Øje på beskæftigelsen 2008 / November

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen 28 / November

2 .RORIRQ Titel: Øje på beskæftigelsen Undertitel: November 28 Udgivelsesdato: 21. november 28 Version: 1. Redaktion/forfatter: LO s Afdeling for Økonomi & Arbejdsmarked Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: LO-varenr.: 216 Online ISBN: ISBN13: ISSN Rapporten kan rekvireres og læses på: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,1'/('1,1*2*+29(' INDLEDNING UDVIKLINGEN I HOVEDTRÆK... 6,17(51$7,21$/.212, 2.1. DE INTERNATIONALE KONJUNKTURER DE FINANSIELLE MARKEDER... 15,1'(1/$1'6.()7(563 5*6(/ 3.1. ØKONOMISK POLITIK DET PRIVATE FORBRUG BOLIGBYGGERIET ERHVERVSBYGGERI OG MASKININVESTERINGER $5%(-'6$5.(' 4.1. BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ SEKTORER PRODUKTIVITET

4 ,QGOHGQLQJRJKRYHGWU N,QGOHGQLQJ Den finansielle krise har medført væsentlig usikkerhed om udviklingen i dansk økonomi de næste par år. Krisen er tilmed kommet på et tidspunkt, hvor dansk økonomi allerede var på vej ned i gear. Det er nu klart, at de seneste års meget kraftige højkonjunktur for alvor er slut, og fokus er nu på, i hvor høj grad den finansielle krise vil forplante sig til den reale økonomi, med lav vækst og stigende ledighed til følge og hvor længe den kommende nedgangsperiode vil vare. Finanskrisen, som først viste sig på det amerikanske boligmarked, har det seneste år for alvor sat sig igennem på de globale finansmarkeder, med en foreløbig kulmination dette efterår. Krisen har bevirket en meget høj grad af usikkerhed på de finansielle markeder, som blandt andet har medført kraftige kurstab på aktier og obligationer i det meste af verden. Uroen har også bidraget til væsentlige rentestigninger, som dog på det seneste er blevet delvist modgået af rentenedsættelser fra centralbankerne, og der er udsigt til flere rentenedsættelser i den kommende tid. En væsentlig del af krisens påvirkning af den almindelige forbruger vil sandsynligvis ske gennem renterne og deres påvirkning af boligmarked og erhvervsklima. Boligmarkedet i Danmark, som allerede var stagneret inden finanskrisen, er i år blevet påvirket negativt af den højere rente. Derudover giver en høj rente anledning til færre investeringer. Et lyspunkt i den nuværende situation ses dog i udviklingen i priserne på olie og fødevarer, som efter rekordhøje niveauer i juli 28 endelig er begyndt at falde, hvilket vil bidrage til væsentligt lavere inflation fremadrettet. Dette kombineret med fornuftige lønstigninger, skattelettelser og endnu en suspension af SP-ordningen vil bidrage til at holde hånden under husholdningernes realøkonomi og forbrugsmuligheder. Derudover står Danmark godt rustet i forhold til at håndtere en økonomisk afmatning. Den kraftige højkonjunktur har medført en markant stigning i beskæftigelsen mellem 24 og 27, med en historisk høj beskæftigelse og en historisk lav ledighed til følge. De seneste års pres på arbejdsmarkedet har bevirket, at mange, som tidligere var på kanten af arbejdsmarkedet, har fundet beskæftigelse til gavn for dem selv og samfundet som helhed. Det er vigtigt, at vi ikke taber disse gevinster på gulvet i den kommende tid. Manglen på arbejdskraft er dog stærkt aftagende. Ledighedskøen er nu vokset tre måneder i træk inden for bygge- og anlægssektoren, og med udsigt til 13. færre beskæftigede inden for byggeriet bør der igangsættes helt nødvendige offentlige investeringer og renoveringsprojekter, som regeringen tidligere har udskudt. Dette års aftaler om finansloven for 29, samt kommunernes og regionernes økonomi er i den henseende alt for mangelfulde. Når ledigheden begynder at brede sig til andre sektorer, stiller dette ydermere ekstra store krav til beskæftigelsespolitikken. Nye ledige fra de svagere grupper skal sikres den rette hurtige indsats, der giver dem mulighed for at komme tilbage i beskæfti- 5

5 gelse, så de ikke glider ud af arbejdsstyrken igen. Dette er ekstra vigtigt, hvis ledigheden begynder at stige endnu kraftigere, end det er forudset i denne prognose. Omlægningen af jobcentrene til rene kommunale enheder er i denne sammenhæng en forkert og hasarderet beslutning. Indsatsen overfor de ledige vil i kommunerne i højere grad blive afgjort af hensynet til den kommunale økonomi som typisk er presset snarere end af hensynet til de ledige og arbejdsmarkedets behov. 8GYLNOLQJHQLKRYHGWU N Efter den meget kraftige højkonjunktur i 25 og 26 viste dansk økonomi tegn på at være på vej ind i en periode med lavere vækst allerede i 27. BNP-væksten gearede kraftigt ned fra højkonjunkturens 3,3 pct. i 26 til mere beskedne 1,6 pct. i 27. Endvidere oplevede Danmark et samlet fald i BNP på,2 pct. i første halvår af 28. Opbremsningen i konjunkturerne var således på vej, også inden finanskrisen for alvor begyndte at rulle i dette efterår. Finanskrisens følger for den reale økonomi er fortsat underlagt betydelig usikkerhed. Med denne usikkerhed LQPHQWH vurderer LO, at den økonomiske vækst i år bliver beskedne,2 pct. Også i 29 forudser LO en svag økonomisk vækst på,3 pct., hvilket bygger på en vurdering af, at der i løbet af andet halvår 29 vil være en tendens til forbedring af situationen. Den gradvise bedring forventes at fortsætte ind i 21, hvor en vækst på knap 1½ pct. signalerer, at vi trin for trin nærmer os normale tilstande, MIWDEHO Den internationale økonomi er i høj grad præget af den finansielle krise. Krak i store finansielle virksomheder, kraftige fald i aktiekurser og en markant rentestigning har præget 28, som også har budt på en del kriseindgreb fra de forskellige regeringer og centralbanker. Den amerikanske økonomi er for alvor gået i stå, og der forventes tillige en generel afdæmpning i Europa i år, hvilket indebærer en betydelig nedgang i væksten for de danske handelspartnere, både i år og især næste år. Den samlede udlandsvækst på de danske eksportmarkeder var 3,2 pct. sidste år. I år vurderes udlandsvæksten at blive næsten halveret til 1,7 pct., hovedsageligt drevet af en markant opbremsning i andet halvår. Også næste år er der udsigt til en underdrejet international økonomi, og LO venter en samlet udlandsvækst på knap ¼ pct. Derimod skønnes 21 at blive et genopretningsår med tiltagende udlandsvækst. Finanskrisen og de mange krak også i meget store banker har givet anledning til mistillid mellem bankerne. Den manglende tillid har betydet, at lånene mellem banker er reduceret markant, og at den rente, de enkelte banker kan låne til hos hinanden, er øget væsentligt. Langt de fleste centralbanker har nedsat renten markant for at sikre likviditet til et interbankmarked præget af mistillid. Rentenedsættelserne har endnu ikke haft fuld effekt, idet rentespændet mellem centralbankernes rente og de renter, som banker, andre virksomheder og forbrugere står overfor, er steget voldsomt. I Danmark er dette yderligere forværret af, at Nationalbanken har været nødt til at øge rentespændet til ECB for at forsvare den danske fastkurspolitik. I denne prognose forventes det, at der vil ske en gradvis normalisering af forholdene på pengemarkedet. Både rentespændet mellem Nationalbanken og ECB og rentespændet mellem interbankmarkedet og centralbankerne ventes således at blive indsnævret. 6

