Miljøvurdering af planlægning for nyt Universitetssygehus i Aalborg

Transkript

1 Region Nordjylland Miljøvurdering af planlægning for nyt Universitetssygehus i Aalborg Miljørapport Januar

2 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax Region Nordjylland Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for nyt Universitetssygehus i Aalborg Miljørapport Januar 2011 Dokumentnr. Version 05 Udgivelsesdato 7. december 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt inan, llkr LOJO inan 0

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Historik Planforslagenes indhold og formål Forhold til anden planlægning 4 2 Ikke teknisk resume Planforslagenes indhold Metode Alternativer Vurdering Afbødende foranstaltninger Overvågning 8 3 Afgrænsning af miljøvurdering Lovgrundlag Scoping (afgrænsning) Alternativer 10 4 Vurdering Befolkningens levevilkår og materielle goder Trafik Menneskers sundhed Klimatiske faktorer Landskab Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Arkæologisk arv, kulturarv og arkitektonisk arv Grundvand, overfladevand og jordbund Affald 45 1

4 5 Afbødende foranstaltninger 47 6 Overvågning 48 7 Alternativer/0-alternativet 50 8 Sammenfattende redegørelse 51 9 Materiale til rådighed for vurderingen 52 BILAG 1 Fortegnelse over berørte myndigheder og øvrige parter 2 Trafiknotat 3 Støjberegning 4 Luftforureningsberegning, Reno Nord 5 Supplerende luftforureningsberegning, Reno Nord 6 Landskabsanalyse 7 Skyggestudier 2

5 1 Indledning 1.1 Historik Region Nordjylland besluttede i 2007, at der skulle arbejdes for en samling af Aalborg Sygehus på én matrikel enten ved en udbygning af Aalborg Sygehus syd eller ved opførelse af et helt nyt universitetssygehus som et barmarksprojekt. I forbindelse hermed blev der gennemført en indledende screening af 3 mulige lokaliteter til et barmarksprojekt. På baggrund heraf besluttede Regionsrådet i december 2007, at et barmarksprojekt i Aalborg Øst skulle have 1. prioritet i bestræbelserne på samling af Aalborg Sygehus. Denne placering blev i efteråret 2009 godkendt af regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer. 1.2 Planforslagenes indhold og formål Det nye Universitetssygehus skal rumme de samme specialer, som Aalborg Sygehus har i dag. Herudover skal der sikres mulighed for indpasning af relaterede funktioner som klinikker, institutioner, undervisning, patienthotel, service mv. indpasset som en naturlig del af et tidssvarende sygehusområde. Formålet med planlægningen er at fastlægge de overordnede rammer for etableringen af sygehuset. Lokalplanen, der omfatter arealet syd for Postgårdsvej, skal være en del af grundlaget for den arkitektkonkurrence for sygehusprojektet, der udskrives i løbet af Lokalplanen er dermed en rammelokalplan, hvilket indebærer, at der forinden udstedelse af byggetilladelse skal udarbejdes en ny lokalplan med detaljerede byggeretsgivende bestemmelser. Af hensyn til udbygningstakten, der vil forløbe over en længere årrække, omfatter kommuneplantillægget også arealet mellem Postgårdsvej og Universitetsboulevarden. Med dette sikres et "perspektivområde" for udvidelse af sygehuset i nordlig retning. Anvendelserne for lokal- og kommuneplanområde er det samme, bortset fra at kommuneplantillægget også åbner mulighed for etablering af boliger til sygehuspersonale i en del af området. 3

6 Figur 1. Lokalplanens og kommuneplantillæggets område. 1.3 Forhold til anden planlægning For nærmere beskrivelse af gældende planlægning henvises til redegørelserne i kommuneplantillæg og lokalplan. 4

7 2 Ikke teknisk resume Dette ikke-tekniske resumé opsummerer den samlede miljørapport. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgrænsningen af miljøvurderingens indhold er dels sket i en intern proces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder, øvrige myndigheder og organisationer. 2.1 Planforslagenes indhold Formålet med planlægningen er at fastlægge de overordnede rammer for etableringen af det nye Universitetssygehus, der skal rumme de samme specialer, som Aalborg Sygehus har i dag. Herudover skal der sikres mulighed for indpasning af relaterede funktioner som klinikker, institutioner, undervisning, patienthotel, service mv. Lokalplanen, der omfatter arealet syd for Postgårdsvej, skal være en del af grundlaget for den arkitektkonkurrence for sygehusprojektet, der udskrives i løbet af Lokalplanen er en rammelokalplan, hvilket indebærer, at der forinden udstedelse af byggetilladelse skal udarbejdes en ny lokalplan byggeretsgivende bestemmelser. Kommuneplantillægget omfatter også arealet mellem Postgårdsvej og Universitetsboulevarden. Med dette sikres et "perspektivområde" for udvidelse af sygehuset. 2.2 Metode Miljøvurderingen er gennemført under udarbejdelse af planerne og inden der træffes beslutning om en endelig vedtagelse af planforslagene. Derved har det været muligt at tage hensyn til miljøet under udarbejdelse af planerne. Miljørapporten har taget udgangspunkt i alle lovens miljøparametre. Miljørapporten indeholder vurdering af påvirkningen af miljøparametrene. For nogle forhold har det ikke været muligt at vurdere konsekvenserne af planernes gennemførelse. I stedet indeholder miljøvurderingen en række anbefalinger med 5

8 henblik på at opnå positive miljøkonsekvenser eller afværge/mindske negative miljøkonsekvenser. 2.3 Alternativer Der er ikke arbejdet med samlede alternativer i planforslagene. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. For enkelte emner i planlægningen er løsningerne valgt ud fra vurdering af flere mulige løsninger. Hvor det er tilfældet, er alternativerne beskrevet i de relevante afsnit i vurderingen. Der er endvidere gennemført vurdering af 0-alternativet, der karakteriseres ved den forventede udvikling, hvis planforslagene ikke vedtages, dvs. hvis området udnyttes i overensstemmelse med den gældende planlægning. Med 0- alternativet vil området på kort sigt forblive som jordbrugsområde og på længere sigt kunne omdannes til blandet bolig- og erhverv. 2.4 Vurdering Det følgende udgør sammenfatningen af miljøvurderingen, hvor plantiltag er vurderet i forhold til miljøtemaer. Der gives et overordnet resume af, hvilke mulige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget. Der gives en kortfattet karakteristik af, hvilke plantiltag, der forårsager en miljøpåvirkning, samt hvori den består, og hvor der blot skelnes mellem positive og negative påvirkninger. Befolkningens levevilkår og materielle goder Sygehuset bliver arbejdsplads for ca og placeringen giver gode betingelser for samarbejde mellem sygehus og universitet. God kollektiv trafikbetjening og stiforbindelser giver gode rammer for både "hårde" og "bløde" trafikanter. Det er en forudsætning for etablering af sygehuset, at eksisterende landbrug i planområdet skal nedlægges. Trafik Sygehuset forventes at skabe en trafik, der svarer til ca biler/døgn. Trafikken fordeles overvejende på Humlebakken Egnsplanvej. Menneskers sundhed Sygehusets drift forventes ikke at medføre støjkonflikter i forhold til omgivelserne. Helikopterlandingsplads og ambulanceveje vil belaste omgivelserne med støj. Placering af disser er ikke fastsat i planerne. Arealerne øst for Hadsund Landevej er landbrugsareal og herfra vil der i perioder være lugtgener fra gylleudspredning. Planområdet rummer en række el-, gas- og olieledninger. Der er fastlagt beskyttelseszoner, som skal sikre ledningsanlæggene ikke udgør en risiko for sygehuset. 6

9 Klimatiske faktorer Samling af Aalborg Sygehus på én lokalitet vil løse mange af de logistiske problemer, der findes i dag, og det vil i driftfasen vil være CO 2 -besparende. Gode kollektive trafikforbindelser kan medvirke til at flere lader privatbilen stå. I det laveste område mod nord, hvor der er sø og vandløb, kan der forekomme synligt vandspejl pga. hævet grundvandsstand og opstuvning af vand i vandløbet. Landskab Et stort byggeri som sygehuset vil have stor indvirkning på landskabet selvom området hverken er unikt eller særlig sårbart. Indvirkningen afbødes delvist med lokalplanens byggebestemmelser og anbefalinger til beplantning, således at der bygges på bakken og fladen holdes åben. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna En sø i området er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Ud fra planerne kan det ikke vurderes, om søen bliver berørt. I grøftekanten ved Hadsundvej/Universitetsboulevarden vokser plettet gøgeurt, der er en fredet plante. Med etablering af grønne områder i planområdet kan der opstå nye levesteder for dyr og planter og en generel styrkelse af spredningskorridorer fra det åbne land og ind i området. Arkæologisk arv, kulturarv og arkitektonisk arv Det er en forudsætning for at sikre områdets frie disponering, at fredningen af Postgården ophæves og at bygningerne fjernes. Når eksisterende beplantning og bebyggelse i området fjernes udviskes de kulturhistoriske træk. Grundvand, overfladevand og jordbund Der er begrænsede drikkevandsinteresser i området, og planen vurderes ikke at være et problem i relation til grundvandsinteresser og vandforsyning. Området er omfattet af kommunens spildevandsplan. Der skal udføres væsentlige offentlige anlægsarbejder, inden der kan afledes overfladevand og spildevand fra området. Affald Miljøpåvirkningen fra affald forventes ikke ændret i forhold det de nuværende på Aalborg Sygehus. 2.5 Afbødende foranstaltninger For de miljøpåvirkninger der fremgår af det foregående, gælder det generelt, at de er afhængige af den byggeretsgivende lokalplanlægning og den endelige implementering. I tilknytning hertil er der en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og som kan afbøde/afværge de negative miljømæssige konsekvenser. Der bør sikres optimal tilgængelighed for alle, også for handicappede. Standsningssted for kollektiv trafik bør placeres tæt på sygehusets hovedindgang. 7

10 Af hensyn til trafikstøj bør der så vidt muligt vælges støjabsorberende belægninger, og mindre støjfølsomme dele af sygehuset bør placeres, hvor trafikstøjen er højest. Støjhensyn skal inddrages ved detailprojektering, herunder placering af adgangsveje og helikopterlandingsplads. Der bør gennemføres besigtigelse af området omfattende levende hegn og småbiotoper. På grund af byggeriets højde bør der udarbejdes visualiseringer, der viser byggeriets påvirkning af kirkerne i omgivelserne. Lokal afledning af regnvand (LAR) skal anvendes i størst muligt omfang. 2.6 Overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan planbestemmelserne implementeres i den efterfølgende byggeretsgivende lokalplanlægning. 8

11 3 Afgrænsning af miljøvurdering 3.1 Lovgrundlag Lov om miljøvurdering (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009) opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplan og kommuneplantillæg omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes, at planen ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3, stk. 2 vedrørende mindre områder på lokalt plan. Der skal således gennemføres en miljøvurdering. 3.2 Scoping (afgrænsning) Planen er scoopet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Scopingen er gennemført i et skema, der omfatter de temaer, en miljøvurdering jf. lovgivningen skal indeholde. Resultatet af Aalborg Kommunes scoping, fremgår af punkterne nedenfor: De goder et nyt supersygehus tilfører Aalborg, Regionen og Danmark Natur- og parkinteresser Universitetssygehuset som Aalborg Bys afgrænsning og byfront mod Romdrup Ådal og det åbne land Klargøring af området til sygehus-formål Lokal håndtering af overfladevand/regnvand Støjpåvirkninger af sygehuset Klimaforandringer med særlig fokus på CO 2 -udledning, energibesparelse, genanvendelse og affaldsminimering Aktiviteter i forbindelse med sygehusdriften 9

12 Omgivelsernes påvirkning af sygehuset Fredede bygninger Adgangsforhold Arkitektur, byrum og byfunktionelle sammenhænge Risici Som led i afgrænsningen af hvilke miljømæssige forhold, der forventes at blive berørt af planerne, skal berørte myndigheder jf. lovgivningen høres herom. Bilag 1 indeholder en liste over de myndigheder og interesseorganisationer, Aalborg Kommune har hørt. Der er indkommet høringssvar fra: Kulturarvsstyrelsen vedr. den fredede bygning Postgården. Vejdirektoratet vedr. vejadgang til planområdet Nordjyllands Trafikselskab vedr. kollektiv trafik Forsyningsvirksomhederne, Aalborg Kommune vedr. spildevand, overfladevand, vandforsyning, varme og affald Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Aalborg Kommune vedr. sundhedspolitik og energi. Samlet resultat af scoping Aalborg Kommune har på baggrund af de indkomne høringssvar tilpasset indholdet i miljøvurderingen, så den omfatter de emner, der er indkommet ved høringen. Det skal bemærkes, at en række af de indkomne bemærkninger ikke direkte vedrører miljøvurderingens afgrænsning men indeholder anbefalinger til planlægningen og til den efterfølgende regulering af sygehusets miljøforhold. 3.3 Alternativer Der er ikke arbejdet med samlede alternativer i planforslagene. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. For enkelte emner i planlægningen er løsningerne valgt ud fra vurdering af flere mulige løsninger. Hvor det er tilfældet, er alternativerne beskrevet i de relevante afsnit i vurderingen. Der er endvidere gennemført vurdering af 0-alternativet, der karakteriseres ved den forventede udvikling, hvis planforslagene ikke vedtages, dvs. hvis området udnyttes i overensstemmelse med den gældende planlægning. 10

13 4 Vurdering Miljøvurderingen omfatter både kommuneplantillæg nr og lokalplan nr Kommuneplantillægget omfatter et større område end lokalplanen. I miljøvurderingen er der skelnet mellem konsekvenserne af lokalplanen og kommuneplantillægget for den ikke-lokalplanlagte del, hvor konsekvenserne ikke er sammenfaldende. Lokalplanforslaget er en rammelokalplan, der fastlægger de overordnede rammer for udviklingen af arealet og dermed også den efterfølgende arkitektkonkurrence. For nogle forhold vil det ikke være muligt ud fra lokalplanforslaget at vurdere de endelige konsekvenser af etableringen af et nyt Universitetssygehus, fordi det afhænger af, hvordan planens bestemmelser bliver realiseret i det konkrete projekt efter gennemførelse af en arkitektkonkurrence. Miljøvurderingen afspejler dette forhold, idet det for en række emner ikke har været muligt at vurdere konsekvenserne ud fra lokalplanens bestemmelser. I de tilfælde er det angivet, hvad der vil være bestemmende for konsekvenserne og - hvor det er muligt - er der givet anbefalinger til det konkrete projekt med henblik på at opnå positive miljøkonsekvenser eller afværge/mindske negative miljøkonsekvenser. 4.1 Befolkningens levevilkår og materielle goder Erhvervsudvikling, arbejdspladser og sundhedstilbud Det nye Universitetssygehus Aalborg vil blive arbejdsplads for ca medarbejdere og dermed én af de største arbejdspladser i regionen. Placeringen af universitetssygehuset i Aalborg Øst på arealet øst for Selma Lagerlöfsvej har en række fordele. Først og fremmest vil der med det eksisterende overordnede vejnet og Aalborg Kommunes planer for opgradering af infrastrukturen i området kunne skabes gode adgangsforhold til sygehuset. Etablering af den planlagte Egnsplanvej og en såkaldt højklasset kollektiv trafikkorridor, som supplement til eksisterende forbindelser i området, vil således være med til at sikre, at trafikken til og fra et nyt sygehus i Aalborg Øst vil kunne afvikles uden væsentlige forsinkelser. 11

14 Herudover vil planområdets beliggenhed i umiddelbar nærhed af Aalborg Universitet, NOVI og University College Nordjylland give en enestående mulighed for etablering af et tæt og effektivt forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem de nævnte institutioner og universitetssygehuset. Det gælder således ikke kun i forhold til lægeskolen og UCN s vifte af sundhedsfaglige uddannelsestilbud, men også i forhold til universitetets forsknings- og uddannelsesaktiviteter indenfor sundhedsteknologi. Placeringen i Aalborg Øst er desuden i god tråd med den bymæssige udvikling med både boliger og erhverv, der gennem en længere årrække har været og fortsat forventes at ske i bydelen. Det kan således konkluderes, at den valgte placering fuldt ud understøtter udnyttelsen af allerede gennemførte samt fremtidige offentlige investeringer i infrastruktur, servicefaciliteter mv. Der er således en stor samfundsøkonomisk gevinst ved den valgte lokalisering i Aalborg Øst, som ikke opnås ved de andre undersøgte placeringer. Det er endvidere regionens ønske, at planområdet udover universitetssygehuset skal kunne rumme forskellige sygehusrelaterede funktioner, som evt. kan etableres som en egentlig serviceby med sygehusapotek, centraldepot, teknisk afd., centralkøkken, sterilcentral m.v. Det indgår desuden i regionens overvejelser om områdets anvendelse, at der sikres mulighed for samling af psykiatrien, som i givet fald også vil kunne forsynes fra servicebyen. Rummeligheden i området sikrer således mulighed for fremtidig udvikling af sygehusområdet og sikrer at Regionen ikke igen som ved de nuværende sygehusplaceringer i Aalborg kommer i pladsproblemer. Det forventes, at der, udarbejdes forslag til en masterplan for det samlede sygehusområde som en del af arkitektkonkurrencen om universitetssygehusets udformning. Målet er at sikre en optimal disponering af det samlede planområde. Placeringen i Aalborg Øst giver i særdeleshed gode betingelser for et forstærket forskningssamarbejde. Dels vil forskningen på selve sygehuset blive styrket og dels vil forskningsrelationerne mellem sygehus og universitet blive styrket væsentligt, idet sygehuset vil kunne skabe attraktive kliniske rammer for forskning, test og afprøvning. Dette vil også kunne tiltrække internationale forskningsmiljøer fra såvel universiteter som store internationale virksomheder. Alt i alt vurderes dette at give et markant løft til både forskning, uddannelse og udvikling, hvor vejen fra forskningsresultater til praksis samtidig bliver kortere. Det vil komme både patienter og medarbejdere til gode, og det vil bidrage til at fremme vækst og udvikling i Regionen. Det nye sygehus kan dermed blive omdrejningspunkt for medicinsk og medikoteknisk innovation i regionen, og der er ingen tvivl om, at det nye sygehus vil tage nye teknologier i anvendelse. Der vil blive tale om nye logistik- og informationssystemer - dels internt på sygehuset, men også i meget stort omfang i systemer til varetagelse af relationen mellem sygehus og det øvrige sundhedsvæsen, herunder den kommunale opgave med genoptræning, pleje og omsorg for patienterne i fællesskab med de praktiserende læger og speciallæger. Desuden vil der blive behov for nyt mediko-teknisk udstyr og hjælpemidler. Dette vil blive en vigtig kilde til produktudvikling hos regionens virksomheder, der 12

15 udvikler og producerer sundhedsteknologisk udstyr og IT-systemer. Forudsætningen for dette er, at der tilrettelægges et innovationsspor, der forløber samtidig med den konkrete planlægning og gennemførelse af byggeriet. Fysisk og funktionelt set bliver det nye Universitetssygehus i Aalborg et moderne højteknologisk sygehus med de samme specialer, som Aalborg Sygehus har i dag. Gennem planlægningen skal der sikres mulighed for, at andre funktioner med en anden placering i dag - f.eks. sygehusapotek, centraldepot og psykiatri - med tiden også kan indpasses i nærområdet. Med et nyt sygehusbyggeri undgås endvidere mange af de logistiske problemer, som opleves på gamle sygehuse, når der f.eks. indføres nye behandlinger og nyt udstyr - ofte kan de fysiske rammer ikke følge med. Tidssvarende rammer vil gøre det langt lettere at være på forkant med den medicinsk teknologiske udvikling samt sikre en høj produktivitet. Et nyt universitetssygehus vil således skabe effektive, optimale og fremtidssikrede rammer for både patienter, pårørende og medarbejdere. Postgårdens placering i den centrale del af området anses som en væsentlig og meget begrænsende binding i relation til den fortsatte planlægning og udvikling af området. Gården ligger på højeste sted i landskabet og dermed i en strategisk vigtig del af området, hvor det er attraktivt at bygge højt og tæt, bl.a. grundet hensynet til landskabskarakter og udsigtskvalitet. Af samme årsager vil det være naturligt at videreføre lokalplanens "høje og tætte" byggemuligheder (op til 10 etager og 46 meter) syd for Postgårdsvej i nordlig retning og dermed ind på Postgårdens arealer. Gården vil derved komme til at indgå som et fremmedelement og et unaturligt brud i den fremtidige bygningsstruktur og -skala, hvor også hensynet til sygehusets bygningsmæssige forbindelser (sammenhængende gulvkoter) og den interne logistik vil veje særdeles tungt. Hensyntagen til Postgårdens fortsatte opretholdelse vil således blive både en logistisk og arkitektonisk udfordring såvel som et fordyrende element ift. design og drift af det nye sygehus. Endvidere vil det være særdeles vanskeligt at finde en egnet anvendelse af de 200 år gamle Postgårdsbygninger i relation til driften af et moderne sygehus, hvor netop de fysiske rammer er afgørende for at sikre høj kvalitet i både behandling og arbejdsgange. Endelig vil den planlagte udvikling af området til sygehusformål betyde, at Postgården inden for en kort årrække vil blive "opslugt" af byen, og Postgårdens betydning og værdi som enkeltstående kulturhistorisk element i det åbne land vil blive udvisket for altid. Det er en forudsætning for etableringen af det nye Universitetssygehus i Aalborg at de ejendomme - bl.a. eksisterende landbrug - der ligger inden for lokalplanområdet, nedlægges og nedrives. Planforslagene vil dermed få negativ indvirkning for disse 3 ejendomme og dermed for landbrugserhvervet Begrænsninger og gener overfor befolkningen Ud over de direkte konsekvenser for ejendommene, der ligger indenfor lokalplanområdet, vil planforslagene ændre forholdene for befolkningen på en række punkter, som er vurderet i afsnit 4.3 om menneskers sundhed. 13

16 4.1.3 Svage grupper Indvirkning i forhold til svage grupper, herunder adgang for handicappede, afhænger af projektets konkrete udformning og kan ikke vurderes ud fra forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan. Anbefalinger Det anbefales, at der ved den konkrete udformning af sygehuset sikres optimal tilgængelig også for mennesker med handicap. Der henvises til Aalborg Kommunes Handicappolitik. I forbindelse med fysisk tilgængelighed i det offentlige rum er der følgende målsætninger: at mennesker med handicap skal kunne bruge veje, rekreative områder, boligområder, boliger, offentligt tilgængelige bygninger m.v. på lige fod med andre, herunder p-pladser. at ved nyanlæg, byomdannelse og nybyggeri i kommunen skal der anvendes løsninger, der i videst muligt omfang sikrer tilgængelighed for alle. at der i forbindelse med lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen skal stilles krav til tilgængelighed i såvel kommunale som private byggeog anlægsprojekter I sammenhæng hermed skal det sikres at adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af mennesker med handicap. at brugerbetjente funktioner (IT-standere, betalings og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrelaterede funktioner) udføres, så de kan benyttes af mennesker med handicap. Ud over Aalborg Kommunes Handicappolitik bør erfaringer fra tilsvarende byggerier inddrages Adgang til uddannelse, indkøb, kollektiv trafik mv. Uddannelse Planområdet ligger i umiddelbar forlængelse af Universitetsområdet, som er knudepunktet for Aalborg Universitet samt en lang række vidensvirksomheder og øvrige uddannelsesinstitutioner. Opførelsen af et nyt sygehus betyder bl.a., at den nye lægeuddannelse i Aalborg kan forankres bedre i området og dermed nyde godt af naboskabet med resten af universitetet. De nye fysiske rammer vurderes desuden at skabe de bedst mulige betingelser for en fortsat udvikling og ekspansion af lægeuddannelsen og dermed også for relateret forskning og innovation. Boligforhold Lokalplanforslaget giver ikke mulighed for etablering af boliger. 14

17 I kommuneplantillæggets område kan der etableres boliger (etage og tæt-lav). Kommuneplantillægget fastlægger ikke nærmere bestemmelser vedr. boligernes udformning eller placeringen i området og boligernes miljøforhold kan ikke vurderes ud fra kommuneplantillæggets bestemmelser. Indkøbsmuligheder Området grænser op til bydelscenteret ved Niels Bohrs vej, som rummer en større dagligvarebutik. Herudover åbnes der mulighed for yderligere detailhandel i lokalplanområdet i form af sygehuskiosk/minimarked (maks. 250 m 2 etageareal). Det vurderes, at området er velforsynet med indkøbsmuligheder. Kollektiv trafik For et sygehus med en hel region som opland er det af afgørende betydning, at der er en god kollektiv trafikbetjening. Planområdet vil blive betjent via den kollektive trafikkorridor mellem Aalborg Busterminal og Universitetsområdet, som også i dag er en af de væsentligste korridorer for den kollektive trafik i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i 2010 udarbejdet et katalog til forbedring af fremkommeligheden for den kollektive trafik, herunder planlægges et højklasset tracé for den kollektive trafik mellem Aalborg Centrum og Aalborg Universitet/Universitetshospitalet og evt. senere mod øst Perspektiverne for tracéet er et BRT (Bus Rapid Transit) system, som senere kan opgraderes til en letbane. Umiddelbart er det tanken, at der etableres stoppesteder centralt i området, så gangafstande til de forskellige dele af sygehuset bliver så korte som muligt. Indtil tracéet er fuldt realiseret betjenes planområdet af eksisterende busforbindelser til Universitetsområdet, Gistrup og Klarup. I den mellemliggende periode kan den kollektive trafik gradvist udvides med flere busser på nuværende ruter. Strækningerne kan trinvist opgraderes, så busserne - og på sigt en letbane - får eget tracé med stoppesteder af høj klasse. Lokalplanens 8.5 fastsætter krav om sikring af tilslutningsmulighed og areal for højklasset kollektiv trafikforbindelse i eget tracé samt mulighed for midlertidig dækning via eksisterende buslinjer. Det vurderes, at letbane/brt system vil sikre optimal kollektiv trafikbetjening af sygehuset, men at området også med en forlængelse af de eksisterende busforbindelser kan sikres god kollektiv trafikbetjening, hvis strækningen opgraderes med flere busser, så betjeningen tilpasses det forøgede antal passagerer. Passagergrundlag Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetet betjenes i øjeblikket af metrobus 2. I 2007 havde denne i alt ca. 2,5 mio. passagerer. Ud fra erfaringstal skønnes det at omkring 25 % af de rejsende til sygehuset vil anvende kollektiv trafik. Det svarer ca. 1,2 mio passagerer årligt. Gode kollek- 15

18 tive forbindelser kan flytte rejsende fra bil til bus/letbane og dermed øge andelen der anvender der anvender den kollektive trafik. Anbefalinger I foranalyse af letbane i Aalborg, Atkins maj 2010 er der følgende anbefaling vedr. placering af standsningssted: "For at sikre god tilgængelighed skal standsningsstedet placeres tæt ved hovedindgangen til Aalborg Universitetshospital og helst inden for m. Hovedindgang og standsningssted bør ligge så centralt som muligt i forhold til det nye hospital". Stisystemer, adgang for cyklende og gående I lokalplanforslaget er der krav om sikring af gennemgående stiforbindelser i området, herunder en række tilslutningsmuligheder til Universitetsområdet ogkommuneplantillægget indeholder krav om reservation af areal til stiforbindelse i området. Det vurderes, at planforslagene med kravene om stiforbindelser med tilslutning til naboarealerne lever op til lokalplanforslagets formål om at "sikre bedst mulige rammer for både "hårde" og "bløde" trafikanter. P-pladser Lokalplanforslagets 8.3 fastlægger, at der skal etableres parkering svarende til i alt ca p-pladser. Kravet er fastsat på baggrund af en beregning af det skønnede P-behov. For en nærmere beskrivelse af parkeringsforholdene henvises til lokalplanforslagets redegørelse. Parkeringsforholdene er ikke vurderet ud over det der fremgår af lokalplanforslaget. Parkeringsforhold er ikke vurderet for kommuneplantillægget, fordi det ikke indeholder tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om de fremtidige aktiviteter, til at parkeringsbehovet kan opgøres. 4.2 Trafik Der er foretaget en vurdering af, hvilke trafikskabende funktioner, der vil være på sygehuset, når det er fuldt udbygget, og der er gennemført beregninger af de trafikale konsekvenser for 5 scenarier. Baggrund for beregningerne og de 5 scenarier er beskrevet i bilag 2. Det nye Universitetssygehus forventes at generere en trafik, der svarer til ca biler/døgn. I en fremtidig situation vil placering af vejadgange få indflydelse på hvordan sygehustrafikken vil påvirke trafikken på vejnettet i Aalborg. Uanset placering af vejadgang vil Humlebakken opleve en væsentlig trafikstigning. Hvis der er adgang til sygehuset fra Universitetsboulevarden vil Langagervej og Budumvej også bære en del sygehustrafik. I de øvrige 16

19 scenarier vil ruten via Humlebakken og Tranholmvej opleve en stor trafikstigning. Vejadgang fra Universitetsboulevarden vil medføre, at der vil komme en del mere trafik på Universitetsboulevarden - mest hvis der kun er vejadgang til sygehuset herfra. Egnsplanvej vil få den største trafikale rolle i betjening af det nye sygehus, hvis der etableres direkte vejadgang fra Egnsplanvej. I dette scenarie vil hovedparten af trafikken fra området vest for E45 finde det mest attraktivt at anvende Egnsplanvej. Der vil stort set ikke være sygehustrafik på Th.Sauersvej og Universitetsboulevarden. I scenarie 4, hvor der er adgang fra alle 3 trafikveje, vil der være en mere ligelig fordeling af sygehustrafik på de 3 øst-vestgående vejforbindelser - Humlebakken, Th.Sauersvej/ Universitetsboulevarden og Sønderbroindføringen/ Egnsplanvej. Selv om Selma Lagerlöfs Vej er lukket i de 5 scenarier for vejadgange til sygehuset vil der ikke ske ændringer i trafikbelastningen på vejnettet i universitetsområdet. Dog viser beregningerne at der flyttes ca biler/døgn til Karlfeldts Allé uanset hvordan sygehuset vejbetjenes. Valg af tilslutning er sket ud fra overvejelser om logistik og disponering af sygehusets forskellige dele og ud fra hensyn til en hensigtsmæssig fordeling af mertrafikken på det omgivende vejnet. I den forbindelse er specielt Universitetsboulevarden søgt friholdt, fordi kapaciteten her allerede i dag er næsten udnyttet. For nærmere beskrivelse af trafikken ved de undersøgte scenarier henvises til bilag 2. Figur 2 og 3 viser de beregnede trafikmængder i basisscenarie og den valgte løsning med vejbetjening fra Hadsund Landevej og Egnsplanvej vist. 17

20 Figur 2. Trafikmængder i 2020 basisscenarie med Egnsplanvej uden sygehus. Figur 3. Trafikmængder i 2020 med sygehus vejbetjent fra Hadsund Landevej og fra Egnsplanvej. Den valgte løsning, hvor sygehustrafikken er fordelt ligeligt på adgange fra hhv. Hadsund Landevej og Egnsplanvej, medfører, at en stor andel af sygehustrafikken kører på Humlebakken (54 %), mens Egnsplanvej belastes mindre (32 %). Den største andel af sygehustrafik i området vest for E45 vil vælge Mariendalsmølle-indføringen (22 %) og i lidt mindre grad Th. Sauersvej (10%) og Humlebakken vest for E45 (9 %). 18

21 4.3 Menneskers sundhed Støj fra vejtrafik Der er gennemført en beregning af støjen fra trafikken på de veje der omkranser planområdet. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af bilag 3. Da der ikke foreligger plantegninger for bygningers placering på byggefeltet indgår støjafskærmning ikke i beregningerne. Resultatet af beregningen er vist i figur 4. Figur 4. Vejtrafikstøj, scenarie 5 19

22 For hospitaler og udendørs opholdsarealer i tilknytning hertil er grænseværdien for vejtrafikstøj L den 58dB(A), mens den for bebyggelse til kontorer og administration er L den 63 db(a). Lokalplanområdet I lokalplanområdet overskrides grænseværdien på 58 db(a) i den sydøstlige del af byggefeltet. Kommuneplanområdet For kommuneplanområdet er der kun gennemført beregning med blødt terræn (græs, beplantning o.l.), hvor støjen udbredes mindre end ved bebyggede og befæstede arealer. Det må derfor forventes, at støjniveauet efter udbygning af området - herunder bebyggelse og befæstelse af en del af området vil blive lidt højere end de beregnede, hvor grænseværdien på 58 db(a) overskrides i et mindre område langs Universitetsboulevarden og Hadsund Landevej. Humlebakken Der er gennemført en overslagsberegning, der viser, at trafikforøgelsen på Humlebakken på biler pr. dag vil medføre en forøgelse af støjniveauet på mellem 1,7 og 2 db. Der er ikke gennemført beregninger af det samlede fremtidige trafikstøjniveau på Humlebakken. Anbefalinger For at sikre, at grænseværdierne for vejtrafikstøj overholdes, anbefales det i forbindelse med detailplanlægningen at: vælge belægningstype på arealerne mellem sygehusbebyggelsen og Hadsund Landevej (parkering) som så vidt muligt er absorberende placere mindre støjfølsomme dele af sygehuset, som f.eks. kontorer, lager og værksteder i de dele af byggefeltet, hvor støjen overstiger 58 db(a). placere udendørs opholdsarealer, hvor vejtrafikstøjen ikke overstiger 58 db(a). Endelig kan støjsvag belægning på Humlebakken, Hadsund Landevej og Egnsplanvej reducere støjen med op til 2 db Hospitalets støjbelastning af omgivelserne Helikopter I forbindelse med det nye Universitetssygehus skal der etableres en helikopterlandingsplads med henblik på akutte patienttransporter med helikopter til hospitalet samt hurtig transport af patienter til andre hospitaler. Lokalplanforslagets anvendelsesbestemmelser indeholder mulighed for en helikopterlandingsplads men ikke konkrete bestemmelser for placeringen inden for planområdet. Helikopterlandingspladsen kan placeres på terræn eller på tagfladen af bebyggelsen. 20

23 Den væsentligste miljøpåvirkning fra helikopterlandingspladsen er støj fra helikopterne. Støjbelastningen i omgivelserne vil afhænge af placeringen af landingspladsen af de helikoptertyper der anvendes og antallet af flyvninger. Placering: Ved placering af landingspladsen på tagflade vil støjen kunne udbredes frit til omgivelserne og dermed kan støjbelastningen berøre et større område end hvis den placeres på terræn. Til gengæld kan placering på taget betyde, at de nærmeste naboer til hospitalet vil blive belastet mindre end ved placering på terræn. Helikoptertyper: På tidspunktet for udarbejdelse af lokalplanen er det ikke fastlagt hvilke helikoptertyper der vil blive anvendt. Antal flyvninger: Det forventede antal flyvninger kan ikke opgøres. I VVM-redegørelsen for Helikopterlandingsplads på Rigshospitalet fra 2005 er det estimeret, at en landsdækkende lægehelikopterservice vil resultere i omkring flyvninger pr. år ved Rigshospitalet. Det vurderes, at antallet af flyvninger til Universitetshospital Aalborg vil være mindre end til Rigshospitalet, der har en særlig status med landsfunktion inden for visse specialer. Alle flyvninger i forbindelse med helikopterlandingspladsen vil være ambulanceflyvninger, der er undtaget for støjregulering jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om støj fra flyvepladser. Det vil sige, at der ikke er fastlagt grænseværdier for støj fra ambulancehelikoptere og at landingspladsen ikke skal miljøgodkendes. Helikopterlandingspladsen er omfattet af VVM-pligt, og der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for det konkrete projekt til helikopterlandingsplads inden for området. Heri vil der blive redegjort detaljeret for støjpåvirkningerne i forhold til sygehuset og omgivelsernes støjfølsomme anvendelser, og der vil blive opstillet forslag til afværgeforanstaltninger. Intern trafik og ambulancekørsel Der vil hele døgnet forekomme til- og frakørsel af ambulancer, som vil give støjgener både for sygehuset og for omgivelserne. Støjen afhænger af den endelige placering af tilkørsel og interne veje samt af, hvor mange ambulancer der kører med sirene. Antallet af ambulancekørsler med sirene er ikke opgjort, men forventes ud fra erfaring fra det nuværende sygehus og tilsvarende sager at ligge i størrelsesordenen pr. år. Da den endelige placering ikke er fastlagt, kan støjen ikke beregnes. Anbefalinger Placering af tilkørsel for ambulancer bestemmes som udgangspunkt af behovet for tilgængelighed og hastighed. Det anbefales dog, at støjhensyn også inddrages i det omfang det er muligt, således at tilkørsel og interne veje placeres i 21

24 størst mulig afstand fra hospitalets mest støjfølsomme dele og fra de nærmeste boliger i omgivelserne. Øvrig drift Drift af et sygehus kræver omfattende ventilations- og kølesystemer, som vil være i drift døgnet rundt. Eventuelle gener fra disse anlæg afhænger af anlægstyper samt af placeringen i forhold til omgivelserne og sygehusets støjfølsomme funktioner. Planforslagene er ikke på et detaljeringsniveau, så det kan vurderes hvor og i hvilket omfang der kan opstå problemer, men det bør inddrages ved detailprojektering af sygehuset og ved lokalplanlægning for kommuneplantillæggets område. Anbefalinger Det anbefales, at støjhensyn inddrages ved detailprojekteringen, så støjende tekniske anlæg placeres hensigtsmæssigt i forhold til støjfølsomme anvendelser, og at der evt. stilles krav om maksimalt støjniveau til leverandørerne af anlæggene. Endvidere bør støjende aktiviteter (ventilation, ambulancekørsel mv.) så vidt muligt placeres i god afstand fra støjfølsomme anvendelser Omgivelsernes støjbelastning af planområdet Jernbane Ca. 420 meter syd for lokalplanområdet og 340 m øst for Hadsund Landevejligger et jernbanespor - stamspor til Aalborg Østhavn. Stamsporet har været anvendt til godstransport til Aalborg Havn men anvendes i øjeblikket kun til veterantog-kørsel få gange om året. Aalborg Havn har dog planer om fremtidig forbedring og anvendelse af sporet. I VVM-redegørelsen for udvidelse af Aalborg Østhavn fra 2005 er den fremtidige godstransport på stamsporet beregnet: "Den samlede mængde togvogne svarer til vogne på stamsporet pr. dag i alt. Hertil kommer lokomotiver. Med det anført antal vogne regnes med 4 togstammer pr. hverdag i hver retning, i alt 8 togstammer med ca vogne og 8 lokomotiver." Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner samt Tillæg til vejledningen, juli 2007 må arealer langs eksisterende jernbanestrækninger ikke anvendes til boliger eller offentlige formål, herunder hospitaler, hvis støjen fra jernbanetrafikken overstiger L den 64 db, eller hvis vibrationsniveauet overstiger 75 db. Med de nye grænseværdier fra 2007 er der ikke tilsigtet en ændring af beskyttelsesniveauet i forhold til de gamle grænseværdier. I vejledningen fra 1997 indgår de beregnede nødvendige afstande for overholdelse af grænseværdien. Stamsporet til Aalborg Østhavn indgår ikke i vejledningen, men til sammenligning kan det oplyses, at for strækningen Aalborg - Randers var den nødvendige 22

25 minimumsafstand 90 m fra nærmeste spormidte, beregnet ud fra 18 godstog og 74 persontog pr. døgn. Ud fra afstanden til jernbanesporet og den forventede trafikmængde vurderes det, at den vejledende støjgrænse for jernbanestøj kan overholdes med god margin i hele planområdet. Der er derfor ikke gennemført yderligere undersøgelser af det fremtidige støjniveau fra jernbanen. Kollektiv trafik Aalborg Kommune har i 2010 udarbejdet et katalog til forbedring af fremkommeligheden for den kollektive trafik. Herunder planlægges et højklasset tracé for den kollektive trafik mellem Aalborg Centrum og Aalborg Universitet/Universitetssygehuset i Universitetsområdet. Perspektiverne for tracéet er et BRT (Bus Rapid Transit) system som senere kan opgraderes til en letbane. Der er udarbejdet en foranalyse af letbane i Aalborg som beskriver, hvilke arealkrav og andre tekniske forhold, der skal tages højde for i forbindelse med placeringen af et letbanetracé forbi Universitetssygehuset. Da projektet for et højklasset tracé for den kollektive trafik endnu er i planlægningsfasen, kan det ikke vurderes, hvilke konsekvenser for støj og vibrationer det vil få for området. På baggrund af foranalysen vurderes det, at der ved den endelige projektering vil være mulighed for at foretage afhjælpende foranstaltninger, så sygehuset og øvrige følsomme anvendelser i planområdet ikke belastes uacceptabelt med støj, elektrisk støj og vibrationer. Indtil det højklassede trace etableres, skal området betjenes af eksisterende busforbindelser, som også vil belaste planområdet med støj. Der er i lokalplanforlaget principper for tilslutningen og det er tanken, at der etableres et stoppested centralt i lokalplanområdet. Kommuneplantillægget indeholder anlæg til kollektiv trafik som en af anvendelsesmulighederne, men der er ikke principper tilslutningen. Støjen fra busdriften kan dog ikke vurderes, før traceet i planområdet er fastlagt. Anbefalinger Placering af trace for den kollektive trafik bør ud over behovet for tilgængelighed også fastlægges ud fra støjhensyn. Det anbefales, at støjhensyn inddrages i det omfang det er muligt, således at kørselsveje placeres i størst mulig afstand fra hospitalets mest støjfølsomme dele og fra de nærmeste boliger i omgivelserne. Busser støjer mere end en evt. letbane og er derfor bestemmende for den nødvendige afstand. Ved at fremskrive trafikken på den eksisterende busgade i universitetsområdet vil der i 2020 være 860 busser dagligt. Hvis det skal sikres, at der ikke vil være støjgener fra bustrafikken skal der friholdes et trace på i alt ca. 35 m. Den nødvendige afstand kan reduceres, hvis der etableres støjafskærmning mellem støjfølsomme anvendelser og bustraceet. 23

26 Til letbanetraceet skal der reserveres et areal på 6 m i højden og 10 m bredt. Virksomheder Nuværende støjgrænser for området De gældende planer for området svarer til områdetypen blandet bolig og erhverv, hvor Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er 55/45/40 db(a) for hhv. dag/aften/nat. Støjgrænser for lokalplanområdet Støj fra virksomheder reguleres efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. I planlægningssituationer skal de vejledende grænser lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Der må som udgangspunkt ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område, medmindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved støjafskærmning i lokalplanområdet. I vurderingen af støjbelastningen af lokalplanområdet er der taget udgangspunkt i vejledningens områdetype 4, etageboligområde med de vejledende grænseværdier 50/45/40 db(a) for hhv. dag/aften/nat. Områdetypen er valgt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2003, hvor det fremgår, at hospitaler i støjmæssig henseende svarer til boliger og der bør fastsættes støjvilkår i overensstemmelse med grænserne for etageboligområder eller boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Dele af sygehuset som anvendes til hjælpefunktioner, f.eks. kontorer, lager og værksteder vil dog være mindre støjfølsomme. Støjgrænser for kommuneplantillæggets område Ud over de samme anvendelser som lokalplanområdet giver kommuneplantillægget mulighed for boliger. Kommuneplantillægget fastlægger ikke hvilke typer boliger der er tale om, og der vil derfor også være mulighed for åben-lav boligbebyggelse. For disse boliger gælder lavere støjgrænser end for sygehusbebyggelsen. Tabel 1 nedenfor giver en oversigt over nuværende og fremtidige støjgrænser for området jf. gennemgangen ovenfor. Støjgrænse i db(a) Dag Aften Nat Støjgrænse jf. nuværende planlægning Støjgrænse for sygehusformål Støjgrænse for åben-lav boligbebyggelse Tabel 1: Nuværende og fremtidige støjgrænser for området Reno Nord Der er gennemført beregninger af Reno Nords støjbelastning af planområdet. 24

27 Beregningerne er udført på grundlag af støjmålinger foretaget på Reno Nord i maj Resultaterne af beregningerne for dagtimerne er vist på figur 5. Figur 5. Reno Nords støjbelastning af planområdet i dagtimerne Beregningerne viser, at Reno Nord i dagperioden belaster den nordlige del af kommuneplanområdet med støj over 40 db(a). I aften og natperioden ligger støjniveauet under 35 db(a) i hele planområdet. Støjen fra Reno Nord overholder dermed de vejledende grænseværdier på 50/45/40 db(a) med god margin i hele planområdet. Erhvervsområdet, rammeområde 7.2.H2 Hadsundvej Området er i kommuneplanen udlagt til erhvervsformål, miljøklasse 1-4. I området ligger virksomheden HMK Bilcon A/S, der fremstiller aluminiumsbaserede produkter. I virksomhedens miljøgodkendelse fra 2008 er der ikke fastsat støjgrænser for planområdet. Virksomhedens nuværende støjkrav er ved boliger i landområde 55/45/40 db(a)og ved boliger i Gistrup 45/40/35 db(a) i hhv. dag/aften/natperioden. Afstanden til planområdet bliver ikke mindre end den afstand, der er i dag fra virksomheden til eksisterende støjfølsomme områder. Afstanden fra Bilcon til planområdet bliver mindst 150 m. Dette svarer til anbefalingen fra miljømyndigheden, Aalborg Kommunes Virksomhedsafdeling, der vurderer, at der børe være afstand på m mellem hospitalet og HMK Bilcon A/S. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke kan forventes støjkonflikter mellem virksomheden og det kommende Universitetssygehus. 25

28 Erhvervsområdet ved Lundeborgvej nord for Egensevej Området er omfattet af lokalplan fra 1978, delområde A. Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål. Der må kun etableres erhverv, som ikke stiller særlige afstandskrav på grund af forurening (herunder støj). Området er endvidere omfattet af kommuneplanens rammeområde 4.8.I8. Heri er det fastsat, at der må placeres virksomheder i miljøklasse 2-4 i området og at miljøklasse 3 virksomheder skal placeres mindst 100 m fra boligområdet mod Tranholmvej. Mod Egensevej er erhvervsområdet delvist afskærmet af en beplantet vold, som kan hindre støjudbredelsen fra erhvervsområdet til planområdet. Den mindste afstand fra erhvervsområdet til kommuneplanområdet bliver ca. 100 m. Under forudsætning af at det grønne bælte langs Universitetsboulevarden ikke anvendes til støjfølsomme formål, vurderes det, at erhvervsområdet ved Lundeborgvej ikke belaster planområdet med støj, der ligger over de vejledende grænseværdier, og at der ikke kan forventes støjkonflikter mellem virksomhederne og planområdet. Samlet vurderes det, at området kan anvendes til de planlagte formål, uden at støj fra virksomhed overstiger de vejledende grænseværdier Luftkvalitet og lugtgener En del af sygehusets aktiviteter kan ved uhensigtsmæssig indretning eller drift medføre lugtgener i omgivelserne. Det er derfor vigtigt, at behov for udsugning og luftrensning vurderes i forbindelse med detailprojekteringen. Samlet vurderes det dog ikke, at planområdets påvirkning af omgivelserne vil være væsentlig. Vurderingen nedenfor handler derfor kun om omgivelsernes belastning af planområdet. Landbrugsarealer Arealerne øst for Hadsund Landevej er opdyrket landbrugsareal. Herfra vil der være periodevise lugtgener ved gylleudspredning forår og efterår. Ifølge Bekendtgørelse nr af 19/12/2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Ved vedtagelse af lokalplanen overføres planområdet til byzone, så denne bestemmelse kommer til at gælde for de landbrugsarealer, der ligger nærmere planområdet end 200 m. Tilsvarende vil gælde for kommuneplantillæggets område, når det med en lokalplan overføres til byzone. 26

29 Ophør med udbringning af husdyrgødning lørdag samt søn- og helligdage vil ikke have betydning for sygehuset, som er lige følsomt overfor lugtgener alle ugens dage, og sygehuset vil periodevis være belastet af lugtgener. Reno Nord Forbrændingsanlægget Reno Nord ligger ca. 800 m nordøst for planområdet. En af de væsentlige miljøpåvirkninger fra anlægget er luftforurening fra forbrændingsprocessen. I Reno Nords miljøgodkendelse er der fastsat krav til de maksimale koncentrationer af forurenende stoffer i luften samt et krav om, at luften fra forbrændingen skal udledes via en skorsten på mindst 75 m. Kravet til skorstenshøjde er fastsat for at sikre tilstrækkelig fortynding af luften, så grænseværdien for luftforurening i omgivelserne (B-værdien) ikke overskrides. B-værdien beregnes normalt i 1,5 m højde over jordoverfladen, og det var også tilfældet ved fastsættelse af skorstenshøjden for Reno Nord. Planforslagene tillader byggeri i op til 10 etager og 46 m højde. For at sikre, at koncentrationen af forurenende stoffer i denne højde ikke overstiger B-værdien, er der foretaget beregning af luftforureningen i forskellige højder i lokalplanområdet. Metode og beregningsforudsætninger er nærmere beskrevet i bilag 4 og 5. Lokalplanområdet Der er udført beregninger i lokalplanområdet i forskellige højder for at vurdere koncentrationen på forskellige etageniveauer. Den største beregnede koncentration er på 0,00437 µg/m 3. Grænseværdien er på 0,018 µg/m 3, dvs. at koncentrationen af luftforurening udgør ca. en fjerdedel af det tilladte. Kommuneplanområdet Der er udført beregninger i kommuneplantillæggets område i 46 m højde, da beregningerne for lokalplanområdet viste, at det er her de største koncentrationer forekommer. Der er beregnet for 3 punkter i byggefeltet, hvor der tillades 10 etager. Den største beregnede koncentration er beregnet til 0,00651 µg/m 3, dvs. at koncentrationen af luftforurening udgør ca. en tredjedel af det tilladte. Det vurderes på baggrund af de udførte beregninger, at luftforureningen fra Reno Nords skorsten ikke vil medføre påvirkning af kommende sygehusbyggeri i op til 10 etager Lys, skygge og vindgener Da planerne fastlægger rammer for byggeri i op til 46 meter, er området i kommuneplanens retningslinje udpeget til højhusområde. Udpegningen betyder, at højhuse over 35 meter kan indplaceres. 27

30 Ved indplacering af højhusbyggeri er der fastsat krav til vurdering og analyse i kommuneplanens retningslinje i en tilhørende bygherrevejledning. Da kommuneplantillægget og rammelokalplanen kun fastsætter de overordnede bygningsmæssige rammer, kan der ikke på dette tidspunkt vurderes på vind- og refleksgener. Der er gennemført studier af skyggepåvirkningen fra de planlagte byggefelter. Der er udarbejdet skyggediagrammer for marts, juni og december. Studierne viser, at der vil være en skyggepåvirkning af området vest for planområdet i formiddagstimerne omkring kl Skyggepåvirkningen er størst om foråret og efteråret og mindst i sommermånederne. I bilag 7 er alle skyggestudierne gengivet. Figur 6 viser den beregnede skygge den 23. marts kl. 9.00, hvor skyggepåvirkningen udenfor planområdet er størst. Figur 6. Skyggepåvirkning af omgivelserne 23. marts Det skal bemærkes, at studierne bygger på "worst case-situationen" med fuldt bebyggede byggefelter - den aktuelle skyggepåvirkning kan først vurderes, når der foreligger et konkret sygehusprojekt. Det formodes dog, at den aktuelle skyggepåvirkning vil være mindre end resultatet af de indledende studier. Når der - efter arkitektkonkurrencen er afholdt - foreligger et konkret projekt som grundlag for en byggeretsgivende lokalplan udarbejdes en detaljeret analyse af de lokale klimaforhold. 28

31 4.3.6 Trafiksikkerhed I lokalplanforslaget er der lagt vægt på, at der er gode og sikre stiforbindelser til de omkringliggende byområder. I forbindelse med etablering af nye veje og stier samt relaterede anlæg i området skal der gennemføres trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision. Herved skabes grundlag for den mest optimale og sikre trafikafvikling til området. Kommuneplantillægget indeholder ikke bestemmelser, der gør det muligt at vurdere trafiksikkerhed Friluftsliv og rekreative interesser Lokalplanen Lokalplanens 7.1 og 7.2 indeholder bestemmelser for grønne områder og opholdsarealer samt overordnede bestemmelser for deres udformning. Den konkrete disponering af lokalplanområdet kendes først, når der er udpeget et vinderprojekt i forlængelse af den afholdte arkitektkonkurrence. Lokalplanen fastlægger således ikke detaljerede bestemmelser for placering og udformning af de grønne områder og opholdsarealer, hvorfor dette ikke kan vurderes yderligere. Kommuneplantillægget Den nordligste del af kommuneplanområdet er i den gældende planlægning udlagt til rekreative formål. I planforslaget udlægges området til grøn korridor uden rekreative interesser. Det vurderes, at det ikke vil være en forringelse af de rekreative interesser, fordi området ikke er anvendes til eller er egnet til rekreative formål på grund af trafikstøj fra Universitetsboulevarden og den eksisterende tætte beplantning Risiko- og sikkerhedsforhold Planområdet rummer en række ledningsanlæg, hvor der er fastsat beskyttelseszoner. Anlæggene er vist på figur 7. 29

32 Figur 7. Bindingskort El-ledninger - kabellagte og luftledninger samt lyslederkabel Planområdet berøres af diverse ledningsanlæg for el - både 400 kv, 150 kv og 20 kv - samt et lyslederkabel. For kabellagte ledningsanlæg er der fastlagt et deklarationsareal spændende fra 0,75 m til 6 meter på begge sider af kablerne. Det betyder, at eventuelle (jord)arbejder o.l. inden for disse afstande skal aftales med det pågældende forsyningsselskab senest 8 dage i forvejen. Syd og øst for planområdet løber eksisterende luftledninger (400 kv). Det er planlagt at flytte en del af ledningsstrækningen, mens en anden del omlægges til jordkabel i løbet af Gastransmissionsledning Mod øst berøres lokalplanområdet af en 200 m beskyttelseszone omkring en naturgasledning. Zonen er en sikkerhedszone fastsat ift. eksplosions- og brand- 30