Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Transkript

1 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal i spil, hvis det skal lykkes. Håndværksrådets Uddannelsesudvalg har derfor formuleret 10 forslag til, hvad hver enkelt aktør kan og bør foretage sig for at fremme denne proces. Aktørerne er især kommunerne herunder især vejledningscentrene der har fået mange nye opgaver i løbet af det seneste år. Men der er naturligvis også gode råd til erhvervsskolerne, mestrene og forældrene. Og så naturligvis de unge selv. God læselyst og god debat i kommunalbestyrelsen! 1 Vejlederne skal kende erhvervsuddannelserne Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. Det er afgørende for de unges uddannelsesvalg, at vejlederne kender til alle ungdomsuddannelser, herunder til erhvervsuddannelsernes mangfoldighed. Et godt kendskab kan være med til at nedbringe frafald og omvalg fra den unges side. Vejlederne skal bl.a. kunne formidle, hvad de 12 indgange til erhvervsuddannelserne betyder og dækker over, de skal kende de forskellige aftaletyper fx mesterlæren og den helt nye eux, der giver både svendebrev og studiekompetence. Vejlederne skal vide, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til af job, uddannelses- og karrieremuligheder. Konkret foreslår Håndværksrådet, at der etableres faste samarbejder mellem vejledningscentrene, ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de virksomheder, der ansætter lærlinge. Samarbejdet på virksomhedssiden kan med fordel etableres med udgangspunkt i de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne. 2 En styrket folkeskole giver stærkere faglærte Håndværksrådet anbefaler, at kommunerne styrker folkeskolen, så den faglige overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse lettes.

2 Mange mestre oplever lærlinge, der trods en afgangsprøve fra folkeskolens 9. klasse ikke besidder basale kundskaber. Det gør det svært og i enkelte tilfælde umuligt at give alle unge det rigtige uddannelsestilbud. Hvis alle unge skal have en uddannelse, må kommunerne sikre, at folkeskolerne løser deres opgave med at sikre faglighed, samarbejdsevner og selvstændighed hos den enkelte unge. 3 Styrket samarbejde om vurdering af den unges uddannelsesparathed Håndværksrådet anbefaler, at kommunerne gør en særlig indsats for at styrke vejledernes samarbejde med erhvervsskolerne om vurdering af uddannelsesparathed. Et tæt samarbejde mellem vejlederne og erhvervsskolerne kan mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Uddannelsernes forskellighed medfører, at en ung, der er uddannelsesparat i forhold til en teknisk erhvervsuddannelse, ikke nødvendigvis er parat til en merkantil erhvervsuddannelse. Eller omvendt. I praksis skal folkeskolernes vejledere derfor optimere og intensivere samarbejdet med erhvervsskolerne, ligesom vejlederne skal sikres adgang til erhvervsskolernes omfattende erfaring med kompetenceafklaring og erhvervsskolernes redskaber til afklaringen. 4 Alle unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg Håndværksrådet anbefaler, at alle unge udfordres på deres valg af ungdomsuddannelse, så der bliver tale om et bevidst, informeret valg. Uddannelses- og erhvervsvejledningen har i høj grad fokus på unge, der er usikre på deres valg af uddannelse. Kan den unge gennemføre en gymnasial uddannelse, udfordres han eller hun ikke nødvendigvis på valget. Håndværksrådet er imod denne automatik, der bl.a. er et resultat af princippet om, at vejledningsressourcerne primært går til unge, der har brug for vejledning til at vælge. Håndværksrådet anbefaler derfor, at kommunerne anvender den metodefrihed og det råderum, som den nyeste lovgivning indebærer, til også at udfordre de (skrå-)sikre unge og deres forældre på automatvalget. Målet er, at der opnås en bredere viden om erhvervsuddannelserne og om eksempelvis at vejen til en videregående uddannelse ikke nødvendigvis går via en gymnasial eksamen. 2

3 5 Fælles ansvar for kommuner, mestre og erhvervsskoler Håndværksrådet anbefaler, at kommuner etablerer en one-stop-shop, hvor mestre og erhvervsskoler kan henvende sig, når lærlinge eller elever har fx sociale problemer. Talrige undersøgelser peger på, at mange af de frafaldstruede eller udsatte unge (lærlinge) tumler med personlige, psykiske og sociale problemer, som hverken mester eller erhvervsskole kan løse, men som naturligt hører hjemme fx i en socialforvaltning. En one-stop-shop kan med fordel placeres i UU-centret, der i forvejen har fingeren på pulsen i forhold til unge med problemer. Håndværksrådet foreslår desuden, at kommunerne i samarbejde med erhvervsskolerne indretter skolehjemslignende institutioner, således at unge med problemer i hjemmet kan anvises en bolig, hvis der er behov for at komme lidt væk hjemmefra. 6 De unge skal gøres arbejdsmarkedsparate Håndværksrådet anbefaler, at vejlederne i folkeskolen arbejder tættere sammen med de unge og deres forældre om at gøre de unge arbejdsmarkedsparate. En erhvervsuddannelse er en vekseluddannelse, hvor elever dels befinder sig i uddannelsessystemet og dels på arbejdsmarkedet ofte for første gang i den unges liv. Ikke alle unge er dog arbejdsmarkedsparate efter 9-10 år i folkeskolen og et grundforløb på teknisk skole. Konkret anbefaler Håndværksrådet, at den enkelte unge forberedes bedre gennem fx forældremøder, hvor UU-vejlederne deltager og i højere grad inddrager forældrene i processen omkring uddannelsesvalg. En grundig introduktion til og bedre opfølgning på fx brobygningsforløb og erhvervspraktik kan også være med til at geare de unge til at være en del af en arbejdsplads. 7 Bedre samarbejde mellem erhvervsskoler og mestre Håndværksrådet anbefaler, at mestre og erhvervsskoler samarbejder tættere om den enkelte unges uddannelse og skaber en løbende dialog om sammenhængen mellem praktik- og skoleperioderne. Lærlingen skal opleve, at de to ansvarlige parter for uddannelsen taler og arbejder sammen om hans/hendes uddannelse, men med forskellige ansvarsområder. I praktikperioderne hviler ansvaret for kommunikation og samarbejde på virksomheden, mens skolen har ansvaret under skoleperioderne. 3

