UDVIKLING AF DESTINATION FYN

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 REGION SYDDANMARK UDVIKLING AF DESTINATION FYN SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 02 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET PMSO KONTROLLERET NVBE GODKENDT MAWL

2

3 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 3 INDHOLD 1 Resumé: Udvikling af Destination Fyn 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 2 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 8 5 Anbefalinger og læringspunkter 10

4

5 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 1 1 Resumé: Udvikling af Destination Fyn Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Finansieringen af UDF-sekretariatet, og dermed af den fremtidige DMO-koordination, er på plads, og der er opnået en klar fordeling af DMO-arbejdsopgaver mellem UDF-sekretariatet, kommunerne og den erhvervsklynge, der er opstået ud af projektet. Klyngen skal fremadrettet varetage den strategiske prioritering og forankring af oplevelsesudvikling. Forankringen hos Udvikling Fyn samt sammenhængen med bl.a. VisitFyn og Naturturisme I/S har funderet projektet bredt på Fyn, men har indimellem gjort det svært for turisme aktørerne at skelne DMO'en fra andre. De oprindelige planer fra Udvikling Fyn om at drive de lokale turismebureauer som en samlet indsats i en enheds-dmo blevet skrinlagt. Det har også betydet, at DMO-sekretariatet har tilbageført nogle af sine arbejdsområder til kommunerne. Resultatskabelse Projektet har døjet med relativt stor personudskiftning og indledende forsinkelser, og er bl.a. derfor ikke nået i mål med alle sine primære resultatmål. Man er til gengæld lykkedes med satsningen på det digitale område, hvor antallet af besøgende på visitfyn.dk næsten er fordoblet i projektperioden, ligesom bookingportalen oplevfyn.dk er velfungerende. Omfanget af medfinansiering fra kampagnepartnere er i løbet af projektets levetid blevet 13 gange større. Fra et mål om, at små kr. skulle komme fra erhvervslivet til markedsføring hvert år, har man i 2014 indhentet 1,8 mio. til markedsføring. Effektskabelse Deltagernes forventning til positiv udvikling i [effekt] som følge af projektet Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 60% Gæster 54% Antal nyansatte 29% Undgåede fyringer 8% DMO-sekretariatet suppleres af et klyngesamarbejde, som er ganske nyetableret. Det ligger uden for evalueringens grænser at vurdere den potentielle effekt af denne opsætning. Dog synes der i det hidtidige projektforløb at være skabt udmærkede vilkår for fremtidig positiv effektskabelse, som bl.a. afspejles i svarene fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, hvor godt halvdelen af aktørerne svarer, at de forventer øget omsætning samt stigning i antallet af gæster.

6 2 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund Formål Projektet Udvikling af Destination Fyn (UDF) blev forankret i et DMO-sekretariat under Udvikling Fyn, støttet af 9 af de 10 fynske kommuner (Middelfart står udenfor). Ønsket har været at skabe en samlende turismeorganisation for Fyn, Ærø og Langeland. Naturturisme I/S bidrager til et underprojekt, 'Øhav i verdensklasse'. Projektets sigte har været at bidrage til vækst i turisme og oplevelsesøkonomi inden for den samlede destination. Projektet opererede oprindeligt med to primære indsatsområder: 'Eventyret Fyn' bygget op om H.C. Andersens verden samt det ovennævnte øhavstema. Undervejs er dette scope dog udvidet til at omfatte fire temaer, de fire H'er: Havet, Haven, Historien og H.C. Andersen. DMO'en afløses nu af en "klynge" (reelt en gruppe af centrale turismeaktører). Den etablerede klynge vil fokusere på tre temaer: H. C. Andersen, Det gode liv og Mødemarkedet. Projektoplysninger for Destination Fyn Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde: Oplevelsesøkonomi - turisme Ansøger: Svendborg Kommune Regionens sagsbehandler: Silja Alisch Regionens journalnummer: 12/453 Budget: DKK 18,9 mio. heraf DKK 14,9 mio. fra Syddansk Vækstforum Projektperiode: 4. januar december Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre.

