De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande"

Transkript

1 De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de mere lige lande. Også de rigeste i de mere lige lande er mere tilfredse med livet, end de rigeste i mere ulige lande. Ligheden har en positiv indvirkning på de rigestes velbefindende, når man ser på, hvordan de har haft det den seneste uge. Samtidig viser en rapport fra OECD, at lighed også gavner væksten. Disse sammenhænge viser, at større lighed ikke holder de rigeste nede. Tværtimod er lighed godt for alle. Der er en signifikant sammenhæng mellem ligheden i et land og hvor tilfredse med livet, den rigeste del af befolkningen er, også hvis man tager højde for forskelle i indkomst (Se appendiks figur A1). Figur 1 viser, hvor tilfredse den rigeste femtedel i landene er med livet som helhed. Det fremgår således af figuren, at de rigeste i de lande, hvor ulighedsniveauet er lavt, generelt er mere tilfredse med livet, end de rigeste i de lande, hvor ulighedsniveauet er højt. FIGUR 1: SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR TILFREDSE DE RIGESTE I LANDET ER MED LIVET SOM HELHED Note: Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i første indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i femte indkomstkvintil (se faktaboks: metode). Landenes placering på skalaen fra 0 (særdeles utilfreds) til 10 (særdeles tilfreds) er den gennemsnitlige besvarelse fra landets rigeste femtedel. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostats Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Forfatter Christian Gormsen, økonom E. Lillian Ebsen, Emil Rehling Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Sammenhængen gør sig også gældende, hvis man ser på den samlede befolkning 1. Af figur 2 fremgår den signifikante sammenhæng mellem ulighedsniveauet i det land man bor i, og hvor tilfreds man er med livet. Figuren viser, at befolkningen i de mere lige lande generelt er mere tilfredse med livet end befolkningen i de mere ulige lande. FIGUR 2: SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR TILFREDSE BEFOLKNINGEN ER MED LIVET SOM HELHED Note: Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i første indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i femte indkomstkvintil (se faktaboks: metode). Landenes placering på skalaen fra 0 (særdeles utilfreds) til 10 (særdeles tilfreds) er den gennemsnitlige besvarelse fra hele befolkningen. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostats Det fremgår også af figur 2, at den rigeste femtedel i landene generelt er mere tilfredse med livet som helhed end den gennemsnitlige borger. Den samlede befolkning placerer sig i alle lande lavere på skalaen for, hvor tilfredse de er med livet som helhed, end de borgere, der hører til landenes rigeste femtedel. Det tyder altså på, at det har en positiv indflydelse på, hvor tilfreds man er med livet, hvis man er blandt landets rigeste femtedel. Forskellen på de rigestes og den samlede befolkningstilfredshed med livet rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er rigdom eller lighed, der øger befolkningens tilfredshed med livet. Mange af de lande, hvor befolkningen gennemsnitligt er meget tilfreds med livet som helhed, er også lande, hvor borgerne generelt har en høj indkomst. 1 Se appendiks figur A2 Side 2 af 11