6 På denne baggrund ventes renteniveauet for 28 som helhed at blive 5,6 pct. Allerede næste år ventes renten dog at falde til knap 5¼ pct. hvilket bl.a. er en følge af de seneste rentenedsættelser. I 21 ventes gennemsnitsrenten igen at være nået ned omkring 5 pct. Dermed er der udsigt til, at en del af det nedadgående pres på forbrug og investeringer lettes. 7DEHO+RYHGWDOIRUIUHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPL Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 84 1, 1,3 2,1 Offentligt forbrug 439 1,1 1,6 1,2 Offentlige investeringer 29 2,,8 2, Boligbyggeri 117-2,5-6,4-2,9 Erhvervsinvesteringer 23 -,5-1,7 1, Eksport 883 2,6 1,9 3,1 - heraf industrieksport 361 4,,7 4,4 Import 847 3,4 2,3 3,1 Lagerinvesteringer 1) 9,,, BNP 1.688,2,3 1, personer Beskæftigelse 2) heraf privat heraf offentlig 2) heraf støttet med løn 3) Ledighed Arbejdsstyrke 2) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct Gns. obligationsrente 4,7 5,6 5,2 5,1 Inflation 1,8 3,4 1,7 1,9 Vækst i huspriser 5,2-5,3-6,5-1,1 Lønstigningstakt 4, 4,5 4, 4, Ledighedsprocent 2,6 1,7 2,2 2,7 1) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. 2) Forårets strejker i den offentlige servicesektor indebar, at de strejkende rent teknisk er blevet posteret som værende på orlov. I den definition af beskæftigelsen, som bruges til prognoseformål, indgår personer på orlov normalt ikke. Her er det vurderet som værende mest hensigtsmæssigt at inkludere de strejkende i den offentlige beskæftigelse. Strejken vurderes at betyde en korrektion på 6-7. personer, 3) Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, offentlig virksomhedspraktik, servicejob, voksenlærlinge samt fleks- og skånejob. Støttet beskæftigelse med løn er opgjort som fuldtidspersoner, mens man i nationalregnskabet opererer med et gennemsnitligt antal beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Finanskrisen har også medvirket til kraftigt faldende priser på olie og fødevarer. Det giver anledning til væsentligt lavere inflation og derfor højere reallønstigninger og mere købekraft. Samtidigt øges centralbankernes manøvrerum til at sænke renterne. Den internationale finanskrise vil lægge en dæmper på den danske eksport i år og næste år. Dertil kommer et underliggende fald i olieproduktionen, som også trækker 7

7 eksporten ned. Eksportvæksten ventes derfor at blive godt 2½ pct. i år, hvilket er relativt beskedent. Samtidig ventes væksten i importen at blive knap 3½ pct. i år, hvilket også er relativt behersket som følge af den generelt afdæmpede indenlandske efterspørgsel. Næste år ventes både import- og eksportvækst at blive dæmpet yderligere til hhv. knap 2 pct. og ca. 2¼ pct., mens 21 byder på en lidt større vækst i udenrigshandelen. I år er der udsigt til, at nettoeksporten bidrager negativt til BNP-væksten, mens bidraget er nogenlunde neutralt de to følgende år, MIWDEHO En nærmere gennemgang af den internationale udvikling og de finansielle markeder findes indslwho Det private forbrug var en væsentlig vækstmotor under højkonjunkturen, men sidste år voksede privatforbruget kun med 2,4 pct. Dette lå over gennemsnittet de seneste 1 år, men væsentligt under forbrugsvæksten de tre foregående år. I år ventes væksten i det private forbrug at aftage til blot 1 pct. De høje renter, det faldende boligmarked, samt en høj inflation og generel usikkerhed om den økonomiske situation lægger en dæmper på forbruget i år. Modsat vurderes en fortsat stigning i beskæftigelsen i år og skattelettelserne at bidrage til at holde forbrugsvæksten oppe. I 29 vil både yderligere skattelettelser og et markant fald i inflationen, som bl.a. indebærer ganske pæne reallønsstigninger, medvirke til at øge forbruget, på trods af fortsatte fald i boligpriserne og faldende beskæftigelse. Erhvervsinvesteringerne voksede med 4,2 pct. sidste år, hvilket var en markant opbremsning i forhold til 26, men alligevel nok til, at erhvervsinvesteringerne bidrog fornuftigt til den økonomiske vækst i 27. LO vurderer, at opbremsningen i økonomien vil ramme erhvervsinvesteringerne både i år og næste år, dels som følge af de høje renter i år, dels det mindre kapacitetspres i virksomhederne, som følger af mindre efterspørgsel. Derfor skønnes de private erhvervsinvesteringer at falde svagt i år, og lidt kraftigere næste år. I takt med, at økonomien ventes at blive forbedret sidst i prognoseperioden, skønnes investeringerne at begynde at stige igen i 21. Det er generelt et væsentligt fald i bygningsinvesteringerne, der driver den negative udvikling i erhvervsinvesteringerne i år og næste år. Maskininvesteringerne udvikler sig mere moderat. Efter flere år med tocifrede vækstrater, steg boliginvesteringerne sidste år med 4,8 pct. og i år ventes et fald i boliginvesteringerne på 2,5 pct. Der er en tæt sammenhæng mellem boliginvesteringerne og udviklingen på ejerboligmarkedet, og med udsigt til fortsatte fald i boligpriserne vurderes boliginvesteringerne at falde relativt kraftigt igennem hele prognoseperioden. Det offentlige forbrug forventes at stige med 1,1 pct. i år. Der er således tale om en nedjustering på ¼ pct. point i forhold til MHSnEHVN PDM. Nedjusteringen er en følge af, at det offentlige forbrug lå lavere, end forventet i første halvår af 28. Det vurderes fortsat, at den lavere offentlige forbrugsvækst i år skyldes kombinationen af den forsinkede vedtagelse af finansloven for 28 og kommuner og regioners besparelser, som følge af forårets strejker på det offentlige område. Begge disse besparelser vurderes at have karakter af udskydelse af offentligt forbrug, hvorfor det skønnes, at væksten tager til i anden halvdel af 28 og ind i 29 for at indhente det tabte, særligt på sundhedsområdet. Dette indebærer en højere vækst i det offentlige forbrug næste år, mens den offentlige forbrugsvækst igen ventes at være omkring 1¼ pct. i 21. Dette er over regeringens mål for den offentlige forbrugs- 8

