Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 13. marts 2014 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen Peter Hjulmand Nielsen Lars Møller Niels Basballe Helle Plougmann Rikke Albæk Jørgensen Fraværende: Preben Fruelund Peter Hjulmand Nielsen Helle Plougmann Suppleanter: Poul Erik Schumacher Torben Isling Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra mødet den 20. februar Inklusion - arbejdsmarkedsområdet Inklusion - udviklingsområdet Dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget Tilsynsrapporter handicap- og psykiatriområdet Udvidelse af vuggestuepladser i én af de nuværende dagsinstitutioner i Grenaa Etablering af et nyt juniorklubtilbud i den miderste del af kommunen Folkeskolereform - skolebuskørsel Forslag til nye skolebestyrelsers sammensætning Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent Ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse Udpegning til afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger Handicaprådets arbejdsplan Orientering marts Bilagsoversigt...38 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 20. februar 2014 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Formanden indstiller, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 1

4 Handicaprådet Inklusion - arbejdsmarkedsområdet G00 14/4774 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau deltager, og vil orientere om følgende: Arbejdsmarkedsområdet Der gives en status på fleksjob- og førtidspensionsreformen, herunder oprettelsen af nye fleksjob. Derudover orienteres om jobcentrets arbejde med gennemførelsen af målene i beskæftigelsesplan 2014, og initiativer i forhold til fastholdende og kompenserende ordninger. Borgerservice og digitalisering Der orienteres om arbejdet med digitalisering og strategien overfor borgere, som skal fritages for anvendelse af de digitale ordninger. Beslutning i Handicaprådet den Dialog om ovenstående. Karen Skau orienterer og svarer på spørgsmål. Desuden uddeles skrivelse vedrørende digitalisering. Der er dialogmøde mellem handicaprådet og arbejdsmarkedsudvalget den 24. april

5 Handicaprådet Inklusion - udviklingsområdet G00 14/4774 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen deltager til orientering og drøftelse af følgende: Præsentation af handicaprådet overfor udviklingsdirektøren Udviklingsdirektøren præsenterer sit område overfor handicaprådet Hvordan arbejdes i udviklingsområdet med kommunens politikker på handicapområdet? Hvordan går det med at få lavet tilbud på udviklingsområdet, så flest mulig handicappede borgere inkluderes? Beslutning i Handicaprådet den Udviklingsdirektøren orienterer blandt andet om, at der nu er lavet arbejdsplaner for kulturog udviklingsudvalget og for teknik- og miljøudvalget samt planlagt dialogmøder for begge udvalg med handicaprådet. Arbejdsplanerne kan ses på kommunens hjemmeside. Disse to udvalg har flere aktuelle projekter, som handicaprådet vil få til høring. Handicaprådet regner med at blive taget med på råd ved dispensationer i forhold til bygningsreglementet. I det hele taget ønsker handicaprådet at blive husket af udviklingsforvaltningen. Vil gerne komme til et personalemøde og orientere om, hvad handicaprådet kan bidrage med. 3

6 Handicaprådet Dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget A00 13/6412 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med handicaprådet den 8. april 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa. Til drøftelse af, hvilke emner handicaprådet ønsker at drøfte med børne- og ungdomsudvalget, samt hvem der deltager i dialogmødet. Beslutning i Handicaprådet den Dialogmødet med børne- og ungdomsudvalget er udsat til den 13. maj 2014, hvorfor dette punkt udsættes til næste møde den 10. april 2014, hvor skole- og dagtilbudschef Finne Mikkelsen deltager. 4

7 Handicaprådet Tilsynsrapporter handicap- og psykiatriområdet G01 13/1769 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Til høring: Anmeldt tilsyn Dolmer Have den 26. november 2013 Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport Dolmer Have 33981/14 Beslutning i Handicaprådet den Rapporten tages til efterretning, men handicaprådet ønsker svar på, om der er flere beboere, som er kede af, at værkstedet er nedlagt. 5

8 Handicaprådet Udvidelse af vuggestuepladser i én af de nuværende dagsinstitutioner i Grenaa G01 14/2845 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttet at afsætte kr. i 2015 til indretning af nye vuggestuepladser i én af de nuværende daginstitutioner i Grenaa. Herved vil det være muligt at reducere antallet af vuggestuepladser i den nye daginstitution i Grenaa fra vuggestuepladser til ca. 50 vuggestuepladser, så indskrevne vuggestuebørn kan forblive i institutionen, når de skal i børnehave. Behovet for vuggestuepladser i Grenaa forventes på baggrund af kendte tal og befolkningsprognosen i 2015 og 2016 gennemsnitligt at udgøre henholdsvis 73 pladser og 76 pladser. Dette er under forudsætning af, at alle nuværende dagplejepladser er fuldt udnyttet. Forventningen til pladsbehovet i 2015 og 2016 betyder, at der i enkelte måneder vil være behov for op til 80 pladser. Der vil umiddelbart kunne indrettes plads til 2 vuggestuegruppe á ca. 15 børn i Regnbuen. Det vil ikke kræve tilbygning, men kan gøres ved få indretningsmæssige tilpasninger samt etablering af krybberum og indkøb af diverse vuggestueinventar. Regnbuen kan samtidig reduceres med ca. 20 børnehavepladser, idet børnehavebørnene vil kunne rummes i den nye daginstitution i Grenaa, når vuggestuepladserne reduceres her. Regnbuen er centralt beliggende i Grenaa og er derfor også let tilgængelig for forældre, som transporterer børnene på cykel. Forvaltningen foreslår derfor, at antallet af vuggestuepladser udvides med 30 vuggestuepladser og at udvidelsen placeres i Regnbuen. 6

9 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Udgiften til indretning af de nye vuggestuepladser i Regnbuen kan afholdes inden for den afsatte økonomiske ramme på kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget om at etablere 30 vuggestuepladser i Regnbuen sendes til høring i bestyrelsen for område Grenaa, handicaprådet og integrationsrådet. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning med opfordring til, at inklusionspolitikken tænkes ind. 7

10 Handicaprådet Etablering af et nyt juniorklubtilbud i den miderste del af kommunen G01 14/3232 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2014 blev det besluttet at etablere et nyt juniorklubtilbud i den midterste del af Norddjurs Kommune. På nuværende tidspunkt er der fire juniorklubber i kommunen fordelt med to i Grenaa, en i Auning og en i Ørsted. Juniorklubtilbuddene er organiseret som en del af tilbuddene i UngNorddjurs. Selve indholdet i kommunens juniorklubtilbud er beskrevet i en kvalitetsstandard, der til orientering er vedlagt som bilag. På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning har socialområdet i samarbejde med skole- og dagtilbudsområdet undersøgt mulighederne for at etablere et juniorklubtilbud i kommunale bygninger i Glesborg og Ørum. Der er udarbejdet et oplæg, som kort beskriver mulighederne for at etablere juniorklubtilbuddet på enten Glesborg Skole eller i UngNorddjurs s lokaler på Overbrovej i Ørum. Det har ikke været muligt at finde velegnede, ledige lokaler på Ørum Skole. Oplægget er vedlagt som bilag. Som supplement til oplægget har Børneby Glesborg fremsendt et notat, der mere detaljeret beskriver mulighederne for at indplacere juniorklubben i lokaler på Glesborg Skole. Materialet fra Børneby Glesborg er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 og overslagsårene er der afsat et årligt beløb på kr. til den samlede drift af det nye juniorklubtilbud. 8

11 Handicaprådet Herudover er der afsat kr til etableringsudgifter i Ved beregningen af driftsudgifterne er det forudsat, at juniorklubben etableres i eksisterende kommunale lokaler, og at der ikke skal betales for udgifter til rengøring, el, vand og varme m.v. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at materialet, der beskriver mulighederne for at etablere et juniorklubtilbud i enten Glesborg eller Ørum sendes til høring i bestyrelser, elevråd, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard Juniorklubberne /14 2 Åben Oplæg til etablering af et juniorklubtilbud i den miderste del af 28192/14 kommunen 3 Åben Juniorklub - muligheder i Børneby Glesborg 28193/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet ønsker ikke at forholde sig til et valg imellem de to beskrevne oplæg. Handicaprådet opfordrer til, at kommunens inklusionspolitik og handicappolitik tænkes ind, samt at tilgængeligheden sikres fra starten af. 9

12 Handicaprådet Folkeskolereform - skolebuskørsel G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 22. oktober 2013 en overordnet drejebog for arbejdet med reformen. I drejebogen er en række arbejdsgrupper og dertil hørende opgaver beskrevet. En af disse arbejdsgrupper vedrører skolebuskørsel til og fra skoler og børnebyer i Norddjurs Kommune. Arbejdsgruppen har bestået af to skole- /distriktsledere og en række medarbejdere fra forvaltningen. Arbejdsgruppens opgave har været at udarbejde et forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges fra og med august 2014 til mindst mulig gene for eleverne og på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde. Som følge af folkeskolereformen får eleverne en længere skoledag klasse skal således være i skole i 30 timer om ugen, kl. i 33 timer og kl. i 35 timer. Da disse timetal medfører en væsentlig længere skoledag for eleverne end tilfældet er i dag, anbefaler arbejdsgruppen, at skolebuskørslen tilrettelægges, så skoledagen starter ca. kl Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at busplanen indeholder tre daglige hjemkørsler. Da skoledagen ved en jævn fordeling af det ugentlige timetal vil vare 6-8 timer for eleverne, anbefales hjemkørslerne lagt efter 6, 7 og 8 timer. Dette vil give mulighed for at variere tidspunktet for, hvornår eleverne får fri, så der ikke skabes behov for to busser på den samme hjemkørsel. Med forslaget vil der i forskelligt omfang være behov for, at skolerne og børnebyerne i dialog med forvaltningen planlægger ringetider, så der sikres sammenhæng mellem ringetider, buskøreplan og kapacitet i busserne. Den nærmere planlægning vil ske i et tæt samarbejde mellem den enkelte skole/børneby og forvaltningen. 10

13 Handicaprådet En gennemførelse af arbejdsgruppens forslag vil medføre, at der for enkelte skoler og børnebyer vil være færre hjemkørsler end i dag. Reduktionen i antallet af hjemkørsler er et udtryk for, at tidspunkterne for, hvornår eleverne får fri om eftermiddagen, spreder sig over en mindre del af dagen. Der vil således kun være en gennemsnitlig forskel i det daglige timetal på én time mellem en elev i 0. kl. (30 timer om ugen) og 9. kl. (35 timer om ugen), hvilket ikke er tilfældet i dag. Det reducerede antal hjemkørsler betyder således ikke en serviceforringelse for eleverne, idet der i lighed med tidligere vil være skolebuskørsel på de tidspunkter, hvor eleverne får fri fra skole. Hvad angår skolebuskørsel for elever på Djurslandsskolen er der etableret særlig skolebuskørsel, som ikke er afhængig af korrespondancer til andre ruter. En ændring af hjemkørselstidspunkterne kan gennemføres uden økonomiske konsekvenser. Forslaget skal sendes til høring i handicaprådet, bestyrelser, fælleselevrådet og lokale MEDudvalg. Høringsfristen er mandag den 17. marts Økonomiske konsekvenser For at belyse eventuelle økonomiske konsekvenser af en gennemførelse af forslaget er der foretaget beregninger i forhold til det fremtidige kørselsbehov. Beregningerne viser, at forslaget med én tilkørsel og tre frakørsler til hver skole/børneby kan gennemføres uden yderligere økonomiske konsekvenser. En ændret skolebusplan på baggrund af forslaget vil således kunne gennemføres inden for den nuværende økonomiske ramme til skolebuskørsel. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til den fremtidige tilrettelæggelse af skolebuskørslen til og fra skoler og børnebyer i Norddjurs Kommune sendes til høring i handicaprådet, bestyrelser, fælleselevrådet og lokale MED-udvalg. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 11

14 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning med henvisning til, at der er lovgivningsbestemte rammer for den maksimale transporttid til og fra skole. Handicaprådet henstiller til, at børn og unge i målgruppen ikke udsættes for unødvendig lang vente- og/eller transporttid. 12

15 Handicaprådet Forslag til nye skolebestyrelsers sammensætning G01 14/1390 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Som følge af vedtagelse af den nye lov om folkeskolen er der i forbindelse med det forestående skolebestyrelsesvalg udsendt en ny Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen. Som noget nyt er det kommunalbestyrelsen der efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser fastsætter regler for gennemførelse af valget. Kommunalbestyrelsen træffer ligeledes beslutning om bestyrelsernes sammensætning og afholdelse af forskudte valg efter indhentning af bestyrelsernes udtalelse hertil. Kommunalbestyrelsen skal i et bilag til styrelsesvedtægten blandt andet fastsætte: 1. Hvem der har ansvaret for gennemførelse af valget 2. Valgtidspunktet 3. Afstemning herunder muligheden for elektronisk afstemning 4. Muligheden for fredsvalg 5. Opgørelse af valget 6. Klager over valget 7. Skolebestyrelsens konstituering og tiltræden 8. Suppleringsvalg 9. Bekendtgørelsen af valgets resultater. Kommunalbestyrelsen bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg. 13

16 Handicaprådet Desuden kan kommunalbestyrelsen som noget nyt beslutte, at ind til to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelser eller de lokale foreninger. Antallet af forældrevalgte repræsentanter i bestyrelsen skal dog altid udgøre et flertal. Børne- og ungdomsudvalget godkendte på sit møde den 29. januar 2014 tidsplanen for gennemførelsen af skolebestyrelsesvalgene i En tidsplan som indeholder såvel en plan for kommunalbestyrelsens beslutninger om valgprocedure, bestyrelsernes sammensætninger og forskudte valg, som en plan for gennemførelsen af selve valgene. Forvaltningen har nu udarbejdet et forslag til valgprocedure og afholdelse af forskudte valg samt forslag til bestyrelsernes sammensætninger. Forslagene Skolebestyrelsesvalg i Norddjurs Kommune og Sammensætning af bestyrelser i skoler og børnebyer i Norddjurs Kommune er vedlagt som bilag. Bemærkninger til forslaget: Forældrerepræsentanter i skolen vælges for en periode på 4 år. I børnebyerne vælges forældrerepræsentanterne for skoledelen ligeledes for en periode på 4 år. Ordinære valg til bestyrelserne afholdes i 1. halvår af hver kommunalbestyrelsesperiode. I forslaget er fastholdt kommunalbestyrelsens beslutning fra den 3. november 2009 om, at forskudte valg er obligatorisk på overbygningsskoler, der er distriktsskoler for overbygningselever fra klasse-skoler (Kattegatskolen, Ørum Skole og Auning Skole). Øvrige skoler kan selv beslutte, hvorvidt de vil have forskudt valg. Forskudte valg gennemføres midt i valgperioden dvs. i 1. halvår af kommunalbestyrelsens 3. år i valgperioden. Ligeledes er fastholdt kommunalbestyrelsens beslutning fra den 12. november 2013 om, at forældrerepræsentanter for dagtilbuddene i børnebyernes bestyrelser altid vælges for 2 år ad gangen, så det sikres, at forældre til børn i dagtilbuddet til enhver tid er repræsenteret i den fælles bestyrelse jfr. folkeskolelovens 24a. 14

17 Handicaprådet I tråd med folkeskolereformens intentioner om en mere åben skole, er det i forslaget til sammensætning af bestyrelserne foreslået, at der til hver skolebestyrelse og til hver børnebybestyrelse udpeges 2 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelser eller de lokale foreninger. I forslaget til Sammensætning af bestyrelser i skoler og børnebyer i Norddjurs Kommune er det foreslået, at de 2 repræsentanter i overbygningsskolerne udgøres af en repræsentant fra ungdomsuddannelserne og en repræsentant fra de lokale fritidsforeninger. I børnebyerne foreslås det, at de 2 repræsentanter udgøres af 2 repræsentanter fra de lokale fritidsforeninger. Endelig er det foreslået, at de 2 repræsentanter i bestyrelsen for 10. Klasse Center Djursland udgøres af en repræsentant fra det lokale erhvervsliv og en repræsentant fra ungdomsuddannelserne. Alternativt til forslaget kunne man også lade bestyrelserne selv beslutte, hvordan repræsentationen af de 2 repræsentanter skal være i hver skole/børneby. Med hensyn til udpegning af de 2 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelser eller de lokale fritidsforeninger, er dette beskrevet i forslaget Skolebestyrelsesvalg i Norddjurs Kommune. Det foreslås her, at repræsentanter fra det lokale erhvervsliv udpeges af Djurslands Erhvervsråd, at repræsentanter fra de lokale ungdomsuddannelser udpeges af ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Grenaa og at repræsentanter fra de lokale foreninger udpeges af Fritidsrådet. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen beslutte, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de daglige ledere af afdelinger på skolen, af skolens skolefritidsordning og af et dagtilbud kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Det er i forslaget indarbejdet, at de daglige ledere af afdelinger kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. 15

18 Handicaprådet Forslagene skal sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen er den 17. marts Økonomiske konsekvenser Punkter har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektør indstiller, at: 1. forslaget til Skolebestyrelsesvalg i Norddjurs Kommune og forslaget til Sammensætning af bestyrelser i skoler og børnebyer i Norddjurs Kommune sendes til høring i bestyrelserne 2. forslagene vedrørende de lokale foreningers, de lokale ungdomsuddannelsers og det lokale erhvervslivs repræsentation i bestyrelserne og forslaget til udpegning af disse repræsentanter sendes til udtalelse i ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Grenaa, i Fritidsrådet og i Djurslands Ervervsråd. Bilag: 1 Åben Bilag - Oversigt over bestyrelsernes sammensætning /14 2 Åben Skolebestyrelsesvalg i Norddjurs Kommune - folder 28130/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. Handicaprådet stiller spørgsmål til, hvilke værdier Norddjurs Kommune ønsker at tilføre til arbejdet i skolebestyrelserne, der ikke er der i forvejen via de forældrevalgte, der formentligt også er aktive i erhvervslivet og foreningslivet. 16

19 Handicaprådet Handicaprådet opfordrer til, at der skabes rum til, at det decentralt kan drøftes, hvordan bestyrelsen bedst sammensættes, og handicaprådet stiller spørgsmål til, hvordan Norddjurs Kommune vil kunne rekruttere disse nye og mange repræsentanter. 17

20 Handicaprådet Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent A00 14/4045 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal ansættes en frivilligkonsulent i en toårig forsøgsperiode. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til hvilke arbejdsopgave, den kommende frivilligkonsulent skal løse, og hvor frivilligkonsulentens organisatoriske tilhørsforhold skal være. Forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget skal sendes til høring i frivilligrådet, handicaprådet, integrationsrådet og ældrerådet. Høringsfristen er mandag den 24. marts Økonomiske konsekvenser Der er i budgettet afsat 0,3 mio. kr. i 2014 og 2015 til ansættelse af en frivilligkonsulent svarende til ca. 2/3 årsværk. For at skabe en attraktiv fuldtidsstilling lægges der op til, at stillingen også skal indeholde sekretariatslignende opgaver i forbindelse med betjeningen af fritidsrådet og handicaprådet. Denne del finansieres af eksisterende budgetmidler på kto. 6. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til fritidskonsulentens arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold sendes til høring i frivilligrådet, handicaprådet, integrationsrådet og ældrerådet. Bilag: 1 Åben Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for 29144/14 18

21 Handicaprådet frivilligkonsulent Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. Handicaprådet stiller spørgsmål til, hvilke særlige kompetencer og kvalifikationer Norddjurs Kommune lægger vægt på ved udvælgelse af den kommende frivilligkonsulent, da opgaven er vidtrækkende og målgrupperne vidt forskellige. Handicaprådet opfordrer til, at der evalueres løbende og ser frem til en styrkelse af det frivillige arbejde i Norddjurs Kommune. 19