7 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 3 Aktiviteter Resultater Effekter Tematiseret turismeudvikling Udvikling af 4 temaer Udvikling af oplevelsespakker (Oplevelsesmaskinen) Markedsføringsstrategi Service- og modtageapparat Informationsplatform og andre nye digitale værktøjer Udvikling af ambassadørkorps Udvikling af en Destination Management Organisation (DMO) Stærkere tiltrækningskraft (reason-to-go) Bedre overblik for turister Bedre og mere sammenhængende produkter Fælles fortælling Større kendskab til Fyn som destination Bedre samarbejde i turisme-erhvervet Kvalitetsløft af turismetilbud Flere turister til Fyn/RSD Vækst i turist-overnatninger Vækst i turisters døgnforbrug Vækst i antallet af ansatte i oplevelseserhvervene 3 Overordnet status Projektet har indledningsvis kæmpet med forsinkelser grundet problemer med bevillingen samt sygemeldinger. Der er dog undervejs opnået en klar fordeling af DMO-arbejdsopgaver mellem UDF-sekretariatet, kommunerne og den erhvervsklynge, der er opstået ud af projektet, og som fremadrettet skal varetage den strategiske prioritering og forankring af oplevelsesudvikling. Man har arbejdet eksplorativt med at finde den rigtige struktur. I dette forløb er klyngen opstået som en måde at sikre medejerskab blandt især de største turismeaktører. Samtidig er de oprindelige planer fra Udvikling Fyn om at drive de lokale turismebureauer som en samlet indsats i en enheds-dmo blevet skrinlagt. Ændringen skyldes bl.a. modvilje mod det, som opleves som centralisering og 'Odenseficering'. De afskedigede turistchefer er nu erstattet, og i Svendborg har man f.eks. ansat en eventchef. Finansieringen af UDF-sekretariatet er på plads, men det er uklart, hvordan det er lykkedes at kommunikere udviklingen, hvilket har ført til forvirring blandt aktørerne. Alt dette skal ses i lyset af, at projektet reelt blot har godt to år på bagen som følge af den forsinkede opstart. En grundlæggende ændring af de koordinerende strukturer i turismeerhvervet i destinationen vil kræve et længere scope og stærkere vilje fra politisk hold. Det er vigtigt at pointere, at projektet ikke har haft direkte indflydelse på den overordnede udvikling og valget af en klyngetilgang. Projektet har arbejdet fornuftigt videre med anbefalingerne fra midtvejsevalueringen bl.a. har man haft fokus på at udbrede det fællesfynske brand blandt turismeaktører inkl. en beskrivelse af, hvordan dette kan bruges. Dette er generelt lykkedes, ikke mindst i det sydfynske øhav. Projektet har også som anbefalet nedjusteret sine effektmål.

8 4 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Projektet har arbejdet ud fra en fornuftig vækst- og forandringsmodel, og aktiviteterne kan forventes især på længere sigt at føre til de ønskede resultater og effekter, hvis disse videreføres. Den tematiserede turismeudvikling, brand-definering (definition af først to, siden fire temaer) og udvikling af 'den fælles fortælling' har involveret processer med inddragelse af eksterne konsulenter som en underaktivitet rettet mod udrulning af brandet. Via indsatser såsom Oplevelsesmaskinen, besøgsrunder blandt aktørerne og Naturturisme I/S' arbejde er der skabt grobund for udviklingen af en forretningsmodel for oplevelsesudvikling i destinationen, som sammenknytter forskellige typer aktører, både overnatningssteder og aktivitets-/oplevelsesaktører. Udvikling af oplevelsespakker under Oplevelsesmaskinen har involveret netværksdannelser, som opleves af aktørerne som vellykket, selv om det måske ikke altid er lykkedes at skabe salgbare produkter, men fordi aktørerne herigennem har opbygget og udbygget relationer, der peger frem mod udvikling af bedre produkter og bedre samarbejde i erhvervet også på længere sigt. Mange af disse relationer var ikke opstået uden projektet. Især peger flere respondenter i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse på Naturturisme I/S som yderst kompetent til at styre disse processer. Markedsføringsstrategien, herunder udviklingen af en brandbook og film om den fælles fortælling, har medført en stærkere samlet indsats, hvor det før var mere