4 Kommunikationen kan dels foregå via hvor dette er muligt, men der skal også findes ressourcer til den personlige kontakt mellem skole og mester telefon og fysiske besøg. Håndværksrådet foreslår, at skolen har kontakt til eller besøger mester mindst én gang i hver praktikperiode. Mesters opgaver bør også omfatte deltagelse i arrangementer på skolen, kontakt til skolen ved problemer og deltagelse i svendeprøvearbejdet. 8 Erhvervsskolerne skal tilbyde niveaudelt undervisning Håndværksrådet kræver, at alle erhvervsskoler tilbyder den lovbefalede niveaudelte undervisning. Erhvervsskolerne skal møde og udfordre alle elever på grund- og hovedforløb på den enkeltes faglige niveau. Det gælder elever, der har brug for ekstra hjælp, elever på et helt almindeligt niveau, og elever, der kan lidt mere og kan komme videre med lidt ekstra udfordring. Hvor elevvolumen er for lille til eksempelvis særskilte klasser, skal erhvervsskolerne have fokus på undervisningsdifferentiering, så de svageste kan følge med, og så de stærkeste ikke keder sig. I den forbindelse peger Håndværksrådet på, at man med fordel kan bruge påbygningsmuligheden for de elever, der har brug for den ekstra udfordring. 9 Lærlingen skal have en fyldestgørende introduktion fra mester Håndværksrådet anbefaler, at mestrene sørger for en ordentlig introduktion til livet som lærling. Mange læreforhold ophæves, fordi forventningerne mester og lærling imellem ikke er afstemt fra begyndelsen. Et veltilrettelagt, kort introduktionsforløb for lærlingen i den første læretid og et velkomstbrev fra mester med praktiske oplysninger, inden praktiktiden påbegyndes, kan være med til at give en god start på den praktiske del af uddannelsen. Introduktionsforløbet skal afstemme forventningerne begge veje fra mester til lærling og fra lærling til mester således at begge parter er klar over, hvad den ene part har af forventninger til den anden. 10 Mester skal tage ansvaret for hele lærlingen Håndværksrådet anbefaler, at mestrene tager ansvar for lærlingen som et helt menneske og ikke kun som en lærling. 4

5 Især helt unge lærlinge, der kommer direkte fra grundforløbet, kræver en særlig opmærksomhed for at mindske risikoen for frafald, hvis der opstår kriser undervejs i uddannelsesforløbet (personlige kriser, kærestesorger etc.). Konkret skal mestre og lærlinge fx bruge de tilbud om mentorer, coaches, psykologhjælp og lignende assistance, mange erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner tilbyder. Mester kan også med fordel udpege en nøgleperson i virksomheden, som lærlinge kan bruge til andet end strengt faglige problemer. Epilog - politikprogram Dette dokument er politikprogram for Håndværksrådets politiske mærkesag Det rigtige uddannelsestilbud til alle unge. Politikprogrammet er sendt til borgmestrene i alle landets kommuner som et bidrag til den kommunalpolitiske debat om unge, uddannelse, UU-centre og folkeskolen. Håndværksrådets mærkesag i 2010 på uddannelsesområdet hedder Det rigtige uddannelsestilbud til alle unge. I denne sammenhæng har Håndværksrådets arbejde fokus på, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse men ikke på bekostning af et højt fagligt niveau hverken på erhvervsuddannelserne eller andre steder. Danmarks konkurrenceevne og en effektiv drift og udvikling af små og mellemstore danske virksomheder er afhængig af faglært arbejdskraft på højt niveau. I mange år har der været et stærkt og nødvendigt politisk fokus på at få såkaldte svage unge igennem en ungdomsuddannelse. Sideløbende har Håndværksrådet arbejdet for også at få de fagligt stærke og ambitiøse lærlinge på den politiske dagsorden og fx mindske frafaldet blandt stærke unge som følge af mangel på faglige udfordringer. Det er bl.a. sket gennem den politiske mærkesag Mere prestige i erhvervsuddannelserne, som nu er blevet et indsatsområde for Undervisningsministeriet under titlen Styrkelse af erhvervsuddannelsernes omdømme. 5