigt lykkes det hvert år at skaffe private feriepladser til ca. 700 sydslesvigske børn. Det bliver i øvrigt Gitte Tychsens 37. sæson på Feriekontoret. Hun har siden 1968 været med til at organisere de årlige sommerferietogter til Danmark.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 21. maj Nyheden om, at A.P. Møller Fonden vil bygge et nyt gymnasium til det danske mindretal har vakt glæde ikke blot i mindretalskredse, men også på Slesvig rådhus. SLESVIG/FLENSBORG. Alle tre byrådspartier i Slesvig er enige om, at et dansk gymnasium bliver en gevinst for byen. Derfor vil de sætte alle sejl for at projektet bliver realiseret hurtigst muligt. Det siger formanden for SSWs byrådsgruppe, Otmar Peteren. For at der ikke skal gå for meget bureaukrati i sagen, er det besluttet at nedsætte en styringsgruppe med repræsentanter for de folkevalgte, den kommunale forvaltning, A.P. Møller Fonden og Skoleforeningen, oplyser Otmar Petersen. Hurtig process Styringsgruppen vil holde hånd i hanke med beslutningsprocessen og sørge for et hurtigt og gnidningsløst sagsforløb. Normalt kan der nemt gå op til to år, før alle formaliteter er ordnet i forbindelse med så stort et byggeprojekt. Otmar Petersen håber, at det første spadestik kan tages allerede næste år. Vi vil gøre alt for at bringe byggeriet på rette vej, lover også borgmester Thorsten Dahl. - Gymnasiet bliver en stor gevinst for Slesvig som Slesvig vil hjælpe A.P. Møller gymnasium på vej ubureaukratisk Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller skænker det danske mindretal et nyt gymnasium. kulturby og skaber nye arbejdspladser. For Skoleforeningen kommer gaven på et særdeles belejligt tidspunkt. Ikke blot får Skoleforeningen foræret et gymnasium nr. 2 kvit og frit og derved får løst Duborg-Skolens alvorlige pladsproblemer, den sparer også udgifterne til en dyr ombygning af Hiort Lorenzen-Skolen til fællesskole. Det betyder igen, at den igangværende omstrukturering af det danske skolesystem i Sydslesvig muligvis kan fremskyndes og tilendebringes hurtigere end ventet. Et andet, væsentligt aspekt er, at gymnasieelever fra de sydlige områder, der i dag er nødt til at bo på Ungdomskollegiet i Flensborg, får en væsentlig kortere skolevej og kan blive boende hjemme. Det betyder samtidig en aflastning af Ungomskollegiet, som har lange ventelister. Dannebrog blev hejst I skoleforvaltningen udbrød der da også spontan jubel, da skoledirektionen midt på ugen forkyndte det glade budskab fra skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller for medarbejderstaben. Dannebroget blev hejst, og dagen igennem sås der kun smilende ansigter i administrationsbygningen i Stuhrsallee. Indtil da havde kun en lille, snæver inderkreds vidst, hvad der var i gære. Glad var også formanden for den danske regerings Femmands- eller retteligt nu Seksmandsudvalg, som administrerer de danske statstilskud til det kulturelle arbejde i Sydslesig. - Det er en stor og meget fornem gave, som giver mindretallets unge de bedste muligheder for en god uddannelse og en god fremtid, sagde Kim Andersen (V). Danmark dækker driftsudgifterne Og så kunne han viderebringe endnu en glad nyhed fra undervisningsminister Bertel Haarder, nemlig at den danske stat vil betale den del af driftsudgifterne for det ny gymnasium, som ikke dækkes af offentlige tyske tilskud. Der er tale om en særbevilling, uafhængig af alle andre tilskud til det danske mindretal. Den vil blive administreret af Seksmandsudvalget med virkning fra allerede næste år og vil stige successivt til ca. 15 millioner kroner årligt, til det ny gymnasium, hvis alt går vel, kommer i gang i 2009 eller Regeringen har vist meget stor velvilje. Flere ministre inklusive statsministeren har været indblandet, og alle var positive. Det er jeg taknemlig for. Det viser, at vi holder af Jer nede i Sydslesvig, siger Kim Andersen til i telefonen fra København. Opførelsen af en ny fælles- og gymnasieskole er den største pengegave,»a.p. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«har givet til det danske mindretal nogensinde. Familiefonden blev efter Anden Verdenskrig oprettet af grundlæggeren af den danske verdensomspændende A.P. Møller-Mærsk koncern, skibsreder Arnold Peter Møller, som lige siden Sønderjyllands genforening med kongeriget Danmark i 1920 ydede omfattende finansiel støtte til danskheden syd for grænsen. Efter den gamle skibsreders død i A.P. Møller blev 88 år - trådte sønnen Mærsk Mc- Kinney Møller i faderens fodspor og fortsatte i hans ånd. Fonden har i årenes løb givet mange, mange millioner kroner til vidt forskellige opgaver i Lærerne må regne med forflyttelser Skoledirektionen har i de seneste par dage haft travlt med at orientere driftsrådet og de nærmest involverede parter i konsekvenserne af det kommende gymnasiebyggeri. For Duborg-Skolens vedkommende vil det nok betyde, at en del af lærerstaben må regne med forflyttelse til Slesvig. Der er en hel del ældre lærere, der går på pension i de kommende år, så Skoleforeningens ledelse håber, at spørgsmålet kan løses ad frivillighedens vej. Flere yngre lærere, har talt med, vil gerne være med til at starte et helt nyt gymnasium. E.Kneiding A.P. Møller Fonden Sydslesvig. Herunder bl.a. Ansgarkirken i Flensborg, den danske kirke i Husum, restaureringen af det danske mindretals generalsekretariats hovedsæde, Flensborghus, og på det seneste opførelsen af en ny administrationsbygning for Dansk Sundhedstjeneste. På skoleområdet kan fra nyere tid bl.a. nævnes Ejderskolen i Rendsborg ny (ny idrætshal), Jes Kruse-Skolen i Egernførde, Sønder Brarup Danske Skole samt Ladelund Ungdomsskole. Ungdomsskolen har hidtil været fondens største enkeltprojekt. Den blev opført i 1980 udelukkende for A.P. Møller penge Fonden ledes til daglig af direktør Ove Hornby og har en bestyrelse på syv med skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller som formand. SSW: Vi vil tage boksehandsker på Ligestilling. De kommende finanslovsforhandlinger vil vise, om Kiel-regeringen holder ord, siger Anke Spoorendonk. FLENSBORG. Faldende skatteindtægter, tom statskasse, offentligt udgiftsstop. Kan Skoleforeningen på den baggrund gøre sig noget som helst håb om at opnå den økonomiske ligestilling, Slesvig-Holstens ny sortrøde regering har lovet at gennemføre fra 2008? - Det vil vise sig under de kommende finanslovsforhandlinger. De