Miljøudvalget MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt
|
|
- Jeppe Aagaard
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøudvalget MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K Pesticider og Genteknologi J.nr marts 2015 Folketingets Miljøudvalg har i brev af 18. februar stillet følgende spørgsmål nr. 302 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Spørgsmål nr. 302 (alm. del) Af rapporten "Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus og eksponeringsrisiko for rovdyr" (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 159, 2015) fremgår, at rovdyr i Danmark udsættes for en massiv eksponering for rottegift (anti-koagulante rodenticider) fra bekæmpelse af gnavere. Giften virker ved at gnaverne dør af indre blødninger. Giften akkumuleres i leveren hos ikkemåldyrene og har dermed også dødelig effekt hos dem, selvom eksponering sker over længere tid. Der er i 2011 indført forbud mod brugen af et af giftstofferne i skovbruget, i juletræsproduktionen, ved fodringspladser for jagtbart vildt og lignende, men rapporten påviser, at dette kun har haft ringe effekt på de negative følgevirkninger for de øvrige dyr. Heller ikke kravene om, at giftstofferne anvendes på en måde, så eksponering af ikke-måldyrene minimeres, f.eks. at døde gnavere skal indsamles, har mærkbar effekt. Rapporten påpeger, at forgiftede mus, der er eksponeret ved rottebekæmpelse i foderkasser i og omkring bygninger, kan være en væsentlig kilde til sekundære forgiftning af rovdyr. Kan ministeren bekræfte, at restriktionen i 2011 af brugen af bromadiolon i skove, juletræer og andre steder ude i naturen ikke har ført til et fald i forekomsten eller koncentration af rodenticider i husmår og ilder? Vil ministeren afdække betydningen af den udbredte forgiftning på rovdyrenes bestandsstatus? Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, hvis brugen af alle rodenticider i skove og andre steder ude i naturen, f.eks. ved vildtfodringspladser stoppes? Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, såfremt der med nye regler sikres en markant reduktion i behandlingshyppigheden af bygninger med rodenticider i landområder? Hvilke metoder og regler kan tages i anvendelse for at sikre en markant reduktion i behandlingshyppigheden af bygninger med rodenticider i landområder og med hvilke effekter? Findes der metoder, der helt kan erstatte brugen af giftstofferne, så disse helt kan udfases, og hvilke forudsætninger og konsekvenser vil være knyttet til en sådan ændring? Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf Fax CVR EAN (drift) (tilskud)
2 Hvordan vil ministeren sikre, at der forskes og udvikles alternativer til giftstoffer, så disse på sigt kan udfases? Hvilke ændringer vil ministeren gennemføre i brugen af giftstofferne og måden gnaverbekæmpelsen udføres på, så der sikres en markant reduktion af rottegift i rovdyr og andre ikke-måldyr, som f.eks. rovfugle og ugler? Hvordan vil ministeren sikre, at bekæmpelsesmidlerne anvendes efter hensigten f.eks. ved effektivt tilsyn af, at midlerne ikke bruges forebyggende og altid kun bruges efter hensigten? Hvem er tilsynsmyndighed, og hvordan og hvor ofte udføres tilsyn med at midlerne bruges i overensstemmelse med gældende regler? A. Svar Kan ministeren bekræfte, at restriktionen i 2011 af brugen af bromadiolon i skove, juletræer og andre steder ude i naturen ikke har ført til et fald i forekomsten eller koncentration af rodenticider i husmår og ilder? Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser: I forskningsprojektet sammenlignes fund af den type rottegifte, der kaldes antikoagulante rodenticider (som f.eks. bromadiolon), i ilder og husmår indsamlet i perioden med fund i dyr indsamlet i Resultaterne viser, at koncentrationen af rodenticider var højere i husmårer indsamlet før 2005 end i husmårer indsamlet efter 2011, mens koncentrationen i ilder ikke har ændret sig over tid. Forekomsten af rodenticider i rovdyrene i de to indsamlingsperioder er for ildere hhv. 98 % og 100 % og for husmår 93 % og 97 % og adskiller sig ikke signifikant. Resultaterne kan umiddelbart tolkes som en indikation på, at de restriktioner på rottebekæmpelsesområdet, der blev indført i 2011, ikke har haft en indvirkning på den sekundære forgiftning af rovdyr. Miljøstyrelsen vurderer dog, at de forskellige tiltag, der blev indført i 2011 på rottebekæmpelsesområdet, ikke kan forventes at have haft en fuld effekt allerede nu, idet flere af tiltagene endnu ikke er fuldt ud gennemført (se besvarelse af spm. H). Endelig kan det ikke udelukkes, at der kan være en eventuel ulovlig anvendelse af midlerne, f.eks. at private bekæmper rotter med antikoagulanter, eller at midlerne ikke bruges i overensstemmelse med vilkårene fra godkendelsen, og det kan have indflydelse på forekomsten af sekundær eksponering. Se svar på spm. I og J for redegørelse af kontrol og tilsyn med brugen af rodenticider. B Vil ministeren afdække betydningen af den udbredte forgiftning på rovdyrenes bestandsstatus? En undersøgelse af forgiftningen på bestandsstatus for de rovdyr, som er omfattet af rapporten Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus og eksponeringsrisiko for rovdyr, vil ifølge DCE, Århus Universitet, være meget omfattende. Det skyldes, at der er tale om arter, hvor der kun er et begrænset kendskab til de faktorer, der regulerer bestanden, hvor bestandsudviklingen er ukendt, og hvor der ikke i dag findes en overvågning af arterne. Det er muligt at bestemme betydningen af eksponeringen for de undersøgte dyr, som det fremgår af rapporten, men der er mange parametre, der spiller ind på hele bestandens udvikling. Derfor er der ikke planer om at afdække betydningen af forgiftningen på bestanden. 2
3 Som opfølgning på rapporten Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus og eksponeringsrisiko for rovdyr vil Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen fokusere på tiltag, der kan nedbringe den sekundære forgiftning af rovdyr, altså nedsætte risikoen for at rovdyr forgiftes via deres byttedyr (se svar på punkt H). C Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, hvis brugen af alle rodenticider i skove og andre steder ude i naturen, f.eks. ved vildtfodringspladser stoppes? Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser: Når der udføres bekæmpelse med rodenticider i et område udsættes stort set alle gnaverarter (altså både rotter, husmus og andre gnavere som f.eks. studsmusearter) i det pågældende område for forgiftning, som efterfølgende kan føre til sekundær eksponering af rovpattedyr, ugler og rovfugle. Ved brug af rodenticider i åbent land udsættes et større antal gnaverarter for eksponering og mulig optagelse end tilfældet er ved brug af midlerne i og omkring bygninger, hvor det typisk vil være rotter og husmus, der spiser af giften. Studsmusearter som rødmus og markmus er byttedyr for mange rovpattedyr, ugler og rovfugle. Et forbud mod brug af rodenticider i åbent land, vurderes derfor at have en reducerende virkning på forekomsten af sekundær forgiftning for rovdyr i disse områder. Miljøstyrelsen har dog siden 2011 kun godkendt antikoagulante rodenticider til brug i og omkring bygninger. Der er i dag et enkelt godkendt produkt, hvor brug i det åbne land er tilladt frem til den 30. juni Da der herefter ikke vil være godkendt brug af antikoagulante rodenticider i det åbne land, vil et generelt forbud ikke gøre en forskel i praksis. D Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, såfremt der med nye regler sikres en markant reduktion i behandlingshyppigheden af bygninger med rodenticider i landområder? Jeg har spurgt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, som oplyser: Hyppigheden i anvendelsen af antikoagulanter falder i forbindelse med, at det er præciseret i godkendelserne af antikoagulanterne siden 2011, at de ikke må anvendes til permanent bekæmpelse af rotter og mus. Det er fra i år blevet præciseret, at dette blandt andet dækker forebyggende brug.. Det er vigtigt med en effektiv bekæmpelse af rotter over kortere perioder, fordi det vil nedbringe den samlede giftmængde, der anvendes. Den nye vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af rotter beskriver hvordan. Mindre gift i rotter og mus vil, alt andet lige, medføre en mindre risiko for sekundær forgiftning af rovdyr. Med ændringen af rottebekendtgørelsen i 2012 er der indført en resistensstrategi. Resistensstrategien skal sikre, at det svageste aktivstof anvendes først. De svageste aktivstoffer har en kortere halveringstid i kroppen end de stærkeste. Det betyder igen mindre gift i rotter og mus og derved vil færre rovdyr, via sekundær indtagelse af giften, få en dræbende koncentration af giftstoffet i kroppen. 3