22 Handicaprådet Ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet A00 14/4317 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling På voksen handicap- og psykiatriområdet har det indtil 2013 været fast praksis i en række kommuner herunder Norddjurs Kommune at det har været muligt for beboere i kommunale botilbud at tilkøbe ekstra pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferierejser o.lign. arrangementer. Ifølge Socialministeriet og KL er der ikke lovhjemmel til denne praksis, og kommunalbestyrelsen har derfor i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttet at afsætte 2,140 mio. kr. årligt til etablering af en ferieordning for beboerne i botilbuddene. På nuværende tidspunkt fordeles de samlede ressourcer til kommunens botilbud ud fra en model, hvor der tages højde for beboernes forskellige behov for pædagogisk bistand og pleje. I modellen opereres der med fem forskellige niveauer for tyngden af hjælpen. Det vurderes, at beboernes nuværende inddeling i de fem tyngdekategorier i store træk også afspejler behovet for pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferierejser o.lign. arrangementer. Forvaltningen foreslår på denne baggrund: At den nuværende ressourcefordelingsmodel på botilbudsområdet ligeledes anvendes ved fordelingen af de afsatte midler til etablering af en ferieordning for beboerne i de forskellige botilbud. At det sikres, at de afsatte midler til ferieordningen kun må anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejdernes ledsagelse af beboerne i forbindelse med ferierejer o.lign. arrangementer. At de enkelte botilbud hvert år skal redegøre for anvendelsen af midlerne. 20

23 Handicaprådet At uforbrugte midler i de enkelte botilbud skal tilbageføres med henblik på fordeling blandt de øvrige botilbud. Ved anvendelse af den nuværende ressourcefordelingsmodel vil de forskellige botilbud få tilført følgende beløb: Kærvang/Skovvang Skovstjernen Bofællesskaberne på Centervej Kornvænget/Åparken Nøddebo Broagervej Stadionparken Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. De resterende kr. forslås anvendt i forbindelse med udflugter, ture mv. for beboere i særlige 108 enkeltmandsprojekter i Ørum Bo- og Aktivitetscenter. På nuværende tidspunkt er der 5 beboere i disse tilbud heraf 3 domsanbragte. Forslaget til fordeling af midlerne til en ferieordning i botilbuddene skal sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 og overslagsårene er der afsat et årligt beløb på 2,140 mio. kr. til etablering af en ferieordning for beboerne i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Det skal bemærkes, at ferieordningen vil medføre en stigning i Norddjurs Kommunes takster for fremmede kommuners betaling for borgeres ophold i botilbuddene. Ifølge rammeaftalen for 2014 mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen skal der være fokus på at udvikle omkostningseffektive tilbud, der kan muliggøre en 21

24 Handicaprådet takstreduktion. Der er dog mulighed for i særlige situationer som f.eks. ved lovændringer o.lign. at forhøje driftsbudgettet i de forskellige tilbud. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til fordeling af de afsatte ressourcer til etablering af en ferieordning for beboere i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. Handicaprådet roser kommunalbestyrelsens initiativ om at skabe denne ferieordning for målgruppen. Handicaprådet finder, at netop det menneskesyn, at disse borgere har brug for dette tilbud på lige fod med resten af befolkningen, er en investering i disse borgeres livskvalitet, der ikke kan gøres op i penge. Handicaprådet finder det flot, at der anvendes midler på borgere i enkeltmandsprojekter også. 22

25 Handicaprådet Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder A00 13/3850 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 17. september 2013 forslaget til en demenspolitik i Norddjurs Kommune. Samtidig med godkendelsen af demenspolitikken godkendte kommunalbestyrelsen et forslag til anvendelse af 1,0 mio. kr. til en styrkelse af demensindsatsen i Norddjurs Kommune, som blev afsat i forbindelse med vedtagelsen af budget På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive givet en status på arbejdet med implementering af demenspolitikken og anvendelsen af midlerne til en styrkelse af indsatsen på området. Demenspolitikken og den udarbejdede plan for en styrkelse af demensindsatsen er vedlagt som bilag til orientering. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte yderligere 0,5 mio. kr. til demensområdet med henblik på at styrke indsatsen i de nye særlige demensenheder. De særlige demensenheder er placeret to steder i kommunen: Fuglsanggården, Grenaa med 20 specialiserede boliger, o o o 10 skærmede boliger (flyttes fra Violskrænten) 5 midlertidige boliger (NY) 6 boliger målrettet svært udad reagerende borgere (NY) Møllehjemmet, Auning med 6 skærmede boliger (4 flyttes fra Violskrænten, 2 NY). 23

26 Handicaprådet Ud over den praktiske udvidelse af antallet af boliger målrettet borgere med demens er der også tale om et markant fagligt løft af indsatsen, som skal medvirke til at indfri intentionerne i demenspolitikken. Tilpasningen forventes at foregå glidende, men der er aktuelt visitationsstop til de berørte enheder, så der kan ske den nødvendige opkvalificering af rammer, kompetencer og normering. Det foreslås, at de øgede ressourcer til demensområdet i budget 2014 anvendes på følgende måde: Møllehjemmet, Auning Der er tale om 6 skærmede boliger, der ligger i den ældre del af Møllehjemmet. Afstanden til øvrige dele af centeret gør, at der altid skal være personale i selve afdelingen. Det anbefales, at afdelingen styrkes på følgende områder: En af de nuværende medarbejdere uddannes til demenskonsulent. Hermed styrkes den faglige rådgivning og pleje i forhold til de 6 beboere og deres pårørende, og der sikres en stabil og innovativ udvikling af tilbuddet. Der sker en meget stor udvikling i plejen og behandlingen af borgere med demens. Samtidig opleves stadig yngre og mere udad reagerende borgere, der er aktive over hele døgnet. Denne udvikling stiller højere krav til de faglige kompetencer døgnet igennem. Derfor konverteres 3 hjælperstillinger til assistentstillinger. Fuglsanggården, Grenaa Der er tale om 20 skærmede boliger, hvoraf de 10 er stærkt specialiserede og et nyt tilbud. Afdelingen er placeret i den ene fløj af Fuglsanggården. Der er en demenskonsulent på Fuglsanggården. Borgergruppen vil være præget af såvel svære psykiske som somatiske lidelser. Der vil være et tæt samarbejde med gerontopsykiatrisk afdeling i Aarhus. 24

27 Handicaprådet Det anbefales, at afdelingen styrkes på følgende områder: Der ansættes en sygeplejerske i den nye demensenhed. Sygeplejersken skal styrke såvel udredning som behandling og pleje. Som et generelt løft af fagligheden i forhold til den svært syge gruppe borgere og deres pårørende over hele døgnet konverteres 3 hjælperstillinger til assistentstillinger. Forslaget til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser Indsats Årlig udgift i kr. Demenskonsulent på Møllehjemmet (øget lønudgift) Opkvalificering af 6 personer til SOSU assistent (øget lønudgift) Ansættelse af sygeplejerske på Fuglsanggårdens demensafsnit (nye ressourcer) I alt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til anvendelse af 0,5 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder på Fuglsanggården og Møllehjemmet sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Demenspolitik i Norddjurs Kommune 79399/13 2 Åben Plan for styrkelse af demensindsatsen /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 25

28 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning, med bemærkning om, at det er godt, at de pårørende er tænkt ind i den styrkede indsats. 26

29 Handicaprådet Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet A00 12/18758 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 19. december 2012, at der skal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet. Desuden godkendte voksen- og plejeudvalget på et møde den 23. maj 2013, at brugertilfredshedsundersøgelsen skal tage udgangspunkt i det nye nationale koncept for gennemførelsen af denne type undersøgelser, der er udarbejdet i et samarbejde mellem KL og 10 kommuner. På denne baggrund har forvaltningen i samarbejde med analyseinstituttet Epinion gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der spørges både til tilfredsheden med de ydelser, som Norddjurs Kommune leverer til modtagere af hjemmepleje, og til tilfredsheden blandt kommunens beboere på plejecentre. Der har i perioden oktober 2013 til november 2013 været forsøgt gennemført telefoninterviews med samtlige modtagere af hjemmepleje, dvs visiterede borgere. Det har været muligt at få besvarelser fra 816 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 72,4 pct. Ifølge Epinion er der tale om en meget høj svarprocent set i forhold til målgruppen. Desuden har der været forsøgt gennemført interviews med alle beboere i kommunens plejeboliger, dvs. 385 personer. Det har været muligt at gennemføre 168 interviews, hvilket giver en svarprocent på 43,7 pct. Set i forhold til beboernes helbredstilstand vurderes svarprocenten ifølge Epinion at være på et forventeligt niveau. På voksen- og plejeudvalgets møde vil undersøgelsens hovedresultater blive præsenteret og medlemmerne vil få den samlede brugertilfredshedsundersøgelse udleveret. Brugertilfredshedsundersøgelsen skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts

30 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Udgiften til gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen er på ca kr., der skal finansieres via det samlede driftsbudget på sundheds- og omsorgsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at brugertilfredshedsundersøgelsen på sundheds- og omsorgsområdet sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre 34780/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Brugerundersøgelsen er vedlagt som bilag til referatet. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. Handicaprådet vil følge sagen. 28

31 Handicaprådet Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse A00 11/22414 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse. Kvalitetsstandarden er ændret betydeligt siden I det følgende oplistes ændringerne inden for en række hovedkategorier: Eksternt finansierede projekter som er afsluttet Projekt Sundere mad i idrætshaller (SMIL). Sundhedskonsulenter er ikke længere repræsenteret i projektet Projekt Ny Kurs er afsluttet Projekt Sluk smøgen ud med røgen er afsluttet Projekt Sunde alkoholvaner blandt unge er afsluttet Projekt Fritidspas med Fritidsvejledning er overgået til UngNorddjurs Projekt Operation K.R.A.M er afsluttet Projekt Forstærket kronikerindsats er afsluttet. Nye projekter Projekt Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen (s. 7-9 i 2014-udgaven). Indsatsen er rettet mod en målgruppe, som har et stort behov for en særlig indsats jfr. målgruppeinddeling i sundhedspolitikken Projekt Ung uden røg (s. 11 i 2014-udgaven) 29

32 Handicaprådet Projekt fritidspas for voksne (s. 15 i 2014 udgaven). Indsatsen indgår i strategiområdet for udvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom, og formålet er fastholdelse af sunde vaner. Afsluttede indsatser Familier med overvægtige børn. Indsatsen er erstattet af Projekt Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år (se ovenfor) Seksuel sundhed Sunde solvaner. Nye indsatser Lær at tackle angst og depression (s. 19 i 2014 udgaven). Indsatsen indgår i forløbsprogrammet for angst og depression, som er politisk besluttet Knogleskørhed/osteoporose (s. 16 i 2014 udgaven). Indsatsen er ikke ny, men har ikke været beskrevet særskilt i 2012 udgaven. I kvalitetsstandarden 2012 indgår der to generelle beskrivelser (lovgrundlag, politik som grundlag for indsatsen mv.) en for den borgerrettede og en for den patientrettede. I kvalitetsstandarden 2014 er de sammenskrevet (s. 3-6 i 2014 udgaven), og alle tekstrubrikker er tilpasset retning og prioritering i sundhedspolitikken. Derudover er kvalitetsmål opdaterede. Beskrivelse af indsatsen Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft (s i 2014 udgaven) er opdateret i forhold til retning og prioritering i sundhedspolitikken. Begrundelsen for, at kronisk sygdom og kræft beskrives samlet i 2014 udgaven, er, at det jfr. sundhedspolitikken ikke længere er diagnosen, der udløser en bestemt indsats, men en 30

33 Handicaprådet systematisk screening af borgernes behov. Det medfører yderligere, at indsatserne er opdelt i 3 kategorier dvs. de differentieres og tildeles i forhold borgerens behov. Den reviderede kvalitetsstandard er vedlagt som bilag. Kvalitetstandarden skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at den reviderede kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse 30387/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. Handicaprådet ønsker beskrevet, hvem der kan visiteres til fritidspas for voksne. 31

34 Handicaprådet Udpegning til afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger A00 14/3958 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har 629 pleje-, ældre- og handicapboliger fordelt på 25 afdelinger. Alle boliger er opført efter lovgivningen om almene boliger. Boligtagerne på et plejecenter, i en ældrebolig eller i et botilbud kan i henhold til lovgivningen udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. Består en afdeling udelukkende af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, og der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sig af ovenstående mulighed, skal der til 4 i forslag til Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger, tilføjes et stk. 3. med følgende indhold: 4 Stk. 3. Består afdelingen udelukkende af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende borgere, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Ændring af vedtægterne skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 32

35 Handicaprådet Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilføjelsen til 4 i forslag til Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. Handicaprådet syntes godt om, at pårørende og værger kan indtræde i afdelingsbestyrelserne, og håber at Norddjurs Kommune vil sikre, at yde den nødvendige støtte til de beboere, der ønsker at indtræde i disse afdelingsbestyrelser, så det vil lykkedes for disse at mestre opgaven på bedste vis. 33

36 Handicaprådet Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger A00 14/3958 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har 629 pleje-, ældre- og handicapboliger fordelt på 25 afdelinger. Alle boliger er opført efter lovgivningen om almene boliger. I henhold til lovgivningen kan boligtagerne i pleje-, ældre- og handicapboliger udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. Afdelingsbestyrelsen har en række konkrete opgaver, som f.eks. at godkende afdelingens driftsbudget og årsregnskab. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger. Vedtægterne omhandler bl.a. bestemmelser om afdelingsbestyrelsens størrelse og sammensætning, valgperiode, afholdelse af afdelingsmøder, godkendelse af driftsbudget og årsregnskab, adgang til afdelingsmødet, stemmeret samt fastsættelse af ordens- og vedligeholdelsesreglement for den enkelte afdeling. Et forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger er vedlagt som bilag. Forslaget til vedtægter skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Høringsfristen er den 24. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 34

37 Handicaprådet Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene. Bilag: 1 Åben Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune 28549/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 35

38 Handicaprådet Handicaprådets arbejdsplan G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Arbejdsplanen er vedlagt. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan /14 Beslutning i Handicaprådet den Den vedlagte arbejdsplan er allerede forældet, idet fagudvalgenes arbejdsplaner hele tiden ændrer sig. Desuden mangler punkter/dialogmøder fra arbejdsplaner for teknik og miljø og fra kultur og udvikling. Der er forslag om at man skal kunne abonnere på udvalgenes arbejdsplaner. Myndighedschefen vil bringe forslaget videre. 36

39 Handicaprådet Orientering marts 2014 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Voksen- og Plejeudvalgets beslutning vedrørende handicapprisen Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Handicaprådet den Formanden orienterer om forløbet omkring handicapprisen. Uddeling finder sted den 1. april 2014 kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa. Alice Brask orienterer fra sundhedsbrugerrådet i regionen og uddeler referat. 37

40 Handicaprådet Bilagsoversigt 5. Tilsynsrapporter handicap- og psykiatriområdet 1. Tilsynsrapport Dolmer Have (33981/14) 7. Etablering af et nyt juniorklubtilbud i den miderste del af kommunen 1. Kvalitetsstandard Juniorklubberne 2013 (26145/14) 2. Oplæg til etablering af et juniorklubtilbud i den miderste del af kommunen (28192/14) 3. Juniorklub - muligheder i Børneby Glesborg (28193/14) 9. Forslag til nye skolebestyrelsers sammensætning 1. Bilag - Oversigt over bestyrelsernes sammensætning 2014 (27243/14) 2. Skolebestyrelsesvalg i Norddjurs Kommune - folder (28130/14) 10. Arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent 1. Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent (29144/14) 12. Forslag til styrkelse af indsatsen i de særlige demensenheder 1. Demenspolitik i Norddjurs Kommune (79399/13) 2. Plan for styrkelse af demensindsatsen (125547/13) 13. Brugertilfredshedsundersøgelse på sundheds- og omsorgsområdet 1. Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre (34780/14) 14. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse 1. Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse (30387/14) 16. Vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger 1. Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune (28549/14) 17. Handicaprådets arbejdsplan Arbejdsplan 2014 (33919/14) 38

41 Handicaprådet Underskriftsside Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen Peter Hjulmand Nielsen Lars Møller Niels Basballe Helle Plougmann Rikke Albæk Jørgensen 39

42 Bilag: 5.1. Tilsynsrapport Dolmer Have Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 33981/14

43 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn i Dolmer Have den 26. november Februar 2014 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 norddjurs@norddjurs.dk Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

44 - 2 - Den 26. november 2013 blev der afviklet anmeldt tilsyn i Dolmer Have 2-4 i Grenaa. Konklusion og opsamling fra det anmeldte tilsyn En god debat om stort og småt, økonomi og fælles traditioner. Tilsynet har følgende anbefalinger/påbud: Fortsat fokus på arbejdsmiljø. Fokus på dokumentation, herunder 141 handleplaner og bestillinger. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg er enig i tilsynets fokusområder ift. arbejdsmiljø og dokumentation, herunder paragraf 141 handleplaner og bestillinger er relevante. Jeg ved også at det er et sted, hvor der er iværksat mange udviklingstiltag. Dette tænker jeg at lederen understreger ved hans orientering om fokus på og udvikling for området for de kommende år. Jeg ser også de fremtidige udviklingsområder, som gode indsatsområder for at udvikle stedet yderligere. Disse udviklingsområder er: Fortsat kvalitetssikring af handleplaner /pædagogiske helhedsplaner. Fastholde medarbejderfællesskab mellem de 4 tilbud i Socialpsykiatri Grenå. Fokus på brugerindflydelse og brugermedvirken. Drøftelser omkring faglig inspiration og fornyelse. Nyt IT-system og dokumentationspraksis. Hilsen Frode Lerdahl. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Ældrerådets møde den xxx: xxx Handicaprådets møde den xxx: xxx Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Helle Vibeke Støve myndighedschef

45 - 3 - Rapport for anmeldt tilsyn i Dolmer Have, Grenaa i Norddjurs Kommune 26. november 2013 Til stede ved tilsynet: Jan Hoel teamleder, brugere og pårørende, samt tilsynsførende Elizabeth Byrialsen og socialkonsulent Ena Udengaard Tilsynet er bekendt med navne på alle deltagere. Tilsynet var varslet ved brev. Der forelå følgende dagsorden: Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn ved Elizabeth Byrialsen Gennemgang og konklusion på det uanmeldte tilsyn den 11. september 2013 Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn ved Jan Hoel Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn ved Elizabeth Byrialsen Orientering om fokus og udvikling for de kommende år ved Jan Hoel Eventuelt Elizabeth Byrialsen redegjorde kort for tilsynets rammer og planlagte tidsforbrug. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn ved Elizabeth Byrialsen Elizabet Byrialsen gennemgik konklusionen på det uanmeldte tilsyn, hvor der har været fokus på dokumentation, herunder SEL 141 handleplaner, visitationer/bestillinger samt arbejdsmiljø. Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn ved Jan Hoel Jan Hoel kommenterede det uanmeldte tilsyn. Det er kort siden, det uanmeldte tilsyn fandt sted, men der arbejdes med dokumentation, blandt andet ved hjælp af nyt IT system. En medarbejder udtalte, at samarbejde og arbejdsmiljø går bedre, der er fremgang og en positiv ånd. Jan Hoel oplyste, at alle anbefalinger vil blive fulgt. Fokusområder vil blive indarbejdet i fremtidig planlægning af arbejdet. Orientering om fokus og udvikling for området for de kommende år ved Jan Hoel. Der arbejdes stadig på at konsolidere de seneste års tiltag i forhold til proces med at skabe godt arbejdsmiljø. Der er fokus på trivsel og faglig udvikling. Dolmer Have har fælles MED-system med AUC Grenå og Team 68. Der er gennemført opfølgning på lokal APV arbejdsplads vurdering. Medarbejderne har gennemført 2 dages kursus i konflikthåndtering. Der skal være opfølgning april Der har været samarbejdsdag med AUC for at kvalificere samarbejdet til det bedste for brugerne. Faste møder med Lokalpsykiatrisk Center Djursland omkring indsatsen for fælles brugere. Der er gennemført supervision med ekstern supervisor. Fra januar 2014 styrkes aftendækning i Dolmer Have, og der er udviklet et samarbejde med Team for socialt udsatte for at yde et særligt tilpasset tilbud med vægt på aktivitet og netværksopbygning. Beboerudvikling: Der er 2 ledige pladser, der har været et dødsfald og en beboer er flyttet i egen bolig.