bliver prøvestenen på, hvorvidt regeringspartierne agter at holde ord. Vi er i hvert fald indstillet på at kæmpe med de hårde bandager på, siger SSWs førstekvinde i landdagen, Anke Spoorendonk. Anke Spoorendonk: Mindretalspolitik er ikke velgørenhed, men retfærdig og ligelig fordeling af ressourcerne. En halv million euro Ifølge undervisningsministeriets beregninger drejer det sig om euro, det danke mindretals skolevæsen skal have mere om året i offentlige driftstilskud ved en finansiel ligestilling med de offentlige tyske skoler. Derudover skal Skoleforeningen også have del i de lovbefalede offentlige anlægstilskud til tyske privatskoler og tilgodeses med et særskilt afsnit i den slesvig-holstenske skolelov, hvis regeringen som lovet omsætter den tidligere rød-grønne regerings ligestillingspapir i praskis. - Vi har foreløbig kun regeringspartiernes ord for, at de vil gøre det. Det hele skal jo snarest omsættes til lovforslag og godkendes af landdagen. Det vil vi måle dem ud fra, siger Ank Spoorendonk. på elevkørsel Og så er der også spørgsmålet om delstatens tilskud til den danske elevkørsel, som SSW ellers havde forhandlet på plads med den tidligere SPD-ledede regering under Heide Simonis, men som den ny ministerpræsident Peter Harry Christensens CDU-SPD koalition ikke vil vide af. - Det vil vi i høj grad sætte fokus på. Vi er jo blevet presset af CDUs grupper i de tre sydslesvigske amter til at finde en løsning på tilskudsproblematikken. Hvis amterne nu siger, at de ikke længere har råd til at yde frivillige tilskud til elevkørslen, og delstatsregeringen vasker hænderne, så står vi som en lus mellem to negle, siger Anke Spoorendonk. - Vort mål er at få den ny regering til at fatte, at mindretalspolitik ikke kun er til godt vejr og til velgørenhed. Men at samfundets ressourcer fordeles retfærdigt og på en lige måde. Gode argumenter - Her mener jeg, vi fortsat har gode kort på hånden og gode politiske argumenter over for ikke mindst socialdemokraterne. De har jo rost sig af at have været med til at skabe en sammenhængende mindretalspolitik. Det vil vi minde dem om, lige som vi vil minde CDU om, at de nu har en chance for at dokumentere, at de også har en mindretalspolitik. Anke Spoorendonk gør sig dog ingen illusioner: - Nu har vi en regering med en CDU-linie og en SPD-linie og en masse grumseri i midten, hvor de to koalitionspartnere holder hinanden i skak. Der bliver sikkert mange fine søndagstaler. SPD: Vi står ved vort ord KIEL. Da Slesvig-Holstens tidligere socialdemokratiskgrønne regering blev væltet den 17. marts, erklærede både SPDs formand, Claus Möller, og den socialdemokratiske gruppeformand i landdagen, Lothar Hay, højtideligt, at de skyldte SSW noget. Mindretalspartiets støtte ville ikke blive glemt. Det mærkes der ikke meget af i regeringsaftalen mellem CDU og SPD. Ligestillingen af mindretallets skoler er foreløbig udskudt til 2008, og de øvrige punkter i den gamle samarbejdsaftale mellem SSW og den tidligere rød-grønne regering vedrørende mindretallet er ikke nævnt med et ord. Det gælder bl.a. den danske elevkørsel, tilskud til Danevirke Museum og fremme af frisisk sprog og kultur. Vi har holdt vore løfter har spurgt den socialdemokratiske partiformand, om Skoleforeningen kan bygge på, at de danske skoler i Sydslesvig bliver økonomisk ligestillet fra og med Ellers ville vi ikke have fået det skrevet ind i koalitionsaftalen med CDU. Det er vor fortjeneste, at det overhovedet står der, siger Claus Möller og understreger, at hans parti står ved løfterne til SSW. - Hvis De sammenligner koalitionsaftalen med CDUs oprindelige regeringsprogram, fremgår det klar og tydeligt, at SPD føler sig forpligtet over for den gamle samarbejdsaftale med SSW og står for kontinuiteten i mindretalspolitikken. Vi måtte give os - Men der står eksempelvis intet om den danske elevkørsel. - Det kunne vi desværre ikke komme igennem med hos CDU, ligesom vi måtte give os med hensyn til tidspunktet for de danske skolers økonomiske ligestilling. - Når den ny regering nu trods en tom statskasse vil tilføre uddannelsesområdet 150 millioner euro ekstra, hvorfor kunne man så ikke finde sølle euro til de danske skoler inden for denne store beløbsramme? - De to ting har ikke noget at gøre med hinanden. De 150 millioner euro var også aftalt med SSW. Forhøjelsen af tilskuddet til de danske skoler var et supplement, siger formanden for SPD i Slesvig-Holsten, forhenværende finansminister Claus Möller

4 Elever nes side FLENSBORG AVIS Lørdag 21. maj Skrivekonkurrencen: En god forretning... Der havde lige været bryllup i kongefamilien, og nu skulle den unge prins og hans prinsesse til at indrette deres private gemak på slottet. I DEN ANLEDNING fik kongen en ide, der skulle skaffe hans søn prinsen og hans unge brud nogle udsøgte, fine og gode møbler. Han ville lave en konkurrence om, hvem der kunne fremstille det bedste møblement til det unge par. NYHEDEN om konkurrencen blev sendt ud til folk i hele landet. Og alle, der fabrikerede møbler, blev meget begejstrede og ville alle deltage i konkurrencen. Der var nemlig foruden æren også en gevinst udlovet. Den, der vandt, ville i fremtiden få alt snedkerarbejde ved hoffet. Det var som at få en appelsin i sin turban. En god fast kunde. Man ville blive hofleverandør. Det var skam en præmie, der betød noget. NU FIK ALLE de store møbelfabrikanter travlt. De tegnede, regnede og fra udlandet bestilte de fine og dyre træsorter, udsøgte møbelstoffer og guldbelægninger hjem, for det skulle være det fineste af det fine. Alle ville gerne vinde denne konkurrence. Det ville en ganske ung, men desværre også fattig, nyudlært snedkersvend også. Han var ganske vist meget dygtig, men også meget fattig, så han havde ikke råd at hjemkøbe dyre træsorter eller fine møbelstoffer. Han var faktisk ved at tabe modet. Hvad hjælper det at være dygtig, når man ikke har en eneste chance? tænkte han. Hvordan skulle han kunne konkurrere mod de store og anerkendte møbelfabrikanter. De var både kendte og havde råd til at anskaffe de fineste og dyreste materialer. Derfor tog han hjem til sine forældre for at søge råd og lidt trøst. Men forældrene ynkede ham ikke, men sagde til deres søn: - Du må prøve at overgå de veletablerede og anerkendte på anden vis. Tænk på hvad du selv ville sætte pris på f.eks. kvalitet, holdbarhed og god siddekomfort, frem