3 Derfor har vi undersøgt, om ulighedsniveauet også påvirker, hvor tilfredse befolkningen er med livet, hvis man kontrollerer for, at der er forskel på medianindkomsten 2 i de forskellige lande. Det viste sig, at selv hvis man tager højde for den betydning medianindkomsten har på befolkningens tilfredsheds med livet, så har landets ulighedsniveau stadig en signifikant betydning for, hvor tilfredse befolkningen er med livet som helhed 3. Det vil sige, at selv hvis medianindkomsten var den samme i alle landene, ville der stadig være en positiv sammenhæng mellem, hvor lige et land er, og hvor tilfredse de rigeste i landet er med livet som helhed. Vi har også undersøgt om sammenhængen mellem lighed og tilfredshed med livet for den rigeste femtedel, ville gøre sig gældende, når man kontrollerer for deres indkomst. Derfor inkluderer vi indkomsten ved 9. indkomstdecil i hvert land som kontrolvariabel (hvilket svarer til medianindkomsten for den rigeste femtedel), når vi ser på, om ulighed påvirker tilfredsheden med livet for de rigeste. Også her viser det sig, at et lavere ulighedsniveau har en signifikant positiv virkning på, hvor tilfredse de rigeste er med livet som helhed 4. Forfejlet nødvendighedens politik Lighed har altså signifikant betydning for, hvor tilfredse både den rigeste femtedel og befolkningen generelt er med livet. Det synes således at forbedre en befolknings livskvalitet, hvis ligheden i landet øges. Selvom lighed har en positiv sammenhæng med folks tilfredshed med livet, fremføres det somme tider, at lighed omvendt er en hæmsko for eksempelvis væksten. OECDs rapport Focus on Inequeality and Growth December 2014, punkterer dog i vid udstrækning myten om, at ulighed er nødvendigt for at skabe økonomisk vækst i et samfund. Rapporten viser tværtimod, at den stigende ulighed har haft en negativ virkning på væksten, hvilket tyder på, at lighed er gavnligt for væksten. Når vi ser, at lighed både har en positiv indflydelse på den økonomiske vækst, og hvor tilfredse befolkningen er med livet, tyder det på, at det politiske valg ikke står mellem enten økonomisk vækst eller lighed. Tværtimod er det både muligt - og en fordel for den økonomiske vækst, at skabe et lige samfund, hvor borgerne tilmed er mere tilfredse med livet. Der er de seneste år blevet talt om nødvendighedens politik, hvor vi ikke har et valg, men må acceptere at den globale konkurrence kræver lavere lønninger, lavere skatter og mere ulighed. Men denne nødvendighedens politik lader til at være forfejlet, da et øget fokus på lighed ser ud til at fremme et samfund i vækst med borgere, der er tilfredse med det liv, de kan leve i samfundet. 2 Se faktaboks om metode 3 Se appendiks figur A2 4 Se appendiks A1 Side 3 af 11

4 Velbefindende i hverdagen Lighed har ikke blot en positiv indflydelse på vækst, og hvor tilfreds man er med livet som helhed. Også når man spørger ind til, hvordan de rigeste har haft det den seneste uge, er der en signifikant sammenhæng mellem ulighedsniveauet i et land, og de rigestes velbefindende. I figur 3 vises den signifikante sammenhæng mellem ulighedsniveauet, og hvor ofte de rigeste i landet har nydt livet i løbet af den seneste uge. Det fremgår af figuren, at de rigeste, i lande med et lavt ulighedsniveau, generelt har nydt livet oftere, end de rigeste i lande med et højt ulighedsniveau. FIGUR 3: SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR OFTE DE RIGESTE I LANDET HAR NYDT LIVET I LØBET AF DEN SENESTE UGE Note: Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i første indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i femte indkomstkvintil (se faktaboks: metode). Landenes placering på scalaen fra 1 (på intet tidspunkt) til 10 (hele tiden eller næsten hele tiden) er den gennemsnitlige besvarelse fra landets rigeste femtedel. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostats Side 4 af 11

5 Vi har også undersøgt om lighed har en selvstændig effekt på, hvor ofte den rigeste femtedel i befolkningen har nydt livet i løbet af den seneste uge, selv hvis man kontrollerer for de rigestes indkomst. Det viser sig at tendensen til, at de rigeste i de mere lige lande oftere nyder livet, som figur 3 viser, også ville gøre sig gældende, hvis medianindkomsten for den rigeste femtedel var den samme i alle lande 5. Figur 4 viser en anden signifikant sammenhæng mellem ulighedsniveauet og de rigestes velbefindende i den seneste uge. Der er ikke kun en tendens til, at de rigeste i de mere lige lande, oftere har nydt livet den seneste uge, end de rige i de mere ulige lande. Af figur 4 fremgår det, at der også er en tendens til, at de rigeste i de mere lige lande sjældnere har været kede af det den seneste uge, end de rigeste i de mere ulige lande. FIGUR 4: SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR OFTE DE RIGESTE I LANDET HAR VÆRET KEDE AF DET DEN SENESTE UGE Note: Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i første indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i femte indkomstkvintil (se faktaboks: metode). Landenes placering på skalaen fra 1 (på intet tidspunkt) til 4 (hele tiden eller næsten hele tiden) er den gennemsnitlige besvarelse fra landets rigeste femtedel. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostats 5 Se appendiks figur A3 Side 5 af 11