46 - 4 - Der er husmøder efter behov. Det sidste var i juni På husmøderne fremsættes praktiske og sociale ønsker til livet i bofællesskabet. Bruger- og pårørenderåd er ikke aktivt på grund af manglende interesse. Fremtidige udviklingsområder: Fortsat kvalitetssikring af handleplaner /pædagogiske helhedsplaner. Fastholde medarbejderfællesskab mellem de 4 tilbud i Socialpsykiatri Grenå. Fokus på brugerindflydelse og brugermedvirken. Drøftelser omkring faglig inspiration og fornyelse. Nyt IT-system og dokumentationspraksis. Eventuelt: En bruger er ked af, at det interne værksted i Dolmer Have skal nedlægges. Hun har brugt det meget og har været meget glad for dette. En beboer spurgte ind til renovering af de resterende lejligheder i Dolmer Have. Har selv påbegyndt renovering af lejlighed og er interesseret i planen. Det blev oplyst at der er nye emhætter på vej. En ny bil er købt. Denne skal afløse noget af kørslen i den store bus. Opsamling: En god debat om stort og småt, økonomi og fælles traditioner. Fokusområder: Fortsat fokus på arbejdsmiljø. Fokus på dokumentation, herunder 141 handleplaner og bestillinger. Elizabeth Byrialsen Tilsynsførende Ena Udengaard Socialkonsulent

47 Bilag: 7.1. Kvalitetsstandard Juniorklubberne 2013 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 26145/14

48

49 Vision: Juniorklubbernes vision er at være et integreret og fuldgyldigt bindeled mellem dagtilbuddene og det videre ungdomsliv indenfor de kommunale fritidstilbud. Vi arbejder for, at juniorklubberne bliver et reelt, geografisk tilbud for alle børn og forældre i Norddjurs kommune. Vi ønsker at sikre glidende overgange mellem dagtilbuddene og ungdomstilbuddene, således at ingen børn bliver tabt undervejs og bliver socialt isolerede (Fælles børn, fælles ansvar). Vi vil udbyde et varieret og engageret fritidstilbud til alle børn i Norddjurs kommune, herunder forsøge at integrere børnene i foreningslivets fællesskaber, således at alle børn får et sjovt og udviklende fritidsliv. Faglig udvikling skal sikres under TUS (Teamudviklingssamtaler) gennem strategiske kompetenceudviklingsprofiler samt løbende videreuddannelse af alle medarbejdere. Juniorklubberne vil være et højkvalitets fritidstilbud, dvs. udvikle målrettede, strukturerede, pædagogiske indsatser med evidens og løbende sikre kvaliteten heraf systematisk. Pæd. grundlag: Juniorklubberne arbejder ud fra en anerkendende, systemisk relationspædagogik. Hver dag møder vi børnene, hvor de er, og arbejder med det enkelte barns trivsel på alle fronter ved at opbygge gode og stærke relationer, så hvert barn indgår i et aktivt og engageret fællesskab. Værdigrundlag: Juniorklubberne bygger på den engagerede, selvforvaltende relation. Vores tilgang bygger på en positiv tro på det enkelte barns ressourcer og evner, og at børn kan selv - evt. med lidt hjælp fra engagerede voksne, der viser tillid og giver ansvar. Betalingsvedtægter: Forældrebetalingen fastsættes årligt af kommunalbestyrelsen (procentvis regulering) og er ens i alle klubber. Betalingen opkræves af UngNorddjurs. Tilmelding sker via Pladsanvisningen. Juli måned er betalingsfri/lukket. Juniorklubberne UngNorddjurs: Ifølge kommunalbestyrelsens beslutning af 2008 henhører juniorklubvirksomhed i Norddjurs kommune under UngNorddjurs (Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000) i overensstemmelse med vedtagen plan for udvikling af juniorklubområdet. Der findes i juniorklubber under UngNorddjurs: Grenaa juniorklub (normering: 50) beliggende Åboulevarden 64, Grenaa, Enggården (normering: 50) beliggende Lergravsvej 1, Grenaa, Fristedet Auning (normering: 25) beliggende Stadion Alle 2, Auning og Ørsted juniorklub (normering: 30) beliggende på Rougsøvej 168, Ørsted. Alle klubber har åbent på hverdage 5 dage om ugen i tidsrummet kl Klubberne følger skolernes ferieplan, hvor der i et vist omfang vil blive tilbudt ferieaktiviteter i hele kommunen. Side 2 af 8

50 Strategiområder IT, medier og kommunikation Sundhed og livsstil Læringsmiljøer Demokratisk dannelse og entreprenørskab Brobygning og netværkssamarbejde Tidlig Indsats Ydelser Indsatser Klub-foldere Hjemmeside-afsnit Månedsbreve til børn/forældre Computer-dage Inddragelse af Ipads i aktiviteter Junior-avis Køkkenaktiviteter (fra jord til bord) Sundhedsuge Norddjurs kommune Praktikbesøg af sundhedsinnovatorer Sanselabyrint Cykelhold Juniortræf Svømning Børne OL i samarbejde med SFO erne Friluftsaktiviteter (fisketure, o-løb, osv.) Rollespil Kreative værksteder Aldersintegrerede læringsmiljøer (dyrehold, High on Life, rollespil, brobygning/foreningsliv) Nyt Nordisk Samarbejde: Vindmølleprojekt, skaterprojekt, børnefortællinger. Sommerferieaktiviteter (rollespilsskole, friluftsliv) Overnatninger og kolonier Fælles samlinger Børnemøder Nyt Nordisk Samarbejde: Børneby Mølle, Gymnasiet, VidenDjurs Åbent Hus dage for SFO er Aldersintegrerede projekter Markedsdag i SFO erne Junior Track-festival Ungnorddjurs Foreningsdage med de frivillige foreninger Deltagelse i netværkssamarbejde (skole, hjem, fritid, familierådgivning, familiehus etc.) Mini SSP BUS børneudviklingssamtaler Trivselsskemaer og handleplaner på alle klubbørn Side 3 af 8

51 Mål Målgruppe: Juniorklubberne er for børn i aldersgruppen år og udgør således det naturlige bindeled mellem dagtilbuddene (0-10 år) og ungdoms-klubberne (14-18 år) i Norddjurs kommunes fritidstilbud. Klubberne har en særlig forpligtelse overfor de foreningsløse og udsatte børn. IT, medier og kommunikation KVALITETSMÅL Børnene skal have en fornuftig og naturlig tilgang til ny informationsteknologi Klare retningslinjer og holdning til pcspil, net-etik og adfærd, mobilbrug osv. RESULTATMÅL Produktion af juniorklub-avis skrevet af børnene selv Anvendelse af IT (Ipads, GPS, mobil) i juniorklub-aktiviteter Sundhed og Livsstil KVALITETSMÅL Børnene skal motiveres til og få lyst til at foretage det sunde valg Juniorklubberne vil skabe viden og bevidsthed om den sunde livsstil RESULTATMÅL Sund og nærende kost i hverdagen for alle børn, herunder frugt- og grøntordning Juniorklubberne deltager på aktiv fod i Norddjurs kommunes sundhedsuge og sommerferie-aktiviteter Bevægelse og motion som en fast forankret del af børnenes liv At børnene lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion for børn (min. 60 min. pr. dag) At børnene lever op til Norddjurs Kommunes sundheds-politik (KRAMfaktorerne) Læringsmiljøer KVALITETSMÅL Læring til selvhjælp og livsmestring. Børnene skal lære sammenhængen mellem selvhjulpenhed og selvværd under trygge forhold med opbakning af kompetente voksne (NUZO Nærmeste UdviklingsZOne) RESULTATMÅL Indgåelse i Ny Nordisk Skole med min. et fælles projekt med alle partnere indenfor første år Lektiehjælp i nødvendigt omfang Aldersintegrerede læringsmiljøer med ung-til-ung læring Side 4 af 8

52 Socialisering. Træning i sociale kompetencer såsom kontaktskabelse, empati, perspektivskifte, forhandlinger osv. Alle børn indgår i et socialt netværk af gode kammerater og besidder sociale kompetencer til at kunne deltage heri på lige fod med andre børn Demokratisk dannelse og entreprenørskab KVALITETSMÅL RESULTATMÅL Selvforvaltning og ansvar for eget liv. Børnene skal lære at tage vare på personlig hygiejne, strukturering af tid, skabelse af netværksrelationer ift. interesser, at indgå og overholde aftaler o.lign. Et godt børne- og ungdomsliv med gode venner og sjove, udviklende fritidsinteresser Børnene leder på skift de månedlige børnemøder og laver selv dagsorden Den månedlige aktivitetsplan skal afspejle de ønsker, børnene tilkendegiver ved børnemøderne (medbestemmelse), og børnene skal være inddraget i planlægning og udførelse af aktiviteterne (ansvarlighed) Mulighed for at alle børn i juniorklubber kan komme på mindst 1 årlig koloni af længere varighed, hvor de er en del af et engageret fællesskab Brobygning og netværkssamarbejde KVALITETSMÅL RESULTATMÅL Glidende overgange til aftenklubber gennem aldersintegrerede forløb Glidende overgange mellem SFO og juniorklubber gennem fælles aktiviteter Introduktion til det frivillige foreningsliv gennem foreningsdage i klub Aktiv inddragelse af forældre i klubberne gennem månedsplan og forældreaktivitetsdage 90 % af børnene i klub skal have en tilknytning til det frivillige foreningsliv formidlet gennem juniorklubberne i samarbejde med fritidspasvejledere eller ved eget initiativ Deltagelse i netværksmøder vedr. juniorklub-børn Tematiske forældremøder hvert år Juniorklubberne vil arbejde med børnetutorer til at sikre de nye medlemmers indslusning i fællesskabet Side 5 af 8

53 Tidlig Indsats KVALITETSMÅL Samarbejde med SFO vedr. viden om børne-problematikker Samarbejde med skoler vedr. viden om børne-problematikker Deltagelse i interne helhedsmøder i Ungnorddjurs med henblik på at lave en tidlig, forebyggende indsats Tæt samarbejde med ungdomskonsulenterne RESULTATMÅL Faste, klare procedurer for adfærds- /kontakt-/trivsels-problematikker gennem netværks-samarbejde og tidlige indsatser BUS-samtaler hvert år for alle børn BMV-undersøgelse i alle klubber min. hvert 3. år Anvendelse af trivselsskemaer i alle klubber hvert kvartal Inddragelse i Mini SSP på skolerne Side 6 af 8

54 Kvalitetssikring Evidens Titel Kilde-database IT, medier og kommunikation Sundhed og livsstil Læringsmiljøer Demokratisk dannelse og entreprenørskab Brobygning og netværkssamarbejde Tidlig indsats Effekter/resultater/virkninger IT, medier og kommunikation Sundhed og livsstil Læringsmiljøer Demokratisk dannelse og entreprenørskab Brobygning og netværkssamarbejde Tidlig indsats Brugerkrav og -forventninger: Månedlige børnemøder i alle 4 klubber BMV BørneMiljøVurdering hvert 3. år elektronisk vha. DCUM i alle klubber BUS BørneUdviklingsSamtaler hvert år for alle børn i alle klubber Fælles forældretema-aftener Dokumentation: Årshjul for innovativ evaluering: Medarbejder-evaluering af kvalitetsstandard i de enkelte klubber samles af afd. leder i januar måned og følges op gennem trivselssamtaler Evalueringsseminar årligt i februar måned i Strategisk Forum på baggrund af ovenstående Justering og opfølgning i Bestyrelsen UngNorddjurs marts måned Implementeringssamlinger (TUS/MUS) i de enkelte afdelinger i april/maj måned sammen med medarbejderne Side 7 af 8

55 Dokumentations-værktøjer: Kvalitetsstandard - anvendelse: dokumentation af juniorklubbernes virke (udfærdiges hvert år) Trivselsskemaer - anvendelse: dokumentation af børnenes trivsel (udfærdiges af leder og medarbejdere hver 3. måned på teammøde) Ressourceskemaer - anvendelse: dokumentation af børnenes ressourcer, der kan trækkes på (udfærdiges af leder og medarbejdere i hver klub på teammøde inden netværksmøder) Sociogrammer - anvendelse: dokumentation af børnenes sociale relationer og netværk (udfærdiges årligt af leder og spec. pæd. medarbejder i hver klub på teammøde) BMV/Børnemiljøvurdering - anvendelse: dokumentation af børnenes psykiske og fysiske rammer (udfærdiges af klub-børnene hvert 3. år. Synlig i hver klub samt på hjemmeside) Månedsplaner - anvendelse: dokumentation af børnenes demokratiske dannelse (udfærdiges af børn og medarbejdere i fællesskab efter månedligt børnemøde) Logbog/referat - anvendelse: dokumentation af medarbejdernes refleksioner over egen praksis (udfærdiges og gennemgås ugentligt ved teammøder) Værdimatricer - anvendelse: dokumentation af sammenhæng mellem kerneydelser, værdier, tids- og ressourceforbrug (udfærdiges årligt af leder og medarbejdere i juni måned på fælles personaledag) Side 8 af 8

56 Bilag: 7.2. Oplæg til etablering af et juniorklubtilbud i den miderste del af kommunen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 28192/14

57 Socialområdet februar 2014 Hanne Nielsen Oplæg til etablering af et juniorklubtilbud i den midterste del af kommunen For at juniorklubberne kan tilbyde anderledes og spændende miljøer, der lever op til kvalitetsstandarden og understøtter folkeskolens fagundervisning og dermed lever op til den ny skolereform, er det vigtigt, at de fysiske rammer indbefatter følgende muligheder: Nær adgang til naturområder Store bevægelsesarealer såvel inde som ude Musisk-kreative værkstedsrum, Træ- og værkstedsrum Stort samlingsrum, cafe-mulighed Køkkenfaciliteter Passende toiletforhold til medarbejdere og børn Personalerum. I Glesborg er der mulighed for at indrette lokaler til en juniorklub på Glesborg Skole, og i Ørum er der mulighed for at etablere juniorklub i UngNorddjurs nuværende klublokaler på Overbrovej. Der er ikke egnede lokaler til formålet på Ørum Skole. Fordele og ulemper ved placering af en juniorklub enten i Glesborg eller Ørum Lokaler og udearealer Fritidsliv Ørum Ørum Skole har ikke ledige lokaler til etablering af juniorklubtilbud. UngNorddjurs lokaler bliver på nuværende tidspunkt brugt til klub og undervisningsaktiviteter i tidsrummet til Lokalerne er velegnede til oprettelse af en juniorklub, men udearealerne er af begrænset omfang. Kort afstand til forskellige fritidsaktiviteter. Glesborg Glesborg Skole rummer velegnede lokaler til oprettelse af en juniorklub. Dertil kommer, at skolen råder over fine udenoms-arealer. Kort afstand til forskellige fritidsaktiviteter. Ørum Aktivcenter ligger tæt på UngNorddjurs lokaler. Antal elever i 4. til og med 6. klasse 114 børn 69 børn Glesborghallen ligger tæt på juniorklublokalerne på Glesborg Skole. Transport En placering af juniorklub i Juniorklubtilbuddet etableres

58 UngNorddjurs lokaler medfører, at klubben ikke placeres i tilknytning til Ørum Skole. Det vil være nødvendigt at etablere transportmulighed fra Glesborg til Ørum, for de Glesborg børn der vil gå i juniorklub. som en integreret del af Glesborg Skole. Det vil være nødvendigt at etablere transportmulighed fra Ørum til Glesborg, for de Ørum børn der vil gå i juniorklub.

59 Bilag: 7.3. Juniorklub - muligheder i Børneby Glesborg Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 28193/14

60 - et godt sted at lege, lære og være Juniorklub og SFO. Der er forholdsvist mange børn tilmeldt Glesborg Skoles SFO også 4. klasses børn, som egentlig rent aldersmæssigt hører til Juniorklubtilbuddet, når det kommer. Der er således pt. tilmeldt 11 børn fra 4. klasse i vores SFO ud af en 4. klasse med 19 elever. Det svarer til ca. 58 % af eleverne i vores 4. klasse. I klasse benytter ca. 78 % af vores elever SFO. Ovenstående kunne tyde på, at der er et relativt stort behov for, at også eleverne i mellemgruppen kan gå direkte til og fortsætte skoledagen med et spændende eftermiddagstilbud på skolen. Fysiske rammer på Glesborg Skole. På Glesborg Skole har vi flere egnede fysiske rammer/muligheder i forhold til etablering af et juniorklubtilbud for område Midt. De nedenfor beskrevne lokaler fremstår alle som lyse, venlige og meget velholdte lokaler. Vi har valgt at beskrive 2 forskellige muligheder/scenarier, som vi vurderer, begge vil være meget velegnede til en juniorklub. Glesborg Skole ligger mod syd lige op af et markområde og vest for skolen ligger flere skovområder, ligesom vi har et frøhul i gå-afstand fra skolen. Derudover ligger Bønnerup strand og havn i cykelafstand fra skolen. Vi har endvidere store udendørs bevægelsesarealer på skolens grund. Udover en stor sportsplads med boldmur, fodboldbaner, basketbane og en lille kælkebakke, er vi pt. lige ved at få etableret en multibane med 2 fodboldmål og 4 hockeymål, en stor udendørs hoppepude samt en dobbeltsporet 40 m. lang svævebane se fig. 1 Fig. 1

61 2 * klassesæt cykler. Naturen omkring Glesborg og skolen indbyder endvidere til cykelture i nærområdet f.eks. Glesborg Kær. Skal man rigtig have sved på panden og pulsen op, kan man endvidere cykle på stierne ned mod skovområdet. Vi har 2 klassesæt cykler til formålet. Fig SCENARIE juniorklub i faglokale-fløjen. Vores fagfløj udgøres i dag af 6 store og velholdte lokaler (nybygget i 2002) N/T (fig. 3), billedkunst (fig. 4), håndarbejde (fig. 5), sløjd (fig. 6), hjemkundskab (fig. 7) og matematikværksted (fig. 8). Fig. 3 Fig. 4 Fig. 5 Fig. 6

62 Fig. 7 Fig. 8 Ovenstående 6 faglokaler ligger samlet i fag-fløjen. Vi forestiller os, at billedkunstlokalet (fig. 4) kommer til at fungere som samlingsrum for juniorklubben. Da billedkunst har et separat materialedepot tilknyttet, forestiller vi os, at lokalet fremover kan indeholde begge funktioner. Derudover har vi mulighed for at indrette håndarbejde (fig. 5) som et kombineret håndarbejde-/billedkunstlokale. I hjemkundskab (der er nem adgang hertil via trappe op lige udenfor billedkunstlokalet/samlingsrummet) er der gode køkkenfaciliteter. Billedkunstlokalet/samlingsrummet er endvidere så stort, at der sagtens vil være plads til eventuel etablering af mindre køkkenarrangement/cafémiljø herinde der er i forvejen vand og afløb i lokalet i forbindelse med håndvaske. I fag-fløjen er der endvidere flere velholdte toiletter, som vil kunne bruges af såvel medarbejdere som børn. Vi vil evt. kunne forbeholde et eller flere af toiletterne til medarbejderne. Vi forestiller os, at juniorklubbens medarbejdere vil bruge skolens/sfo s personalerum. Udover de 6 faglokaler i fagfløjen har vi naturligvis også både gymnastiksal (fig. 9) (og Nørre Djurshallen lige ved siden af skolen), bibliotek med et klassesæt computere (fig. 10), et veludstyret musiklokale (fig. 11) samt et PA-anlæg i forhallen (fig. 12) som også vil kunne benyttes som ekstra sammenspilslokale eller andre musiske aktiviteter. Fig. 9 Fig. 10

63 Fig. 11 Fig SCENARIE juniorklub i sproggruppen (tidligere skoletandpleje). Bygningen (fig den tidligere skoletandpleje) som ligger på skolens grund, er også et rigtig godt bud på velegnede lokaler til en juniorklub. Fig. 13 Bygningen ligger i nær tilknytning til skolens bygning (på hver sin side af parkeringspladsen), hvorfor den nære adgang til naturen samt brugen af alle skolens faglokaler (beskrevet under 1. scenarie), ligeledes kan indgå i et juniorklubtilbud etableret i den tidligere skoletandplejes bygning. En af fordelene ved at benytte den tidligere tandklinik er bl.a., at børnene her måske i højere grad vil føle, at det her er deres. Der er mange velegnede rum i bygningen samlingsrum (fig. 14), hyggerum (fig. 15) og køkkenfaciliteter med plads til indretning af cafémiljø (fig. 16). Fig. 14 Fig. 15

64 Fig. 16 Vi vurderer, at etablering af et juniorklubtilbud i denne bygning vil være meget attraktivt for børnene/de unge mennesker. Her vil der virkelig være mulighed for, at de kan sætte deres eget præg på lokalerne. Hvis dette scenarie vælges, skal vi dog være opmærksomme på, at bygningen lige pt. bruges af sproggruppen (fælles kommunalt tilbud indenfor dagpasningsområdet), som derfor vil skulle flyttes.