for blikfang og glimmer. Vælg nogle gode danske materialer som f.eks. egetræ og svineskind. DEN UNGE MAND syntes ikke rigtigt om ideen, for svineskind lød jo ikke særlig fint, og egetræ var da nok godt træ, men heller ikke noget særligt, nærmest almindeligt. Den unge mand tog hjem og tænkte sig godt om. Han var klar over, at hans materialer blev nødt til at være danske helt igennem. De andre dyre udenlandske materialer havde han simpelthen ikke penge Vinderne i H.C. Andersen konkurrencen Dommerkomiteen har i de seneste dage haft travlt med at kåre vinderne i Skoleforeningens forskellige konkurrencer i anledning af H.C. Andersen året. Præmierne består i boggaver. Den sidste af konkurrencerne - i oplæsning - sluttede i forgårs med en stor finale på Jaruplund Højskole, hvor deltagerne skulle læse eventyret»det er ganske vist«. Blandt de tre finalister blev Kaja Schäfer, Duborg-Skolen 7. kl., kåret som vinder. Til quiz-konkurrencen om eventyrdigterens liv og virke indløb der mange fantasifulde svar. Ud til at skaffe hjem, og transporten ville tage for megen tid. Han var ene om arbejdet og havde derfor brug for god tid, hvis det skulle blive et ordentlig stykke arbejde. Noget, han selv ville sætte pris på, som faderen havde rådet ham til. DA HAN af de rigtige løsninger blev følgende vindere trukket: klassetrin - Lennart Weiler, 3a, Jes Kruse.-Skolen, Egernførde klassetrin - Marius IKKE selv havde fundet en anden og bedre løsning, gik han i gang med arbejdet. Hvis det ikke var fint, skulle det i hvert fald være solidt, slidstærkt og af god håndværksmæssig kvalitet. Det skulle være hans bedste arbejde nogensinde. Da Stefanie Carstensen tiden for konkurrencens udløb var nået, var den unge snedkersvend færdig med sine møbler og tilfreds med resultatet. Der havde kun været ganske kort levering- og transporttid, så han havde haft god tid til arbejdet. DET VAR IKKE tilfældet for mange af de øvrige deltagere. De havde ikke kunnet få de udsøgte og kostbare ting hjem fra udlandet i tide. De havde ventet så længe, at de havde måttet sløse mange steder på det håndværksmæssige for at blive færdige til tiden. Andre var endda slet ikke begyndt, fordi de intet havde fået hjem, så fine og sjældne var de varer de havde bestilt. NU BLEV ALLE færdige resultater udstillet i en af de store sale på slottet, og møbeleksperter skulle nu vurdere de mange fine møbler. Da alt var blevet vurderet, kom det unge kongelige par ind for at se på møblerne. De prøvede at sidde i de forskellige stole, lod hænderne glide hen over de fine Lappe, 4. kl. Gustav Johannsen-Skolen, Flensborg klassetrin - Ole Agersnap, 7a, Duborg-Skolen. Deltagerne i skrivekonkurrencen for elever på 8. til 10. klassetrin havde frit valg mellem et moderne eller et traditionelt eventyr. Dommerkomiteen har præmieret et af hver slags, og vinderne blev Nicolas Kehrer, R8a, Gustav Johannsen-Skolen, og Stefanie Carstensen R9y, Hiort Lorenzen- Skolen, Slesvig. Det første af vindereventyrerne offentliggøres her på elevernes side. Det andet følger i næste udgave af, lørdag 18. juni. udskæringer og guldstafferinger. De var flotte og prangende, men ru at føle på, og andre igen var underlige stive at sidde i. SIDST I RÆKKEN stod den unge snedkers møbler. Da de satte sig heri og lod hænderne glide hen over det bløde svineskind, de fint buede og glatte armlæn, smilede de begge. Det var dog noget af det lækreste glatte og bløde de havde følt på i dag. Det virkede som et meget fint og dyrt materiale. Stolene var vidunderlige at sidde i, så disse møbler blev deres valg. NU SKULLE alle eksperterne høres. Ingen vidste, hvem der havde lavet hvad. Eksperterne havde også vurderet svineskindsmøblerne som noget af det ypperste, både hvad kvalitet og det håndværksmæssige angik. Det måtte bestemt være lavet af en meget dygtig møbelsnedker, var de enige om. Nu blev alle fabrikanter og den unge snedker kaldt ind. Det skulle nu afsløres hvem der havde lavet de forskellige møbler. Fabrikanterne fortalte og fortalte om alle de problemer og anstrengelser, der havde været, hvor dyrt det havde været og hvor lidt tid, de havde haft osv. osv. DEN UNGE MAND forklarede, som sandt var, at han havde haft tid nok, men ikke penge til de andres fine og dyre materialer. Derfor havde han valgt nogle danske materialer som egetræ og svineskind. Det havde givet ham god tid til arbejdet, da der ikke havde været besvær med hverken levering eller transport. - Det var sandelig et klogt valg, sagde kongen. Du har sparet en masse tid, ingen lang og dyr transport, ingen lang leveringstid, gode danske solide materialer og ikke mindst godt solidt håndværk. Du har bestemt vundet konkurrencen og den fremtidige levering af al møbel- og snedkerarbejde ved hoffet. DET VAR EN meget stolt og glad ung snedker, der tog hjem og fortalte sine forældre om sit held. Men da sagde faderen: - Det er ikke held, min søn, men fornuft og dygtigt håndværk. Den ros blev den unge mand selvfølgelig vældig glad for. Og nu havde han godt fast arbejde til langt ud i fremtiden, hvilket betyder meget for en ung nyetableret snedkersvend, for han kunne tillade sig at kalde sig»snedkermester«og»kongelig Hofleverandør«. Stefanie Carstensen, R9Y, Hiort Lorenzen-Skolen, Slesvig Eleverne fra Kobbermølle tilbragte tre oplevelsesrige dage i London. Vi vil gerne til London igen De fleste mennesker flyver til London, fordi det er billigt, og det er meget hurtigere. Men vi sejlede med skib til Harwich fra Esbjerg. Da vi sejlede til Harwich, var vejret ret godt, og der var næsten ingen der blev søsyge. Men da vi sejlede tilbage til Esbjerg, var der store bølger. Næsten alle blev søsyge. Da vi var i London, kom vi altid sent i seng og skulle op tidligt. Om aftenen, når vi så endelig var hjemme på hotellet, skulle vi gå op Westminster Abbey er også en vigtig kirke i London. Den blev bygget Selv kunne vi ikke komme ind i Westminster Abbey på grund af en begravelse. Det var dronningens kusines mand, fik vi at vide af en politimand. Men vi fik dog nogle ting om kirken at vide. Efter William the Conqueror (William Erobreren) blev alle konger og dronninger kronet og begravet der. Men der er også begravet andre end dem. F.eks. Charles Dickens, som var en berømt digter, Isaac Newton og Charles Darwin. Og der er en mindeplade for premierminister Winston Churchill og en for digteren William Shakespeare. på