6 Denne sammenhæng ville også gøre sig gældende, hvis der ikke var forskel på medianindkomsten for den rigeste femtedel i landene. Der er en signifikant sammenhæng mellem en stigning i ulighedsniveauet, og at de rigeste oftere har været kede af det den seneste uge, selv hvis man tager højde for indkomstforskellene mellem landene 6. Lighed er ikke kun godt for de fattigste Når man skal vurdere, hvordan et land klarer sig, er det også nærliggende at se på, hvor godt de individer, der lever i landet, egentligt har det. Undersøgelsen peger på, at befolkningens tilfredshed med livet som helhed generelt stiger, jo mere lighed der er i det land, de lever i. Men undersøgelsen viser også, at lighed er godt for alle også borgerne med de højeste indkomster. Der er en klar tendens til, at selv den rigeste femtedel er mere tilfreds med livet som helhed i de mere lige lande. Den rigeste femtedel bliver sågar også positivt påvirket af lighed, når man ser på deres velbefindende den seneste uge. Det kan virke overraskende at lighed også påvirker de rigestes velbefindende positivt, da det intuitivt måske er lettere at forstå, at ligheden løfter lavindkomstgrupperne. En del af forklaringen på dette kan muligvis findes i tidligere studier 7, der har vist en sammenhæng mellem, hvor lige et land er, og hvor meget tillid befolkningen har til hinanden. Hvis indkomstgabet er beskedent, kan befolkningen føle, at deres muligheder er rimeligt lige, og dermed kan man også bedre identificere sig med hinanden på tværs af samfundets økonomiske klasser. Dette giver en fællesskabsfølelse og en sammenhængskraft, som kommer hele samfundet til gode. I de mere lige lande er der også typisk en velfærdsstat, der fungerer som sikkerhedsnet for alle samfundets borgere i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom mv. Velfærdsstaten fritager dermed til en vis grad borgerne fra bekymringer. Dette gælder også de rigeste, der kan betrygge sig med visheden om, at ingen behøver at dø af sult, eller på anden måde være fuldstændigt overladt til sig selv, i det land de bor i. 6 Se appendiks figur: A4 7 Wilkinson & Pickett (2009): The Spirit Level. Why Equality is Better for Everyone, Penguin Group Rothstein & Uslaner (2005): All for All: Equality, Corruption, and Social Trust World Politics, Vol. 58, No. 1 Side 6 af 11

