CVR-nr / CELF Årsrapport 2013

Transkript

1 CVR-nr / CELF Årsrapport 2013

2 Indhold 1. Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Præsentation af institutionen Årets økonomiske resultat Årets faglige resultater Hoved- & nøgletal Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal Forventninger til det kommende år Målrapportering Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter Særlige specifikationer Påtegning af det samlede regnskab Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring Den uafhængige revisors påtegning

3 1. Ledelsesberetning 1.1. Institutionsoplysninger CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Kringelborg Allé Nykøbing F Telefon Internet adresse: celf@celf.dk Bestyrelsen Niels Henriksen, formand Klaus Nørholm Jørgensen, næstformand Jørgen Stub Petersen Søren Christensen Ejvind Heinecke Dennis Fridthjof Steen Koch Rasmussen Linnéa Treschow Doris Kimer Leo Christensen Medarbejderrepræsentant med stemmeret Kent W. Nielsen Medarbejderrepræsentant uden stemmeret Derek Curry Elevrepræsentant med stemmeret Valon Saciri 2

4 Elevrepræsentant uden stemmeret Maria Jørgensen Daglig ledelse Adm. direktør Michael Bang Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 1.2. Præsentation af institutionen Mission: At udvikle og gennemføre uddannelse til gavn for den enkelte, erhvervslivet og samfundet Skolen ser det som sin opgave gennem erhvervsrettede uddannelser, kurser og andre formidlingsaktiviteter til unge og voksne at medvirke til, at de kan begå sig på et globaliseret arbejdsmarked, der stiller krav om såvel faglige som personlige kompetencer, kreativitet og nytænkning samt omstillingsparathed. Skolen ønsker herigennem at spille en aktiv og initierende rolle i erhvervs- og samfundsudviklingen i lokalsamfundet. Vision: At have tilfredse kunder og medarbejdere samt orden i økonomien Skolen vil løbende udvikle og tilbyde uddannelser og andre serviceydelser på et højt pædagogisk og fagligt niveau, der tilgodeser ønsker og behov fra såvel uddannelsessøgende, videregående aftagerinstitutioner som erhvervsliv. Skolen har den ambition at være det naturlige sted for uddannelsessøgende og erhvervsliv at henvende sig i alle uddannelsesrelaterede forhold og at fremstå som en troværdig samarbejdspartner. Det være sig på det lokale, regionale eller nationale marked, og i forhold til aktiviteter hvor skolen har særlige kompetencer - også på det internationale marked. Skolen ønsker desuden at være kendt for et godt og attraktivt arbejds- og undervisningsmiljø, hvor både de uddannelsessøgende og medarbejderne trives. En forudsætning for at kunne realisere disse ambitioner er, at skolen har en sund økonomi med en effektiv anvendelse af ressourcerne, således at skolen har den nødvendige frihed til at kunne foretage investeringer i udviklingsprojekter. Opgaver Institutionens formål er at udbyde erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, normalt til niveauet for korte videregående uddannelser, efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse og i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Institutionen har tillige til formål at gennemføre rådgivning og andre ydelser med tilknytning til uddannelsesvirksomheden efter de almindelige regler om indtægtsdækket virksomhed, f.eks. systemeksport og medvirken ved uddannelsesplanlægning i virksomheder. Institutionen kan udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundede foranstaltninger. Skolen driver kostafdelinger i henhold til Undervisningsministeriets godkendelse. 3