værelserne og børste tænder. Imens lavede vores lærere, Allan og Charlotte, nogle spørgsmål om det, vi havde set, til os. Dem skulle vi den aften endnu svare på. Det var egentlig ret godt, at vi kun var der tre aftener, fordi vi efter endnu flere dage måske ville været faldet i søvn, så snart vi sad et sted. Vi var i London med elever fra en anden skole, der hedder Hatlund- Langballe Danske Skole. De var egentlig ret søde. Ved nogle ting Lukket på grund af begravelse var vi sammen, ved andre var vi alene. Charlotte havde allerede været i London mange gange med andre klasser fra vores skole, så hun vidste næsten overalt, hvor vi skulle hen, eller hvor vi skulle stige på. Vi har rigtig gode minder fra London, og vi ville gerne komme derhen en gang til. Imme Maylin Molch, Pernille Jorde»The Coronation chair«(kroningsstolen) kan man også finde i Westminster Abbey, men»the Stone of Scone«(den skotske kroningssten) er hentet tilbage til Skotland, da de vil have den for sig selv. Laura Sibylle Feuerhake, Neele Overgaard Feddersen og Katrine Geipel Westminster Abbey var desværre lukket, men vi fik da lov til at tage et billede af de flinke betjente. På KobK obbermølle Danske e Skole er det bleb levet et en fast f tradition, at elever erne i 5. og 6. klasse hver ert t andet år drager til London som led i engelskun- dervisningen. Her er beretningerne ne fra a skolens seneste London-færd.»London Eye«er et pariserhjul. Man begyndte at bygge London Eye i 1999, og den var færdigbygget til nytår Den blev bygget af British Airways og er 135 meter (443 feet) høj. Den står ved bredden af Themsen, og man kan se meget, når man er inde i en kabine. Vi var der om aftenen, da det var mørkt, og vi så tusinder af lys. Vi kunne se i alle retninger. Vi kunne se St. Paul s Cathedral, en belyst Big Ben, Piccadilly Circus, Westminster Abbey, Houses of Parliament, Themsen, Tower Bridge, Tower Castle og I-max biografen. En iskold oplevelse Tower er en af Londons mest berømte turistattraktioner, som hvert år besøges af tusinder af mennesker fra hele verden. White Tower, som ligger midt i Tower Castle er det ældste og blev bygget i 1066 af William the Conquerer (William Erobreren). Tower er omkranset af græs i en afstand på ca. 50 m. I White Tower kan man bl.a. se en hesterustning, som tilhørte Henry 8., en masse gamle våben, kanoner og kanonkugler. I Tower finder man også alle de kongelige juveler, bl.a.»the Imperial State Crown«(kejserkronen). Den har 3000 diamanter. Den var meget flot. Vi så også»den Indiske Krone«med over 6000 diamanter. Tower tjente også som fængsel. Henry 8. fik to koner halshugget på Tower Green. De har også haft vilde dyr på Tower. Stækkede vinger Man siger i England, at Storbritannien vil eksistere, sålænge der er ravne på Tower. Derfor stækkes deres vinger, så de ikke skal flyve væk. Ravnene åd tidligere døde mennesker, som var stillet på stager langs Themsen. De var blevet henrettet for tyveri og andet. Om aftenen var vi i Tower for at se MIND THE GAP!!! Hvis du hurtigt vil fra et sted til et andet i London, er det hurtigst at bruge undergrundsbanen. Under den hektiske by er der mange forskellige linier. Hver dag transporterer District Line, Circle Line, Piccadilly Line, Northern Line, Central Line og Bakerloo Line mange millioner mennesker. DLR er også et undergrundstog, det er bare uden fører og styret af en computer. For at finde rundt behøver du bare at kigge på planerne, der hænger overalt i undergrunden. Linierne har forskellige farver, og du behøver blot at kigge på deres farver, hvis du skal finde dem på planen. Når man stiger ind eller ud af togene, siger de over højtalerne med uhyggelig stemme: MIND THE GAP! (pas på hullet), fordi der er et mellemrum mellem toget og perronen. Om morgenen er der mange mennesker, fordi de fleste skal på arbejde eller i skolen. Vi skulle altid mase os ind og London set fra oven Det var nogle store kabiner, der var af glas hele vejen rundt. Man måtte gå rundt overalt, men der var også en bænk hvor vi kunne sidde. Vi kunne også tage billeder, men de fleste blev ikke til noget. Når vi så ned, blev vi altid forskrækket, fordi der var så langt ned. Det var en rigtig god oplevelse, fordi vi kunne se næsten hele London. Den største kuppel i verden Saint Pauls Cathedral er den største kirke i London. Den er bygget af den berømte arkitekt Sir Christopher Wren. Han har bygget mange ting, og han har genopbygget næsten alt efter den store brand i 1666, da London blev lagt i aske. St. Pauls Cathedral har en kuppel, som er 42 meter bred, og den vejer tons. Kuplen er en af de største i verden. Hvis man hvisker mod muren i kuplen, så kan man høre det på den anden side. Det kaldes Whispering Gallery. Vi kunne dog ikke høre noget på grund af byggestilladser. Der er 665 trappetrin op til kuplen. I krypten i St. Pauls ligger mange berømte begravet, f. eks. malerne Turner og Constable og søhelten admiral Nelson. Også Sir Christopher Wren Imme Maylin Molch og Pernille Jorde er begravet der. Sir Christopher Wrens søn lod skrive på hans gravsten:»hvis du leder efter et monument så kig dig omkring«. Dermed mente han selvfølgelig katedralkirken. Laura Sibylle Feuerhake, Neele Overgaard Feddersen og Katrine Geipel»Ceremony of the Keys«. Hver aften bliver slottet lukket ved en særlig ceremoni (Ceremony of the Keys). Først stod vi helt stille, så kom en»yeoman«(museumsbetjent) med nogle soldater og med dronning Elisabeths nøgler til slottet. Det var en meget kold aften med frost og sne. Vi frøs, men alligevel stod vi helt stille og så den flotte ceremoni med bevæbnede soldater. Efter Tower var blevet lukket, spurgte vores»yeoman«, hvordan vi nu ville kommer ud igen. Heldigvis var der en lille dør ved indgangen. Mischa Koutinow og Søren Hedfeld ud af toget, fordi der ikke er mange siddepladser, og derfor bliver man nødt til at stå. Der er mange trapper i London, men i undergrunden er der meget lange rulletrapper. Man skal altid stå på den højre side, fordi englænderne har meget travlt og løber på den venstre side. Lina Thomsen, Imme Maylin Molch og Pernille Jorde Out of order Når man hører navnet Ambassador Hotel, ville man tro, at det er et pænt og ordentligt hotel. Men det var det slet ikke. Der var mange utætte vinduer, i badekarrene var der mug, nogle toiletter virkede ikke, nogle håndvaske var brækket itu, og nogle var snavsede. Når vi skulle op på vores værelser, skulle vi gå op ad mange trapper. Først kunne vi ikke finde vores værelser og løb rundt i hele hotellet. Det var som et labyrint. Ellers var det godt nok. Men vi lærte hurtigt udtrykket»out of order«. Laura Sibylle Feuerhake, Neele Overgaard Feddersen og Katrine Geipel