65 Bilag: 9.1. Bilag - Oversigt over bestyrelsernes sammensætning 2014 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 27243/14

66 Sammensætning af bestyrelser i skoler og børnebyer i Norddjurs Kommune Ørsted Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre Ialt Børneby repræsentanter* Skolen Dagtilbuddet 4 (heraf 1 valgt fra 2 (heraf 1 valgt af - 6 dagplejen) dagplejen) I alt * Andre repræsentanter er 2 repræsentanter fra de lokale fritidsforeninger Allingåbro Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre Ialt Børneby repræsentanter* Skolen Dagtilbuddet 4 (heraf 1 valgt fra 2 (heraf 1 valgt af - 6 dagplejen) dagplejen) I alt * Andre repræsentanter er 2 repræsentanter fra de lokale fritidsforeninger Vivild Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre Ialt Børneby repræsentanter* Skolen Dagtilbuddet 4 (heraf 1 valgt fra 2 (heraf 1 valgt af - 6 dagplejen) dagplejen) I alt * Andre repræsentanter er 2 repræsentanter fra de lokale fritidsforeninger Glesborg Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre Ialt Børneby repræsentanter* Skolen Dagtilbuddet 4 (heraf 1 valgt fra 2 (heraf 1 valgt af - 6 dagplejen) dagplejen) I alt * Andre repræsentanter er 2 repræsentanter fra de lokale fritidsforeninger Børneby Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre Ialt Mølle repræsentanter* Skolen Dagtilbuddet 4 (heraf 1 valgt fra 2 (heraf 1 valgt af - 6 dagplejen) dagplejen) I alt * Andre repræsentanter er 2 repræsentanter fra de lokale fritidsforeninger Toubro Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre Ialt Børneby repræsentanter* Skolen Dagtilbuddet 4 (heraf 1 valgt fra 2 (heraf 1 valgt af - 6 dagplejen) dagplejen) I alt * Andre repræsentanter er 2 repræsentanter fra de lokale fritidsforeninger

67 Distrikt Ørum Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre Ialt repræsentanter* Skolen Dagtilbuddet 4 (heraf 1 valgt fra 2 (heraf 1 valgt af - 6 dagplejen) dagplejen) I alt * Andre repræsentanter er 1 repræsentant fra de lokale fritidsforeninger og 1 repræsentant fra ungdomsuddannelserne. Anholt Skole Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre I alt og Børnehave repræsentanter Skolen Dagtilbuddet I alt Auning Skole Skolen Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre repræsentanter* I alt 7 (heraf 1 valgt fra specialklasserne) I alt * Andre repræsentanter er 1 repræsentant fra de lokale fritidsforeninger og 1 repræsentant fra ungdomsuddannelserne i Norddjurs Kommune Vestre Skole Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre I alt repræsentanter Skolen I alt * Andre repræsentanter er 1 repræsentant fra de lokale fritidsforeninger og 1 repræsentant fra ungdomsuddannelserne i Norddjurs Kommune Kattegatskolen Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre I alt repræsentanter Skolen 7 - heraf 1 valgt 2 2 (1 fra hver afdeling) 11 fra specialklasserne - mindst 1 fra hver afdeling I alt * Andre repræsentanter er 1 repræsentant fra de lokale fritidsforeninger og 1 repræsentant ungdomsuddannelserne i Norddjurs Kommune Djurslandsskolen Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre I alt repræsentanter Skolen I alt * Andre repræsentanter er 1 repræsentant som udpeges blandt de lokale fritidsforeninger og 1 repræsentant som udpeges af ungdomsuddannelserne (STU). 10. Klasse- Center Djursland Skolen Forældrevalgte Medarbejderrep. Elevrepræsentanter Andre repræsentanter 7 (heraf 2 valgt fra fødeskolernes bestyrelser) I alt * Andre repræsentanter er 1 repræsentant fra ungdomsuddannelserne og 1 repræsentant fra erhvervslivet. I alt

68 Bilag: 9.2. Skolebestyrelsesvalg i Norddjurs Kommune - folder Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 28130/14

69 Skolebestyrelsesvalg i Norddjurs Kommune

70 Indledning. Valget l bestyrelser i skoler og børnebyer i Norddjurs Kommune sker eer folkeskolelovens 24, 24a og 42. og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 28 af 14/01/2014, Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter l skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag l forældre og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen Valgperioden for forældrerepræsentanter i skolerne og for forældrerepræsentanter fra skoledelen i børnebyerne er 4 år. Valgperioden for forældrerepræsentanter fra daglbudsdelen i børnebyerne er 2 år. Ordinære valg finder sted i 1. halvår af kommunalbestyrelsens valgperiode. Forskudte valg (se punkt nedenfor) finder sted i 1. halvår af kommunalbestyrelsens 3. valgår. Valget af forældrerepræsentanter fra daglbudsdelen i børnebyerne finder sted på samme dspunkt, som de ordinære valg og på samme dspunkt som de forskudte valg. Ansvaret for gennemførelsen af valget. Det overordnede ansvar for gennemførelse af valget ligger hos Skole og daglbudschefen. Ansvaret for den prakske gennemførelse af valget ligger dog hos lederen af den enkelte skole, hvor valget a6oldes. Valgdspunktet. Valget gennemføres i perioden 1. marts l medio juni måned under hensyn l helligdage. Der skal være valglister lgængelige i min. 5 hverdage, ligesom der i en periode eer opsllingsmødet (se nedenfor) skal være mulighed for at indsende kandidatlister l valget. Skal der a6oldes valg, skal der være mulighed herfor i min. 5 dage. Valgugen skal senest ligge i maj, så der kan ske konstuering og offentliggørelse medio juni inden sommerferiens begyndelse. Skole og daglbudsafdelingen udsender vejledende dsplan i januar forud for valget.

71 Orienterings og ops llingsmøde. Der a6oldes orienteringsmøder på alle skoler/børnebyer i marts måned. På orienteringsmøderne gives der en orientering om valgreglerne, proceduren, reglerne for valgret og valgbarhed samt om afstemningsvalg og mulighederne for fredsvalg. Desuden orienteres der om skolebestyrelsens opgaver og om skolens virksomhed. Der a6oldes ops llingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet. Der bør så vidt muligt afsæ:es d l spørgsmål l kandidaterne om deres s llingtagen l skoleforhold af almindelig interesse. Den, der leder mødet, bestemmer, hvor lang d, der kan afsæ:es l spørgsmål og svar. Drø elsen følges op af en afstemning blandt valgmødets deltagere om kandidaternes ops llingsrække. De lstedeværende vælgere bestemmer fremgangsmåden for sådan en afstemning. Resultatet af afstemningen fastlægger ops llingsrækken. Såfremt der ikke e erfølgende indsendes nye kandidatlister l valget afgør ops llingsrækkefølgen, hvem der er valgt l bestyrelsen og hvem der er valgt som suppleanter. Der kan indsendes kandidatlister ind l én uge e er ops llingsmødet. Der orienteres løbende om ops lling på skolens/børnebyens hjemmeside. Fredsvalg. Opnås der enighed på ops llingsmødet og indsendes der ikke kandidatlister e erfølgende (indenfor én uge) anses de ops llede kandidater som valgt.

72 Afstemning Såfremt der er indkommet flere kandidatlister, skal der a6oldes valg. Valget er hemmeligt og sker skriligt. Der vil være mulighed for at afgive sin stemme i løbet af 5 hverdage. Afstemningen kan ske elektronisk, såfremt de tekniske muligheder er l stede. Alle vælgere kan stemme ved et valg, således både mor, far og personer, som har plejelladelse over børn indskrevet på skolen. Der kan stemmes på 5 forskellige kandidater, hvor der vælges flere end 7 forældre, ellers 4 kandidater. Opgørelse Opgørelse af valget sker på skolen ved lstedeværelse af skolens leder, afgående skolebestyrelsesformand og en administrav medarbejder. Klager Klager over valget indsendes l Kommunalbestyrelsen indenfor 8 dage eer valget er afslu:et. Konstuering og ltræden Skolebestyrelsen kan eer klageperiodens ophør konstuere sig og ltræder pr. 1. august. Udtræden. En forældrerepræsentant kan udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten har meddelt Kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen skriligt om sin udtræden og har modtaget en bekræelse på sin udtræden fra Kommunalbestyrelsen. Stedfortræderen indkaldes for resten af valgperioden. Suppleringsvalg Er der ikke suppleanter, som kan indtræde i bestyrelsen ved evt. udtræden, a6oldes der suppleringsvalg snarest muligt. Bekendtgørelse af valgets resultater Skolen offentliggør resultatet af valget på deres hjemmeside, når der er a6oldt konstuerende møde medio juni.

73 Forskudte valg. Forskudte valg er obligatorisk på overbygningsskoler, der er distriktsskoler for overbygningselever fra klasse-skoler. Det drejer sig om Auning Skole, Ørum Skole og Ka:egatskolen. Ved skoler vælges 4 forældrerepræsentanter ved de ordinære valg og 3 ved de forskudte valg. Øvrige skoler kan frit vælge om de ønsker forskudte valg. Forskudte valg i børnebyerne omfa:er kun forældrevalgte fra skoledelen og der vælges 3 forældrerepræsentanter ved de ordinære valg og 2 ved de forskudte valg. Bestyrelsernes sammensætning Skolebestyrelserne skal bestå af følgende: 1) Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende: A) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling (Ka:egatskolen) B) Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentaonen for special klasserne udgøre mindst 1 (Auning Skole og Ka:egatskolen). 2) Mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen. 3) Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gæl der følgende: A) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling (Ka:egatskolen). Fællesbestyrelserne i børnebyerne/distrikterne er ikke omfa:et af ovenstående regler, men sammensæ:es eer 24 a i Lov om Folkeskolen. I den fælles bestyrelse skal der være repræsentanter for: 1) Forældre l børn i folkeskolen 2) Forældre l børn i daglbuddet eller fridshjemmet 3) Medarbejdere ved folkeskolen 4) Medarbejdere ved daglbuddet eller fridshjemmet 5) Elever valgt af og blandt folkeskolens elever. To pladser i skolebestyrelsen og i fællesbestyrelsen i børnebyerne ldeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstuoner eller lokale foreninger. Repræsentanter fra det lokale erhvervsliv udpeges af Djurslands Erhvervsråd. Repræsentanter fra de lokale ungdomsuddannelsesinstuoner udpeges af ungdomsuddannelsesinstuonerne i Grenaa. Repræsentanter fra de lokale foreninger udpeges af Fridsrådet i Norddjurs Kommune. Forældrene skal ald udgøre flertallet i bestyrelsen. Se bilag om bestyrelsernes sammensætning, som det er beslu:et af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune.

74 Kommunalbestyrelsens deltagelse. Kommunalbestyrelsen kan e er anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Hvem må deltage uden stemmeret. Skolelederen/børnebylederen er sekretær for bestyrelsen, og deltager uden stemmeret. De daglige ledere af afdelinger på skolen/ i børnebyen kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Medarbejderrepræsentanter hvem og hvordan? Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at a aleholderen indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen og dag lbuddene l en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De to medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer, er valgt. Der vælges to stedfortrædere e er samme fremgangsmåde. Afstemningen sker skri lig. Ved medarbejdere forstås personer, der arbejder ved a aleenheden, og som er omfa:et af a aleholderens ledelseskompetence. Valgbare og valgberejgede medarbejderes ansæ:elsesforhold må ikke have en varighed på under et år, fordi medlemmernes valgperiode er 1 år. Personer med tjenestested ved flere skoler/dag lbud, vil kunne stemme hvert sted. Kun medarbejdere med et ansæ:elsesforhold på mere end 1/3 af fuld d llægges stemmeret. Tvivls lfælde afgøres af kommunalbestyrelsen. Ved stemmelighed foretages der ét omvalg blandt de kandidater, der har lige mange stemmer. Såfremt der stadigvæk er stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning. Medarbejdernes valgperiode er et skoleår. Valget finder sted i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår. Medarbejdere kan ikke vælges som forældrerepræsentanter. Elevrepræsentanter hvem og hvordan? Elevrepræsentanter og deres stedfortrædere l skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Valgperioden er et år. Valget finder sted i august.

75 Vederlag. Der udbetales vederlag for deltagelse i skolebestyrelsens møder. Forældrerepræsentanterne modtager fast vederlag og elevrepræsentanterne modtager diæter pr. møde. Vederlaget ophører den måned, hvori medlemmet fratræder bestyrelsen. Tidsplan. Bemærk, at der skal tages højde for helligdage og dsplanen er derfor kun vejledende. Skole og dag lbudsafdelingen udsender vejledende dsplan i januar forud for valget.

76 Bilag: Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 29144/14

77 27. februar 2014 Forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold for frivilligkonsulent Arbejdsopgaver Med oprettelsen af en stilling som frivilligkonsulent søges det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune styrket. Frivilligkonsulenten skal således være med til at understøtte de mange frivillige, som allerede i dag yder en stor frivillig social indsats samtidig med, at det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune udvides. Frivilligkonsulentens opgaver vil bl.a. være: Skabe overblik over og sammenhæng mellem det eksisterende frivilligt sociale arbejde Sikre erfaringsudveksling og videnopbygning omkring, hvad der virker i forhold til frivilligt socialt arbejde, så samarbejdet mellem frivillige og de kommunale institutioner kan udvikles og udvides Koordinere tværgående aktiviteter, der kan styrke synligheden og udviklingen af det lokale frivillige sociale arbejde Være de frivilliges indgang til kommunen i forhold til frivillige sociale tiltag Yde konsulentstøtte til frivillige foreninger og til nye projekter og initiativer f.eks. sparring i forbindelse med projektbeskrivelser, foreningsdrift, frivilligpleje og samarbejde Afdække behov og ønsker hos de kommunale institutioner i forhold til oprettelse og udvidelse af samarbejde med frivillige Skabe sammenhæng til det etablerede foreningslivs aktiviteter på kultur- og fritidsområdet Kontaktskabelse mellem frivillige foreninger og nye frivillige. I løsningen af arbejdsopgaverne vil det være centralt, at konsulenten indtager en koordinerende og konsulentlignende rolle, så det frivillige arbejde drives af frivillige ildsjæle og ikke af konsulenten. Konsulenten skal i stedet understøtte, kvalificere og afhjælpe eventuelle barrierer for frivilliges arbejde.

78 Organisatorisk tilhørsforhold Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune spænder bredt og fungerer på flere forskellige fagområder. Det være sig f.eks. aktiviteter på sundheds- og omsorgsområdet, socialområdet og skole- og dagtilbudsområdet. Da frivilligkonsulentens overordnede opgave bliver at støtte frivilligt socialt arbejde på flere fagområder, foreslås frivilligkonsulenten organisatorisk placeret i velfærdssekretariatet. Frivilligkonsulenten skal i høj grad ud i marken, men vil i velfærdssekretariatet kunne have det organisatoriske fundament for arbejdet. Derudover vil placeringen gøre det naturligt, at konsulenten varetager sekretariatslignende opgaver for frivilligrådet. For at sikre en stærk sammenhæng til de enkelte fagområder, vil der blive udpeget kontaktpersoner for de enkelte chefområder, så det sikres, at frivilligkonsulent hurtigt kan opbygge et stærkt netværk i organisationen. I budget 2014 er der afsat 0,3 mio. kr. i 2014 og 2015, hvilket svarer til ca. 2/3 årsværk. For at skabe en fuldtidsstilling lægges der op til, at stillingen også skal omfatte sekretariatslignende opgaver i forbindelse med betjeningen af frivilligrådet og handicaprådet. Frivilligrådet og handicaprådet har naturlig sammenhæng til hele området for frivilligt socialt arbejde, ligesom sekretariatsbetjeningen af de to råd naturligt kan placeres i velfærdssekretariatet. Den del af stillingen, der vedrører sekretariatsfunktioner, finansieres via eksisterende budgetmidler på kto. 6.