5 1.3. Årets økonomiske resultat De følgende kommentarer er baseret på CELF s interne regnskab. Omfanget af uddannelsesaktiviteterne var årselever på uddannelserne og 119 skolehjemårselever. De tilsvarende tal for 2012 var henholdsvis og 138. Trods tilbagegangen i årselever er omsætningen næsten uændret i forhold til Dette skyldes væsentligst ændret sammensætning af aktiviteten på de enkelte uddannelser, hvor især AMU har haft fremgang. Hertil kommer, at aktiviteten for Jobcentre er steget, hvilket medfører fremrykning af afregningen af fælles- og bygningstilskud. Endvidere er tilskud til praktikpladsopsøgende arbejde øget. Skolens lønomkostninger er steget i forhold til 2012 med t.kr., hvilket skal ses i sammenhæng med en svag stigning i antal årsværk. Antallet af årselever pr. årsværk er faldet fra 7,13 i 2012 til 6,85 i Driftsomkostningerne er reduceret med t.kr. fra 2012 til De væsentligste årsager hertil er færre omkostninger til småanskaffelser (4.070 t.kr.), vedligeholdelse (928 t.kr.) og rejser (901 t.kr.). Af- og nedskrivningsniveauet for 2013 var t.kr. lavere i 2013 end Årsagen skal hovedsageligt søges i to modsatrettede forhold. Bygningsmassen i afsnit 8 i Nakskov Uddannelsescenter blev nedskrevet i Effekten heraf er t.kr. Der er i 2013, i forlængelse af den årlige gennemgang af anlægskartoteket, sket nedskrivning af anlægsaktiver for t.kr. Heraf udgør 1,498 mio. kr. grunde - den frasolgte grund under afsnit 8 i Nakskov og en rundkørsel ved Kringelborg Allé - og 1,068 mio. kr. fuld nedskrivning af skolens kunst, som hidtil har været aktiviteter til anskaffelsesværdi uden afskrivningsprofil. Nedskrivningerne er foretaget ud fra vurdering af aktivernes tilstedeværelse samt i forhold til den regnskabsmæssige praksis vedrørende aktivernes levetid. Skolen gik, jf. årets likviditetsbeskrivelse, ud af 2013 med en forbedring i likviditeten på t.kr. Den forbedrede likviditet er forårsaget dels af driftens likviditetsvirkning og dels af forsinkelse af investeringsaktiviteter. På finansieringssiden skyldes de faldende finansieringsomkostninger et usædvanligt lavt renteniveau samt en gunstig refinansiering af lånene pr. 30. september Der var i 2013 fortsat stor fokus på kompetence- og organisationsudvikling, idet arbejdet har været koncentreret om implementering af skolens markedsorienterede og pædagogiske strategier. Der er i 2013 i alt brugt t.kr. på organisationsudvikling i bred forstand Årets faglige resultater I det følgende redegøres kortfattet og på overordnet niveau for en række faglige initiativer og resultater i Der er primært fokus på de tværgående områder, idet uddannelserne belyses nærmere under målrapporteringen i kapitel 2. Organisationsforandring CELF iværksatte i 2012 en større organisationsforandring. Årsagen var et ønske om at samle og fokusere kræfterne, således at CELF er bedre rustet til at møde de kommende års pædagogiske, markedsmæssige og økonomiske udfordringer. Formålet var blandt andet at sikre fuld fokus på strategien, fokus på fastholdelse, udvikling af den tværgående pædagogik samt et øget fokus på markedsorientering og økonomisk planlægning og styring. 4