4 Hvis behandlingshyppigheden nedsættes i og omkring bygninger uden andre kompenserende tiltag, er der risiko for en vækst i forekomsten af rotter og mus. Flere rotter og mus vil medføre et øget behov for bekæmpelse, så det er derfor afgørende at regler, der lægger begrænsninger for behandlingshyppigheden suppleres med tiltag, der på anden vis kan forebygge en vækst i bestanden af rotter og mus. Rottebekendtgørelsen styrker den forebyggende indsats mod rotter. Efterhånden som den forebyggende indsats får en effekt på rottebestanden, forventes behandlingshyppigheden i og omkring bygninger i landzonen at falde. E Hvilke metoder og regler kan tages i anvendelse for at sikre en markant reduktion i behandlingshyppigheden af bygninger med rodenticider i landområder og med hvilke effekter? Jeg har spurgt Naturstyrelsen, som oplyser: Grundlæggende er der to typer af tiltag til reduktion af anvendelsen af rodenticider. De primære tiltag begrænser direkte anvendelsen af rodenticider, såsom forbud mod permanent udlæggelse og fastlæggelse af et maksimalt antal bekæmpelser pr. år. Disse kan, som beskrevet ovenfor, ikke stå alene, hvis der samtidig skal sikres en effektiv bekæmpelse af rotter. Derfor skal der suppleres med andre tiltag, der forebygger forekomsten af rotter og derved nedsætter behovet for rodenticider. Der er i den nuværende regeringsperiode allerede gennemført en række relevante tiltag af begge typer, som uddybes i svaret til spm. H. F Findes der metoder, der helt kan erstatte brugen af giftstofferne, så disse helt kan udfases, og hvilke forudsætninger og konsekvenser vil være knyttet til en sådan ændring? Jeg har spurgt Naturstyrelsen, som oplyser: Antikoagulanter er uhyre effektive mod rotter, bl.a. fordi de er langsomt virkende, og rotterne derfor ikke afskrækkes fra at æde dem. Skulle der findes alternative giftstoffer (med mindre risiko for sekundære forgiftninger) vil den helt store udfordring være at få rotterne til at æde så meget gift, at de dør af det. Der er ikke i dag andre giftmidler på markedet, som alene kan sikre en effektiv rottebekæmpelse. Alternativet til rottebekæmpelse med gift vil derfor være bekæmpelse med fælder (mekaniske og elektroniske). Desværre kan rotter være meget vanskelige at fange, så det er tvivlsomt, om brug af fælder alene kan sikre en effektiv bekæmpelse. Rottebekæmpelse uden gift vil uden tvivl kræve længere tid til bekæmpelsen, medføre ekstraomkostninger til anskaffelse og vedligeholdelse af fælderne, samt betyde, at bekæmperen skal bruge flere tilsynsbesøg på den enkelte ejendom for at tilse fælderne. Rottebekæmpelse uden gift vil derfor, med al sandsynlighed, være væsentlig mere omkostningstungt. Effektiviteten af rottebekæmpelse alene ved hjælp af fælder er ikke tilstrækkelig dokumenteret og udgør derfor næppe et realistisk alternativ til anvendelsen af antikoagulanter. Se i øvrigt sidste del af svaret på spørgsmål G vedrørende partnerskab om giftfri rottebekæmpelse. 4
5 G Hvordan vil ministeren sikre, at der forskes og udvikles alternativer til giftstoffer, så disse på sigt kan udfases? Det er allerede i dag muligt at søge om forskningsmidler under Miljøministeriets bekæmpelsesmiddelsforskningsprogram. I regi af Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram (MUDP) er der fra 2012 annonceret støtte til virksomheder, der vil udvikle og demonstrere nye teknologier, der reducerer eller erstatter brugen af biocider inkl. rottegifte. Dette forventes også at blive tilfældet i 2015, idet prioriteringerne af MUDP midlerne forventes afsluttet i første halvdel af marts. Miljøministeriet sonderer pt. i regi af MUDP mulighederne for at få etableret et partnerskab mellem forskningsinstitutioner, skadedyrsbekæmpere og producenter af fælder med det formål at udvikle og demonstrere nye metoder til giftfri rottebekæmpelse. I oplægget til partnerskabet foreslås, at der skal arbejdes med at dokumentere, om effekten af giftfri bekæmpelse kan sammenlignes med den traditionelle bekæmpelse med antikoagulanter. H Hvilke ændringer vil ministeren gennemføre i brugen af giftstofferne og måden gnaverbekæmpelsen udføres på, så der sikres en markant reduktion af rottegift i rovdyr og andre ikke-måldyr, som f.eks. rovfugle og ugler? Der er i denne regeringsperiode allerede gennemført en række tiltag, dels til reduktion af anvendelsen af rodenticider og dels til forebyggelse af behovet for at anvende antikoagulanter. Miljøstyrelsen godkender allerede i dag kun antikoagulante rodenticider til brug i og omkring bygninger og kun til anvendelse af autoriserede professionelle bekæmpere. Miljøstyrelsen har også udarbejdet en definition af i og omkring bygninger, således at det er klart defineret, hvor der må finde bekæmpelse sted. Det forbud mod permanent bekæmpelse med rodenticider, der er