7 FAKTABOKS: METODE Indkomstkvintiler er 5 lige store grupper, man kan inddele befolkningen i, ud fra hvor meget de tjener. I 1. indkomstkvintil er den femtedel, som har den laveste husstandsindkomst og i 5. indkomstkvintil er det den femtedel, som har den højeste husstandsindkomst. Eurostats S80/S20 mål viser forholdet mellem den gennemsnitlige indkomst i 1. indkomstkvintil og den gennemsnitlige indkomst i 5. inkomstkvintil. I Danmark er S80/S20-målet i ,3, hvilket betyder at gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil er 4,3 gange større end gennemsnitsindkomsten i 2. indkomstkvintil. European Social Survey (ESS) er en forskerdrevet tværnational spørgeskemaundersøgelse, der i 2012 blev foretaget i 29 lande. Vi bruger besvarelserne fra de lande, som Eurostats har udregnet S80/s20 mål for. Da vi ikke har ulighedsdata for Albanien, Kosovo, Israel, Rusland og Ukraine, er disse udeladt. Fra de resterende 24 lande er der i alt besvarelser, som alle tages med i grafen og regressionen for tilfredsheden med livet for hele befolkningen (figur 2 og Appendiks figur A1). Antallet af besvarelser pr. land er fra 752 i Island til i Tyskland. Den rigeste femtedel er de personer som til ESS har oplyst at deres husstands indkomst ligger i indkomstintervallet for det 5. indkomstkvintil i det pågældende land. Dvs. personer, der er blandt den femtedel i landet, der har den højeste husstandsindkomst. Det er frivilligt, om man vil oplyse sin indkomst til ESS, hvilket betyder, at der i nogle lande er meget få svarpersoner i 5. indkomstkvintil. For at sikre, at mindst 50 personer har oplyst at deres husstandsindkomst er i 5. indkomstkvintil, har vi udeladt landene Albanien, Cypern, Kosovo og Portugal i figurer og regressioner, der beskriver forhold for den rigeste femtedel(figur 1, 3,4 og appendiks figur A1, A3, A4). Figurer og regressionerne for den rigeste femtedel bygger dermed på de resterende personer, der har oplyst at deres indkomst ligger i 5. indkomstkvintil. De personer er fordelt på 22 lande, hvor antallet af besvarelser pr. land er fra 59 i Italien til 487 i Sverige. Udover Italien er det kun landene Irland (81 besvarelser), Slovenien (85) og Island (88), der har under 100 besvarelser fra personer i 5. indkomstkvintil. Medianindkomsten er den indkomstværdi, hvor der er et lige stort antal personer, der har både en højere og en lavere husstandsindkomst end personen med medianindkomsten. Husstandsindkomsten er den disponible indkomst af løn, overførselsindkomster og kapitalindkomster efter skat. Medianindkomsten for den rigeste femtedel er dermed medianindkomsten blandt alle de personer, der har en husstandsindkomst der ligger i det 5. indkomstkvintil. Indkomsten er købekraftsreguleret, så man med rimelighed kan sammenligne indkomsten landene imellem. Side 7 af 11

8 Appendiks: Regressionsanalyse Dette appendiks gennemgår metode og resultater for regressionsanalysen, der understøtter figur 1-4. Tabel A1, A3 og A4 viser estimationsresultater for to forskellige regressioner: I specifikation 1 forudsiger ændringen på landenes rigeste femtedels svar på spørgsmålene, ved en stigning på 1 i ulighedsniveauet (Eurostats S80/S20- mål). Specifikation 2 kontrollerer for medianindkomsten for den rigeste femtedel i de 22 lande. Tabel A2 viser estimationsresultaterne for hele befolkningens svar, og altså ikke kun den rigeste femtedel i hvert land. Her forudsiger specifikation 1 ændringen i befolkningens svar i hvert land, ved en stigning på 1 i ulighedsniveauet. Specifikation 2 kontrollerer for medianindkomsten i de 24 lande. TABEL A1: ESTIMATIONSRESULTATER, SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR TILFREDSE DE RIGESTE ER MED LIVET SOM HELHED Ulighed (S80/S20) Indkomst for de rigeste (9. decil) i hvert land i 1000 Specifikation 1 Specifikation 2 (-0,422 (-0,247 (0,155) b (0,096) b (0,048 (0,010) a R 2 0,360 0,720 Antal observationer Forklaret variabel: Svar på spørgsmålet Når alt tages i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder særdeles utilfreds, og 10 betyder særdeles tilfreds. Gennemsnitligt svar for den rigeste femtedel i hvert land. Observationer: Antal lande a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. b Variablen er signifikant på 5 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af ESS 2012 og Eurostat Specifikation 1 og 2 viser at når uligheden stiger, falder tilfredsheden med livet for den rigeste femtedel af befolkningen. Side 8 af 11