6 Organisationsforandringen indebar, at der i de enkelte uddannelsesafdelinger skulle dannes undervisningsteams med øget fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring samt fokus på elevtilfredshed og fastholdelse. OK13 på AC-området er med virkning fra august 2013 en realitet på skolens gymnasier. OK13 betød et farvel til de hidtidige normstyrede arbejdstidsaftaler til ansættelsesvilkår som for øvrige akademikere i ansat staten, herunder at arbejdet som udgangspunkt udføres på arbejdspladsen. Der er daglig dialog mellem ledelse og medarbejdere omkring OK 13 på CELF, og der er nedsat en særlig dialoggruppe, hvor SU-repræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsen i en møderække drøfter overenskomstens konkrete implementering på skolen. Administrative fællesskaber CELF er i værtsinstitution for følgende administrative fællesskaber 1. Bygningsdriftsfællesskab a. CELF b. Partnerskoler: VUC Storstrøm og Nakskov Gymnasium & HF 2. Flowsam - procesoptimering a. Procesoptimering og digitalisering af administrative forretningsgange (Business Proces Management) b. Partnerskoler: EUC Sjælland, CPH West, Københavns Tekniske Skole og SOSU Sjælland 3. Projektadministration a. Administration af projekter herunder særligt EU-projekter b. Partnerskoler: Køge Handelsskole og SOSU Nykøbing F 4. IT-drift a. Drift af IT både på administrative områder og undervisnings-it b. Partnerskole: SOSU Nykøbing Alle de administrative fællesskaber er en del af skolens bogføringskredsløb, og regnskaberne er indarbejdet i årsrapporten for CELF efter regnskabsprincipper foreskrevet af Undervisningsministeriet. Der udarbejdes for hvert af de administrative fællesskaber et særskilt regnskab, hvortil der henvises. Miljø- og Arbejdsmiljøarbejdet Året 2013 har på arbejdsmiljøområdet været præget af CELF s fokus på at styrke teamsamarbejde, nye overenskomster og arbejde for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Der er brugt ressourcer på aktiviteter og indsatser, der grundlæggende kan bidrage til, at skolens ansatte kommer glade og motiverede på arbejde. På miljøområdet er gennemført indsatser for at reducere ressourceforbruget - særligt på energiområdet med positiv effekt på både miljø og økonomi. Der henvises i øvrigt til den særskilte årsberetning for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet på CELF. Projekter Projektsekretariatet har som mål at støtte op omkring den overordnede strategi og og strategiske indsatsområder samt støtte den enkelte afdeling med henblik på ønsket udvikling. Samarbejdet i projektadministrationen er ved at finde sin form, og det er afklaret med de enkelte samarbejdspartnere, hvorledes den ønskede støtte i bedst mulig omfang ydes. Der er i 2013 kun bevilliget få projekter, hvilket skyldes, at EU-programperioden nærmer sig sin afslutning, og midlerne i programmet derfor er bevilliget, og følgelig er der ikke mulighed for at søge nye projekter. 5