9 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 5 fragmenteret. At indsatsen har virket kommer bl.a. til udtryk i, at der i 2014 har været 61 mediebesøg til destinationen mod 11 før projektstart. Visit Denmark opgør dette til en omregnet værdi på ca. DKK 45 mio. Der synes dermed at være skabt basis for at nå projektets mål om at udbrede et større kendskab til Fyn som destination samt en stærkere tiltrækningskraft (reason-to-go) og et bedre overblik for turisterne. Som følge af de strategiske omlægninger er det lokale service-/modtageapparat (turistbureauerne) samt ambassadørfunktionen nu igen forankret i kommunerne, mens Destination Fyn skal sikre koordinering mellem lokalt- og destinationsniveau. Udviklingen af et ambassadørkorps har bl.a. inddraget Oplevelsernes Academy, men det har været svært at få aktørerne til at komme til kurserne, og målet om 90 (nedjusteret fra det oprindelige mål om 100) ambassadører er ikke nået. Det er svært at se, præcis hvad formålet med ambassadørkorpset har været. Projektet har sat fokus på digitalisering på flere fronter, bl.a. beredskabsmæssigt, og bliver af aktørerne rost for at tænke de enkelte tiltag ind i konkrete sammenhænge, bl.a. hvad angår lanceringen af bookingportalen oplevfyn.dk. Der synes her at være stor overensstemmelse mellem mål og resultater. 4H-modellen udgør en god samlet ramme for at arbejde videre med dette. Mange af DMO-opgaverne er lagt ud til klyngesamarbejdet, der som bekendt består af store/ressourcestærke aktører med assistance fra UDF-sekretariatet. Klyngen skal fremover arbejde med både markedsføring, strategi- og konceptudvikling samt digitalt værtskab. De skal ske ud fra fokus på tre værdikæder: H. C. Andersen, Det gode liv og Mødemarkedet. Her kan man i høj grad trække på de erfaringer, der er udviklet via DMO-projektet. Organisering & projektledelse Projektet er forankret hos Udvikling Fyn, og har i april 2014 skiftet projektleder. Generelt har der været relativt stor udskiftning på projektholdet. Sammenhængen med bl.a. VisitFyn og samarbejdet med Naturturisme I/S (der er igangsat af de fire sydfynske kommuner) skaber god synergi, men det betyder også, at aktørerne indimellem har svært ved at overskue, hvornår det er DMO'en, og hvornår det er andre der taler. Underprojektet 'Øhav i verdensklasse', som er et demonstrationsprojekt for Videncenter for Kystturisme, og som varetages af Naturturisme I/S, råder over ca. 30 % af budgettet. Den tilknyttede styregruppe udgøres af repræsentanter fra en række større turismeaktører på Fyn, som mødes månedligt. Kvalitet i aktiviteter Det er lykkedes at skabe en række konkrete salgbare produkter i det sydfynske øhav, herunder et lystsejlerprojekt. Det er lykkedes at skabe kommercielle samarbejder mellem aktivitetsudbydere og overnatningsvirksomheder samt mellem virksomheder om bl.a. ridning, cykling og vandring. Og så er det lykkedes at skabe en fælles grafisk identitet, 'Eventyret Fyn', der er udviklet i forskellige versioner tilpasset f.eks. enten det sydfynske øhav eller Nyborg, og som spiller ind i den samlede identitet. Moderbrandet er udviklet via et procesforløb med eksterne konsulen-