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 21. maj Slesvig- Ligaen delte penge ud JARUPLUND. Slesvig-Ligaen var i starten af denne måned på besøg i Sydslesvig, hvor ligaens formand, Flemming Radsted Madsen, havde godt nyt med i form af penge til en række institutioner. Flest midler fik Jaruplund Højskole med kroner til et nyt musiklokale, mens Bredsted Danske Skole fik 6000 kroner i tilskud til en ny legeplads. Penge var der også til de danske børnehaver i Lyksborg og i Frederiksstad. De fik 5000 kroner hver, som i Lyksborg skal bruges til et motorikrum, mens de i Frederiksstad skal bruges til at købe dansk børnelitteratur for. Skoleleder takker af SLESVIG. For skoleinspektør Orla Møller bliver den 24. juni ikke blot den sidste skoledag før sommerferien, men også den ufravigeligt sidste arbejdsdag på skolen. Efter 36 år i Skoleforeningens tjeneste, heraf de sidste ni år som leder af Gottorp- Skolen i Slesvig, har Orla Møller besluttet sig for at gå på pension. Formelt sker det først den 30. august, men han har en del afspadsering til gode. - Jeg finder det bedst at gå, mens jeg stadig har kræfterne til at nyde mit otium, siger den kommende pensionist, som forleden fyldte 60 år. Orla Møller har været lærer i Sydslesvig siden De første seks år underviste han på Risby Danske Skole og skiftede så til Gottorp-Skolen, hvor han i 1996 efterfulgte nuværende skoledirektør Anders Molt Ipsen som skoleinspektør. Duborg-Skolen bliver fredet FLENSBORG. Den slesvig-holstenske bygningsfredning,»landesamt für Denkmalschutz«i Kiel, finder Duborg-Skolens arkitektur så bevaringsværdig, at den nu vil frede hele bygningskomplekset. Skoleforeningens styrelse har taget meddelelsen herom til efterretning med blandede følelser. Fredningen betyder nemlig, at der fremover ikke må pilles ved så meget som en sten hverken inden- eller udenfor uden forudgående godkendelse fra fredningsmyndighederne. Det kan besværliggøre og fordyre en løsning på Duborg-Skolens alvorlige problemer med pladsmangel og utilstrækkelig brandsikring. - På den anden side føler vi os en smule beæret over, at Skoleforeningens flagskib nu skal indgå i Slesvig-Holstens kulturarv, siger lederen af skoleforvaltningens tekniske afdeling, Lies Eick-Rühmann. Skoleforeningen har ingen muligheder for at undslå sig æren. Besøg. Flensborgs ny overborgmester har fået grundigt indblik i mindretallets skolevæsen. FLENSBORG. Overborgmester Klaus Tscheuschner har brugt de første 100 dage af sin»regeringstid«til at lære byen og dens mange institutioner, virksomheder og organisationer at kende. Sidst i april kom turen til Skoleforeningen og Dansk Centralbibliotek, der som synligt bevis på det nære samarbejde havde slået pjalterne sammen om et tætpakket besøgsprogram. Klaus Tschneuschner viste sig at være en meget interesseret og videbegærlig gæst. Han har tidligere i bl.a. et interview med»flensburger Tageblatt«fremhævet det tysk-danske samliv i byen som et stort aktiv og undret sig over, at det stærke danske islæt ikke bliver brugt i Flensborgs markedsføring. Selv er han gået foran med et godt eksempel ved at gå til danskundervisning på Centralbliblioteket. Ved et indledende informationsmøde på skoleforvaltningens kontor i Stuhrsallee fik overborgmesteren et grundigt indblik i Skoleforeningens virke. Inspiration for tyske institutioner Børnehaveinspektør Birgit Messerschmidt fortalte bl.a. om det pædagogiske arbejde i de danske børnehaver, der i modsætning til de tyske ikke blot er heldagsinstitutioner, men også har den særlige opgave at lære børnene at tale og forstå dansk og forberede dem på skoletiden. Det sidste var især borgmester Rainer Heinz, der ledsagede overborgmesteren en del af tiden, interesseret i at høre mere om. Han udbad sig dokumen- Duborg-Skolens hovedbygning fra 1923 betragtes som et af de fineste eksempler på dansk hjemstavnsstil. Den er tegnet af den sønderjysk fødte arkitekt Andreas Dall ( ), der var Dansk Skoleforenings allerførste formand. tationsmateriale om samarbejdet mellem skole og børnehave og Skoleforeningens sprogindlæringsprogram»sprog og læsning«som»inspiration til vore tyske skoler og børnehaver«. Stof til eftertanke Klaus Tscheuschner, der, skønt officielt partiløs, er CDU-partigænger, lyttede interesseret, da viceskoledirektør Uwe Prühs orienterede om indførelsen af den udelte fællesskolestruktur, som jo baserer på et bredt forældreønske. - Bemærkelsesværdigt. I har ingen idelogisk debat. I gør det af pædagogiske hensyn, sagde overborgmesteren eftertænksomt. Foruden et besøg i Skt. Hans-Børnehaven og på Jørgensby-Skolen fik Klaus Tscheuschner lejlighed til at danne sig et personligt indtryk af pladsmanglen på Duborg-Skolen, hvor rektor Ebbe Rasmussen og lederen af skoledirektionens tekniske afdeling, Lies Eick- Rühmann, viste rundt og fortalte om problemerne med at skaffe flere undervisningslokaler og opfylde kravene til brandsikring. Ingen fan af fredningsfolk Problemerne bliver ikke mindre af, at elevtallet vil stige med yderligere ca. 30 til over 1060 i det ny skoleår og det slesvig-holstenske»landesamt für Denkmalpflege«(bygningsfredning - i Danmark: Kulturarvstyrelse) har besluttet at frede hele Duborg-Skolen. Det betyder, at der ikke må foretages byggetekniske forandringer uden fredningsmyndighedernes godkendelse. - Jeg misunder jer ikke, sagde overborgmesteren medfølende. Jeg kender disse karle, dem har jeg sloges med mange gange. Besøgsturen sluttede på Centralbiblioteket i Nørregade, hvor overborgmesteren bl.a. fik forevist Den slevigske Samling med sine over bøger og dokumenter om sydslesvigske forhold. Bibliotekar Hanne Næsborg og studieafdelingens leder, Lars Henningensen, fortalte, at samlingen er en guldgrube for forskere og historisk interesserede. På grund af pengemangel har endnu ikke alt materiale kunnet overføres til edb. Centralbiblioteket søgte for et par år siden Flensborg by om tilskud, men fik afslag, selv om materialet omfatter mange dokumenter af lokalhistorisk interesse. Velvilje Klaus Tscheuschner opfordrede biblioteket til at indsende en ny ansøgning. - Byen er ganske vist fallit, men hvis vor stadsarkivar vurderer, at projektet har lokal interesse, kan vi måske finde en udvej, sagde Flensborgs ny overborgmester. Når fredningen først er besluttet, er en eventuel anke spild af tid og penge. Duborg-Skolen, der blev indviet den 16. april 1923, er den sønderjysk fødte arkitekt Andreas Dalls hovedværk. Den betragtes som et af de bedste eksempler på dansk hjemstavnsstil. Den danske lærerinde Christine Plov fra Vejle skrev efter et besøg i Flensborg i 1924 begejstret:»...skønnere og bedre indrettet Skole findes næppe i hele Danmark. Dens Festsal kan taale at sammenlignes med en Sal i vore Slotte eller Museerne; ja er en saadan, at den maa ses af alle gode Danske; her er rejst en Bygning vi kan være glade for og lidt stolte af...