7 Der har i løbet af året været stor opmærksomhed på projektresultaterne, og CELF har flere gange været i medierne på baggrund af projekterne. Samarbejdet med de tyske partnere har udviklet sig, og et permanent samarbejde er i gang med at blive formuleret. Bygninger I foråret 2013 faldt de sidste brikker på plads vedrørende afvikling af afsnit 8 på Søvej i Nakskov m 2 blev solgt til Lolland Kommune, og kommunen har samlet alle de jobcenteraktiviteter, som hidtil har været spredt ud på flere forskellige adresser i Nakskov. Frasalget var samtidig starten på en større rokade og ombygning på Campus Nakskov. Afsnit 8 indeholdt et større undervisningskøkken for EUD-indgangen Mad til Mennesker, og det skulle der findes plads til et andet sted på campus. Der var flere forskellige muligheder, men beslutningen faldt i sidste ende på området omkring det eksisterende produktionskøkken. Det er et spændende projekt, hvor undervisning og produktion kommer til at samarbejde tæt og deles om forskellige køkkenfaciliteter. En af sidegevinsterne ved den nye placering er derudover, at det eksisterende produktionskøkken, som stammer tilbage fra centeret blev bygget, bliver totalt renoveret. Frasalget af afsnit 8 og de deraf følgende arbejder med at etablere ny faciliteter har betydet, at CELF skulle finde midlertidige alternative undervisnings- og produktionskøkkener andre steder i Nakskov i det halve år, ombygningen er beregnet til at tage. Elever, undervisere og køkkenpersonale ser nu frem til, at de nye permanente køkkenfaciliteter står færdig omkring 1. marts På Merkurs Plads i Nykøbing F. har der også været større ombygninger henover sommeren, Blandt andet kantineudsalget stod over for en større renovering. Der er investeret i nye køle- og varmemontrer og andet inventar, som tilsammen er med til at mindske ventetiden og afhjælpe et smidigt og hurtigt besøgsforløb i kantinen. Også førstesalen på Merkurs Plads var genstand for en større ombygning henover sommeren. Lokalerne blev renoveret og danner nu rammer omkring et nyt karrierecenter, som blandt andet udbyder kurser målrettet til og skræddersyet for enkeltpersoner. På Holger Brodthagensvej var der en mindre rokade. SKP tømrer flyttede fra adressen til Kringelborg Allé, hvorefter der blev etableret faciliteter for bådværksted og bilsynskurser. Status på strategiarbejdet Grundlaget for CELF s strategiske indsatser findes inden for 7 tværgående områder: Oplevelsesøkonomi og turisme, Transport og logistik, Femern Bælt og Østersøregionen, Klima og energi, Forretningsudvikling, Pædagogisk udvikling samt Rammer for undervisning. I 2013 har der bl.a. været arbejdet konkret - og skabt resultater - med følgende: Oplevelsesøkonomi Der er udviklet og gennemført kurser indenfor turisme og oplevelsesøkonomi med særlig fokus på værtskab. Der har været projektarbejde på HG Business med stor opmærksomhed fra virksomheder og turistorganisationer. Folketidende samarbejdede med HG Business klassen og udgav den første levende avis i forbindelse med kommunalvalget i november. HG Business klassen sætter nye standarder for anvendelse af ny teknologi i kommunikation og markedsføring. Bygge & anlæg samt HTX involvering i udvikling og etablering af landmarks på cykelruten Berlin København (på dansk jord). Gastronom uddannelsen speciale kok. Forberedende arbejde til hovedforløb på CELF i Nykøbing F. Afholdelse af Local Cooking kokkekonkurrence 6

8 med restauranter fra Region Sjælland. Transport og logistik Øget efterspørgsel efter kurser inden for entreprenørmaskiner. Flere forløb med afklaring af ledige for kommunerne og jobcentre. Kontakt med de prækvalificerede konsortier og Joint Ventures af danske og internationale entreprenører der byder på de 4 store kontrakter til Femern Bælt projektet. Femern Bælt og Østersøregionen Dialog med Femern A/S om elevers engagement i kommende udstillingscenter på Gl. Badevej i Rødbyhavn. Skolen koordinerer og leverer efteruddannelser i programmet Klar til nye muligheder. Deltagelse i NordPlus kontaktseminar i Stockholm med det resultat, at Bergen Tekniske Skole, Kaunas Vocational School og CELF sammen ansøger både NordPlus programmet og det nye EU program ERASMUS+ om mobiliteter. Klima og energi Der er udviklet kurser der tilgodeser bæredygtigt byggeri i forhold til energiforbrug og alternative materialevalg- Ydre miljø og energi. LED belysning, klimakampagne o.l. Der er målt et fald i energiforbruget på godt KWt på 3 måneder. Forretningsudvikling Samarbejde med folkeskolerne om at afholde workshops i 9. klasse i fagene fysik, kemi, biologi og robotteknologi. I 2013 har de faglige resultater indenfor de 2 internt rettede strategier været følgende: Pædagogisk udvikling Rammer for undervisningen Et nyt fraværsregistreringssystem, UMS (User Management System) er implementeret. Der er udviklet procedurer og administrative rutiner på tværs af CELF s elevrettede jobfunktioner (lærere, vejledere, studiesekretærer m.fl.), som sikrer harmonisering af regler og indsatser. Systematiseret støttetilbud til elever med særlige behov. Udbygget samarbejdet med UU og folkeskoler på både Lolland og Falster Med udgangspunkt i resultaterne fra en antropologisk undersøgelse og behovet for øget fokus på fastholdelse af skolens elever, er processen omkring udvikling af lærerteams fortsat. Lærerteams har i 2013 konkretiseret 7+A indsatser i deres teamaftaler. Der er gennemført en klimakampagne, som har haft fokus på adfærdsændringer hos både elever og medarbejdere. Kampagnen førte til en egentlig strømbesparelse i den periode, kampagnen varede. Handlingsplan for øget gennemførelse på grund- og hovedforløb Skolen indsender hvert år en handlingsplan for øget gennemførelse til ministeriet med det mål at opnå en 95% gennemførelse i Af tabellen nedenfor fremgår de historiske tal samt resultaterne for skoleåret 2012/13 i forhold til afbrud uden omvalg på grund- og hovedforløbet. Skolen har i skrivende stund, ikke sat nye mål for de fremtidige skoleår. Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Resultat Mål Handlingsplan Skoleår 10/11 11/12 12/13 12/13 Grundforløb under ét (%) 24,0 24,72 23,7 19 Hovedforløb under ét (%) 4,0 12,20 10,8 1,4 Elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) I efteråret 2013 blev den årlige elevtilfredshedsundersøgelse gennemført. 7