8 vækst i 215-planen, men det bygger på en vurdering af, at behovet for forbedret offentlig service ikke kan løses uden en højere forbrugsvækst, end den regeringen lægger op til. Samlet voksede den indenlandske efterspørgsel med 1,9 pct. i 27. I år og næste år er der udsigt til væsentligt lavere vækstrater for både privat forbrug og investeringer, hvilket indebærer, at den indenlandske efterspørgsel blot stiger med omkring ½ pct. Først i 21 ventes væksten i den indenlandske efterspørgsel igen at tage til. Udsigterne for den indenlandske efterspørgsel beskrives nærmere i NDSLWHO Højkonjunkturen har givet anledning til en historisk høj beskæftigelse og uhørt lav ledighed, og har dermed i høj grad været til gavn for lønmodtagerne. Omvendt har arbejdsmarkedet også vist sig yderst fleksibelt med kraftige stigninger i både arbejdsstyrke og arbejdstid, i en periode hvor den underliggende demografiske udvikling trækker den modsatte vej. Sidste år nåede beskæftigelsen et historisk højt niveau på personer, efter en årsstigning på hele 79. personer. Som følge af udviklingen i første halvår af 28 ventes beskæftigelsen også at stige i år, men i takt med, at den økonomiske opbremsning slår igennem i andet halvår, forudses et begyndende fald i beskæftigelsen. Set over hele året forventes beskæftigelsen imidlertid at stige med ca. 32. personer. Afmatningen i den danske økonomi ventes for alvor at ramme beskæftigelsen de to kommende år. Generelt er beskæftigelsen dog fortsat høj i hele prognosen. På trods af det afdæmpede vækstbillede er ledigheden fortsat med at falde igennem 28, og den nåede i september ned på blot 44.8 fuldtidsledige. Ledighedsfaldet er imidlertid aftaget, og de første tegn på stigende ledighed har vist sig inden for byggefagene de seneste tre måneder. På den baggrund forventer LO, at ledigheden vil stige resten af året, således at årsniveauet for ledigheden ender omkring 5. fuldtidspersoner i år. Ledigheden skønnes at fortsætte med at stige igennem 29 og et godt stykke ind i 21, således at den når op på omkring 8. fuldtidspersoner i 21. Der er således udsigt til næsten en fordobling af ledigheden. De seneste års meget stærke vækst i beskæftigelsen har medført, at det er lykkedes at få øget erhvervsdeltagelse blandt relativt svage grupper ud på arbejdsmarkedet, heriblandt indvandrere og ældre. Samtidig er antallet af udenlandske arbejdere steget væsentligt. Samlet set er det lykkedes at øge arbejdsstyrken betragteligt. I hvor høj grad, denne udvikling tilbagerulles i den kommende lavvækstperiode, er usikkert. Set over hele prognoseperioden ventes arbejdsstyrken at falde med samlet 17. personer, hvilket er i samme størrelsesorden som den underliggende demografiske udvikling. Dermed er vurderingen, at det er muligt at fastholde en betydelig del af de svagere grupper, som har vundet fodfæste på arbejdsmarkedet i de seneste år. Denne effekt kommer ikke af sig selv, hvorfor det er ekstra vigtigt at holde fokus på disse grupper i beskæftigelsespolitikken. Den kraftige højkonjunktur og det markante ledighedsfald, vi har set siden årsskiftet 23-4, har ikke ført til uholdbare forøgelser af lønstigningstakterne. I 27 var lønstigningstakten 4, pct., hvilket i store træk er i overensstemmelse med overenskomstresultatet fra foråret 27. Ledighedsniveauet forventes fortsat at være lavt i år. På den baggrund forventes en lønstigningstakt omkring 4,5 pct. i år, hvilket indebærer, at overenskomstresultatet suppleres af en moderat lønglidning. I 29 og 21 9

9 ventes presset på arbejdsmarkedet at være dæmpet så meget, at lønstigningstakten aftager til omkring 4 pct. Forbrugerpriserne er steget voldsomt i første halvår af 28. Det er altovervejende de kraftigt stigende energi- og fødevarepriser, der har drevet udviklingen, og efter olieog fødevarepriserne er faldet, er også de danske forbrugerpriser fulgt med ned. Den høje inflation i første halvdel af 28 er dermed primært kommet udefra. På baggrund af udviklingen i år skønnes forbrugerpriserne at stige med 3,4 pct. i år, men i takt med, at de lavere energi- og fødevarepriser får effekt, ventes det, at inflationen aftager til omkring 1¾ pct. næste år, mens inflationen er tilbage på det normale niveau på omkring 2 pct. i 21, Det indebærer, at reallønsfremgangen forventes at blive beskeden i år på omkring 1 pct., mens reallønnen stiger omkring 2 pct. de to næste år. Udviklingen på arbejdsmarkedet beskrives nærmere i NDSLWHO Vækstbilledet i 27, hvor højkonjunkturen sang på sidste vers, viste vækstbidrag fra privatforbrug og investeringer, men også et negativt bidrag fra nettoeksporten. Opbremsningen i 28 ses også primært i den indenlandske efterspørgsel, hvor vækstbidraget fra privat forbrug mere end halveres til ½ pct. point, mens vækstbidraget fra investeringerne reduceres med godt et procent point. Den gradvise vækstfremgang igennem 29 og 21 vurderes at komme fra en udvidelse af privatforbruget, når usikkerheden har lagt sig, og stigningerne i de disponible indkomster begynder at vise sig. Investeringerne giver imidlertid samlet set et negativt bidrag til væksten i hele prognoseperioden, hvilket hovedsageligt stammer fra de sløje udsigter for bolig- og bygningsinvesteringerne. Endeligt neutraliseres det negative bidrag fra nettoeksporten, MIWDEHO 7DEHO9 NVWELGUDJWLOnUOLJVWLJQLQJL% Pct. point Privat forbrug 1,2,5,7 1, Offentligt forbrug,3,3,4,3 Offentlige investeringer -,2,,, Boligbyggeri,3 -,2 -,4 -,2 Erhvervsinvesteringer,5 -,1 -,2,1 Nettoeksport -,2 -,3 -,1, Lagerinvesteringer -,3,,, %13 Anm.: De årlige ændringer summer ikke nødvendigvis til totaltallet på grund af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. 1