«. Andreas Dall ( ) ville muligvis ikke have brudt sig om sine danske arkitektkollegaer Werner Kjær og Johan Richters tilbygning fra 1978, hvis anonyme udformning var et brud på hans arkitektursyn. Arkitekterne have dog netop tilstræbt denne anonymitet, fordi målet var, at tilbygningen skulle underordne sig Dalls markante arkitektur, men alligevel udstråle samhørighed med den gamle skolebygning. Sådan ser også»landesamt für Denkmalschutz«på det. Tilbygningen er omfattet af fredningen. Overborgmesteren var imponeret FOTOS: ERICH KNEIDING På Jørgensby-Skolen behøvedes ingen nærmere præsentation. Overborgmester Klaus Tscheuschner (forrest t.v.) og skoleinspektør Gerhard Bethge kender hinanden fra byrådsarbejdet. Bethge er medlem af SSWs gruppe i rådsforsamlingen. Centralbibliotekets Slesvigske Samling er en guldgrube for forskerne, men vi mangler penge til at overføre materialet til edb, fortalte studieafdelingens leder, Lars Henningsen, overborgmesteren, om lovede at se på sagen.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 21. maj Stærekassen på billedet til højre er indgangen til SSFs forsamlingslokale. En dansk enklave i Kiels udkant Børnehaven i Kiel-Pries dyrker tætte venskabsforbindelser med Danmark. KIEL. En gang imellem kan det være svært at få øje på en dansk skole eller børnehave i Sydslesvig. Ikke alle ligefrem skilter med deres eksistens. Sådan er det ikke i Kiel-forstaden Pries ved Holtenå. Her behøver man ikke at lede og spejde efter husnumre. Dannebrogsflaget kan spottes på lang afstand, og nærmer man sig adressen Fritz-Reuter-Straße nr. 28, hilser et stort, festligt skilt i forhaven velkommen til stedets danske børnehave. Da»«besøger Dansk Skoleforenings yderpost tæt på den gamle Ejder-grænse, er børnehaven pyntet ekstra festligt med små dannebrogsflag langs fortovet. Der er nemlig besøg fra Danmark. 38 børn og deres voksne fra venskabsbørnehaven i Marstrup ved Haderslev har taget turen ned til Kiel for at lege med deres sydslesvigske venner. Børnehaven ligner denne dag en myretue. 80 rollinger, der farer ind og ud af huset, boltrer sig på legepladsen og styrter sig med glubsk appetit over frokostanretningen, personalet har tryllet frem. Det smager bare... - Pølserne smager næsten lige så godt som hos os, konstaterer treårige Rasmus fra Marstrup med kendermine, altimens han stiller op i madkøen igen for at hente lidt mere af den lækre kartoffelsalat og en hjemmelavet frikadelle. Kagen skal han selvfølgelig også have noget af. Det smager bare... - Puha, stønner en af pædagogerne og tørrer sveden af panden, da sulten er stillet, og der falder lidt ro over flokken. Godt, vi ikke har så mange børn til daglig. Men de voksne kan nu tage det helt afslappet. Alt spænder fredeligt af. Gudskelov er der godt med plads, både inden- og udendørs, og børnene kender hinanden. De har været på besøg hos hinanden en tre-fire gange i løbet af det seneste halvandet år. I juni skal Kiel-Pries børnene til Marstrup for at holde karneval med deres sønderjyske legekammerater. Det er børnehavens leder gennem de seneste to år, Hauke Paulsen, der har taget initiativet til venskabsforbindelsen med Marstrup. - Vores børnehave ligger jo ligesom i en lille dansksindet enklave midt i rent tyske omgivelser. Børnenes hjemmesprog er tysk, og så syntes jeg, at de skulle have lidt mere kontakt med det danske. Hernede er kontaktfladen jo meget lille, forklarer Hauke Paulsen. Han kontaktede flere børnehaver i Sønderjylland, men valget faldt på Marstrup, fordi han kendte nogle af pædagogerne dér, og fordi de to børnehaver har samme størrelse og en del til fælles i deres pædagogiske linie. - Vi bygger begge vor pædagogik på teorien om børnenes mange intelligenser, supplerer hans kollega fra Marstrup, Helle Krauthammer. Og så passede venskabsforbindelsen også fint ind i Marstrupbørnehavens pædagogiske målsætning. Som hånd i handske - Vi synes nemlig det er godt, at vore børn får at vide, at der også bor danske syd for grænsen. Desuden skal børnehaverne i Danmark nu lave læreplaner om forskellige emner, børnene skal stifte bekendtskab med, herunder bl.a. andre kulturer. Så det passer jo som hånd i handske, siger hun. De jævnlige besøg hos hinanden gør et kraftigt indhug i de to børnehavers aktivitetsbudget, men begge prioriterer venskabsforbindelsen højt. Så højt, at personalet på de to institutioner også har holdt fælles pædagogisk weekend. Noget andet, børnehaven i Kiel-Pries ligeledes prioriterer højt, er opholdet på feriekolonien Hjerpsted ved det danske vesterhav. - Vi søger trofast hvert år, men får desværre som alle andre kun plads hvert andet år, fortæller Hauke Paulsen, der som indfødt sydslesviger ved, hvor vigtigt det er, at børnene får mulighed for at opholde sig i danske omgivelser. Støt stigende børnetal Hauke Paulsen stammer fra Flensborg og blev færdigguddannet på pædagogseminariet i Aabenraa i Lige siden har han været ansat i Kiel-Pries Børnehave, de seneste to år som leder. Børnetallet er steget støt gennem de seneste år og ligger for tiden to over normeringen på 40. Efter sommerferien afleverer børnehaven otte børn til Jernved Danske Skole i det nærliggende Dänischenhagen, plus nogle børn, hvis forældre i mellemtiden er flyttet fra skoledistriktet under Jes Kruse-Skolen i Egernførde. Men senest til oktober vil institutionen være fyldt op igen. Børnehaven har en lille, men meget aktiv og tilsyneladende frugtbar forældrekreds. Alene i det seneste år er der kommet familieforøgelse hos syv-otte forældrepar, der straks har skrevet sig ind på