9 Resultaterne blev gennemarbejdet af det eksterne konsulentfirma Ennova og var klar i slutningen af året, hvorefter der blev udarbejdet resuméer. I starten af 2014 blev resultaterne gennemgået uddannelsesvis med de enkelte uddannelseschefer, og arbejdet med at følge op på ETU gennemføres pt. i afdelingerne. De helt overordnede resultater for tilfredsheden på en skala fra 0 til 100 var som følger: Gymnasium Svarprocent (%) Tilfredshed EUD samlet Svarprocent (%) Tilfredshed Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Skolen har for anden gang valgt at sammenlægge APV (arbejdspladsvurdering i henhold til arbejdsmiljølovgivningen) og MTU (medarbejdertilfredshedsundersøgelsen). Undersøgelserne bliver gennemføres hvert andet år Konsulentfirmaet Ennova stod for indsamlingen af besvarelserne. Resultaterne fra APV og MTU var tilgængelige i starten af maj måned Resultaterne blev gennemgået både med direktionen og de enkelte chefer. Efterfølgende er resultaterne blevet behandlet i de enkelte afdelinger. Resultatet af medarbejdertilfredshedsundersøgelsen var for hele skolen i hovedtal på en skala fra 1 til 100 som følger: Svarprocent 80% 89% Arbejdsglæde Loyalitet AMU aktivitet og tilfredshed Alle medarbejdere der deltager på et AMU-kursus, bliver bedt om at evaluere kurset i det elektroniske system Viskvalitet. I oversigten nedenfor ses resultatet af AMU-aktiviteten i 2011, 2012 og I forhold til 2012 har der i 2013 været en stigning i antal deltagere på 26 % på den generelle AMU aktivitet. Der registreres kun ét CPR-nummer ved tilmelding til flere hold, hvilket betyder at en kursist godt kan være tilmeldt flere hold, men kun registreres som én deltager i opgørelsen. I oversigten ses resultatet af den samlede tilfredshedsvurdering i 2013 sammenlignet med 2011 og 2012, på spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med det kursus, du netop har gennemført? : Generelt er 91 % af kursusdeltagerne placeret i kategorien Meget tilfreds eller Tilfreds med kurset Antal deltagere Antal hold Antal evalueringer

10 Svar ift. samlet deltagerantal (%) 99,7 99,9 99,6 Meget tilfreds til Tilfreds (%) Utilfreds til Meget utilfreds (%) Hverken tilfreds eller utilfreds / ved ikke (%)