indarbejdet i godkendelser givet siden 2011, er blevet præciseret og bruges fremadrettet i godkendelserne af de konkrete produkter, således at forebyggende brug i sikringsordninger omkring bygninger forhindres. Desuden arbejder Miljøstyrelsen på en vurderingsvejledning for rodenticider primært henvendt til professionelle bekæmpere, som beskriver de fremadrettede rammer for godkendelserne af rodenticider og forklarer, hvilke anvendelsesområder og anvendelsesmetoder godkendelserne kan dække, og hvordan disse vilkår skal forstås i praksis. Aktivstofferne i rodenticiderne godkendes på EU-plan, mens Miljøstyrelsen foretager risikovurdering og godkender de enkelte midler indeholdende antikoagulante rodenticider i Danmark. Antikoagulanternes godkendelser er alle under revurdering i EU i øjeblikket. I den forbindelse skal der foretages en risikovurdering af aktivstofferne, inden der kan tages stilling til, om godkendelsen af de enkelte antikoagulanter kan blive fornyet. Arbejdet forventes at være færdigt senest ved udgangen af Når aktivstofferne er blevet vurderet, skal der tillige foretages en sammenlignende vurdering af ansøgte produkter med det pågældende aktivstof. Derfor skal alle rodenticider på det danske marked have fornyet deres godkendelser inden for en årrække og senest i
6 Der arbejdes derudover løbende med en fokusering af Naturstyrelsens overordnede tilsyn, sådan at det i højere grad understøtter kommunernes ansvar for at føre tilsyn med overholdelse af reglerne for rottebekæmpelse herunder bekæmpernes korrekte anvendelse af rodenticider. Der er lanceret en ny rottedatabase i 2015, som opdateres løbende (til og med 2014 findes der kun årlige indberetninger). Databasen vil fremover styrke datagrundlaget for kommunernes tilsyn, og forbedre Naturstyrelsens muligheder for at reagere på aktuelle problemstillinger i rottebekæmpelsen herunder problemer med anvendelsen af rottegift. Med rottebekendtgørelsen er der lagt øget vægt på forebyggelsen af rotter, hvilket alt andet lige vil medføre mindre risiko for sekundære forgiftninger hos rovdyr (jf. svar på spm. D). Rottebekendtgørelsens krav om udarbejdelse af kommunale handlingsplaner vil styrke fokus på den gode forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Det kommunale tilsyn med ejendomme i landzonen og landbrugsejendomme i byzone fokuseres (intensiveres) mod ejendomme med konstaterede rotteproblemer. Rottebekendtgørelsen indfører tillige tvungen autorisation af alle rottebekæmpere. Dette vil højne uddannelsesniveauet og dermed sikre, at der i bekæmpelsen tages det størst mulige hensyn til det omgivende miljø. Overgangsbestemmelser i bekendtgørelsen betyder, at den fulde effekt af disse omlægninger først vil kunne forventes tidligst sommeren På denne baggrund vurderes det derfor ikke, at der umiddelbart er behov for yderligere tiltag, før virkningen af de nævnte tiltag er slået igennem. I Hvordan vil ministeren sikre, at bekæmpelsesmidlerne anvendes efter hensigten f.eks. ved effektivt tilsyn af, at midlerne ikke bruges forebyggende og altid kun bruges efter hensigten? Da det kun er personer med autorisation fra Naturstyrelsen til at bekæmpe rotter, som kan købe og anvende de af Miljøstyrelsen godkendte rottegifte, må indsatsen om korrekt brug kanaliseres imod dem med information, som gør dem i stand til at holde sig indenfor kravene for anvendelse. Hvis Miljøstyrelsen bliver opmærksom på, at reglerne ikke overholdes, vil ulovligheden blive sanktioneret. Som beskrevet under svaret på spm. H er der med rottebekendtgørelsen indført et krav om, at alle bekæmpere har en autorisation. Kommunerne er forpligtet til føre tilsyn med, at rottebekæmpelsen i kommunen sker i overensstemmelse med reglerne. Naturstyrelsen kan ved grove eller gentagne brud på reglerne fratage bekæmperen sin autorisation. Naturstyrelsen har netop udgivet en vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af rotter, som bl.a. beskriver den korrekte anvendelse af rottegift. Det vil yderligere bidrage til, for det første at rottebekæmpere anvender rottegift efter reglerne, og for det andet, at kommunen fører et korrekt tilsyn med rottebekæmperne. J Hvem er tilsynsmyndighed, og hvordan og hvor ofte udføres tilsyn med at midlerne bruges i overensstemmelse med gældende regler? 6