10 ,QWHUQDWLRQDO NRQRPL I første halvdel af 28 er den internationale økonomi stadig vokset pænt. Sammenvejet med de danske eksportandele steg den i alt med 2,2 pct. sammenlignet med første halvdel af 27. Det ligger tæt op af vurderingen i den sidste udgave af MH Sn EHVN, hvor vi forventede en international vækst på 2,1 pct. i 28. Den helt store begivenhed eller måske snarere række af begivenheder det seneste år på den internationale scene har været den fortsatte finanskrise. I sidste udgave af MHSn%HVN forudså vi en gradvis tilbagevenden til normale forhold på kapitalmarkederne. Denne normaliseringsproces har desværre ikke fundet sted. Vi har derfor set os nødsaget til at nedjustere forventningerne til udlandsvæksten i anden halvdel af 28, samt 29 og 21. I foråret var et af temaerne derudover de kraftige stigninger i råvare- og fødevarepriser. De seneste måneder har budt på meget kraftige fald i priserne på de internationale markeder. Inflation er derfor ikke længere en hindring for en friere ageren fra centralbankernes side. I dette afsnit vil vi sætte særligt fokus på den fortsatte finansielle krise og betydningen for økonomien uden for finanssektoren. 'HLQWHUQDWLRQDOHNRQMXQNWXUHU USA s økonomi voksede med 2,3 pct. i første halvdel af 28, hvilket stadigvæk er en høj vækstrate også i forhold til 27, hvor væksten var 2, pct. Vi forventer dog stærkt faldende vækst i andet halvår af 28 og i 29, også presset af en stærkt stigende ledighed. Ledigheden udgjorde i oktober 6,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er en stigning på,4 pct. point fra niveauet i september måned. Den internationale finanskrise startede i USA, hvor de lave renter på statsobligationer og andre værdipapirer forstærkede jagten efter et højere udbytte. Boligobligationer blev svaret på denne søgen. Finansielle institutioner, pensionskasser og forsikringsselskaber købte stort op i disse obligationer, der af de bureauer, der vurderer risiko på forskellige aktiver, fejlagtigt blev stemplet som sikre papirer. En stadig højere lånerente fik dette korthus til at kollapse. Stadig flere boligejere kunne således ikke betale renter og afdrag på gæld, og huspriserne begyndte at falde. I markedet bredte der sig en dyb skepsis over for disse obligationer. Det fik renten til at stige yderligere, og endnu flere boligejere fik problemer. Problemerne for de amerikanske boligobligationer spredte sig hurtigt. Der var således stor usikkerhed i markedet med hensyn til, hvem der ville få tab på investeringer i disse obligationer. Det betød, at lånemarkedet bankerne imellem brød sammen. Det blev derfor sværere for bankerne at låne, og hvis det endelig kunne lade sig gøre, blev det til en markant højere rente. Det har givet anledning til yderligere problemer for de mest udsatte banker. Særligt de banker, der har haft den mest aggressive udlånspolitik. Den internationale krise har givet anledning til konkurser blandt nogle meget store finansielle selskaber i USA. Meget store og indtil for nyligt solide banker er gået 11

11 konkurs. Det drejer sig om investeringsbanken Bear Sterns, der blev opkøbt af JP Morgan Chase, Merrill Lynch, der blev opkøbt af Bank of America, og Lehman Brothers, der gik i betalingsstandsning. Derudover har den amerikanske stat overtaget ansvaret for Fannie Mae og Freddie Mac, der modsvarer de danske realkreditinstitutter. De højere renter og de lavere huspriser vil lægge en betydelig dæmper på væksten i USA. I modsat retning trækker de seneste prisfald på olie, MIILJXU. Olieprisen har forholdsvis stor betydning for prisudviklingen i USA. Derudover har den amerikanske centralbank også reageret kraftigt ved at sænke renten fra midten af 27, hvor den var 6,25 pct., til 1 pct. i dag. )LJXU2OLHSULVHURJGROODUNXUV 18 Oliepris i dollars Oliepris i kroner (højre akse) 7 1 Dollarkurs Anm.: Sidste observation er uge 45. Kilde: Global Insight Vi vurderer, at de kraftige rentesænkninger kun langsomt vil slå igennem på interbankmarkedet og på renten på boligobligationer. Vi forventer derfor en lav vækst i andet halvår af 28, således at den samlede vækst bliver 1,4 pct. I 29 forventes der negativ vækst i USA, mens der i 21 forventes en vækst på 2, pct. Det er stadig lidt under det normale niveau for USA. I Tyskland er en kort periode med positive forventninger blandt virksomheder og forbrugere blevet afløst af fornyet pessimisme. Det tyske IFO-indeks, der angiver virksomhedernes forventninger til fremtiden, er således faldet meget hurtigt til et niveau på 9, MI ILJXU. Det ligger kun lige over de lave niveauer fra samt Hvis man ser på underkomponenter, er billedet endnu mere negativt. De nuværende forhold vurderes således at være lidt bedre, end det totale indeks, mens de for konjunkturerne meget vigtige forventninger til fremtiden nu ligger på det laveste niveau siden genforeningen. Det meget kraftige fald på det seneste halve år kan indikere, at tilliden til fremtiden i de tyske selskaber skal endnu længere ned. Forbrugertilliden er også faldet men ikke helt så hurtigt som selskabernes forventninger. Forbrugertilliden ligger således på minus 1, hvilket ligger tæt på gennemsnittet for den seneste 17 års periode

12 Forbrugertilliden er således stadig understøttet af en forholdsvis lav ledighed og en stigende beskæftigelse. Som for Danmark er der også en vis forsinkelse, før en lav vækst i selskaberne slår igennem i en stigende ledighed. )LJXU)RUEUXJHUWLOOLGRJ,)2LQGHNV7\VNODQG &! "# $% '!()+*-,/ Forbrugertillid IFO indeks (højre akse) Anm.: Sidste observation oktober 28. Kilde: Global Insight. Lørdag den 15. november mødtes G2, der består af repræsentanter fra 19 af 25 største økonomier i verden samt EU. På mødet var den internationale finansielle krise på dagsordenen. På mødet blev der ikke aftalt konkrete initiativer. I udtalelsen fra mødet blev der lagt vægt på at de enkelte lande og centralbanker fortsat skulle føre en ekspansiv penge- og finanspolitik. Derudover blev der lagt op til større gennemsigtighed for finansielle aktiver og annonceret et arbejde hen imod fælles regler for solvenskrav og kapitaldefinitioner i den finansielle sektor. I resten af Euroland forventes der, som i Tyskland, en markant lavere vækst. Det vil lægge pres på den offentlige sektors finanser i de fleste europæiske lande. I Frankrig forudses nu et underskud på statens finanser i 28 svarende til 2,9 pct. af BNP. I 29 forventes dette underskud at stige til 3,9 pct. af BNP. Italien og Portugal forventes også at få underskud på over 3 pct. af BNP i 29, mens Spanien forventes at få et underskud på 2,9 pct. af BNP. Tysklands underskud er lidt mindre, kun,3 pct. i 28. Det forventes at stige til,8 pct. i 29. De store underskud i Italien, Spanien, Portugal og Frankrig betyder, at disse lande kun vanskeligt kan stimulere væksten gennem en udvidelse af det offentlige forbrug eller investeringer. Der er dog annonceret diverse tiltag, der kan understøtte den indenlandske efterspørgsel. På trods af disse tiltag er det generelle billede af væksten i Euroland negativt. 13