11 1.5. Hoved- & nøgletal Hovedtal Resultatopgørelse (mio.kr.) Omsætning 312,1 303,5 300,1 329,3 292,0 Omkostninger 297,3 295,2 287,2 312,2 279,4 Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 14,8 8,3 12,9 17,1 12,6 Finansielle poster -6,3-6,9-5,6-10,4-8,9 Resultat før ekstraordinære poster 8,5 1,4 7,3 6,7 3,7 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 1,0-1,0 1,8 Årets resultat 8,5 1,4 8,3 5,7 5,5 Balance (mio.kr.) Anlægsaktiver 310,0 330,0 334,4 335,7 347,1 Omsætningsaktiver 116,3 96,2 89,8 87,4 66,1 Balancesum 426,3 426,2 424,2 423,1 413,2 Egenkapital ultimo 148,3 133,2 135,2 131,1 126,7 Hensatte forpligtigelser i alt 0,0 0,0 0,0 1,0 0,0 Langfristede gældsforpligtelser 160,8 166,6 172,2 177,1 178,2 Kortfristede gældsforpligtelser 117,2 126,5 116,8 113,8 108,3 Pengestrømsopgørelse (mio.kr.) Driftsaktivitet 14,6 18,8 23,2 18,6 5,9 Investeringsaktivitet 5,3-12,5-10,5 1,3-13,7 Finansieringsaktivitet -5,7-6,5-4,9-2,3-4,9 Pengestrøm, netto 14,2-0,2 7,8 17,6-12,7 Nøgletal Overskudsgrad 2,73% 0,46% 2,43% 2,03% 1,27% Likviditetsgrad 99,18% 76,11% 76,88% 76,80% 61,03% Soliditetsgrad 34,78% 31,25% 31,87% 30,99% 30,66% Finansieringsgrad 51,86% 50,49% 51,50% 52,76% 51,34% Årselever Årselever ekskl. udlagt aktivitet Årselever, kostafdeling

12 1.6. Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal Overskudsgrad = Resultat før ekstraordinære poster x 100/ Omsætning i alt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100/ Kortfristede gældsforpligtelser i alt Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100/ Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100/ Materielle anlægsaktiver Årselever = Gennemsnitligt antal årselever inklusive kost- og deltidselever omregnet til årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. Årsværk = Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er timer Forventninger til det kommende år Indtægter Budget 2014 udviser et budgetteret regnskabsmæssigt overskud på t.kr. på baggrund af samlede indtægter på t.kr. og omkostninger på t.kr. Indtægtsbudgettet er baseret på en forventning om årselever. De budgetterede årselever for 2014 udviser dermed en stigning på 78 i forhold til regnskab Omkostninger Skolens dominerende driftsomkostning er løn. Der er i budgettet taget udgangspunkt i lønniveauet ultimo Den overenskomstmæssige lønstigning i 2014 udgør 1,1% pr. 1. april Lønbudgettet indeholder nuværende ansatte med korrektion for kendte fratrædelser og forventede nyansættelser. Hertil kommer en forventet overtidsbetaling og resultatløn. Driftsrisici Skolen har tidligere hensat til en mulig tilbagebetaling af tilskud vedrørende diverse kurser udbudt i samarbejde med en privat aktør. Skolen har ikke hørt fra ministeriets siden januar måned 2011, men hensættelsen er fastholdt i årsrapport

13 Det vurderes ikke, at der gør sig særlige driftsrisici gældende i 2014, udover at der skal prioriteres udviklingsmidler til forberedelse af den nye reform på erhvervsuddannelserne. Reformen træder i kraft efter sommerferien Finansielle risici Rentefastsættelsen på skolens realkreditgæld er baseret på EURIBOR 3 (2/3) og CIBOR 3 (1/3). Denne variable belåning er delvist rentesikret ved renteswaps, således at den aktuelle sikring udgør ca. 65% af gælden i årene og herefter 40% i årene Skolens driftskreditter er på variabelt forrentede rentebetingelser. Begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som forventes at påvirke årsresultatet for