ventelisten. Børnehaven har intet besvær med at få nye børn. Det skyldes både mund til mund metoden, men også fordi institutionen er meget synlig i offentligheden og holder åbent hus med jævne mellemrum. Krav til forældrene Det betyder dog ikke, at der bliver modtaget nye børn for enhver pris. Det hænder ikke så sjældent, at Hauke Paulsen siger pænt nej til forældre, der bare vil have en god børnehave til deres børn, men ellers ikke kærer sig om mindretallet. Det forventes, at de deltager i foreningslivet og melder sig til de danskkurser, som to af børnehavens medarbejdere holder inden for rammerne af Voksenundervisningen under Dansk Skoleforening. - Vort eneste problem er, at en del af de forældre, der virkeligt mener det med det danske, flytter væk fra egnen på grund af jobsituationen, siger lederen af den danske børnhave i Kiel-Pries, Hauke Paulsen. Kiel-Pries Børnehave...blev oprettet i 1973 på initiativ af en lille hård kerne af dansksindede forældre, der var kede af, at deres unger hver dag skulle køres den lange vej frem og tilbage til Ejderskolens børnehave i Rendsborg. Oven i købet betalte de selv for transporten. - Dengang krævede det virkeligt engagement at være medlem af det danske mindretal, mindes formanden for SSF-distriktet Kiel-Holtenå, Helga Babierski, som hørte til initiativtagerne og selv havde sit første barn i børnehaven i Rendsborg. De lækre frokostretter vakte stor lykke hos børnene. Børnehavernes ledere, Helle Krauthammer fra Marstrup (t.v.) og Hauke Paulsen, prioriterer venskabsforbindelsen højt. Den ny børnehave fik til huse i Holtenå-distriktets gamle forsamlingshus,»christianshus«, i Fritz-Reuter- Strasse i Kiel-Pries og blev i første omgang normeret til 20 børn. Den blev dog hurtig så populær, at den var konstant overbelagt. Der skulle dog gå 25 år, før den takket være en ekstra bevilling fra Femmandsudvalget blev ombygget og udvidet til det dobbelte, så der blev plads til 40 børn. Det var den samme aktive forældrekreds, der i begyndelsen af 1990erne fik overbevist Skoleforeningen om nødvendigheden af at oprette en dansk skole i området, efter at den på eget initiativ i flere år havde drevet en lille dansk skoleafdeling på en lokal tysk kommuneskole. Resultatet efter mange forhandlinger frem og tilbage blev Jernved Danske Skole i Dänischenhagen, som siden har vist sin eksistensberettigelse ved et konstant elevtal på omrking de 50. Kiel-Pries Børnehave har foruden lederen Hauke Paulsen fire pædagogiske medarbejdere. Børnhaven har åben hver dag mellem kl. 7 og 14.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 21. maj En fintfølende iagttager Det er fuldstændigt legitimt, at mindretallene kræver deres ret. Renate Schnack Interview. Mindretallene er blevet stærkere og langt mere selvbevidste. Og det er godt. De er en kulturel berigelse for grænselandet, siger denslesvig-holstenske regerings hidtidige mindretalsrådgiver.. BRADERUP. Det hele var aftalt og på plads. Den 24. marts skulle nu forhenværende ministerpræsident Heide Simonis og Renate Schnack være trådt frem for det samlede pressekorps i landdagen i Kiel og have meddelt, at sidstnævnte fortsætter som regeringschefens personlige rådgiver i mindretalsanliggender i yderligere fem år. Men så kom den berømt berygtede 17. marts i vejen, da en stadig ukendt afviger i hendes egne socialdemokratiske rækker faldt Heide Simonis i ryggen og torpederede aftalen med det danske mindretals parti SSW om parlamentarisk støtte til en rød-grøn mindretalsregering. Det var en bitter dag, ikke blot for Heide Simonis og det danske mindretal, men ikke mindst også for socialdemokraten Renate Schnack. For resultatet blev som bekendt, at SPD skiftede hest og slog pjalterne sammen med CDU. Og så var der ikke længere brug for Renate Schnack. Hun blev ofret som en brik i det politiske spil. Ville gerne have fortsat I et afskedsinterview med lægger hun ikke skjul på, at hun er ked af at være blevet vraget. Hun var gået op i sit ulønnede embede med liv og sjæl og var parat til at fortsætte som mindretalsrådgiver for den ny kristeligt demokratiske ministerpræsident Peter Harry Carstensen. - Men vi må da alle være glade for, at posten som mindretalskommiteret i det mindste videreføres, selv om min efterfølger (CDUeren Caroline Schwarz fra Slesvig, red.) får nok at se til, når hun samtidig også skal tage sig af kulturen, siger Renate Schnack. Kulturel merværdi Under samtalen i hendes smukke nordfrisiske hjem i Braderup nær Nibøl er det hende magtpåliggende at fremhæve den store kulturelle berigelse, det danske, det frisiske og det tyske mindretal i Nordslesvig betyder for grænselandet. Hun kalder det en kulturel merværdi, en kulturel mangfoldighed, som er helt enestående i Europa. Ikke mindst af den grund havde hun gerne set, at samarbejdsaftalen mellem SSW og en rødgrøn mindretalsregering var blevet ført ud i live. - Desværre vil det forblive en myte, hvad det egentlig var, vi ville opnå med dette eksperiment. Men jeg er stensikker på, at det ville have været godt for grænselandet og for Slesvig-Holsten som helhed. Skoleforeningen står stærkere Renate Schnack beklager i den forbindelse, at Skoleforeningen nu tidligst fra 2008 kan gøre sig håb om at opnå økonomisk ligestilling med de offentlige tyske skoler. Forudsat den ny sort-røde regering i Kiel holder så længe og indfrier koalitionsaftalens løfter til mindretallets skolevæsen. Det sidste mener hun nu nok, Skoleforeningen kan stole på. Men om ikke andet, så står Skoleforeningen langt stærkere end før, påpeger hun. Takket være forhandlingerne i en tværministeriel arbejdsgruppe, som i fjor sluttede to års kulegravning af Skoleforeningens forhold, findes der nu i embedsmandsapparatet ekspertise og objektiv viden om de danske skolers virke og opgaver, så Skoleforeningen i givet fald ikke skal starte helt forfra med at forklare, hvad der egentlig adskiller mindretallets skolevæsen fra almindelige privatskoler. Afgørende gennembrud Arbejdsgruppen kom til den erkendelse, at de danske skoler i Sydslesvig har samme betydning for det danske mindretal som de offentlige skoler har for den tyske flertalsbefolkning og derfor ikke kan betragtes som gængse privatskoler - Det er i sandhed et afgørende gennembrud. For første gang er det officielt blevet fastslået fra regeringsside, at mindretallets FOTO: ERICH KNEIDING skoler kan sammenlignes med det