To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU"

Transkript

1 To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur er i dag således, at alle radial-baner kører gennem den centrale S-banestrækning, Boulevardbanen/ røret, mellem Østerport (Svanemøllen) og Københavns Hovedbanegård (Dybbølsbro). Det betyder, at de forsinkelser, der opstår i tilfælde af problemer i driften (både med tog og infrastruktur) hurtigt spreder sig til hele S-banen. Boulevardbanens nærbanespor (S-banesporene) mellem København H og Østerport/Svanemøllen havde allerede i 1920 erne kapacitetsproblemer. Disse kapacitetsproblemer er gennem tiden søgt løst ved at indføre S-tog og nye sikkerhedssystemer, men da der er kommet flere S- baner til og trafikken gennem årene er steget, er der den dag i dag signifikante kapacitetsproblemer på Boulevardbanen. Ved at udbygge S-banen i det centrale København vil der være mulighed for en bedre banebetjening af både København og hele S-banens opland. Dette indlæg tager udgangspunkt i en udbygning af S-banen i det centrale København med to nye S-banespor, og tager udgangspunkt i et eksamensarbejde ved CTT DTU. Projektforslaget På baggrund af beregninger af rejsepotentialet ved hjælp af Geografiske InformationsSystemer (GIS) samt overvejelser om økonomi og rejsemønstre, er der valgt én linieføring, som er undersøgt nærmere. Den undersøgte linieføring går fra København H via Kongens Nytorv, Østerport og Rigshospitalet til Bispebjerg station. På baggrund af den valgte linieføring er der udarbejdet et driftsoplæg for hele S-banenettet. Med udgangspunkt i linieføring og driftsoplæg er der derefter foretaget en (simpel) vurdering af den trafikale effekt af to nye S-banespor gennem København, som danner grundlag for en samfundsøkonomisk vurdering. Linieføring Linieføringen og stationerne på den nye S-bane gennem København er valgt på baggrund af demografiske analyser, hvor rejsepotentialet i forhold til linieføringens længde, antallet af stationer og anlægsøkonomien er undersøgt. De demografiske analyser er suppleret med overvejelser om rejsestrømmene gennem København. Den i projektet valgte linieføring og stationsplacering er: Dybbølsbro København H Kongens Nytorv Østerport Rigshospitalet/Sankt Hans Torv Nørrebros Runddel Bispebjerg st. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Ved Dybbølsbro og Bispebjerg stationer kobles den nye S-bane gennem København op på de eksisterende S-baner. Ved Bispebjerg er der forudsat en forbindelsesbane til Hareskovbanen, mens Nord- og Klampenborgbanerne er forudsat koblet op på den nye S-bane via Ringbanen. Driftsoplæg På baggrund af valget af linieføring og stationer er der udarbejdet et driftsoplæg med tilhørende køreplansoplæg. Driftsoplægget opererer med en fast 10 minutters frekvens i dagtimerne på alle linier (dog 5 minutters frekvens på Ringbanen), mens frekvensen i de mindre trafikintensive perioder er den halve. Driftsoplægget er skitseret i figur 1. Driftsoplægget forudsætter cirka 80 % flere tog gennem det centrale København. Togene gennem det centrale København er ligeligt fordelt på Boulevardbanen og den nye baneforbindelse, således at der opnås høj frekvens på begge baner. Figur 1: Linieføringskort for S-bane og metro med to nye S- banespor gennem København For at vurdere det udarbejdede driftsoplæg med tilhørende køreplan er der foretaget simuleringer af køreplansoplægget sammenlignet med et basisscenario uden to nye S-banespor gennem København. Resultaterne af simuleringerne viste, at driften kunne afvikles med en tilfredsstillende regularitet. Trafikal effekt For at vurdere den trafikale effekt af etablering af to nye S-banespor gennem København er der foretaget en køreplansbaseret rutevalgsberegning efter Alt-eller-intet -princippet. Rutevalgsberegningen foretager udelukkende en udlægning af passagerer på det kollektive trafiknet, og forudsætter derfor en kendt OD-matrice. For derfor at kunne vurdere trafikvæksten er det nødvendigt at foretage en opskrivning af OD-matricen på baggrund af forskelle i generaliserede tidsomkostninger fra sammenlignelige rutevalgsmodelkørsler 1. Ændringerne i den kollektive trafik for morgenmyldretiden er visualiseret i figur 2. 1 OD-matricen er opskrevet efter principperne i Nielsen (1998) 2 Trafikdage på Aalborg Universitet 2003

3 Figur 2: Ændringer i den kollektive trafik med to nye S-banespor gennem København - morgenmyldretiden (klokken 7-9) Rutevalgsmodeller efter Alt-eller-intet -princippet tager ikke hensyn til kapacitetsbegrænsninger i nettet. Opskrivningen af OD-matricen vil derfor (oftest) ikke tage højde for de flere passagerer der forventes ved en udvidelse af siddepladskapaciteten på de overbelastede strækninger. Opskrivning af OD-matricen tager kun i begrænset omfang hensyn til nye mulige rejserelationer. Sådanne nye mulige rejserelationer kan opstå i forbindelse med etablering af ny infrastruktur, hvor de generaliserede tidsomkostninger reduceres så meget, at rejserelationen bliver betragtet som mulig af de rejsende. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at den benyttede rutevalgsmodel (efter Alt-ellerintet -princippet), hvor der er foretaget en simpel opskrivning af OD-matricen giver et lavt bud på trafiktilvæksten. Det vurderes at trafikmængderne også er vurderet lavt, da ODmatricen, som er benyttet til beregningerne, er fra 1998 (før åbningen af Øresundsbanen). Det betyder, at OD-matricen ikke er fremskrevet til et forventet åbningsår for to nye S-banespor gennem København, hvor der er nye rejsemuligheder med Øresundsbane, Metro og Ringbane samt reducerede rejsetider og forøget siddepladskapacitet som følge af indsættelse af nye S- tog. Samfundsøkonomisk effekt Den samfundsøkonomiske effekt afhænger i høj grad af linieføringen, driftsoplægget og passagerernes tidsgevinster (herunder antallet af passagerer). Nedenstående tabel 1 viser nogle af de samfundsøkonomiske effekter for etablering af to nye S-banespor gennem København på baggrund af ovenstående linieføring, driftsoplæg og deraf følgende trafikale effekt. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Komponent Omkostning Anlæg (inklusiv materiel) * Cirka mio. kr. Drift og vedligehold * Cirka 414 mio. kr. pr. år Tidsgevinster Cirka 242 mio. kr. pr. år Luftforurening og klimapåvirkninger Cirka -7,5 mio. kr. pr. år * Samlet omkostning (ikke nettoomkostninger for de offentlige kasser) Tabel 1: Skitsemæssigt beregnede samfundsøkonomiske effekter for to nye S-banespor gennem København ikke alle effekter er beregnet, og der er kun beregnet effekter for S-tog Ud fra ovenstående de i tabel 1 beregnede samfundsøkonomiske effekter ses det at der er en ringe samfundsøkonomisk gevinst for etablering af to nye S-banespor. Baneprojekter er imidlertid ofte karakteriseret ved langsigtede strategiske effekter, der er vanskelige at værdisætte 2, hvorfor den samfundsøkonomiske effekt kan blive større. Endvidere er der i tabel 1 kun beregnet effekter for S-tog uden at vurdere effekterne af de reduktioner der vil blive foretaget i det københavnske busnet. Muligheder for et mere samfundsøkonomisk rentabelt projekt Anlægs- og driftsomkostningerne er de poster der har størst samfundsøkonomisk effekt. En besparelse på anlægs- og driftsomkostningerne vil derfor have stor effekt på samfundsøkonomien. Der kan spares på anlægsomkostningerne ved fx at etablere en kortere S-banetunnel og/eller kortere perroner eventuelt kun med adgang i den ene ende. Besparelser på selve infrastrukturen kan imidlertid, selv om der spares penge, have en negativ samfundsøkonomisk effekt, hvis brugerne/passagererne ikke opnår de samme samfundsøkonomiske fordele, som ved det fuldt udbyggede projekt. Den samfundsøkonomiske effekt af udbygningen af baneinfrastruktur er, som det fremgår af figur 3, afhængig af belastningen af infrastrukturen. Udnyttes den eksisterende infrastruktur samfundsøkonomisk optimalt (A), vil en udbygning med uændret togantal opnå en højere samfundsøkonomisk effekt. Den forbedrede samfundsøkonomiske effekt fremkommer som følge af forbedret regularitet og eventuelle tidsbesparelser. Den mest optimale samfundsøkonomiske effekt som følge af ny infrastruktur (C) kan optræde ved et øget togantal, da det bliver muligt med eksempelvis flere direkte forbindelser. 2 Gissel (1999) 4 Trafikdage på Aalborg Universitet 2003

5 Samfundsøkonomisk effekt C A B Ny infrastruktur Eksisterende infrastruktur Antallet af tog Figur 3: Sammenhæng mellem antallet af tog på infrastrukturen og den samfundsøkonomiske effekt uden hensyntagen til anlægsomkostningerne Øges togantallet på den nye infrastruktur mere end det samfundsøkonomisk optimale (C), vil den samfundsøkonomiske effekt, som følge af investeringen i ny infrastruktur, begynde at falde. Øges togantallet så meget, at den samfundsøkonomiske effekt er lige så stor som den optimale samfundsøkonomiske effekt på den eksisterende infrastruktur (B), vil selv en lille forøgelse i antallet af tog betyde, at der opnås en negativ samfundsøkonomisk effekt. Driftsbesparelser Driftsoplægget i forbindelse med to nye S-banespor forudsatte en driftsforøgelse gennem København på cirka 80 % med deraf følgende højere frekvens på de enkelte banefingre. En så stor driftsforøgelse kan kun lade sig gøre ved at ensarte driften (mindre forskel på hurtige og langsomme linier) og/eller ændre betjeningsprincipperne, således at der blev foretaget overhalinger og/eller sammenkoblinger undervejs. I projektforslaget blev der forusat uændrede betjeningsprincipper, hvorfor det var nødvendigt med en ensartning af driften. Denne ensartning betyder imidlertid, at en del passagerer på de større rejserelationer oplever en længere rejsetid. Denne længere rejsetid opvejes for det meste af flere og mere direkte forbindelser. Færre linier og/eller mindre frekvens på linierne med deraf mindre belastning af infrastrukturen til følge, giver mulighed for en mere differentieret drift med linier der er gennemkørende ved flere stationer. Det kan betyde kortere rejsetider for de større rejserelationer, samtidig med at der opnås besparelser på driftsøkonomien. Samlet set ville en reduktion i driftsomfanget kunne give en bedre samfundsøkonomisk effekt. En endelig fastlæggelse af driftsomfanget, og dermed den samfundsøkonomiske effekt, bør imidlertid først fastlægges når der findes et mere præcist bud på den trafikale effekt af anlæg af to nye S-banespor gennem København. Driftsbesparelser for bustrafikken er ikke vurderet i projekt, men der vil kunne spares et ikke ubetydeligt antal bustimer ved etablering af to nye S-banespor gennem København. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Udbygning En videre udbygning af S-banen (ud over to nye spor gennem København) kan give en bedre udnyttelse af den nye bane gennem København, og derved vise sig samlet set at være mere samfundsøkonomisk rentabelt. Den bedre samfundsøkonomiske rentabilitet kan forklares ved at figur 3 s kurve for den nye infrastruktur ikke er statisk, da ydre påvirkninger kan forskyde den samfundsøkonomiske nyttekurve. I dagens og en fremtidig situation, vil det ikke være muligt at køre (mange) flere tog gennem Boulevardbanen. Derfor vil det ikke være muligt at etablere fx en Lundtoftebane med direkte forbindelse til det centrale København. Planerne om en Lundtoftebane blev opgivet i 1976, men arealerne ligger stadig forholdsvis uberørte hen, hvorfor det ville være billigt at anlægge denne bane. Medregnes den samfundsøkonomiske effekt af fx en Lundtoftebane i en udbygning af to nye S-banespor gennem København, vil den samfundsøkonomiske effekt kunne se anderledes ud. Det er ikke kun store projekter som nye baner, som kan forskyde den samfundsøkonomiske effekt af to nye S-banespor gennem København. Mindre projekter som overhalingsmuligheder enten ved en station eller ved overhalingsspor samt sammenkoblingstogveje, vil kunne resultere i en hurtigere rejsehastighed for de hurtigste linier. Med hurtigere rejsehastigheder vil der opnås en større samfundsøkonomisk effekt, samtidig med at S-banen vil kunne tiltræk flere passagerer. Flere passagerer Flere passagerer på S-banen vil give en større samfundsøkonmisk effekt. I projektet er passagertallet for 1998 (før Øresundsbanens åbning) benyttet. Disse passagertal er imidlertid ikke repræsentative for en fremtidig situation med to nye S-banespor. Dels tager 1998-tallene ikke hensyn til den gennerelle trafikvækst, Øresundsbanen, Ringbanen og dobbeltspor til Frederikssund samt højere hastighed og større siddepladskapacitet som følge af nye S-tog. Derfor må den samfundsøkonomiske effekt som følge af to nye S-banespor vurderes som et lavt estimat. Den estimerede passagertilvækst som følge af etablering af to nye S-banespor tager ikke hensyn til en eventuel overflytning fra bil til kollektiv trafik som følge af en bedre kollektiv trafikbetjening. Derudover tager hverken rutevalgsmodellen eller opskrivningen af OD-matricen hensyn til en forbedret kapacitet og dermed bedre service, hvorfor passagertilvæksten igen forventes vurderet for lavt. Prognoser viser, at der de kommende 10 år vil være en trafikvækst på knap 20 % i hovedstadsområdet 3. Denne trafikvækst kan alt afhængig af rejsemønstre og politik vise sig at være større for den kollektive trafik end den individuelle. Dette skyldes de tiltagende trængselsproblemer på vejene, men effekten kan forstærkes ved udbygning af den kollektive trafik og/eller indførsel af kørselsafgifter. 3 HUR (2003) 6 Trafikdage på Aalborg Universitet 2003

7 To nye S-banespor i forhold til Ringmetroen At etablere en S-bane under jorden er cirka 50 % dyrere end at etablere en minimetroforbindelse, men til gengæld skabes der direkte forbindelse uden skift fra S-banens opland til nye områder i København, hvorved S-banen bliver mere attraktiv. Anlæggelse af to nye S- banespor i København frem for en Ringmetro giver således både en forbedret regional betjening, samtidig med at der etableres en metrolignende lokalbetjening i København. Et S-tog (formeret af to litra SA) har 672 siddepladser, mens minimetrotogene kun har 96 siddepladser. Det betyder at S-baneløsningen har en væsentlig større siddepladskapacitet end Ringmetroen. Ved beslutning om en ny baneforbindelse i København skal etableres, skal der tages hensyn til den fremtidige situation. Med en forventet trafikvækst på knap 20 % de kommende 10 år 4, må der forventes en øget vækst i antallet af kollektive rejser til/fra København. Trafikvæksten til/fra København med kollektiv trafik kan imidlertid blive over 20 %, da nogle bilister (grundet øget trængsel på vejnettet) vil vælge at benytte den kollektive trafik i stedet for bilen. Denne øgede trafikvækst til/fra København betyder øget pres på S-togssystemet. Etableres Ringmetroen i stedet for to nye S-banespor, risikeres det derfor, at det på sigt vil være svært at transportere passagererne fra S-banens opland ind til metroen. En væsentlig øget trafikvækst (større end de 20 %) fx som følge af kørselsafgifter kan endvidere betyde, at metroens små minimetrotog ikke har kapacitet nok til de mange rejsende, mens en (noget dyrere) S- baneløsning har tilstrækkeligt kapacitet til at befordre de mange passagerer. Etableres Ringmetroen (i sin nuværende form) reduceres mulighederne for på sigt at udvide S-banen uden at skabe uhensigtsmæssig konkurrence mellem Ringmetroen og S-banen. Der har været planer fremme om at S-banen efter etablering af Ringmetroen kan aflastes ved at lade nogle af togene fra Køge og Hillerød køre via Ringbanen i stedet for Boulevardbanen. Denne løsning aflaster den centrale del af S-banen for tog, men kun i begrænset omfang for passagerer, da de fleste passagerer ifølge østtællingen rejser til/fra det centrale København og ikke gennem byen eller til stationer på Ringbanen. Mulige baneudvidelser med to nye S-banespor I forbindelse med etablering af to nye S-banespor i København tilvejebringes der jernbanekapacitet i det centrale København, som ikke opnås ved minimetroløsningen. Den tilvejebragte banekapacitet kan udnyttes til Tram-Trains (samdrift mellem S-bane og letbane), som det eksempelvis kendes fra Karlsruhe. Tram-Trains kan derved udnytte S-banetunnelen i det centrale København, hvor det kan være svært for sporvogne at komme frem, og ellers køre som sporvogne i gadeplan. Tram-Trains er således en billig måde at udnytte den ekstra kapacitet, der tilvejebringes ved at investere i en ny S-banetunnel i København, således at der kan opnås en større fladedækning. Den tilvejebragte kapacitet i det centrale København behøves ikke nødvendigvis at blive udnyttet til Tram-Tains, men kan i stedet blive udnyttet til udvidelse/udbygning af S-banen. Tidligere har der været planer fremme om fx etablere en S-bane til Nærum/Gl. Holte Lundtoftebanen. Udbygningen af Lundtoftebanen kan foregå i etaper således, at der først bygges en 4 HUR (1999) Trafikdage på Aalborg Universitet

8 banestrækning mellem Jægersborg og Nærum, hvorefter banen kan udbygges videre til Gl. Holte og/eller Vedbæk. Etablering af Lundtoftebanen vil øge S-banens opland og forbedre den kollektive trafikbetjening af Lyngby, Nærum samt Gl. Holte og/eller Vedbæk. Det meste af Lundtoftebanens tracé findes allerede, og flere steder er broerne forberedt for Lundtoftebanen, ligesom en del af jordarbejderne allerede er udført. Langs Lundtoftebanens tracé ligger der flere uddannelsesinstitutioner, som vil kunne få glæde af Lundtoftebanen, herunder Danmarks Tekniske Universitet og Lyngby Uddannelses Center samt det kommende gymnasium i Nærum. Udnyttes den ekstra kapacitet på S-banen udelukkende til nye S-banelinier reduceres kapaciteten på de enkelte banefingre med risiko for, at de hurtigste linier får øget rejsetid. Den øgede rejsetid betyder en forringelse for passagererne, men ved etablering af overhalingsspor og/eller overhalingsstationer, har de hurtige tog mulighed for at overhale de langsomme tog. På denne måde kan de hurtige linier opretholde deres korte rejsetid, eller måske endda reducere rejsetiden, således at der kan etableres nye linier uden at passagererne i de hurtige linier oplever øget rejsetid. Opsamling og konklusion Projektet der her er beskrevet undersøger effekterne af to nye S-banespor gennem København. Den nye S-baneforbindelse har forbindelse til de alle de radiale S-baner, og kan således aflaste den stærkt belastede Boulevardbane. En simpel samfundsøkonomisk vurdering på baggrund af en alt-eller-intet-rutevalgsmodel viser, at det undersøgte projekt (med de valgte forudsætninger) ikke var samfundsøkonomisk rentabelt. Denne manglende samfundsøkonomiske rentabilitet er imidlertid ikke udtryk for, at projektet ikke er samfundsøkonomisk rentabelt med andre forudsætninger og bedre gennemregning. Dette skyldes, at der i projektet fx ikke er taget højde besparelser på busdriften og strategiske effekter, samtidig med at den benyttede rutevalgsmodel tager udgangspunkt i år 1998 uden hensyntagen til hverken den generelle trafikvækst de næste år eller kapacitetsbegrænsningerne i det kollektive net. Den samfundsøkonomiske vurdering tynges endvidere af, at der er forudsat en markant forøgelse af frekvensen på S-banen cirka 80 % flere afgange i det centrale København. Denne frekvensforøgelse resulterer (ved uændrede betjeningsprincipper) ud over øgede driftsomkostninger i længere rejsetid for de hurtige linier med deraf følgende reduceret samfundsøkonomisk rentabilitet. To nye S-banespor gennem København er et alternativ til den foreslåede Ringmetro, der bør undersøges nærmere. Dette skyldes, at S-togene har en væsentlig større kapacitet end minimetrotogene, og at S-baneløsningen både giver en bedre lokal betjening af København (ligesom Ringmetroen) og mulighed for en bedre regional betjening af hele S-banens opland. S- baneløsningen er samtidig mere fremtidssikret end Ringbanen, da S-banens (største) kapacitetsflaskehals fjernes, hvorved det bliver muligt at transportere flere passagerer til/fra København også i fremtiden. Stiger antallet af passagerer i S-togssystemet som følge af generel trafikvækst, øget trængsel på vejene og/eller indførelsen af kørselsafgifter vil det være nødvendigt at foretage kapacitetsfremmende investeringer i S-banen. Ønskes S-banenettet endvidere på sigt udvidet med med 8 Trafikdage på Aalborg Universitet 2003

9 flere linier og/eller med helt nye baner vil det også være nødvendigt at foretage kapacitetsfremmende investeringer. En kapacitetsfremmende investering på S-banen kunne være at udbygge S-banen med to nye spor i det centrale København som aflastning af Boulevardbanen. Kilder Gissel (1999): Gissel, Stine: Decision aid methods in rail infrastructure planning. August 1999 HUR (2003): HUR: Trafikplan 2003 Debataoplæg ISBN Nielsen (1998): Rapport 1, 1998; Nielsen, Otto Anker; Israelsen, Thomas; Nielsen, Erik Rude: Trafikanalyser af havnetunnelprojekt forudsætninger og resultater. Januar 1998 ISBN ISSN Trafikdage på Aalborg Universitet

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Alex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik

Alex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik Fremtidens S-bane i København Alex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik S-banen i dag 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Togantal gennem København 30 Num mber of

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner

Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Alex Landex Otto Anker Nielsen Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Trafikdage 2006 Forskelle på passager og togforsinkelser Antal passagerer

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bedre nærbanebetjening af København

Bedre nærbanebetjening af København Eksamensarbejde CTT DTU Atkins Danmark Alex Landex, c971563 Juli 2003 Forord FORORD Nærværende rapport omhandler anlæg af to nye S-banespor i det centrale København til aflastning for Boulevardbanen mellem

Læs mere

Bustrafikplan København 2007

Bustrafikplan København 2007 Bustrafikplan København 2007 Henrik Sylvan, 28. august 2006 Trafikkøb 2007 Københavns Kommunes bestillerfunktion (Trafikenheden 1. jan. 06) Oplægget udgør plangrundlag 2007 HUR-KK TetraPlan som rådgiver

Læs mere

16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529

16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Notat. Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Kopi til: Januar 2013. Udbud af buslinje 353

Notat. Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Kopi til: Januar 2013. Udbud af buslinje 353 Notat Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner Kopi til: RNS, RSK, KOP Sagsnummer Sagsbehandler BEN+JHI Direkte 36 13 16 14 Fax - JHI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet

Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Effekter af de nye baner på busdriften Nicolai J. Maltesen, cand.scient.oecon, NIRAS Indledning Der har i de

Læs mere

RUF på Ring 3. Februar 2004

RUF på Ring 3. Februar 2004 RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.

Læs mere

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015. Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 230 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Undersøgelser på Aalborg Nærbane

Undersøgelser på Aalborg Nærbane Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 25. marts 2015. Mulighedskatalog 2016

Indholdsfortegnelse. Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 25. marts 2015. Mulighedskatalog 2016 Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 25. marts 2015 Mulighedskatalog 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune. Notat fra FynBus/COWI.

Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune. Notat fra FynBus/COWI. Faaborg-Midtfyn Kommune Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune Notat fra FynBus/COWI COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

Fremtidens S-bane i København

Fremtidens S-bane i København Fremtidens S-bane i København Alex Landex, DTU Transport, al@transport.dtu.dk Niels Wellendorf, DSB Planlægning og Trafik, nwellendorf@s-tog.dsb.dk 1. Resumé Boulevardbanens nærtrafikspor mellem København

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

ERFARINGER MED METRO OG A-BUS NET

ERFARINGER MED METRO OG A-BUS NET HURs tackling af de nye udfordringer i hovedstaden ERFARINGER MED METRO OG A-BUS NET Forfattere: Torsten Rasmussen og Kim Vesterby, Hovedstadens Udviklingsråd. 1. Indledning På AUC dage i år 2000 præsenterede

Læs mere

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte

Læs mere