79 Bilag: Demenspolitik i Norddjurs Kommune Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 79399/13

80 Sundhed og Omsorg FORSLAG TIL DEMENSPOLITIK NORDDJURS KOMMUNE 2013 Godkendt 17. oktober 2013 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

81 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune DEMENSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE Indhold INDLEDNING...2 MÅLGRUPPEN...3 VISION...3 ETIK...3 INDSATSOMRÅDER Tidlig opsporing og udredning Borgerens hverdagsliv Familie og netværk Bolig Viden og samarbejde internt og eksternt Velfærdsteknologi Frivillige...13 IMPLEMENTERING

82 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune INDLEDNING Med demenspolitikken ønsker Norddjurs Kommune at sætte yderligere fokus på demensområdet og styrke indsatsen for demensramte borgere og deres pårørende. Demens er en sygdom, som ikke på nuværende tidspunkt kan kureres, men der er mulighed for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. I sammenligning med andre sygdomme indebærer demens særlige udfordringer for såvel den sygdomsramte, som for de pårørende og for de medarbejdere, som yder behandling og pleje. Demens er betegnelsen for en række kendetegn, der opstår som følge af aftagende hjernefunktioner. Sygdommen viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Sygdommen kommer ofte snigende, og i begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om en demenssygdom. Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen, og det antages, at hver tredje borger over 85 år har demens. Prognoserne viser, at antallet af borgere, der lever med demenssygdomme i Norddjurs Kommune, vil stige fra knap 700 borgere i 2011 til ca. 850 i Norddjurs Kommune vil med demenspolitikken tage højde for udfordringerne på området. Det er Norddjurs Kommunes ønske, at tilværelsen bliver så god som mulig, både for den enkelte borger med demens og for de pårørende til demente, og at der skabes en sammenhængende indsats på tværs af faggrænser og sektorer med et fælles værdisæt og udgangspunkt. I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes demenspolitik. Politikken indeholder en beskrivelse af målgruppen og den overordnede vision for demensindsatsen. Derefter præsenteres syv indsatsområder, der beskriver, hvad Norddjurs Kommune vil sætte særlig fokus på. 1 Nationalt Videnscenter for demens prognose for forekomst af demens i Danmark. 2

83 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune MÅLGRUPPEN Målgruppen for politikken er: Ældre borgere med demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende Yngre borgere med demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende Borgere med psykisk og/eller mental funktionsnedsættelse, der samtidig har demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende VISION Det er Norddjurs Kommunes vision, at demenspolitikken skal sikre et aktivt, trygt og værdigt liv for borgere med demens eller demenslignende adfærd og for deres pårørende. Indsatsen skal ske med udgangspunkt i det enkelte menneskes baggrund, ressourcer og behov. ETIK Den centrale værdi er respekten for det enkelte menneske, så borgeren sikres et trygt, aktivt og værdigt liv på egne præmisser. Det enkelte menneskes frihed og retten til selvbestemmelse skal bevares, så længe det er muligt. Såfremt borgeren ikke er i stand til at tage vare på sig selv, skal enhver indgriben ske med respekt for det levede liv og borgerens retssikkerhed. I indsatsen vægtes samarbejde med pårørende og borgerens netværk højt. 3

84 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune INDSATSOMRÅDER 1. Tidlig opsporing og udredning I Norddjurs Kommune har sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet samlet kendskab til 191 borgere, der er diagnosticeret med demens 2. Dette svarer til, at kommunen kender 25 pct. af de borgere, der ifølge den nationale prognose har en demenssygdom. Mange borgere har dermed endnu ikke adgang til den specialiserede behandling og pleje, som kan gøre en væsentlig forskel for dem resten af livet. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at identificere og opspore borgere med tegn på demens så tidligt som muligt 3. Mange borgere har i starten svært ved at tale om de forandringer, der sker hos dem selv eller deres pårørende. Dette tabu er en barriere for den tidlige indsats, fordi det kan afholde folk fra at få undersøgt en mistanke om begyndende demens Derfor er der behov for større åbenhed samt for at fremme viden om demens og kommunens tilbud. En tidlig diagnose giver borgeren og de pårørende større mulighed for at forberede sig på de forandringer, den nye situation bringer med sig. Samtidig bliver der bedre mulighed for at udelukke eller behandle for andre sygdomme, som giver demenssymptomer og for at træffe de rigtige valg vedrørende behandling og støtte. En tidlig diagnose øger muligheden for at anvende medicin, der kan udsætte symptomerne. Desuden giver samarbejdet med de praktiserende læger om f.eks. forebyggende hjemmebesøg mulighed for større kvalitet i den samlede behandling. Indsats Der sættes fokus på: Alle borgere med begyndende demenssymptomer skal udredes, så de får tilbud om rette behandling. Den demente borger og de pårørende skal have let ved at finde frem til hvor, der er hjælp at hente. Der skal være adgang til en bred og let tilgængelig information, viden og rådgivning om demens og symptomer på tidlig demens til alle borgere i Norddjurs Kommune. Dette gælder også for medarbejdere på tværs af de kommunale afdelinger og tilbud som f.eks. bo- og aktivitetstilbud, hjemmepleje og bostøtte samt arbejds-markedsområdet. Der skal være særlig opmærksomhed på tidlig opspring hos borgere med psykisk eller mental funktionsnedsættelse, hvor behandlingen af anden sygdom eller adfærden i forbindelse med et handicap kan skjule de tidlige signaler på demens. 2 Opgørelsen er foretaget i Norddjurs Kommune i efteråret/vinter Sundhedsstyrelsens MTV om demens fra 2008 og 4

85 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune Fagpersonale skal have kendskab til advarselssignaler vedrørende begyndende demens samt diagnoser, der kan forveksles med demens, og skal vide, hvordan de skal handle. Fagpersonalet skal arbejde opsøgende, forebyggende og medvirke til, at der hurtig tilbydes udredning, for at sikre borgeren en korrekt og effektiv medicinsk- og sundhedsfaglig behandling. Indsatsen i Norddjurs Kommune er tværfaglig og hænger sammen med den indsats, der sker andre steder, bl.a. ved den praktiserende læge, gerontopsykiatrisk team (teamet beskæftiger sig primært med ældres psykiatriske lidelser), demensklinikken og oligofreniklinikken (ambulatorium med særlig ekspertise i psykiatrisk undersøgelse og behandling af mennesker med udviklingshæmning). Der skal være konstant fokus på rette behandling og løbende medicingennemgang. Det skal sikres tidligt i demensforløbet, at borgeren selv er med til at tage stilling til fremtiden, herunder bl.a. afklaring af værgemål. Fremme viden og forståelse samt nedbringe tabu og uvidenhed omkring demens. 5

86 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 2. Borgerens hverdagsliv Hverdagens aktiviteter skaber roller og vaner, som er med til at give tryghed og identitet. Hverdagslivet er i størstedelen af voksenlivet aktiviteter relateret til: Arbejdsliv, familie- og fritidsliv og egenomsorg. Alle har brug for meningsfulde aktiviteter i hverdagen, men borgere, som har demens, er i stor risiko for at miste dette. Demens ændrer menneskets betingelser for et hverdagsliv både på det individuelle plan og i relation til omgivelserne. Samtidig ændres evnen til at håndtere de nye betingelser. Omsorg, pleje og behandling sigter ikke mod helbredelse, men mod et værdigt livsforløb, rettet mod borgerens ønsker og behov. For mange er især arbejdslivet en vigtig del af identiteten. I tilfælde, hvor borgeren mister evnen til at strukturere hverdagen, skal indsatsen medvirke til, at det kendte hverdagsliv med en meningsfuld og overskuelig hverdag så vidt mulig fastholdes. Indsatsen skal imødekomme de udfordringer, borgeren oplever, så borgerens kompetencer og ressourcer bevares længst mulig, og udviklingen i sygdommen forebygges. En styrket indsats er med til at skabe rammer for et godt hverdagsliv for borgere, som har demens. Indsats Der sættes fokus på: Borgeren støttes i muligheden for at bevare og genoptage selvstændige funktioner i hverdagen, som f.eks. personlige omsorgsopgaver Hvor det er muligt skal yngre borgere fastholdes på arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter og arbejdsplads. Antallet af yngre med en demensdiagnose forventes at stige og for denne målgruppe skal der gøres en særlig indsats. At fastholde fritidsaktiviteter i samarbejde med foreningslivet Støtte til hverdagslivet tilstræbes at begynde tidligt i forløbet. Der skal være kommunale aktivitetstilbud, der kan tage over, når øvrige tilbud ikke længere er dækkende. Tilbuddene skal være dækkende for de forskellige målgrupper som f.eks. yngre borgere med demens, pårørende med behov for aflastning, bevægelseshæmmede borgere, meget fysisk aktive borgere osv. Der skal desuden være tilbud om aktiviteter, der vedligeholder og styrker både de fysiske, psykiske og sociale/kulturelle kompetencer og den kognitive funktion (kognitive funktioner vedrører funktioner med erkendelse, opfattelse og tænkning). Demenskonsulenter sikrer den nødvendig specialviden, så der er mulighed for i tilstrækkelig grad at være opsøgende og tilgængelig i forhold til råd, vejledning, udredning og undervisning. Demenskonsulentens arbejde er rettet mod såvel borgere som medarbejdere. Borgeren mødes i alle kommunale sammenhænge af medarbejdere med den nødvendige viden om demens. Der er tilbud om passende hjælp, uanset om borgeren bor i eget hjem, almen bolig, på et plejecenter eller et bosted. Kontinuerlig justering af indsats og tilbud i forhold til hverdagslivets aktiviteter, så de tilgodeser den aktuelle livssituation. 6

87 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 3. Familie og netværk Familien er medvirkende til, at borgeren oplever omsorg, tilhørsforhold, tryghed, stabilitet og ro. Familien og de nære relationer har stor betydning for selvopfattelsen og identitetsfølelsen. Når demens bliver en del af familiens liv, ændrer rollerne sig, og samværet skifter karakter under sygdommens udvikling. Demens ændrer den personlighed, der var hos borgeren, og skaber samtidig en ny, som kan være markant anderledes i adfærd og sprogbrug. Dette kan påvirke balancen i familien og give udfordringer i samlivet. Mange pårørende yder en betydelig og vigtig omsorgsindsats overfor borgere med demens. Derfor er det ikke kun borgeren med demens, der berøres af sygdommen. Ved at støtte og hjælpe de pårørende findes der løsninger på de udfordringer, som opstår. Dermed skabes der mulighed for et trygt, aktivt og værdigt liv for borgere med demens. I de tilfælde, hvor borgeren ingen familie og netværk har, eller hvor kontakten er svigtende, er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunen har en særlig rolle i indsatsen for disse borgere. Indsats Der sættes fokus på: De pårørende sikres en bred og let tilgængelig information, viden og vejledning til mestring af de forandringer og nye vilkår, der følger med demenssygdommen. De pårørende anerkendes for deres vigtige indsats, og de tilbydes individuel støtte, der hjælper dem til at klare den nye situation. Det skal sikres, at tilbuddene er målrettet den enkeltes families behov og starter tidligt i forløbet. Inddragelse og samarbejde med familie og netværk vægtes højt. Der skal være fokus på de pårørende, som en væsentlig ressource og samarbejdspartner. De pårørende sikres fleksible muligheder for aflastning, der kan hjælpe dem i rollen som omsorgsgiver. 7

88 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 4. Bolig En styrket indsats på boligområdet er med til at sikre et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Boligen er rammen om den enkeltes liv og er fyldt med minder. Boligen er forbundet med mange dagligdags aktiviteter og vaner. Ved en demenssygdom påvirkes hukommelsen og ofte også sanser, så tingene opfattes anderledes. Rum- og retningsforstyrrelser kan for eksempel gøre, at borgeren har svært ved at orientere sig. Dette gør, at flytning til en ny bolig kan være specielt vanskelig for borgere i denne situation. I indsatsen er det vigtigt at være opmærksom på, at indretning af omgivelserne har betydning for borgerens evne til at mestre hverdagssituationen og til at færdes sikkert. Borgeren og de pårørende skal have mulighed for en boligform, der imødekommer den enkeltes behov og ønsker, og hvis indretning og placering tilgodeser borgerens behov. Mange demensramte familiers første kontakt med det offentlige sker, når situationen i hjemmet er kørt fast, familien er slidt, og borgeren med demens har en markant anderledes og ofte urolig adfærd. Her er der brug for akut aflastning af familien, samt udredning og behandling af borgeren med demens. Under de rette vilkår vil der oftest komme ro over situationen og nogle kan vende hjem med passende hjælp og støtte. Mange vil imidlertid have behov for at bo på et plejecenter i nærmiljøet, og enkelte vil på grund af deres adfærd have behov for et særligt skærmet botilbud eller et specialtilbud. Komplekse sygdomsforløb, hvor adfærden hos borgeren påvirkes i særlig grad, kræver særlige faglige kompetencer, hvis borgeren skal sikres et forløb og tilbud af høj kvalitet. Den specialiserede indsats bør samles og koordineres i et fagligt bæredygtigt demenscenter. Indsats Der sættes fokus på: Det sikres, at der er relevante boligtilbud til borgere med demenssygdom. Dette gælder såvel i forhold til udredning og aflastning som til varig bolig. Det skal sikres, at der er fleksibilitet i forhold til boligtilbud. Borgeren skal have mulighed for at bo i selvvalgt bolig længst mulig. Som udgangspunkt skal alle botilbud i Norddjurs Kommune kunne rumme og skabe trygge rammer for borgere med demens. Dette tilbud retter sig mod de fleste borgere med en udredt demenssygdom. Der skal oprettes botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører særlige behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud, der retter sig mod: 8

89 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune o de borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og stabilisering. o De meget få borgere, hvis adfærd er voldsomt udadreagerende og skaber utryghed Betydningen af nærmiljøet og det at være tæt på familie, pårørende og netværk inkluderes i overvejelserne ved et boligtilbud. Skift af bolig skal være baseret på rettidighed. Det tilstræbes, at der bliver så få boligskift som muligt. Skift af bolig skal ske i tæt samarbejde med familie og relevant fagpersonale. De fysiske rammer skal være trygge, og boligerne skal være indrettet, så de forebygger behovet for magtanvendelse. 9

90 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 5. Viden og samarbejde internt og eksternt Borger med demenssygdom har forskellige behov for støtte, pleje og omsorg. Indsatsen foregår ofte over lang tid, og flere sektorer er ofte involveret. I et demensforløb består de centrale samarbejdspartnere ofte af forskellige kommunale afdelinger og tilbud, den praktiserende læge og hospitalet. Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau. Det indebærer, at det faglige personale har de nødvendige kompetencer. Det er vigtigt, at ny og dokumenteret viden og erfaring anvendes og indgår aktivt i udviklingen af omsorgen. Demensområdet er på denne måde et komplekst område, der kræver et tværfagligt arbejde omkring borgerens forløb. Borgeren skal opleve sig inkluderet samtidig med, at det tætte tværfaglige samarbejde danner grundlag for sammenhæng og kontinuitet i sygdomsforløbet. Som en del af den koordinerede tværfaglige indsats er gennemsigtighed og tilgængelighed vigtige elementer for borgerne, så de igennem hele forløbet ved, hvad der sker, og hvilke tilbud, der eksisterer og tilrettelægges efter. Organiseringen af omsorgen og plejen skal rumme den særlige situation, som borgere med demens kan være i. Det kan være vanskeligt for borgere og/eller de pårørende at have overblikket, og det er derfor nødvendigt, at medarbejderne kan koordinere forløbet for borgeren. En styrket indsats i forhold til det interne og eksterne samarbejde er med til at skabe tryghed for borgerne. Samtidig vil det være med til at øge kvaliteten af omsorgen og give bedre resultater. Herved kan unødige vanskeligheder og barrierer, der naturligt kan forekomme i et samarbejde, undgås eller nedbrydes, og energien kan i stedet bruges på at skabe nye løsninger i fællesskab. Regionen og kommunerne i Region Midtjylland har i fællesskab indgået en sundhedsaftale på demensområdet. Aftalen beskriver samarbejdet mellem praktiserende læger, sygehus (demensklinikker) og kommunale hjemmeplejeordninger. Sundhedsaftalen skal sikre en klar og entydig ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige fagpersoner og instanser, som borgeren og familien kommer i kontakt med. Norddjurs Kommune har etableret et videns netværk (videns center) for demens. Netværkets hovedopgave er at være videns ansvarlige på demensområdet. Netværket består af demenskonsulenter fra plejecentrene og hjemmepleje samt medarbejdere fra socialområdet. Indsats Der sættes fokus på: Borgere med demens og de pårørende skal vide, hvor de kan henvende sig om hjælp og behandling. 10

91 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune Borgeren skal opleve en sammenhængende indsats med så få personer involveret som muligt. Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at yde omsorg og pleje til borgeren, og medarbejderne skal have mulighed for at inddrage specialkompetencer fra andre aktører. Medarbejderne skal have en pædagogisk tilgang, som er forudseende og minimerer brugen af tvang. Der skal etableres erfaringsudveksling og vidensdeling mellem alle kommunale tilbud. Der skal være adgang til ressourcepersoner i kommunen med øget viden om demens og velfærdsteknologiske muligheder. Norddjurs Kommune skal i overensstemmelse med sundhedsaftalerne bidrage til at styrke samarbejdet med praktiserende læger og sygehus samt bidrage til at sikre en ensartet høj kvalitet og sammenhæng i forløbene. 11

92 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 6. Velfærdsteknologi En demenssygdom kan ikke helbredes, men der er mange muligheder for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. Udviklingen af teknologiske hjælpemidler går stærkt, og der findes mange hjælpemidler, der kan kompensere for færdigheder som f.eks. glemsomhed eller svigtende orienteringssans. Teknologien kan være med til at støtte borgeren med demens i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Borgerne vil have forskellige behov, og deres forudsætninger for at udnytte mulighederne vil være afhængig af det levede liv. Den yngre generation vil sandsynligvis have nemmere ved at anvende Informationsteknologiske løsninger. Indsats Der sættes fokus på: Det skal i alle situationer overvejes, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. Der skal være de nødvendige velfærdsteknologiske løsninger til rådighed for de demente borgere. Den nyeste forskning og teknologi skal danne grundlag for kommunens indsats og tilbud på demensområdet. 12

93 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune 7. Frivillige Inddragelse af frivillige giver et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. Den tid, som de frivillige investerer, kan være med til at øge livskvaliteten hos borgerne. Det stiller særlige krav til de frivillige at hjælpe borgere med en demenssygdom. Fokus på udvikling af frivillighedsområdet kan bidrage til at sikre gode og fleksible tilbud til borgerene. Indsats/strategi Der sættes fokus på: Samarbejdet med de frivillige skal fortsat styrkes og udvikles. De frivillige skal inddrages i aktiviteter og tilbud, hvor det giver mening. De frivillige skal tilbydes den nødvendige støtte og information, så de ikke stilles i urimelige situationer. Der skal arbejdes på at understøtte udviklingen af frivillige aktiviteter og tilbud, der kan supplere de kommunale tilbud. 13

94 Norddjurs Kommune Demenspolitik i Norddjurs Kommune IMPLEMENTERING Demenspolitikken beskriver de indsatsområder, der skal sættes særlig fokus på, og som skal realiseres. Demenspolitikken er starten på en vedvarende udviklings- og kvalitetssikringsproces. I tilslutning til demenspolitikken skal der udarbejdes en overordnet handleplan, som skal sikre, at politikken omsættes til handling. Indsatsen forankres i ledergruppen på socialområdet samt sundheds- og omsorgsområdet. Implementeringen af politikken skal planlægges, gennemføres og evalueres som en del af kommunens generelle aftalestyring med aftaleholderne. Hver enkel institution med berøring til demente og deres pårørende skal på baggrund af en dialog mellem ledere, medarbejder og borgere udarbejde en lokal og konkret handleplan for indsatsen på demensområdet. 14

95 Bilag: Plan for styrkelse af demensindsatsen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

96 Sundhed og Omsorg FORSLAG TIL ANVENDELSE AF MIDLER TIL STYRKELSE AF DEMENSINDSATSEN Redigeret Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

97 Forslag til anvendelse af midler til en styrkelse af demensindsatsen Indhold INDLEDNING...2 FORSLAG TIL FORBEDRING AF INDSATSEN Inden for indsatsområdet Tidlig opsporing og udredning foreslås det: Inden for indsatsområdet Borgerens hverdagsliv foreslås det: Inden for indsatsområdet Bolig foreslås det: Inden for indsatsområdet Viden og velfærdsteknologi foreslås det: Inden for indsatsområdet Frivillige forslås det:...10 OPSUMMERING

98 Indledning Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 besluttet at afsætte 0,5 mio. kr. i 2013 og 1,0 mio. kr. i overslagsårene til en styrkelse af demensindsatsen i Norddjurs Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til en demenspolitik i Norddjurs Kommune har projektgruppen og styregruppen samtidig udarbejdet et konkret forslag til anvendelsen af de afsatte midler. I dette notat beskrives et forslag til anvendelse af midlerne. Under hvert forslag er der en begrundelse for anbefalingen samt en uddybende beskrivelse. Forslagene relaterer sig til de særlige indsatsområder, der er beskrevet i demenspolitikken. Forslag til forbedring af indsatsen 1.1 Inden for indsatsområdet Tidlig opsporing og udredning foreslås det: Titel: Tidlig opsporing og udredning Nr. - at de afsættes midler til løbende oplysning og dialog. Udgifter (1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Pulje til information, oplysning og dialog Beskrivelse En generel højnelse af informations- og vidensniveauet skal medvirke til, at der bliver øget opmærksomhed på de begyndende symptomer på en demenssygdom, og de relevante handlemuligheder. Informationen skal omhandle: viden om demens viden om den hjælp borgere og pårørende kan få, herunder velfærdsteknologiske hjælpemidler viden om, hvordan demens påvirker adfærden. Målgruppen for informationen er både borgere og medarbejdere. Der afholdes en temadag for medarbejdere og to til tre temadage for borgere og pårørende. Der vil ske en udbygning af informationen 2

99 på Norddjurs Kommunes hjemmeside samt information via avisannoncer under Norddjurs Kommune informerer. Demenskonsulenterne bidrager til dette arbejde. Begrundelse for forslaget Oplysning og dialog fremmer viden og modvirker tabu. Derved bliver det nemmere at søge hjælp. Familierne sikres hjælp, inden det bliver for meget for dem at håndtere selv. Samtidig vil en øget åbenhed generelt gøre det nemmere at drøfte demensforløbet. Et øget informationsniveau er med til at styrke en tidlig opsporing og en rettidig behandling. Ønsket om mere information er fremkommet fra alle interessenter i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til demenspolitikken. Der er brug for løbende kompetenceudvikling af medarbejdere, bl.a. basisinformation om tidlige tegn på demenssygdom til f.eks. medarbejdere i jobcentret, borgerservice, bostøtten og hjemmeplejen. 3