offentlige skolevæsen. Det er en god udgangsposition, som Skoleforeningen kan bygge videre på, og som i sidste ende også vil føre til økonomisk ligestilling af elevtransporten, siger Renate Schnack. For mindretalsvenlig? Efter manges opfattelse har hun været drivkraften bag det officielle dokument, hvori arbejdsgruppen sidste efterår anbefalede, at de danske skoler får særstatus og bliver finansielt ligestillet med de offentlige tyske skoler. Var det måske en medvirkende årsag til, at hun ikke fik lov til at fortsætte som mindretalsrådgiver under en CDU-ledet regering? Fordi hun i nogles øjne måske er lidt for venligsindet over for mindretallet? I Flensbog Avis er hun blevet rost som»mindretalslobbyist«, men denne betegnelse vil Renate Schnack ikke have hæftet på sig. Hun har altid været sig sit politiske ansvar bevidst og opfattet sin rolle som en iagttager, der skulle fornemme en udvikling og føre parterne sammen. Som en seismograf - Min opgave var at være følsom. Min forgænger i embedet, Kurt Schulz, har engang sammenlignet funktionen som mindretalsrådgiver med en seismograf, der registrerer rystelserne i god tid og forsøger at modvirke dem, inden de forvolder skade. Det har jeg prøvet at leve op til. Som født»sildring«- hun stammer fra Venningsted på Sild - er hun vokset op med grænselandets forskellige kulturer og har altid betragtet mindretallene som en naturlig del af samfundet. - Mindretallene har lige som det øvrige samfund grundlæggende rettigheder, der er forankret i Bonn-København erklæringerne og Slesvig-Holstens egen forfatning. Det er fuldstændigt legitimt, at de kræver deres ret. Mere gør de jo ikke. Det glemmes ofte. Jeg har da hørt folk sige,»diese Dänen«, kan de da aldrig få nok? - Når man så diskuterer med dem og prøver at forklare sammenhængene, så lykkes det ofte at gøre dem begribeligt, at mindretallene repræsenterer en»merværdi«, som gør grænselandets kultur så uforlignelig rig. Det bekommer et samfund godt at være forskelligartet. Det er min grundlæggende overbevisning, og den har jeg kæmpet for. Modtog trusselsbreve Denne overbevisning har ikke gjort hende populær alle steder. Lige som SSWs politikere fik også Renate Schnack anonyme trusselsbreve, efter at SSW havde indgået den såkaldte tolereringsaftale med SPD og De Grønne. Den umiddelbare årsag var tilsyneladende, at hun havde rejst sig sammen med resten af forsamlingen og applauderet Anke Spoorendonk, da tolereringsaftalen blev godkendt på en ektraordinær partikongres i SSW. Det blev vist i fjernsynet, og så begyndte trusselsbrevene at strømme ind. Renate Schnack oplevede også, at hun blev taget i ærmet og mistroisk spurgt: Sig mig, De arbejder da forhåbentlig ikke for disse danskere? Jo da, svarede hun så og forklarede sin opgave: - Jeg arbejder for, at de får opfyldt deres lovlige rettigheder som nationalt mindretal. Fascinerende år Det er med vemod, Renate Schnack ser tilbage på sine fem år som mindretalskommitteret. - Måske lyder det lidt svulstigt, men medmenneskeligt har det været nogle utroligt berigende og fascinerende år for mig. Overalt blev jeg modtaget med åbne arme. Jeg fik lov til at sætte min egen dagsorden, selv at definere mit job, under ansvar selvfølgelig, og vandt altid gehør hos Heide Simonis og i mit eget parti. En dejlig tid. Når hun skal gøre status over den mindretalspolitiske udvikling, så synes hun, at Slesvig- Holsten er nået et langt stykke hen ad vejen. - Mindretallene er blevet stærkere og langt mere selvbevidste. Det synes jeg er positivt. Og trods al jamren over, at der sker for lidt, er vi langt mere fremme, end man skulle tro. Netop fordi vi har givet os god tid og ikke stillet alt for store krav til hinanden, har Slesvig-Holsten i dag et enestående og i europæisk sammenhæng forbilledligt samfunds- og regionspolitisk potentiale. Blå bog Det var med stor beklagelse, det danske mindretal for nylig modtog meddelelsen om Renate Schnacks afgang som delstatsregeringens mindretalskommitteret. - Det er trist. Jeg tror ikke, at der er nogen uden for mindretallet, der kender os så godt, sagde bl.a. Skoleforeningens formand, Lone Schuldt. - Hun har givet jobbet en ny kvalitet og både styrket stillingen og den betydning, mindretalspolitikken har i Slesvig-Holsten, fastslog SSWs førstekvinde i landdagen, Anke Spoorendonk. Og det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, karakteriserede hende som en dygtig, kompetent og aktiv personlighed, der har givet mindretalspolitikken en ny dimension. Når Renate Schnack har været så vellidt og nydt stor tillid i mindretalskredse, og det gælder ikke blot det danske, men også det frisiske og det tyske nord for grænsen, skyldes det ikke mindst hendes evne til at kunne se og formidle mindretalsproblematikker fra begge sider. Hun taler dansk og svensk og kan begå sig på plattysk og frisisk. Svensk lærte hun under et årlangt ophold i Sverige lige efter studentereksamen. Dansk i sin tid som formand for Nordfrislands amtsråd. Renate Schnack er 52 år og født i Venningsted på Sild, men har i de seneste mange år boet i det nordfrisiske Braderup ved Sønder Løgum, få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Hun er gift med en gymnasielærer og har to sønner. Den yngste har læst publicistik og er vd at gennemføre et volontariat som udenrigskorrespondent på en stor tysk tv-station i Berlin. Han blev udvalgt blandt 700 ansøgere, og det er moderen forståeligt nok ikke så lidt stolt af. Renate Schnack sluttede sig allerede som ung til Socialdemokratiet og har v over 30 år været aktiv i samfundspolitisk sammenhæng og på kommunalpolitisk plan. Fra 1994 til 1998 var hun bl.a. formand for Nordfrislands amtsråd og i 1997/98 tillige den første formand for EU-regionen Slesvig/Sønderjylland. Indtil for ganske nylig har hun også været formand for den europæiske mindretalsunion FUEVs internationale rådgivende komite. Renate Schnack har endnu ikke gjort op med sig selv, hvad hun nu skal kaste sig over. Hun har ikke i sinde at sidde med hænderne i skødet. Det er hendes samfundspolitiske engagementalt for stort til. Mindretalspolitikken vil i hvert fald blive ved med at have hendes store bevågenhed. Sammen med formanden for SPDs landdagsgruppe, Lothar Hay, og landdagsmedlem Karl- Rudolf Fischer indgår hun i en partiintern arbejdsgruppe, der har sat sig det mål at føre mindretalspolitikken op på forbundsplan.