13 %RNV2YHUVLJWRYHUGHQ NRQRPLVNHXGYLNOLQJL(XURSD 6YHULJH Relativt pæn vækst i den nuværende situation på knap 1-1½ pct. drevet af skattelettelser og dermed større privat forbrug. )UDQNULJ +ROODQG %HOJLHQ 1RUJH,WDOLHQ 6WRUEULWDQQLHQ )LQODQG Vi forventer en meget lav vækst, i 29 endda svagt negativt. De franske lønstigninger vil være meget begrænsede i 28 og 29, omkring 2 pct. Holland klarer sig pænt gennem 28 båret frem af høje vækstrater i investeringerne. 29 og 21 vil dog byde på lavere vækst. Der forventes en betydelig afdæmpning af væksten. Norge har haft meget høje vækstrater drevet af privat forbrug. Der forventes aftagende vækst. Væksten vil dog stadig i 28, 29 og 21 ligge over de fleste lande i Europa. Italien har haft lavvækst i de seneste fire år. Denne trend fortsættes, og italienerne vil hverken komme over 1 pct. i vækst i år eller de to næste år. Storbritannien har haft en høj og meget stabil vækst i de seneste 1 år. Men i år og næste år forventes et fald i investeringerne og meget lav vækst i det private forbrug. Den engelske centralbank har nedsat renten meget aggressivt for at sikre mod recession. Finsk økonomi er fortsat relativt stærk. Den ekstremt høje vækst på 4½-5 pct. i 26 og 27 afløses dog af vækstrater på omkring 1-2 pct. Kilde: Global Insight samt egne beregninger og skøn. Fremadrettet tegner der sig et billede af en markant lavere vækst på de danske eksportmarkeder, MIWDEHO. Fra et niveau på 3,2 pct. i 27 falder væksten til 1,7 pct. i 28 og yderligere til,2 pct. i 29. I 21 forventes igen en lidt højere vækst, men stadig på beskedne 1,9 pct. Det er særligt den fortsatte vækst på nærmarkederne Sverige, Norge og Finland, der betyder, at de danske eksportmarkeder ikke går helt i sort i

14 7DEHO5HDO%13Y NVWSFW Tyskland 2,5 1,7 -,4 1,4 Sverige 2,9 1,3,4 2,3 Storbritannien 3,1 1,1 -,9 1,2 Norge 6,3 2,8 1, 2, USA 2, 1,4 -,6 2,7 Frankrig 2,1,9 -,1 1,7 Holland 3,5 2,1,2 1,6 Belgien 2,8 1,5 1, 2, Italien 1,4, -,5 1, Finland 4,5 2,4 1,1 2, Kina 11,4 1,7 9,9 9,9 Japan 2,,7,5 1,4 8GODQGVY NVWHNVSRUWY JWHW 'DQPDUN Kilde: Consensus Forecasts samt egne beregninger og skøn. De danske lønninger lå frem til 24 noget over lønstigningerne i udlandet, MI WDEHO. I 25 og 26 har de danske lønstigninger dog været på niveau med udviklingen i udlandet eksklusiv Tyskland. Det er sandsynligvis det mest rimelige sammenligningsgrundlag, fordi lønningerne i det gamle Østtyskland ved sammenlægningen startede på et alt for højt niveau i forhold til produktiviteten. 7DEHO/ QXGYLNOLQJ'DQPDUNRJHNVSRUWY JWHWXGODQG Fremstillingsvirksomhed, Danmark 4,4 3,4 2,7 3, 4,1 Fremstillingsvirksomhed, udland 2,9 2,6 2,4 2,4 2,3 Fremstillingsvirksomhed, udland u. Tyskland 3, 2,8 2,8 2,8 2,7 Anm.: Udland består af det KE-vægtede gennemsnit af udviklingen i USA, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, UK, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Finland. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik. I 27 steg forskellen igen, primært drevet af en forholdsvis høj lønstigning i Danmark. Forskellen mellem stigningen i de danske og udenlandske lønninger er dog indsnævret i den forløbne del af 28. I 29 er der udsigt til yderligere opgang i lønstigningstakten i Tyskland. IG Metall har således indgået en aftale i maskinindustrien, der indebærer en lønstigning på 4,2 pct. i perioden 1. februar 29 til 3. april 21 i forhold til oktober 28. Lønstigningen fordeler sig med 2,1 pct. i perioden 1. februar til 3. april 29 og en tilsvarende stigning i perioden maj 29 til 3. april 21. Afhængig af den økonomiske situation i den enkelte virksomhed kan perioden for den sidste del af lønstigningen udskydes til den 3. november 29. Herudover er der aftalt engangsudbetalinger på 51 euro i perioden 1. november i år til 31. januar 29 og yderligere 122 euro i september næste år. LO vurderer den samlede virkning af aftalen til en lønstigning på ca. 4 pct. i

15 På trods af de lidt højere lønstigninger er Danmarks konkurrenceevne tilsyneladende ikke under pres. Danmark er således kendetegnet ved at have et historisk højt beskæftigelsesniveau samt overskud på betalingsbalancen og den offentlige saldo. 'HILQDQVLHOOHPDUNHGHU De danske aktier er faldet markant siden aktierne toppede i oktober sidste år. Indekset udgør nu 128,6, hvilket næsten er en halvering fra niveauet i efteråret 27. Det kraftige fald er ikke afgrænset til det danske marked. Værdien af aktierne i Europa og USA er i samme periode som det danske også faldet til omkring det halve. Det særlige ved det danske aktieindeks er, at det stadig ligger over niveauet fra starten af 2 med omkring 25 pct. De udenlandske aktieindeks har tabt næsten halvdelen af deres værdi i forhold til dette år. De meget kraftige fald i aktiekurserne skal ses i lyset af den finansielle krise. De manglende lånemuligheder indebærer, at mange institutionelle investorer er blevet tvunget til at sælge ud af aktier. Derudover har forventningerne til lavere vækst også indebåret, at forventningerne til virksomhedernes indtjening er faldet. Det lægger selvfølgelig en dæmper på aktiekursen. )LJXU$NWLHNXUVXGYLNOLQJHQ,QGHNVSULPR,QGHNVSULPR KAX, Danmark Standard & Poor's 5 composite,usa 1 5 Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 45. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. Den amerikanske centralbank har haft en meget aggressiv rentepolitik gennem det seneste år. Renten er således blevet sænket fra 6¼ pct. til 1 pct. Denne politik har været gennemført på trods af en meget høj inflation. Inflationen har således været helt oppe på 6 pct. De faldende råvarepriser og særligt den faldende oliepris giver dog anledning til en forventning om en mere afdæmpet af inflationen. 16