100 1.2 Inden for indsatsområdet Borgerens hverdagsliv foreslås det: Titel: Borgerens hverdagsliv Nr. - at der anvendes midler til opnormering af demenskoordinatorer/konsulenter, således at der samlet for hjemmeplejen øst og vest opnormeres svarende til en fuldtidsstilling. Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Opnormering af demenskoordinatorer/konsulenter Beskrivelse Med forslaget øges det nuværende timetal til demenskoordinator og -konsulenter. Demenskoordinatorerne/konsulenternes opgave vedrører bl.a.: Tidlig opsporing af demens Samtale, støtte og vejledning Samarbejde og koordinering af det sammenhængende forløb med hjemmesygeplejen og andre samarbejdspartnere Fokus på retssikkerheden, herunder værgemål og evt. indberetninger omkring magtanvendelse Bindeled til kommunens videns netværk for demens og medvirke til, at specialet udvikles på tværs af faggrupper og sektorgrænser Pårørendegrupper Undervisning af frivillige Kvalitetssikring i forhold til sundhedsaftalen for demens. Begrundelsen for forslaget Antallet af borgere med demens stiger og samtidig forventes det, at indsatserne inden for tidlig opsporing og udredning vil føre til, at der opspores flere borgere med demens. Opnormering af demenskoordinatorerne/konsulenterne kan gøre en positiv forskel for den enkelte borgers situation og medvirke til at sikre et aktivt, trygt og værdigt liv for borgeren. Forebygge at situationen i den enkelte familie bliver for vanskelig. Opnormeringen skal understøtte, at Norddjurs Kommune lever op til den fælles sundhedsaftale på demensområdet i Region Midtjylland. Det er her aftalt, at kommunerne har ansvaret for, at der findes forskellige behandlings-, pleje-, omsorgstilbud, som dels kan støtte op om hverdagen for 4

101 borgere med demens og deres pårørendes, dels bidrage til at løse de problemstillinger, som kan opstå undervejs i demensforløbet. Det er vurderingen, at behovet for demenskonsulenter på selve plejecentrene er dækket. 5

102 1.3 Inden for indsatsområdet Bolig foreslås det: Titel: Bolig Nr. - at der anvendes midler således, at der sikres det rette boligtilbud til borgere med demenssygdom Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Tomgangshusleje ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger Indskud ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger Medarbejder opnormering i de 5 midlertidige boliger. Merudgifter ift. almindelig plejebolig Beskrivelse Der oprettes særlige botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. Det eksisterende botilbud til borgere med svært demens, som har behov for et særligt skærmet botilbud, flyttes fra Violskrænten til Fuglsanggården, Grenaa (10 boliger) og Møllehjemmet, Auning (6 boliger). Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud på Fuglsanggården, der retter sig mod: o De borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og stabilisering (5 boliger) o De få borgere, hvis adfærd desuden er voldsomt udadreagerende og skaber utryghed (5 boliger) Det skal bemærkes, at for enkeltstående borgere kan der fortsat være behov for helt særlige specialtilbud udenfor kommunen. Normering og kompetencer tilpasses til den nye opgave. Der kan være afledte udgifter til indretning af boliger (afhængig af den endelige placering). 1 Fordelingsnøgle alm. plejebolig kr./år=faktor 1. Midlertidig bolig er her vægtet med faktor 1,25 6

103 Begrundelsen for forslaget Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau, og dette stiller særlige krav til medarbejdernes kompetencer. Der anbefales koordinering og faglig sammenhæng. En koordineret og sammenhængende indsats på demensområdet vil øge den faglige bæredygtighed. Dette er nødvendigt for at sikre den nødvendige kvalitet i tilbuddet. Helhedstanken i forhold til boligtilbud vil give større mulighed for fleksibilitet. Der tænkes sammenhæng og synergi mellem botilbud og dagtilbud. Bygningernes indretning har betydning for kvaliteten i tilbuddet. Faktorer, der fremmer indsatsen og anbefales for denne målgruppe, er: o Mindre enheder med mulighed for skærmning af borgeren og mulighed for at bo i små grupper. o Adgang til udendørsarealer, hvor der ikke er trafikeret vej. o Den konkrete indretning med farver, planter etableres med anbefalinger for demensindsatsen. 7

104 1.4 Inden for indsatsområdet Viden og velfærdsteknologi foreslås det: Titel: Viden og velfærdsteknologi Nr. - At der anvendes midler til køb velfærdsteknologiske hjælpemidler Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler Beskrivelse Der er behov for indkøb af et basislager af særlige velfærdteknologiske hjælpemidler på demensområdet. Der vil blive udarbejdet en konkret, målrettet og prioriteret liste. Indkøb af eksempelvis: MEMO dayplanner elektronisk tavle som hjælper med at huske aftaler og strukturere dagen. Kan anvendes af borgeren eller pårørende. MEMO messenger talende ur med huskeseddel funktion. Klokkealarm eksempelvis til påmindelse om medicinindtag. Tale eller tekstbesked. Dørtaler eksempelvis husk at låse døren og det er nat, det er bedre at være inde nu. Kugledyner - sansestimulerende/beroligende hjælpemidler. Mikrostimulerende madraser - forbedrer kropsopfattelsen. Styrker den gode nattesøvn. GPS. Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler er tænkt som basis udstyr, der fremadrettet kan holdes ved lige via hjælpemiddeldepot eller en evt. velfærdsteknologipulje. Begrundelse for forslaget Anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være med til at støtte borgeren i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes, og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. 8

105 Borgerne vil have forskellige behov, og deres forudsætninger for at udnytte mulighederne vil være afhængige af det levede liv. Den yngre generation vil sandsynligvis have nemmere ved at anvende Informationsteknologiske løsninger. Det overvejes i alle situationer, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. Norddjurs kommune råder i dag over meget få velfærdsteknologiske hjælpemidler på demensområdet. 9

106 1.5 Inden for indsatsområdet Frivillige forslås det: Titel: Frivillige Nr. - At der anvendes midler til undervisning af frivillige indenfor demensområdet. Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter til undervisning Beskrivelse Undervisning af frivillige således, at de tilbydes den nødvendige støtte og information. Den konkrete undervisning foretages af demenskonsulenterne. Begrundelse for forslaget Inddragelse af frivillige er med til at give et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. At være frivillig på demensområdet kræver særlig viden om demens, adfærd, lovgivning mv. Som frivillig vil der være behov for særlig støtte for at være tryg i funktionen og for at kunne give et tilbud, som både borgeren og den frivillige oplever som berigende. 10

107 Opsummering Opsummerende indstilles følgende: I hele 1000 kr. årligt. Indsatsområde Indsats Tidlig opsporing og udredning Højnelse af det generelle informationsniveau Borgerens hverdagsliv Opnormering af demenskoordinatorerne Bolig Tomgangshusleje i forbindelse med oprettelse af 5 midlertidige boliger 323 Bolig Indskud i forbindelse med oprettelse af 5 midlertidige boliger Bolig Medarbejderopnormering ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger (øvrige ressourcer er inden for rammen) Viden og velfærdsteknologi Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler Frivillige Undervisning af frivillige 25 0 I alt

108 Bilag: Brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og på plejecentre Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 34780/14

109 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 6. marts 2014

110 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje 4. Prioriteringskort 5. Baggrundsoplysninger 6. Tilfredshed blandt borgere i plejeboliger i Norddjurs Kommune 7. Prioriteringskort 8. Baggrundsoplysninger SIDE

111 1 Om rapporten I denne sektion vil baggrunden for og udførelsen af brugertilfredshedsundersøgelsen blive præsenteret. Herudover indeholder denne sektion en læsevejledning til rapporten. 3

112 Læsevejledning Denne rapport indeholder resultaterne fra den undersøgelse af brugertilfredsheden i hjemmeplejen og på plejecentrene i Norddjurs Kommune, der blev gennemført i oktober og november Resultaterne kommenteres hele vejen igennem rapporten. Populationen for undersøgelsen af alle borgere, der modtager hjemmehjælp af den ene eller anden slags, der bor i Norddjurs Kommune. Deltagerne i undersøgelsen er fra Norddjurs Kommunes register over borgere, der modtager hjemmehjælp. Der er i alt blevet ringet til 1127 borgere, hvoraf 816 borgere valgte at deltage i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 72,4%, hvilket må siges at være særdeles højt. Desuden har der været forsøgt gennemført interviews med alle beboere i kommunens plejeboliger, det vil sige 385 personer. Det har været muligt at gennemføre 168 interviews, hvilket giver en svarprocent på cirka 43,6%. Set i forhold til beboernes helbredstilstand vurderes svarprocenten at være på et forventeligt niveau. Der er i rapporten fokus på resultaterne relateret til kvaliteten af hjemmeplejen og plejecentrene i Norddjurs Kommune. Således er tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og den samlede tilfredshed med hjemmeplejen og plejecentrene inddraget i rapporten. Brugernes vurdering af kvaliteten af maden og kontakten til kontaktpersonen i kommunen er også inddraget. En lav værdi på spørgsmålene indikerer en negativ vurdering eller lav betydning, mens en høj værdi indikerer en positiv vurdering eller høj betydning. Den anvendte skala i spørgsmålenegårfra1til5. I forhold til resultaterne, der er fordelt på lokalområder og private leverandører, så er antallet af respondenter i kategorien Private meget lav. Det vil sige, at der ikke skal særlig meget til at ændre i svarprocenterne. Ud fra hvert spørgsmål er herudover angivet antal besvarelser samt fordelingen på den enkelte skala. Der er i rapporten lavet signifikanstest de steder, hvor der er lavet fordelinger på køn for at sikre, at resultaterne er forskellige fra hinanden. Opdelingen på køn er kun medtaget i de tilfælde, hvor der er en signifikant forskel mellem mænd og kvinder. Udover resultater relateret til kvaliteten af hjemmeplejen og plejecentrene i Norddjurs Kommune, omhandler en af sektionerne det frie valg af leverandører af hjemmepleje. Sektionen omhandler kendskabet til det frie valg samt resultaterne af, hvor vigtigt dette valg er for brugerne. Her skal det nævnes, at det frie valg ikke har været en mulighed, for borgerne i den vestlige del af kommunen, idet der på interviewtidspunktet ikke har været andre leverandører i Norddjurs Kommune. 4

113 2 Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune I denne sektion vil tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og hjemmeplejen samlet set blive belyst. Herudover inddrages vurderingen af kvaliteten af maden og kontakten til kontaktpersonen i kommunen også. 5

114 Den samlede vurdering af hjemmeplejen 6

115 Den samlede tilfredshed med hjemmeplejen Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? Den gennemsnitlige, samlede tilfredshed med hjemmeplejen er høj, også når man sammenligner med tilfredsheden på de forskellige delelementer af hjemmeplejen. Således er den gennemsnitlige, samlede tilfredshed med hjemmeplejen kun overgået af den gennemsnitlige tilfredshed med den personlige pleje. Kontaktperson (N = 812) 25% 65% 9% 1% 90% er enten tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen. Det er værd at bemærke, at 25% er meget tilfredse med hjemmeplejen samlet set, mens kun 1% er meget utilfredse med hjemmeplejen. Der er altså en langt større andel, der er meget tilfredse ift. andelen af meget utilfredse. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig 7

116 Den samlede vurdering af hjemmeplejen fordelt på lokalområder og private leverandører 8

117 Personlig pleje Her bliver resultaterne omhandlende personlig pleje gennemgået. 100% Modtager du hjælp til personlig pleje? 80% 60% 58% Nej (N = 474) 40% Ja (N = 342) 20% 42% 0% 9

118 Tilfredshed med den personlige pleje Hvad synes du om den hjælp du får til? Der er stor tilfredshed blandt brugerne med den personlige pleje. Således er 94% meget tilfredse eller tilfredse med den personlige pleje samlet set. Den personlige pleje, samlet set (N=283) 36% 58% 5% 1% Ses der på de enkelte dele af den personlige pleje, er der størst gennemsnitlig tilfredshed med hjælpen til at gå i bad og mindst gennemsnitlig tilfredshed med hjælpen til af- og påklædning. Toiletbesøg (N=57) Af- og påklædning (N=171) 38% 52% 52% 33% 11% 8% 4% 2% Ses der på procentdelen, der er tilfredse eller meget tilfredse, er brugerne mindst tilfredse med hjælpen til toiletbesøg. Dog ses den største andel, der er meget tilfredse, også ved denne ydelse, hvilket øger den gennemsnitlige tilfredshed med denne ydelse. At vaske sig? (N=146) 47% 43% 8% 1% At gå i bad? (N=244) 44% 52% 3% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 10

119 Praktisk hjælp 11

120 Tilfredshed med den praktiske hjælp Hvad synes du om den hjælp du får til? Den praktiske hjælp omfatter ud over rengøring f.eks. også hjælp til tøjvask og hjælp til indkøb. Ligesom ved den personlige pleje er der stor tilfredshed blandt brugerne med den praktiske hjælp, hvilket også ses ved den høje gennemsnitlige tilfredshed. Den praktiske hjælp, samlet set (N=723) 26% 55% 15% 3% 1% Dog er den andel, der er tilfreds eller meget tilfreds, mindre sammenlignet med den personlige pleje. Dette er en del af forklaringen på, at den gennemsnitlige tilfredshed er lavere sammenlignet med tilfredsheden med den personlige pleje. Ses der på et delelement af den praktiske hjælp, nemlig hjælpen til rengøring, er lidt over ¼ af brugerne meget tilfredse med denne ydelse, mens ca. halvdelen er tilfredse med denne. Hjælpen til rengøring? (N=748) 27% 51% 17% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 12

121 Hjælp til personlig pleje fordelt på lokalområder og private leverandører 100% 7% 80% 44% Privat (N=57) 60% Vest (N=359) 40% 20% 49% Øst (N=400) 0% Hvorfra modtager du hjælp til den personlige pleje? (N = 816) 13

122 Praktisk hjælp tilfredshed med den praktisk hjælp samlet set Ses der på den samlede tilfredshed med den praktiske hjælp, er der igen meget stor tilfredshed at finde blandt brugerne. Vest (N=330) 23% 55% 17% 4% 1% Der er flere brugere, der er meget tilfredse med den praktiske hjælp samlet set blandt borgere, der har private udbydere ift. offentlige udbydere. Dog er der væsentlig færre respondenter, der har private udbydere, hvorfor forskelle mellem offentlige og private udbydere skal tolkes forsigtigt. Privat (N=63) 39% 43% 10% 6% 2% Uanset om der er tale om private eller offentlige udbydere, er mindst ¾ meget tilfredse eller tilfredse med den praktiske hjælp samlet set. Øst (N=319) 26% 53% 16% 3% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 14

123 Praktisk hjælp hjælp til rengøring Der er generelt stor tilfredshed med den praktiske hjælp, når det drejer sig om hjælpen til rengøring. Vest (N=339) 25% 52% 18% 4% 1% Således er ca. 80% enten meget tilfredse eller tilfreds med hjælpen til rengøring. Skelnes der mellem udbydere, er der størst tilfredshed med de private udbydere, men der er meget lidt forskel på de private og offentlige udbydere. Privat (N=66) 39% 41% 12% 6% 2% Der er kun omkring 2 procent, der er meget utilfredse med hjælpen til rengøring. Øst (N=329) 27% 53% 16% 3% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 15

124 Maden 16

125 Vurdering af kvaliteten af maden Hvad synes du om maden du får leveret? Ligesom ved den personlige pleje og praktiske pleje er der stor tilfredshed blandt brugerne af maden, hvilket ses i en høj gennemsnitlig vurdering af madens kvalitet. ¾ er tilfreds eller meget tilfreds med maden. Dog er den andel, der er tilfredse, mindre sammenlignet med den personlige pleje og den praktiske hjælp. Ca. en femtedel er hverken tilfredse eller utilfredse med maden. Det er værd at bemærke, at kun 5% er utilfredse eller meget utilfredse med maden. Maden (N = 189) 21% 55% 19% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 17

126 Maden fordelt på lokalområder 18

127 Tilfredshed med maden fordelt på lokalområder Der er ikke signifikant forskel mellem område Øst og område Vest. Vest (N=88) 23% 51% 20% 5% 1% Ivest er74%ententilfredseeller meget tilfredse med maden. 6% er meget utilfredse eller utilfredse med maden. I øst er 79% enten tilfredse eller meget tilfredse med maden. 5% er meget utilfredse eller Øst utilfredse med maden. 19% (N=101) 60% 16% 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N=189 Note: Der er kun to respondenter, der har private udbydere. Der kan derfor ikke tolkes på ydelsen. 19

128 Maden fordelt på alder 20

129 Maden fordelt på alder Der er stor tilfredshed med maden i alle aldersgrupper. 85 eller ældre (N= 106) 22% 52% 22% 3% 1% Den største utilfredshed findes blandt aldersgrupperne årigeog65-74årige,hvor10%er utilfredse med maden. Dette skal dog tolkes med forsigtighed, da der er få respondenter årige (N= 48) 29% 56% 12% 2% 1% årgie (N= 17) 10% 65% 15% 10% 0% årige (N= 11) 20% 50% 20% 10% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =182. Der er ikke vist data i aldrene under 55, da der ikke var flere end to respondenter i disse grupper 21

130 Praktiske forhold 22

131 Vurdering af praktiske forhold De næste spørgsmål handler om nogle praktiske forhold omkring hjælperne 85% mener, at hjælperne generelt kommer på de aftalte tidspunkter. Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter? (N=812) 85% 10% 5% 68% mener, at den hjælp de får, er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem, mens 17% mener, at hjælpen ikke er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem. Er den hjælp du får lige god uanset hvilken hjælper der kommer i dit hjem? (N=813) 68% 16% 17% Et flertal på 40% mener ikke, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer hos dem. Mens 37% mener, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer hos dem. Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? (N=822) 37% 23% 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 23

132 Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører 24

133 Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Erdetoftestden sammehjælperder kommerhos dig? Der vil helt naturligt være forskel på den offentlige leverandør og den private leverandør, i det den kommunale leverandør leverer ydelsen døgnet rundt, mens den private leverandør som udgangspunkt kun kommer hos borgeren i dagtimerne og på hverdage. Vest (N=381) 20% 25% 55% I lokalområde Vest, er der 20%, der mener, at det er den samme hjælper der kommer hos dem, mens 55% mener, at det ikke er den samme hjælper, der kommer hos dem. Privat (N=66) 88% 10% 2% 88% med privat leverandør mener, at det er den samme hjælper, der kommer hos dem. Øst (N=362) 47% 24% 29% Hos lokalområde Øst, mener 47%, at det er den samme hjælper der kommer hos dem, mens 29% ikke mener, at det er den samme hjælper der kommer hos dem. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 25

134 Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Er den hjælp du får, lige god, uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? Et flertal i lokalområde Vest på 56% mener, at de får en lige god hjælp uanset hvilken hjælper, der kommer, mens 23% ikke mener, atdeikkefårligegodhjælp. Vest (N=381) 56% 21% 23% 75% med privat leverandør mener, at den hjælp de får, er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem, mens 9%mener,athjælpenikkeerlige god uanset hvilken hjælper, der kommer i deres hjem. Privat (N=60) 75% 6% 9% 72% i lokalområde Øst mener, at det er lige god hjælp de får, uanset hvilken hjælper, der kommer, mens 14% ikke mener at de får lige så god hjælp, uanset hvilken hjælper, der kommer. Øst (N=359) 72% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 14% 14% 26

135 Praktiske forhold fordelt på lokalområder og private leverandører Hjemmehjælper kommer som regel på det aftalte tidspunkt? 80% i lokalområde Vest er enige i, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens8%ikkeerenige. Vest (N=373) 80% 12% 8% 94% med privat leverandør er enige i, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens3%ikkeerenige. 87%ilokalområdeØst erenigei, at hjælperne som regel kommer på det aftalte tidspunkt, mens 5%ikkeerenige. Privat (N=66) 94% 3% 3% Øst (N=361) 87% 8% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 27