10 6 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN ter. I denne forbindelse er der gennemført en kampagne rettet mod erhvervet i efterårsferien Brandet er professionelt udviklet, men det er dog uklart, om brandet vinder an blandt alle aktører, bl.a. fordi der i visse subdestinationer tilsyneladende eksisterer en udbredt skepsis mod "alt fra Odense". Aktiviteten Oplevelsesmaskinen er modtaget af aktørerne som en stor hjælp til markedsføring og produktudvikling, selv om enkelte respondenter i spørgeskemaundersøgelsen også har oplevet, at der har været for lidt styring i forløbet, at processen har været for åben, og at man med fordel kunne have arbejdet mere målrettet med realistiske kvantitative mål. Desuden går aktørernes tilbagemeldinger bl.a. på, at projektet har præsenteret en fornyende, ofte case baseret tilgang til udvikling, men at der ikke altid har været tilstrækkelig personlig kontakt mellem projekt og aktører, ligesom flere mindre aktører har oplevet, at projektholdet har fokuseret for meget på Udvikling Fyn selv og på de store virksomheder. Enkelte aktører har efterspurgt en mere erhvervsrettet tilgang fra Destination Fyn mht. bl.a. realistisk vurdering af markedsmuligheder i ind- og udland, nytænkning af produkter og pakkeløsninger rettet mod udvalgte målgrupper samt markedsføring via sociale medier. Forankring og bæredygtighed DMO-aktiviteterne er fremover forankret i UDF-sekretariatet og klyngen, foruden service-/modtageapparatet og ambassadørfunktionen, der nu igen hører under kommunerne. Aktiviteternes fremtid er dermed på plads, mens det endnu er for tidligt at vurdere, om den nye struktur vil være i stand til f.eks. at repræsentere især de mindre aktørers behov og ønsker. Destination Fyn-sekretariatet vil fremover skulle sikre sammenhængskraften mellem det lokale niveau og Destination Fyn, herunder udstikke retningen for branding af Fyn. Klyngen vil fremover satse stærkt på det digitale område, der er udviklet som led i DMO-projektet. Videreføringen af underprojektet 'Øhav i verdensklasse' er uklar, men projektet arbejder på at skaffe finansiering hertil via Interreg5A-programmet. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet.

11 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 7 Resultatopnåelse Projektet er ikke nået i mål med alle sine primære resultatmål (se figuren nedenfor). Vi vurderer på den baggrund, at projektet har en samlet resultatopnåelse på 90 %. Målet om at nå 13 organisationer, som oplever, at de er blevet mere produkt- eller procesinnovative er nået for længst. Det samme gælder målet om 100 organisationer, der oplever, at de har fået styrket deres anvendelse af teknologi. I begge tilfælde har projektet nået ud til over 100 virksomheder. Man har ikke nået målet om 90 projektambassadører (nedjusteret fra oprindeligt 100). På evalueringstidspunktet har projektet samarbejder med 58 ambassadører. Ambassadørfunktionen er som nævnt fremover forankret i kommunerne som følge af de strategiske omlægninger under Udvikling Fyn. Af andre opnåede resultater kan vi nævne, at omfanget af medfinansiering fra kampagnepartnere i løbet af projektets levetid er blevet imponerende 13 gange større. Fra et mål om, at små kr. skulle komme fra erhvervslivet til markedsføring hvert år, har man i 2014 indhentet 1,8 mio. til markedsføring, ikke mindst rettet mod det tyske marked. Det kan tages som et udtryk for en øget bevidsthed i erhvervet, som projektet i høj grad kan tage æren for. Eksempelvis har Odense Zoo ikke tidligere brugt store midler på markedsføring uden for Danmarks grænser. Med satsningen på det digitale er det lykkedes næsten at fordoble antallet af besøgende på visitfyn.dk samt bookingportalen oplevfyn.dk, der har haft en omsætning på ca kr., siden den gik i luften i juni 2013 fordelt på ordrer og solgte billetter. I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse svarer 42 %, at etableringen af et fælles destinationssekretariat har tilføjet noget nyt, som ikke kunne være opnået i den forhenværende organisering, mens 31 % ikke deler denne opfattelse. Enkelte uddyber, bl.a. med at der i den tidligere organisering manglede den koordinerende enhed, som DMO'en har udgjort, og at det har betydet, at deres tilbud til gæsterne har opnået en betydeligt højere kvalitet. Også i spørgeskemaundersøgelsen fremhæves Naturturisme I/S. Status for resultatskabelsen gengives i denne figur:

12 8 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN Resultatmål Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % 90 projektambassadører % Organisationer, der oplever produkt- eller procesinnovation Organisationer der oplever styrket anvendelse af teknologi 13 ca % % + På denne baggrund vurderes resultatopnåelsen til 90 %. Her præsenterer vi et par konkrete eksempler på aktørernes tilbagemeldinger om deres udbytte af at have deltaget i projektet. Succeshistorier konkrete eksempler på virksomheders udbytte Lystsejlads Nye kommercielle netværk Underprojektet 'Øhav i verdensklasse' har søsat et lystsejlerprojekt, der har opnået stor opbakning fra aktørerne. Projektets logo er implementeret på uniformerne i havnene, på velkomstposer, morgenbrød og oplevelsesprodukter, hvilket betyder, at gæster oplever en rød på tværs af havne. Projektet har lagt grunden for skabelsen af nye kommercielle netværk mellem virksomheder om bl.a. ridning, cykling, vandring og dykning Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 18,9 mio. kr. 18,9 mio. kr.* 100 % Tidsforbrug 36 mdr. 35 mdr. 97 % * Projektet anslår selv, at man når at bruge det samlede budget inden projektudløb. Pr. 31. august 2014 havde man dog et underforbrug på lige godt DKK 5 mio. Evalueringen har af den grund fastsat det aktuelle budgetforbrug til 95 %. Projektet fik en meget sen bevilling og kom derfor først reelt i gang efter højsæsonen Primært af den grund har man derfor længe haft et stort underforbrug, som man dog forventer at indhente. Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til projektets partnere. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 136 projektdeltagere, hvoraf 45 virksomheder, 7 halvoffentlige institutioner med indtægtsdækket virksomhed og 15 'andre' har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 49 %. I alt har 52 deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter. Således er de afgivne svar ikke en 100 % præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver et godt bud på, om projektet er på vej til at skabe effekter.

13 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 9 Forventes effekter? Konkrete effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 46 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 17 % fortæller, at projektet allerede har ført dette med sig. Desuden svarer blot 19 %, at de oplever, at der takket være projektet er skabt rammer for, at deres gæster bruger flere penge i løbet af deres ophold end tidligere, mens 54 % svarer, at de ikke oplever dette. Projektet synes dermed ikke at have haft nogen særlig resultatskabelse på dette punkt, mens næsten halvdelen altså forventer øget vækst fremover. Her gennemgår vi deltagernes tilbagemeldinger for de typer af effekter, som de forventer at opleve, når de har fået det fulde udbytte af deltagelse i projektet. Deltagernes forventning til positiv udvikling i [effekt] som følge af projektet Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 60% Gæster 54% Antal nyansatte 29% Undgåede fyringer 8% Overordnet forventer godt halvdelen af respondenterne altså at få øget omsætning og flere gæster ud af deres medvirken i projektet, mens det er mere tvivlsomt, om det også vil føre flere ansættelser/fastholdelser med sig. Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet. Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på Årlig omsætning (mio. kr.) Gæster (pct.) Antal nyansatte Undgåede fyringer Realistisk forventning Optimistisk forventning 0,2 0,4 11% 18% 0,5 0,9 0,13 0,06 Det fremgår her bl.a., at der er en realistisk forventning om, at projektdeltagelsen vil blive omsat i 0,5 nyansatte samt en stigning i antallet af gæster på 11 %. Tidshorisont For effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse. Opnået og forventet samlet udbytte (N= MT) Opnået d.d. Forventes 1-3 år efter perioden Forventes >3 år efter perioden Årlig omsætning (mio. kr.) Rapporteret 4,5 8,2 0,0