7 Jeg har spurgt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, som oplyser: Kommunerne er tilsynsmyndighed i forhold til de firmaer og enkeltpersoner, der er autoriserede til at arbejde med rottebekæmpelsen både i private sikringsordninger og indenfor den kommunale rottebekæmpelse. Det er ydermere i rottebekendtgørelsen fastslået, at kommuner, som har valgt at udlicitere arbejdet med rottebekæmpelsen i kommunen til et privat firma, skal føre tilsyn med, at bestemmelserne i den indgåede kontrakt overholdes. Der er ikke i lovgivningen fastsat nogen eksakt frekvens for tilsynet med rottebekæmpelsen, men i vejledningen til bekendtgørelsen fastslås det, at et regelmæssigt tilsyn med kommunens leverandør af rottebekæmpelse er nødvendigt. Naturstyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne lever op til sine forpligtigelser i forhold til at sikre en effektiv rottebekæmpelse. For Naturstyrelsens vedkommende har der været tale om en årlig kontrol af kommunerne i forbindelse med deres årlige indberetning. Herudover føres tilsyn med kommunens sagsbehandling i forbindelse med klager. Med den nye database, som sikrer en løbende opdatering af datagrundlaget, vil det være muligt også at reagere på baggrund af aktuelle problemstillinger. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med markedsføringen og anvendelsen af rottebekæmpelsesmidler. Kontrollen med markedsføring og opbevaring føres hos forhandlerne og skadedyrsbekæmperne. Kontrollen føres ud fra en risikobaseret tilgang, hvor kontrollen prioriteres der, hvor der er en risiko for overtrædelser. Kontrollen med anvendelsen på selve lokaliteten for bekæmpelsen foretages af Kemikalieinspektionen ved at følge op på de indberetninger Kemikalieinspektionen modtager, dels fra NaturErhvervstyrelsen (18 sager i 2014), som fører tilsyn hos jordbrugerne og her registrerer, at der opbevares og anvendes midler på en ulovlig måde, og dels fra kommunerne (2 sager i 2014), når de ved deres tilsyn registrerer, at midlerne opbevares eller anvendes ulovligt. Kirsten Brosbøl / Claus Torp 7
Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus
Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Kategorier af aktivstoffer i kemiske
VESTHIMMERLANDS KOMMUNE. Januar 2013 PLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER
VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Januar 2013 PLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER PROJEKT Vesthimmerlands Kommune Projekt nr. 210947 Version 2 Dokument nr. 125919480 Udarbejdet af JVI Kontrolleret af SHH
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2016-18 Vedtaget af Plan-, miljø - og klimaudvalget den 7. februar 2017 1 Indledning, formål og Lovgrundlag Fredensborg kommune har ansvaret for
Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Hotel Blicher, Ry - 14. april 2015 Velkommen til informationsmøde om Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Kirsten Søndergaard og Niels Hesthaven Sørensen Flere rotter Udfordringer Flere
Indhold Indledning... 2
Indhold Indledning... 2 Handlingsplan 2013-2015... 2 Effektiv kommunal rottebekæmpelse, der lever op til gældende lovkrav... 2 Kemiske bekæmpelsesmidler... 3 Forebyggelse af rotteproblemer... 4 Indsats
Handlingsplan for bekæmpelse af rotter i Nordfyns Kommune i perioden
Handlingsplan for bekæmpelse af rotter i Nordfyns Kommune i perioden 2016-2018 Formål og lovgrundlag Nordfyns Kommune har udarbejdet denne handlingsplan for rottebekæmpelse for perioden 2016-2018. Handlingsplanen
Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter
Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Planperiode: 2016-2018 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Status... 3 Årsag til rottetilhold... 4 Forbrug af rottegifte i perioden... 5 Status på
Handlingsplan for bekæmpelse af rotter
Handlingsplan for bekæmpelse af rotter 2016-2018. 1 Indledning Handlingsplanen er en videreførsel af handlingsplan 2013-2015, hvor det overordnede mål er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv
HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER
HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 Ballerup Kommune Vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 1. december 2015 Indholdsfortegnelse Lovgivning. 3 Ressourcer 4 Overordnede mål
Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016
Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal
Rottehandlingsplan. Køge Kommune
Rottehandlingsplan Køge Kommune 2016 til 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL FOR 2016-2018 3 3 TILDELTE RESSOURCER TIL ROTTEBEKÆMPELSEN 4 4 SUCCESKRITERIER 4 5 SÆRLIGE
Bromadiolon 24. Brugsvejledning. Må kun anvendes til bekæmpelse af mosegrise og andre studsmus på friland.