136 Kontaktperson i kommunen 28

137 Vurdering af kontakten til kontaktperson i kommunen Hvordan er kontakten til din kontaktperson i kommunen? Ca. ¾ af brugerne synes, at kontakten til kontaktpersonen i kommunen er enten meget god eller god. Den gennemsnitlige vurdering af kontaktpersonen ved kommunen blandt brugerne er dog lavere end gennemsnittene på de hidtil berørte tilfreds- og kvalitetsparametre. 4% af brugerne synes, at kontakten til kontaktpersonen ved kommunen er meget dårlig. Dette er betydeligt lavere end andelen, der synes, at kontakten er megetgod,denneandelerpå18%. Andelen, der vurderer kontakten til kontaktpersonen i kommunen til at være meget god, er lavere end andelen af meget tilfredse ift. personlig pleje, praktisk hjælp samt andelen, der synes, at maden er meget god. Dette er noget af forklaringen på det lavere gennemsnit set ift. de hidtil berørte parametre. Cirka 2/3 af de adspurgte ved ikke, hvordan kontakten til kontaktpersonen i kommunen er. Kontaktperson (N = 269) 18% 56% 14% 7% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig 2% 1% Kontaktperson (N = 816) 6% 19% 5% 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god/dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke 29

138 Kontaktperson i kommunen fordelt på lokalområder og private leverandører 30

139 Hvordan er kontakten til din kontaktperson fordelt på lokalområder og private leverandører Hvordan er kontakten til din kontaktperson i kommunen? Det vurderes generelt set, at borgerne ikke ved hvordan kontakten til deres kontaktperson i kommunen er, uanset leverandør. Øst (N=364) 6% 19% 5% 2% 1% 67% Privat (N=66) 7% 18% 4% 1% 69% Vest (N=386) 5% 19% 5% 3% 2% 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke 31

140 Hjælperne 32

141 Vurdering af hjælperne De næste spørgsmål handler om de hjælpere, som yder hjælpen Der er meget stor tilfredshed med hjælperne. Udviser hjælperne respekt overfor dig? (N=816) 95% 3% 2% 95% mener, at hjælperne udviser respekt for dem, mens 2% ikke mener, de viser respekt. 95% mener, at hjælperne er omsorgsfulde over for dem, mens 2% ikke er enige i, at hjælperne er omsorgsfulde over for dem. Er hjælperne omsorgsfulde overfor dig? (N=816) 95% 3% 2% 96% mener, at hjælperne er venlige over for dem og 1% mener ikke, at hjælperne er venlige overfor dem. Er hjælperne venlige overfor dig? (N=816) 96% 3% 1% 80% 100% Ja Både og Nej 33

142 3 Leverandører af hjemmepleje I denne sektion vil kendskabet til og vigtigheden af det frie valg mellem leverandører af hjemmepleje blive belyst. 34

143 Kendskabet til det frie valg af leverandør af hjemmepleje Ved du, at du kan vælge frit mellem kommunale og private leverandører? Ikkeallekendertil,atderermulighed for at vælge mellem kommunale og private leverandører af hjemmepleje. Det oplyses, at der i område Vest i perioden, hvor undersøgelsen er blevet gennemført, ikke har været en fritvalgsleverandør. Visitationen i Norddjurs Kommune, har derfor ikke kunnet oplyse borgerne om muligheden for fritvalg. Det kan forklare de 32%, der ikke kender til ordningen. Leverandør (N = 816) 68% 32% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej 35

144 Vigtigheden af at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører Hvor vigtigt er det for dig at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører? For størstedelen er det ikke vigtigt, at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører af hjemmepleje. For lidt under ¼ er det meget vigtigt eller vigtigt at kunne vælge mellem private og kommunale leverandører. For lidt under ¾ er det ikke vigtigt eller slet ikke vigtigt at kunne vælge mellem disse. Ser man på yderpunkterne, svarer 5 % af brugerne, at det ermeget vigtigt at kunne vælge mellem kommunale og private leverandører. 17% svarer, at det slet ikke er vigtigt at kunne vælge mellem disse. Vigtighed af leverenadør (N = 734) 5% 18% 6% 55% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget vigtigt Vigtigt Hverken vigtigt/ikke vigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt 36

145 Leverandør af hjemmepleje fordelt på hjælpere 37

146 Hvor tit kommer der hjælpere hos dig, fordelt på lokalområder og private leverandører 25% i lokalområde Vest får hjælp flere gange om dagen, mens 46% får hjælp hver 3. uge eller mindre. Vest (N=387) 25% 12% 6% 6% 5% 46% 4% med privat leverandør får hjælp flere gange om dagen, mens 64% får hjælp hver 3. uge eller mindre. 22% i lokalområde Øst får hjælp flere gangeomdagen,mens40% fårhjælp hver 3. uge eller mindre. Privat (N=66) 1% 4% 4% 25% 64% Øst (N=363) 22% 15% 6% 9% 8% 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Flere gange om dagen 1 gang hver dag Flere gange om ugen 1 gang om ugen hver 2. uge Hver 3. uge eller mindre 38

147 4 Prioriteringskort I denne sektion vil resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 39

148 Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort Positiv vurdering af hjemmeplejen i Norddjurs Kommune I prioriteringen af forskellige mulige TILPAS FASTHOLD indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, borgerens samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. OVERVÅG Vurdering: Høj Betydning: Høj Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune PRIORITÉR Stor betydning Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for den samlede tilfredshed. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i borgernes samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune. Negativ vurdering af hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 40

149 Prioriteringskortet viser, at tilfredsheden med hjælp til toiletbesøg, hjælp til at gå i bad, hjælp til at vaske sig og hjælp til af-og påklædning er høj. De områder, hvor tilfredsheden er lavest, men som stadig prioriteres højt, er indenfor Praktisk hjælp samlet set og hjælp til rengøring. Vurdering af tilfredsheden med de enkelte ydelser i Norddjurs Kommune Meget tilfreds Tilfreds 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8 Den leverede mad Kontakten til kommunen Praktisk hjælp samlet set Hjælp til rengøring Hjælp til toiletbesøg Hjælp med at gå i bad Hjælp med at vaske sig Personlig pleje samlet set Hjælp til af- og påklædning 3,7 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Lille betydning Stor betydning Betydning for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Norddjurs kommune 41

150 5 Baggrundsoplysninger I denne sektion resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 42

151 Baggrundsoplysninger Køn (N = 816) 31% 69% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mand Kvinde Civilstand (N = 815) 78% 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Enlig/Enke/Enkemand Gift/samboende 1% 1% Alder (N = 799) 4% 9% 14% 37% 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% år år år år år over 85 år 43

152 Baggrundsoplysninger Hvor ofte er du sammen med dine pårørende (familie og venner)? (N = 816) 37% 31% 22% 9% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cirka 2 gange om ugen eller oftere Cirka 1 gang om ugen Cirka 1-3 gange om måenden Sjældnere Aldrig Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? (N = 816) 5% 33% 31% 27% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget godt Godt Både godt og dårligt Dårligt Meget dårligt 44

153 6 Tilfredsheden blandt borgere i plejeboliger i Norddjurs Kommune I denne sektion vil tilfredsheden med den personlige pleje, den praktiske hjælp og personalet samlet set blive belyst. 45

154 Samlet tilfredshed 46

155 Samlet tilfredshed Hvortilfredserdu samletset med at boher? 83% er tilfredse eller meget tilfredse med at bo, hvor de bor, mens 2% er utilfredse eller meget utilfredse med atbo,hvordebor. Hvor tilfreds er du samlet set med at bo her? (N=165) 51% 32% 15% 1% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 47

156 Din bolig 48

157 Din bolig Hvortilfredserdu samletset med din bolig? Der er overordnet stor tilfredshed med boligen. 88% er tilfredse eller meget tilfredse, mens kun 3% er utilfredse eller meget utilfredse med boligen. Bolig (N=159) 53% 35% 10%2% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 49

158 Din bolig Hvor tilfreds er du med jeres fælles områder? 89% er enten tilfredse eller meget tilfredse med fællesområderne, mens 2% er utilfredse med fællesområderne. Fælles områder (N=135) 39% 50% 10% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 50

159 Din bolig Hvor tilfreds er du med de udendørs områder? 86% er enten tilfredse eller meget tilfredse med udendørsområderne, mens 1% er utilfredse med udendørsområderne. Udendørs områder (N=127) 43% 43% 13% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 51

160 Din bolig Hvortilfredserdu med de aktiviteterder tilbydesher påstedet? 73% er enten tilfredse eller meget tilfredse med de aktiviteter, der tilbydes, mens 10% er utilfredse eller meget utilfredse med de aktiviteter der tilbydes. Aktiviteter (N=105) 34% 39% 17% 7% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 52

161 Din bolig Hvor tilfreds er du med de arrangementer, der tilbydes her på stedet? 85% er enten tilfredse eller meget tilfredse med de arrangementer der tilbydes, mens 4% er utilfredse med de tilbudte arrangementer. Fælles arrangementer (N=115) 55% 30% 12% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 53

162 Din bolig fordelt på alder 54

163 Bolig fordelt på alder Hvor tilfreds er du samlet set med din bolig? / Alderskategorier Ved at fordele den samlede tilfredshed på alder kan det ses, hvilken aldersgruppe der er mest tilfredse og utilfredse. 85 eller ældre (N=88) 51% 38% 11% Det ses, at 89% af de 75 årige eller ældre, er tilfredse eller meget tilfredse samlet set med deres bolig årige (N=45) 55% 34% 8% 3% 67% af de årige er meget tilfredse med deres bolig samlet set, mens33%afde55-64årigeersamlet set utilfredse med deres bolig. Det er altså i denne aldersgruppe, at man finder den største utilfredshed årgie (N=19) 50% 25% 15% 10% årige (N=4) 67% 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =156. Der er ikke vist data i aldrene under 55, da der kun var to respondenter i hver af disse grupper 55

164 Arrangementer fordelt på alder Hvor tilfreds er du med de arrangementer, der tilbydes her på stedet? / Alderkategorier Ved at opdele tilfredsheden med arrangementerne, der tilbydes, fordelt på alder, kan det ses, at den største tilfredshed findes blandt de årige, hvor 94% er tilfredse eller meget tilfredse med arrangementerne. 85 eller ældre (N=87) 57% 29% 10% 4% Det ses også, at den laveste tilfredshed findes hos de årige, hvor 80% er tilfredse eller meget tilfredse årige (N=47) 32% 48% 16% 4% årige (N=22) 81% 13% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds N =156 56

165 Personlig pleje 57

166 Personlig pleje Den personlige pleje samlet set? 95% er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje samlet set, mens 5% er hverken tilfredse, eller utilfredse med den personlige pleje samlet set. Den personlige pleje samlet set (N=115) 52% 43% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 58

167 Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat kommeibad? 92% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at komme i bad, mens 7% hverken er tilfredse eller utilfredse med hjælpen til at komme i bad. 1% er utilfredse med hjælpen til atkommeibad. Bad (N = 118) 55% 37% 7% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 59

168 Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat blivevasket? 94% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at blive vasket, mens 6% hverken er tilfredse eller utilfredse med hjælpen til at blive vasket. Blive vasket (N = 79) 56% 38% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 60

169 Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat kommepåtoilettet? 80% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at komme på toilettet, mens 3% er utilfredse med hjælpen til at komme på toilettet. Komme på toilettet (N = 49) 48% 32% 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 61

170 Personlig pleje Hvortilfredserdu med hjælpentilat fåtøjpå? 97% er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til at fåtøjpå, mens 3% er utilfredse med hjælpen til at få tøj på. Hjælpen til at få tøj på (N = 71) 45% 52% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 62

171 Praktisk hjælp 63

172 Praktisk hjælp Tilfredshed med den praktiske hjælp? 82% er tilfredse eller meget tilfredse med den praktiske hjælp de får, samlet set. 14% er utilfredse med denhjælpdefår. Den praktiske hjælp, samlet set (N=162) 41% 41% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 64

173 Praktisk hjælp Tilfredshed med den praktiske hjælp? 77% er tilfredse eller meget tilfredse med den rengøring de får. 5% er utilfredse eller meget utilfredse med rengøringen. Rengøringen (N=158) 42% 35% 12% 4% 1% 79% er tilfredse eller meget tilfredse med den tøjvask de får. 4% er utilfredse med den tøjvask de får. Tøjvasken (N=71) 42% 37% 4% 70% er tilfredse eller meget tilfredse med den mad de får. 9% er utilfredse eller meget utilfredse med den mad de får. Maden (N=162) 39% 31% 17% 4% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 65

174 Personalet 66

175 Personalet Tilfredshed med personalet? 93% mener, at personalet udviser respekt for dem, mens 2% mener, at personalet ikke udviser respekt for dem. Personalet udviser respekt overfor dig (N=158) 93% 5% 2% 91% mener, at personalet er omsorgsfulde, mens 1% ikke mener, at personalet er omsorgsfulde. Personalet er omsorgsfulde (N=165) 91% 9% 1% 94% mener, at personalet venlige overfor dem, mens 1% ikke mener, at personalet er venlige overfor dem. Personalet er venlige (N=167) 94% 5% 1% 79% mener, at personalet kommer hurtigt, hvis der kaldes på hjælp. 2% mener ikke, at personalet kommer hurtigt nok, hvis der kaldes på hjælp. Dem der arbejder her, kommer hurtigt, når du kalder på hjælp (N=133) 79% 19% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Både og Nej 67

176 7 Prioriteringskort I denne sektion vil resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 68

177 Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort TILPAS Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. OVERVÅG Positiv vurdering af plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune PRIORITÉR Stor betydning I prioriteringen af forskellige mulige indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, borgerens samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune.En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for den samlede tilfredshed. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for borgernes samlede tilfredshed med plejeboligens i Norddjurs Kommune. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i borgernes samlede tilfredshed med plejeboligen i Norddjurs Kommune. Negativ vurdering af plejeboligen i Norddjurs Kommune 69

178 Prioriteringskortet viser, at tilfredsheden med bolig, tøjvasken, hjælp til at komme på toilettet og den personlige pleje samlet set er høj. De områder, hvor tilfredsheden og som er vigtige for borgerne, er indenfor udendørsområder, daglige aktiviteter, og fælleslokaler. Vurdering af tilfredsheden med de enkelte områder i Norddjurs kommune Meget tilfreds Tilfreds 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 Hjælp til at få tøj på Hjælp til at blive vasket Hjælp til at komme i bad Praktisk hjælp samlet set Rengøringen Arrangementer Maden Hjælp til at komme på toilettet Personlig pleje samlet set Udendørsområder Daglige aktiviteter Fælles lokaler Tøjvasken 3,8 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Lille betydning Bolig Stor betydning Betydning for den samlede tilfreds med hjemmeplejen I Norddjurs kommune 70

179 8 Baggrundsoplysninger I denne sektion resultaterne for baggrundsspørgsmålene blive præsenteret. 71

180 Baggrundsoplysninger Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? (N = 165) 14% 33% 36% 13% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget godt Godt Både godt og dårligt Dårligt Meget dårligt Hvor ofte er du sammen med dine pårørende (familie og venner)? (N = 167) 38% 27% 24% 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cirka 2 gange om ugen eller oftere Cirka 1 gang om ugen Cirka 1-3 gange om måenden Sjældnere Aldrig 72

181 Baggrundsoplysninger Køn (N = 168) 35% 65% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mand Kvinde Alder (N = 168) 2% 2% 15% 27% 54% 0% 20% 40% 60% 80% 100% år år år over 85 år 73

182 EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM

183 Bilag: Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30387/14

184 Kvalitetsstandard Sundhedsskolen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 19. februar 2014

185 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen...3 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen...8 Tobaksforebyggelse...11 Projekt: Ung uden røg...13 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft...14 Projekt: Fritidspas for voksne...18 Knogleskørhed/osteoporose...20 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom...21 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter...22 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression

186 1. Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt projekter. Projekterne er delvist eksternt finansierede, og en række af indsatserne er baseret på viden og erfaringer fra tidligere gennemførte projekter, fx Kræftrehabiliteringsprojektet , Projekt forstærket kronikerindsats , Evaluering af projekt Sundhedsskolen og Norddjurs en røgfri kommune En del af indsatserne er baseret på anbefalinger i de implementerede forløbsprogrammer for borgere med hjertesygdom, lungesygdom, sukkersyge, kræft og depression. Sundhedsskolens koordinerings-, udviklings- og analyseopgaver indgår ikke i kvalitetsstandarden. Formålet med kvalitetsstandarden er: At sikre høj kvalitet i indsatserne og sammenhængende forløb At sikre sammenhæng mellem serviceniveau, sundhedspolitik og sundhedsaftalen At skabe synlighed omkring Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Kvalitetsstandarden er dynamisk og revideres en gang årligt i forhold til nye aktiviteter, udvikling af indhold i allerede igangsatte aktiviteter og forandringer, som opstår på baggrund af ændringer i økonomiske forudsætninger, personalemæssige ressourcer og borgernes efterspørgsel. 3

187 2. Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen Lovgrundlag Sundhedsloven Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis for borgerne. Kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunen har ansvaret for den patientrettede forebyggelse / rehabilitering, der finder sted uden for hospitaler og almen praksis. Region Midtjylland og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Politik som grundlag for indsatsen Sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom er et strategiområde. I 2014 udarbejdes en kronikerstrategi i Norddjurs Kommune. Sundhedsaftaler i Region Midtjylland. Forløbsprogrammer i Region Midtjylland. Formål Det er Norddjurs Kommunes vision, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv. Kommunen og borgerne arbejder i fællesskab for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag (vision i sundhedspolitikken). Et centralt formål med Sundhedsskolens indsatser er derfor at styrke borgernes mestringsvne og livskvalitet, dvs. at gøre dem i stand til på bedst mulig måde at tage hånd om egen sundhed, herunder at udvikle og fastholde sunde vaner. Endvidere har det til formål at fremme lighed i sundhed. Målgruppe Sundhedsskolen tilbyder rådgivning, vejledning og indsatser til 4

188 borgere, der har brug for hjælp og borgere, der har brug for en særlig indsats jf. målgruppeopdelingen i Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Behovet for hjælp vurderes på baggrund af borgerens mestringsevne, herunder evnen til at varetage egen sundhed pga. kronisk sygdom, kræftsygdom, risikoadfærd eller sårbarhed. Størstedelen af indsatserne er til borgere over 18 år. Krav til borgeren for at modtage ydelsen Borgeren kan selv tilmelde sig til nogle indsatser. Til andre indsatser kræves henvisning af egen læge eller hospital for at sikre, at den rette borger befinder sig på rette sted til rette tid. Dette gælder indsatser, der er omfattet af forløbsprogrammer, hvor stratificering i forhold til sværhedsgraden af en kronisk sygdom er afgørende for, hvem der har ansvaret. Borgeren skal være motiveret for aktiv deltagelse. Borgeren skal selv sørge for transport. Indsats og omfang Rådgivning, vejledning og indsatser tilbydes på Sundhedsskolen i Grenaa Sundhedshus, på Møllehjemmet i Auning og på ad hoc lokaliteter. Rådgivning, vejledning og indsatser er relateret til: KRAM-faktorerne: Kost, rygning og motion samt mental sundhed/trivsel og seksuel sundhed. Rådgivning, vejledning og indsatser er baseret på anbefalinger i forebyggelsespakker og/eller i forløbsprogrammer. Varighed og omfang tildeles på baggrund af borgerens behov for hjælp. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, fx sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, idræt og human ernæring. Sundhedskonsulenterne 5

189 samarbejder med en række aktører i og uden for kommunen. Frivillige, som er uddannede instruktører af Komiteen for Sundhedsoplysning, varetager selvhjælpskurser. Farmaceut fra apoteket og patientforeninger. Brugerbetaling Leverandør Kommunens kvalitetsmål Ingen brugerbetaling. Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Kvalitetsmålene relaterer sig både til Norddjurs Kommunes sundhedsprofil og sundhedspolitik samt sundhedsaftalerne. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen: Kronisk sygdom: Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger. Kost: Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19 %. Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14 %. Rygning: Andelen af dagligrygere er under 28 %. Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31 %. Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20 %. Motion: Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen. 6