16 Den lave udlånsrente fra Nationalbanken modsvares dog ikke af en tilsvarende lav kort rente. 12 måneders renten ligger således på 4 pct. Det er et meget højt spænd og siger noget om den usikkerhed, der hersker i det finansielle system i USA. Den europæiske centralbank sænkede den 6. november renten med yderligere ½ pct. point. til 3¼ pct. I forbindelse med mødet blev der kommunikeret en fortsat aggressiv kreditpolitik. Denne mere aggressive politik understøttes af forventninger om faldende inflation. Den lavere inflation betyder, at ECB mere entydigt kan fokusere på at sikre væksten i euroområdet. Vi forventer derfor yderligere rentesænkninger fra den europæiske centralbank i 28 og 29. I alt forventes yderligere tre rentesænkninger til et nyt niveau på 2,5 pct. Den danske Nationalbank forventes at følge ECB ned. Men derudover forventes der også en yderligere normalisering af forholdene, således at spændet mellem Nationalbanken og ECB s rentesatser indsnævres med ½-1 pct. point i perioden. Det skyldes forventninger om en forbedring af valutareserven ved tilbagekøb af danske aktiver fra udenlandske finansielle selskaber. Hertil bidrager også regeringens indgreb i forhold til pensionskasserne og den annoncerede investering i korte realkreditobligationer fra den sociale pensionsfond. Begge tiltag har sikret større tillid til realkreditobligationer, større udenlandske investeringer og dermed en forbedring af valutareserven. )LJXU5HQWHURJLQIODWLRQLKHQKROGVYLV86$RJHXURRPUnGHW 8 9 : ; 8 9 : ; 8 9 : ; 8 9 : ; 8 1-årig statsobligation 12-måneders rente årig statsobligation ECB's styrerente 8 7 FED's target for styrerenten Inflation måneders rente inflation Anm.: Sidste observation er uge 43. Kilde: Global Insight Den effektive kronekurs, der angiver den danske valutakurs over for et vægtet gennemsnit af valutakurserne blandt 25 af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, er faldet betragteligt det seneste halve år. Det skyldes primært den stigende dollarkurs, dollarkursen er således steget fra et meget lavt niveau på 4,7 den 18. juli i år til det nuværende niveau på 5,81 kr. Den effektive kronekurs er dog stadig forholdsvis høj, når der sammenlignes med hele den analyserede periode. På det seneste er den danske valuta styrket over for svenske og norske kroner samt engelske pund

17 )LJXU8GYLNOLQJHQLGHQHIIHNWLYHNURQHNXUVRJNURQHGROODUNXUVHQ,QGHNV,QGHNV Effektiv kronekurs DKKR/USD (højre akse) Anm.: Sidste observation er uge 45. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. Renterne er steget betragteligt fra 26 til 28. Interbankrenten er steget fra 3,6 i 26 til 3,8 pct. i 28. Renten bankerne imellem lå i 26 under renten for en 1- årig statsobligation. Den ligger nu mere end 1 pct. point over den statslige lånerente. Den samme udvikling gør sig gældende for den 3-årige realkreditobligation. Renten ligger i 28 1,7 pct. point over den statslige lånerente. LO forventer svagt faldende renter i prognoseperioden. Det betyder, at renterne stadig i 21 vil ligge betydeligt over niveauet i 26. 7DEHO5HQWHRJYDOXWDNXUVIRUXGV WQLQJHU Rente på 1-årig cibor, pct. 3,6 4,6 5,5 4,5 4,5 Rente på 1-årig statsobligation, pct. 3,8 4,3 4,4 4,4 4,4 Rente på 3-årig realkreditobligation, pct. 5,1 5,4 6,1 6,2 5,9 Effektiv kronekurs (indeks 198=1) 11,6 13,3 15,6 14,5 14,5 Anm.: Den 3-årige realkreditobligation er baseret på den toneangivende 6 pct. obligation. Kilde: Global Insight, Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn. 18

18 ,QGHQODQGVNHIWHUVS UJVHO I år er der udsigt til en stigning i den indenlandske efterspørgsel på ½ pct. Der er dermed tale om en kraftig opbremsning sammenholdt med sidste år, hvor den indenlandske efterspørgsel steg med 1,9 pct. Den lavere vækst kan tilskrives en markant nedgearing i udviklingen for såvel det private forbrug som investeringerne. Der er således udsigt til decideret fald i både bygnings- og boliginvesteringerne, mens maskininvesteringerne kun ventes at stige svagt. I 29 ventes væksten i den indenlandske efterspørgsel at stige ½ pct., efterfulgt af en lidt større fremgang i 21 på 1,4 pct., primært som følge af udsigt til robust fremgang i husholdningernes reale disponible indkomst drevet af pæne lønstigninger, skattelettelser, fortsat lav ledighed samt et massivt fald i inflationen. Det vil sammen med en forventning om et markant fald i renteniveauet understøtte en skønnet stabilisering på boligmarkedet. NRQRPLVNSROLWLN Væksten i det offentlige forbrug er skønnet at udgøre i omegnen af 1,1 pct. i år, hvilket er en nedjustering på omkring ¼ pct. point i forhold til MHSnEHVN. PDM Det lavere skøn skal bl.a. ses i sammenhæng med forårets strejker blandt de offentlige ansatte inden for pleje-, omsorg- og pasningsområdet, der medfører lavere lønudgifter for kommuner og regioner. Den sene vedtagelse af Finansloven for 28 har også bidraget til at holde forbruget kunstigt lavt. De foreløbige nationalregnskabstal viser således, at det offentlige forbrug på årsbasis blot er steget med,2 pct. i 1. halvår i år. Begge disse besparelser vurderes at have karakter af udskydelse af offentligt forbrug, hvorfor det skønnes, at væksten tager til i anden halvdel af 28 særligt på sundhedsområdet. Regeringen sigter i finansloven og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 29 mod en vækst i det offentlige forbrug i størrelsesordenen 1,1 pct. Der er i nærværende prognose skønnet en stigning på 1,6 pct. i 29. Formodningen om en højere fremgang, end vurderet af regeringen afspejler besparelserne i 28, som kun delvist bliver indhentet i 28. Vækstraten er anslået at aftage til 1¼ pct. i 21. Dette er over regeringens mål for den offentlige forbrugsvækst ifølge 215- planen, men det bygger på en vurdering af, at behovet for bedre offentlig service ikke kan løses uden en højere forbrugsvækst end den, regeringen lægger op til. Som led i skattepakken Lavere skat på arbejde er indkomstskatterne i år blevet nedsat i form af en stigning i beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til 4 pct. Det maksimale beskæftigelsesfradrag er forhøjet til 12.3 kr. samtidig med, at overførsler er hævet med,6 pct. og personfradraget er sat op med 5 kr. Fra og med 29 forhøjes beskæftigelsesfradraget yderligere til 4¼ pct. og det maksimale fradrag til 13.1 kr. Desuden bliver mellemskattegrænsen hævet med 56. kr., således at top- og mellemskattegrænsen er ens. Personfradraget bliver endvidere 19