14 10 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN Opjusteret 7,4 13,6 0,0 Gæster Rapporteret ,0 Opjusteret ,0 Antal nyansatte Rapporteret 11,5 12,5 0,0 Opjusteret 19,1 20,8 0,0 Antal undgåede fyringer Rapporteret 4,0 3,0 0,0 Opjusteret 6,7 5,0 0,0 Note: 'rapporteret' refererer til summen af surveysvar, mens 'opjusteret' er justeret for de manglende surveysvar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Som det fremgår ovenfor, har projektet på nuværende tidspunkt bidraget til skabelsen af 19 nye jobs og 7,4 mio. kroner i øget omsætning. Effekter i yderområder Projektet har en høj grad af fokus på regionens yderområder med inddragelse af aktører i både Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø samt småøerne under Sammenslutningen af Danske Småøer. Disse er særligt inddraget under delprojektet 'Øhav i verdensklasse'. Foruden hjælp til markedsføring o.a. har dette delprojekt senest været primus motor for sænkning af Ærøsund-færgen, der forventes at trække mange (dykker-)turister til i årene fremover. 5 Anbefalinger og læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Udbred det fælles brand Anbefaling 2: Kommuniker klart om forankringen af DMO-indsatsen Der vil fortsat være behov for en fælles fynsk indsats på turismeområdet samt for UDF-sekretariatet, den nye klynge o.a. som koordinerende enheder. Under projektet er der udviklet et fælles fynsk brand og nogle fællesfynske indsatsområder, som skal yderligere konceptualiseres og udbredes blandt turismeaktører, turister o.a. I nogle kommuner har man let kunnet identificere sig med de fire H'er, mens andre i mindre grad gør det. Modellen har dermed sat en ramme, men er endnu ikke fuldstændigt rodfæstet i den samlede destination. Udviklingen af en koordinerende enhed på destinationsniveau, som bl.a. har betydet, at de lokale turistchefer er erstattet, samt at det fremadrettede klyngesamarbejde er kommet i stand, har undervejs i projektets levetid undergået flere modifikationer ift. det oprindelige udgangspunkt. Dette har medført, at nogle aktører er forvirrede og usikre på, hvor indsatsen er forankret fremover, samt hvordan man er nået dertil, hvor man er i dag. I denne sammenhæng har DMO-sekretariatet og dettes samarbejdspartnere en fælles opgave i klart at få kommunikeret denne udvikling samt de fordele, den etablerede struktur kan medføre for de enkelte turismeaktører. Dette vil medvirke til at styrke forankringen af den fællesfynske turismeudvikling.

15 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 11 Læringspunkt 1: Fokuser på det, der rykker, men husk bredden Det politisk funderede valg om at udvide DMO'en med en klyngetilgang rummer en set fra evalueringens synspunkt fornuftig grundtanke om at give erhvervet en større grad af indflydelse samt at fokusere på de aktører, der både kan og vil selv. Udfordringen kan her være, at det kan vise sig svært at få de mindre aktører med. Omvendt er det sandsynligt, at de mindre aktører vil trives, hvis det går de større godt, og der skabes generel vækst inden for destinationen. Det gælder altså i høj grad om at holde fokus på dem, der fremmer væksten. Projektet har samarbejdet med over 200 partnere i form af kommuner og turismevirksomheder. Her har det været væsentligt at fokusere på de partnere, der for alvor har vist lyst og potentiale til at spille ind i den samlede turismeudvikling. I det konkrete projekt kan der være fornuft i fremover i overvejende grad at fokusere på aktørerne i de fem ejerkommuner bag Udvikling Fyn.

16 12 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden Mål Status Mål 3 år efter projektslut Forventet Vækst i antallet af ferie- og forretningsovernatninger ved projektets afslutning + 5 % (dvs overnatninger) 4,5 % + 1 % årligt frem mod 2020 Realistisk % vækst i turisters døgnforbrug ved projektets afslutning + 3 % N/A + 1 % årligt Realistisk Tabel 2: Supplerende resultatmål I projektperioden Mål Status Mål 3 år efter projektslut Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen Forventet Pprojektambassadører Organisationer, der oplever produkt- eller procesinnovation Organisationer der oplever styrket anvendelse af teknologi * Fremover forankret under kommunerne EFFEKTER N/A* 13 ca. 120 N/A N/A Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden Mål Status Mål 3 år efter projektslut Forventet Vækst i antallet af ansatte inden for oplevelseserhvervene ved projektets afslutning + 3 % (dvs. 280 årsværk) N/A + 1 % årligt Ikke vurderet

17 SLUTEVALUERING AF UDVIKLING AF DESTINATION FYN 13 Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). I den samlede vurdering af projektet vil karakteren være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]