9 TABEL A2: ESTIMATIONSRESULTATER, SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR TILFREDSE BEFOLKNINGEN ER MED LIVET SOM HELHED Ulighed (S80/S20) Medianindkomst i 1000 Specifikation 1 Specifikation 2 (-0,634 (-0,253 (0,180) a (0,117) b (0,122 (0,022) a R 2 0,408 0,755 Antal observationer Forklaret variabel: Svar på spørgsmålet Når alt tages i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder særdeles utilfreds, og 10 betyder særdeles tilfreds. Gennemsnitligt svar for hele befolkningen i hvert land. Observationer: Antal lande a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. b Variablen er signifikant på 5 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af ESS 2012 og Eurostat Specifikation 1 og 2 viser at jo mere ulige et land er, des mindre tilfredse er befolkningen med livet som helhed, også når man i specifikation 2 kontrollerer for landets medianindkomst. Side 9 af 11

10 TABEL A3: ESTIMATIONSRESULTATER, SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR OFTE DE RIGESTE HAR NYDT LIVET DEN SENESTE UGE Ulighed (S80/S20) Indkomst for de rigeste (9. decil) i hvert land i 1000 Specifikation 1 Specifikation 2-0,100 0,085 (0,039) b (0,045) c (0,004 (0,003) R 2 0,229 0,328 Antal observationer Forklaret variabel: Svar på spørgsmålet Hvor lang tid i løbet af den seneste uge, har du nydt livet med svar mulighederne 1: På intet eller næsten intet tidspunkt, 2: Nogle gange, 3: For det meste, 4: Hele tiden eller næsten hele tiden. Gennemsnitligt svar for den rigeste femtedel i hvert land. Observationer: Antal lande a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. b Variablen er signifikant på 5 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af ESS 2012 og Eurostat Specifikation 1 og 2 viser at jo mere ulige et land er, jo sjældnere nyder den rigeste femtedel livet. Specifikation 2 viser desuden at medianindkomsten ikke har en selvstændig effekt på hvor ofte de rigeste nyder livet, når man kontrollerer for lighed. Side 10 af 11

11 TABEL A4: ESTIMATIONSRESULTATER, SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR OFTE DE RIGESTE HAR VÆRET KEDE AF DET DEN SENESTE UGE Ulighed (S80/S20) Indkomst for de rigeste (9. decil) i hvert land i 1000 Specifikation 1 Specifikation 2 (0,082 (0,063 (0,022) a (0,028) b (0,00526 (0,003) c R 2 0,35 0,46 Antal observationer Forklaret variabel: Svar på spørgsmålet Hvor lang tid i løbet af den seneste uge, har du været ked af det med svar mulighederne 1: På intet eller næsten intet tidspunkt, 2: Nogle gange, 3: For det meste, 4: Hele tiden eller næsten hele tiden. Gennemsnitligt svar for den rigeste femtedel i hvert land. Observationer: Antal lande a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. b Variablen er signifikant på 5 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af ESS 2012 og Eurostat Både specifikation 1 og 2 forudsiger, at jo mere ulige et land er, jo oftere har de rigeste følt sig kede af det. Dette gælder også når man i specifikation 2 kontrollerer for, hvor mange penge de rigeste har. Side 11 af 11

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

Asylansøgere på arbejdsmarkedet 1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede 1 Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede Ansatte i relationsfag er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skaber en nedslidning af de ansatte, som føler, at de ikke kan leve op til de

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten

IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten Både IMF og OECD har i løbet af sommeren 15 udgivet rapporter der argumenterer for, at økonomisk lighed er en fordel for hele samfundet. IMF viser, at stigende

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2014-15 Fremsat den 31. oktober 2014 af Pia Olsen Dyhr (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning Folketinget

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Finansudvalget (Omtryk trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt

Finansudvalget (Omtryk trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt Finansudvalget 216-17 (Omtryk - 3-4-217 - trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt Finansudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Omtryk: Udvalgets

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere