2015 Tilstandsrapport angående uddannelse. Danmark. Uddannelse og kurser

Transkript

1 2015 Tilstandsrapport angående uddannelse Danmark Uddannelse og kurser

2 This publication is based on document SWD(2015)199. The Education and Training Monitor 2015 was prepared by the Directorate-General of Education and Culture (DG EAC), with contributions from the Directorate-General of Employment, Social Affairs and Inclusion (DG EMPL) and the Eurydice Network. DG EAC was assisted by the Education and Youth Policy Analysis Unit from the Education, Audiovisual and Culture Executive Agency (EACEA), the JRC s Centre for Research on Education and Lifelong Learning (CRELL) and Institute of Prospective Technological Studies (IPTS), Eurostat and Cedefop. The Members of the Standing Group on Indicators and Benchmarks (SGIB) were consulted during the drafting phase. Manuscript completed in September 2015 Additional contextual data can be found online (ec.europa.eu/education/monitor) Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): (*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve penge for opkaldet). Cover image: Shutterstock.com Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 ISBN doi: /32258 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Trykt på hvidt papir bleget uden brug af frit klor (ECF)

3 DANMARK 1 Belgium DANMARK

4 2 DANMARK 1. Nøgleindikatorer og benchmarks Danmark EU-gennemsnit Uddannelseskløft og udgiftsnedskæringer: udfordringer for uddannelsessektoren Andel af 15-årige med dårlige resultater i: Investeringer i uddannelse Læsning Matematik Naturfag Offentlige udgifter til uddannelse som procentdel af BNP Offentlige udgifter til uddannelse som andel af de samlede offentlige udgifter : 14,6% 12 : 17,8% 12 : 16,8% 12 : 22,1% 12 : 16,7% 12 : 16,6% 12 6,9% 7,0% 13 5,1% 5,0% 13 12,1% 12,3% 13 10,5% 10,3% 13 Unges uddannelsesniveau i hele Europa Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (18-24 år) Andel, der gennemfører en videregående uddannelse (30-34 år) Førskoleundervisning og børnepasningsordninger (4-årige til den skolepligtige alder) Læreres deltagelse i faglig uddannelse Undervisning i fremmedsprog Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Politiske indsatsområder: inklusion, kvalitet og relevans Alle emner (i alt) Specialundervisning Multikulturelle miljøer IKT-færdigheder til undervisning Andel af ISCED 2-elever, der lærer to eller flere fremmedsprog 12,1% 9,3% 15,2% 12,7% 7,0% 6,0% 11,5% 9,5% 9,6% 7,7% 13,4% 11,1% 34,7% 38,4% U 31,0% 33,6% 48,0% 50,0% U 38,7% 42,3% 41,2% 44,1% U 34,8% 37,9% 97,9% 98,3% 13 93,2% 93,9% 13 : 86,4% 13 : 84,6% 13 : 25,3% 13 : 32,4% 13 : 11,4% 13 : 13,2% 13 : 48,7% 13 : 51,0% 13 81,5% 81,6% 12 63,0% : 12 Andel af ISCED 3-elever i erhvervsuddannelser 46,1% 43,3% 13 50,4% 48,9% 13 Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede efter uddannelsesniveau (aldersgruppen år, der forlod uddannelsessystemet 1-3 år før referenceåret) ISCED 3-4 ISCED 5-8 ISCED 3-8 (i alt) 82,9% 81,0% 71,3% 70,8% 83,1% 86,4% 82,5% 80,5% 83,0% 83,8% 77,1% 76,1% Læringsmobilitet Voksnes deltagelse i livslang læring (aldersgruppen år) Indgående nyuddannedes mobilitet (bachelor) Indgående nyuddannedes mobilitet (master) ISCED 0-8 (i alt) : 7,4% 13 : : 13 : 18,1% 13 : : 13 32,3% 31,7% 8,9% 10,7% Kilder: Eurostat (LFS, UOE, GFS) og OECD (PISA, TALIS). Bemærkninger: ET 2020-benchmark; dataene henviser til et vejet EU-gennemsnit, som afhængigt af kilden dækker et forskelligt antal medlemsstater; b= brud i tidsserien, d= definition afviger, p= foreløbig, u= lav pålidelighed, 12 = 2012, 13 = Der findes yderligere oplysninger i den relevante del af bind 1 (ec.europa.eu/education/monitor).

5 DANMARK 3 Figur 1. Position i forhold til de bedst præsterende (ydre ring) og de dårligst præsterende (centrum) Kilde: Beregninger fra GD Uddannelse og Kultur på baggrund af tal fra Eurostat (LFS 2014 og UOE 2013) og OECD (PISA 2012, TALIS 2013). NB: Alle resultaterne er fastsat mellem et maksimum (de bedst præsterende er vist ved den ydre ring) og et minimum (de dårligst præsterende ved figurens centrum). 2. De vigtigste styrker og udfordringer Danmark klarer sig godt inden for mange uddannelsesområder, herunder elever, der forlader skolen tidligt, studerende, der gennemfører en videregående uddannelse, deltagelse i førskoleundervisning og børnepasningsordninger, voksnes deltagelse i livslang læring samt beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede. Den offentlige finansiering af uddannelse er stadig en af de højeste i EU. De største udfordringer for Danmark er at mindske den høje andel af dårlige resultater for elever med indvandrerbaggrund, hvad angår grundlæggende færdigheder, og også reducere det store frafald på erhvervsuddannelserne. De reformer af skolesystemet og erhvervsuddannelserne, der blev iværksat i 2014, giver mulighed for at løse disse problemer. 3. Investering i uddannelse Trods et mindre fald siden 2012 har Danmark de største offentlige udgifter til uddannelse som andel af BNP i EU (7 % i 2013 i forhold til et EU-gennemsnit på 5 %) 1. De offentlige udgifter som andel af BNP inden for førskoleundervisning og primær undervisning samt videregående uddannelse er dobbelt så store som EU-gennemsnittet (3,2 % og 1,6 % i forhold til henholdsvis 1,6 % og 0,8 %) selv med en reduktion på 0,1 procentpoint for førskoleundervisning 2 og primær undervisning og ingen ændringer i videregående uddannelser i forhold til De igangværende uddannelsesreformer indvirker også på budgettet. Danmarks nationale reformprogram 2015 (den danske regering 2015) nævner specifikt planlagte bevillinger til reform af folkeskolen (jf. tekstboks 1 nedenfor), samt 3,1 mia. DKK for , der er øremærket til at skabe flere praktikpladser, og 3,6 mia. DKK mellem 2014 og 2020 til modernisering og til at gøre erhvervsuddannelser attraktive for elever i 9. og 10. klasse. 1 Kilde: Eurostat, General government expenditure by function, i henhold til COFOG-databasen. 2 I dansk sammenhæng henviser dette til førskoleundervisning og børnepasningsordninger (ISCED 0).

6 4 DANMARK 4. Imødegåelse af uligheder Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, ligger fortsat under EU-gennemsnittet (7,7 % i forhold til 11,1 % i 2014), idet den er faldet fra 11 % i Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, er under det nationale gennemsnit i tæt befolkede byområder (5,8 %), men den er højere i udkantsområder (8,9 %) og i tyndt befolkede områder/landdistrikter (9,8 %). Kønsforskellen mellem drenge og piger, som forlader skolen tidligt, er faldende (9,3 % for drenge i forhold til 6 % for piger), og forskellen i frafaldet mellem udenlandsk og indenlandsk fødte elever er ca. 6 procentpoint. De fireåriges deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning, som var på 98,3 % i 2013, er blandt de højeste i EU. Udenlandsk og indenlandsk fødte børn deltager i næsten samme grad i fireårsalderen, men der kan være forskelle i indmeldelsen for børn på tre år og derunder hvor første og andengenerationsindvandrere deltager i mindre grad. Selv om det ligger omkring EU-gennemsnittet, viser gennemsnitsresultatet i matematik i OECD's program for international elevevaluering (PISA) en faldende tendens (500 point i 2012 i forhold til 514 i 2003) (OECD 2013b). Andelen af underpræsterende elever er omkring EUgennemsnittet i naturfag (16,7 % i forhold til 16,6 %), men det er lavere for matematik (16,8 % i forhold til 22,1 %) og læsning (14,6 % i forhold til 17,8 %). Der er en betydelig forskel mellem indenlandsk og udenlandsk fødte elever med hensyn til de gennemsnitlige resultater i matematik. Desuden er forskellen mellem andelen af underpræsterende elever blandt indenlandsk fødte (13,2 %) og henholdsvis første- og andengenerationsindvandrere 35,2 og 25,6 procentpoint (figur 2). Hvad angår den faglige praksis og forberedelse for lærere, der arbejder i forskellige klasseværelser, viste OECD's internationale undersøgelse af undervisning og læring for 2013 (TALIS), at procentdelen af lærere, der giver eleverne forskellige opgaver på grundlag af deres individuelle behov, er tæt på EU-gennemsnittet (44,2 % i forhold til 46 %). Kun hver tiende lærer har dog deltaget i fortsat faglig udvikling, der fremmer multikulturel uddannelse, og en fjerdedel af dem har udviklet undervisningsfærdigheder, der kan støtte elever med særlige undervisningsbehov (OECD 2014b). Dette giver anledning til bekymring, især fordi over halvdelen af lærerne giver udtryk for en mellemstor til stor følelse af behov for at lære at arbejde med elever med særlige behov, hvilket viser, at lærerne er bevidst om praktiske faglige udfordringer, som de ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til at reagere på Figur 2. Andel af underpræsterende elever i matematik blandt 15-årige med ikkeindvandrer- og indvandrerbaggrund, % (2012) befolkningen, i alt ikke-indvandrere første generation anden generation Kilde: OECD 2013b

7 DANMARK 5 Med henblik på at fremme social inklusion har regeringen truffet foranstaltninger, der sigter mod at sikre en almindelig, inklusiv uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov 3 (den danske regering 2012b). Denne tilgang kommer til udtryk i folkeskolereformen (se tekstboksen i afsnit 5 nedenunder for nærmere oplysninger). Beslutningen drøftes meget blandt interessenterne. Nogle lærere gav ved lanceringen af initiativet udtryk for bekymring over, at de ikke havde færdighederne til at støtte elever med særlige undervisningsbehov. Desuden blev det nationale budget, der er øremærket til undervisning af elever med særlige behov, reduceret i 2012 sammenlignet med 2011, og ca. halvdelen af kommunerne bekendtgjorde, at de ville reducere deres udgifter til de kommunale skoler for Denne udvikling kan sætte spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af foranstaltningerne. Samtidig offentliggjorde Kommunernes Landsforening en ny strategi "De udsatte børn fremtiden er deres" (KL 2015), som har til formål at fremme social inklusion af børn lokalt. Strategien opfordrer kommunerne til at udvikle sammenhængende strategier, der omfatter førskoleundervisning og primær undervisning og at prioritere investeringer i dette område. Der bliver udarbejdet en fælles model til alle kommuner til identifikation af udsatte børn, og eventuelle konkrete foranstaltninger bliver grundigt overvåget, før de fuldt ud tages i brug. Den vellykkede gennemførelse af dette ambitiøse projekt afhænger i vid udstrækning af kommunernes evne og vilje til at tildele tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer dertil mindre kommuner kan få problemer på grund af mangel på fagligt uddannede inden for området. Sideløbende indledte socialministeren i 2015 en offentlig høring om tilbuddenes kvalitet i børnehaver, vuggestuer og dagpleje (Social- og Indenrigsministeriet 2015). Høringen omhandler kvaliteten af tilbuddene til børn i aldersgruppen 0-2 år, overgangen til skolen, samarbejdet mellem institutioner og forældre samt børns trivsel. Initiativet blev bragt til ophør med den nye regerings tiltrædelse i juni På gymnasieniveau blev der aftalt en ny finansieringsmetode i finansloven for Med det såkaldte sociale taxameter indføres en omfordeling af midler fra skoler med elever, der opnår høje karakterer, til skoler med elever, der får dårligere karakterer. På denne måde omfordeles 33 mio. EUR til gymnasier og erhvervsskoler med en større andel af socialt udsatte elever end det årlige nationale gennemsnit. De socialt udsatte elever identificeres på grundlag af deres gennemsnitsresultater i 9. eller 10. klasse. 5. Modernisering af skoleuddannelsen Lærerpopulationens aldring er mindre bekymrende i Danmark end i andre lande. De lærere, der er over 60, udgør imidlertid 10 % (sammenlignet med et EU-gennemsnit på 8,7 %), og kun 5 % af lærerne er under 30 (hvilket er under EU-gennemsnittet på 8,6 %). Ca. 10 % af lærerne under 30 har en kvalifikation, der er lavere end en videregående uddannelse, og denne aldersgruppe føler, at lærererhvervet er mindre værdsat af samfundet. De danske læreres løn i henhold til overenskomsten er højere end EU-gennemsnittet på alle karrieretrin. Pædagoger 4 og folkeskolelærere tjener mindre end andre med en videregående uddannelse (OECD 2014b). Lærernes grunduddannelse bruger det europæisk meritoverførselssystem (ECTS), hvor der tildeles 240 point, som omfatter 90 ECTS-point for faglig uddannelse inkluderet 30 ECTS-point for skolepraktik. Formelle støtteforanstaltninger for nyuddannede lærere varetages af de enkelte skoler. Kun 40 % af de nyuddannede lærere har deltaget i formelle støtteforanstaltninger, og 3 De omfattede overførsel af ca børn med særlige undervisningsbehov fra specialiserede institutioner til almindelige skoler, oprettelse af et nationalt inklusionsforum og eksperthold, der hjælper kommunerne med gennemførelsen. 4 I Danmark kaldes personale, der arbejder inden for førskoleundervisning og børnepasningsordninger (ISCED 0), pædagoger.

8 6 DANMARK kun 15 % af lærerne under 30 er blevet tildelt en mentor sammenlignet med EU-gennemsnittet på 28,2 %. Løbende faglig udvikling er valgfrit for lærere, og der er kun få incitamenter til at deltage. I henhold til TALIS har 86,4 % af lærerne deltaget i en form for faglig udviklingsaktivitet i de seneste 12 måneder sammenlignet med EU-gennemsnittet på 84,7 %. Samtidig er det gennemsnitlige antal dage, der bruges på sådanne aktiviteter, og de forskellige former for fag, der tilbydes, lavere end EU-gennemsnittet (Europa-Kommissionen 2015b). Næsten halvdelen af lærerne (48,7 %) deltog i kurser, der sigtede mod at forbedre deres informations- og kommunikationsfærdigheder i undervisningen, men kun et fåtal af dem (6,6 %) tog kurser i erhvervsvejledning og -rådgivning. Andelen af lærere, der bruger informations- og kommunikationsteknologi (IKT) til elevprojekter eller arbejde i klassen, ligger over EUgennemsnittet (73,9 % i forhold til 34 %). Skolerne er velforsynede med IKT-værktøjer, og eleverne scorer godt ved at demonstrere deres færdigheder inden for sådanne teknologier (IEA 2014). Dataene viser en faldende procentdel af elever, som har to eller flere fremmedsprog i overbygningsklasserne. I 2013 havde 81,7 % af eleverne mindst to sprog, hvilket er et fald på 5,7 procentpoint i løbet af fem år 5. Alle elever har engelsk, og tre fjerdedele af dem har tysk i overbygningsklasserne. Eleverne lærer 1,8 fremmede sprog på ISCED-niveau 2, mens det gennemsnitlige antal sprog, der undervises i, er lavere på gymnasieniveau (0,9), med tydelige forskelle i mulighederne for sprogtilegnelse generelt og erhvervsuddannelsesveje (1,5 i forhold til 0,3). Med reformen af lærernes grunduddannelse i 2012 (den danske regering 2012a) ønskede regeringen at forbedre uddannelsens kvalitet og gøre den mere attraktiv for nyuddannede på gymnasieniveau. Der skal foretages en evaluering af ændringerne i Data vedrørende ansøgninger og optagelse i forbindelse med uddannelse af lærere i 2013 viser imidlertid, at antallet af ansøgninger er steget, men færre elever er i stand til at opfylde de nye optagelseskriterier. Der er fremlagt yderligere reformpakker som led i alle parters bestræbelser på at forbedre danske elevers uddannelsesresultater. I august 2014 indledte man gennemførelsen af folkeskolereformen (tekstboks 1) samt reformen af erhvervsuddannelserne (beskrevet i afsnit 7). Der blev desuden fremlagt et forslag om en reform af de almene ungdomsuddannelser i december Baggrunden for det sidstnævnte reformforslag er et stort fravær, elevernes problemer med at vælge studiekombinationer der giver adgang til yderligere studier, og læringsresultater, der viser sig at være utilstrækkelige til at opfylde optagelseskravene til visse universitetsuddannelser. De planlagte foranstaltninger havde til formål at reducere antallet af studiekombinationer med mulighed for lokal tilpasning, bedre sammenhæng med videregående uddannelser, flere elever skulle have et obligatorisk mellemhøjt færdighedsniveau i matematik og naturfag, vurdering af sociale og kreative færdigheder og højere adgangskrav til almene skoler på gymnasieniveau. Den nye regering besluttede imidlertid i sommeren 2015 ikke at gå videre med dette forslag. Det er stadig en nøgleprioritet at give elever IKT- og iværksætterfærdigheder som beskrevet i regeringens "e-forvaltningsstrategi " og innovationsstrategien fra Den igangværende folkeskolereform sigter mod at gøre iværksætteri og innovation til en endnu mere integreret del af pensum. 5 Kilde: Eurostat. Sprogtilegnelse.

9 DANMARK 7 Tekstboks 1. Folkeskolereformen Der blev i sommeren 2013 vedtaget en ambitiøs dagsorden om en reform af den danske folkeskole. Den er baseret på Produktivitetskommissionens rapport fra 2013 og en aftale mellem forskellige politiske partier. Der er bred politisk støtte til reformen og dens mål om at forbedre læringsresultaterne og kvaliteten i de danske folkeskoler (80 % af eleverne skal opnå gode resultater i nationale matematik- og læsetest, den sociale baggrunds indvirkning på de akademiske resultater skal mindskes, og elevernes trivsel skal øges). Reformen trådte i kraft i august 2014 og implementering forventes at blive afsluttet i Hovedelementerne i reformen er: En rationalisering af de danske Fælles Mål har til formål at tydeliggøre over for lærere, forældre og elever, hvilke læringsresultater eleverne skal opnå. De reviderede mål ledsages af retningslinjer og redskaber, der gør det lettere at tilrettelægge undervisningen. Dette forventes at give mulighed for en mere diversificeret pædagogisk praksis og give bedre støtte til individuelle læringsbehov. Iværksætteri og innovation er indarbejdet i de fælles mål for alle fag, og der er indført et nyt fag "håndværk og design". Integrerede skoledage er blevet længere 6 på alle niveauer (de 0-15-årige) og mere varierede med bredere dækning af fag og støtteundervisning, indførelse af daglig motion, åbning af skolen for det omgivende samfund og samarbejde med interessenter i praktiske øvelser, iværksætteri og innovative projekter. Der lægges særlig vægt på og afsættes mere tid til dansk og matematik, og engelsk indføres som fremmedsprog fra første klasse (syv år) og et andet fremmedsprog i femte klasse (11 år). Øget fokus på at forberede eleverne til videre uddannelse med det formål, at mindst 95 % af de unge gennemfører mindst en uddannelse ud over den obligatoriske skolegang. Det sidste år af den obligatoriske skolegang vil fokusere mere på at forberede eleverne til yderligere læring, særlig i matematik og dansk, og yde mere uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssig vejledning. Det bliver undersøgt, hvordan den afsluttende eksamen for den obligatoriske skolegang kan spille en større rolle i optagelsen på skoler på gymnasieniveau. Styrkelse af inklusiv uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov i folkeskolen via lovgivning og læringskonsulenter, som hjælper kommunerne og skolerne med at etablere inklusive metoder, overvågning og bevidstgørelse. Udvikling af lærernes kompetencer og mere støtte til læring i skoler ved at tilstræbe, at alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, og flere midler til løbende efteruddannelse af lærere og pædagoger (134 mio. EUR i statsstøtte til dette formål) og skoleledere (der afsættes 8 mio. EUR hertil i offentlige midler), og oprettelse af et korps af 80 læringskonsulenter, som skal rådgive skoler og kommuner, et ressourcecenter for folkeskolen, som skal formidle eksisterende gode metoder og redskaber, indsamle bedste praksis og udvikle kompetencemålingsredskaber, der kan anvendes i lærernes daglige arbejde. Der lægges mere vægt på elevernes trivsel. Der fastsættes indikatorer for undervisningsmiljø og trivsel, som danner grundlag for en obligatorisk undersøgelse af elevernes trivsel. Resultaterne af undersøgelsen anvendes sammen med resultaterne af nationale kompetencetest og kommunernes kvalitetsrapporter i forbindelse med tilsyn med skolerne. Den første undersøgelse blev gennemført i begyndelsen af Overvågning af reformens virkning via et femårigt forsknings- og overvågningsprogram med et samlet budget på 75 mio. DKK. 400 skoler følges tæt, og gennemførelsen på lokalt plan overvåges via undersøgelser, og de foreløbige resultater bliver meddelt årligt til interessenter. Denne overvågning, navnlig af reformens virkning på elever med indvandrerbaggrund, bliver uvurderlig med henblik på at sikre kvalitetsundervisning til bestemte målgrupper. 6 I 2014/2015 var den anbefalede minimumsundervisningstid for det obligatoriske pensum i et givent år ved obligatorisk fuldtidsundervisning i Danmark timer, hvilket er det højeste i EU. (Europa-Kommissionen 2015a).

10 8 DANMARK Desuden bekendtgjorde uddannelses- og forskningsministeren i maj 2015, at indholdet af lærernes grunduddannelse bliver tilpasset, så det afspejler folkeskolereformen især inden for undervisning i fremmedsprog, idræt og håndværk, og der vil blive lagt mere vægt på at give feedback til eleverne. Regeringen har øremærket 7,2 mia. DKK til fuld gennemførelse af reformen indtil Modernisering af videregående uddannelser Stadig flere i aldersgruppen år (43,4 % i 2013 og 44,1 % i 2014) gennemfører en videregående uddannelse, og dette er fortsat over EU-gennemsnittet (37,9 % i 2014). Flere unge kvinder (50 %) end mænd (38,4 %) har en videregående uddannelse, men kønsforskellen er blevet en anelse mindre sammenlignet med tidligere år. Gennemførelsesgraden for udenlandsk fødte unge kommer tættere på graden for indenlandsk fødte (henholdsvis 31,4 % og 42,7 % i 2011, og 41,5 % og 44,5 % i 2014). Dette kan i vid udstrækning forklares med den betydelige stigning i andelen af EU-borgere med en videregående uddannelse i aldersgruppen år (57,4 % i 2012 og 72,9 % i 2014). I 2012 blev 19,9 % af aldersgruppen år optaget på en videregående uddannelse, hvilket er en stigning på 3,1 procentpoint på seks år (Europa-Kommissionen 2015c). Gennemførelsesgraden i Danmark var 81 % i 2011 (sammenlignet med et OECD-gennemsnit på 68 %) (OECD 2013a). Samtidig påpeger den endelige rapport fra Ekspertudvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (ekspertudvalget 2015), at en stor andel af studerende falder fra eller skifter studie i det første studieår ca. 21 % inden for erhvervsakademiuddannelser, 14 % inden for professionsbacheloruddannnelser og 16 % inden for universitetsuddannelser. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede akademikere 7 har endnu ikke nået niveauet før krisen (92,8 % i 2007). Den var 86,4 % i 2014 sammenlignet med et EU-gennemsnit på 80,5 %. Ekspertudvalget understreger, at arbejdsløshedsprocenten blandt akademikere et år efter afgangseksamenen er på ca. 30 %. Danmark har den andenhøjeste procentdel af indgående/udgående studerende i det europæiske område for videregående uddannelse efter Det Forenede Kongerige (Europa-Kommissionen 2015c). Den indgående mobilitet er stigende. Mens 2,8 % af de studerende i 2008 kom fra udlandet, var omkring 8,0 % af de studerende indgående mobile studerende i 2012 (figur 3), hvilket også indebærer en betydelig stigning i det absolutte antal indgående studerende (mere end 3,75 gange). Statistikkerne viser, at der var næsten (10,1 % af alle studerende) mobile studerende i Danmark i 2013, hvoraf de fleste kom fra Norge, Tyskland, Sverige, Rumænien og asiatiske lande 8. Samtidig tog kun 2 % af de danske studerende til andre EU- eller EØS-lande eller kandidatlande for at studere i De vigtigste faktorer, der afholder de studerende fra at studere i udlandet, er manglende information og tilskyndelse, adskillelse fra deres familie og en forventet ekstra økonomisk byrde. Der er behov for en større indsats for at fremme den udadgående mobilitet med henblik på at nå det nationale mål om en udadgående mobilitet på 50 % Personer i aldersgruppen år, der forlod uddannelsessystemet 1-3 år før referenceåret. Landenes rækkefølge viser rækkefølgen for antallet af indgående studerende fra et bestemt land. Kilde: Eurostat, Studerendes mobilitet.

11 DANMARK 9 Figur 3. Indgående mobile studerende som procentdel af studenterpopulationen i værtslandet (2008, 2012) Kilde: Eurostat, Studerende fra udlandet efter uddannelsesniveau og oprindelse [educ_momo_orig] Data viser, at længden af og arbejdsbyrden i uddannelsernes første cyklus i Danmark er de mest varierede i det europæiske område for videregående uddannelse (Europa-Kommissionen 2015c). Ca. 55 % af uddannelserne kræver 180 ECTS-point, 8 % kræver 240 ECTS-point, og 35 % af uddannelserne følger modellen med 210 ECTS-point. De sidstnævnte er primært professionsbacheloruddannelser, hvor der tildeles en vis merit for faglig uddannelse. Hvad angår den tid, der rent faktisk bruges på at studere, viser Eurostudent-undersøgelsen, at de danske fuldtidsstuderendes studieintensitet er en af de laveste i EU. Kun 72,8 % af de fuldtidsstuderende bruger mere end 21 timer om ugen på deres studium. Mellem en fjerdedel og halvdelen af de studerende i første cyklus fortsatte studierne i den anden cyklus inden et år efter den afsluttende eksamen i Sandsynligheden for at deltage i en videregående uddannelse er tre gange større for unge, hvis forældre allerede har en videregående uddannelse, end for dem, hvis forældre har en lavere uddannelse (OECD 2015). Eurostudentundersøgelsen viser, at en stor andel af de studerende (76 %, den største andel i EU) har forældre med en videregående uddannelse. Førstegenerationsindvandrere udgør 26 % og andengenerationsindvandrere 6 % af alle studerende (Eurostudent 2015). I fortsættelse af Produktivitetskommissionens rapport fra 2013 nedsatte den danske regering et ekspertudvalg i Den endelige rapport fra udvalget (ekspertudvalget 2015) identificerede de nuværende udfordringer Danmark står overfor i forbindelse med de videregående uddannelser og anbefalede regeringen væsentlige ændringer, der var påkrævet i systemet og institutionerne med henblik på at forbedre kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen i de videregående uddannelser. Anbefalingerne omfattede: i) indførelse af større fleksibilitet i uddannelsernes længde afhængigt af studieområdets karakteristika og mere fleksible uddannelsesveje i de videregående uddannelser, ii) udvikling af central regulering af det antal studerende, der kan optages, på grundlag af data og ekspertrådgivning samt en reform af optagelsessystemet, 10 iii) deregulering af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, idet institutionerne får mere plads til og ansvar for forvaltningen af dem, iv) nedtrapning af modellen med taxameterfinansiering og indførelse af faste årlige tilskud og bevilling af 1 mia. DKK om året til styrkelse af kvaliteten og relevansen i uddannelserne på konkurrencebasis, v) 10 Institutionerne bør gradvist fastsætte uddannelsesspecifikke adgangskrav i stedet for det nuværende karaktergennemsnit. Der bliver lagt særlig vægt på uddannelser med høje frafaldsprocenter og uddannelser, som er mest populære hos ansøgerne. Der bør også fastsættes optagelseskriterier for masteruddannelser i stedet for den nuværende automatiske adgang.

12 10 DANMARK videreudvikling af et centralt elektronisk informationssystem, Uddannelseszoom 11, med yderligere målelige indikatorer, som giver offentlige oplysninger for hvert uddannelsesprogram. Som reaktion på den første rapport fra ekspertudvalget blev Uddannelses- og Forskningsministeriet og institutionerne enige om en "dimensioneringsplan" og en reform af SUordningen i november Det er planen fra at reducere antallet af bachelorstudiepladser med og studiepladser på masteruddannelserne med inden for områder, hvor der har været større arbejdsløshed de sidste otte år. Der indføres også foranstaltninger, der skal øge de studerendes studieintensitet obligatorisk tilmelding til fag og test, ingen mulighed for at udsætte eksamener og forkorte studiernes længde. De ovennævnte politikanbefalinger fra udvalget blev også drøftet på en stor konference i foråret Ministeriet og de højere uddannelsesinstitutioner har derfor indgået en kvalitetsaftale om ansvar vedrørende fuldtidsstudier, bedre efteruddannelsesaftaler, styrkelse af uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans og ændrede optagelsesprocedurer. Udviklingen og gennemførelsen af en omfattende pakke med foranstaltninger samt vurderingen af dens forventede virkninger er opgaver, som den nye regering skal tage fat på. 7. Modernisering af erhvervsuddannelser og fremme af voksenuddannelse Danmark har en andel af elever på gymnasieniveau, som er optaget på erhvervsuddannelser, der er lavere end EU-gennemsnittet (43,3 % i forhold til et EU-gennemsnit på 48,9 % i 2013). Deltagelsen blandt unge i aldersgruppen år er betydeligt lavere, men den er højere i aldersgruppen over 20 år 12. Andelen af elever på erhvervsuddannelserne i arbejdsbaseret læring er 97 % i forhold til EU-gennemsnittet på 28 % (Cedefop 2013). Dette er den højeste andel i EU. Ca. halvdelen af virksomhederne med mere end 10 ansatte tilbyder erhvervsmæssig grunduddannelse (2010) 13. Der er dog et højt frafald på erhvervsuddannelserne (næsten 50 %), 14 og det hænger sammen med elevernes utilstrækkelige grundlæggende færdigheder, skiftende erhvervsuddannelsesprogrammer og manglen på praktikpladser. I 2014 havde elever ingen praktikplads ca. halvdelen af dem havde ikke en aftale, og den anden halvdel (6 556) blev optaget i praktikcentre etableret af regeringen i 2013 (Cedefop 2014). Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede på gymnasialt niveau 15 steg til 81 % i 2014, hvilket er to procentpoint højere end i Dette er den femte højeste i EU, men stadig lavere end i årene mellem 2007 og Danmark havde igen i 2014 den højeste andel af voksne, der deltager i livslang læring i EU (31,7 % i forhold til et EU-gennemsnit på 11,7 %). Livslang læring er populært blandt voksne på alle uddannelsesniveauer 16, og deltagelsesgraden er især høj for kvinder (37,5 %). Aftalen om reformen "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser" (Undervisningsministeriet 2014) blev vedtaget af Folketinget i juni 2014 og trådte i kraft i september Den har til formål at imødegå udfordringer med erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft, den manglende gennemførelse og kvalitet og fastsætter ambitiøse mål. Senest i 2020 skal mindst en fjerdedel af eleverne i 9. eller 10. klasse vælge en erhvervsuddannelse, og 60 % af de elever, der optages på en erhvervsuddannelse, skal gennemføre deres uddannelse 17. For at tiltrække flere 11 Webstedet for informationssystemet findes her: ,8 % af de 16-årige, 20,9 % af de 17-årige, 23,9 % af de 18-årige, 37,4 % af de 19-årige og 68,1 % af de årige var tilmeldt en erhvervsuddannelse. Kilde: Eurostat, elever tilmeldt uddannelse på gymnasieniveau efter uddannelse, køn og alder. 13 Kilde: Eurostat, procentdel af virksomheder, der tilbyder erhvervsuddannelse efter størrelsesklasse. 14 I 2012 var gennemførelsesprocenten for erhvervsuddannelser 52%. Kilde: (Undervisningsministeriet 2014). 15 Personer i aldersgruppen år, der forlod uddannelsessystemet 1-3 år før referenceåret. 16 Deltagelsesprocenterne er følgende: 22,8 % af de voksne med et lavt (ISCED 1-2) uddannelsesniveau (fem gange EU-gennemsnittet på 4,4 %), 28,3 % af de voksne med et gymnasialt uddannelsesniveau (ISCED 3-4) og 40,7 % af de voksne med en videregående uddannelse (ISCED 5-8). 17 Reformen fastsætter en anden milepæl, hvad angår unge nytilkomne og gennemførelsesprocenter: I 2025 skal 30 % af eleverne i 9. eller 10. klasse vælge en erhvervsuddannelse, og 67 % af dem skal gennemføre deres erhvervsuddannelse.

13 DANMARK 11 unge til erhvervsuddannelserne lægges der vægt på et inspirerende ungdomslæringsmiljø ved at skabe klassefællesskab og etablere campusmiljøer. En ny grundlæggende etårig uddannelse bidrager til at sikre, at alle elever opnår de nødvendige grundlæggende færdigheder til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og den giver eleverne mere tid til at vælge en faglig uddannelse. Fleksibiliteten udvides også ved at give flere elever mulighed for oprykning til en videregående uddannelse 18 og ved at anerkende tidligere læring i de nye erhvervsuddannelser for personer på 25 år eller derover. Et minimumskaraktergennemsnit i dansk og matematik i 9. eller 10. klasse ("uddannelsesparathed") fastsættes som et optagelseskrav til erhvervsuddannelser. Elever, som ikke opfylder kravene, tilbydes to nye alternative uddannelsesprogrammer: Eud10, som er en kombineret etårig almen uddannelse og erhvervsuddannelse i 10. klasse, skal tilbydes af alle kommuner fra august 2015, for at eleverne kan erhverve de nødvendige kompetencer til at blive optaget på en erhvervsuddannelse den kombinerede uddannelse efter den obligatoriske skolegang giver mulighed for at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse inden for et begrænset antal erhverv for elever i aldersgruppen år, som ikke går i skole 19. Ud over de strukturelle ændringer bliver det obligatorisk for lærere at deltage i pædagogisk uddannelse og styrke differentieret undervisning i klassen. Denne tilgang kan medvirke til at sikre, at elever med forskellige færdigheder kan gennemføre deres studier med succes. Endelig bliver der udarbejdet en strategi for en digital erhvervsuddannelse for at fremme anvendelsen af IKT inden for erhvervsuddannelser. Regeringen har afsat ca. 120 mio. EUR til reformen i perioden Hvad angår voksenuddannelse, har regeringen i Folketinget fremlagt nye integrationsinitiativer med fokus på indvandrere og flygtninge baseret på anbefalingerne fra en uafhængig ekspertgruppe, Koch-udvalget (Koch 2015). Formålet med forslaget er både at opgradere de ufaglærtes kvalifikationer og forbedre de faglærtes uddannelsesniveau via bedre kvalitet og større fleksibilitet. Målet var at øge deltagelsen med op til inden for voksenuddannelse, navnlig erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser, og også at opnå indmeldelser til videregående uddannelser. Forslaget har ikke været opført på Folketingets dagsorden. Endelig giver den nye kontanthjælpsreform arbejdsløse unge under 30 pligt til at deltage i uddannelse som betingelse for at modtage sociale ydelser. Denne reformforanstaltning vil øge antallet af arbejdsløse, der deltager i erhvervsuddannelser og voksenuddannelse. Det vides endnu ikke, om der er tilstrækkelig kapacitet (logistik og personale) til denne foranstaltning. Referencer Cedefop (2014), Refernet. Apprenticeship-type schemes and structured work-based learning programmes. Cedefop (2013), On the way to 2020: data for vocational education and training policies. Den danske regering (2011), egovernment Strategy The digital path to future welfare. Den danske regering (2012a), Forligskredsen bag læreruddannelsen Eleverne kan via det såkaldte EUX-forløb bestå en gymnasial eksamen og samtidigt kvalificere sig til en erhvervsuddannelse. Det er planen at tilbyde denne uddannelse til elever årligt fra 2015 til 2021.

14 12 DANMARK Den danske regering (2012b), Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Den danske regering. (2015), Det nationale reformprogram Undervisningsministeriet (2014), Improving Vocational Education and Training overview of reform of the Danish vocational education system. 0and%20Training.ashx?smarturl404=true Eurostudent (2015), Social and Economic Conditions of Student Life in Europe. Europa-Kommissionen (2015a), Recommended Annual Instruction Time in Full Time Compulsory Education in Europe 2014/ Site/en_GB/-/EUR/ViewPublication-Start?PublicationKey=ECAK15002 Europa-Kommissionen (2015b), Teaching Profession in Europe. Practises, Perceptions and Policies. rope:_practices,_perceptions,_and_policies Europa-Kommissionen. (2015c), The European Higher Education Area Gennemførelsesrapport for Bolognaprocessen. Ekspertudvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2015), New Ways and High Standards. IEA (2014), Preparing for Life in a Digital Age. IEA International Computer and Information Literacy Study (ICILS), international rapport, KL (2015), De udsatte børn - Fremtiden er deres. Koch (2015) Carsten Koch II Anbefalinger (2015), gets%20anbefalinger.aspx OECD (2013a), Education at a Glance OECD-indikatorer. OECD (2013b), PISA 2012 results: What Students Know and Can do. Student Performance in Mathematics, Reading and Science (Volume I). OECD (2014a), Education at a Glance OECD-indikatorer. Glance-2014.pdf OECD (2014b), TALIS 2013, An International Perspective on Teaching and Learning, Paris: OECD Publishing OECD (2015) Are Young People Attaining Higher Levels of Education than their Parents? =687A5BBBF7B2FDC453C4DC6F Produktivitetskommissionen (2013), Analyserapport 4: Uddannelse og innovation. Uddannelse og innovation er Produktivitetskommissionens fjerde analyserapport. vation_revideret.pdf Kommentarer og spørgsmål til denne rapport kan sendes pr. til: Joanna BASZTURA/Anita KREMO joanna.basztura@ec.europa.eu; anita.kremo@ec.europa.eu eller EAC-UNITE-A2@ec.europa.eu

15 RESUMÉ 13 Belgium RESUMÉ Vigtigste punkter i den tværnationale analyse Vigtigste punkter i landeanalysen

16 14 RESUMÉ 1. Vigtigste punkter i den tværnationale analyse Denne første udgave af Uddannelsesovervågningsrapporten, der er udarbejdet under Juncker- Kommissionen, offentliggøres på et tidspunkt, hvor Europas behov for langsigtede løsninger på en voksende social krise endnu engang er blevet sat i skarpt relief. Uddannelse er grundlaget for Europas fremtidige økonomiske vitalitet og drivkraften bag morgendagens erhvervsaktive befolknings beskæftigelsesegnethed, produktivitet, innovationsevne og iværksætterånd. Men at gøre folk beskæftigelsesegnede er kun en del af billedet. Uddannelse spiller en lige så vigtig rolle for at skabe et bedre samfund. Veluddannede mennesker er mindre udsat for marginalisering og social udstødelse. Effektiv uddannelse handler om inklusion og sikrer, at alle borgere har en mulighed for at udvikle deres evner og føle sig som en del af en fælles fremtid. Opbygningen af effektive uddannelsessystemer kræver, at der fokuseres på inklusion som en integreret del af den generelle stræben efter ekspertise, kvalitet og relevans. Disse mål er godt afspejlet i det overordnede Europa 2020-mål for uddannelse. De seneste tilgængelige data viser imidlertid for tredje år i træk et bekymrende fald i uddannelsesinvesteringer, hvilket bringer EU's fremskridt hen imod disse mål i fare. De medlemsstater, der har skåret ned i udgifterne for tredje år i træk, er NL, FI, PT, IT, ES, IE og UK hvoraf de sidste fire er de mest problematiske set i et demografisk perspektiv. Uddannelsesovervågningsrapporten 2015 viser, at gensidig læring og evidensbaseret beslutningstagning er afgørende, hvis udgiftseffektiviteten skal forbedres. Inklusion Uddannelsesmæssig fattigdom eller den andel af unge, der ikke opnår uddannelsessystemets minimumsstandarder, er en af de største udfordringer i Europa i dag. Selv om uddannelse burde skabe mere lige vilkår for alle, er mulighederne og resultaterne fortsat stærkt betinget af en persons socioøkonomiske baggrund og om de har indvandrerbaggrund. Derfor har ingen EUmedlemsstat formået at reducere procentdelen af 15-årige med lav socioøkonomisk status, som har utilstrækkelig uddannelse, til under 15 %. I BG, CY, RO, EL, SK og HU er over halvdelen af personer med lav socioøkonomisk status desuden ikke i stand til at løse selv elementære matematiske problemer. Den omstændighed, at nogle forlader skolen uden at have gennemført en højere sekundær uddannelse (en ungdomsuddannelse), er en anden indikation på uddannelsesmæssig fattigdom. Ligesom det er tilfældet med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder, er der en stærk sammenhæng mellem procentdelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, nu 11,1 % i EU, og forældrenes baggrund. Endvidere er ca. 60 % af de unge, der forlader skolen tidligt, efterfølgende enten ikkeerhvervsaktive eller arbejdsløse, hvilket viser, hvordan uddannelsesmæssig fattigdom har langsigtede og alvorlige følger. Lettere adgang til videregående uddannelse vanskeliggøres af manglende inklusion i de første skoleår. Andelen af personer, der får en videregående uddannelse i EU, er nu på 37,9 %, men den sociale dimension ved videregående uddannelse er fortsat et problem. En række faktorer indvirker på adgangen til videregående uddannelse blandt underrepræsenterede grupper, herunder deres succes og inddragelse på de tidligere uddannelsesniveauer. I takt med at de studerende som gruppe betragtet bliver mere forskelligartede, skal de videregående uddannelser tilpasse sig for at bidrage til at forhindre, at flere dårligt stillede studerende dropper ud af systemet, inden de har afsluttet deres uddannelse. Et godt eksempel på, hvordan uddannelse kan skabe mere lige vilkår, er de fremskridt, der gøres hen imod det overordnede Europa 2020-mål for studerende, som er født i udlandet. Udenlandsk fødte personer, der ankom til deres nye opholdsland, før de påbegyndte deres obligatoriske uddannelse (folkeskolen), har praktisk taget samme andel der forlod uddannelse tidligt, og samme andel, der gennemførte en videregående uddannelse, som indfødte, mens udenlandsk fødte studerende, der ankommer i løbet af den obligatoriske uddannelse, klarer sig mindre godt og har behov for målrettet støtte.

17 RESUMÉ 15 Mange voksne, der ikke har opnået et tilstrækkeligt niveau af viden, færdigheder, kompetencer og egenskaber i løbet af det grundlæggende uddannelsesforløb, er fastlåst i ukvalificerede job, der enten rummer få muligheder for karriereudvikling eller motivation til at tage yderligere uddannelse. Én ud af fire voksne i Europa er fanget i en fælde af utilstrækkelige færdigheder, der begrænser adgangen til arbejdsmarkedet og samtidig lukker mulighederne for videreuddannelse. I Uddannelsesovervågningsrapporten 2015 identificeres tre typer af politiske indsatsområder, der kan bidrage til at gøre de europæiske uddannelsessystemer mere inklusive og dermed bedre egnede til at håndtere uddannelsesmæssig fattigdom. Det begynder alt sammen med førskoleundervisning og børnepasningsordninger, der bidrager til at mindske virkningen af den socioøkonomiske status for de senere uddannelsesmæssige resultater. Opsøgende arbejde og, i visse tilfælde, positiv forskelsbehandling er vigtigt, f.eks. gennem sprogprogrammer, målrettet støtte til dårligt stillede områder, kvantitative mål for dårligt stillede grupper og retningslinjer for læring i hjemmet. For det andet skal lærerne spille en vigtig rolle i inkluderende uddannelse. Deres behov for videreuddannelse på områder som specialundervisning, multikulturelle miljøer og individualiseret læring skal opfyldes gennem et incitamentbaseret, uhindret udbud af løbende faglig udvikling. Lærernes grunduddannelse bør omfatte spørgsmål som uddannelsesmæssig fattigdom, herunder utilstrækkelige resultater i grundlæggende færdigheder og risikofaktorer i relation til personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt. For det tredje skal uddannelsessystemet give mulighed for mere fleksible overgange, hvad enten det er mellem forskellige uddannelsesniveauer, mellem erhvervsuddannelse og almen uddannelse eller mellem arbejdsmarkedet og voksenuddannelse. Navnlig dårligt stillede elever/studerende har gavn af mulighederne for skift i uddannelsesforløbene, utraditionelle adgangsveje til videregående uddannelse og voksenundervisning. Videreuddannelse er vigtig for de 66 mio. voksne, der i bedste fald har en uddannelse på lavere sekundær undervisning niveau, men kun 4,4 % af dem deltager i voksenuddannelse.

18 16 RESUMÉ Kvalitet Udvidet adgang til uddannelse er et vigtigt aspekt af inklusion, men udvikling af effektive og tilpassede uddannelsessystemer indebærer, at man ikke blot skal se på uddannelsesniveauerne, men fokusere stærkt på kvaliteten af uddannelsesprogrammerne. Til trods for den stigende brug af referencerammer for kvalifikationer og vægt på læringsresultater viser internationale evalueringer stadig, at der er store forskelle mellem kompetenceniveauerne i de forskellige lande. I Uddannelsesovervågningsrapporten 2015 fremhæves fire politiske indsatsområder. For det første skal der satses på kvalitet på et tidligt stadium. Mens der er så godt som universel adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger i et stigende antal EUmedlemsstater, ved man ikke ret meget om kvaliteten af ordningerne eller om det nødvendige samspil mellem børn, personale, myndigheder og forældre. Mange medlemsstater (BE de, BG, CZ, FR, IT, CY, PL, PT, SK, UK-WLS og UK-NIR) udstikker ikke retningslinjer for hele førskoleundervisnings- og børnepasningsordningsfasen. Der mangler en sammenhængende vision for førskoleundervisning og børnepasningsordninger, navnlig med hensyn til forvaltning og finansieringsbehov. For det andet indebærer kvalitet, at man tager fat på utilstrækkelige præstationer i grundlæggende færdigheder og gør en indsats for at hjælpe eleverne/de studerende med at styrke de kompetencer, som de har behov for på et konkurrencepræget arbejdsmarked, der bliver mere og mere internationalt. Som et af mange mulige eksempler ser Uddannelsesovervågningsrapporten 2015 på kompetencer i fremmedsprog og de infrastrukturer, der er til rådighed for sprogundervisning og -læring. Den voksende procentdel af elever/studerende, der taler et andet sprog i hjemmet end det, de bliver undervist på, kræver, at medlemsstaterne udvikler nye tilgange til sprogundervisning og sproglæring og udnytter den eksisterende mangfoldighed for at øge bevidstheden og de metalingvistiske færdigheder. 18 % af eleverne på primærtrinnet og 10,3 % af eleverne, der følger almene (gymnasiale) uddannelser, lærer fortsat ikke noget fremmedsprog. Disse procenter skal nedbringes og læringsresultaterne forbedres for at overvinde de sproglige hindringer for mobiliteten på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. For det tredje kan kvalitet bedre udnyttes gennem innovation og digital teknologi. F.eks. inden for de videregående uddannelser berører dette formidling, anvendelse af bedre

19 RESUMÉ 17 evalueringsmetoder og nye former for akkreditering. Online masselæringskurser og udviklingen på andre digitale områder udfordrer de videregående uddannelsesinstitutioners rolle og struktur. På den anden side kan analyse af big data fra digitale læringserfaringer anvendes til at styrke såvel processer som resultater og kan bidrage til at mindske frafaldsprocenterne. Endelig afhænger alle disse bestræbelser på at højne de europæiske uddannelsessystemers kvalitet i vidt omfang af lærernes kompetencer, og at der fastsættes høje standarder for deres grunduddannelse, indføring og løbende faglige udvikling. Dette er det fjerde politiske indsatsområde for at forbedre kvaliteten som identificeret i Uddannelsesovervågningsrapporten Det vedrører også skolelederne, der bør afsætte tid og ressourcer til at tilskynde lærerne til at arbejde sammen, diversificere deres læring og forbedre elevernes og de studerendes individualiserede læring og vejledning i hele uddannelsesforløbet. Relevans Det anerkendes i Uddannelsesovervågningsrapporten 2015, at ungdomsarbejdsløshed er en vedvarende udfordring for Europa, og der identificeres tre politiske indsatsområder med henblik på at forbedre relevansen af uddannelser i forhold til arbejdsmarkedet. Ved at kombinere skoleog arbejdsbaseret læring styrker erhvervsuddannelserne relevansen for arbejdsmarkedet. De sikrer en fortsat vekselvirkning mellem arbejdsgivernes efterspørgsel og udformningen og evalueringen af læseplaner, professionelle standarder og eksaminering af eleverne/de studerende. Lærlingeuddannelser er det bedst kendte eksempel på en sådan kombineret skoleog arbejdsbaseret læring. Analysen viser dog, at både resultaterne af erhvervsuddannelse og adgangen til erhvervsuddannelse af høj kvalitet varierer betydeligt mellem medlemsstaterne. Endvidere er arbejdsbaseret læring ikke lige udbredt over alt i erhvervsuddannelsessystemerne, til trods for at den øger relevansen. For erhvervsuddannelsernes vedkommende er kvalitet og relevans nært knyttet til hinanden. Men der er gode muligheder for forbedringer i de fleste medlemsstater på erhvervsuddannelsesområdet, og en bedre udnyttelse af dette potentiale vil sandsynligvis også gøre denne form for uddannelse mere attraktiv. For det andet har personer med en videregående uddannelse bedre beskæftigelsesmuligheder (80,5 %) end unge med en højere sekundær uddannelse (70,8 %). Men mens beskæftigelsesmulighederne langsomt øges for personer med kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau, er beskæftigelsesfrekvensen for personer med eksamen fra en videregående uddannelse stagnerende. Endvidere tyder de begrænsede tværnationale data, der er til rådighed, på, at der stadig er et beskæftigelsesmæssigt misforhold for personer, der har afsluttet en videregående uddannelse, idet 25 % af dem har job, der traditionelt ikke anses for at kræve en videregående uddannelse. Disse resultater sætter spørgsmålstegn ved færdighedernes og kvalifikationernes relevans for arbejdsmarkedet. Udfordringen for medlemsstaterne består i at bevidstgøre deres videregående uddannelsesinstitutioner om arbejdsmarkedets behov. Der er fortsat flere uudnyttede metoder til at gøre dette på europæisk plan. Gensidig læring og evidensbaseret beslutningstagning har igen vist sig at være af afgørende betydning. Der kan stadig opnås forbedringer gennem bedre og systematisk brug af information fra arbejdsmarkedsprognoser og undersøgelser vedrørende personer, der har afsluttet en videregående uddannelse. En anden forbedring ville være at gøre arbejdsbaseret læring til en mere fast bestanddel af de videregående uddannelser, sådan som det allerede er tilfældet i dele af Europa.

20 18 RESUMÉ Endelig forbliver færdigheder og kvalifikationer ikke relevante i al evighed. Med hensyn til det tredje politiske indsatsområde anerkendes det, at der vil være behov for opkvalificering og omskoling, så personer i den arbejdsdygtige alder ikke mister følingen med et arbejdsmarked under forandring. Uddannelsesovervågningsrapporten 2015 viser klart, at medlemsstaterne skal nytænke deres voksenuddannelsestiltag for at forbedre deltagelsen i videreuddannelse efter grunduddannelse, der nu er på 10,7 % på europæisk plan. 2. Vigtigste punkter i landeanalysen Bind 2 af Uddannelsesovervågningsrapporten 2015 omfatter 28 individuelle landerapporter og er tilgængelig online (ec.europa.eu/education/monitor). Nedenstående landerapporter følger en struktur, der svarer til strukturen i bind 1, men supplerer den tværnationale analyse med landespecifikke data og oplysninger om politiske foranstaltninger og de seneste reformer. AT BE Andelen af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt ligger i Østrig under EUgennemsnittet. Landets erhvervsuddannelsessystem er godt tilpasset arbejdsmarkedet; en faktor, der har bidraget til, at Østrig har en af de laveste ungdomsarbejdsløshedsprocenter i EU. Sandsynligheden for, at udenlandsk fødte elever forlod skolen tidligt er dog tre gange så stor som for indfødte elever, og de uddannelsesmæssige resultater afhænger fortsat meget af forældrenes socioøkonomiske status. De videregående uddannelser mangler en konsekvent strategi og er underfinansierede. Frafaldsprocenten på de videregående uddannelser er fortsat høj, og der begynder at være mangel på kandidater med speciale i matematik, naturvidenskab og teknologi. Det belgiske uddannelsessystem klarer sig i gennemsnit fortsat godt. Deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasningsordninger er næsten universel for børn over tre år, og andelen af personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er faldende. Den andel af de statslige udgifter, der går til uddannelse, er blandt de højeste i EU, og alle tre sprogområder er i gang med at gennemføre omfattende skolereformer. Der er dog en høj grad af uddannelsesmæssig ulighed alt efter socioøkonomisk status, og om man har status som indvandrer, og der er store forskelle i de forskellige skolers resultater. Der er også markante forskelle i grundlæggende færdigheder og andelen af personer,