14 2. Målrapportering I det følgende gennemgås i tabelform den af ministeriet foreskrevne målrapportering på uddannelserne. I alt Grundforløb på CELF Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Dyr, planter og natur Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Produktion og udvikling Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Strøm styring og it Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bil, fly og andre transportmidler Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bygge og anlæg Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald

15 1035 Transport og logistik Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Merkantil Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Mad til mennesker Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Sundhed, omsorg og pædagogik Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bygnings- og brugerservice Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Handelsskolernes grundforløb Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald I alt Hovedforløb på CELF Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald

16 Dyr, planter og natur Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bil, fly og andre transportmidler Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bygnings- og brugerservice Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Produktion og udvikling Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Strøm, styring og it Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Mad til mennesker Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bygge og anlæg Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald

17 Transport og logistik Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Merkantil Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Fuldførelsesprocent og årselever for erhvervsgymnasiale uddannelser Uddannelse HHX 83% 84% 71% 74% HTX 73% 73% 79% 78% Antal årselever i året, HHX Antal årselever i året, HTX Opgørelse af anden aktivitet Årselever AMU Åben uddannelse Skolehjemselever Skolepraktikelever Aktivitet udført på andre institutioners godkendelser Årselever Erhvervsuddannelser Erhvervsakademiuddannelser AMU-uddannelser Anden aktivitet Andet Aktivitet udført for andre institutioners godkendelser Årselever Erhvervsuddannelser Erhvervsakademiuddannelser AMU-uddannelser Anden aktivitet Andet

18 Antal uddannelsesaftaler - erhvervsuddannelser Årselever Antal optagne på hovedforløb i året Antal indgåede aftaler Afbrudte aftaler Antal elever med praktikaftale ultimo Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for CELF er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen (regnskabsbekendtgørelsen), Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapporten 2013 med tilhørende vejledninger. Årsrapporten for CELF er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende det kommende finansår, optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finansår tilskuddene vedrører. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i 17

19 resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. Resultatopgørelsen Statstilskud, deltagerbetaling samt andre indtægter mv. Statstilskud indregnes i takt med, at institutionen modtager statstilskud fra Undervisningsministeriet for finansåret Statstilskud, der vedrører andre perioder, periodiseres. En række tilskud til eksempelvis fællesomkostninger udbetales tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Disse tilskud indregnes i det finansår, som Undervisningsministeriet henfører tilskuddet til. Deltagerbetaling og andre indtægter indregnes efter faktureringsprincippet. Deltagerbetaling og andre indtægter mv., der vedrører andre perioder, periodiseres. 18

20 Omkostninger, generelt. Omkostninger indregnes i takt med afholdelse. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne er fordelt på følgende formål: Undervisningens gennemførelse Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Skolehjem/kostafdeling Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på medgåede timer eller antal årselever. Principperne for fordelinger er uændrede i forhold til tidligere. Afskrivning. Afskrivning indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, udvikling og markedsføring, ledelse og administration, bygningsdrift, særlige tilskud samt kostafdelingen. Aktiver med en kostpris under kr pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Anskaffelse af software udgiftsføres i takt med anskaffelsen. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den regnskabsmæssige værdi. Finansielle indtægter. Finansielle indtægter omfatter renteindtægter, realiserede og urealiserede kursgevinster vedrørende værdipapirer og transaktioner i fremmed valuta, amortisationstillæg vedrørende prioritetsgæld samt cash flow fra renteswaps anvendt til dækning af skolens variabelt forrentede realkreditgæld. Finansielle omkostninger. Finansielle omkostninger omfatter renteomkostninger og andre finansielle omkostninger, realiserede og urealiserede kurstab vedrørende værdipapirer og transaktioner i fremmed valuta samt amortisationsfradrag vedrørende prioritetsgæld. Ekstraordinære poster. Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under institutionens ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Balancen Materielle anlægsaktiver. Materielle anlægsaktiver behandles forskelligt afhængigt af anskaffelsestidspunktet. Aktiver anskaffet før den 1. januar 2011 behandles efter nedenstående retningslinjer: 19