Brugsvejledning Handelsnavne (1): Godkendelse: Forbehold: Brota koncentrat mod mosegrise og andre studsmus (0,25% v.st.), Brota majs (0,01% v.st), Notrac Museblok (0,005% v.st.), Tanaco Mosegrise Majs
2013-2015. Handlingsplan for rottebekæmpelsen i Hillerød Kommune
2013-2015 Handlingsplan for rottebekæmpelsen i Hillerød Kommune By og Miljø Hillerød Kommune 2013-2015 Indledning og baggrund Hillerød Kommune skal udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse
Rottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx
Rottehandleplan 2016-2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx 2 Rottehandleplan 2016-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Glostrup... 4 3. Tildelte ressourcer...
Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter
Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter Indledning Rotter er skadegørere, der kan påføre det danske samfund store økonomiske tab, hvis de ikke effektivt holdes nede. Samtidig kan rotter
Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift
Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har
Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 329 Offentligt J.nr. 3034-0278 Den 5. april 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V, W og X (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lemvig Kommune
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lemvig Kommune 2016-2018 Indholdsfortegnelse Formål og lovgrundlag... 3 Opfølgning på handlingsplan 2013-2015... 4 Status på rottebekæmpelse i Lemvig Kommune... 5 Antal
Handlingsplan for bekæmpelse af rotter. Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima
2016-2018 Handlingsplan for bekæmpelse af rotter Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 2 Status 3 Formål med handlingsplan..
I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Handleplan for rottebekæmpelse
Handleplan for rottebekæmpelse 2014 Indholdsfortegnelse 1 Lovgrundlag...3 2 Formål med handleplanen...3 3 Målsætning...3 4 Tildelte ressourcer...3 5 Indsatsområder...4 6 Ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme
Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune
Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Weile-Skadedyrsrådgivning November 2014 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Status på rotteområdet 4 Målsætning 5 Overordnede
Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter
1 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 1. revision 2015 Planperiode: 2016 til 2018 Indledning I 2012 udarbejdede Assens Kommune den første rottehandlingsplan. Handlingsplanen blev udarbejdet
ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015
ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR LOVGRUNDLAG 3 FORMÅL 3 MÅLSÆTNING 3 INDSATSOMRÅDER 4 BESKRIVELSE AF TILTAG TIL OPNÅELSE AF BESKREVNE INDSATSOMRÅDER 4 1. INFORMATION OM
Ændring af vilkår for kontrol af virksomhedens udsendelse af luftforurening.
Svendborg Kraftvarmeværk Bodøvej 15 5700 Svendborg Att. Niels Christian Hansen Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00158 Ref. Johje/olkri Den 5. december 2008 Svendborg Kraftvarmeværk. CVR-nr: 29-18-97-30
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lejre Kommune
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lejre Kommune 2016 2018 Det har siden 1. januar 2013 været et krav, at alle kommuner skal have en handlingsplan for den kommunale rottebekæmpelse og at handlingsplanen
Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding
AffaldPlus Slagelse forbrænding Dalsvinget 11 4200 Slagelse v/ Ole J. Andersen Peter Valsøe MST- Roskilde J.nr. Ref. anbri Den 31. marts 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Rudersdal Kommune
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Rudersdal Kommune 2013-2015 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund...3 Overordnede mål for rottebekæmpelsen...4 Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen...5 Målelige
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Rottehandlingsplan 2013-2015
Miljø- og Teknikforvaltningen Rottehandlingsplan 2013-2015 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 SIDE 2 Indhold Indledning...
Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune
Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune 2013-2016 Side 1 Indledning og baggrund Rotter er skadedyr, der kan forvolde skader på kloakker og ejendomme, når de søger efter mad og levesteder. Det største
Til de på høringslisten anførte
Til de på høringslisten anførte Jord & Affald J.nr. MST-7779-00225 Ref. Mamun, Lilma Den 7. november 2012 Udsendelse i høring af tre bekendtgørelser: Bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet
Handleplan for rottebekæmpelse i Vordingborg Kommune
i Vordingborg Kommune 2014-2016 September 2013 1. Indledning Rotter er uønskede dyr i Danmark, fordi de kan forårsage massive bygningsskader og sprede forskellige sygdomme, herunder flere alvorlige sygdomme,
Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt
Miljøstyrelsens vejledning om vurdering og godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler
Miljøstyrelsens vejledning om vurdering og godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Kategorier af aktivstoffer i kemiske rotte- og
Bilag Sprøjtning golfbane
Bilag Sprøjtning golfbane Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. 21. juni 2005 Formål og område 1.
Handlingsplan for rottebekæmpelse Gribskov Kommune
Gribskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rottebekæmpelse i Gribskov Kommune...4 3. Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen...4 4. Evaluering af handlingsplan 2013-15...5 4.1 Brug af gift...5
Rambøll har i ansøgningen i forhold til ovennævnte betingelser, oplyst:
Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Vestermark 16 6400 Sønderborg Sendt som digital post og på mail til Sønderborg Kraftvarmeværk I/S: skvv@skvv.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-01109 Ref. mschu/johje Den 10.
Norddjurs Kommunes. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i 2013-2015
Afdeling: Teknik og Miljø Dato: Februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Norddjurs Kommunes Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i 2013-2015 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10
HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I AARHUS KOMMUNE 2013-2015
HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I AARHUS KOMMUNE 2013-2015 1 0BFORORD Den fremtidige rottebekæmpelse skal jf. Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (lov nr. 696
Handlingsplan for bekæmpelse af Rotter i Aabenraa Kommune
Handlingsplan for bekæmpelse af Rotter i Aabenraa Kommune Maj 2013 Indledning... 3 Formål med handlingsplanen... 4 Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Aabenraa kommune... 4 Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen...
Handlingsplan for rottebekæmpelse
Handlingsplan for rottebekæmpelse 2013-2015 Indhold 1. Indledning lovgivning... 2 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen... 3 3. Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen... 4 4. Målelige succeskriterier
Plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Aarhus Kommune Rottehandlingsplan
Plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Aarhus Kommune Rottehandlingsplan 2016-2018 Handlingsplanen er udtryk for Aarhus Kommunes overordnede fokusområder og mål i forhold til den lovpligtige bekæmpelse
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune
Erhverv J.nr. MST-1230-00066 Ref. Riksb Den 21. maj 2015. Til høringsparterne
Til høringsparterne Erhverv J.nr. MST-1230-00066 Ref. Riksb Den 21. maj 2015 Høring over udkast 5 bekendtgørelser, til 5 bekendtgørelser, der følger der op implementerer på lov om lov nr. xx om anmeldeordning
Vejledning i fældefangst
Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst
Direktivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet
Se adresseliste Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-600-00004 Ref. asj Den. maj 2013 Høring om ny bekendtgørelse om brug af gas ved skadedyrsbekæmpelse Miljøstyrelsen sender hermed forslag til ny bekendtgørelse
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
I det følgende vil Miljøstyrelsen fremkomme med de bemærkninger, som jeres henvendelse giver anledning til.
Landboforeningen Gefion Fulbyvej 15 4180 Sorø Erhverv J.nr. MST1240-00260 Ref. Tisov/Suish Den 12. juli 2010 Landboforeningen Gefions henvendelse til Ombudsmanden vedr. kommunernes administration af reglerne
UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016
UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi
2008 rekordår for antallet af anmeldelser
28 rekordår for antallet af anmeldelser De årlige indberetninger for 28 fra kommunerne til By- og Landskabsstyrelsen om rottebekæmpelse i kommunerne er nu indsamlet. Statistik over rottebekæmpelse siden
ROTTEHANDLINGSPLAN
ROTTEHANDLINGSPLAN 2016-2018 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 INDLEDNING... 3 2 STATUS PÅ ROTTEOMRÅDET... 3 2.1 TILDELTE RESSOURCER PÅ ROTTEOMRÅDET... 3 3 MÅLSÆTNING... 4 4 INDSATSOMRÅDER... 4 5 TILTAG
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.
Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 842 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. april 2014 Kontor: Politikontoret
Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan
Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K
Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Reduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS
Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S
Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg Aarhus J.nr. MST-1272-00482 Ref. cllch/ulsee Den 6. juni 2013 Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen.
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere
BEK nr 978 af 01/10/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-6611-111
Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen
Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Sammenfatning Formålet med Borgerrepræsentationens beslutning er at opnå et kvalitetsløft i sagsbehandlingen til gavn for borgernes
Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153
HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I ESBJERG KOMMUNE 2013-2015
HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I ESBJERG KOMMUNE 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Vision... 4 Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter... 4 Status... 5
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt Folketingets Retsudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:8. april 2014 Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel
Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen
Den 4. maj 2017 Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Denne høring af ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen er en følge af ny husdyrregulering. Der har fra den 21. marts til den 25.
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 261 Offentligt MILJØstyrelsen 7. marts 2013 Pesticider og genteknologi J. nr. VM/NSH/kirst GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Kommissionsforordning
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark
Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark Titel: Emneord: Resume: URL: Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark Rotter, rottebekæmpelse, rotteforebyggelse,
Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse
Notat Vedrørende: Handlingsplan for rottebekæmpelse Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse Handlingsplan for rottebekæmpelse skal ifølge bekendtgørelsen som minimum indeholde: overordnede mål for
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning
Notat vedr. muligheder for permanente og midlertidige boliger til flygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Social- og Arbejdsmarked Notat vedr. muligheder for permanente og midlertidige boliger til flygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune. Generelt vedr. situationen omkring boligplacering af flygtninge i Faaborg-Midtfyn
Spredning af antikoagulante. eksponeringsrisiko for rovdyr. Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 159, 2015
Spredning af antikoagulante rodenticider med mus og eksponeringsrisiko for rovdyr Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 159, 2015 Titel: Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus og eksponeringsrisiko
Kemikalieinspektionens tilsyn og kontrol
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Kemikalieinspektionens tilsyn og kontrol Birte Børglum, Kemikalieinspektionen
Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse
Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/8/EF
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening.
Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening. 31-03- 2008 De har ved brev af 8. december 2006 rettet henvendelse til det daværende Statsamtet Sønderjylland med en klage over Miljøcenter
En analyse af rottebekæmpelsen i Odense, Hedensted og Herning kommuner i 2014 og 2015
En analyse af rottebekæmpelsen i Odense, Hedensted og Herning kommuner i 2014 og 2015 Partnerskab om giftfri rottebekæmpelse 2016 Indhold Partnerskab om giftfri rottebekæmpelse... 2 Forord... 3 Resumé...
Spørgsmål B Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at fjerne de massive gener, som naboer til minkfarme udsættes for?
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 22 Offentligt J.nr. 001-09779 Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Per Clausen (EL). Spørgsmål
Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune
Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og
Tilsynsrapport til offentliggørelse
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1270-00022 Ref. amj/ulsee Dato: 28-08-2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse H.J. Hansen Hadsund A/S Hobrovej 103, 9560
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 364 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 364 Offentligt Folketinget Udvalgssekretariatet Christiansborg 1240 København K Sendt til: Birgitte.Toft-Petersen@ft.dk 29. august 2014 Vedrørende høring over beretning
Vejledning om markedsføring af sundhedsydelser uddrag
Vejledning om markedsføring af sundhedsydelser uddrag Vejledningen er knyttet til lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af sundhedsydelser som ændret ved lov nr. 360 af 9. april 2013 (herefter loven)
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen
Samråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater og myndighedernes rolle
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 211 Offentligt T A L E 22. maj 2016 Samråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater og myndighedernes
Bekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1)
BEK nr 1755 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-029-00406 Senere ændringer
TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg
Miljøudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 28 Offentligt Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål B Af regeringens finanslovsforslag for 2013 fremgår
Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Resultat af høring af udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning til godkendelse af kemiske rotte- og musebekæmpelsesmidler
NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr: MST-679-00341 Ref. soemj Den 23. sep. 2016 Resultat af høring af udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning til godkendelse af kemiske rotte- og musebekæmpelsesmidler
Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med