19 sat op med yderligere 5 kr. Indkomstskatten bliver dermed reduceret med ca. 7¼ mia. kr. til næste år. Aftalen betyder samtidig, at afgifterne på energi fra i år bliver reguleret med inflationen, og dermed bliver provenuet fra energiafgifterne ikke længere udhulet af de generelle prisstigninger. Finanspolitikken er i år skønnet til at bidrage positivt til den økonomiske vækst som følge af de vedtagne skattelettelser og forventningerne til stigningerne i både det offentlige forbrug og investeringer. Der er endvidere antaget et lille vækstbidrag fra finanspolitikken i 29 på trods af, at regeringens aftale med kommunerne om økonomien i 29 har lidt lavere niveau for investeringerne sammenlignet med i år, mens regeringens aftale med regionerne levner plads til en mindre stigning i investeringerne på sygehusområdet. Finanslovsaftalerne fra d. 1. november ændrer ikke på denne vurdering. De offentlige investeringer er således samlet set vurderet at stige med ¾ pct. i 29. I 21 er finanspolitikken også skønnet at trække den økonomiske vækst lidt op, hvilket bl.a. skal ses i lyset af en forventet øget udmøntning af Kvalitetsfondens midler. De offentlige investeringer er således forudsat at stige med 2 pct. i 21. Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har som led i Finanslov 29 besluttet at forlænge suspensionen af den Særlige Pensionsopsparing (SP) i 29, hvilket bidrager med en stigning i de disponible indkomster på ca. 5 mia. kr. sammenlignet med finanslovsforslaget fra august. I prognosen er det ydermere antaget, at suspensionen af SP også kommer til at gælde for 21. 'HWSULYDWHIRUEUXJ Fremgangen i det private forbrug har tabt momentum i første halvår 28, MI ILJXU. Det foreløbige nationalregnskab viser således, at det private forbrug ligger på stort set samme niveau som i andet halvår 27. Forbruget er dog steget med 2,2 pct. i årets første halvdel i forhold til samme periode året før, idet forbruget viste robust fremgang i andet halvår af 27. 2

20 )LJXU3ULYDWIRUEUXJLDOWRJHNVNOXVLYELOHU Privat forbrug Privat forbrug ekskl. biler Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Indikatorerne, der dækker 3. kvartal 28, trækker i retning af et fald i det private forbrug. Mængdeindekset for omsætningen i detailhandelen har vist tilbagegang i de seneste måneder, MIILJXU. I perioden juli-september ligger det samlede salg i detailhandelen således 3¼ pct. Lavere, end i de foregående tre måneder, og nedgangen er bredt funderet på tværs af varegrupperne. Sammenlignet med august er salget i september dog steget med,2 pct., og her har især øget salg af fødevarer og andre dagligvarer bidraget til stigningen. )LJXU'HWDLOKDQGOHQV VRQNRUULJHUHWP QJGHLQGHNV < =?>)@A B/C2D2D4DFEHGD4D 13 Detailhandlen, sæsonkorrigeret 125 < =!>)@+A-BIC4D2D2DJEHGD2D Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 21

21 Husholdningernes tilbageholdenhed i forhold til køb af ny bil har været en væsentlig faktor bag opbremsningen i det private forbrug, MI ILJXU. Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne lå således i perioden januar-oktober i år 1,3 pct. lavere, end i samme periode sidste år. )LJXU+XVKROGQLQJHUQHVN EDISHUVRQELOHUV VRQNRUULJHUHW SHUVRQELOHU 14 Husholdningernes køb af personbiler, sæsonkorrigeret SHUVRQELOHU Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Udviklingen i bilkøbet de seneste måneder peger også i retning af, at husholdningerne ser tiden an. Husholdningerne har således købt 7,9 pct. færre nye biler i 3. kvartal sammenlignet med det foregående kvartal. Siden slutningen af 27 er aktiekurserne faldet betydeligt på de fleste børser, men langt størstedelen af faldet er sket i september og oktober i år som følge af eskaleringen af den internationale finanskrise. De danske aktier er også blevet hårdt ramt. Det danske C2-indeks lå således 43 pct. lavere medio november, end ved indgangen til året. Udsving i aktiekurserne har imidlertid typisk kun en beskeden effekt på det private forbrug. Det hænger sammen med, at husholdningernes aktiebeholdninger hovedsageligt er bundet i pensionsopsparing. Dertil kommer, at danske husholdningers private opsparing i aktier er begrænset, og den er samtidig meget ulige fordelt i befolkningen. De rigeste 1 pct. har således næsten to tredjedele af husholdningernes samlede aktiebeholdninger. De mange negative stød til husholdningernes økonomi og generelle usikkerhed omkring fremtidsudsigterne som følge af finanskrisen har dog betydet, at forbrugerne har holdt igen, og det vil formentlig også afstedkomme lavere efterspørgsel efter specielt varige forbrugsgoder i de kommende måneder. Forbrugertillidsindikatoren er styrtdykket og ligger i oktober på det laveste niveau siden Forbrugertillidsindikatoren understreger dermed indtrykket af, at de dystre udsigter på boligmarkedet, forårets kraftige prisstigninger, forventningerne om 22

22 stigende ledighed og det stigende renteniveau har smittet af på forbrugernes vurdering af den aktuelle økonomiske situation. Det er imidlertid værd at hæfte sig ved, at faldet i indikatoren i høj grad er drevet af et markant fald i familiernes vurdering af den økonomiske situation for Danmark i dag, sammenlignet med sidste år, mens der kan spores en lille fremgang i familiernes vurdering af den økonomiske situation for Danmark om et år, sammenlignet med i dag. Det er sket på trods af, at familierne samtidig forventer en kraftig stigning i ledigheden i løbet af det næste år. Forbrugernes fortsatte optimisme på egne vegne er netop en af de faktorer, der forventes at medvirke til at gøre opbremsningen i det private forbrug til en kortvarig affære. Vurderingen afspejler formentlig, at ledigheden fortsat er rekordlav, der er udsigt til skattelettelser, og prisfaldene på boliger og værdipapirer har kun reduceret formuen i begrænset omfang for den gennemsnitlige husholdning. Det lader samtidig til, at forbrugerne nu forventer lavere prisstigninger i løbet af det næste år, hvilket også er med til at reducere usikkerheden. Samlet set betyder det, at det private forbrug er forudset til så småt at komme på fode igen i andet halvår 29. For 28 som helhed ventes en beskeden stigning i det private forbrug på 1 pct., hvilket dog dækker over, at udviklingen igennem 27 indebærer et betydeligt overhæng ind i 28. En del af forklaringen på den lavere vækst i indeværende år skal findes i den tilpasning, der er i gang på boligmarkedet i form af lavere priser, hvilket er blevet forstærket af det stigende renteniveau. Dertil kommer, at de kraftige prisstigninger på olie og fødevarer i år efterlader et reduceret råderum til forbrug. Fremadrettet er der udsigt til robust fremgang i husholdningernes reale disponible indkomst drevet af pæne lønstigninger, skattelettelser, fortsat lav ledighed samt et markant fald i inflationen. Hertil kommer en forventning om et betydeligt fald i renteniveauet både som følge af, at ECB nedsætter renten, og en normalisering af rentespændet til euro-renten, der vil understøtte den skønnede stabilisering på boligmarkedet. Forbrugsvæksten er på den baggrund skønnet til 1,3 pct. i 29, og der forudses en yderligere genopretning i 21 med en fremgang i forbruget på 2,1 pct. Væksten i det private forbrug når dermed ikke samme højder som i perioden 24-6, hvor forbruget årligt voksede 4-5 pct. På den anden side er væksten noget højere end i årene , hvor det private forbrug gik fuldkommen i stå i kølvandet på gennemførelsen af pinsepakken fra Generelt vil det private forbrug vokse mindre, end de disponible indkomster. Forventningen er derfor, at forbrugskvoten vil falde lidt i prognoseperioden. Detailhandelen er samlet skønnet til at reducere væksten i det private forbrug med ¼ pct. point i år, MIWDEHO. I 29 er detailhandelen forudset til at bidrage til at trække fremgangen i det private forbrug op med,3 pct. point, og yderligere ½ pct. point i

23 7DEHO9 NVWLIRUEUXJHWIRUGHOWSnXQGHUJUXSSHU 9 NVW 9 NVWELGUDJ $QGHO Pct Pct Pct.point Detailhandel 33,7 -,5 1, 1,5 -,2,3,5 Bolig 19,7 2,5 1, 1,,5,2,2 Øvr. tjenester 28,3 3,8 3,6 3,4 1,1 1, 1, Biler 6,2-9, -9, 4,4 -,5 -,5,2 Øvr. forbrug 1) 12,1 1, 1,9 1,4,1,2,2 )RUEUXJLDOW 1) Øvrigt forbrug består af turistrejser, energi, benzin og kollektiv transport. Anm.: Summen af vækstbidragene kan afvige fra den samlede vækst som følge af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Forbruget af tjenester ekskl. boligbenyttelse er vurderet til at stige med 3¾ pct. i år. I både 29 og 21 påregnes væksten i tjenesteforbruget tilsvarende at udgøre i omegnen af 3½ pct., og forventes derfor at være den væsentligste bidragsyder til fremgangen i det private forbrug. Husholdningernes bilkøb er skønnet til at falde med 9 pct. i år, og dermed trække væksten i det private forbrug ned med ½ pct. point. Bilkøbet forudses at fortsatte nedgangen i 29, og i 21 forventes en vending i bilkøbet i takt med, at økonomien kommer ind i et mere normalt vækstforløb. Øvrigt forbrug forventes i år at bidrage med,1 pct. point til stigningen i det private forbrug og marginalt mere i de kommende år. Den skønnede fremgang i prognoseperioden kan primært tilskrives en fortsat tendens til øget forbrug af transport og kommunikation, herunder IT, bredbånd og mobiltelefoni. %ROLJE\JJHULHW Prisfaldet på boligmarkedet, der satte ind i andet halvår 27, er fortsat i den forløbne del af 28. Danmarks Statistiks indeks for prisen på enfamiliehuse er således på landsplan faldet med 2,7 pct. fra 2. kvartal 27 til 2. kvartal 28, MI ILJXU. Realkreditrådets ejendomsprisstatistik for 3. kvartal 28 peger ydermere i retning af et fortsat fald i stigningstakten, idet prisen på parcel- og rækkehuse er faldet med 5,2 pct. på årsbasis. 24

24 )LJXU8GYLNOLQJHQLEROLJSULVHURJE\JJHUHQWHU 3FW 3 25 Årsstigning i prisindeks for enfamiliehuse Kort byggerente (højre akse) Årsstigning i kontantpris på parcel- og rækkehuse Lang byggerente (højre akse) 3FW Anm.: Korte og lange byggerenter er opgjort på ugebasis. Sidste observation er for uge 45. Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik samt egne beregninger Stemningsskiftet på boligmarkedet kommer også til udtryk i den kvartalsvise udvikling. Fra 2. kvartal til 3. kvartal 28 er kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse således faldet med 1,5 pct. ifølge Realkreditrådet, og det er fjerde kvartal i træk, at kvartalsstigningstakten er negativ. Siden boligpriserne toppede i 2. kvartal sidste år, er priserne dermed reduceret med 5,3 pct. i nominelle termer. Udviklingen i huspriserne på landsplan dækker over betydelige regionale forskelle. Prisfaldet har spredt sig til stort set alle regioner, men boligpriserne er ikke overraskende faldet mest i de områder, der i høj grad har drevet de senere års kraftige stigninger i boligpriserne. Det gælder særligt i Hovedstadsområdet og dele af Region Sjælland. Det er kun i Region Syddanmark, at priserne fortsat holder skansen. Afmatningen på boligmarkedet skal ses i sammenhæng med stigningen i renteniveauet siden 25, og særligt stigningen i den korte byggerente. Ændringer i denne slår således igennem forholdsvis hurtigt, idet ca. 4 pct. af realkreditinstitutternes samlede udlånsmasse i 3. kvartal 28 er rentetilpasningslån eller variabelt forrentede lån med renteloft, hvor den månedlige ydelse er afhængig af udviklingen i de korte renter. Den vigende udvikling i boligpriserne er sket sideløbende med, at antallet af handlede enfamiliehuse er reduceret. Handelsaktiviteten ligger nu på et lidt lavere niveau, end i perioden op til indførelsen af de afdragsfrie lån, der medvirkede til at sætte gang i såvel omsætning som boligpriser, MIILJXU. 25