190 Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45 %. Andelen af moderat overvægtige er under 39 %. Andelen af svært overvægtige er under 17 %. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsaftaler/forløbsprogrammer: At Sundhedsskolens tilbud er kendte og anvendes af borgere, læger, hospital og kommunale forvaltninger. At borgerne oplever sammenhæng i forløb på tværs af sektorer. Kvalitetsmål i forhold til sundhedspolitikken At borgere, der påbegynder et forløb, gennemfører forløbet. At borgere, der har deltaget i et forløb får øget mestringsevne og livskvalitet. At borgere, der har deltaget i et forløb har forbedret sine sundhedsvaner og fastholder disse på lang sigt. At behovet for det specialiserede sundhedsvæsen reduceres. At tværfagligt samarbejde og koordination mellem kommune, almen praksis og Region Midtjylland skaber helhedsorienterede og sammenhængende rehabiliteringsindsatser. Hvordan evalueres indsatsen Der følges op på kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen hvert 4. år. Undersøgelsen udføres af Center for Folkesundhed og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (ny profil udkommer i 2014) I Region Midtjylland er der igangsat en række 7

191 monitoreringsinitiativer i forhold til forløbsprogrammer, fx registrering af antal henvisninger fra almen praksis og hospital, borgernes oplevelse af sammenhæng i forløbene. Sundhedsvaner, mestringsevne mv. evalueres på baggrund af spørgeskemaer, tests mv. under forløbet på Sundhedsskolen (se under de enkelte beskrivelser af indsatser) Klagemulighed Klager over personalet og udførelse af indsatserne kan sendes til: Sundheds- og omsorgsområdet i Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Att.: Sundheds- og omsorgschef Der er ingen klageadgang til andre instanser. Kontaktinformation Sundhedsskolen Sygehusvej Grenaa Tlf.:

192 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen Målgruppe Indsats og omfang Familier i Norddjurs Kommune med svært overvægtige børn mellem 3-18 år. Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Regionshospitalet Randers har fået bevilliget midler til et fælles projekt for svært overvægtige børn. Projektet forløber over 4 år ( ) og er i opstartsfasen. Norddjurs Kommune har fået tildelt 15 pladser til svært overvægtige børn i projektperioden. Der skal etableres en overvægtsklinik i hver af de 4 kommuner. Projektets metoder er Holbækmodellen, som er en veldokumenteret familieorienteret metode. Alle aktører i projektet får kompetenceudvikling i denne metode. Behandlingsperioden for et svært overvægtigt barn og familie vil typisk strække sig over 2 år. Forløbet starter med samtale og undersøgelse på hospitalet. Barnet og familien får udarbejdet en handleplan i forhold til motion, kost mv., som der i det 1. år følges op på ved 4 efterfølgende besøg i kommunens overvægtsklinik. Parallelt gøres en særlig indsats for, at barnet inkluderes i motions- og foreningslivet. I slutningen af det 1. år foretages et lægetjek på hospitalet. 2. år har barnet og familien 5 besøg i overvægtsklinikken i kommunen. Afslutningsvis er der igen samtale og undersøgelse på hospitalet. Finansiering Kvalitetsmål Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. At reducere vægten blandt børn med svær overvægt i alderen 3-18 år ved at udvikle et effektivt regionalt/kommunalt familieorienteret shared care behandlingstilbud, som har opnået 9

193 den bedste evidens og de bedste resultater i forhold til behandling af børn med svær overvægt. Succeskriterier: At minimum 65 % af de deltagende børn har tabt sig og holdt vægttabet efter en 2 årig behandlingsperiode. At der er udviklet et succesfuldt tilbud og erfaring med at fastholde sårbare børn og familier i behandlingstilbuddet. At 90 % af børn i behandling deltager regelmæssigt i motions- og fritidsaktiviteter. At børneafdelingen og de 4 kommuner efter projektperioden har udviklet et effektivt behandlingstilbud til børn med svær overvægt, der fortsætter som en integreret del af den daglige drift på børneafdelingen og i kommunerne, og som børneafdelingen kan tilbyde til andre interesserede kommuner i Østjylland. At projektet bidrager med ny viden og erfaringer om behandling af svær overvægt, og som kommer til at indgå i børneafdelingens samt kommunernes udvikling af strategier og indsatser til behandling samt forebyggelse af svær overvægt. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Samtale og undersøgelse på hospitalet varetages af læge, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Opfølgning på handleplan og samtaler i overvægtsklinik på Sundhedsskolen varetages af sundhedskonsulent og sundhedsplejerske. Der er indgået en samarbejdsaftale med børneafdelingen på Holbæk Sygehus for at dokumentere projektets succeskriterier, målsætninger og resultater, således de kan sammenlignes med resultaterne fra andre børneafdelinger og kommuner, der anvender 10

194 Holbækmodellen. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus har udviklet skemaer og en database til dokumentation af de enkelte behandlingsgange i Holbækmodellen. Behandlingsskemaerne indeholder registrering af forløb med mål på vægt og højde samt barnets/familiens opfyldelse af handleplaner vedr. bl.a. kost, motion og fritidsaktiviteter m.m. Behandlingsresultaterne analyseres ved hjælp af body mass index (BMI) standard deviations scores (SDS) i forhold til det enkelte barns alder, køn og udvikling. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus bistår med databearbejdning og statistisk analyse i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksbjerg Hospital. Analyserne vil omfatte graden af vægttab, antal børn der taber sig, og antal børn der forbliver i behandling samt analyse og beskrivelse af målopfyldelse. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Det er endnu ikke besluttet, idet projektet er i opstartsfasen. 11

195 Tobaksforebyggelse Målgruppe Alle elever i 5. eller 6. klasse i Norddjurs Kommune (social pejling). Voksne borgere i Norddjurs Kommune. Indsats og omfang Temadag à 4 timers varighed i alle 5. eller 6. klasser omhandlende rygning og forebyggelse af rygestart (social pejling). Rygestoptilbud: Individuel rådgivning med fem møder (i alt ca. 2 timer). Gruppekursus med minutters individuel samtale efterfulgt af valgfrie temamøder à 1,5 times varighed. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedspuljen. At forebygge rygestart samt flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser (5. eller 6. klasserne). At borgere i Norddjurs Kommune bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen UngNorddjurs planlægger og udfører forebyggelsesindsatsen i 5. eller 6. klasserne. Der tages udgangspunkt i metoden omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Sundhedsfaglig konsulent på Sundheds- og omsorgsområdet koordinerer indsatsen omkring rygestoptilbud for kommunens borgere. Rygestoprådgivere på hhv. Grenaa og Auning Apotek står for udførelsen. Hvis der er yderligere behov for rygestopkurser ud over de planlagte i samarbejdsaftalerne med apotekerne, udføres de af uddannede rygestoprådgivere fra Sundheds- og omsorgsområdet. Hvordan evalueres indsatsen UngNorddjurs evaluerer indsatsen ud fra spørgeskemaer. Rygestoprådgiverne indberetter data til Rygestopbasen ved start, 12

196 og der følges op på borgerne telefonisk efter seks måneder. Der kan udtrækkes rapporter efter behov. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og kurset generelt. 13

197 Projekt: Ung uden røg Målgruppe Alle elever i 7., 8. og 9. klasse på Auning Skole samt alle elever på Efterskolen Helle. Elever, der ryger på 10kcd, Efterskolen Helle, Sosu-skolen og Produktionsskolen. Indsats og omfang Undervisning i X:IT (forebyggelse af rygestart) 10 lektioner om året. Xhale-events, som består af oplevelsesorienterede øvelser, tilbydes på de fire ovennævnte uddannelsesinstitutioner, samt efterfølgende Xhale-tilbud (rygestop) 1 lektion om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedsstyrelsen, sundhedspuljen og samarbejdsparterne i projektet. At forebygge rygestart (7.-9. klasse). At unge bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen Lærerne på Auning Skole underviser klasserne, og lærer på Efterskolen Helle underviser eleverne. Undervisere på de fire uddannelsesinstitutioner afholder rygestoptilbud 1 gang ugentligt. Hvordan evalueres indsatsen X:IT-undervisningen evalueres ifm. satspuljeprojektet. Xhale-tilbuddene evalueres ifm. satspuljeprojektet. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og rygestoptilbuddet generelt. 14

198 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft Målgruppe Voksne i Norddjurs Kommune over 18 år som har / eller har haft én eller flere af følgende sygdomme: sukkersyge, hjertesygdom, lungesygdom, kræft, muskel-, led- og skeletlidelser samt overvægt i forbindelse med samtidig forekomst af kronisk sygdom. Ovennævnte målgrupper er omfattet af forløbsprogrammer. Indsats og omfang Indledende individuel samtale med afsæt i en systematisk guide, hvor borgerens behov, forventninger og motivation afdækkes. Der udarbejdes en sundhedsprofil på baggrund af samtalen, tests og et spørgeskema om sundhedsvaner. På baggrund af de afdækkede behov tildeles borgeren hjælp i forskelligt omfang: Råd og vejledning (behov for hjælp i mindre omfang = kategori 1) Deltagelse i et grundforløb og selvvalgte temaer (behov for hjælp over tid = kategori 2) Deltagelse i et grundforløb og individuelle tiltag (behov for en særlig indsats = kategori 2 og 3). Kategori 1: Råd og vejledning er forholdsvis kortvarig og kan fx være i forhold til ændring af sundhedsvaner, hvor borgeren har en forholdsvis god mestringsevne. Det kan også være råd og vejledning samt koordinering i forhold til tilbud i andre forvaltningsområder. Kategori 2: Alle borgere med behov for hjælp og borgere med behov for en særlig indsats tilbydes et 5 ugers grundforløb på hold og på tværs 15

199 af diagnoser. På grundforløbet er der undervisning 2 gange om ugen i grundlæggende sundhedstemaer som sund mad, motion, mestring og trivsel i alt 30 timer. Efter grundforløbet forstætter motion i 3 uger med træning 2 gange om ugen. Parallelt deltager borgeren i selvvalgte temaer, som matcher borgerens behov. Valgfrie temaer: Vægttab Vægtøgning Diabetesmad Senfølger ved kræft Seksualitet Arbejdsliv Det nye liv Rygestop Efter grundforløbet, motion og de selvvalgte temaer (8 uger i alt) gentages tests. Derudover tilbydes disse borgere diagnosespecifik undervisning på hold i forhold til hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og kræft. Det udbydes hvert halve år og omfatter sundhedsfaglig opfølgning på sygdom og behandling, medicinhåndtering og information om tilbud ved den pågældende patientforening i alt 3 timer. Kategori 3: Parallelt med grundforløbet, motion og de valgfrie temaer får borgere med et behov for en særlig hjælp individuel støtte. Opfølgning: 16

200 Borgere, som har deltaget i et forløb (kategori 2 og 3) tilbydes opfølgning á 3 timer efter 6 og 12 måneder. Opfølgning består af tests og gentagelse af spørgeskema om sundhedsvaner mv. Der udarbejdes en ny sundhedsprofil, som sammenholdt med borgerens oplevelse af egen situation danner baggrund for en samtale. Finansiering Kvalitetsmål Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. At borgerens mestringsevne og livskvalitet øges. At borgeren udvikler og fastholder gode sundhedsvaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen; sygeplejerske, fysioterapeut og diætist. Eksterne undervisere; seksualvejleder, præst, jobkonsulent og farmaceut. Repræsentanter fra patientforeninger. Hvordan evalueres indsatsen Ved start, efter afsluttet forløb og ved opfølgning efter 6 og 12 måneder foretages følgende tests: BMI, vægt, fedtmasse, taljemål og kondition. Status til egen læge efter afsluttet forløb og efter 12 måneder. (kategori 2 og 3) Evaluering af patientuddannelse foretages via et spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start, efter 6 og 12 måneder. Spørgeskemaet omhandler sundhedsvaner, social baggrund, mestringsevne, selvvurderet helbred mv. Hvordan undersøges patienternes oplevelse af Via spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. 17

201 indsatsen Projekt: Fritidspas for voksne Målgruppe Borgere, som har afsluttet forløbet Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft, og som opfylder kriterier for 18

202 tildeling af et fritidspas fx begrænsede økonomiske ressourcer, ensomme mv. Indsats og omfang Et 2-årigt projekt ( ) i et samarbejde mellem Sundhedsskolen, kultur og udvikling, Norddjurs Idrætsråd samt forbundene FOF, LOF og AOF. Der er indgået et samarbejde med foreninger og forbund samt udpeget nøglepersoner i disse. Efter endt forløb på Sundhedsskolen informeres borgere inden for målgruppen om muligheden for et fritidspas. Interesserede borgere henvises derefter til et tilbud i et forbund eller i de foreninger, som er med i projektet. Borgeren kan benytte fritidspasset i 4 måneder. Finansiering Kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje og folkeoplysningens udviklingspulje. Borgerens skal selv betale 25 % af udgiften til en aktivitet. Projektet finansierer de resterende 75 %. Kvalitetsmål At inkludere borgere med få ressourcer i fritids- og foreningslivet. At udvikle og fastholde sunde vaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulent på Sundhedsskolen. Foreninger, forbund mv. Hvordan evalueres indsatsen Registrering af antal borgere, der informeres om fritidspastilbuddet. Registrering af antal borgere, der takker ja til tilbuddet. Registrering af antal borgere, der efter ophør af fritidspasset, fornyer sit medlemskab i den pågældende forening eller i et 19

203 forbund. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Når borgeren møder op til 6 og 12 måneders opfølgning. Alternativt via telefonopringning. Knogleskørhed/osteoporose Målgruppe Borgere som har knogleskørhed/osteoporose. 20

204 Indsats og omfang Træningsanbefalinger i forhold til sygdommen (15-20 timer). Madanbefalinger i forhold til sygdommen (2 timer). Medicin, kalk og vitaminer. Osteoporoseforeningens tilbud. Finansiering Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Posthaven i Grenaa og Møllehjemmet i Auning. Kvalitetsmål At borgeren udvikler en bred forståelse af, hvad osteoporose er. At borgeren har en knoglevenlig livsstil. Hvem udfører indsatsen Diætist på Sundhedsskolen. Fysio- og ergoterapeuter i Posthaven i Grenaa og på Møllehjemmet i Auning. Farmaceut fra apoteket. Repræsentant fra patientforeningen. Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Registrering af antal deltagere. Det undersøges fortløbende og mundtligt. 21

205 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med en kronisk sygdom. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med en kronisk sygdom. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle en kronisk sygdom. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 22

206 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med kroniske smerter. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med kroniske smerter. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle kroniske smerter. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 23

207 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med angst og/eller depression (let til moderat) Indsatsen indgår i forløbsprogrammet for angst og depression. Individuel samtale. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få større psykisk frihed, når man lider af angst og/eller depression. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 7 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Parallelt med kurset tilbydes motion 2 gange om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle angst og/eller depression. 2 frivillige instruktører, som selv har haft angst og/eller depression, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. 24

208 Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 25

209 Bilag: Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 28549/14

210 Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger Norddjurs Kommune 28. februar 2014

211 Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger 1 Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i boligafdelingen. I en ny selvejende institution afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder, efter indflytning har fundet sted. Dagsordenen for afdelingsmødet skal, jf. dog stk. 3, omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter. 5. Eventuelt. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Fremsætter mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere krav herom, skal godkendelse af afdelingens driftsbudget ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere efter reglerne i 3, stk. 3. Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette tilfældet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets afslutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om, på hvilket af de to ordinære afdelingsmøder valg af afdelingsbestyrelse skal finde sted (valgmødet). Afholdes der to ordinære afdelingsmøder, sker fremlæggelse af årsberetning på regnskabsmødet. På det afdelingsmøde, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer, træffes der ligeledes en beslutning om hvorvidt der skal vælges en formand for afdelingsbestyrelsen. Formanden for afdelingsbestyrelsen vælges på mødet af afdelingens bestyrelsesmedlemmer. Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det, eller når mindst 25 pct. af husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet, eller når der på et tidligere tidspunkt er truffet beslutning herom, eller når Norddjurs Kommune anmoder afdelingsbestyrelsen herom. Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Efterkommer afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger en anmodning om indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde, foretages indkaldelsen af Norddjurs Kommune. Når ekstraordinært afdelingsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært afdelingsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af et ordinært, obligatorisk afdelingsmøde. Tager lejerne i en ny selvejende institution ikke inden 6 måneder efter indflytningen - om nødvendig efter opfordring fra Norddjurs Kommune - initiativ til indkaldelse af et afdelingsmøde, påhviler det Norddjurs Kommune at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder indkaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelsen skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Stk. 2. Stk Budget for det kommende år for vedkommende afdeling udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jf. 1, stk. 3, udsendes endvidere det sidst godkendte årsregnskab. Har afdelingsmødet besluttet, jf. 1, stk. 3, at afdelingens regnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse, udsendes regnskabet for boligafdelingen til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære afdelingsmøde, hvor regnskabet skal godkendes. Er der udarbejdet skriftlig årsberetning, skal denne ligeledes udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for afdelingsmødet. 2

212 Stk. 2. Stk. 3. Stk Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette har lejere i afdelingen, disses ægtefæller eller hermed sidestillede personer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Adgang har tillige - men uden stemmeret - repræsentanter for Norddjurs Kommune. Afdelingsmødet kan beslutte, at andre deltager i mødet, ligeledes uden stemmeret. Norddjurs Kommune kan beslutte, at andre deltager i mødet med taleret. Enhver, der ifølge stk. 1, 1. og 3. punktum, har adgang til afdelingsmødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på mødet og til at tage ordet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 2 uger før mødet. Forslag bekendtgøres for afdelingens lejere senest 1 uge før mødet. Afdelingsmødets beslutninger træffes på grundlag af almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede. Afdelingsmødet kan beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved efterfølgende urafstemning blandt afdelingens lejere, hvor hver husstand ligeledes har 2 stemmer uanset størrelse. Når et forslag har været undergivet urafstemning, kan ny urafstemning om samme forslag først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde. I en protokol optages et kort referat af afdelingsmødet. Referatet underskrives af dirigenten og formanden for afdelingsbestyrelsen. En udskrift af protokollen skal gøres tilgængelig senest 4 uger efter mødets afholdelse. Stk Afdelingsmødet træffer beslutning om afdelingsbestyrelsens størrelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Valgbare som medlemmer til afdelingsbestyrelsen er lejere i afdelingen, disses ægtefæller samt hermed sidestillede personer. Hvert andet år afgår afdelingsbestyrelsens formand. Af afdelingsbestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Genvalg kan finde sted. Stk Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager Norddjurs Kommune de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Afdelingen afholder rimelige udgifter i forbindelse med afdelingsbestyrelsens arbejde. Hvervet som medlem af afdelingsbestyrelsen er ulønnet. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse. 6 Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes. Afdelingsmødet kan herunder træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, såfremt afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsmødet kan endvidere træffe beslutning om beboernes ret til at udføre forbedringer m.v. af boligerne ud over den fastsatte positivliste, jf. 69 og 70 i lov om almene boliger m.v. Medfører et arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere, hvis mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom. Afdelingsmødet fastsætter et ordensreglement og vedligeholdelsesreglement for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Eventuel påtale sker til Norddjurs Kommune. 3

213 Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Afdelingsmødet kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om Norddjurs Kommunes ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5 års eftersynet, jf. 154 i lov om almene boliger m.v., og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet. Stk. 10. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at den endelige afgørelse af spørgsmål, der henhører under afdelingsbestyrelsen, skal træffes ved urafstemning blandt afdelingens lejere. Stk. 11. Norddjurs Kommune skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindelse med udøvelsen af dennes funktioner. Stk. 12. Afdelingsbestyrelsen kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. 4